Trepartssamarbejdet gennem tiderne – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > Trepartssamarbejdet ge...

19. oktober 2011

Trepartssamarbejdet gennem tiderne

- hvordan, hvornår og hvilke udfordringer

Artikel af Mikkel Mailand

Arbejdsmarkedets parter vil via trepartssamarbejde blive forsøgt involveret i løsningen af mange af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer, Danmark står over for. Det stod klart, endnu inden forhandlerne fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF havde fundet frem til, hvem der skulle med i en kommende regering, og hvordan regeringsprogrammet skulle se ud. Og trepartssamarbejdet var da også blevet lovet i S-SF's udspil 'Fair Løsning'. Der er derfor naturligt nok mange kommentatorer og forskere, der har forsøgt at indkredse, hvad disse forhandlinger mere præcist vil komme til at dreje sig om, og hvilke aftaler der evt. kommer ud af det.

Da den præcise dagsorden for trepartssamarbejdet i skrivende stund er uklar, regeringsgrundlaget er for uspecifikt, og der i det hele taget er for mange ubekendte, vil det i dette notat kun i mindre grad blive forsøgt gisnet om forhandlingernes forløb og udfald. For at kvalificere senere analyser af det forestående forløb vil det i stedet blive beskrevet 1) hvilke typer trepartssamarbejde, der findes, 2) hvornår trepartssamarbejde har fundet sted i Danmark, ligesom det vil blive diskuteret 3) hvilke udfordringer trepartssamarbejdet står overfor i den aktuelle situation.

Der vil blive argumenteret for, at der foregår meget trepartssamarbejde i Danmark, men at nationalt trepartssamarbejde på tværs af politiske områder er sjældent. Derfor kan den emnemæssige bredde ved de trepartsforhandlinger, der nu er blevet udskudt til foråret 2012, komme til at adskille disse trepartsforhandlinger fra langt størstedelen af det trepartssamarbejde, der har foregået de sidste 25 år. Om det også reelt bliver et bredt trepartssamarbejde emnemæssigt set er dog uklart i skrivende stund. Endvidere vil der blive argumenteret for, at det overlap mellem lovgivning og overenskomster, der har udviklet sig i de senere årtier, medfører, at også trepartssamarbejde og overenskomstforhandlinger emnemæssigt i stigende grad overlapper. I den sammenhæng vil udskydelsen af trepartsforhandlingerne til efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne i 2012 mindske, snarere end løse, koordinationsproblemerne.

Fokus i notatet vil dels være på de overvejende overenskomstbestemte områder løn og arbejdsvilkår, dels en række arbejdsmarkedsrelaterede politikområder som økonomisk politik, arbejdsløshedsunderstøttelse, beskæftigelsespolitik (synonymt med aktiv arbejdsmarkedspolitik), efteruddannelsespolitik og arbejdsmiljøpolitik. Trepartssamarbejder inden for andre områder med arbejdsmarkedsrelevans - bl.a. erhvervsuddannelsespolitik, socialpolitik, integrationspolitik og erhvervspolitik - vil ikke blive analyseret.

Download hele artiklen (pdf)