13. juni 2022

EU og den danske fagbevægelse

Ny rapport

EU har stor betydning for reguleringen af det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er en relativt indflydelsesrig organisation i det europæiske faglige samarbejde, men står over for en række dilemmaer i forholdet til EU. FAOS beskriver i en ny rapport, hvordan FH forholder sig til EU’s arbejdsmarkedsregulering.

Eu-flag
Foto: Colourbox

På tværs af forskellige reguleringsområder har EU’s arbejdsretlige tiltag rykket danske overenskomster, lovgivning og partssamarbejde. EU’s arbejdsmarkedstiltag har både haft betydning for det psykiske og fysisk arbejdsmiljø, for arbejdstid og for lønmodtagerrettigheder blandt grupper på kanten af den danske model, såsom deltidsansatte med få timer, tidsbegrænset ansatte og bureauvikarer. EU’s ligestillingstiltag har endvidere skubbet den danske debat og lovgivning, og på den måde bidraget til at fremme anti-diskrimination på arbejdsmarkedet. Endelig har EU-tiltag vedrørende medarbejderinddragelse udvidet kredsen af arbejdspladser, der har ret til information og høring.

Samlet set har EU-reguleringen haft størst positiv betydning for personer, der ikke i forvejen var dækket af en overenskomst eller som på anden måde har været marginalt placeret på arbejdsmarkedet. Men samtidig har tiltagene medført potentielle udfordringer, idet ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere via EU-tiltagene opnår rettigheder på linje med de overenskomstdækkede. Det risikerer at reducere incitamenterne til at være en del af den danske model.

FH’s indflydelse på EU’s sociale dimension

FH’s interne organisering af arbejdet med EU-tiltag er centreret omkring udvalget ’EU og Internationalt’, der har repræsentation fra medlemsforbundene. I tilknytning hertil har FH en afdeling i sekretariatet, som ligeledes hedder ’EU og Internationalt’, der inkluderer et mindre kontor i Bruxelles. Blandt FH’s samarbejdsrelationer med andre danske aktører er relationen til DA den vigtigste. For at stå stærkere investeres der meget i at skabe konsensus mellem de to organisationer. Når det lykkes, kommer den fælles position ofte til at være retningsgivende for den samlede danske position. Relationen til Beskæftigelsesministeriet udgør en anden væsentlig del af koordineringen.

EU-niveau står samarbejdet med den europæiske faglige sammenslutning European Trade Union Confederation (ETUC) centralt. FH’s samarbejder dog også med Europa Parlamentet og Europa Kommissionen. Ligeledes samarbejder FH med hovedorganisationer fra andre lande, hvor samarbejdet med de nordiske er klart det tætteste.

FH har relativt gode muligheder for indflydelse i ETUC. Det skyldes bl.a., at FH kan fremvise høje organisationsgrader og høj overenskomstdækning. Samtidig har FH flere ressourcer end mange af deres europæiske søsterorganisationer, besidder en vigtig næstformandspost og arbejder på en måde, der skaber respekt. Processen omkring forslaget til et europæisk mindstelønsdirektiv har dog bidraget til en række spændinger i ETUC, men FH’s goodwill er ikke sat over styr.

Hvilke dilemmaer står FH overfor i forhold til EU?

Fra konstruktiv uklarhed til juridisk klarhed. Det har vist sig, at uklarheder overlader meget fortolkning til EU-domstolen. Det har medført, at de danske aktører i højere grad end tidligere tilstræber en juridisk klarhed med det formål at beskytte den danske model.

Den dansk model og europæisk solidaritet. Dansk fagbevægelses ønske om at være solidarisk i forhold til de svagere europæiske fagbevægelser kan være svært at forene med fagbevægelsens ønske om at beskytte den danske model.

Indholdsmæssige gevinster og den danske model. Fagbevægelsen har ofte en interesse i lønmodtagerrettigheder, der følger med EU-tiltag. Men nogle tiltag mindsker det nationale spillerum eller er måske ligefrem i modstrid med principperne i den danske model.

Balancering af forskellige forbundsinteresser. Forbundenes kønssammensætning, OK-dækningsgrad, og placeringen i privat henholdsvis offentlig sektor påvirker deres stillingtagen til EU-tiltag.

Hvor højt og hvordan skal EU-indsatsen skal prioriteres? Dilemmaet handler bl.a. om hvor proaktivt der skal ageres, om der opbygges uformelle relationer, og om dette kræver dette permanent tilstedeværelse i Bruxelles eller ej.

Dialogbaseret konsensus og negativ EU-kommunikation. Fagbevægelsen har markeret en skepsis over for nogle af EU's arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Det betyder, at dens kommunikation om EU ofte kan opfattes som negativ, selvom man overordnet bakker op om EU.

Læs hele rapporten 'EU og den danske fagbevægelse – lønmodtagerrettigheder, indflydelse og dilemmaer' af Mikkel Mailand, Trine P. Larsen og Jens Arnholtz.