Statens betydning for erhvervsuddannelser

I en ny artikel sammenligner Christian Lyhne Ibsen og Kathleen Thelen statens rolle inden for erhvervsuddannelse (EUD) i Tyskland og Danmark. Tidligere forskning har argumenteret for, at EUD-systemer med vekseluddannelse, dvs. en kombination af undervisning i skoler og læring i praktik på arbejdspladser, står over for et hårde valg, når det omhandler, hvilken rolle staten skal spille. Det gælder særligt i lande, hvor EUD styres af arbejdsmarkedets parter, men har svært ved at tiltrække nok elever og udbyde nok praktikpladser. På den ene side er der risiko for, at EUD-systemet langsomt eroderer og kun virker på dele af arbejdsmarkedet, hvis staten ikke gør noget. På den anden side kan virksomhedernes udbud af praktikpladser fortrænges, hvis staten blander sig for meget.

Ny forskning fra Tyskland har vist, at staten kan revitalisere det traditionelle partsstyrede EUD-system ved at agere ’dirigent’ (orchestrator), hvor staten laver partnerskaber med arbejdsmarkedets parter og andre aktører for at løse problemer med praktikpladser. Ved at sammenligne Tyskland og Danmark argumenterer vi for, at Danmark har vist en anden vej til revitalisering af EUD, hvor staten påtager sig rollen som ’arrangør’ (arranger), der er mere involveret i udbuddet og styringen af ​​erhvervsuddannelserne og kan bruge EUD til voksenuddannelse. I modsætning til ’dirigent’ er rollen som ’arrangør’ kun mulig, når det offentlige selv har opnået en vis selvstændig kapacitet i EUD, fx i form af skolepraktik. Vi sporer disse forskelle mellem Tyskland og Danmark til mindre politiske valg i 1970'erne, der siden har haft store effekter på statens kapacitet, og dermed også magtforholdet mellem staten og virksomhederne i EUD-systemet.

Læs hele artiklen ‘Arrangers and orchestrators: the diverging role of the state in Danish and German vocational education and training’ af Christian Lyhne Ibsen, FAOS, og Kathleen Thelen, MIT/Political Science, USA. Publiceret af Socio-Economic Review, April 2024.

Emner