21. juli 2015

Flexicurity under forandring

Forskningsnotat af Mikkel Mailand

Den danske flexicurity-model er forandret af blandt andet økonomisk krise og politiske reformer. Krisen ramte Danmark hårdt, når der måles på den relative stigning i ledigheden. Desuden tog det længere tid for Danmark end for flere af nabolandene at vriste sig fri af krisen igen. Sammenlignet med andre EU-lande har der dog også været positivt at berette: fortsat høj jobskabelse og fortsat høj job-til-jobmobilitet samt relativt lav langtidsledighed.

Specifikt peges der i forskningsnotatet Dagpengereformer og flexicurity i forandring på fem effekter af krise og dagpengereform:

  1. Dagpengereformen har forringet indkomstsikkerheden, mens reduktionerne i kompensationsgraderne ikke hænger sammen med dagpengereformen. Kompensationsgraderne er i Danmark fortsat relativt høje for lavtlønnede, mens de ikke entydigt er det for mellem- og højindkomstgrupperne.
  2. Målt som beskyttelsen af tidsubegrænsede ansatte er den numeriske fleksibilitet ikke længere særlig høj i Danmark sammenlignet med resten af EU-15, primært fordi et antal af disse lande har reduceret deres ansættelsesbeskyttelse under indflydelse af bl.a. krisen.
  3. Mobiliteten tog et dyk efter krisen, men er forsat høj i europæisk sammenhæng.
  4. Effekten på jobsøgningens kvantitet og beskæftigelsen af dagpengereformen er usikker, idet evalueringer viser henholdsvis en meget lille og en stor effekt.
  5. Effekten på den sociale lighed af dagpengereformen er overvejende negativ, da mange har mistet dagpengeretten, omend mere end ¼ af de 'udfaldne' er kommet i beskæftigelse igen inden for en relativ kort periode.

Atypisk ansatte udgør en særlig udfordring for flexicurity-modellen. Mens andelen af ansatte, der ikke har et fuldtidsjob, er steget i løbet af de foregående årtier, er optjening og genoptjening af dagpengeretten blevet vanskeliggjort for disse ansatte de seneste syv år. Stramningerne repræsenterer en svækkelse af indkomstsikkerhedselementet i flexicurity-modellen. De har ramt alle typer af atypisk ansatte, men i særlig grad dem, der i løbet af et år præsterer få arbejdstimer. Derudover har selvstændige uden ansatte særlige problemer i form af fænomenet ’falske selvstændige’ og vanskeligheder ved at dokumentere arbejdstimer.

Læs forskningsnotatet (pdf)