Løn og arbejdsvilkår på børne- og ældreområdet i Danmark og Holland
Der er vedvarende udfordringer med jobkvalitet på børne- og ældreområdet i Danmark og Holland, men der kan også iagttages forbedringer. Arbejdsmarkedets parter har afgørende indflydelse på disse forhold, omend eksterne faktorer også spiller ind. Det belyser Mikkel Mailand, Nana Wesley Hansen og Frank Tros i en ny artikel i European Journal of Industrial Relations.
I både Danmark og Holland er lønspredningen på børne- og ældreområderne begrænset. Lønningerne er for nylig steget betydeligt for flere af de ansatte i de undersøgte sektorer. Det er bemærkelsesværdigt, om end lønningerne gennemsnitligt fortsat ligger under landsgennemsnittet. Desuden er oplevelsen af stort arbejdspres og lav jobtilfredshed udbredt. På trods af forsatte udfordringer med arbejdsvilkår, så giver det ikke indtryk af ikke et ’race to the bottom’. selv ikke i den mest markedsbaserede delsektor, den hollandske børnepleje,
Arbejdsmarkedets parter har institutionaliserede og gode muligheder for at påvirke jobkvalit og arbejdsvilkår, især gennem kollektive forhandlinger. Fagforeningerne er dog meget stærkere i Danmark end i Holland. Men den hollandske stat fungerer som en ’magtsubstitut’ ved at almengyldiggøre de kollektive overenskomster på de to områder. En anden væsentlig landeforskel er dominansen af én arbejdsgiverpart i Danmark (KL/kommunerne), der er offentlig, hvorimod arbejdsgiverne i Holland på børneområdet overvejende er private og mere fragmenterede på grund af markedsorienteringen.
Artiklen belyser, at arbejdsmarkedets parter i begge lande, og på begge områder, har brugt deres muligheder til at påvirke jobkvaliteten, især i forhold til lønninger. Den lave lønspredning og eksemplerne på nylige lønstigninger illustrerer deres effekt på arbejdsvilkårene. Det samme gør det forhold, at parterne med få undtagelser har været i stand til at indgå overenskomster, de har opretholdt den høje overenskomstdækning og har i fællesskab formuleret politikker til bekæmpelse af arbejdskraftsmangel.
Andre faktorer har dog også spillet en rolle for arbejdsvilkårene. Budgetbegrænsninger har ført til intensivering af arbejdet og skabt mindre attraktive jobs, hvilket har øget arbejdskraftsmanglen. Og markedsgørelsen via udlicitering har, især på det hollandske børneområde, ledt til lavere jobkvalitet og skabt udfordringer for de kollektive forhandlinger.
Læs hele artiklen ’Social partners’ influence on job quality in care in Denmark and the Netherlands’ af Mikkel Mailand, Frank Tros og Nana Wesley Hansen. Publiceret i European Journal of Industrial Relations, januar 2026.