EU’s Familie- arbejdslivsbalance direktiv: Mod en europæisk ligestillingsfremmende velfærdsstat?

Ny tidsskriftsartikel undersøger med udgangspunkt i EU’s familie-arbejdslivsdirektiv, om EU er ved at udvikle sig til en ligestillingsfremmende velfærdsstat. Fokus er på implementeringen af EU’s familie-arbejdslivsdirektiv i Danmark og Polen, hvor der specifikt ses på den del af direktivet, der omhandler øremærket barsel til mænd, da det har været omdiskuteret meget i begge lande. Med udgangspunkt i europæiserings-, feministisk- og velfærdsstatslitteratur udvikler forfatterne tre analytiske begreber, der søger at indfange de konflikter, der opstår i samspillet mellem EU regulering og beslutningsprocesser i medlemslande. Begreberne er EU’s subsidiaritetsprincip, familieværdier og økonomiske omkostninger.

Forfatterne konkluderer, at det især er de udfordringer, der opstår i samspillet mellem de centrale aktører nationalt og EU regulering, som former de centrale aktørers tilgang til direktivet. Både Polen og Danmark havde lignende forældreorlovsordninger før vedtagelsen af EU’s direktiv, ligesom mange af centrale aktører i begge lande var kritiske overfor ideen om øremærket barsel. De foreløbige implementeringsresultater viser dog, at aktørernes tilgang til direktivet har ændret sig undervejs, og det tyder på, at direktivet vil medføre ændringer af barselsordningerne i begge lande. Fædres ret til øremærket barsel forventes udvidet i begge lande, ligesom også fædres ret til betalt barsel vil ligge over direktivets mindstesatser. Selvom Danmark og Polen tilhører vidt forskellige velfærdsmodeller, tyder de foreløbige forskningsresultater på, at regelændringer i begge landes orlovsordninger i høj grad er drevet af EU’s direktiv.

Læs hele artiklen ‘The work-life balance directive: Towards a gender equalizing EU regulatory welfare state? Denmark and Poland compared’ af Caroline de la Porte, Trine P. Larsen og Dorota Szelewa. Publiceret i særnummeret 'The Reassertion of the Regulatory Welfare State' i Annals of the American Academy of Political and Social Science. Forskning for denne artikel er delvis finansieret af EU-Horizon EUSOCIALCIT forsknings projekt.