Arbejdsmarkedets parter og nye aktører i platformsøkonomien

Denne rapport præsenterer resultaterne af den danske del af et EU-projekt, der undersøger, hvordan traditionelle aktører på arbejdsmarkedet (fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, staten) og nye aktører (platforme, platformarbejdere/ udbydere) har reageret på den fremvoksende platformsøkonomi. Undersøgelsen fokuserer på tre brancher - transport, hotel og restauration og rengøring - og fem case-platforme: to arbejdsplatforme (Happy Helper, Chabber), to kapitalplatforme (Airbnb og GoMore) og en kombination af de to platformstyper (Uber). Metodisk inddrager projektet desk research, interviews og fokusgrupper blandt alle typer aktører involveret i platformsøkonomien.

I dag har de fleste platformsarbejdere juridisk status som "selvstændige uden ansatte", og de fleste platforme opfattes som formidler af arbejdsopgaver, dvs. platformene har ikke status som arbejdsgiver. Det betyder, at de fleste platformsarbejdere er omfattet af erhvervslovgivningen. Det betyder også, at platformarbejderne selv skal indberette deres indkomst til SKAT. Udbydere på kapitalplatforme, dvs. personer, der udlejer deres hjem, bil eller andre aktiver via digitale platforme, er også forpligtet til selv at indberette deres indkomst til SKAT. Generelt er størrelsen af ​​platformsøkonomien i Danmark stadig begrænset. De fleste platformsarbejdere/-udbydere bruger platformene som en supplerende indtægtskilde, hvilket betyder, at de stadig er afhængige af en hovedindkomst andetsteds fra.

Et af potentialerne ved arbejdsplatformene synes at være beskæftigelsen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Fleksibiliteten i platformsarbejdet (det at du kan melde dig aktiv/passiv på daglig basis) ser ud til at passe godt til personer med kroniske sygdomme, som sjældent ved på forhånd, om de har helbredet til at arbejde på en bestemt dag. Platformene giver også arbejdssøgende med anden etnisk baggrund og begrænsede sprogkundskaber i dansk mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Udfordringer omkring indberetning til SKAT opfattes til gengæld som en af barriererne for yderligere vækst i platformsøkonomien . Det er et tema som alle interviewede nævner, og alle ønsker klarere regler og lettere måder at rapportere indkomst til SKAT. Mange argumenterer også for en automatisk indrapportering af indkomst fra platformene til SKAT. Fordelingen af ​​risici og mekanismerne for prisfastsætttelse er desuden noget der bekymrer platformejere og –arbejdere på arbejdsplatformene. De fleste arbejdsplatforme faciliterer et relativt lavt antal arbejdstimer pr. platformsarbejder. Det betyder, at platformsarbejderen hverken er fuldtidsbeskæftiget som selvstændig, CVR-registreret eller har tilstrækkelig indtjening til at forsikre sig selv og sit arbejde. Nogle platforme søger at løse denne udfordring ved at skabe muligheder for fuldtidsbeskæftigelse med højere timepriser og/eller private forsikringsordninger, mens andre har løst udfordringen ved at oprette et vikarbureau og dermed opnå status som arbejdsgiver.

For fagforeningerne synes manglen på sociale bidrag i platformsarbejdet at vække bekymring. De fleste platformsarbejdere/-udbydere opfatter imidlertid deres indtjening via platformene som en supplerende indkomst, hvilket betyder, at de ikke selv er så bekymrede i forhold til dette spørgsmål. Arbejdsgiverorganisationerne nævner den ulige konkurrence mellem platformene og traditionelle virksomheder som en udfordring. Den begrænsede størrelse af platformsøkonomien i Danmark og karakteren af platformenes nuværende kundebase gør dog, at de traditionelle virksomheder ikke oplever platformene som alvorlige konkurrenter endnu.

Den danske del af studiet er blevet udført af lektor Anna Ilsøe og videnskabelig assistent, Louise Weber Madsen.

Læs hele rapporten: Industrial Relations and Social Dialogue in the Age of Collaborative Economy (IRSDACE), National Report Denmark