EU og det danske arbejdsmarked
Hvad sker der på det europæiske arbejdsmarked netop nu? Hvordan ser udviklingen i arbejdsmarkedstiltag ud? Og hvordan påvirker det det danske arbejdsmarked? Et netop offentliggjort forskningsnotat beskriver status for EU’s arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik her i den nye Europa Kommissions første år.
Notatet, der er udarbejdet af FAOS-forskerne Trine P. Larsen, Mikkel Mailand og Jens Arnholtz, tager afsæt i tre aktuelle cases.
Den første beskriver processerne om forenklingen af EU-lovgivningen og fjernelse af unødvendig regulering – EU’s såkaldte afbureaukratiseringstiltag, også kendt som REFIT. Blandt andet har Stoiber-udvalgets forslag om at fritage små og mellemstore virksomheder fra at overholde dele af EU’s arbejdsmiljølovgivning tiltrukket en del opmærksomhed. Her har der dog fra dansk side været enighed blandt arbejdsmarkedets parter og den danske regering om, at arbejdsmiljøregulering som udgangspunkt er til gode for alle, og at mindre virksomheder for eksempel ikke skal fritages for at lave arbejdspladsvurdering (APV).
Den anden case handler om, hvorvidt der er opbakning til at indføre en europæisk mindsteløn. Den diskussion er langt fra ny, men har siden 1960’erne gentagne gange været diskuteret på EU-niveau. Et gennemgående træk fra dansk side har været, at arbejdsmarkedets parter og skiftende danske regeringer og europaparlamentarikere historisk har været yderst skeptiske i forhold til at indføre en europæisk mindsteløn. Gentagne gange er idéen blevet afvist med henvisning til, at løn er et nationalt anliggende. Men i de senere år er stemningen vendt, så der både blandt EU’s institutioner, de nationale regeringer, politiske partier og fagforeninger i en række medlemslande er ved at ske en holdningsændring, der taler for en europæisk mindsteløn.
Den tredje case beskriver Håndhævelsesdirektivet, der har til formål at forhindre social dumping. Selvom det er er relativt få EU-borgere, der hvert år tager arbejde i et andet EU-land, fylder debatten om denne gruppes løn- og arbejdsvilkår til tider meget både i Danmark og på EU-niveau. I en dansk kontekst har det primært været spørgsmålet om underkontrahentansvar – det at en dansk virksomhed kan stilles til ansvar for at overholde løn og arbejdsforhold i forhold til en udenlandsk arbejdstager, der har skabt debat.
Forskningsnotatet er det første i en planlagt serie, der omhandler europæisk arbejdsmarkedsregulering under udvikling og dens mulige betydning for det danske arbejdsmarked.
Denne notatserie udgør FAOS’ såkaldte følgeforskning indenfor forskningsområdet EU-niveauet, der er et af fem forskningsområder i FAOS’ forskningsprogram, Den danske model og presset fra internationalisering og differentiering.