Forandringer i den offentlige sektor før og efter finanskrisen

Beskæftigelsen er reduceret efter den økonomiske krise, arbejdsgiverne er stærkere og mere udfarende,  og arbejdspres og kvaliteten af servicen diskuteres mere end nogensinde før. Men der er også meget, der er som det plejer at være i den offentlige sektors arbejdsmarkedsrelationer. 

Det er blandt konklusionerne i en ny FAOS-rapport, der kortlægger udviklingen i den danske offentlige sektor de sidste 15 år. Rapporten fokuserer særligt på udviklingen i arbejdsmarkedsorganisationerne og deres indbyrdes relationer, parternes rolle i reformer af sektoren  samt udviklingen i beskæftigelsen og den offentlige service.  Rapporten er den danske del af et komparativt forskningsprojekt, der dækker ni EU-lande. I rapporten stilles der skarpt på  tre områder: Hospitaler, folkeskolen og ældreplejen.

Den aktuelle debat om lærerkonflikten i 2013 kunne give indtryk af, at alt er under opbrud i den offentlige sektors arbejdsmarkedsrelationer, men rapporten viser, at det ikke er tilfældet. Der er tale om en blanding af kontinuitet og fornyelse. I rapporten forfølges seks spørgsmål, som alle de deltagende landes forskere har forfulgt:

Arbejdsmarkedets parter og deres relationer har været præget af relativ stabilitet. På det offentlige område har organisationernes strukturelle udvikling ikke været så omfattende som i den private sektor, og overenskomstdækningen er stadig meget høj. Men arbejdsgiverne understreger i stigende grad ledelsesretten, og på skoleområdet har der været en konflikt, der stadig påvirker relationerne på dette og andre områder.  

Forklaringerne på de forandringer, der beskrives i rapporten, er mange. Forklaringerne inkluderer både den økonomiske krise (nedskæringer/besparelser), ændrede magtforhold i arbejdsgivernes favør, Strukturreformen, udbredelsen af New Public Management (NPM) ideer, ny teknologi samt den demografiske udvikling.

Med hensyn til reformernes udformning kan man ikke komme uden om, at NPM i store dele af perioden har været dominerende. Udlicitering, privatisering, forbrugervalg, lokal løndannelse, kontraktstyrring, mål- og rammestyring og aktivitetsregistreringer har stået centralt. For nyligt er der kommet en modbevægelse til NPM, som har præget de nyeste reformer.

Arbejdsmarkedets parter har kunnet påvirke reformerne via flere kanaler. Den største indflydelse er ikke overaskende gået igennem overenskomsterne, hvor parterne selv formulerer reformerne, men de har også i varierende grad kunnet påvirke det politiske system gennem bl.a. medier, lobbyisme og trepartssamarbejde.  

Reformernes effekt på beskæftigelsen kvantitativt og kvalitativt ses bl.a. af, at beskæftigelsen i den offentlige sektor er faldet med knap fem procent siden 2010, omend den stadig er blandt de i højeste i EU.  Atypiske ansættelser har bredt sig indenfor nogle områder, men ikke generelt. En generel tendens er til gengæld diskussioner omkring øget arbejdsbelastning.

Projektets sidste spørgsmål kredser om konsekvenser af ændringerne i beskæftigelsen for den offentlige service.  Også dette spørgsmål er genstand for intens debat i hele den offentlige sektor, og der er sjældent enighed mellem parterne. Forskningen hjælper med at kaste lys på fænomenet, men tegner sjældent et entydigt billede af ændringer i servicens kvalitet.   

Læs hele forskningsnotatet 'Bargaining and Social Dialogue in the Public Sector (BARSOP)'. National report Denmark.

Læs forskningsnotatet i officielt BARSOP-layout her