Arbejdstid

Arbejdstid refererer til det fastsatte tidsrum i et ansættelsesforhold, hvor arbejdet skal udføres. Ofte varierer den faktiske ugentlige arbejdstid dog fra den fastsatte norm.

Arbejdstid har gennem historien udgjort et centralt stridspunkt i den fagpolitiske kamp. Allerede i slutningen af 1800-tallet fremførte fagbevægelsen krav om 8 timers arbejde - 8 timers fritid - 8 timers hvile. I 1900 var den ugentlige arbejdstid 60 timer ifølge overenskomsterne i jern-industrien. Først i 1915 lykkedes det at realisere målet om en 8 timers arbejdsdag, men en arbejdsuge bestod af 7 dage. Siden er arbejdstiden gradvist blevet reduceret.

I Danmark reguleres arbejdstid primært via kollektive overenskomster og aftaler. I langt de fleste overenskomster på det private og offentlige arbejdsmarked har den normale ugentlige arbejdstid siden 1990 været fastsat til 37 timer. For begge sektorer gælder det, at overenskomsterne i varierende grad tillader lokal tilpasning af arbejdstid forhandlet mellem ledere og tillidsrepræsentanter.

Der kan være stor forskel på den ansattes arbejdstid alt efter, hvilket job og hvilken arbejdsplads der er tale om. Variationer i arbejdstiden kan dreje sig om:

  • Arbejdstidens længde: Deltid, overtid, merarbejde, seniorreduktion
  • Arbejdstidens placering: Skiftehold, forskudt tid, korte uger, vagtarbejde, rådigheds- og tilkaldevagt
  • Arbejdstidens fordeling: Flextid, varieret ugentlig arbejdstid


Blandt de mest udbredte variationer i arbejdstiden er flextid og deltid. Omkring 35% af danske lønmodtagere har flextid på deres arbejdsplads (Danmarks Statistik 2018). Det betyder, at de ansatte har mulighed for at komme og gå lidt før eller senere end normal mødetid. De nærmere rammer herfor aftales typisk mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.

Cirka en fjerdel af arbejdsstyrken arbejdede i 2016 på deltid (Danmarks Statistik 2017). Deltid betyder, at den aftalte årlige arbejdstid er under den gennemsnitlige normale arbejdstid i overenskomsten. Det er især kvinder, der er ansat på deltid, og der er særligt mange deltidsansættelser i butikker, i rengøring i hotel- og restaurationsbranchen og i sundhedssektoren. I de seneste år er deltidsarbejde – set i forhold til normalt fuldtidsarbejde -  vokset i og med, at der er flere som ansættes på kontrakter med få eller ingen garanteret  ugentlige arbejdstimer.

Overenskomsternes regler vedrørende variationer i arbejdstiden kan være forbundet med løntillæg. Derudover er det ofte muligt at forhandle supplerende tillæg lokalt. Overenskomsterne og Arbejdsmiljøloven sætter dog som følge af EU's arbejdstidsdirektiv grænser for, hvor meget arbejdstiden kan variere. Den faktiske ugentlige arbejdstid i løbet af en syv dages arbejdsuge må således ikke overstige 48 timer i gennemsnit indenfor en periode på fire måneder. Dette kaldes også for 48-timers reglen. Derudover skal medarbejderne have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer pr. 24 timers arbejde og en sammenhængende hvileperiode på 24 timer pr. syv dages arbejde. Disse regler kaldes også for hviletidsbestemmelserne og er indeholdt i Arbejdsmiljøloven. 

© FAOS, 2019

Links

FAOS' faktaark Arbejdstid i OK 1900-2010 (pdf)