Er platformsmedarbejdere lønmodtagere eller selvstændige?
Fremvæksten af digitale arbejdsplatforme har sat fokus på om personer, der arbejder på disse platforme, skal betragtes som lønmodtagere eller selvstændige, og om de dermed kan overenskomstdækkes eller ej. En ny juridisk-sociologisk rapport belyser de spændinger, der eksisterer mellem de arbejdsretslige og konkurrenceretslige principper ift. forhandling af overenskomster for platformsarbejdere.
I de senere år har der været fokus på den retlige karakter af det arbejde, som enkeltpersoner udfører i tilknytning til digitale platforme. WELMA og FAOS belyser i en ny analyse spændingerne og grænserne mellem de konkurrence- og arbejdsretslige systemer, hvor forskellige vurderinger af platformsarbejderes status som lønmodtagere eller selvstændige er helt afgørende.
Analysen påpeger, at det i praksis er konkurrenceretten, der sætter grænserne for adgangen til at forhandle overenskomst, selvom parterne – i dette tilfælde 3F og Hilfr – er enige om, at forhandle overenskomst for platformsarbejdere.
Dilemmaerne ift. platformsarbejderes status er en udfordring i hele Europa, og der pågår aktuelt en række processer på EU-niveau, som adresserer samspillet mellem konkurrenceret og arbejdsret, når det gælder platformsarbejde.
I den forbindelse er et væsentligt spørgsmål, om den traditionelle opdeling i henholdsvis lønmodtagere og selvstændige skal fastholdes eller om det er en løsning, at indføre en ny ”tredje gruppe”. I Danmark er langt de fleste organisationer imod en juridisk oprettelse af en tredje gruppe og ønsker at fastholde den klare juridiske opdeling mellem lønmodtagere og selvstændige.
Læs hele rapporten ’Platformsarbejde mellem arbejdsret og konkurrenceret – en juridisk-sociologisk analyse’ af Catherine Jacqueson, Jens Kristiansen, Martine Stagelund Hvidt, Anna Ilsøe og Søren Kaj Andersen.