Flexicurity under forandring
Forskningsnotat af Mikkel Mailand
Den danske flexicurity-model er forandret af blandt andet økonomisk krise og politiske reformer. Krisen ramte Danmark hårdt, når der måles på den relative stigning i ledigheden. Desuden tog det længere tid for Danmark end for flere af nabolandene at vriste sig fri af krisen igen. Sammenlignet med andre EU-lande har der dog også været positivt at berette: fortsat høj jobskabelse og fortsat høj job-til-jobmobilitet samt relativt lav langtidsledighed.
Specifikt peges der i forskningsnotatet Dagpengereformer og flexicurity i forandring på fem effekter af krise og dagpengereform:
- Dagpengereformen har forringet indkomstsikkerheden, mens reduktionerne i kompensationsgraderne ikke hænger sammen med dagpengereformen. Kompensationsgraderne er i Danmark fortsat relativt høje for lavtlønnede, mens de ikke entydigt er det for mellem- og højindkomstgrupperne.
- Målt som beskyttelsen af tidsubegrænsede ansatte er den numeriske fleksibilitet ikke længere særlig høj i Danmark sammenlignet med resten af EU-15, primært fordi et antal af disse lande har reduceret deres ansættelsesbeskyttelse under indflydelse af bl.a. krisen.
- Mobiliteten tog et dyk efter krisen, men er forsat høj i europæisk sammenhæng.
- Effekten på jobsøgningens kvantitet og beskæftigelsen af dagpengereformen er usikker, idet evalueringer viser henholdsvis en meget lille og en stor effekt.
- Effekten på den sociale lighed af dagpengereformen er overvejende negativ, da mange har mistet dagpengeretten, omend mere end ¼ af de 'udfaldne' er kommet i beskæftigelse igen inden for en relativ kort periode.
Atypisk ansatte udgør en særlig udfordring for flexicurity-modellen. Mens andelen af ansatte, der ikke har et fuldtidsjob, er steget i løbet af de foregående årtier, er optjening og genoptjening af dagpengeretten blevet vanskeliggjort for disse ansatte de seneste syv år. Stramningerne repræsenterer en svækkelse af indkomstsikkerhedselementet i flexicurity-modellen. De har ramt alle typer af atypisk ansatte, men i særlig grad dem, der i løbet af et år præsterer få arbejdstimer. Derudover har selvstændige uden ansatte særlige problemer i form af fænomenet ’falske selvstændige’ og vanskeligheder ved at dokumentere arbejdstimer.