Politik og overenskomster i tæt samspil – optaktsrapport om OK24
I en ny optaktsrapport ser Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand nærmere på forventninger til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2024. Vil resultatet leve op til lønmodtagernes forventninger, og hvilken betydning får den nye trepartsaftale for proces og resultat?
Den økonomiske udvikling og resultatet fra overenskomstfornyelsen i den private sektor i 2023 har, kombineret med inflation og forringet købekraft, skabt forventninger hos lønmodtagerne i den offentlige sektor.
Samtidig har en ny trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår, hvor politikere har sikret nogle grupper ekstra løn til gengæld for en række modydelser, udfordret optakten til forhandlingerne og sammenholdet blandt forskellige offentlige medarbejdergrupper.
Treparten kommer også til at påvirke forhandlinger direkte, da en lang række elementer i aftalen skal udmøntes eller forhandles færdigt under OK24, især i den kommunale og regionale sektor. Ud over udmøntningen af trepartsaftalen og det altid vigtige forhold vedrørende den økonomiske ramme, som er afgørende for alle tre hovedområder, forventes tidsmæssig fleksibilitet, arbejdsmiljø, bæredygtigt arbejdsliv, pension og det lokale samarbejde at blive vigtige temaer på det statslige område.
De samme temaer forventes at blive vigtige i de kommunale og regionale forhandlinger. For lønmodtagerne vil fleksibilitet i arbejdstiden og kompetenceudvikling være vigtige temaer. Inden for temaet tidsmæssig fleksibilitet vil flere på fuldtid og vagtarbejdet sandsynligvis også blive et omdrejningspunkt, som følge af trepartsaftalen. På det regionale område forudses endvidere forhandlinger om vagt og honorering for merarbejde, at indgå i et samspil med overvejelser om arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse.
I kraft af udfordringerne med at koordinere lønkrav i Forhandlingsfælleskabet op til OK24, der har været stærkt presset af trepartsforhandlingernes lovning om løn til enkelte grupper, har Akademikerne valgt at forhandle selvstændigt.
Ikke store kontroversielle krav
Parterne forventes langt hen ad vejen at være tilbageholdende med kontroversielle krav, fordi treparten i forvejen skaber vanskeligheder for forhandlingerne. Da treparten allerede har skævdelt løn til nogle grupper, vil parterne også være tilbageholdende med yderligere skævdeling. Til gengæld er det sandsynligt, at der vil blive aftalt organisationsmidler, som kan bruges til at forbedre overenskomsterne for de enkelte grupper, hvilket kan mindske risikoen for konflikt. Dertil kommer, at parterne på det kommunale og regionale område i treparten har indvilget i at afslutte forhandlingerne i forligsinstitutionen og lade sig sammenkæde. Det brede flertal skal sikre, at enkeltgrupper ikke ender i konflikt.
Treparten får altså stor betydning for OK24, men den rækker helt frem til OK26. Treparten kan således få længerevarende modelforandrende perspektiver. Det er sandsynligt, at politisering vil fortsætte, bl.a. i form af en øget orientering mod Christianborg. Desuden indføres der med inspiration fra den private sektor et nyt element i modellen i form af et statiskudvalg, der skal understøtte de offentlige overenskomstforhandlinger fra OK26 og frem. Og endelig er det muligt, at FH – der via forligsinstitutionen ser ud til at kunne få en væsentlig rolle under OK24 – også på længere sigt kan blive en nøgleaktør i den offentlige sektors aftalemodel med betydning for dynamikken i forhandlingsfællesskaberne.
Læs hele optaktsrapporten til OK24 'Politik og overenskomster i tæt samspil' af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand.