Hvorfor gå på Uni, når man kan spise sin madpakke derhjemme?
Essay af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (2011)
Jesper Due og Jørgen Steen Madsens videnskabelige produktion udgør rygraden i FAOS' forskning. I dette essay går de to professorer på systematisk vis bag om deres egen forskning og indvier læseren i de tanker og refleksioner, der har givet retning og sammenhæng til deres forskningsarbejde gennem 40 år.
Genstandsfeltet for Jesper Due og Jørgen Steen Madsens forskning har været det danske arbejdsmarked og særligt organisations- og aftalesystemet. Kendetegnende for deres udgivelser er det historiske blik for såvel detaljen som de generelle tendenser, og konsekvenserne heraf for forståelsen af den aktuelle udvikling i relationerne mellem arbejdsmarkedets aktører. Den danske model udgivet i 1993 var med til at gøre betegnelsen ’Den danske model’ synonym med den danske måde at regulere løn og arbejdsvilkår på, hvor stærke arbejdsmarkedsorganisationer i vid udstrækning ’selv knækker nødderne’. Hertil kommer en lang række bøger, hvor de på baggrund af det teoretiske arbejde fortløbende har revideret forståelsen af den danske model og begreberne 'centraliseret decentralisering' og 'multiniveauregulering'.
Fokus har ofte været på overenskomstrunder som fx i bogen Fra storkonflikt til barselsfond om overenskomsterne på det private arbejdsmarked fra 1998-2004 og i Forligsmagere og forumshoppere om forhandlingerne og konflikten på det offentlige arbejdsmarked i 2008. Men det er også blevet til en række bøger med fokus på andet end overenskomstrunderne, fx Fra magtkamp til konsensus – Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model fra 2003, som er den første og stadig mest dybdegående analyse af opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Samlet beskriver publikationerne et stykke danmarkshistorie.
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen havde i udgangspunktet – som andre af datidens sociologer – fat i de helt store teoridannelser. Som det fremgår af essayet, så fyldte marxismen, eller marxologien som det hed i datidens jargon, meget i den tidlige fase af deres forskning. Denne type dogmatisk marxisme kom der et konsekvent og grundigt opgør med i form af udgivelsen af lærebogen i sociologi fra 1983, Slip sociologien løs. Centralt står her ambitionen om at formulere grundlaget for en ny kritisk sociologi. Et gennemgående tema var, at individer og aktører i det hele taget ikke kan reduceres til et produkt af først og fremmest økonomiske omstændigheder. Normer, værdier og sædvaner skal inddrages for at kunne forstå sociale fænomener. I dette forsøg på at skabe et nyt grundlag for forskningen var de ikke blot tidligt på banen som arbejdsmarkedsforskere – det var de også som sociologer.
Optagetheden af sociologiens generelle tilstand markerer, at sociologien ikke kun har været et udgangspunkt for de to professorers arbejdsmarkedsstudier. Den sociologiske baggrund og det sociologiske blik har hele tiden har været til stede ved siden af det mere gængse industrial relations-perspektiv, som de har udviklet gennem årene.
Essayet afgrænser sig således ikke til kun at handle om arbejdsmarkedsforskningen, men kan grundlæggende betragtes som studier i og udvikling af sociologisk teori gennem fire årtier.