Hvad bestemmer medlemsudviklingen i de faglige organisationer?

Problemstilling 1

De overenskomstbærende fagforeninger har samlet set oplevet et markant fald i deres medlemstal. Mange er gået tilbage, men nogle er også gået frem i de senere år. En del af faldet kan tilskrives ændrede erhvervsstrukturer, men ændringer i ansættelsesformer, faglig identitet og servicebehov samt organisationssammenlægninger bidrager også til, at flere og flere lønmodtagere vælger fagforeningerne fra. Det er endvidere i de senere år det blevet stadig tydeligere, at især de faglige organisationer har problemer med at forklare relevansen af deres eksistens og med at skabe en overbevisende ’fortælling om den danske model’, hvad bl.a. Vejlegårdssagen illustrerede tydeligt. Disse problemer slås man med i fagbevægelsen, på trods af at mange af de større organisationer har oprustet deres mediehåndtering en del. Det er derfor et interessant spørgsmål, hvorfor nogle fagforeninger mister medlemmer, mens andre ikke oplever de samme rekrutterings- og fastholdelsesproblemer? En er oplagt tilgang er at undersøge de forbund nærmere, som har medlemsfremgang eller fortsat høje medlemstal, og sammenligne med dem, der mister medlemmer. Et andet interessant spørgsmål vil være, hvordan medlemsudviklingen er foregået i andre europæiske faglige organisationer, og hvordan forskelle i udviklingstendenserne i forhold til den danske udvikling kan forklares?