Magt i selvregulering

I 2022 indgik Folketingets partier en bred politisk aftale om, at der skal gennemføres en opdatering af Magtudredningen, Magtudredningen 2.0. En central del af Magtudredningen 2.0 er en bred inddragelse af forskere, hvis forskning kredser om et eller flere af Magtudredningen 2.0’s 15 temaer.

Christian Lyhne Ibsen bidrager med et essay om, hvornår interesseorganisationer og økonomiske aktører har politisk magt. I sit essay beskriver han, hvordan mange politikområder simpelthen er for komplicerede og tekniske til, at staten har den fornødne ekspertise til at lave effektiv regulering, der opnår de politiske mål. På arbejdsmarkedsområdet har OECD argumenteret for, at regulering via kollektive overenskomster er en overlegen reguleringsform sammenlignet med lovgivning og individuelle kontrakter, der ofte fører til ”policy failure” eller ”market failure”. Fagforeninger og arbejdsmarkedsorganisationer er langt tættere på arbejdsmarkedets aktører, lønmodtagerne og virksomhederne, og kan derfor indrette overenskomsterne på en mere hensigtsmæssig måde.

Ifølge Christian Lyhne Ibsen er der dog også en række problemstillinger forbundet med selvregulering, der er væsentlige for Magtudredningens fokus på det politiske systems evne til at træffe beslutninger baseret på fair og demokratiske procedurer samt de politiske institutioners evne til at håndtere samfundsproblemer. Forskningen har nemlig vist, at selvregulering kan udvikle sig dysfunktionelt og udemokratisk. I studier af finanskrisen og den finansielle sektors regulering af sig selv påvises, hvordan staten over tid kan blive så afhængig af andre aktører, at et uligt magtforhold institutionaliserer sig, hvorefter det bliver svært – om ikke umuligt – for staten at kradse magten tilbage.

Læs hele essayet ’Magt i selvregulering’ af Christian Lyhne Ibsen, maj 2024.

Emner