Meningsskabelse får arbejdsgivere til at samarbejde – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > Meningsskabelse får ar...

15. juni 2016

Meningsskabelse får arbejdsgivere til at samarbejde

Making sense of employer collectivism - The case of Danish wage bargaining under recession, der ud fra et teoretisk perspektiv argumenterer for, at arbejdsgivere bruger særlige kausale historier, der legitimerer samarbejdet
Når arbejdsgivere støtter op om det danske forhandlingssystem, gør de det ikke udelukkende ud fra et rationelt nyttemaksimeringsperspektiv. De er også styret af meningsskabelse (sensemaking på engelsk). Meningsskabelse kan f.eks. være at skabe mening med at samarbejde om regulering af løn og arbejdsvilkår. Her går meningsskabelse således ud på at lave ’kausale historier’ om årsagssammenhænge, der legitimerer samarbejdet. Det kan for eksempel være ’historien’ om, at virksomhedens konkurrenceevne bliver forbedret, når man samarbejder om regulering af løn og arbejdsvilkår fremfor at have lovgivning på området.
Artiklen argumenterer ud fra et teoretisk perspektiv for, at arbejdsgivere bruger særlige kausale historier, der legitimerer samarbejdet. Konventionelle teorier om arbejdsgiversamarbejde antager ellers, at erhvervsstrukturer, eksempelvis eksistensen af mange små og mellemstore virksomheder, medfører præference for samarbejde. Alternativt, kan institutioner, der eksempelvis giver fagforeninger gode muligheder for at presse arbejdsgivere med arbejdsnedlæggelser, også medføre præferencer for samarbejde. Endelig kan truslen om lovgivning medføre præferencer for samarbejde. Problemet med disse teorier er, at erhvervsstrukturer og institutioner ikke entydigt angiver en rationel strategi for samarbejdet, hvorfor arbejdsgivere må ty til de særlige kausale historier.  

Artiklen prøver at give en bedre forståelse af, hvordan præferencer for samarbejder opstår, bliver forstærket eller forandret ved at identificere dominerende og konkurrerende historier, som henholdsvis forstærker eller udfordrer præferencer for samarbejdet. Hermed udfylder artiklen et teoretisk, empirisk og metodisk hul i studier, der anfører markeders og institutioners tvetydighed, men som ikke analyserer, hvordan aktører håndterer denne tvetydighed. Meningsskabelsesbegrebet er illustreret med en analyse af præferencer for kollektive lønforhandlinger i Danmark under den seneste økonomiske krise, hvor dansk lønkonkurrenceevne var stærkt forværret. I modsætning til f.eks. Finland og Sverige, der i lighed med Danmark stod overfor en forværret lønkonkurrenceevne, bibeholdt danske arbejdsgivere støtten til det eksisterende forhandlingssystem. Hvorfor arbejdsgiverne bebeholdt denne stærke støtte fremstår som et interessant paradoks, der kan studeres ud fra et meningsskabelsesperspektiv.  

Artiklen er bragt i The Journal of Industrial Relations
Læs artiklen her