LO og FTF's roller i forhandlingssystemerne – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > LO og FTF's roller i f...

03. marts 2015

LO og FTF's roller i forhandlingssystemerne

Forskningsnotat af Søren Kaj Andersen og Anna Ilsøe

Formålet med notatet er at give overblik over de faglige hovedorganisationers roller i de kollektive forhandlingssystemers opbygning og funktion. Her vil på den ene side være fokus på de formelle roller hovedorganisationerne har i forhandlingssystemet, som fx hvem har hovedaftalerne, deres rolle i Forligsinstitutionen og i det arbejdsretlige system. For det andet vil der være fokus på hovedorganisationernes uformelle roller, som kan opdeles i både intern aktivitet, som fx hvordan hovedorganisationen faciliterer koordination mellem medlemsorga-nisationer før og under forhandlingsforløb, og ekstern aktivitet, hvor hovedorganisationen står for kontakter til det politiske system, medier mv.

Historisk har LO og FTF haft meget forskellige roller i aftalesystemerne. LO var den centrale og afgørende forhandlingspart på lønmodtagersiden op gennem 1900-tallet – en rolle der dog forandrede sig, således at forhandlingskompetencen i dag ligger på brancheniveauet. Modsat har FTF – trods diskussioner om dette i de tidlige år efter etableringen af FTF – aldrig haft forhandlingskompetencen for FTF-organisationerne. Disse historiske udgangspunkter præger også LO og FTF’s roller i forhandlingssystemerne i dag. Generelt kan man sige, at FTF´s formelle roller i forhandlingssystemerne er meget mere begrænsede end LO´s formelle roller. Det hænger i vid udstrækning sammen med den hovedaftale, LO har med DA. Som en konsekvens af dette fylder oversigten over LO´s formelle roller væsentlig mere i dette notat end FTF´s tilsvarende roller. Til gengæld har vi valgt at fokusere på FTF´s uformelle roller i forhandlingssystemerne. Da LO´s formelle roller i forhandlingssystemerne er hovedorganisationens væsentligste bidrag, udfolder vi ikke en tilsvarende analyse af LO´s uformelle roller.

Notatet har fokus på LO og FTF og det betyder, at de organisationer, der faktisk har forhandlingskompetencen på lønmodtagersiden – så som LO’s forhandlingskarteller og de forhandlingsfællesskaber som FTF-organisationer er del af – ikke står i centrum her og derfor kun i begrænset omfang bliver inddraget. Dog vil andre organisationer, herunder også arbejdsgiverorganisationer blive taget op med henblik på at præcisere de to hovedorganisationers roller.

Ud over en skelnen mellem de to hovedorganisationer går der ned gennem notatet en væsentlig skelnen mellem det private og det offentlige aftaleområde. Opbygningen af notatet er som følger: Efter denne introduktion følger først en oversigt over LO´s roller i forhandlingssystemerne og dernæst et afsnit om FTF´s roller. Analysen af LO fokuserer således på de formelle roller og er primært struktureret i forhold til de forskellige faser i overenskomstforhandlingerne (forberedelse, forhandling, afslutning). Afsnittet om FTF gennemgår kort de begrænsede formelle roller og tager dernæst de uformelle roller op. Det skal fremhæves, at LO udfylder tilsvarende uformelle roller som så at sige indirekte bliver beskrevet i afsnittet om FTF’s roller. Begge afsnit rundes af med en omtale af hovedorganisationernes roller i forhold til det arbejdsretlige system. Afslutningsvis behandles hovedorganisationernes rolle i samspillet mellem politik og overenskomster. Notatet bygger på dels eksisterende FAOS forskning samt andre skriftlige kilder (se referencerne), dels interview med udvalgte nøglepersoner hos LO og FTF.

Læs forskningsnotatet