Slowing down Social Europe? The role of coalitions and decision-making arenas

Report 2 - the area of employee involvement

Forskningsnotat af Mikkel Mailand (december 2010)

Formålet med projektet 'Slowing down Social Europe?' er at analysere om indholdet i og vægten mellem forskellige reguleringstyper er blevet påvirket af styrkelsen af de reguleringsminimerende aktører. Projektet fokuserer på fire områder: Medindflydelse, beskæftigelse, familie-arbejdsliv og mobilitet. Her skal det handle om den europæiske regulering af medindflydelse, dvs. information til og konsultation af medarbejderrepræsentanterne på virksomhederne. I forskningsnotatet analyseres beslutningsprocesser på EU-niveauet inden for medindflydelsesområdet. Analyserne har ført frem til seks generelle observationer:

For det første illustrerer de to nyeste forløb, at de reguleringsmaksimerende kræfter - under de rette betingelser - stadig både kan fremtvinge ny regulering og blokerer for uønsket regulering.

For det andet viser både revisionen af ESU-direktivet og forslaget om et direktiv for et privat europæisk selskab, at det ikke altid udelukkende er ønsket om at løse dette eller hint samfundsmæssige problem, der er drivkraften bag ny europæisk regulering. I tilfældet med revisionen af ESU-direktivet var Europa-Kommissionens ønske om en stærkere social profil en væsentlig drivkraft, mens det i tilfældet med det europæiske private selskab var væsentligt, at kommissionen ønskede at vise handlekraft i forhold til mindre virksomheders vilkår, også selvom de mindre virksomheders europæiske interesseorganisation, UEAPME, i starten slet ikke bakkede op om initiativet.

For det tredje viser de fem beslutningsprocesser tydeligt, at forslag ikke forsvinder, når de først er fremsat, selvom de ikke kan vedtages. Forslagene bliver trukket frem igen og igen af de aktører, der bakker dem op, når det strategisk rigtige tidspunkt viser sig. Inden for det 'sociale Europa' er dette forhold ofte en fordel for de reguleringsmaksimerende aktører, men det kan også i enkelte tilfælde - når der er tale om regulering, der som det private europæiske selskab potentielt er deregulerende - være en fordel for de reguleringsminimerende aktører.

For det fjerde viser de analyserede beslutningsprocesser, særligt vedtagelsen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg i 1994, at forandringer i det institutionelle set-up kan være særdeles vigtige for aktørernes strategiske valg. Uden det skift fra krav om enstemmighed til kvalificeret flertal på arbejdsmarkeds- og socialområdet, som var en konsekvens af Maastricht-traktaten 1991, ville de reguleringsskeptiske aktører have kunnet opretholde deres modstand mod direktivet.

For det femte indikerer analyserne, at valget mellem beslutningsarenaer først og fremmest er styret af aktørernes forsøg på at få reguleringen til at matche med egne interesser, og kun i mindre omfang er styret af traditioner på området. Specielt revisionen af ESU-direktivet viser en proces, hvor den europæiske fagbevægelse selv var med til at fravælge partsarenaen til fordel for den politisk-administrative arena - men bolden faldt alligevel på et afgørende tidspunkt tilbage på partsarenaen.

Endelig, for det sjette, viser analyserne tvetydige resultater vedrørende koalitioner. På den ene side er der ingen eksempler på klare koalitionsdannelser. Af forskellige årsager kan flere af medlemsstaternes ageren ikke aflæses af deres 'normale' eller forventede position inden for reguleringsmaksimerende og reguleringsminimerende koalitioner kendt fra tidligere studier. På den anden side agerer nogle aktører som forventeligt. Det gælder ikke mindst den europæiske fagbevægelses sammenslutning (ETUC), de private arbejdsgiveres europæiske interesseorganisation Business Europe og Storbritannien.

Download hele forskningsnotatet (pdf)