EU’s beskæftigelsespolitik i skyggen af den nye økonomistyring
Beskæftigelsespolitikken blev en hjørnesten i det Sociale Europa med lanceringen af Den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997. Dog blev beskæftigelsesstrategien fra årtusindeskiftet gradvist svækket og underordnet EU’s økonomiske politik. I dette forskningsnotat argumenteres der for, at denne udvikling fortsatte i de første år efter at den økonomiske krise satte ind i 2008. Men at der allerede fra omkring 2012-13 synes at være tale om et delvist ’comeback’ for beskæftigelsespolitikken.
Desuden påvises det, at der ikke blev foretaget nogen mobilisering af koalitioner i forbindelse med de fire initiativer – Ungdomsgaranti, revision af beskæftigelsesretningslinjerne, henstilling vedrørende langtidsledighed og Den sociale søjle – der analyseres i notatet, selvom alle fire indeholder eksempler på kritiske medlemsstater og andre kritiske aktører. Hvad angår de europæiske arbejdsmarkedsparter, ser disse ud til at have mere reaktive end proaktive i formuleringen af initiativerne, mens kommissionen skiller sig ud som initiativtager og driver i mindst tre af de fire initiativer.
Endelig argumenteres der for, at beskæftigelsespolitikkens fortrængning i perioden lige efter krisens indtog er en effekt af, at den politiske opmærksomhed koncentreredes om finanspolitisk stabilitet under den liberalt orienterede Barroso-kommission. I takt med at den økonomiske krise aftog, mens dens sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser blev mere tydelige, flyttede den politiske opmærksomhed sig gradvist over imod sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål. Denne udvikling blev fremskyndet, da Kommissionen fik en mere socialt orienteret formand.
Læs hele forskningsnotatet 'Formulating EU employment policy in times of New Economic Governance'.