Social dialog i krisetider
Et nyt særnummer af Nordic journal of working life studies, redigeret af Bertil Rolandsson og Anna Ilsøe, ser nærmere på, hvordan de nordiske arbejdsmarkedsmodeller reagerer på kriser og usikre tider. Coronakrisen udgør et fremtrædende tema i særnummeret, men artiklerne behandler også de udfordringer, der er opstået med digitalisering af arbejdsmarkedet.
Historisk har forskere koblet de nordiske arbejdsmarkeder sammen med et stærkt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og staten – der er i stand til at håndtere kriser og spændinger. Høj overenskomstdækning og universelle velfærdsstatslige ordninger har bidraget til institutionel stabilitet og muliggjort løbende tilpasning og ændringer. I kølvandet på fx coronakrisen og den igangværende digitale omstilling har forskningen samt politiske og offentlige debatter ikke desto mindre peget på, at vi kan stå over for nye typer kritiske udfordringer på de nordiske arbejdsmarkeder.
Flere aktuelle kriser synes at være af global karakter – fx klimaforandringer, digitalisering, coronakrisen – hvilket gør det vanskeligt for aktører på nationalt niveau at håndtere konsekvenserne på egen hånd. Nogle af kriserne synes også at have karakter af et chok, der forekommer på et bestemt tidspunkt (fx finanskrisen og coronakrisen), mens andre har været her i årevis og vil vare langt ind i fremtiden (fx klimaforandringer), selvom de måske skifter gear undervejs og interagerer med andre typer kriser. Man kan spørge sig selv på hvilken måde nutidens kriser og dertil knyttede udviklinger påvirker de nordiske arbejdsmarkeder og den nordiske sociale dialog. Kan det institutionelle grundlag for tilpasning til diverse kriser stadig tilvejebringe stabilitet og fleksibilitet til at imødegå fremtidige udfordringer i Norden?
Social dialog under kriser
Artiklerne i særnummeret er opdelt i to sæt studier: Det første sæt studier lægger vægt på, hvordan kriser påvirker den sociale dialog på centralt og lokalt niveau og strukturudviklingen på arbejdsmarkedet i de nordiske modeller. For at undersøge strukturelle forandringer er det afgørende at forstå krisers institutionelle og mere generelle implikationer for arbejdsmarkedsregimerne i de nordiske lande. Det fremgår bl.a. af artiklen 'Nordiske hjælpepakker og atypiske arbejdere: Mod udvidet universalisme og institutionelle uligheder', hvor Trine P. Larsen og Anna Ilsøe undersøger, om coronakrisen har udløst ændringer af den sociale beskyttelse i de nordiske lande.
Fremkomsten af digitale arbejdsplatforme og dets konsekvenser bliver også behandlet i særnummeret. I artiklen 'Hybrid Work Patterns: A Latent Class Analysis of Platform Workers in Denmark' ser Jonas Hulgård Kristiansen, Trine Pernille Larsen og Anna Ilsøe nærmere på, hvem der arbejder på disse platforme, deres tilknytning til det ordinære arbejdsmarked mm.
Krisers betydning på arbejdspladsen
Det andet sæt artikler udforsker arbejdspladsspecifikke konsekvenser af kriser. Studierne undersøger emner som arbejdsmiljø, arbejdspladsrelationer, social interaktion og læringsmuligheder. Disse undersøgelser kan ikke generaliseres uden forbehold for forskellige typer kriser og virksomheder. Ikke desto mindre viser studierne vigtigheden af, at forstå dynamikken i relationerne på arbejdspladsen, hvis vi skal forstå de implikationer, som en krise kan have for psykosocialt arbejdsmiljø, social interaktion og læringsmuligheder i Norden.
Endelig reflekterer Anna Ilsøe og Pelle Korsbæk Sørensen i en kronik over, hvordan en krise som coronakrisen påvirker den måde, der forskes på. Kronikken afslutter særnummeret med at beskrive, hvordan forskere øgede hastigheden i forskningsprocessen under coronakrisen, hvilket fremmer en tværfaglig sociologi med implikationer for metoder, teori, analyse og samfundsmæssig påvirkning.
Læs hele introduktionen til særnummeret ’Nordic Working Life and Social Dialogue in Times of Crises. Introduction to the Special Issue’ af Bertil Rolandsson og Anna Ilsøe.