26. september 2018

Migranter fra Øst og Centraleuropa ender i bunden af arbejdsmarkedshierarkiet

Arbejdsmigranter fra Øst-, Central- og Sydeuropa ender ofte i lavtlønnede og ufaglærte stillinger på de nordvesteuropæiske arbejdsmarkeder  - uanset uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kompetencer. Selv når der tages højde for forskelle i jobfunktioner eksisterer der indkomstforskelle mellem fastboende migranter og statsborgere i de respektive lande. Tilsvarende tjener migranter fra Øst-, Central- og Sydeuropa markant mindre end arbejdsmigranter fra øvrige nordvesteuropæiske lande.

EU udvidelserne i 2004 og 2007 gav borgere fra Øst og Centraleuropa adgang til EUs arbejdsmarkeder på lige fod med øvrige EU-borgere. Alligevel konstaterer Jonas Felbo-Kolding, Janine Leschke og Thees F. Spreckelsen i en ny forskningsartikel, at især migranter fra Øst- og Centraleuropa systematisk ender i bunden af hierarkiet på arbejdsmarkederne, hvor de typisk arbejder i ufaglærte og lavtlønnede stillinger på tværs af forskellige nordvesteuropæiske arbejdsmarkeder.

Jonas Felbo-Kolding, Janine Leschke og Thees F. Spreckelsen har sammenlignet integrationen af nye migranter på arbejdsmarkederne i Storbritannien, Tyskland og Danmark. På trods af forskelle i migrationstendenser, arbejdsmarkeder og velfærdsordninger finder de tre forskere frem til, at der eksisterer en systematisk segmentering og arbejdsdeling på tværs af erhverv og industrier på arbejdsmarkederne i Nordvesteuropa. Migranter fra de ”gamle” EU-lande får ofte bedre jobs og løn – bedre end nationale statsborgere – efterfulgt af indvandrere fra Sydeuropa, mens vi i bunden af hierarkiet finder migranter fra Øst- og Centraleuropa. I både Danmark og Tyskland er øst- og centraleuropæiske migranters løn lavere end de nationale statsborgeres, selv efter at have kontrolleret for forskelle i erhverv og jobfunktioner.

”Vi har identificeret systematiske forskelle på, hvilken type jobs arbejdsmigranter får og kan dokumentere en generel segmentering på de nordvesteuropæiske arbejdsmarkeder, hvor migranter fra Øst- og Centraleuropa gennemsnitligt ender nederst i hierarkiet, mens migranter fra Sydeuropa klarer sig lidt bedre. Vi kan på baggrund af vores studie ikke forklare årsagerne til den systematiske arbejdsdeling, men tidligere studier har vist, at nogle grupper af øst- og centraleuropæere er villige til at tage beskæftigelse i bunden af hierarkiet på arbejdsmarkedet, da disse jobs i mange tilfælde tilbyder lønninger, som er væsentlig højere, end hvad de ville kunne få i hjemlandet. Da en stor del af øst- og centraleuropæerne kommer med relativt mange kompetencer fra hjemlandet betyder det for arbejdsgiverne, at de i mange tilfælde får medarbejdere, som er overkvalificerede til de arbejdsopgaver, de udfører,” siger Jonas Felbo-Kolding.

Læs hele artiklen ‘A division of labour? Labour market segmentation by region of origin: the case of intra-EU migrants in the UK, Germany and Denmark’ i Journal of Ethnic and Migration Studies (kræver login).