Nordiske hjælpepakker og atypisk beskæftigede: På vej mod udvidet universalisme?
Trine P. Larsen og Anna Ilsøe analyserer i en ny artikel, hvordan de nordiske lande reagerede på Corona-krisen. Hjælpepakkerne afspejlede både nytænkning og inklusion i form af tiltag rettet mod grupper af atypisk beskæftigede, men også en vis konservatisme ved at trække på velkendte kriseredskaber som arbejdsdeling. Trods dette havde hjælpepakkerne svært ved at holde hånden under atypisk beskæftigede.
Har Corona-krisen udløst ændringer i de nordiske velfærdssystemer? Trine P. Larsen og Anna Ilsøe undersøger i en ny artikel, hvordan Danmark, Finland, Norge, Finland, Island og Sverige reagerede på krisen, der på mange måder kan betragtes som en lakmustest for social beskyttelse i Norden. Analytisk trækker forfatterne på historisk institutionalisme samt velfærds- og segmenteringslitteratur. Analysen viser, at selvom de nordiske hjælpepakker havde til formål at skabe et altomfattende sikkerhedsnet, så afslørede – eller ligefrem forstærkede – hjælpepakkerne allerede eksisterende uligheder i de nordiske systemer. Hjælpepakkerne rettede sig primært mod ordinært og ikke atypisk beskæftigede, og bidrog dermed til forskellige grader af institutionelt forankrede uligheder. På den anden side viser analysen også, at de nordisk lande på forskellig vis har udvidet og justeret deres eksisterende sociale sikkerhedsnet. De nordiske lande har under krisen ofte trukket på en blanding af universelle og målrettede tiltag som afspejler, hvad der kan beskrives som udvidet universalisme. De målrettede tiltag supplerer de ”ordinære" nordiske sociale sikkerhedssystemer med henblik på at dække de mest kriseramte, men ikke nødvendigvis de fattigste grupper på arbejdsmarkedet.
Læs hele artiklen 'Nordic Relief Packages and Non-standard Workers: Towards Expanded Universalism and Institutional Inequalities' af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe, publiceret i Nordic Journal of Working Life Studies.