Lokalafdelinger har nøglerolle i organiseringsarbejdet

En ny rapport – af Christian Haldrup (VIVE, tidl. FAOS), Laust Høgedahl (Aalborg Universitet/CARMA) og Christian Lyhne Ibsen (FAOS) – viser, at fagbevægelsens lokalafdelinger indtager en nøglerolle i organiseringsarbejdet, arbejder efter definerede mål og har iværksat et væld af tiltag med flere typer af argumenter for at bremse medlemsfaldet. Der er således ikke mangel på aktiviteter i lokalafdelingerne, hvilket understreger, at realiteterne om medlemsfald er nået ud til alle hjørner i fagforeningslandskabet.

Afdelingernes strategier varierer meget, afhængigt af om de primært organiserer på det offentlige eller det private område. Tilsvarende har afdelingernes størrelse og graden af autonomi fra forbundet betydning for deres valg af strategi og arbejdsmetode. Nogle skræddersyer indsatsen til lokale forhold og klarer det meste selv, mens andre – ofte mindre – afdelinger samarbejder med andre afdelinger og/eller det centrale forbund.

Professionalisering af organiseringsindsatsen

En spørgeskemaundersøgelse viser, at de fleste afdelinger systematisk arbejder med mål for organiseringsarbejdet. I de fleste tilfælde er målene fastsat lokalt og i nogle tilfælde i samarbejde med det centrale niveau. Typiske mål retter sig mod antallet af nye medlemmer, overenskomster og tillidsrepræsentanter. Og mange afdelinger foretager også løbende evaluering af deres indsatser – typisk i samarbejde med det centrale niveau. Dette bidrager til løbende læring og tilpasning af strategier.

Flere afdelinger har yderligere fokus på at efteruddanne tillidsrepræsentanter (TR) og medarbejdere i organisering gennem kurser og vidensdeling i netværk inden for forbund og i FH-regi. Afdelingerne anser viden om diversitet og inklusion af forskellige medlemsgrupper som vigtige områder at prioritere inden for efteruddannelse.

Argumenter for medlemskab

Argumenterne for medlemskab omhandler især god service, ret til OK-ydelser og velfærd og organisering på arbejdspladsen. Afdelingerne anvender også argumenter om aktivisme og fagligt fællesskab, men dette afhænger af målgruppen og ikke mindst situationen lokalt. Nogle få afdelinger benytter sig af hvervningsgaver, hvor medlemmer, der skaffer andre medlemmer, fx modtager et gavekort.

Afdelingerne kombinerer generelt traditionelle og digitale kommunikationsmetoder for at nå bredt ud, men afdelingerne bruger hovedsageligt sociale medier til generel information og ikke som understøttende redskab i den direkte rekruttering.

En enkelt afdeling har dog haft særdeles gode erfaringer med nationalitetsbaserede klubber, som en værdifuld og effektiv vej til at organisere migrantarbejdere, hvor fælles sprog og kultur – frem for en bestemt faglighed – er nøglen til at skabe fællesskab. Her udgør Facebook et vigtigt redskab til at facilitere kontakt og aktiviteter i klubberne.

Anbefalinger

Rapporten kommer med en række anbefalinger eller ideer, som FH-familien kan gøre brug af i det videre arbejde med at få flere medlemmer og fastholde nuværende. Anbefalingerne i rapporten omfatter:

• Udligningsordninger mellem godt og dårligt organiserede områder
• En klar prioritering af organisering via god styring og ledelse
• Fælles platforme for læring og uddannelse (internt og eksternt)
• Fælles indsatser blandt unge på træk
• Øget brug af data og digitalisering til at understøtte organiseringsarbejdet
• Tydelige krav og forventninger til TR’s rolle i organiseringsarbejdet
• Systematik i fastholdelsesarbejdet, fx igennem sociale arrangementer og kontakt til eksisterende medlemmer
• Organisering af migrantarbejdere via nationale klubber og lokale fællesskaber

Læs hele rapporten ’Lokale erfaringer med organisering og fastholdelse af medlemmer’ af Christian Haldrup, Laust Høgedahl og Christian Lyhne Ibsen, publiceret af FAOS og CARMA, september 2025.

Rapporten er finansieret af FH via en bevilling til Aalborg Universitet og FAOS. FH har bidraget med adgang til informanter og kvalitetssikring. FAOS er omfattet af Københavns Universitets retningslinjer for god forskningspraksis, herunder forskningsfrihed og armslængdeprincippet. Analyser og konklusioner er udelukkende forfatternes ansvar og udtrykker ikke holdninger hos FH eller andre eksterne aktører.

Emner