EU’s arbejdsvilkårsdirektiv: Kommissionens og arbejdsmarkedets parters roller
I en ny artikel i Comparative European Politics analyserer Mikkel Mailand, hvordan EU-direktivet om arbejdsvilkår blev til, og hvilken rolle arbejdsmarkedets parter spillede. Analysen viser, at EU Kommissionen var den dominerende aktør, og at de europæiske parter på arbejdsmarkedet mest havde reaktive roller, selvom arbejdsvilkår er et af deres kerneområder.
EU's sociale dimension er blevet styrket siden midten af 2010'erne. Ny forskning har vist, hvordan Europa Kommissionens politiske entreprenørskab i meta-initiativer, som Den europæiske søjle for sociale rettigheder og Det europæiske semester, har drejet den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske regulering i en mere 'social' retning. Denne artikel undersøger, om Kommissionen også skiller sig ud som den vigtigste og mest pro-aktive aktør i tiltag, der udelukkende fokuserer på arbejdsforhold, og om europæiske parter på arbejdsmarkedet også på dette område fremstår som sekundære og reaktive aktører på trods af, at denne regulering omhandler deres kerneinteresser, og selvom parterne har en traktatsikret ret til at forhandle direktiver. Fokus er på den europæiske beslutningsproces, der ledte til vedtagelsen af Arbejdsvilkårsdirektivet i 2019. Artiklen viser, at Europa Kommissionen også i dette tilfælde var den dominerende aktør, og arbejdsmarkedets parter fremstod reaktive og uden den store indflydelse. Arbejdsmarkedets parter kunne ikke blive enige om at udnytte retten til at forhandle direktivet. Dermed blev de reduceret til lobbyister, der forsøgte at påvirke andre nøgleaktører. Men Arbejdsvilkårsdirektiv-casen illustrerer også, at der er grænser for, hvad Europa Kommissionen kan opnå igennem sit politiske entreprenørskab, og at EU’s medlemsstater og Europa Parlamentet på vigtige punkter var i stand til at påvirke udformningen af direktivet.
Læs hele artiklen ‘Driving the EU working conditions directive: social partner reactivity and the limits to commission entrepreneurship’ af Mikkel Mailand, publiceret i Comparative European Politics, Maj 2024.