New challenges for public services social dialogue
Forskningsnotat af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand
Dette forskningsnotat undersøger, hvordan brugerinddragelse i skoler og hospitaler relaterer sig til kollektive forhandlinger og medarbejderinddragelse i Danmark og hvordan arbejdsmarkedets parter forholder sig hertil. Forskningsnotatet fortæller to ret forskellige historier om status for og udvikling af brugerinddragelsen i den danske offentlige sektor på to områder: Folkeskolen og hospitalerne. Der er ikke desto mindre også ligheder at finde: For det første har en eller anden form for brugerinddragelse eksisteret på begge områder siden starten af det 20. århundrede, men den er øget i dybe og omfang i de senere år. For det andet befinder brugerinddragelse sig på begge områder imellem konsultation og partnerskab, men dog tættest på førstnævnte. For det tredje finder brugerinddragelsen sted i andre beslutningsfora end dem, hvor den sociale dialog foregår. Påvirkning fra brugerinddragelsen på den social dialog og vise versa er således indtil videre meget begrænset. Det samme gælder påvirkningen af den sociale dialog på arbejdsforholdene og arbejdsorganiseringen.
Ud over disse generelle ligheder, peger undersøgelsen også på en række forskelle. Mens nogle former for brugerinddragelse (især direkte inddragelse) har en meget lang historie i Danmark, er der andre former, som kun har eksisteret i kort tid. Sidstnævnte gælder særligt for hospitalsområdet, hvor man for nyligt har udviklet tværgående fora for indirekte patientinddragelse, mens de fleste former for både direkte og indirekte brugerinddragelse har en lang historie i folkeskolen. Denne forskel afspejles også i tilgangen til brugerinddragelse blandt arbejdsmarkedets parter i de to sektorer. Mens arbejdsgiverorganisationerne på de to områder , Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, har taget brugerinddragelsen mere eller mindre helhjertet til sig, er fagforeningen på folkeskoleområdet, Danmarks Lærerforening, mere engageret i brugerinddragelse end fagforeninger er på sygehusområdet. Danmarks Lærerforening har dog også sine forbehold over for visse former for brugerinvolvering.
At fagforeningerne i sygehussektoren hidtil ikke har valgt – eller formået – at blive en kerneaktør i forhold til brugerinddragelsen betyder dog ikke, at man ikke vil blive det i fremtiden. Hvis brugerinddragelsen fortsætter med at vokse, er det sandsynligt at fagforeningerne vil blade sig langt mere, end de gør i dag. Dels kan brugerinddragelsen få betydning for fagforeningerne som en ny platform for indflydelse, dels kan de også blive tvunget til at forholde sig mere til brugerinddragelsen , hvis den bevæger sig tættere på fagforeningernes traditionelle kerneområder i form af kollektive forhandlinger og medarbejderinddragelse.
Forskningsnotat er det danske bidrag til et komparativt EU-finansieret projekt.