Arbejdsmarkedskonflikter i den offentlige sektor i Danmark og Norge
Arbejdsmarkedsrelationer i den danske offentlige sektor anses normalt for at være relativt konsensus-orienterede og har udvist en stærk tradition for kollektive forhandlinger fremfor ensidig statsstyring af de ansattes løn og arbejdsvilkår. Men i 2013 endte en lockout uden foregående strejke eller strejkevarsel med politisk indgreb efter at mægling var opgivet. Resultatet var, at de offentlige arbejdsgivere og regeringen fik sat deres krav om en afvikling af de eksisterende arbejdstidsaftaler i folkeskolen og visse andre undervisningsområder igennem – krav, som de anså for en vigtig brik i gennemførsel af en reform af folkeskolen.
I artiklen Proactive employers and teachers’ working time regulation: Public sector industrial conflicts in Denmark and Norway, udgivet i tidsskriftet Economic and Industrial Democracy (EID), sammenligner FAOS-forsker Mikkel Mailand den norske og danske konflikt på lærerområdet samt diskuterer udfaldene heraf.
Artiklen indeholder tre hovedargumenter: For det første, at regeringen og de offentlige arbejdsgivere tog de drastiske skridt fordi en række forhold skabte et sjældent ’window of opportunity’. For det andet, at en lærerkonflikt i Norge i 2014 med et tilsvarende udgangspunkt fik et hel anden udfald (arbejdsgiverne opgav mange af deres krav efter et strejkeforløb) end det vi så i Danmark. Hovedårsagen til dette var, at den norske forhandlingsproces ikke i samme grad som den danske var indlejret i en politisk reform. For det tredje, at Danmark med lærerkonflikten tilsyneladende ikke helt har undgået den tendens mod øget statsstyring, der i de senere år har kunnet konstateres i flere europæiske landes arbejdsmarkedsrelationer indenfor den offentlige sektor.