Strejke. CSC sætter den danske model på prøve
Artikel af Anna Ilsøe
Efter to års forgæves forsøg på at nå til enighed om en ny overenskomst indledte PROSAs medlemmer i sidste uge den strejke på CSC, som mange har frygtet. Ikke mindst en række ministerier, som til sammen har over 120 IT-kontrakter med CSC. Hvordan kunne det komme så vidt? Og er dette begyndelsen til enden på den danske aftalemodel?
Der er mange grunde til, at forhandlingerne er trukket ud og er endt i konflikt, men indtil videre ser forløbet ikke ud til at stille spørgsmålstegn ved selve den måde, det danske arbejdsmarked er reguleret på. Konflikt er en integreret del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Hvis man ikke kan nå til enighed ved forhandlingsbordet, så kan arbejdsgiverne gribe til lockout og arbejdstagerne kan strejke. Og mener man, modparten overtræder reglerne for konflikt, så kan man indbringe sagen for Arbejdsretten.
Derimod kan man tale om, at CSC-konflikten er udtryk for en tilpasningskamp. Den danske model står - og har i mange år stået - over for en stribe af udfordringer i takt med globaliseringen og de ændringer af arbejdsmarkedet, den fører med sig. Men også privatiseringen af den offentlige sektor stiller nye krav. Ser man nærmere på baggrunden for konflikten mellem CSC og PROSA, peger den på mindst tre væsentlige udfordringer, som kan få betydning i fremtiden.