CSC-konflikten og den danske model

Forskningsnotat af Anna Ilsøe

Antallet af konflikter på det danske arbejdsmarked har vist en faldende tendens over de seneste 15 år. Imidlertid begynder vi nu at se et større pres på danske lønninger som følge af øget international konkurrence og et højere uddannelsesniveau i ikke-vestlige lande. Det betyder også, at vi ser konflikter, der har sin rod i arbejdsgivernes ønske om en væsentlig lønnedgang blandt deres medarbejdere. Her er et af de tydeligste eksempler den langvarige konflikt mellem IT-virksomheden CSC og fagforeningen PROSA.

På baggrund af dokumentstudier og interview med de implicerede parter, undersøger dette forskningsnotat, hvor CSC-konflikten kan siges at falde henholdsvis inden for og uden for den danske model for regulering af arbejdsmarkedet. Analysen viser, at konflikten helt overordnet har fulgt spillereglerne for konflikt i den danske model. Man bruger de legale konfliktmidler og retter ind efter arbejdsretslige kendelser og faglig voldgift. Til gengæld afviger forhandlingerne af PROSA's overenskomster på CSC fra traditionen for nationalt samordnede overenskomstforhandlinger på det danske arbejdsmarked. Der er tale om en ren virksomhedsoverenskomst forhandlet på plads af PROSA's lokale klubber på CSC og med en asynkron udløbsdato i forhold til resten af det private arbejdsmarked. Samtidig er den interne organisering og beslutningsstruktur i PROSA og i PROSA's klubber på CSC karakteriseret ved at være meget flad. Dette leder til en kraftig decentralisering af forhandlingerne, hvor det er vanskeligt for medarbejdersiden at etablere et kontinuert forhandlingsmandat. Især i lyset af, at parterne står langt fra hinanden i deres forhandlingsoplæg. Decentraliseringen åbner også op for, at begivenheder ude på gulvet i virksomheden får afgørende betydning for konfliktens resultat. Konflikten kører så at sige ad to spor – et ved forhandlingsbordet og et på gulvet – og sidstnævnte spor spiller en afgørende rolle for, at man ikke får en forhandlingsmæssig løsning.

CSC-konflikten viser, at man ligesåvel kan risikere at tabe en konflikt 'på gulvet' som i arbejdsretten, og det diskuteres i forlængelse heraf, hvilken balance mellem centralisering og decentralisering af kollektive forhandlinger, der er mest hensigtsmæssig på et arbejdsmarked, der i stigende grad konkurrenceudsættes.

Læs hele forskningsnotatet (pdf)