Om storkonflikter bør man ikke spå
Analyse af Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen
Mange forhandlere og kommentatorer er op til offentliggørelsen af overenskomstresultaterne 2014 blevet spurgt til konfliktrisikoen, som om der var en særlig systematik bag storkonflikterne på det private arbejdsmarked. Sejlivede forestillinger om storkonflikter er der mange af, og lad det være sagt med det samme: Ingen af forestillingerne ser ud til at ramme plet.
12 gange ud af 30 siden 1930’erne, er parterne ikke blevet enige. Syv gange er det endt i konflikt med arbejdsnedlæggelse – fem gange er det endt med et politisk indgreb før arbejdsnedlæggelse. En ny analyse fra FAOS viser, at der stort set ingen systematik er i, hvornår overenskomstrunderne ender i storkonflikt. Hverken regeringsfarven, højt ledighedsniveau, fald i ledigheden eller høj inflation fører systematisk til storkonflikt med arbejdsnedlæggelser. Det samme kan siges om regeringsindgreb, hvor det aldrig kom til konflikt med arbejdsnedlæggelser.
Bragt i revideret udgave i Politiken 11. april 2014.
Læs hele artiklen (pdf)
Overenskomstforhandlinger
OK-forhandlinger er et kerneområde i FAOS' forskning. På temasiden kan du finde analyser, fakta, resumé og nyttige links om aktuelle forhandlinger.
Gå til temasiden