Slowing down Social Europe? The role of coalitions and decision-making arenas – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > Slowing down Social Eu...

13. oktober 2010

Slowing down Social Europe? The role of coalitions and decision-making arenas

Report 1 - theory, literature review and methods

Forskningsnotat af Mikkel Mailand (oktober 2010)

De første direktiver på arbejdsmarkedsområdet stammer fra 1970'erne, men udviklingen af den sociale dimension i EU kom for først alvor i gang i 1980'erne og 1990'erne. Men inden for de seneste år er de kræfter, der ønsker en begrænsning af EU-arbejdsmarkedsreguleringen (her kaldet 'de reguleringsminimerende') styrket på bekostning af de kræfter, der ønsker at opretholde eller øge reguleringen ('de reguleringsmaksimerende'). Både reduktionen i antallet af socialistiske og socialdemokratiske regeringer i medlemsstaterne og reduktionen af medlemmer med samme politiske observans i Europaparlamentet er en del af denne udvikling. Skiftet fra Prodi- til Barosso-kommissionen repræsenterer også en styrkelse af de reguleringsminimerende kræfter, ligesom udvidelsen mod Øst med flere reguleringsminimerende regeringer har bidraget til udviklingen. Endelig kan de mere åbne markeder og svækkelsen af fagbevægelserne i en række medlemsstater formodes at have svækket de mere reguleringsmaksimerende kræfter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang denne udvikling har sat sig spor i EU's arbejdsmarkedsregulering.

I dette forskningsnotat beskrives teori, metode og hypoteser i projektet Slowing down Social Europe? - the role of coalitions and decision-making arenas, hvis formål det er at analysere om indholdet i og vægten mellem forskellige former for regulering (såsom direktiver, autonome aftaler, OMC'er og domstolsafgørelser) er blevet påvirket af styrkelsen af de reguleringsminimerende aktører. Til dette overordnede forskningsspørgsmål knytter sig et par underspørgsmål: Hvad afgør, hvilken reguleringsform, der anvendes til et givet emne? Hvilken rolle har koalitioner spillet i udviklingen? Har udviklingen påvirket reguleringen inden for forskellige områder i forskellig grad? Og når de reguleringsminimerende kræfter er styrket, hvad forklarer så, at der fortsat kan skabes enighed om visse nye reguleringsmæssige tiltag på EU-niveau?

Metodisk vil projektet primært bygge på interview med nøglepersoner inden for fire områder: Beskæftigelse, medbestemmelse, familie-arbejdsliv og udstationering. Der vil teoretisk bl.a. blive taget udgangspunkt i begrebet advocacy coalitions. Begrebet vil blive anvendt til at analysere koalitioner inden for og mellem hovedaktørerne på EU-niveauet: Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-parlamentet og EF-domstolen.

Download forskningsnotatet (pdf)