Hvad skete der med arbejdstiden i Folkeskolen efter OK13?

Lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013 ændrede fundamentalt på arbejdstiden på landets Folkeskoler. Flere kommuner har dog siden indgået lokale arbejdstidsaftaler med lærerne. En ny undersøgelse fra FAOS tegner et billede af udviklingen.

Lærerne mistede deres eksisterende arbejdstidsaftaler ved lovindgrebet i 2013, men det er fortsat muligt, at lave lokale tilpasninger. Selvom arbejdsgiverne – kommunerne – er tilbageholdene ift. at indgå aftaler, er nye typer aftalepapirer i dag med til at regulere lærernes arbejdstid i flere kommuner.

I en ny undersøgelse har FAOS indsamlet alle nedskrevne papirer om arbejdstid i kommunerne for skoleårene 2014/15 og 2015/16. Overordnet er der tale om tre forskellige typer aftalepapirer: Lokalaftaler, fælles forståelser og administrationsgrundlag. Særligt ’fælles forståelser’ er populære. For skoleåret 2015/16 havde 43 procent af kommunerne et fælles forståelsespapir.

Typen af aftalepapir afslører meget lidt om indholdet, men har politisk signalværdi om vilje eller uvilje til at indgå aftaler om arbejdstid med lærerkredsen. Lærernes arbejdstid er mange steder blevet politiseret lokalt, og det er overvejene byrådene, som definerer, om man har en lokalaftale, fælles forståelse, administrationsgrundlag eller slet intet kommunalt aftalepapir.

Lærerkredsen er ofte inddraget i formuleringerne af lokalaftaler, fælles forståelser og endda administrationsgrundlag, og mange af papirerne er underskrevet af begge parter. Deres juridiske status som ’aftaler’ er imidlertid uafklaret.

Implementeringen af de nye arbejdstidsregler på skoleområdet er sket parallelt med implementeringen af Folkeskolereformen af 2013. Fra evalueringsprogrammet om Folkeskolereformen ved vi, at netop forandringen i arbejdstid spiller en rolle i nogle af de udfordringer, som reformen møder. Særligt mere fleksibilitet i den fulde tilstedeværelse optager skoleledelser og tillidsrepræsentanter. I mange kommuner og skoler har man i dag indgået flekstidsaftaler. Derudover arbejder man nogle steder med begrænsede individuelle puljer af tid til lærere og bestemmelser om individuelle aftaler med skolelederen.

Undersøgelsen  indeholder også en kvalitativ caseanalyse af partsrelationen i to kommuner og to skoler. Her er parterne i de to kommuner og skoler blevet interviewet om arbejdstid og partssamarbejde før og efter OK13. Denne del af analysen indikerer, at parterne fortsat samarbejder om arbejdstid.

Partsrelationen mellem lokale fagforeningsrepræsentanter og de lokale ledelser viser sig, at være yderst sejlivet. Lærerkredsen og tillidsrepræsentanter er fortsat de primære dialogpartnere om arbejdstid – det gælder også steder, hvor samarbejdet var dårligt i sit udgangspunkt, og man kunne forvente, at man lokalt ville benytte sig af chancen for helt at ekskludere lærerkredsen og tillidsrepræsentanter i spørgsmålet om arbejdstid. Der er således tale om en robusthed i den kollektive praksis og de normer, der guider styringen af lærernes arbejdstid lokalt.

Læs hele forskningsnotatet ’Lærerenes arbejdstid og partssamarbejde’