Lokalaftaler: Løn og arbejdstid fylder – ’bløde’ områder forbigås

Både arbejdsgivere og medarbejdere er blevet bedre til at udnytte mulighederne for lokale forhandlinger på arbejdspladsen. De fleste lokalaftaler omhandler løn og arbejdstid, mens det stadig er ganske få virksomheder, der laver aftaler om såkaldte ’bløde’ områder – fx skånejobs, mobning/chikane og arbejdsrelateret stress. Og særligt håndteringen af vikarer og atypisk ansattes vilkår opleves som en udfordring. Det viser et nyt forskningsnotat fra FAOS.

I et nyt forskningsnotat analyserer Steen E. Navrbjerg & Trine P. Larsen fra FAOS, hvordan centrale overenskomster på industriens område anvendes lokalt. De to forskere har set nærmere på syv case-virksomheder, der alle er omfattet af industriens overenskomst og fokuseret på tre centrale temaer – samarbejde og konflikt, vikarers vilkår og kreative lokalaftaler.

”Overenskomsterne efterlader en større grad af frihed til at forhandle lokalt end tidligere. Vi har set på, hvordan det udspiller sig i praksis på arbejdspladserne,” siger Steen E. Navrbjerg.

Undersøgelsen viser, at mange virksomheder benytter mulighederne for at indgå lokale aftaler – især når det gælder løn og arbejdstid. Men der viser sig også betydelige forskelle i forhandlingsmiljøet på de undersøgte case-virksomheder; på nogle har forhandlingerne været præget af tillid, mens man på andre har haft store problemer med at nå til enighed om en lokalaftale.  Særligt vikarer og atypisk ansattes repræsentation i lokalforhandlingerne kan være en udfordring.

”Der er flere og flere atypisk ansatte og det er de fleste steder uklart, hvem der repræsenterer dem, og i hvilket omfang de skal involveres på lige fod med almindelige medarbejdere – fx når der skal stilles krav i lokalaftalerne,” siger Steen E. Navrbjerg.

Selv om notatet overordnet peger på, at der forhandles livligt på virksomhederne, er der tilsyneladende størst tryghed ved at forhandle det kendte – løn og arbejdstid. Når det gælder de bløde områder – som fx arbejdsrelateret stress, mobning og skånejobs – eller vikarernes betingelser, er der større usikkerhed og uenighed. Alligevel findes der også eksempler på virksomheder, som netop via lokalaftaler har været i stand til at forbedre vikarernes situation, fx ved at sikre dem efteruddannelse, selv om de ikke har den i overenskomsten krævede anciennitet.

Læs hele forskningsnotatet ’Forhandlinger på arbejdspladsen – Når centrale overenskomster anvendes lokalt’