Jobkvalitet og arbejdskraftmangel blandt velfærdens kernetropper

I Danmark er langt de fleste institutioner på børne- og ældreområderne drevet af det offentlige, mens selvejende organisationer og private udbydere kun udgør en mindre del. Tilslutningen til de faglige organisationer og overenskomstdækningen er høj på begge områder, omend overenskomstdækningen er noget lavere blandt de private udbydere. Modsat situationen i mange andre europæiske lande er der således kun begrænset potentiale i at forbedre jobkvalitet og rekruttering via øget organisering og overenskomstdækning. Fragmenteringen på begge områder er begrænset, da de begge domineres af en enkelt arbejdsgiverorganisation (KL), få faglige organisationer og et mindre antal overenskomster med stor dækningsgrad. Billedet blandt de selvejende organisationer og private udbydere er dog mere fragmenteret. 

Arbejdskraftsmangel som hovedfokus

I de senere år har arbejdskraftmangel udviklet sig til et af de højest prioriterede temaer på begge områder. Især på ældreområdet har regeringen og arbejdsmarkedets parter – hver for sig, sammen og i samararbejde med andre aktører – udviklet en lang række initiativer for at imødegå arbejdskraftmanglen.

En case-rapport belyser forskellige partsindsatser med fokus på organisering, overenskomstdækning samt rekrutterings- og fastholdelse. Trepartsaftalen med lønløft til udvalgte grupper er et eksempel på et af disse initiativer, og her er effekten på arbejdskraftmanglen fortsat uklar. Rekrutteringsudfordringerne for enkelte af de grupper, der modtog lønløft, er reduceret, og lønløftet kan have spillet en rolle heri. Optaget på de relevante velfærdsuddannelser er dog generelt ikke steget.

Et andet landsdækkende initiativ, ’En fremtid med fuldtid’, har haft fokus på at øge arbejdstiden for grupper af offentligt ansatte – bl.a. på børne- og ældreområderne. Der kan konstateres en lille stigning i andelen af fuldtidsansatte, men som med trepartsaftalen er årsagssammenhængen usikker. Projektet har dog vist, at man med omfattende involvering af ansatte og skræddersyede indsatser har været i stand til at øge arbejdstiden og samtidig forbedre arbejdsmiljøet og servicekvaliteten.

I et regionalt initiativ i Østjylland har BUPL haft fokus på organisering af medarbejdere i private daginstitutioner. Her gav indsatsen fagforeningen et bedre overblik over de mindre private daginstitutioner i regionen, flere medlemmer, flere tillidsvalgte, ligesom netværket mellem lokale tillidsrepræsentanter blev styrket.

I rapporten indgår også det såkaldte ‘spire-initiativ’ – der blev startet af FOA Horsens og Horsens kommune, som i dag er skrevet ind i landsoverenskomsten for SOSU’er. Spire-initiativet gør det muligt at ansætte unge-arbejdere et par timer om ugen, og på den måde inspirere til en karriere indenfor ældreplejen, og samtidig forbedre ældreplejens generelle image. Horsens har i dag flere års erfaring med unge-arbejdere på plejehjem, og konkret har initiativet medført en markant stigning i antallet af motiverede og kompetente ansøgere til opslåede stillinger samt en større andel af mandlige ansøgere.

De ansattes opfattelse af arbejdsvilkår og nye initiativer

Sidste del af projektet bygger på interviews med ansatte i børne- og ældresektoren. Rapporten tegner et billede af to områder med relativ høj jobtilfredshed. Alle interviewpersoner fandt det meningsfuldt og motiverende at arbejde med børn og ældre, og gav udtryk for at et godt samarbejde blandt kolleger samt en inddragende ledelse er afgørende.

Det er bemærkelsesværdigt, at lønninger ikke var blandt de ansattes mest presserende bekymringer. På trods af generelt høj jobtilfredshed oplever særligt medarbejdere i ældreplejen til gengæld, at arbejdsbyrden og mangel på tid er en grundlæggende udfordring. Oftest nævnte årsager var personalemangel og for store dokumentationskrav. På børneområdet var de ansatte mere fokuserede på servicekvalitet og manglen på ​​faglærte pædagoger end på jobkvalitet, omend der også her blev rapporteret jobkvalitetsproblemer. Hvad angår den kollektive repræsentation var alle de interviewede fagforeningsmedlemmer, og arbejdspladserne var i alle tilfælde overenskomstdækkede. De interviewede udtrykte generelt, at de havde tillid og en positiv holdning til tillidsrepræsentanter, men der var bekymringer om tillidsrepræsentanternes magt og manøvrerum.

Udover de danske rapporter har projektets italienske koordinatorer i en række tværgående rapporter sammenlignet forholdene i de undersøgte lande, der udover Danmark omfatter Holland, Italien, Slovakiet, Spanien og Tyskland.

Læs mere i de tre danske rapporter fra projektet ’Developing Collective Bargaining in the Care Sector’ (DEVCOBA):

Den generelle rapport: DEVCOBA WP2 Country Report DENMARK af Mikkel Mailand

Case rapporten: DEVCOBA WP3 Country Report DENMARK af Mikkel Krogh og Mikkel Mailand

Rapport om medarbejderperspektiver: DEVCOBA WP4 Country Report DENMARK af Mikkel Krogh og Mikkel Mailand

Læs mere om hele DEVCOBA-projektet, komparative rapporter og øvrige lande-rapporter på projektets hjemmeside devcoba.unimi.it

Emner