Lønsystemer i det offentlige – variationer i parternes holdninger mellem grupper og over tid
I en artikel i Økonomi & Politik analyserer Mikkel Mailand udviklingen i parternes holdninger til forskellige lønsystemer i det offentlige. Analysen viser bl.a., at det er vanskeligt at skabe ændringer i lønsystemer under lavkonjunkturer, samt at diskussioner om nye lønsystemer typisk ikke sker under overenskomstforhandlinger.
Artiklen viser, at decentral løn som forhandlingsemne tenderer til at blive fortrængt af andre lønemner som reallønssikring, reguleringsordning og ligeløn, og at det sandsynligvis er sværest at skabe ændringer i lønsystemerne under lavkonjunktur, fordi lønmodtagerorganisationerne tenderer til at prioritere reallønnen, når lønrammen er lille. Dybere diskussioner af decentral løn tages i højere grad i regi af periodeprojekter og kommissioner end under overenskomstforhandlingerne. Endvidere illustrerer artiklen, at billedet af at ’arbejdsgiverne vil have mere decentral løn, mens lønmodtagerne ikke vil’ er forsimplet. Det er primært de statslige arbejdsgivere, der i perioder har presset på for både øgede lokale lønandele og procesmæssige ændringer. På lønmodtagersiden har Akademikerne været de mindst skeptiske over for decentral løn. Endelige argumenteres der for, at 2022 var første gang en regering spillede sig direkte på banen i forhold til spørgsmål om decentral løn.
Læs hele artiklen ’Lønsystemer i det offentlige – variationer i parternes holdninger mellem grupper og over tid’ af Mikkel Mailand, publiceret i Økonomi & Politik, nr. 4, 2023.
Obs: Artiklen blev skrevet og publiceret inden trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår blev indgået i december 2023.