Udstationeret uden at være udstationeret
I et nyt policy brief argumenterer Jens Arnholtz og Astrid Stampe Lovelady for, at mange udstationerede arbejdstagere ikke lever op til udstationeringsdirektivets definition af, hvad en udstationeret arbejdstager er. Og de anbefaler, at lovgivere præciserer udstationerede arbejdstageres status for at øge beskyttelsen af disse arbejdstagere.
Mange udstationeredes mobilitetsmønstre er ikke i overensstemmelse med definitionen af en 'udstationeret arbejdstager', der normalt arbejde i virksomhedens hjemland. De er heller ikke i overensstemmelse med opfattelsen af, at udstationerede arbejdstagere aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet i det land, de arbejder i. Mange udstationerede arbejdere har ’udstationeringskarrierer’ med mange på hinanden følgende udstationeringer. Og rekrutterings- og mobilitetsmønstre kan betyde, at de falder mellem kategorier og ikke er beskyttet af udstationeringsdirektivet.
For at øge beskyttelsen af disse arbejdstagere er lovgivere nødt til at præcisere den juridiske status for arbejdstagere, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af udstationeret arbejdstager i de relevante EU-regler. Med 2018-revisionen af udstationeringsdirektivet specificerede lovgiverne, at arbejdstagere, der udstationeres længere end 12-18 måneder, vil være omfattet af den fulde arbejdsmarkedsregulering i værtslandet. En lignende specifikation kan være nødvendig for udstationerede arbejdstagere, der ikke er i overensstemmelse med udstationeringsdirektivets definition af en udstationeret arbejdstager.
Policy Briefet ’Being posted without being a posted worker - Legal uncertainty in practice’ tager udgangspunkt i interviews fra SMUG-projektet – Secure Mobility: Uncovering gaps in the social protection of posted workers (SMUG).
Læs hele artiklen ’Being posted without being a posted worker - Legal uncertainty in practice’ af Jens Arnholtz og Astrid Stampe Lovelady, publiceret i European Centre for Social Welfare Policy and Research, policy brief 2022/9.