Hvordan påvirker regulering de lokale lederes autonomi?
I en ny videnskabelig artikel har Nana Wesley Hansen fra FAOS, i samarbejde med Bente Bjørnholt fra Vive og Stefan Boye fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, analyseret betydningen af lokal arbejdstidsregulering for lokale lederes oplevede ledelsesautonomi. Analysen viser, at det specifikke indhold i regulering ikke påvirker ledernes oplevelse af autonomi. Derimod har selve reguleringsprocessen, og hvorvidt fx andre aktører involveres i denne, betydning for frontlinjelederes opfattelse af autonomi.
En grundlæggende forståelse i offentlig ledelse er, at offentlige ledere arbejder under detaljerede formelle begrænsninger fra lovgivning og ledelsesmæssige hierarkier. Et langvarigt spørgsmål for forskningen har derfor været, hvordan man kunne ’frigøre’ offentlige ledere ', deregulere og forbedre deres ledelsesautonomi. Mange moderne reformer af den offentlige sektor – blandt andet inspireret af NPM – har da også været rettet mod at øge ledelsesautonomien. Disse reformer har dog tilsyneladende været mindre vellykkede, og tidligere forskning har peget på, at den ledelsesmæssig autonomi ikke er øget væsentligt.
I denne artikel undersøges det, hvordan indholdet i regulering, inddragelse af forskellige aktører – herunder fagforeninger – og graden af formalisering af reguleringen påvirker den ledelsesmæssige autonomi. I tråd med institutionel teori anvender vi en bred forståelse af regulering, hvor der ikke alene fokuseres på indholdet i reguleringen, men også på hvordan regulering leverer legitimitet til sociale aktører, samt hvordan reguleringsprocessen ofte involverer eksterne interessenter.
Analysen bygger på to sæt af paneldata. Det ene datasæt er en kodning af fire års lokale arbejdstidsaftaler og anden lokal regulering af folkeskolelærernes arbejdstid. I analysen forholdes denne data til survey-data indsamlet blandt skoleledere i de tilsvarende år.
Resultaterne viser ingen sammenhæng mellem specifikt indhold i reguleringen og den oplevede ledelsesmæssige autonomi. Ensidig besluttet regulering og stærkt formaliseret regulering mindsker dog den opfattede ledelsesmæssige autonomi blandt de lokale skoleledere. Resultaterne understreger, at selve reguleringsprocessen, og hvorvidt fx andre aktører involveres i denne, har betydning for frontlinjelederes opfattelse af autonomi.
Læs hele artiklen ‘The influence of regulative contents, stakeholders, and formalization on managerial autonomy perceived at the front line’ af Bente Bjørnholt, Stefan Boye & Nana Wesley Hansen (2021), Public Management Review.