Platformsøkonomiens udvikling i Danmark

Udviklingen i den danske platformsøkonomi er forholdsvis stabil, og den leverer samlet set et forholdsvis begrænset bidrag til danskernes privatøkonomi. Det skriver Anna Ilsøe og Trine P. Larsen i en ny artikel i Samfundsøkonomen, hvor de præsenterer resultaterne af en ny undersøgelse om danskernes indtjening via digitale platforme.

Fremvæksten af digitale platforme som Uber og Airbnb har givet anledning til debat i Danmark såvel som i udlandet. Forventningen har været, at platformene ville vokse hurtigt og have disruptive konsekvenser på arbejdsmarkedet, og for danskernes økonomi i øvrigt. I en ny artikel præsenterer Anna Ilsøe og Trine P. Larsen resultaterne af to store repræsentative tværsnitsundersøgelser af danskernes indtjening via digitale platforme i 2017 og 2019, som giver indblik i platformsøkonomiens udvikling og omfang.

Kun få danskere tjener penge på digitale platforme

Analysen viser, at både arbejdsplatforme, som eksempelvis Happy Helper, og kapitalplatforme, som eksempelvis GoMore, fortsat spiller en mindre rolle i danskernes privatøkonomi. Både i 2017 og i 2019 har kun lidt mere end to procent af danskerne tjent penge via en digital platform inden for det seneste år. Samtidigt har flertallet tjent mindre end 25.000 kr. årligt før skat. Dog skal det fremhæves, at gruppen, der tjener 25.000 kr. eller mere via kapitalplatformene, er vokset i perioden fra 2017 til 2019. Vores analyser peger på, at platformsøkonomien ikke viser tegn på disruptiv vækst i Danmark, men snarere opererer i et forholdsvist stabilt leje, hvor den typisk udgør et supplement til danskernes privatøkonomi. Dette gælder beskæftigede på begge typer af platforme, men også studerende og ledige (især på arbejdsplatformene) samt pensionister (især på kapitalplatformene).

Læs hele artiklen ’Platformsøkonomiens udvikling i Danmark – stabilitet og forskelle’ af Anna Ilsøe og Trine P. Larsen i Samfundsøkonomen nr. 1 2021.