Slowing down Social Europe? The role of coalitions and decision-making arenas

Report 4 - the posting of workers issue

Forskningsnotat af Jens Arnholtz

Formålet med projektet 'Slowing down Social Europe?' er at analysere om indholdet i, og vægten mellem forskellige reguleringstyper, er blevet påvirket af styrkelsen af de reguleringsminimerende aktører. Projektet fokuserer på fire områder: Medindflydelse, beskæftigelse, familie-arbejdsliv og mobilitet. Her skal det handle om den europæiske regulering af medindflydelse, dvs. information til og konsultation af medarbejderrepræsentanterne på virksomhederne.

I forskningsnotatet analyseres beslutningsprocesser på EU-niveauet inden for udstationeringsområdet. Tre casestudier fokuserer hver for sig på Service Direktivet, Vikar Direktivet og den politiske respons til Laval-kvartetten. De tre cases peger i forskellige retninger. Vikar Direktivet viser, at de reguleringsmaksimerende aktører fortsat kan få gennemført EU regulering, der styrker udsatte arbejdsgruppers vilkår, men dog i en noget mindre markant form end tidligere tiders sociale regulering. Service Direktivet viser, at de reguleringsmaksimerende aktører også kan få omformet regulering, de vurderer kan være til skade for arbejdstagerne. Men Laval-kvartetten peger på, at de har meget svært ved at mobilisere en politisk respons til de udfordringer, der er skabt af EU-udvidelsen og EU-domstolens domme. Derfor bliver den overordnede konklusion også, at tempoet for udviklingen af den sociale dimension er sat kraftigt ned, når det handler om udstationering. Fokus er i stedet på at fjerne barrierer for et mere integreret marked for serviceydelser.

Forskningsnotatet peger på, at der er tendenser til, at nogle aktører kontinuerligt placerer sig som enten reguleringsmaksimerende eller reguleringsskeptiske, mens andre aktører skifter placering afhængig af specifikke institutionelle interesser eller under processen, som en konsekvens af aktiv mobilisering. Forskningsnotatet peger derfor på, at mobilisering af aktører og italesættelse af konfliktlinjer er vigtige elementer i den konkrete koalitionsdannelse. Casestudiet om Vikar Direktivet viser, at den rette italesættelse og mobilisering kan skabe grundlag for en promovering af den sociale dimension, selv om de reguleringsmaksimerende aktører er svækket.

Læs hele forskningsnotatet (pdf)