Fire udfordringer for fremtidens arbejdsliv
Hvordan vil megatrends som digitalisering, klimakrise, en aldrende befolkning, globalisering og følgerne af coronakrisen påvirke de nordiske arbejdsmarkeder de næste 15-20 år? I et forskningsprojekt, finansieret af Nordisk Ministerråd, har Anna Ilsøe og Trine P. Larsen fra FAOS, i samarbejde med Fafo i Norge og 30 nordiske forskere, identificeret de vigtigste fremtidige udfordringer for arbejdsmarkedets parter og regeringer i de nordiske lande. Den endelige rapport er netop offentliggjort.
Forskellige internationale udviklingstendenser påvirker de nordiske arbejdsmarkeder. I debatten om fremtidens arbejdsmarked er det ofte de teknologiske ændringer – jobs, der automatiseres væk – der får mest opmærksomhed. Historisk set er nye arbejdskraftbesparende teknologier gået hånd i hånd med øget værdiskabelse og beskæftigelse i Norden. På den anden side har økonomiske kriser og mangel på efterspørgsel ofte ført til dalende beskæftigelse - og i det lys kan coronakrisen forventes at skærpe de udfordringer på de nordiske arbejdsmarkeder, der følger i slipstrømmen på flere af de seneste års mega-trends.
Den nordiske model markerer sig internationalt ikke kun med dens stærke traditioner for koordinering, trepartssamarbejde og samarbejde mellem stat og marked, mens også dens høje grad af tillid, omstillingsparathed og evnen til at forene vækst og lighed. De nordiske lande har fortsat højere beskæftigelse, bedre levevilkår og mindre ulighed end de fleste andre regioner, men de har også i de seneste årtier vist tegn på stagnerende beskæftigelse, øget ulighed og lavere grad af faglig organisering og kollektiv overenskomstdækning på dele af arbejdsmarkedet. De føromtalte mega-trends antages at forstærke de udviklingstendenser, medmindre politikere og arbejdsmarkedets parter kan blive enige om effektive modforanstaltninger. Baseret på analyserne i projektet vil vi fremhæve fire fremtidige udfordringer:
Udfordring 1: Manglende arbejdskraft
Demografiske ændringer betyder, at antal indbyggere i den arbejdsdygtige alder i de nordiske lande vil stagnere (undtagen på Island), mens behovet for arbejdskraft inden for pleje og omsorg mere end fordobles. Dette er en ny situation for de nordiske arbejdsmarkeder, der i efterkrigstiden har haft en kraftig vækst i arbejdskraftudbuddet. Øget konkurrence om europæiske arbejdsmigranter på grund af færre indbyggere i den arbejdsdygtige alder i både afsender- og modtagerlande vil forværre denne udfordring. Det gør det nødvendigt at mobilisere de arbejdskraftsreserver, der findes i Norden, ved at inkludere dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mindske omfanget af deltid og fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Udfordring 2: Manglende jobs
Vil teknologisk udvikling føre til mangel på arbejdspladser i Norden? Selvom beskæftigelsen i industrien er faldet siden 1970'erne, har den voksende beskæftigelse i servicefagene bidraget til samlet vækst i antallet af jobs. Fire ud af fem nordiske lønmodtagere arbejder i dag med levering af serviceydelser. Mange serviceydelser er arbejdsintensive og er derfor karakteriseret ved langsom vækst i produktiviteten. Da lønnen i servicefagene i den nordiske model følger lønudviklingen i industrien, risikerer mange serviceydelser at blive så dyre, at efterspørgslen falder og beskæftigelsen stagnerer. Fortsat servicedrevet vækst i beskæftigelsen forudsætter derfor, at kundernes købekraft – både private forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor – vokser mere end udgifterne til tjenesteydelserne. Dette er ikke en selvfølge. Indtil videre har de nordiske modellers omfordeling af indkomst og efterspørgsel via skatte- og velfærdssystemet bidraget til forbrugs- og investeringsmønstre, der har resulteret i en stabil servicevækst. Nedgang i efterspørgslen på serviceydelser under coronakrisen, hurtigere digitalisering og e-handelsvækst gør det ikke lettere.
Udfordring 3: Ændring af fag- og kompetencestrukturen
Teknologiske ændringer betyder, at nogle jobs forsvinder, mens andre opstår. Der er to teser om den udvikling. Polariseringstesen antager, at både erhverv med lave og høje kompetencekrav vil vokse, mens mange job med mellemstore kompetencekrav forsvinder. Opgraderingstesen forudsiger, at der vil være færre jobs med lave kompetencekrav, mens der samtidigt vil være flere jobs med høje kompetencekrav. Vores undersøgelse viser, at sidstnævnte tese svarer bedst til udviklingen i de nordiske lande hidtil, hvilket især har været til gavn for kvinder med videregående uddannelser. Udviklingen betyder dog også, at vigtige opstartsjob forsvinder for grupper, der kæmper for at få fodfæste i arbejdslivet. Den skærpede konkurrence om ufaglærte jobs øger risikoen for marginalisering, hvilket vil øge kravene om livslang læring og mobilitet for at håndtere de ændringer, der følger af digitalisering og den grønne omstilling. Hvis de nordiske regeringer og parter på arbejdsmarkedet ikke bidrager til et fælles løft af kvalifikationer og omstrukturering i den kontekst, er der en fare for, at samtidig mangel på jobs og arbejdskraft vil skabe nye og dybere skillelinjer på de nordiske arbejdsmarkeder.
Udfordring 4: Øget dualisering
Øgede forskelle i beskæftigelse, lønninger og formuer, fremkomsten af nye ansættelsesformer tilsammen med uorganiseret arbejdskraft, er tegn på, at Norden bevæger sig i retning af et mere opdelt arbejdsmarked. På et mere grænseløst arbejdsmarked, hvor de kollektive institutioner udfordres af nye virksomheds- og beskæftigelsesformer som freelancerbureauer, nultimerskontrakter og platformarbejde, er der en fare for, at denne udvikling vil accelerere efter coronakrisen. Dette kan forstærkes af, nogle udenlandske arbejdstagere og arbejdsgivere mangler kendskab til nordiske regler, sprog og traditioner. Det kan igen medføre, at mens flertallet af de beskæftigede stadig er er dækket af overenskomster og medlem af fagforeninger og a-kasser, kan vi have et voksende mindretal, der permanent befinder sig uden for den nordiske models rækkevidde. I den endelige rapport har vi kaldt dette et 4/5 samfund. Dybere forskelle mellem dem inden for og udenfor kan rokke ved kernen i den nordiske model, hvor lige muligheder og tillid er bærende elementer. For at undgå et sådant scenarie vil der sandsynligvis også i fremtiden være behov for et stærkt og fornyet nordisk trepartssamarbejde.
Rapporten The Future of Work in the Nordic countries blev udgivet af Nordisk Ministerråd d. 7. maj og kan downloades gratis på ministerrådets hjemmeside.
Ovenstående artikel er skrevet af Kristin Alsos, Fafo/Oslo, Tomas Berglund, Göteborgs Universitet, Jan Olav Christensen, Statens Arbeidsmiljøinstitutt/Oslo, Jon Erik Dølvik, Fafo/Oslo, Anna Ilsøe, FAOS/Københavns Universitet, Kristin Jesnes, Fafo/Oslo, Marianne J Hotvedt, Oslo Universitet, Trine P. Larsen, FAOS/Københavns Universitet, Kathrìn Òlafsdottir, Reykjavik University, Bertil Rolandsson, Göteborgs Universitet og Antti Saloniemi, Tammerfors Universitet.