Kapitel 11. Danske trepartsforhandlinger og europæiske samfundsmæssige pagter: En asynkron historie
I 2016 er der indledt trepartsforhandlinger i Danmark, der spænder over flere emner – såkaldte ’tværgående trepartsforhandlinger’. Kapitlet ’Danske trepartsforhandlinger og europæiske samfundsmæssige pagter: En asynkron historie’ sætter det danske trepartssamarbejde ind i en komparativ sammenhæng. Mens sådanne tværgående trepartsforhandlinger tidligere var meget udbredte i Europa, foregår de ikke særligt ofte herhjemme. I det kvarte århundrede fra 1985 til 2010 er der således kun ét eksempel på tværgående trepartsforhandlinger, der afsluttedes med en aftale med alle tre parters underskrift.
I de senere år har vi set færre af de sociale pagter rundt omkring i Europa, og særligt i perioden efter at den økonomiske krise satte ind i 2008, skal man lede længe efter eksemplerne. Det ser ud til, at især fagbevægelserne ikke i samme omfang som tidligere opfattes som relevante for regeringerne at indgå store tværgående aftaler med. Det kan skyldes, at indholdet i disse aftaler i mange lande har karakter af ’nødvendighedens økonomiske politik’. Det betyder, at regeringerne med henvisning til krisen ikke længere finder plads til at give modydelser for at tilslutte sig besparelser og forringelser. Men det kan også skyldes, at fagbevægelserne mange steder er så svage, at de ikke længere kan presse regeringer og arbejdsgivere til indrømmelser. Ligesom de heller ikke repræsenterer tilstrækkelige store mindretal blandt lønmodtagerne til, at det gavner regeringerne at inddrage dem i store tværgående reformer.
Hvad end forklaringen på den europæiske udvikling er, er det bemærkelsesværdigt, at vi netop her i perioden efter krisen i Danmark indenfor relativt kort tid i år ser det andet forsøg på at indgå en tværgående trepartsaftale. Skiftende regeringer herhjemme anser det tilsyneladende stadig som relevant at indgå aftaler med arbejdsmarkedsorganisationerne. Den danske fagbevægelse er da også på trods af medlemsfald blandt de stærkeste i Europa, og dagsordenen for dette års forhandlinger viser også, at der er rum til modydelser.