Reaktioner på inflation og lønsolidaritet i Skandinavien
I en ny artikel har Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen med nordiske forskerkolleger set nærmere på, hvordan de skandinaviske lande og deres overenskomstsystemer reagerede på den høje inflation, der for alvor tog fart i 2021. Mens Norge og Sverige overordnet var mere generøse og primært valgte universelle løsninger, så valgte Danmark at støtte specifikke grupper, der var særligt hårdt ramt.
En ny artikel sammenligner reaktionerne på den høje inflation og de deraf stigende leveomkostninger i Danmark, Sverige og Norge, der tog fart i 2021. Artiklen belyser både de politiske reaktioner og tiltag i overenskomstsystemerne i de tre lande. Alle tre lande er kendt for deres modeller med koordinerede og konsensusbaserede reaktioner på udefrakommende chok. Men skandinaviske varianter af neoliberale reformer, finanskrisen i 2009 og senest COVID-19-pandemien har udfordret modellerne. Den komparative analyse drager tre overordnede konklusioner. For det første valgte Norge og Sverige ret generøse foranstaltninger sammenlignet med Danmark, og deres foranstaltninger var generelt af universel karakter, mens de danske foranstaltninger mere var målrettet mod specifikke grupper, der blev særligt hårdt ramt. For det andet var alle tre lande afhængige af kollektive forhandlinger for at styrke lønindkomsterne, da der ikke eksisterer lovbestemt mindsteløn. For det tredje skyldes de forskellige reaktioner i de tre lande hovedsageligt, at de har forskellige politiske og økonomiske systemer og udfordringer. Analysen viser dog også tegn på en fælles udvikling, hvor lønsolidaritet synes at opleve en genoplivning i alle tre lande. Dette kan få varige konsekvenser for forhandlingssystemerne.
Læs hele artiklen 'The politics of inflation and revitalisation of wage solidarity in Scandinavia' af Christian Lyhne Ibsen, Kristin Alsos, Søren Kaj Andersen, Erik Bengtsson og Kristine Nergaard, publiceret i Transfer: European Review of Labour and Research, december 2024.