Resumé af OK 2010-forløbet

Af Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen

Læs det fulde resumé i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen.

• 2009 (optakt)
• Marts 2009
• September 2009
• Oktober 2009
• November 2009
• December 2009
• Januar 2010
• Februar 2010
• Marts 2010
• April 2010
• Maj 2010
• Juni 2010

21. juni 2010
3 ud af 4 reddere hos Falck har ifølge 3F's hjemmeside stemt ja til ny overenskomst. Dermed bliver der ingen konflikt på det vitale område. 83 procent af de 4.082 reddere stemte. De ekstra forhandlinger sikrede blandt andet redderne en garanti mod udliciteringer af deres arbejde. Og i 3F er der glæde over det klare resultat. 
"Der er sagt ja med en stemmeprocent på 83. Mere klart kan det næsten ikke siges. Det er jeg naturligvis glad for, og redderne kan se frem til øget indflydelse med den ny overenskomst," siger Søren Andersen, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Han understreger, at den ny aftale ikke byder på store stigninger i lønnen. Men i forhold til reddere ansat i kommunerne er resultatet godt.

4. juni 2010
Forhandlingerne mellem 3F og Falck hos forligsmand Asbjørn Jensen om en overenskomst er ifølge 3F's hjemmeside endt med en aftale, som begge parter har sagt ja til. Der er ikke ændret på de generelle lønsatser, men den ny overenskomst sikrer lidt mere i løn for tilkaldevagter og til områdereddere. Dertil kommer blandt andet, at redderne er sikret en garanti mod øget brug af underleverandører.
"Jeg håber, redderne vil stemme ja denne gang. Lønmæssigt er der ikke tale om en guldgrube. Men redderne, der er ansat hos Falck, kan se frem til højere stigninger end deres kolleger på offentlige overenskomster," siger Søren Andersen, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.
Den nye aftale bakkes op af enige forhandlingsudvalg. Redderne skal altså stemme igen, hvilket kan ske fra onsdag 9. juni. Resultatet ventes klar 18. juni. Hvis redderne stemmer nej igen, er der konflikt fra slutningen af juni. 

20. maj 2010
Landets over 4.000 falckreddere har ifølge 3F's hjemmeside stemt nej til deres ny overenskomst. Et flertal på 1.393 mod 863 forkastede aftalen. Dermed kan en konflikt på det vigtige område træde i kraft fra søndag. Det betyder, at situationen fra 2007 kan gentage sig, hvor redderne strejkede i godt en måned, før en aftale var på plads i slutningen af juni.
"Nu skal der forhandles aftaler om nødberedskab på plads. Så får vi se, om det bliver muligt at få en ny forhandling om overenskomsten med Falck," siger chefforhandler for 3F's Transportgruppe Søren Andersen. Den overenskomst, der nu er forkastet, følger i store træk resten af aftalerne på transportområdet. De blev stemt hjem i marts og giver blandt andet stigninger i timelønnen på 3,85 kroner over to år.

18. maj 2010
Da arbejdsgiverorganisationerne tirsdag 20. april om aftenen ved 18-tiden ved kompetent forsamling tog stilling til mæglingsforslaget om de næste to års overenskomster, kendte de afstemningsresultatet fra lønmodtagerne. Det skyldtes, at blandt andre DR og TV2 News allerede først på eftermiddagen offentliggjorde afstemningsresultatet fra LO-siden. Det skriver 3F på sin hjemmeside.
"Det var et cirkus, som ikke er med til at styrke interessen for at deltage i det demokrati, det er at tage stilling til overenskomsterne," siger Bo Rosschou, formand for Malernes Fagforening i København. "Det er urimeligt, at arbejdsgiverne kender vores afgørelse, når de skal tage stilling. Det er ikke lige vilkår, og det skal forhindres fremover." Forligsmand Asbjørn Jensen giver ifølge 3F Bo Rosschou ret i kritikken og lover, at det ikke skal gentage sig. LO og DA samstemmer.

20. - 21. april 2010
Det samlede resultat af afstemningen om mæglingsforslaget bliver offentliggjort af forligsmanden tirsdag 20. april klokken 22. Forslaget vedtages med 63,8 % ja-stemmer og en samlet stemmeprocent på 33,9 (se link til stemmeprocenter 2010). I 2007 var der 55,5 % ja-stemmer og en samlet stemmeprocent på 37,1. LO-formand Harald Børsting udtaler til LO's hjemmeside: "Jeg er utrolig glad for, at medlemmerne bakker op om de resultater, vi har forhandlet hjem. Det er overenskomster, der er ansvarlige i forhold til den økonomiske situation, vi står i, men som samtidig giver mulighed for at fastholde reallønnen. Og så er jeg især tilfreds ved, at vi med disse overenskomster gør noget ved problemet med social dumping, hvor folk bliver groft underbudt." På den negative side nævnes 50 % reglens fortsættelse samt den lave stemmeprocent: "Jeg kunne selvfølgelig godt ønske mig, at endnu flere stemte, men det vigtigste for mig er, at folk har haft muligheden for at stemme," siger Børsting.
Hos arbejdsgiverne udgjorde ja-stemmerne 92 pct. Adm. dir. Jørn Neergaard Larsen udtaler på DA's hjemmeside: "Med vedtagelsen af mæglingsforslaget er en væsentlig trædesten for virksomhedernes vej ud af krisen lagt på plads. Det er en aftale, som afspejler medarbejdernes og arbejdsgivernes fælles forståelse af, at de danske virksomheder lever under et voldsomt konkurrencepres i en åben international verden. Det er meget tilfredsstillende, at aftalesystemet endnu en gang har vis, at det kan levere løsninger både i medgang og i modgang."
Tre LO-forbund har stemt nej. Som ventet stemmer HK nej - kun 26,2 % ja-stemmer - hvilket primært er drevet af HK/Privats stemmer, der tilsyneladende har fulgt formand Karen Retvigs opfordring på baggrund af 50 % reglens fortsættelse i mæglingsforslaget. Kun 12,1 % stemmer ja i HK/Privat imod 76,2 % i 2007. Ligeledes er der en forholdsvis høj stemmeprocent på 46 imod 30,3 i 2007, hvilket udlægges som en sejr for kampagnen: "Der er tale om en meget markant afvisning af mæglingsforslaget, der ikke indeholdt en afskaffelse af 50%-reglen. Vi har hermed skabt et meget stærkt fundament til at få afskaffet reglen næste gang," siger formand for HK/Privat, Karin Retvig ifølge HK's hjemmeside. Omvendt stemmer HK/Handels medlemmer for med en ja-procent på 70.
De to andre forbund, der siger nej, er Malerforbundet (45,2 % ja-stemmer) og Serviceforbundet (34,9 % ja-stemmer).
I 3F stemmer alle grupper ja til mæglingsforslaget, hvilket for transportgruppen er et skift fra tidligere afstemninger, hvor det blev et nej i 1998, 2004 og 2007. Ifølge Jan Villadsen, chefforhandler for gruppen, er dette udtryk for pragmatisk krisebevidsthed hos medlemmerne, der ikke bare slås for at slagsmålets skyld. Derudover påpeger han på 3F's hjemmeside, at tiltag mod social dumping i aftalen har været en grund til ja'et: "Derfor var vi før påske sammen med DI til møde med regeringen. Her blev det blandt andet aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på problemerne. Blandt andet i form af bedre kontrol af virksomheder, der bryder loven," siger Jan Villadsen. Den laveste ja-procent findes i byggegruppen, hvor 59,1 % stemmer ja.
Ser man samlet på CO-Industri stemmes forslaget klart hjem med en ja-procent på 67,4 og en stemmeprocent på 36,8. Særligt Dansk Metals medlemmer stemmer for med en ja-procent på 83,2 og en stemmeprocent på 33,7. "Vi har på trods af krisen formået at få indført en række forbedringer i overenskomsterne, og især den nye fratrædelsesgodtgørelse er blevet taget godt imod," siger Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal og CO-Industri. 
Afstemningen i det forskellige forbund har desuden budt på elektronisk stemmeafgivning på nettet og med sms'er, hvilket i Teknisk Landsforbund menes at have øget stemmeprocenten med knapt 10 procentpoint i forhold til 2007 (38,8 % til 48,2 %). Hele 70 procent brugte de elektroniske muligheder fremfor almindelig brevstemme. "Det er utroligt glædeligt, at stemmeprocenten er så høj. Det går den rigtige vej, og det viser, at medlemmerne gerne vil stemme, hvis man gør det let tilgængeligt for dem. Og det bliver ikke meget nemmere end sms- og netafstemning," siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. 

16. april 2010
Ifølge Jyllands Posten er der tvivl om anonymiteten ved stemmeafgivelse for HK/Privats medlemmer, idet det adresserede brev til hvert medlem også er forsynet med en personlig pinkode, som samtidig er påtrykt stemmesedlen. Det betyder, at forbundet i princippet har mulighed for minutiøst at kortlægge, hvordan hvert eneste medlem har stemt.
Og situationen er den samme, hvis medlemmerne i stedet vælger at stemme via internet, telefon eller sms. Her skal den personlige pinkode nemlig også oplyses, for at man kan afgive sin stemme.
Dette har vakt bekymring hos nogle af medlemmerne. Faglig chef i HK Privat Carlo Søndergaard mener dog ikke, at der er grund til utryghed. HK har nemlig hyret firmaet Formula til at indsamle, opbevare og efterfølgende destruere personfølsomme data. Derfor får HK Privat ikke kendskab til, hvem der stemmer ja og nej.

15. april 2010
Færre 3F'ere har deltaget i afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag end for tre år siden. Sådan ser det ud ifølge forbundets hjemmesideto dage før afstemningen slutter.
Da der sidst blev forhandlet nye overenskomster på det private arbejdsmarked i 2007, afleverede 40 procent af 3F's medlemmer en stemme. Men en foreløbig optælling i nogle afdelinger viser, at stemmeprocenten er lavere i år - i enkelte tilfælde langt under 30.
Det kan i sig selv være med til at sikre et ja til overenskomsterne på grund af de særlige afstemningsregler i forligsmandsloven. 3F'erne udgør cirka en tredjedel af den samlede vælgerskare.
Fra forbundets side, ser man den lave stemmeprocent som et problem: "Det er naturligvis et problem, hvis et flertal af medlemmerne stemmer nej, men overenskomsterne alligevel bliver vedtaget på grund af afstemningsreglerne. Men det er måske et endnu større problem for den danske model, hvis vi ikke kan engagere en tredjedel af medlemmerne i deres nye overenskomst," siger Børge Frederiksen.

14. april 2010
HK/Privats nej-kampagne kritiseres åbent i Politiken af kommunikationsrådgivere for at være sort snak og for indforstået. Et andet kritikpunkt er manglen på de mennesker, der rammes af 50 % reglen. Til dette svarer Aage Lundgaard, kommunikationschef hos HK/Privat : "De, der er ramt af 50-procents reglen, tør ikke stå frem. De er bange for, at de bliver chikaneret af deres arbejdsgiver," og fortsætter "... vi har meget stor tiltro til kampagnen, og vores markedsundersøgelser har vist, at kendskabet til 50-procents reglen er tredoblet i befolkningen, efter at kampagnen er begyndt at køre."

13. april 2010
Op til gærkrisen i 1998 førte græsrodsnetværket OK-initiativet an for at få et samlet nej i hus - og både i 2004 og 2007 blev der ført koordinerede nej-kampagner. Men ifølge NewsPaq har det i år ikke været muligt at nå til enighed om en samlet kampagne, fordi brancherne er for splittede.
"En del inden for specielt byggeri og transport ville gå ud og anbefale et nej, men vi var nogle på industriområdet, der ikke havde en opfattelse af, at det kunne bæres igennem. Vi skiltes med den konklusion, at de, der ville køre nej-kampagner, kunne køre løs," siger formand for Dansk Metal Horsens Bjarne Sørensen til Jyllands-Posten. Han pointerer, at det manglende engagement ikke skyldes begejstring for overenskomstresultatet, men den pressede situation på arbejdsmarkedet. "Vi har haft en katastrofal udvikling i industrien i Horsens-området, så mine medlemmer ville ikke kunne forstå, hvis vi anbefalede et nej," siger han.
3F BJMF i København fører til gengæld en aktiv nej-kampagne. "I byggefagene i København og Århus er der en koordineret nej-kampagne med bl.a. arbejdspladsbesøg," fortæller formand Henrik Lippert til Jyllands-Posten. Utilfredsheden skyldes, at indsatsen mod social dumping ikke er tilstrækkelig. "Det er lige før, vi ville acceptere en nulløsning, hvis vi stod med en overenskomst med kædeansvar, så virksomheder ikke kunne sælge arbejde videre og dermed komme ud af deres overenskomstmæssige forpligtelser," siger Henrik Lippert.

Formand for HK/Privat, Karen Retvig skriver kronik i dagens Jyllands Posten om 50 % reglen, hvori hun forklarer reglens historie og dermed baggrunden for nej-kampagnen i år. Kronikken kan læses på dette link...

12. april 2010
LO's formand, Harald Børsting, advarer imod at tro, at et ja til overenskomsterne er hjemme. "Man må aldrig tro, at det hele bare er i orden. Der er stadig en reel risiko for konflikt," siger Harald Børsting til Berlingske Business. Risikoen for konflikt skyldes ikke mindst utilfredsheden i HK over, at arbejdsgiverne ikke vil fjerne den forhadte 50 procent-regel, der forhindrer op imod 100.000 HK'ere i at få en overenskomst.
"Jeg husker stadig situationen i 1998, hvor det først gik op for os, at vi stod i en storkonflikt i allersidste øjeblik. Rigtig mange havde dengang stemt nej, fordi de troede, at så kunne vi bare forhandle en gang til, men sådan er det ikke nødvendigvis," siger Harald Børsting, der ikke tror på politisk hjælp, hvis det ender med konflikt. "Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den regering vi har nu, skulle hjælpe lønmodtagerne i en konfliktsituation," siger han. LO-formanden tror dog, at chancen for et 'ja' trods alt er større end for et 'nej'. "Overenskomstresultatet er i fin balance set i lyset af den krise, hvor det blev forhandlet. Det er selvfølgelig ikke et jubelresultat, der tager store kvantespring, hverken på økonomi eller nye områder, men alligevel er der noget nyt på socialdumping, noget nyt med aftrædelsesgodtgørelsen, og en fastholdelse af reallønnen, og jeg synes, vores medlemmer skal være tilfredse," lyder det fra Børsting.

8. april 2010
Meldingen om Danish Crowns fyringer rammer især slagteriet i Esbjerg, hvor 328 af de 580 fyringer skal findes. Efter et stormøde i kantinen på Danish Crowns slagteri i Esbjerg torsdag d. 8. marts, beslutter alle 600 slagteriarbejdere at gå hjem i sympati med de fyrede. "Folk er frustrerede, og de vil sende et signal om, at man ikke er tilfredse med Danish Crowns beslutning. Derfor valgte de at gå hjem, men starter op igen fredag morgen uden møde," fortæller Tom Jensen, der er fællestillidsmand på slagteriet i Esbjerg.  

7. april 2010
Onsdag d. 7. marts sætter Danish Crown lokaliteter på, hvor 580 slagteriarbejdere skal skæres væk, som led af slagteriets plan B for at nå målene i DC Future. Ikke overraskende bliver udmeldingen mødt med skuffelse fra slagteriarbejderne fagorganisation, NNF. Næstformand for Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup beklager både nedskæringerne og begrundelsen for dem. "Det er først og fremmest trist for de medlemmer, det går ud over. Men det er også trist, at Danish Crown vil give Sorteper videre til forbundet. Hvis det mæglingsforslag, der nu er til urafstemning, bliver vedtaget, så giver det slagteriarbejderne en lønstigning på 1,60 kroner i timen i år. Det kan da ikke være det, der vælter læsset for Danish Crown," siger Jens Peter Bostrup til NNF's egen hjemmeside. Jens Peter Bostrup minder om, at Fødevareforbundet NNF under de overenskomstforhandlinger, som forbundet førte med DI, Danish Crowns arbejdsgiverorganisation, forhørte sig om arbejdsgivernes vilje til at give en garanti mod lukninger til gengæld for en mulig nulløsning.  

3. april 2010
I et interview udtaler HK/Privats formand, Karen Retvig, sig i Politiken om HK/Privats nej-kampagne til mæglingsforslaget på baggrund af, at 50 % reglen ikke blev afskaffet. Her er uddrag af interviewet:
"Jeg har ikke mødt en eneste endnu, der vil stemme ja," siger Karin Retvig ifølge Politiken. "Folk er vrede og indignerede, ja, man kan sætte flere minusord på. De initiativer, som vi sætter i gang, har det klare formål at få stemmeprocenten op. I vores sektor var stemmeprocenten på 30,3 procent sidste gang. Vi bør have en meget større stemmeprocent, end man før har set - ikke bare for HK, men generelt for alle. Vi er interesseret i at få en høj stemmeprocent. Når nogen siger til mig, at vi nok ikke havde sat konkurrencer i værk, hvis det ikke var for at få et nej, så skal man ikke afvise, at vi havde gjort det alligevel. Vi har en opfattelse af, at stemmeprocenten er for lav. Og et af midlerne, som man kan bruge til at øge opmærksomheden, er konkurrencer. Konkurrencer er en del af det moderne liv i dag. Du kan ikke åbne en radio på P4 om morgenen, uden at der er konkurrencer, eller om eftermiddagen for den sags skyld. Der er konkurrencer alle vegne, længere er den ikke. Selvfølgelig bliver det mere utraditionelt at bruge konkurrencer i fagbevægelsen. I manges øjne har fagbevægelsen traditioner, der skal holdes i hævd. Derfor spurgte jeg, da vi havde en masse tillidsfolk samlet, om vi skulle gå den vej. Og det var der opbakning til. Vi har også LO pluskort og forbrugsforeninger, så vi skal passe på med at pege fingre. Vi er en del af et moderne samfund og skal bruge de kommunikationsformer og virkemidler, der findes. Vores medlemmer er almindelige mennesker, der tipper og spiller lotto."
På spørgsmålet om, hvad der sker i tilfælde af nej til mæglingsforslaget, svarer Karen Retvig: "Nu er jeg ikke sat i verden for at vindepopularitetskonkurrencer. Hvis mæglingsforslaget bliver forkastet, så ved vi jo godt hvorfor. Jeg sætter min lid til, at parterne vil fjerne årsagen til, at forslaget faldt. Så får vi et nyt, som der kan stemmes ja til, men det er svært at sige. 50-procentreglen er nærmest blevet religion for arbejdsgiverne."
Forligsmanden har advaret om, at en storkonflikt er uansvarlig med tab af job midt i en krise. Til dette svarer Karen Retvig: "Det kan jeg godt forstå, at han siger. Hans opgave er at lave et mæglingsforslag, der kan stemmes hjem. Og han er naturligvis nervøs for, at det falder." Forligsmanden har også sagt, at det vil være svært at løse situationen med 50-procentreglen i en situation med konflikt. "Det er forståeligt. Han har jo mødt nogle arbejdsgivere, der fuldstændig tillukkede omkring denne problematik. De har end ikke villet forhandle med os. Der er ikke noget at lave udvalgsarbejde om. Da fanden ville, at ingenting skulle ske, nedsatte han en komité."

30. marts 2010
FOA har ifølge Newspaq fået rettens ord for, at Arriva ikke har ret til at sige en overenskomst op og uden videre slippe ud af overenskomsten. Dommen har betydning for cirka 700 chauffører i Trafikfunktionærernes Fagforening, der kører på FOAs overenskomst med Arriva, som netop skulle fornys.
"Det er en klar og meget principiel dom, som ikke bare FOA, men hele fagbevægelsen bør være særdeles tilfredse med," siger FOA-formand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.
I den aktuelle sag valgte Arriva at opsige den dyreste af to busoverenskoster - overenskomsten med FOA - mens overenskomsten med 3F fortsat stod ved magt.
Men den gik altså ikke. Og dermed skal en arbejdsgiver forsat konflikte sig ud af en overenskomst - lige som lønmodtagerne skal.

28. marts 2010
Politiken bringer d. 28. marts en udskrift af forligsmand Asbjørn Jensens mundtlige redegørelse til pressen fredag 26. marts 2010 for forløbet omkring HK/Privats ultimative krav om at få fjernet 50 % reglen i forhandlingerne om de nye overenskomster:
"Den måde man har lagt sit krav til rette på og fået det behandlet vil jeg sige, fører meget naturligt til at man ikke kunne få noget i Forligsinstitutionen i hvert fald.
Hvis jeg skal beskrive det, men det tager længere end 30 sekunder, så har man jo startet med at sige det ultimative at man ville have afskaffet 50 % reglen. Derefter går man ind i en forhandling med den største aftale med industrien, den dækker vel 1/3 eller 1/4 af alle HK's medarbejdere. Men man gør det på den måde at man overlader det et forhandlingskartel at lave aftalen, et forhandlingskartel der ikke viderefører et ultimativt krav.
Man videregiver altså kompetencen til nogle andre der kan indgå bindende forlig for HK. Mig bekendt har man ikke en vetoadgang, så ville den være blevet anvendt ved denne her lejlighed. Man får så en aftale. Forhandlerne laver en aftale som er bindende, altså det er jo forhandlerne fra Metal og 3F. Den er bindende og den kan Dansk Industri regne med.
Derefter skal man forhandle i Forligsinstitutionen, først med Dansk Industri der har en anden stor HK-overenskomst. Og ingen havde vel forventet at Dansk Industri skulle gennemføre forskellige regler? Man har fået en aftale med det der binder HK på industri-området. Det er jo helt åbenbart, at så vil man ikke lave en anden aftale fordi man en lidt anden gruppering om en anden HK-aftale.
Det næste man så går i gang med, det er med Dansk Erhverv. Og Dansk Erhverv siger, det kan vi ikke, allerede fordi vi konkurrerer med Dansk Industri om nye arbejdsgivermedlemmer. Hvis en arbejdsgiver skal ind i en arbejdsgiverforening, så vil han jo se på hvad er det for nogle overvilkår jeg påtager mig. Hvis han er et sted hvor der slet ikke er nogen af hans medarbejdere der er organiseret i HK, må han jo gøre op: Skal jeg have en HK-overenskomst eller skal jeg ikke have? Og hvis Dansk Erhverv gik ind på HK's krav, ja så måtte man jo sige at så stod man måske svagere i konkurrencen med Dansk Industri. Det er i hvert fald deres første grund til at sige, at det vil de ikke give køb på.
De resterende HK-aftaler med forskellige arbejdsgiverforeninger, de grupperer sig sådan at de arbejdsgiverforeninger typisk lægger sig op af enten Dansk Industris aftale eller Dansk Erhvervs aftale, så der er ingen grund til at tro at man der skulle kunne få et gennembrud,
Så resultatet er efter min opfattelse at det er en følge, en delvis følge, af den måde man har lagt det til rette på. Det kan godt være man ikke havde fået det alligevel, men man starter altså med at få en aftale hvor det ikke bliver gennemført at man opgiver 50 % reglen Og mæglingsforslaget afspejler hvad er der indgået aftaler om og allerede af den grund kunne det ikke komme på tale. Man kunne selvfølgelig prøve at overtale arbejdsgiverne, men argumentet med at man ikke vil konkurrere på dårligere vilkår end andre arbejdsgiverorganisationer, det er jo et man kan tage at føle på.
Derfor vil jeg sige at det næsten var forudsigeligt, at da man først havde lavet aftalen med Dansk Industri, en aftale som var bindende, at man ikke kunne komme til noget andet hernede."

27. marts 2010
Forbundsformand for NNF, Ole Wehlast, har i forbindelse med mæglingsforslaget skrevet en meddelelse til alle medlemmer, der arbejder på overenskomsterne mellem forbundet og henholdsvis DI og Dansk Erhverv. Her er et uddrag af meddelelsen på NNF's hjemmeside:
"I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2010 mellem Fødevareforbundet NNF og DI samt Dansk Erhverv er det ikke lykkedes at opnå enighed om et resultat og dermed et forlig med hhv. DI og Dansk Er-hverv. På den baggrund har Forligsmand Asbjørn Jensen derfor sammen med LO/DA udarbejdet et mæglingsforslag, for alle de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed.
Det er selvfølgelig beklageligt, at det er et mæglingsforslag, der skal til afstemning blandt medlemmerne og ikke et overenskomstforlig. Men alt taget i betragtning, så er mæglingsforslaget acceptabelt... ... Der er lønfremgang, som på det resterende arbejdsmarked samt nogle forbedringer for vores medlemmer.
Hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF's har på sit møde den 27. marts 2010 vedtaget at anbefale medlemmerne på ovenstående overenskomster at stemme JA!"

26. marts 2010
LO-medlemmerne må gøre op med sig selv, om det de ønsker i den nuværende situation, er en storkonflikt. Det gælder især dem, der ikke plejer at stemme, fordi de tror, at de nye overenskomster nok bliver vedtaget alligevel. Sådan lyder ifølge 3F's hjemmeside den usædvanlige melding fra forligsmand Asbjørn Jensen, da han fredag præsenterer det mæglingsforslag, der nu sendes til afstemning blandt cirka 600.000 lønmodtagere.
"Det har været et helt unikt forhandlingsforløb med en økonomisk krise kombineret med to enkeltstående temaer: De timelønnedes ønske om at bekæmpe social dumping og HK/Privats ultimative krav om at fjerne 50 procents regelen. Alene den kombination gør, at der kan være en vis usikkerhed om udfaldet," siger han og tilføjer: "Jeg ville finde det næsten uansvarligt, hvis det ender med et nej."
Helt ekstraordinært fik HK/Privat en mulighed for at lempe aftaler om alt andet end 50 procents regelen med i mæglingsforslaget. Og det tilbud har man taget imod på næsten alle områder.
"HK'erne har fået fuldt færdige overenskomster. De har bare ikke fået fjernet 50 procents regelen," siger LO's formand Harald Børsting. Han slog fast, at en storkonflikt ikke vil føre nogen vegne. "I min verden eksisterer et konflikt-scenarie slet ikke."
Hvis de særlige HK-aftaler medregnes, har 92 procent af de berørte lønmodtagere en egentlig overenskomst at stemme om. De sidste otte procent må nøjes med de mindstebestemmelser, der er skrevet ind i mæglingsforslaget.
Det gælder blandt emballageindustrien, som omfatter cirka 3.000 lønmodtagere. Ifølge 3F fastholdt DI et krav om at skære i overarbejdsbetalingen for blot at give det samme som på det store industriområde, og det sagde 3F og HK nej til.
På det grafiske område gik arbejdsgiverne imod strømmen og sagde nej til forligsmandens tilbud. Så her må medlemmerne nøjes med det nøgne mæglingsforslag.
Der er frist til at stemme om de nye overenskomster fredag 16. april om morgenen. Resultatet af den samlede afstemning offentliggøres 20. april. Der kan derfor tidligst iværksættes konflikt d. 25. april.

Et flertal i HK HANDELs sektorbestyrelse har ifølge HK HANDELs hjemmeside besluttet at anbefale sine medlemmer inden for handelsområdet, at man stemmer JA ved den kommende overenskomstafstemning.
Anbefalingen fra HK HANDELs sektorbestyrelse om at stemme JA til det samlede mæglingsforslag fra forligsmand Asbjørn Jensen, har været ventet med spænding - blandt andet fordi den anden private sektor i HK, HK/Privat, har iværksat en nej-kampagne.
Anbefalingen kommer da heller ikke fra en samlet sektorbestyrelse. Men mindretallet understreger, at det ikke har sammenhæng med den meget omtalte 50%-regel. 
"Vi er i en situation, hvor vi rent faktisk har forhandlet et fint resultat i overenskomsten inden for butiksområdet. Her er en række elementer, som peger i positiv retning. Det bliver for eksempel nu en fast praksis, at arbejdsgiveren skal forhandle løn med hver eneste medarbejder mindst én gang hvert år. Omvendt har vi været låst i forhandlingerne inden for kontor- og lagerområdet. Og derfor er overenskomsterne for vores lager- og kontormedarbejdere bestemt ikke så gode, som de burde være. Når vi derfor nu er et flertal, der anbefaler et JA, så handler det om, at vi gerne vil sikre, at vores resultater i de overenskomster som vi selv har forhandlet, også ender med at blive vedtaget," siger Jørgen Hoppe, der er formand for HK HANDEL.
Han har dog samtidig fuld forståelse for, at der er tillidsfolk inden for kontor- og lagerområdet som vil opfordre deres kolleger til at stemme nej til det endelige forslag.

25. marts 2010
I en leder i Agenda, som DA udsender, skriver adm. direktør for DA, Jørn Neergaard Larsen: "Midt i en krisetid er det lykkedes lønmodtagernes og arbejdsgivernes repræsentanter at nå til enighed om en ny 2-årig overenskomst. Det er en aftale som er økonomisk ansvarlig, og en aftale som bringer det danske arbejdsmarked videre i en svær tid. Samtidig er det en aftale, som afspejler medarbejdernes og arbejdsgivernes fælles forståelse af, at de danske virksomheder er aktive deltagere i den internationale konkurrence. Den internationale konkurrence bliver - desværre - ofte set som værende af det onde. Der er ingen tvivl om, at vi netop i disse år mærker konsekvenserne af et åbent globalt marked, hvor lavere lønninger i østen og stadig mere vidensintensiv produktion i fjerne lande stiller ekstra store krav til danske virksomheder og lønmodtageres produktivitet. Men hvad der ofte glemmes er de enorme velfærdsforbedringer som også følger med globaliseringen. Hvis vi for årtier siden havde valgt at hegne Danmark inde og ikke deltage i den internationale konkurrence, så ville vi slet ikke have oplevet den rigdom vi har i dag. Vi skal værne om og udvikle vor internationale position. Det kan vi kun gøre ved at deltage og ved selv at blive mere produktive. Derfor er vi er nødt til at blive bedre og dygtigere til de ting, vi i forvejen synes, at vi er gode til. Hér har vi blandt andet en styrke i et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. Omvendt er det åbenlyst, at den internationale konkurrence skal foregå på ordentlige vilkår. Dette forhold adresseres i den nye overenskomst. Under den brede betegnelse "social dumping" er der indgået en stribe aftaler om, hvordan de enkelte brancher kan understøtte, at overenskomster og lovgivning bliver overholdt for alle som er omfattet."

23. marts 2010
Til P1 Radioavisen udtaler formand for HK/Privat, Karen Retvig, at lodtrækning om præmier i forbindelse med urafstemning om mæglingsforslaget er en nutidig måde at få medlemmerne til at stemme: "Det er for at peppe tingene lidt op."
Ifølge HK/Privats kommunikationschef Åge Lundgård har fagforeningen brugt fire millioner kroner på den stort anlagte annoncekampagne i landets største aviser under forhandlingerne for at få 50 % reglen afskaffet inklusiv udgift til reklamebureauet Primetime, der har udformet kampagnen. Det skriver dr.dk. Om få dage søsætter HK Privat så endnu en kampagne i landets store aviser, som opfordrer medlemmerne til at stemme nej ved urafstemningen om de nye overenskomster. Stem-nej kampagnen bliver ifølge Åge Lundgård fra HK Privat lidt dyrere end den første kampagne. "Og så er vi hurtigt oppe på de 10 millioner kroner for de to kampagner," siger Mads Bredal fra mediebureauet Carat.

Man skal ikke udlove præmier og rejser, blot fordi man gerne vil have folk til stemmeurnerne. Det mener LO's formand Harald Børsting, som ifølge Avisen.dk ikke er særlig begejstret for HK's præmiekampagne. Den er formet som en konkurrence hvor de medlemmer, der stemmer til det mæglingsforslag, som forligsmanden har fremsat, deltager i et lotteri. Og her kan man blandt andet vinde iPod's, pc'er samt en rejse til 50.000 kroner. "Det er da helt fint, at de vil have medlemmerne til at stemme. Man kan så ærgre sig over, at det er nødvendigt i den forbindelse at bruge præmier som lokkemiddel," siger Harald Børsting til DR Nyheder.
Det er dog ikke kun HK, der har lanceret en præmiekampagne, der skal få medlemmerne til at stemme om den nye overenskomst. Også 3F og Dansk Metal har ifølge Avisen.dk lodtrækninger om præmier, der skal skabe interesse for afstemningen.
Alle 3F'ere, der stemmer, deltager således i en konkurrence om ferierejse til Malta samt 10 iPod Touch, skriver Nyhedsbrevet 3F. "Formålet er at få stemmeprocenten op", siger kommunikationschef Palle Smed, 3F ifølge Politiken.
Dansk Metal har en anden variant. Deres tillidsfolk deler 10.000 løbesedler med et lykketal ud til medlemmerne. De kan så gå ind på hjemmesiden med oplysninger om overenskomsten og med lykketallet deltage i lodtrækningen om PlayStation og 'andre flotte præmier', skriver Politiken.

Der er fremkommet udtalelse fra OK-2010 Initiativets landsdækkende tillidsmandskonference 23. marts i Horsens: "Uanset om man anbefaler ja eller nej til det mæglingsforslag, som præsenteres fredag af forligsmanden, så er resultatet meget beskedent. Det sikrer højest et knebent værn mod direkte lønnedgang de næste to år. Det samlede mæglingsforslag lever således ikke op til de temaer og krav, som har været stillet af OK2010-initiativet:
- Et kraftigt løft til de lavtlønnede.
- Reelle forbedringer for skifteholdsarbejdere.
- Fjernelse af 50 procent-regel.
- Effektivt værn mod løndumping.
Men det afspejler situationen med den værste økonomiske krise de sidst 50 år. Trods de forskellige vurderinger af resultatet denne gang, så er organisationerne i overenskomstinitiativet enige om at fortsætte aktiviteterne. Kampen for en ny overenskomst er i gang, kampen for at bevare den danske model, mod social dumping og udflagning af arbejdspladser fortsætter. Overenskomstintiativet forpligtiger sig til at indkalde til konference i foråret 2011. Uanset forskellige anbefalinger til mæglingsforslaget, så opfordrer overenskomstintiativet alle til atstemme, så vi får en høj stemmeprocent."

22. marts 2010
Slagteriet Danish Crown kan ifølge dr.dk ikke leve med lønstigningerne til slagteriarbejderne i den mæglingsskitse, som LO og DA indgik i går d. 21. marts med forligsmand Asbjørn Jensens hjælp. Danish Crown mener, at lønstigningerne koster så meget i konkurrencen med eksempelvis tyske slagterier, at de nu fyrer.
"Inden for ganske kort tid må vi sige farvel til de første knap 600 medarbejdere på slagterierne. Det er rigtig ærgerligt, at man tilsyneladende ikke har forstået sagens alvor, for uanset hvordan så skal vi nå de mål, vi har stillet ejerne i udsigt," siger Kjeld Johannesen, adm. direktør i Danish Crown, i en pressemeddelelse og fortsætter: "Jeg er ligeledes overrasket over, at man fra NNF's side ikke mener, at en ekstraudgift på 50 millioner kroner gør nogen forskel. Det her er jo ikke et spørgsmål om at redde virksomheden Danish Crown, men det er et spørgsmål om, hvorvidt arbejdspladserne i Danish Crown er i Danmark eller i andre lande," siger Kjeld Johannesen.
Næstformanden i Fødevareforbundet NNF, Jens Peter Bostrup, er ifølge Politiken chokeret over, at Danish Crown melder ud, at man må fyre 600 ansatte, fordi der ikke kom en overenskomst i hus på området. "Jeg forstår det ikke. En af de ting, som vi ville have opfyldt for at gå ind i forhandlingerne, var en garanti for, at man ikke lukkede arbejdspladser. Den har man ikke på noget tidspunkt været villige til at give os," siger han og uddyber: "Tilbuddene, der er kommet frem, har været fuldstændig uden nogen garantier over for os og kun til virksomhedens fordel. Det vil sige, at vi skulle lægge os på ryggen og ikke bare respektere en nulløsning, men måske en minusløsning uden at få noget som helst til gengæld."
På NNF's hjemmeside siger forhandler, Jens Peter Bostrup: "Kjeld Johannesen har med alle midler forgiftet forhandlingerne. Hans optræden op til forhandlingerne har været fjendtlig, og voldsomt ubehagelige for de tillidsrepræsentanter, han har presset på alle leder og kanter. Og strategien med at fremsætte ultimative krav om lønnedgang eller i det mindste en ren nulløsning, har på ingen måder gjorte det nemmere for os at få et forlig på plads med DI."

Lodtrækninger om en rejse, pc'er og iPods skal ifølge Politiken lokke de 80.000 medlemmer af fagforbundet HK/Privat til stemmeurnerne, når forligsmandens mæglingsforslag bliver sat til afstemning næste måned. HK udlover også præmier på op til 50.000 kroner til tillidsfolk, der kan skaffe en høj stemmeprocent i deres firma. "Det er utraditionelt, men vi må tage nye metoder i brug for at få stemmeprocenten op," siger formand Karin Retvig, HK/Privat, da hun d. 22. marts på et møde i Roskilde med 40 tillidsfolk og fagligt aktive skyder en kampagne mod mæglingsforslaget i gang. Baggrunden for kampagnen er den såkaldte 50-procentsregel.

Et stort flertal af 3F's 75 afdelinger anbefaler medlemmerne at stemme ja til det mæglingsforslag, forligsmand Asbjørn Jensen fremsætter på fredag. Stemmerne på forbundets repræsentantskabsmøde i Odense bliver ikke talt op, men godt og vel fire femtedele af deltagerne stemmer ifølge 3F's hjemmeside ja til den samlede overenskomstpakke. Det kritiske mindretal peger især på, at forligene økonomisk er for tynde, og at de redskaber mod social dumping, der er forhandlet ind i overenskomsterne, ikke er stærke nok og ikke lever op til medlemmernes forventninger. Omvendt forsvarer gruppeformændene de indgåede forlig som det bedst opnåelige. Og de får støtte fra en afdelingsformand, der ellers ikke har for vane at stemme ja.
"Vi kan altså ikke lave overenskomstaftaler, der forhindrer, at svindlere vil svindle. Det er ikke arbejdsgiverne, der skal lave det faglige arbejde - det er os selv. Og nu har vi fået nogle kampmidler, så vi kan gøre det mere effektivt," siger Bjarne Høpner, der er formand for 3F Lager, Post og Service i København.
På ét punkt er der dog enighed om, at den mæglingsskitse, LO og DA har forhandlet på plads med forligsmanden, ikke er god nok: Skibe i Dansk Internationalt Skibsregister bliver undtaget fra mæglingsforslaget, og dermed vil fagbevægelsen være forhindret i at bruge de nye værktøjer mod social dumping over for 4.000 søfolk på danskejede skibe. "Det er helt uacceptabelt, at LO er gået med til det. Men derfor vil jeg alligevel ikke anbefale at stemme nej til de gode ting, vi har fået ind i overenskomsterne," siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

21. marts 2010
Kort før kl. 20.00 søndag d. 21. marts kan forligsmand Asbjørn Jensen sammen med formændene for hovedorganisationerne i LO og Dansk Arbejdsgiverforening ifølge Berlingske Tidende præsentere en skitse til et mæglingsforslag, der kan sendes til afstemning blandt 600.000 LO-lønmodtagere. Parterne har ifølge 3F's hjemmeside forhandlet siden onsdag aften i Forligsinstitutionen i København.
Ud af de 600.000 lønmodtagere kunne repræsentanterne for 90.000 ikke blive enige. Det svarer til at ca. 85 pct. af LO lønmodtagerne i år fik forlig ud af forhandlingerne, hvor det typisk gælder mindst 95 pct. af LO-lønmodtagerne. I 2007 gjaldt det hele 99 pct.
Områderne, hvor der ikke blev indgået forlig, fik i går deres overenskomst på plads med mæglingsskitsen, herunder slagterioverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri, der omfatter ca. 16.000 lønmodtagere, samt kontor- og lageroverenskomsten, der omfatter omkring 60.000 HK'ere.
På fødevareområdet har arbejdsgiverne hos blandt andet slagterigiganten Danish Crown truet med at flytte produktion til Tyskland, medmindre lønmodtagerne gik med til at reducere lønomkostningerne med 20 procent. Dette blev afvist af NNF, og i mæglingsforslaget, som fremlægges i sin endelige form fredag, fremgår det, at slagteriarbejderne får samme lønstigning på en krone og 60 øre i 2010 og to kroner og 25 øre i 2011 som resten af lønmodtagerne på det såkaldte normallønsområde.
Karen Retvig, formand for HK/Privat, der har kæmpet for afskaffelsen af 50 % reglen udtaler om mæglingsskitsen: "Reglens afskaffelse var vores højst prioriterede krav, men arbejdsgiverne har hverken været til at hugge eller stikke i. Derfor kan jeg ikke anbefale andet end et nej."
Om forbigåelse af HK's krav i mæglingsskitsen udtaler LO's formand, Harald Børsting: "Jeg ved, at alt har været forsøgt, men døren var lukket knaldhårdt hos arbejdsgiverne... ... jeg mener ikke, at man skal være i tvivl om, at der er nogle HK'ere som var stærkt optaget af lige netop den problemstilling, og som derfor vælger at sige nej. Det er jeg ked af," siger Harald Børsting, der alligevel anbefaler HK'erne at stemme ja ved urafstemningen. Han udtaler desuden, at han i høj grad kan forstå, hvorfor Karen Retvig anbefaler et nej på baggrund af 50 % reglen, fordi HK/Privat har haft det som højeste prioritet igennem hele processen.
Mæglingsskitsen indeholder bestemmelser om social dumping, hvilket glæder formanden for LO: "Det har været et kæmpe tema, det bærende tema. Der er nu fulgt op på alle områder, så de, der ønsker det, har et værktøj til rådighed indenfor deres overenskomst til at bekæmpe det. Jeg er glad for, at også funktionærerne er omfattet af aftalen. Det har de ikke været før."
DA's adm. direktør, Jørn Neergaard Larsen, lægger ifølge Jyllandsposten særlig vægt på, at parterne har været ansvarsfulde i en svær økonomisk tid med henvisning til de relativt moderate lønstigninger.
Der mangler stadig tekniske detaljer i mæglingsskitsen. "I de kommende dage vil jeg færdiggøre mæglingsforslaget og herunder foretage den tekniske gennemgang med hovedorganisationerne. Der er også en række andre organisationer, hvor vi skal have afklaret, om de skal med i mæglingsforslaget," siger Asbjørn Jensen.
På fredag d. 26. marts kl. 14.00 fremlægger forligsmand Asbjørn Jensen sit endelige mæglingsforslag. Afstemningen finder sted de kommende uger. Der er endnu ikke sat en deadline for, hvornår medlemmerne senest skal have afgivet deres stemme.

Ifølge LO's hjemmeside er der indgået aftale mellem LO og DA om, at der vil være mulighed for genoptagelse af forhandlinger på de områder, hvor der ikke er indgået forlig. Forhandlingen skal i givet fald føre til, at parterne aftaler protokollater, som parterne herefter ønsker medtaget i mæglingsforslaget. Forhandlingen skal være afsluttet senest torsdag d. 25. marts, kl. 24.00.
Dermed får blandt andet HK mulighed for, at få delresultater med i mæglingsforslaget på de områder, hvor der ikke kunne indgås forlig på grund af 50 % reglen. Det betyder ifølge LO, at HK kan få delresultater, der passer præcis til deres brancher, med.

Ifølge en meddelelse fra Forligsinstitutionen vil parter, der ikke er medlem af DA eller LO, og som har overenskomst med parter, der er medlem af DA eller LO, og hvor denne part ønsker, at overenskomsten skal være omfattet af mæglingsforslaget vedrørende DA/LO-overenskomster, få lejlighed til i Forligsinstitutionen at forhandle dette spørgsmål.

20. marts 2010 
Fødevareforbundet NNF og DSM (Danske Slagtermestre) forhandler i disse dage ifølge NNF's hjemmeside om nye overenskomster for de ca. 1.700 medarbejdere, der er omfattet af de to parters overenskomster på henholdsvis industri- og butiksområdet.
Forhandlingerne om de to overenskomster foregår parallelt, og fredag d. 19. marts var den en ny overenskomst for de ansatte på industriområdet, der var til forhandling. Efter 9 timer ved forhandlingsbordet, besluttede parterne at holde en pause. I dag d. 20. marts har de taget hul på forhandlingerne om en ny butiksoverenskomst.
De to overenskomster udløber d. 1. april, og ifølge forbundssekretær på det fødevareindustrielleområde, og forhandler på industrioverenskomsten Tage Arentoft, håber parterne på at være klar med nye overenskomstaftaler inden påske.

19. marts 2010
FOA forhandler i løbet af fredag d. 19. marts for pædagogmedhjælpere, handicaphjælpere, portører og ansatte vikarbureauer på plejeområdet i den private sektor. Det sker ifølge FOA's hjemmeside efter flere møder i Forligsinstitutionen, fordi overenskomstforhandlingerne brød sammen i søndags. Nu mødes FOA i dag med DI alene, idet forligsmanden har givet parterne lov til at forsøge at løse uenighederne selv indtil klokken 21 fredag d. 19. marts.
Klokken 9 fredag mødes FOA med DI for at prøve at forhandle overenskomsten for pædagogmedhjælpere i private daginstitutioner. Klokken 11 går det videre til overenskomsten for portører på privathospitaler, som også forhandles med DI. Klokken 13 er turen kommet til handicaphjælpernes overenskomst, som forhandles med både DI og Dansk Erhverv.

Klokken 9.30 er der forhandlingsmøde mellem FOA og Dansk Erhverv omkring vikarbureauerne på plejeområdet. Her tyder meget på en snarlig aftale ifølge FOA's hjemmeside.

OK-forhandlingerne for alle udenrigsruter til Sverige og Tyskland er ifølge 3F's hjemmeside brudt sammen i Forligsen. 3F Privat Service, Hotel og Restauration, HK-privat og CO-Søfart sender i den sammenhæng et åbent brev til Bilfærgernes Rederiforening (BR) i protest. "I sidste øjeblik underkendte BR 3F's indgåede forlig med Scandlines og HH-Ferries. Vi skal på vegne af vore medlemmer give afkald på de skattelettelser, alle andre får. Men vi sagde blankt nej." Det siger forhandlingsleder Bent Moos fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration, som organiserer ansatte i færgernes cafeterier og restaurationer.
Ifølge 3F fik rederne 10 år siden via Dansk International Skibsregister ret til at give de ansatte lavere løn. Deres løn blev nemlig skattefri, så rederne kunne beholde skatten. Som støtte bevilget af Folketinget. "De aftaler kræver BR nu fastfrosset i to år, fordi regeringen har givet skattelettelser, som betyder højere løn. Og i vores øjne bruger de her de normale forlig som gidsler," siger Bent Moos.

Netop nu modtager de enkelte HK/Privat-medlemmer med posten stemmemateriale og overenskomstavis til brug ved urafstemningen. Det skriver HK/Privats hjemmeside. Medlemmerne kan stemme på sms, på hjemmesiden på telefon eller med brev. De elektroniske stemmer skal være afgivet inden klokken 9 tirsdag 30.marts 2010. For brevstemmer er fristen tirsdag 30. marts 2010 med morgenposten.
Onsdag 31. marts klokken 12 offentliggøres resultatet af urafstemningerne på hkprivat.dk.
Urafstemningerne kan holdes allerede nu - før det øvrige arbejdsmarked er færdigt - fordi HK/Privats modparter Dansk Tandlægeforening og Danske Fysioterapeuter ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Der er derfor heller ingen 50 % regel i overenskomsterne.

18. marts 2010
Dansk Arbejdsgiverforening udsender d. 18. marts 2. lockoutvarsel som svar på fagforbundenes varslede strejker. Lockoutvarslet omfatter alle medlemmer af LO-forbund, der er omfattet af en overenskomst. Varslet er del af almindelig procedure for forhandlingerne.

Ifølge FOA's hjemmeside er FOA og DI torsdag d. 18. marts og fredag d. 19. marts indkaldt til Forligsinstitutionen omkring overenskomsterne for vikarbureauer på plejeområdet, pædagogmedhjælpere i private institutioner og for handicaphjælpere.

Ifølge FOA's hjemmeside forhandles der torsdag d. 18. marts om overenskomsten mellem FOA med DI for buschauffører, driftsledere og kørselsledere i busselskabet Arriva. Forhandlingerne var ellers sat på stand by, fordi arbejdsgiverorganisationen DI ikke ville snakke ny overenskomst. DI har nemlig opsagt overenskomsten, men det har FOA ikke accepteret, og det er blevet til en sag i Arbejdsretten.
Men torsdag kræver Forligsinstitutionen DI og FOA ind til forhandling alligevel. Dette går dog galt, og forhandlingerne bryder totalt sammen torsdag aften. Derfor vil de tre overenskomster nu indgå i Forligsmandens mæglingsforslag.

Ifølge DI' Nyhedsbrev er der på DI's område nu indgået overenskomstforlig for cirka 315.000 ud af de godt 420.000 medarbejdere.

17. marts 2010
Onsdag eftermiddag bryder forhandlinger i forligsinstitutionen mellem DI og NNF sammen. Efter godt to timers møde hos forligsmand, Asbjørn Jensen, onsdag må forligsmanden konkludere, at parterne er for langt fra hinanden til at nå et forlig.
I et interview på NNF's hjemmeside beklager forbundets forhandler, Jens Peter Bostrup, sammenbruddet. Han mener, at forbundets vilje til kompromiser åbenbart ikke var nok for arbejdsgiversiden. Ifølge Jens Peter Bostrup vil NNF anbefale et ja til en given mæglingsskitse, hvis den - som traditionen tilsiger - følger de to gennembrudsforlig på industriens og transportens område.

Forligsmand Asbjørn Jensen indkalder onsdag aften LO og DA til møde for at samle op på de overenskomster, der er indgået forlig på og overføre resultaterne til de sidste områder, hvor man ikke har kunnet blive enige. Det skal senest være klar den 28. marts, hvorefter det vil blive sendt til afstemning hos parterne.

Mæglingsmand Lisbet Jensen må om onsdag eftermiddag d. 17 marts opgive at mægle mellem FOA og arbejdsgiverne i DI i forhandlingerne om overenskomsten for fritvalgsfirmaer. Det skriver FOA på sin hjemmeside.
Parterne var indkaldt til Forligsinstitutionen efter, at de i søndags måtte opgive at blive enige på egen hånd. Stridspunkterne er arbejdsgivernes krav om kortere opsigelsesvarsler og FOAs krav om procentvise lønstigninger. Det er nu op til Forligsmanden at udarbejde et forslag omkring overenskomsten, der så vil indgå i det mæglingsforslag, som Forligsmanden i øvrigt er ved at udforme for hele det private område.

Forhandlingerne mellem FOA og Dansk Erhverv om vikarbureauernes overenskomst lader ifølge FOA's hjemmeside til at gå op i en højere enhed. "Det er lykkedes at få noget på plads med de pædagogiske vikarbureauer. Der ligger en fornuftig skitse, men den bliver ikke underskrevet, før Dansk Arbejdsgiverforening har nikket ja til den, og det gør de nok først efter, at de andre overenskomster også er forhandlet på plads," siger Jakob Bang, forbundssekretær og forhandler på FOAs vegne.

16. marts 2010
Turistchauffører, handicapchauffører, busstewardesser og en mindre gruppe taxichauffører har ifølge 3F's hjemmeside fået en ny toårig overenskomst. Den er indgået mellem 3F's Transportgruppe og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, og aftalen dækker godt 2.000 ansatte. Den ny overenskomst minder i store træk om de øvrige aftaler på transportområdet.

Når tillidsfolk fra hele landet mødes på tirsdag den 23. marts i Horsens for at diskuterer resultatet af overenskomstforhandlingerne, så skal man ifølge Fagligt Ansvars hjemmeside ikke regne med, at det munder ud i hverken en entydig ja- eller nej-kampagne.
"Vi kan allerede nu se, at der ligger forskellige anbefalinger fra OK-initiativets organisationer. Derfor skal man ikke forvente, at konferencen lægger op til en samlet kampagne," siger Anders Olesen, formand for TIB København og med i initiativet.
"Selvom det er en usædvanlig situation, så viser, at OK-initiativet ikke bare er en nej-bevægelse, som vi bliver beskyldt for. Formålet har altid været at sikre opbakning til forhandlingerne og at mobiliserer for arbejdspladsernes krav. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det kan ende med forskellige anbefalinger i sidste ende. Det understreger styrken i OK-initiativet, at der er plads til forskellige opfattelser," siger han.

13. marts 2010
Ifølge Det lykkedes i dag ikke for BUPL og Dansk Industri at blive enige om overenskomstfornyelsen for de privatansatte pædagoger på den såkaldte SBA-overenskomst (Servicebranchens Arbejdsgiverforening). Det skriver BUPL.dk.
"Vi oplever at der har været en total mangel på reel forhandlingsvilje hos Dansk Industri, som forhandler på vegne af SBA. Deres mandat har været at 'oversætte' den overenskomstaftale, som er indgået på transportområdet til vores pædagogområde. Men vi må konstatere, at oversættelse åbenbart ikke er Dansk Industris stærke side," siger Tonny Andersen, BUPL's overenskomstforhandler.
BUPL og Dansk Industri har forhandlet d. 9. marts og d. 13. marts og er altså ikke nået til enighed. Derfor anmoder parterne nu om forligsinstitutionens bistand. Forligsmanden har godt 14 dage til at finde en løsning, som parterne kan acceptere. BUPL forhandler også for øjeblikket overenskomst for medlemmerne i de pædagogiske vikarbureauer.

12. marts 2010
Det bliver til endnu 11 timers mødevirksomhed mellem forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri (DI), inden parterne går til pause ved 1-tiden natten mellem torsdag og fredag. Det skriver NNF på sin hjemmeside. Bestræbelserne på at nå til enighed om nye overenskomster for slagterierne og fødevareindustrien genoptages fredag eftermiddag i Forligsinstitutionen.

Ifølge LO er der per 12. marts 2010 indgået forlig for ca. 450.000 lønmodtagere, svarende til 80 procent af dem, der er omfattet af overenskomsterne. I det følgende er de hovedområder, hvor der er indgået overenskomst, nævnt. Parentesen angiver antallet af omfattede lønmodtagere:

Industrien
- Industriens overenskomst (130.000)
- Industriens funktionæroverenskomst (80.000)

Handel og service
- Landsoverenskomsten for butik (35.000)

Byggeriet
- Bygge- og anlægsoverenskomsten (25.000)
- Bygningsoverenskomsten (25.000)
- Overenskomst for murerne (8.000)
- Træets overenskomst (10.000)
- Maleroverenskomsten (6.000)
- Elektrikeroverenskomsten (16.000)
- VVS-overenskomst (7.000)

Transport, rengøring, fødevareindustri og tekstil
- Fællesoverenskomsten, transport (10.000)
- ATL overenskomsten, transport (18.000)
- Serviceoverenskomsten, rengøring (14.000)
- Tekstil (2.000)

Øvrige
- HORESTA, restauration (10.000)

De større områder, hvor der pt. ikke er indgået forlig, er følgende:
- Kontor og lager, fordelt på to overenskomster (40.000)
- Fødevareindustrien (16.000)
- Grafisk område (10.000)

11. marts 2010
Forligsmand, Asbjørn Jensen, har i dag udsat de varslede konflikter i yderligere 2 uger efter at have rådført sig med de øvrige forligsmænd. Det følger af forligsmandslovens § 4, stk. 5. Arbejdsstandsningerne kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger af forligsmanden måtte blive erklæret for afsluttet uden resultat.
Endvidere har forligsmanden ifølge en meddelelse fra Forligsinstitutionen rådført sig med LO og DA om det fortsatte forløb af fornyelsen af martsoverenskomsterne. D. 9 marts blev alle overenskomstparter, der ikke var i gang med forhandlinger, opfordret til at fremskynde forhandlingerne om overenskomstfornyelsen mest muligt med henblik på en afklaring inden den 14. marts 2010. Overenskomstparter, der ikke har opnået forlig, bedes herefter rette henvendelse til Forligsinstitutionen, som herefter vil indkalde til forhandling. Meddelelse herom bedes givet senest mandag den 15. marts 2010, kl. 12.00.
Forligsmanden forventer at indlede forhandlinger i midten af næste uge med hovedorganisationerne om fornyelse af overenskomster - i form af et mæglingsforslag - hvor der ikke er indgået forlig. Det er derfor ifølge forligsmanden vigtigt, at alle parter, der ønsker et forlig medtaget i et eventuelt mæglingsforslag, færdiggør deres forhandlinger.
Nogle overenskomstparter, der er medlem af LO eller DA, har overenskomst med parter, der ikke er medlem af LO eller DA. Hvis der ikke er aftalt fornyelse af en sådan overenskomst, og der er fremsat krav om overenskomstens medtagelse i et eventuelt mæglingsforslag, vil overenskomstens parter forinden få lejlighed til at drøfte dette i Forligsinstitutionen på grundlag af et foreliggende udkast til mæglingsforslag. Parter i sådanne overenskomster må ifølge forligsmanden påregne at blive indkaldt med meget kort varsel. Der er aftalt nyt orienterende møde med LO og DA mandag den 15. marts 2010 kl. 18.00.

Dansk Transport og Logistik (DTL) har indgået forlig om ny toårig overenskomstaftale med 3F for 5.000 chauffører i de 750 transportvirksomheder, der er medlemmer af arbejdsgiverforeningen DTL. Aftalen indeholder ligesom på industriens område en fratrædelsesgodtgørelse ved fyring og udvidet forældreorlov. Og som en nyskabelse får chauffører fra 1. januar 2012 lov at tage barnets første sygedag - hvis de vel at mærke har været ansat i mindst ni måneder og endnu ikke er påbegyndt dagens arbejde.
"Vi er tilfredse med forliget, der holdes inden for ansvarlige økonomiske rammer. Herudover åbner den nye overenskomst op for yderligere administrative lettelser og øget fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet i de danske transportvirksomheder," siger formand Jørgen Egeskov fra DTL's arbejdsgiverforening. Transportoverenskomsten indgår ifølge 3F i det mæglingsforslag, som forligsmand Asbjørn Jensen forventes at fremsætte for det private arbejdsmarked.

SAS har fået en ny overenskomst på plads med kabinepersonalet ifølge Børsen. Efter mange døgns forhandlinger lykkes det om aftenen d. 11. marts at komme til enighed om en ny overenskomst mellem kabineforeningen, CAU, og SAS. Der bliver bl.a. tale om en nedgang på ca. otte procent i løn, og en halv snes procent på diverse udetillæg. Det samlede beløb kommer op på det krævede beløb på 500 mio. svenske kr., der er afgørende for, at SAS kan komme igennem med en aktieemission. "Disse nye aftaler med fagforeningerne er afgørende for den igangværende fortegningsemission, og forhandlingerne har været meget intensive og konstruktive. Besparelser på 500 millioner i kollektive overenskomster repræsenterer en kraftanstrengelse af alle i SAS for fremtiden," siger adm. direktør i SAS, Mats Jansson. Samlet har SAS indgået aftaler om besparelser på 2,1 mia. svenske kr. med fagforeningerne for 2009 og 2010. SAS' samlede spareprogram Core SAS er nu på 7.800 mio. svenske kr.

Byggegruppen i 3F har ifølge 3F's hjemmeside alle sine DA-overenskomster i hus. Den sidste bliver der enighed om torsdag eftermiddag, d. 11. marts. Det drejer sig om overenskomsten for nogle få hundrede specialarbejdere ansat ved malerfirmaer under arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre. Overenskomsten er toårig og sammensat af elementer fra dels 3F's overenskomster med Dansk Byggeri og dels Malerforbundets aftale med netop Danske Malermestre.

Der er opnået enighed mellem 3F's Industrigruppe med Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening om en ny toårig aftale. Det skriver 3F's hjemmeside. Forliget omfatter 400-500 ansatte, og det følger i hovedtræk de aftaler, der er indgået i industrien og på transportområdet. Blandt andet med forhøjelser af timelønnen på 1,60 og 2,25 kroner.

Cirka et par tusinde beklædnings- og tekstilarbejdere samt 150 sadelmagere har fået ny overenskomst. Efter 50 timers forhandlinger mellem 3F og arbejdsgiverne i Dansk Mode & Textil indgår parterne torsdag aften en aftale. Ud over lønstigninger som for det øvrige industriområde indeholder aftalen en forbedring af fratrædelsesgodtgørelser, en uges ekstra barsel til både mor og far fra 2011, ligesom elever nu forsikres, og eventuelle problemer med uligeløn kan tages op fagretsligt. Det skriver Nyhedsbrevet 3F

Natten til torsdag den 11. marts 2010 blev der opnået enighed om en aftale om en toårig fornyelse af overenskomsten på Træ- og Møbelindustriens område for 18.000 TIB medlemmer. Forliget mellem TIB og DI/TA ligger tæt op ad det forlig, der blev indgået på CO/DI området. Aftalen blev indgået i regi af forligsinstitutionen.

Der er indgået forlig om ny toårig overenskomst mellem Dansk Tandlægeforening, som står udenfor Dansk Arbejdsgiverforening og HK/Privat. Det skriver Ritzau.
Assistenterne får tre uger længere barsel, ligesom lønnen stiger med henholdsvis 350 kroner og 310 kroner om måneden i de to år, overenskomsten løber. Pensionen hæves med 0,6 procent til 13,5 procent, og karenstiden, før man får pension, sænkes fra seks til to måneder efter ansættelsen. Med overenskomsten etableres et ligeslønsnævn, og deltidsansatte får bedre kompensation ved tilkaldevagter.

10. marts 2010
Efter 20 timers forhandlinger indgår Dansk El-Forbund og arbejdsgiverforeningen TEKNIQ tidligt onsdag morgen forlig på Elektrikerområdet, der omfatter ca. 20.000 ansatte. I aftalen til ny elektrikeroverenskomst er det aftalt, at der gives en forhøjelse af indbetalingen til søgnehelligdagskontoen på 0,2 pct., så den nu samlet set kommer op på 7,2 pct. I modsætning til industriens overenskomst - men i lighed med byggeriets overenskomst - er der ikke aftalt fratrædelsesgodtgørelser.
I TEKNIQ er administrerende direktør Niels Jørgen Hansen godt tilfreds med det samlede resultat: "Vi vidste på forhånd, at disse overenskomstforhandlinger ville blive meget vanskelige. Den økonomiske krise gjorde på ingen måde arbejdet lettere for os. Men vi har nået et resultat, som er økonomisk ansvarligt i en meget vanskelig situation, og det er vi i sagens natur rigtig godt tilfredse med," siger Niels Jørgen Hansen.
"Det er et fornuftigt forlig, som vi har indgået i en presset situation og under vanskelige vilkår. Dels påvirker den danske økonomi, dels påvirker de resultater, der allerede er opnået på de andre overenskomstområder," siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.
Ifølge formanden er der nu bedre sikring mod social dumping: "Ligesom inden for byggeriets overenskomst forlanges der nu seks måneders erhvervserfaring. Og jeg vil sige, at inden for vores branche, er der ikke nogen, der vil ansætte en elektriker, uanset om han er tysk, svensk eller dansk, hvis han ikke har et halvt års erhvervserfaring. Så de facto er anciennitetskravet væk, og det mener jeg, er et rigtigt godt værn mod social dumping, fordi den unfair konkurrence, som den arbejdsgiver betalte pension på otte procent har skabt, nu fjernes," siger Jørgen Juul Rasmussen på forbundets hjemmeside.

Op mod 3.500 anlægsgartnere samt ansatte på golfbaner og inden for indendørs beplantning har fået ny toårig overenskomst. Det står ifølge 3F's hjemmeside klart, efter at Den Grønne Gruppe i 3F onsdag morgen har indgået forlig med Danske Anlægsgartnere. Den ny overenskomst er og træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2010. 3F's chefforhandler er tilfreds med, at det lykkedes parterne at lave en aftale på det grønne område - uden brug af forligsmanden:
"Det er et acceptabelt, men skrabet forlig. Vi har været bundet på hænder og fødder af de forlig, som for nylig er indgået på de store overenskomstområder," siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.
Samtlige satser for normaltimer stiger med 1,60 kroner i år og med 2,25 kroner pr. 1. marts 2010. Det generelle tillæg øges med 50 øre i år. Samtlige øvrige tillæg forhøjes med 1,5 % i år og med 2 % pr. 1. marts 2011. To måneders erhvervsarbejde giver ret til pension for folk over 20 år. Fra 1. marts 2011 forlænges perioden med betalt barselsorlov med en uge til moderen og en uge til faderen. Lærlinge og elever får fra 1. marts 2011 krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk sygdom eller død. Arbejdsgiveren betaler for ordningen.

Efter 18 timer i Forligsinstitutionen er Byggegruppen i 3F og DI onsdag morgen ved 4-tiden blevet enige om ny overenskomst for landets omkring 1200 isoleringsarbejdere. Det skriver 3F's hjemmeside. Forhandlingerne brød sammen i weekenden, hvilket fik forligsmand Asbjørn Jensen til at kalde på parterne tirsdag formiddag.
"Det springende punkt var, at arbejdsgiverne ikke mente, at der centralt skulle aftales regulering af akkordprocenterne, men forligsmanden slog hurtigt fast, at han havde svært ved at se et forlig uden en sådan regulering. Det satte skub i forhandlingerne, og vi fik reguleret også prislisterne," siger en tilfreds Frank Thaulow, forhandlingssekretær i Byggegruppen.
Parterne er i øvrigt blevet enige om samme lønregulering som i byggeriet i øvrigt. Der er blandt andet også aftalt nye lærlingebestemmelser, og anciennitet for at blive omfattet af pensionsordning er reduceret fra ni til to måneder. Løn under sygdom forhøjes desuden ekstra i forhold til resten af byggeriet. Endelig har parterne aftalt, at tillidsrepræsentanterne får adgang til lønoplysninger, hvis de formoder, at der sker løndumping. Disse bestemmelser følger transportforliget. Et enigt forhandlingsudvalg har godkendt isoleringsaftalen.

Omkring 1500 asfaltarbejdere har ifølge 3F's hjemmeside fået ny overenskomst. Den er indgået mellem 3F og Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening. Det skete efter 10 timers forhandling i sidste omgang.
Forliget følger langt hen ad vejen ændringerne i den toneangivende bygge- og anlægsoverenskomst. Hjemsendelsesreglerne er blevet præciseret, så den hidtidige praksis nu rent faktisk også fremgår af overenskomsten. Vilkårene følger bygge- og anlægsoverenskomsten. Der er med den ny overenskomst også givet bedre muligheder for tillidsrepræsentanter til at passe deres hverv.

Med de seneste to forlig for isolerings- og asfaltarbejdere i hus er nu seks af 3F Byggegruppens i alt syv DA-overenskomster i hus. Eneste udestående er nu overenskomsten med Dansk Malermestre for specialarbejderne.

9. marts 2010
Efter det orienterende møde med hovedorganisationerne, LO og DA, tirsdag eftermiddag d. 9. marts, udtaler forligsmanden, Asbjørn Jensen: "Jeg synes, at man skal få fremskyndet forhandlingerne, så de kan blive afsluttet inden udgangen af denne uge." Om de områder, der fortsat ikke er opnået forlig på, fortsætter han: "Der er knaster på slagteriområdet og andre områder, som føler sig presset rent eksportmæssigt og er i konkurrence med andre lande... ... det pres kender vi godt. Det går gennem forhandlingerne. Der er ikke noget unormalt i, at nogle siger, at de har et konkurrenceproblem." På spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at få reduceret lønomkostningerne, svarer forligsmanden: "Nu vil jeg ikke ind i den forhandling. Jeg kender kun til det fra aviserne, og det er sikkert helt rigtigt. Det vil jeg drøfte med parterne."
Ifølge Politiken vil forligsmanden fra på mandag overtage forhandlingerne og lede dem direkte i Forligsinstitutionen. Efter mødet udtrykker arbejdsgiverne optimisme: "Det går, som det skal. Det kører stille, roligt og fredeligt," siger adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA.

DI afviser at forhandle en ny overenskomst på kontor- og lagerområdet med HK, ifølge 3F's hjemmeside. Meldingen er, at så længe HK/Privat står fast på, at den omstridte 50 % regel skal væk, så længe nægter DI at forhandle noget som helst. I går blev HK/Privat for tredje gang indbudt til forhandlinger om en ny overenskomst - denne gang med hele forhandlingsudvalget.
"Det er dårlig stil, og det viser, hvad DI mener om funktionær-området. Nu har man fået forlig med de andre faggrupper, og så vil man egentligt blæse kontorpersonalet et stykke," siger formand for HK/Privat, Karin Retvig.
"At DI allerede efter fem minutter afbryder forhandlingerne er både dårlig opførsel og en forbrydelse mod forligsloven, der siger, at man skal indlede reelle forhandlinger," fortsætter hun. "Vi har et ultimativt krav om afskaffelsen af 50 % reglen, men vi var parate til at forhandle om afviklingen. Nu er det op til forligsmanden, og her satser vi på, at tingene vil ske i god ro og orden, som de plejer," siger hun.
Efter et orienterende møde med hovedorganisationerne, LO og DA tirsdag d. 9. marts kl. 14.00, udtaler Asbjørn Jensen om 50 % reglen ifølge Politiken: "Den giver et problem, idet arbejdsgiverne ikke vil påbegynde en afvikling af den. Derfor har jeg udsat forhandlingerne på ubestemt tid. Den forhandling tager vi sidst, eller når jeg vurderer, at vi skal gøre et forsøg."

Tirsdag d. 9. marts udsender bryggeriet en pressemeddelelse om, at vilkårene for ungarske medarbejdere nu er ændret: "Vi ønsker, at alle medarbejdere tilknyttet Harboe har ordentlige forhold uanset deres nationalitet, og uanset om de er ansat hos Harboe eller er tilknyttet projektmæssigt gennem en ansættelse hos en selvstændig underleverandør," hedder det ifølge Ekstra Bladet i pressemeddelelsen.
Harboes Bryggerier har siden afsløringen været under pres fra både fagforeningen 3F og Lønmodtagernes Dyrtidsfond med LO-formand Harald Børsting i spidsen. Dyrtidsfonden ejer 20 pct. af aktiekapitalen i Harboe, og herfra krævede man omgående en redegørelse fra bryggeriet. På baggrund af dette pres har Harboe ifølge en pressemeddelelse opsagt kontrakten med den ene af de ungarske underleverandører og krævet dansk overenskomst for den andens vedkommende. En overenskomst, der betyder, at ungarerne stiger fra 30 kr. til 157 kr. i timen.
Op mod 10.000 avisbude har fået ny overenskomst, skriver Nyhedsbrevet 3F. Det står klart efter forlig mellem 3Fs Transportgruppe og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Aftalen dækker budene i provinsen, og de får blandt andet et nyt værktøj. Det skal sørge for, at alle bude kan forstå deres løn, og at lønnen er korrekt. Som noget nyt er unge mellem 15 og 18 år nu omfattet af overenskomsten. Budene når fra juli 2011 op på en indbetaling til pension på 11,1 procent.

HK/Handel har indgået aftale om fornyelse af endnu en overenskomst inden for butiksområdet - med arbejdsgiverforeningen Dansk Industri 2. Den nye overenskomstaftale omfatter blandt andet en række byggemarkeder og samtlige Q8 Servicestationer. Aftalen ligner i store træk den aftale, som HK/Handel netop har indgået med Dansk Erhverv på butiksområdet.
"Men vi er også blevet enige om et par andre vigtige tilføjelser. Tillidsrepræsentanter får således et ekstra økonomisk vederlag for det arbejde, som tillidsrepræsentanten yder for at skabe et godt arbejdsklima. Og samtidig er der indgået en aftale med Servicestationernes Arbejdsgiverforening, som betyder, at alle medarbejdere, der hidtil har været omfattet af 3F-overenskomst med SSA nu flyttes til HK/Handels overenskomst," forklarer Kim Jensen, der er faglig chef i HK/Handel.

8. marts 2010
Forligsmand, Asbjørn Jensen, skal senest mandag d. 8. marts kl. 14 orienteres om status for de overenskomster, hvor der endnu ikke er modtaget et forlig. 

Forhandlingerne om en ny overenskomst i emballageindustrien er ifølge 3F's hjemmeside brudt sammen, da forhandlerne fra 3F's Industrigruppe og HK/Privat mandag eftermiddag forlader Forligsinstitutionen uden at være nået til enighed med DI. Forligsmand Asbjørn Jensen har meddelt, at han ikke vil indkalde parterne igen.
Om sammenbruddet siger Peter Andersen, som er forhandlingssekretær i 3F's Industrigruppe: "Arbejdsgiverne ville forringe arbejdstidsvilkårene for bare at give os det samme, som man har fået på det store industriområde. Det er helt uacceptabelt, så vi har afbrudt forhandlingerne. Så må vi nøjes med de generelle bestemmelser i mæglingsforslaget. Det er første gang i mange år, det er sket." siger Peter Andersen. Han oplyser, at DI havde fem konkrete krav om forringelser. I DI bekræfter hovedforhandleren, chefkonsulent Karsten Almosetoft, at det ikke bare var krav om småjusteringer: "Vi mener, branchen er hårdere ramt end industrien generelt, og at det er nødvendigt med radikale ændringer for at kunne overleve. Så er det muligt, vi alligevel bliver omfattet af industriforliget via mæglingsforslaget, men vi mente, det var nødvendigt at forsøge at overbevise modparten om, at der skal ændringer til," siger han.

Mandag middag indgik TEKNIQ Installatørernes Organisation efter næsten 24 timers uafbrudte forhandlinger ny 2-årig overenskomst med Blik- og Rørarbejderforbundet. Overenskomsten, som dækker cirka 10.000 vvs'ere, baserer sig ifølge TEKNIQ's hjemmeside på det omkostningsniveau, der blev lagt fast i byggeriforliget og indeholder følgende:
Minimallønnen hæves pr. 1/3-2010 til 104,20 kr. og pr. 1/3-2011 til 105,95 kr. SH-opsparingen hæves med 0,15 % til i alt 7,0 % pr. 1/7-2010. Tillæg ved rejsearbejde (tidligere zonetillæg) hæves med 6,89 % pr. 1/3-2010. Ved fratræden udbetales tilgodehavende SH-opsparing. Rørprislisten, Fjernvarmeprislisten og Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde forhøjes med 1,6 % pr. 1. juli 2010 og 1,7 % pr. 1. juli 2011. Der forhandles om en mulig skævdeling af den første regulering. Afklaring senest 1/6-2010.
Løn under sygdom i indtil 6 uger - anciennitetskrav nedsættes til 3 mdr. for sygdom der påbegyndes senere end 1/7-2010. Til gengæld indføres der ikke nogen fratrædelsesgodtgørelse. Udvidelse af den maksimale ret til forældreorlov fra 6 til 7 uger. Smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder, rådighedsvagt, udkald uden for rådighedsvagt, overarbejde, forskudt arbejdstid og tillæg i forbindelse med rejsearbejde forhøjes med 1,5 % pr. 1. marts 2010 og 2,0 % pr. 1/3-2011.
Der er aftale om arbejdsfordeling i overenskomsten.
Løn og arbejdsforhold for lærlinge bliver en del af overenskomsten. Lærlingelønningerne stiger med 2,0 % pr. 1/3-2010 og 2,5 % pr. 1/3-2011. For læreforhold der indgås efter 1/3-2011 etableres en særlig forsikringsordning med dækning ved dødsfald, kritisk sygdom og førtidspension. Herudover etableres en sundhedsordning.
"Vi er meget tilfredse med det opnåede resultat. Den økonomiske situation har betydet, at vi hele tiden har været bevidste om, at det ville blive vanskeligt at komme frem til et resultat. Men vi har sikret en overenskomstfornyelse, som holder sig inden for en økonomisk ramme, der gør, at virksomhederne selv får mulighed for at tilpasse lønomkostningerne til deres indtjening," siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen.

Mandag 8. marts giver malerfagets parter, Danske Malermester og Malerforbundet, hinanden håndslag på en ny overenskomst gældende for de næste to år. Forhandlingerne har strakt sig over flere mødedage før parterne endelig d. 8. marts om eftermiddagen når til enighed, og det er - som for mange andre forhandlinger for byggefagene - diskussionen om østarbejdere, der har været den største knast.
Overenskomsten for malerfaget indeholder således nye regler og aftaler for østarbejdere. Blandt andet vil det være en omgåelse af overenskomsten at entrere med de såkaldte "arme og ben"-virksomheder, hvor en selvstændig virksomhed udfører arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold.
Desuden nedsætter parterne et udvalg til at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft for undgå social dumping. Udvalget kan tage initiativer til møder, kampagner og evt. til indførelse af et Id-kort på arbejdspladserne.
"Nu er der taget hul på debatten, og med de her aftaler har vi skabt grobunden for, hvordan vi arbejder videre med moderniseringen af den danske model," siger Glenn Larsen, adm. direktør for Danske Malermestre på foreningens hjemmeside.
Derudover er hovedpunkterne i overenskomsten: Regulering af akkordmæssige udbetalinger og på prislisten. Anciennitetskravet for pension nedsættes fra seks til tre måneders ansættelse. Desuden er der ændringer for efteruddannelse til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og mulighed for månedsvis lønudbetalinger.

Mandag eftermiddag er der ifølge 3F's hjemmeside indgået forlig mellem 3F og Skrædderlauget om overenskomst for ca. 100 skræddere. Over de næste to år får skrædderne samlet 4,35 kroner mere i timen. Ud over det får de også bedre regler for anciennitet og fratrædelsesgodtgørelse. Skrædderne har derudover efterlignet industrien med hensyn til blandt andet nedsættelse af karenstiden for pension til to måneder, bedre barselsregler, ligeløn og forsikring af elever. Med hensyn til reguleringen af tillæg afventer skrædderne, hvad der sker på 3F's beklædnings- og tekstilområde. Her er det endnu uvist, om der ved forligsmandens hjælp kommer et forlig, eller mæglingsforslaget bliver gældende.
Tidligere har det været næsten umuligt for skræddere at optjene anciennitet. Ved genansættelser - efter for eksempel sygdom, graviditet og militærtjeneste - har de skullet starte forfra. Ved tilbagevenden inden for et år bevarer man nu ancienniteten.

Et af Industrigruppens allermindste områder - skomagerne - er blevet færdig med overenskomsten. Skomagerlauget er på vej over til industrioverenskomsten, så her fastfryses lønnen på 140 kroner i timen. Derudover er der lavet flere særaftaler i forhold til industrien.

I dag er Fødevareforbundet NNF og Slagteriet Danish Meat Company blevet enige om en overenskomstaftale, der går frem til d. 1. april 2012. Dermed er den sidste sten på vejen fjernet for, at der igen kan blive slagtet svin i virksomheden, der lukkede i 2008. Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF John Sørensen glæder sig over, at virksomheden genopstår: "Det bliver dejligt at se virksomheden i drift igen. Det er positivt, at der i disse tider kan skabes nye virksomheder og nye arbejderpladser indenfor slagterindustrien," konstaterer John Sørensen. Den nyindgåede overenskomst nye lønsystemer, og dem glæder John Sørensen sig til at se gennemført.  

7. marts 2010
Forsøget på at få en overenskomst i hus på slagteriområdet for de omkring 15.000 ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle område er endeligt strandet. Parterne er gået fra hinanden. Det oplyser NNF. Parterne mødes søndag eftermiddag efter en pause siden lørdag - men efter blot et par timers forhandling opgiver man at komme videre med forhandlingerne. Nu skal forligsmand Asbjørn Jensen orienteres om sammenbruddet, og forhandlingerne vil nu foregå med forligsmandens aktive deltagelse.  

Der er indgået forlig mellem 3F's Transportgruppe og Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik om ny overenskomst for ca. 10.000 ansatte. Aftalen falder ifølge 3F's hjemmeside på plads lørdag d. 7. marts og indeholder de samme elementer, som findes i det store transportforlig mellem DI og 3F's Transportgruppe fra sidste mandag d. 1. marts.
"Arbejdsgiverne ønsker altid mere fleksibilitet. Men der er ikke ændret i arbejdstiden. Og vi har fået indført samme værn mod løndumping som i de andre aftaler. Det kan godt være, der ikke er brug for det lige nu, men med de mange udbud, der findes på området, kan det tidsnok blive et godt værktøj," siger Jan Aage Hansen, der er chefforhandler for buschaufførerne i 3F.
Med aftalen for buschaufførerne er det meste af transportområdet nu på plads. Tilbage er ansatte på vaskerierne, bladbudene og en gruppe chauffører og lagerarbejdere på virksomheder, der valgte Dansk Erhverv i stedet for DI, da arbejdsgiverforeningen HTS blev opløst forrige år.

6. marts 2010
Der holdes pressemøde om aftalen på byggeriets område. Ifølge 3F's hjemmeside udtaler Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri: "Vi har aftalt redskaber, som betyder at vi i fællesskab kan bekæmpe underbetaling af udenlandsk arbejdskraft." Som bekendt havde fagbevægelsen mødt til forhandlingerne med krav om at få indført kædeansvar. Det afviser arbejdsgiverne imidlertid pure: "Vi mener simpelthen ikke, det er lovligt," siger Lars Storr-Hansen på pressemødet. Ifølge Berlingske Tidende og Licitation er der efter forligets offentliggørelse intern uenighed hos de pågældende fagforbund om elementerne vedrørende social dumping.
"Mit svar er, at jeg umiddelbart vil anbefale et nej til det her forlig. Det er simpelthen for billigt. Det er sgu ligesom at sende en lærling hen efter en borehammer, og så kommer han tilbage med en lille, almindelig boremaskine," siger Hans Sørensen, som er hovedbestyrelsesmedlem i 3F og formand for forbundets afdeling i Horsens om det værn mod løndumping, der blev sat op med forliget på byggeområdet.
Sammen med en række allierede i fagbevægelsen, som har holdt sammen siden storstrejken i 1998, har han dannet netværket "OK2010-initiativet" (se under links). Efter at der er kommet flere overenskomstforlig på det private arbejdsmarked i de kommende dage, vil folkene bag initiativet mødes for at diskutere, om de er tilfreds med resultatet. "I OK2010-initiativet har vi besluttet os for at mødes for at diskutere, om vi skal iværksætte en nej-kampagne, og min indstilling er, at det tror jeg da, vi skal," siger han ifølge Berlingske Tidende.

Anders Olesen fra TIB, der formand i Byggefagenes Samvirke mener ifølge Licitation heller ikke, at det er godt nok: "Forliget indeholder en række "bør'er" og anbefalinger. Det er ikke god nok. Derfor er kædeansvaret så vigtigt," siger Anders Olesen, der ifølge Licitation tidligere har været ude med, at kædeansvaret er konfliktsstof. Han vil dog ikke anbefale sine medlemmer noget før, at alle overenskomster inden for byggeriet er i hus. Derefter kommer en anbefaling om ja eller nej. Forhandler fra TIB, Peter Hougård Nielsen, afviser kritikken og vil bestemt fraråde at konflikte på kædeansvar: "Det er ikke konfliktstof. Vi fik det bedste resultat, vi kunne få," siger han til Licitation.

Efter 70 timers forhandlinger indgår HORESTA forlig med 3F om fornyelse af overenskomsten for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Forligsmand Asbjørn Jensen har mange gange i løbet af fredag og natten til lørdag skiftevis 3F og Horesta i særskilte mæglingsmøder. Forliget omfatter ca. 25.000 medarbejdere.
Der er opnået enighed om, at mindstelønnen stiger 1,10 kroner i år og 1,75 kroner til næste år. Tjenernes garantiløn stiger henholdsvis 1,60 kroner og 2,25 kroner. Anciennitetstillægget reguleres med to gange 0,25 øre - svarende til 80 kroner mere om måneden over de to år. Et element i den nye aftale er, at arbejdsgiveren skal tage initiativ til en lønvurdering for den enkelte mindst en gang hvert år. For at undgå løndumping skal virksomheder på opfordring udlevere oplysninger om underleverandører ved mistanke om snyd. Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 12 måneder til 6 måneder. Endelig kopieres industriforligets fratrædelsesgodtgørelse, samt at ligelønsloven indarbejdes i overenskomsten, og der vil blive oprettet et nyt Ligelønsnævn.
"Der har været tale om hårde forhandlinger. Men begge parter har udvist ansvarlighed," siger formanden for HORESTA Arbejdsgiver, Jens Zimmer Christensen. Chefforhandler John Frederiksen fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration udtaler: "Der er ikke noget at råbe hurra for, og det her er nok det smalleste forlig, jeg har været med til, men mulighederne for noget bedre var ikke til stede denne gang."

Efter knap 18 timers forhandlinger beslutter Fødevareforbundet NNF og DI ifølge NNF's hjemmeside at holde pause i bestræbelserne om en ny overenskomst for de ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle område. Det besluttede parterne tidligt lørdag morgen. Der er dog ikke tale om et sammenbrud i forhandlingerne, men blot en pause, hvor begge parter kan tænke sig om og rådføre sig med deres bagland.

Fredag morgen d. 6. marts kommer den største transportaftale i hus ifølge 3F's hjemmeside. Den er indgået mellem 3F's Transportgruppe og ATL, der er en del af Dansk Industri. Og aftalen dækker 30.000 skraldemænd, flyttefolk, lagerarbejdere, godschauffører og eksportchauffører. Aftalen ligner forliget mellem DI og 3F's Transportgruppe, hvilket betyder blandt andet godt 700 kroner mere i løn om måneden over de næste to år, værn mod løndumping, og så indføres den ny godtgørelse ved fyring. "Vi er tilfredse med forliget. Ikke mindst på grund af værnet mod løndumping. Der bliver ikke ændret på arbejdstiden, men arbejdsgiverne har fået, hvad der kan kaldes en ansvarlig stigning i lønnen," siger Jørgen Aarestrup Jensen, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget er enige om en ny 2-årig overenskomst for landets 450 skorstensfejere. Som en del af aftalen kan landets 450 skorstensfejere se frem til en lønstigning på 3,71 kroner i både 2010 og 2011. Desuden er perioden med fuld løn under sygdom, som skyldes fravær efter en arbejdsulykke, forlænges fra fem til seks uger, og lærlingene bliver omfattet af pensionsordningens forsikringer og en sundhedsordning magen til den svendene har.
Hovedpunkterne i forliget er: Lønnen stiger med kr. 3,71 begge overenskomster år. Timelønnen for skorstensfejerne i provinsen stiger til kr. 174,81 det første år og til Kr. 178,52 i 2011. Skorstensfejerne i Københavns Omegn stiger til henholdsvis kr. 190,04 i 2010 og kr. 193,75 i 2011. Skorstensfejerne i Københavns City stiger 2 løntrin i hele perioden. Ordningen med fuld løn, som skyldes fravær efter en arbejdsulykke, forlænges fra de nuværende 5 uger til 6 uger. Løn under sygdom stiger kr. 3,08 i både 2010 og 2011. Sygelønnen udgør kr. 145,08 i timen i 2010, mens den stiger til kr. 148,16 i timen i 2011. Sygelønnen gælder også ved barns hospitalsindlæggelse. Barselsorloven og forældreorloven er pr. 1. marts 2011 udvidet med 2 uger, således at en skorstensfejersvend har ret til 4 uger. Alle lærlinge bliver omfattet af pensionsordningens forsikringsbetingelser, som omfatter kritisk sygdom, død og invaliditet dækninger. Derudover bliver alle lærlingene omfattet af den sundhedsordning, som svendene har. Voksenlærlinge vil fremover få fuld løn under sygdom i op til 2 uger. Der er indgået aftale om, at der skal kigges nærmere på kompetenceudviklingsfonden. "Set i forhold til de resultater, som er opnået på de øvrige overenskomstområder, så er det et hæderligt resultat. Vi vurderer at vi har fået mere med hjem end, hvis vi var havnet i forligsinstitutionen," siger Bjørn Fridthjof fra skorstensfejernes forhandlingsudvalg.

Efter 20 timers forhandlinger om elektrikeroverenskomsten mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund er forhandlingerne stoppet. Dansk El-Forbund vil nu rette henvendelse til forligsmanden og bede ham om at tage over. Forligsmand forventes at kalde de to parter ind til forligsmandsinstitutionen mandag d. 8. marts eller tirsdag d. 9. marts.

5. marts 2010
Der er indgået forlig på byggeriets område mellem Dansk Byggeri og 3F samt TIB. Indholdet af aftalen offentliggøres på et pressemøde kl. 11.30, d. 5. marts i Dansk Byggeri. Aftalen omfatter ca. 55.000 medarbejdere og ca. 6.500 bygge- og anlægsvirksomheder.
Det helt store tema indenfor området har været løndumping ved brug af udenlandsk arbejdskraft, og her er man blevet enige om en række nye foranstaltninger. 3F og TIB er dog ikke kommet igennem med kravet om kædeansvar i aftalen. Der ligger imidlertid en anbefaling om, at Dansk Byggeris medlemsvirksomheder i entreprisekontrakterne indskriver bestemmelser om, at underentreprenører skal være omfattet af den relevante LO-overenskomst.
Aftalen indeholder dog nye forpligtende regler, som hurtigt skal afklare og løse problemer med udenlandske underentreprenører, som fagforeningerne har anledning til at tro ikke overholder overenskomsten. Ifølge 3F's hjemmeside involveres både hovedentreprenøren og Dansk Byggeri umiddelbart, og allerede inden to døgn skal der holdes møde på byggepladsen med alle de involverede. Her skal alt relevant materiale - herunder lønsedler - fremlægges. Det er den anklagede underentreprenøren, der skal bevise, at overenskomsten overholdes. Samtidig er det aftalt, at der udpeges en fast opmand med henblik på hurtig voldgiftsafgørelse i de sager, som organisationerne ikke kan enes om. Parterne har også aftalt definitioner af selvstændige for at bekæmpe et voksende problem med falske selvstændige - de såkaldte arme-ben firmaer. Man slår samtidig fast, at der er tale om overenskomstbrud, hvis arme-ben udfører arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold. Der er også enighed om, at virksomhed som et led i et ansættelsesforhold ikke kan kræve, at de ansatte forpligtes til at købe visse ydelser for arbejdsgiveren - for eksempel bolig. Parterne har endelig aftalt at nedsætte et udvalg, der løbende skal overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen.
Om de nye tiltag udtaler John Larsen, gruppeformand i Byggegruppen i 3F: "Vi har fået forpligtet Dansk Byggeri til at tage ansvar som aldrig nogensinde før og sikret, at sagerne bliver behandlet lynhurtigt. Samtidig får hovedentreprenørerne ansvar for at udrede deres underentreprenørers forhold. Det er en enorm landvinding, som vi nu kan og skal bruge i kampen for lige vilkår på danske byggepladser."
Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen udtaler ifølge Dansk Byggeris hjemmeside: "Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft har trukket tænder i forhandlingsforløbet. Det er et område med mange knaster, men jeg mener, at vi har fundet frem til en aftale, der afspejler parternes vilje til at samarbejde konstruktivt om problemerne." Han understreger, at aftalerne vedrørende udenlandsk arbejdskraft ikke står isoleret, men skal ses i sammenhæng med virkningerne af styrkelsen af Register for Udenlandsk Arbejdskraft - også kendt som RUT-registeret.
Aftalen indeholder derudover en række justeringer af eksisterende bestemmelser herunder satserne: Mindstebetalingssatsen forhøjes med 1,10 kroner 1. marts 2010 og med 1,75 kroner 1. marts 2011. Elevlønningerne hæves med to procent i år og 2,5 procent næste år. Priskuranterne forhøjes 1. marts i år med 1,5 procent og året efter med 1,8 procent. Minutfaktoren forhøjes med tre øre i år og med yderligere fem øre næste år. Sygelønssatserne hæves i perioden med først 1,50 kroner og siden 2 kroner pr. time. Den betalte forældreorlov udvides fra 9 til 11 uger. Elever, der ikke allerede er omfattet af arbejdsgiverbetalt forsikring, får krav på dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og død. Og vil virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning med blandt fysioterapi, kiropraktik og lignende, etablere en sådan ordning per. 1. september 2010.
I en forsøgsperiode er der endvidere nu mulighed for ved lokal aftale at supplere eller fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser. Endelig nedsættes kravet om seks måneders anciennitet for at opnå sygeløn nedsættes til tre måneder, hvorimod der ikke bliver indført fratrædelsesgodtgørelse som på f.eks. industriens område. Dette hænger sammen med byggeriets typisk korte ansættelsesform.

DI/Servicebranchens Arbejdsgiverforening og 3F Privat Service, Hotel og Restauration samt Serviceforbundet indgår forlig om en toårig overenskomst for rengøringsassistenter på det private arbejdsmarked. Serviceoverenskomsten dækker godt 16.000 medlemmer på det private rengøringsområde. Ifølge 3Fs hjemmeside kom forliget i hus efter samlet 30 timers forhandling. Aftalen indeholder justeringer elementer samt enkelte nye elementer.
Som det første normallønsområde er ancienniteten for pension er sat ned fra 9 måneder til 2 måneder. Derudover forlænges perioden med betalt barselsorlov med en uge til mor og en uge til far, og sygelønnen beregnes nu også af anciennitetstillæg og servicetillæg. Endelig stiger præstationslønnen med 1,60 kr. i timen i 2010 og 2,25 kr. i timen i 2011. På arbejdstid udvides muligheden for varierende arbejdstid til også at omfatte deltidsmedarbejdere. Før gjaldt det kun fuldtidsansatte. Aftalerne om dette skal være skriftlige og underskrevet af tillidsrepræsentant eller afdeling.
Ifølge 3F's hjemmeside, er chefforhandler for 3F Tina Møller Madsen glad for, at det lykkedes rengøringen at få indført den korte karenstid for pension som den første på normallønsområdet ved dette års forhandlinger. Ud over det lægger hun stor vægt på, at der endelig er kommet fuld løn under sygdom. "Men intet er gratis i en overenskomstforhandling. Så vi har måttet droppe de 50 øre i anciennitetstillæg, som transporten fik. Vi har også sagt nej til fratrædelsesgodtgørelser, og vi har ændret lidt på betalingen for søgne-helligdage."
I forhold til løndumping får tillidsrepræsentanter og forbund ret til at tjekke lønsedler og andre oplysninger om ansættelser, hvis der er formodning om snyd og underbetaling. Det giver mulighed for dialog og for at tegne overenskomster med de pågældende firmaer. Siden OK 2007 har forbundene to gange årligt kunnet bede om lister over underleverandører. Men med den nye aftale kan tillidsrepræsentanter og forbund, ifølge 3F's hjemmeside, altså kræve at få lønoplysninger, hvis blot der er mistanke om snyd og underbetaling.

Der er ikke kommet gennembrud i forhandlingerne mellem 3F og Horesta Arbejdsgiver efter en dag i Forligsinstitutionen. Forligsmand Asbjørn Jensen prøvede ellers i løbet af torsdagen at få bragt parterne nærmere en løsning. "Vi er nu sendt hjem og skal mødes igen i Forligsinstitutionen fredag klokken 15." Det oplyser chefforhandler John Frederiksen fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration til 3F's hjemmeside. Ifølge John Frederiksen var den største årsag til bruddet uenighed om, hvor lang anciennitet man skal have for at komme i gang med en pensionsordning. Overenskomsten vedrører cirka 25.000 ansatte.

4. marts 2010
Forhandlerne på rengøringsområdet forlader midt i nat Industriens Hus i København ifølge 3F's hjemmeside. 3F forhandler sammen med Serviceforbundet for ca. 16.000 rengøringsansatte. I knap 17 timer er der blevet forhandlet med modparten DI/Servicebranchens Arbejdsgiverforening. "Vi er blevet enige om et break, for vi har brug for en tænkepause," siger chefforhandler Tina Møller Madsen, 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Parterne mødes igen torsdag, d. 4. marts klokken 10.

Der forhandles ifølge 3F's hjemmeside på højtryk på en række overenskomstområder. Det gælder blandt andet byggeriet, hvor forhandlingerne mellem Dansk Byggeri, 3F og TIB bliver genoptaget torsdag, og i transportsektoren, hvor mandagens forlig har sat gang i forhandlingerne for buschauffører, skraldemænd, eksportchauffører og en stor gruppe lagerarbejdere og godschauffører.
De forhandlinger kan umiddelbart fortsætte indtil mandag d. 8. marts om eftermiddag, uden forligsmand Asbjørn Jensen blander sig. Derefter vil han givet begynde at indkalde parterne på nogle af de områder, hvor der ikke er opnået forlig. På to områder har parterne allerede bedt forligsmanden om hjælp: 3F Privat Service og Horesta, der forhandler overenskomsten for hoteller og restauranter, og HK/Privat og HK/Handel og Dansk Erhverv på konto/lagerområdet.
Det er dog ikke alle forhandlinger, der fra næste uge flyttes til Forligsinstitutionen. For eksempel har 3F's Grønne Gruppe første møde med Danske Anlægsgartnere på tirsdag.

Efter afsløringer af omfattende løndumping er underentreprenøren ENT-EXT på Harboe Bryggeri begyndt at røre på sig, efter at 3F har krævet, at de ungarske firmaer tegner overenskomst. Det skriver Fagbladet 3F. På et møde i går mellem 3F Storebælt og Gábor Kertvéllesy, der ejer ENT-EXT, var der konstruktive takter. "Jeg er sikker på, at vores samarbejde vil have et positivt udfald," lyder det fra Gábor Kertvéllesy. Han vil dog ikke nu og her sætte sin underskrift på den overenskomst, som 3F præsenterede ham for. Først skal først hjem til Ungarn og vise den til sine advokater. ENT-EXT har nu fået en frist til 22. marts til at skrive under på aftalen. "For god ordens skyld har vi afleveret strejke- og blokadevarsel til start denne dag, hvis ENT-EXT mod forventning ikke skriver under," siger faglig sekretær i 3F Storebælt, Benny Petersen.

De underbetalte tyske murere, som indtil nu har arbejdet på lejlighedsbyggeri for Folketinget, er ifølge 3F's hjemmeside erstattet af et dansk firma med overenskomst og murersvende organiseret hos 3F. Det afslørede et kontrolbesøg på byggepladsen forleden.

3. marts 2010
Forligsmanden udsender d. 3. marts en meddelelse til parterne:
"Efter forliget i mandags mellem Dansk Industri og 3F på en normallønsoverenskomst på transportområdet har jeg i dag rådført mig med LO og DA.
Jeg opfordrer alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fortsætte/genoptage forhandlingerne om overenskomstfornyelsen på egen hånd. Forligsinstitutionen skal orienteres om opnået enighed.
Forligsinstitutionen deltager for tiden i forhandlinger af overenskomster, hvor parterne har anmodet om bistand. Overenskomstparter, der ønsker bistand, skal rette henvendelse til Forligsinstitutionen herom.
Forligsinstitutionen skal senest mandag den 8. marts 2010 kl. 14.00 orienteres om status for de overenskomster, hvor der endnu ikke er modtaget et forlig.
Jeg har aftalt nyt orienterende møde med hovedorganisationerne tirsdag den 9. marts 2010 kl. 14.00."
Der er således lagt pres på parterne i de resterende områder til at få afsluttet forhandlinger inden weekenden er omme.

I dag går parterne i gang med de reelle forhandlinger, der skal munde ud i en ny overenskomst for 15.000 danskere inden for slagteri- og fødevareindustrien. På den ene side af bordet sidder NNF og på den anden side Dansk Industri. Forhandlingssituationen er tilspidset, idet den største arbejdsgiver, Danish Crown, har bebudet reduktion af lønomkostninger i sin redningsplan, DC Future. Direktør for Danish Crown Kjeld Johannesen har i den forbindelse kommet med en række ultimative krav om lavere timelønninger og efterfølgende nulvækst, der tilsammen skal reducere lønomkostningerne med 20 pct. per produceret enhed. "Alternativet er at flytte opgaverne ud af landet i meget større stil, end vi har set indtil nu," har Kjeld Johannesen skrevet til medarbejderne ifølge Berlingske Tidende. Fødevareforbundets ene mand ved bordet i de verserende forhandlinger Jens Peter Bostrup fastslår, at han forhandler overenskomst med Dansk Industri og ikke Danish Crown, men han afviser samtidig Kjeld Johannesens krav om i lønnedgang. Han går ind til forhandlingerne med det mål at bevare reallønnen. "Hvis man går bagom tallene, vil man se, at uanset om vi arbejdede gratis på slagterierne, betalte for at parkere bilen og smed en femmer hver gang vi gik i bad, så ville vi ikke kunne hjælpe ham med det, han halter bagefter," siger Jens Peter Bostrup og henviser til, at lønnen kun udgør seks til syv kroner på en pakke kød, der koster 100 kr. "Vi er parate til at køre på og er interesserede i at få et forlig i land. Jeg er optimistisk omkring, at vi når et forlig," fortæller Jens Peter Bostrup. Arbejdsgiversiden har ikke villet kommentere debatten om løn under forhandlingerne.

Ifølge 3F's og Dansk Byggeris hjemmesider blev der onsdag morgen kl. 7 efter 17 timers uafbrudte forhandlinger dømt pause i byggeriets bestræbelser på at nå til enighed om nye overenskomster. Dansk Byggeri på den ene side og 3F og TIB på den anden har aftalt at mødes igen torsdag morgen. Det understreges, at pausen er ganske udramatisk. Der er blot brug for søvn, inden det går løs igen. Inden forhandlingerne genoptages torsdag morgen kl. 9 hos Dansk Byggeri skal parterne onsdag eftermiddag orientere forligsmand Asbjørn Jensen om situationen. Mødet hos forligsmanden blev aftalt mandag, da byggeriet for første gang blev kaldt til Forligsinstitutionen for at redegøre for forhandlingerne. Det forventes ifølge 3F's hjemmeside, at forligsmanden accepterer, at parterne fortsætter forhandlingerne uden hans direkte medvirken.

Efter næsten 16 timers uafbrudte forhandlinger har Bager- og Konditormestre i Danmark (BDK) og HK Handel indgået forlig om overenskomsten for de butiksansatte i størstedelen af landets bagerier og konditorier. Det skriver Ritzau. Overenskomsten ligner de allerede indgåede forlig, oplyser BDK. De godt 8000 butiksansatte i bagerierne kan se frem til en lønstigning på 1,10 kroner i timen i år og 1,75 kroner i timen til næste år. Derudover er der stigninger på diverse tillæg.
"Vi er tilfredse med at have fået en overenskomst, som prismæssigt tager højde for, at også håndværksbagerne oplever den økonomiske krise i hverdagen. Derfor er der tale om minimale stigninger til de ansatte - men dog stigninger," udtaler BDK's formand, Hardy Christensen natten til onsdag. BDK's hjemmeside oplyser, at ud over de omtalte kroner og ører er parterne enedes om at forenkle overenskomsten, så den bliver lettere tilgængelig for både arbejdsgivere og ansatte. Forliget mellem BKD og HK Handel bliver nu overdraget til Forligsmanden og indgår dermed i det store samlede mæglingsforslag på arbejdsmarkedet.

Danske Malermestre ønsker som den første arbejdsgiverforening i Danmark, at den danske arbejdsmarkedsmodel ændres, så den bliver ligesom i Norge, hvor overenskomsten er almengjort. Det skriver Licitation. I Norge gøres overenskomsten almengyldig for lignende arbejde, hvorfor der ikke kan opstå tvivl om den løn, der som minimum skal gives, da den står ved lov. "Vi er presset af for billig arbejdskraft udefra. Og det er svært at komme til livs. Det er på tide, at vi tilpasser den danske model til virkeligheden. Staten må sikre, at mindstelønnen håndhæves. Det er et spørgsmål om overlevelse for malerfaget," siger direktør for Danske Malermestre, Ole Draborg til Licitation. 

2. marts 2010
På et pressemøde i DI præsenteres indholdet af forliget for den såkaldte Fællesoverenskomst på transportområdet. Overenskomsten dækker ca. 14.500 ansatte men lægger derudover linjen for resten af aftalerne for i alt ca. 50.000 ansatte på transportområdet.
Det altoverskyggende tema på pressemødet er de nye elementer i bekæmpelsen af løndumping. Det fremgår af 3F's hjemmeside, at 3F og DI er blevet enige om en række foranstaltninger: For det første kan tillidsrepræsentanter og 3F rette henvisning til DI med henblik på at få ret til at tjekke lønsedler og andre oplysninger om ansættelser, hvis der er formodning om snyd og underbetaling. For det andet får 3F mulighed for at rette henvendelse til DI med en anmodning om møde til drøftelse af sager, hvor en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DI-medlemsvirksomhed, og som er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og hvor der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed. Dette giver mulighed for tidlig dialog, og parterne er derudover enige om, at der i disse sager er mulighed for at underleverandørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat. For det tredje angiver hjemmesiden, at DI og 3F har en fælles interesse i at stoppe for eksempel ulovlige transporter udført af udenlandske lastbiler i Danmark. DI og 3F vil derfor arbejde sammen for styrke indsatsen fra myndighederne, herunder en skærpet kontrol af virksomhedernes godskørselstilladelser, som kræver at virksomheden, der er givet tilladelse til, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de pågældende overenskomster.
Der er derudover elementer, som har en vis lighed med industriens forlig: Ansatte med mindst tre års anciennitet får som noget nyt ret til fratrædelsesgodtgørelse. Godtgørelsen er på 5.000 kroner, hvis man har været ansat i tre år, 10.000 kroner hvis man har været ansat i seks år, og 15.000 kroner hvis man har været ansat i otte år eller mere. Udvidelsen af barsel er derudover blevet udvidet med en uge til moderen og en uge til faderen ligesom i industrien.

Normallønnen hæves pr. 1. marts 2010 med 1,60 kr. og pr 1. marts 2011 med 2,25 kr. hvilket parterne formoder vil være nok til både at bevare reallønnen samt bevare konkurrenceevnen. Per 1. marts 2011 hæves anciennitetstillægget med 0,50 kr., og genetillæg reguleres pr. 1. marts 2010 med 1,5 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2 pct. Endelig vil lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, fremover have krav på invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død. Om forliget udtaler Jan Villadsen, chefforhandler for 3F på transportområdet: "Vi gik ind i forhandlingerne med et klart mål. At få indført værn mod snyd og løndumping, der koster vores medlemmer jobbet. Vi er nået i mål med nogle meget vigtige fremskridt, der kan dæmme op for de alt for mange eksempler på snyd og misbrug." Om social dumping udtaler DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen: "Vores medlemmer overholder overenskomsten. Gør de det ikke, så tager vi affære."

Forhandlingerne om løn og arbejdsforhold for de ansatte på de danske hoteller og restauranter ender i Forligsinstitutionen. Det skriver dr.dk. Forhandlerne for Horesta og Dansk Erhverv på den ene side og 3F på den anden måtte natten til tirsdag erkende sammenbruddet. Parterne gik fra hinanden uden at have aftalt tid og sted for et nyt møde, og de skal nu have hjælp fra forligsmanden for at nå frem til en ny overenskomst for de ansatte i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
Chefforhandler John Frederiksen, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, ærgrer sig: "Jeg skal ikke kunne sige, hvilke forventninger arbejdsgiverne har haft. Vi har i hvert fald ikke kunnet opfylde dem, selv om vi ikke har forlangt mere end det, der er givet i forbindelse med de smalle OK-forlig, der er indgået på andre områder."
Den helt store knast til sidst var ifølge 3F's hjemmeside spørgsmålet om nedsættelse af længden af anciennitet til pension. Her blev der i industriforliget vedtaget, at man kun skal have været på en arbejdsplads i to måneder, før man begynder at få indbetalt til pension. "Men vi kunne ikke blive enige med Horesta om en nedsættelse af ancienniteten. Og vi havde også problemer med at udmønte andre af de ting, der er aftalt i både industri- og HK-forligene."

Ifølge Licitation er det faglige bagland i dansk byggeri klar til at konflikte om kædeansvar og regler mod social dumping. Meldingen kommer fra Byggeriets Samvirke, som i går morges d. 1. marts var ude og aktionere for kædeansvar. Det skete dagen efter, at forhandlingerne på byggeområdet stoppede, da parterne gik fra hinanden uden at aftale nyt møde. "Punktet om kædeansvar og værn mod social dumping er altafgørende for os. Der skal laves et værn mod billig arbejdskraft, ellers er vores medlemmer ilde stedt. Derfor er vi nødt til at aftale et forsvar i de faglige aftaler," siger Anders Olesen, der er formand for Byggefagenes Samvirke. Både Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri, og Peter Hougård Nielsen, bygningsgruppeformand i TIB bekræfter, at den store hurdle i forhandlingerne er en aftale om udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Fagforeninger har tidligere sagt, at et af de væsentligste krav i forhandlingerne, er at få gennemført et krav om, at entreprenører skal hæfte økonomisk for de firmaer, de hyrer. Dette oprindelige krav fra fagforeninger er siden blevet suppleret med krav om, at der skal være overenskomst hele vejen ned gennem kæden.
Børge Elgaard siger, det er korrekt, at emnet fylder meget, og at det er et af de problemer, der er svært at løse. Han udtaler dog: "Vi er klar til at indgå en aftale om udenlandsk arbejdskraft, men der er krav fra modparten, som skiller os ad," siger Børge Elgaard uden at ville uddybe det.
Både Peter Hougård Nielsen og Børge Elgaard er kede af, at det i offentligheden er fremstillet, som om forhandlingerne er brudt totalt sammen, og at de skiltes i stor uenighed. "Så galt er det ikke," siger Børge Elgaard, "det er korrekt, at vi skiltes uden at aftale et nyt møde, men det betyder ikke, at vi overhovedet ikke kan tale sammen. Men nu går forligsmanden ind i sagen, og så må vi se, hvad det kan føre til," siger han ifølge Licitation.

1. marts 2010
Efter næsten to et halvt døgns forhandlinger er en ny overenskomst kommet i hus på transportområdet ifølge 3F's hjemmeside. Aftalen er to-årig og præsenteres d. 2. marts på et pressemøde hos DI kl. 9.30. Forsinkelsen skyldes, at DI og 3F skal bruge nogle timer på at få de sidste detaljer og papirarbejde på plads. Der er tale om den såkaldte Fællesoverenskomst, der omfatter cirka 14.500 ansatte, og som smitter af på resten af transportområdet, der omfatter i alt cirka 50.000 ansatte. Ifølge 3F's hjemmeside går forhandlingerne for blandt andet skraldemænd, buschauffører, eksportchauffører og ansatte på vaskerierne hurtigt i gang efter forliget. Lige som for Fællesoverenskomstens vedkommende foregår det i forligsmand, Asbjørn Jensens, regi. Fællesoverenskomsten lægger også linjen for resten af det såkaldte normallønsområde. Blandt andet rengøringsassistenter og ansatte inden for beklædning og tekstil.

Efter to forhandlingsrunder hen over weekenden besluttede parterne i byggeriet at skilles ved 20-tiden søndag uden at aftale nyt møde. Det skriver 3F's hjemmeside. Såvel lønmodtagernes topforhandler, gruppeformand i 3F, John Larsen, som Børge Elgaard, overenskomstdirektør i Dansk Byggeri, understreger imidlertid, at der ikke er tale om et sammenbrud, og at der er tid nok til at nå et forlig ifølge hjemmesiden. Ingen af parterne ønsker at udtale sig om, hvad der skiller dem.
Mandag morgen har knap hundrede morgenduelige københavnske bygningsarbejdere slået kæde om Dansk Byggeris hovedsæde i Nørre Voldgade for at understrege kravet om kædeansvar i overenskomsterne.

Der er ifølge Licitation - Byggeriets Dagblad indgået overenskomstforlig mellem Dansk Metal og 3F overfor DS håndværk & Industri for ca. 24.000 ansatte på 2.500 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder. Overenskomsten indeholder både nye elementer og udbygger andre. Hovedpunkterne i overenskomstforliget ligner industriens aftale: Indførelse af en fratrædelsesgodtgørelse til afskedigede; ansatte på skiftehold kan spare tillæg op til at holde ekstra fridage; ansatte på skiftehold skal tilbydes regelmæssig helbredskontrol; ansatte bliver omfattet af arbejdsmarkedspensionen efter to måneder mod før ni måneder; to ugers ekstra løn under forældreorlov - en uge til hver af forældrene; oprettelse af ligelønsnævn til behandling af ligelønssager; lærlinge bliver omfattet af forsikringsdelen i arbejdsmarkedspensionen samt at mindstebetaling, genetillæg og lærlingesatser bliver forhøjet. "Aftalen har en fornuftig økonomisk ramme, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan bevare og udbygge deres konkurrencekraft efter en vanskelig periode med generel krise for danske virksomheder. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche," siger DS Håndværk & Industris formand, Jim Stjerne Hansen. Dansk Metal fremhæver, at aftalen giver øget tryghed for de ansatte, sikrer beskæftigelsen og sikrer reallønnen.

28. februar 2010
Forhandlingerne om en ny overenskomst på kontor/lager-området for 25.000 ansatte er sendt videre til forligsinstitutionen, idet parterne, HK/Handel og HK/Privat overfor Dansk Erhverv ikke selv kan finde en løsning. Nu skal forligsmanden forsøge at finde frem til et forslag til ny overenskomst. Det sker ifølge HK/Handels hjemmeside, fordi 50-procent reglen i første omgang er endt med at blokere for videre forhandlinger. HK/Privat har stillet det som et ultimativt krav, at 50-procent reglen fjernes. Arbejdsgiverne krævede, at dette ultimative krav blev fjernet som start på forhandlingerne. "Vi ønsker ikke at fjerne 50 % reglen, og da det er et ultimativt krav fra HK/ Privats side, så ser vi ingen grund til at forhandle videre," siger direktør i Dansk Erhverv, Lauritz Rønn, ifølge Berlingske Tidende. Hos lønmodtagerne er man chokeret over den opførsel: "Jeg har aldrig i mit lange faglige liv oplevet, at man skulle tage et krav af bordet, før man kunne begynde at forhandle, så det var overraskende for mig, at det skete," siger HK/ Privat-formand Karin Retvig. Parterne bliver formentlig indkaldt til forhandlinger i næste uge hos forligsmand Asbjørn Jensen. Han vil herefter afholde møder med parterne hver for sig, og til sidst forsøge at strikke et mæglingsforslag sammen på den baggrund.

Der er d. 27. februar indgået forlig på handel- og butiksområdet mellem HK/Handel og Dansk Erhverv. Landets omkring 200.000 butiksansatte samme satsstigninger som i industrien, bedre pension og to ugers ekstra forældreorlov ved barsel. De får fri juleaftensdag og grundlovsdag med løn. Derudover får arbejdsgiverne pligt til at lave en årlig lønvurdering af hver enkelt medarbejder.
"Vi er glade for, at det lykkedes. Det har været vanskelige forhandlinger i krisens tegn," udtaler formand Poul-Erik Pedersen fra butikkernes organisation Dansk Erhverv ifølge Politiken, da den toårige aftale bliver præsenteret søndag formiddag d. 28. februar efter forhandlinger hele lørdagen. "Vi er ikke meget tilfredse, men bare tilfredse. Det er en fornuftig aftale set i lyset af de rammer, som krisen og industriens forlig giver," siger formand for HK/Handel, Jørgen Hoppe.
HK fik ligesom i industrien ikke fjernet 50 % reglen. "Vi havde gerne set reglen fjernet. Den er diskriminerende," udtaler Jørgen Hoppe. Omvendt vil Jørgen Hoppe i HK/Handel anbefale et ja, så HK er altså ifølge Politiken splittet.

27. februar 2010
Parterne indenfor hotel og restaurant skiltes klokken 21 fredag aften uden udsigt til et snarligt forlig. Det skriver 3F's hjemmeside. "Forhandlingerne er igen foregået i en rimeligt god tone. Men trods parathed har arbejdsgiverne endnu ikke kunnet indgå et endeligt forlig," siger John Frederiksen, der er chefforhandler for 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Han forhandler for cirka 25.000 kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, receptionister, catere og cafeteriamedarbejdere. Parterne afventer også et forlig i transporten for at kunne gøre overenskomsten færdig. De provisionslønnede tjeneres forhold reguleres nemlig via normallønsoverenskomsten, som forhandles i dag mellem 3F's transportgruppe og DI. Mandag formiddag er de store forhandlingsudvalg tilsagt igen klokken 10. I 3F's udvalg sidder folk fra arbejdspladser og afdelinger. Ifølge 3F's hjemmeside er de den "backinggruppe", topforhandlerne løbende vender tilbage til og drøfter arbejdsgivernes vilje og uvilje med.

Ifølge 3F's hjemmeside lyder der meldinger om muligt forlig i dag på transportområdet fra DI og 3F's Transportgruppe. De to parter har derfor aftalt at mødes hos DI i Industriens Hus i København lørdag klokken 12:30. Og begge parter vil have deres store forhandlingsudvalg med. Der forhandles først om Fællesoverenskomsten for lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere. Overenskomsten gælder for omkring 900 virksomheder og omfatter ca. 14.500 medarbejdere.

26. februar 2010
Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F har indgået en ny toårig overenskomst med DS Håndværk & Industri. Overenskomsten omfatter 24.000 ansatte på 2.500 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder. Overenskomsten indeholder både nye elementer og udbygger andre. Hensynet til beskæftigelsen for de ansatte og konkurrencekraften på virksomhederne har været i hovedsædet ifølge CO-Industris hjemmeside.
Overenskomstforliget ligner på mange måder der forlig som CO-Industri og DI har indgået på industriområdet. Blandt andet er der en fratrædelsesgodtgørelse til afskedigede, mulighed for ansatte på skiftehold for at spare tillæg op til at holde ekstra fridage, tilbud om regelmæssig helbredskontrol af ansatte på skiftehold, krav på arbejdsmarkedspension efter to måneders ansættelse mod før ni måneder. Samtidig får nybagte forældre to ugers ekstra løn under forældreorlov - en uge til hver af forældrene. Der bliver oprettet et ligelønsnævn til behandling af ligelønssager, og lærlinge bliver omfattet af forsikringsdelen i arbejdsmarkedspensionen, ligesom mindstebetaling, genetillæg og lærlingesatser bliver forhøjet.

I en kommentar fra DS Håndværk & Industris formand, Jim Stjerne Hansen, hæfter han sig ved, at overenskomsten danner grundlag for øget konkurrenceevne på virksomhederne: "Aftalen har en fornuftig økonomisk ramme, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan bevare og udbygge deres konkurrencekraft efter en vanskelig periode med generel krise for danske virksomheder. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche." I Dansk Metal fremhæves der, at aftalen giver øget tryghed for de ansatte, sikrer beskæftigelsen og sikrer reallønnen: "Til trods for en længere periode med krise, ordrenedgang og store afskedigelser har vi indgået en aftale, som øger trygheden for vores medlemmer og sikrer beskæftigelsen. Der bliver mulighed for ekstra frihed til ansatte på skiftehold og nybagte forældre. Samtidig har vi sikret os, at der vil være god plads til de kommende lokale lønforhandlinger", udtaler forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal.
Overenskomsten med DS Håndværk & Industri omfatter cirka. 24.000 lønmodtagere og er det næststørste overenskomstområde for Dansk Metal. Forligsmand Asbjørn Jensen er blevet orienteret om indholdet i overenskomsten.

3F's forhandlere for ansatte inden for hotel og restauration sagde kort for klokken 23 torsdag godnat til arbejdsgiverne i Horesta. Der er dog ikke tale om et brud: "Vi er ikke skiltes i uenighed. Men vi har drøftet de krav, der er fra begge sider. Og det ser ud til, at vi står langt fra hinanden," siger chefforhandler John Frederiksen, 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Ifølge 3F's hjemmeside er det helt store springende punkt i de 13 timer lange forhandlinger parternes udlægning af en analyse, branchen har fået lavet. Og her nævnes som et af de store spørgsmål fleksibilitet i arbejdsfunktioner blandt de ansatte, det vil sige, at f.eks. kokke, tjenere og receptionister skal kunne dække hinandens opgaver ind. "Det skal vi nu drøfte videre sammen med en række andre punkter," siger John Frederiksen. Parterne i hotel og restauration mødes igen fredag klokken 10.

Forhandlingerne mellem Dansk Journalistforbund (DJ) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) er ifølge Journalisten brudt endegyldigt sammen, og aftalen skal nu afgøres hos Forligsmanden. Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og DMA vedrører primært medarbejdere på de danske dagblade, og det løber op i cirka 2.900 medlemmer. Forhandlingerne har kørt siden starten af januar, men det er altså stadig ikke lykkedes at blive enige. DMA har blandt andet krævet øget tilstedeværelse, fleksibilitet og såkaldt flermedialitet fra medarbejderne. De krav har DJ nægtet at efterkomme. Siden 12. februar har parterne haft tænkepause, men da de igen satte sig ved forhandlingsbordet, havde pausen ikke hjulpet det store. Derfor skal Forligsinstitutionen nu forsøge at mægle mellem parterne. Der er ikke varslet konflikt fra nogen af parterne, og det har ifølge DJ's chefforhandler, Claus Iwersen, ikke været et tema under forhandlingerne indtil videre. Men det kan altså blive en konsekvens, hvis parterne heller ikke kan blive enige med Forligsmandens hjælp.

Ifølge 3F's hjemmeside har parterne på transportområdet, DI og 3F's transportgruppe, aftalt møde i DI på lørdag, d. 27. februar kl. 12.30. Begge parter tager deres store forhandlingsudvalg med, der kan træffe afgørelse om forlig. Der forhandles først om Fællesoverenskomsten, som gælder for 900 virksomheder og omfatter ca. 14.500 medarbejdere.

Vognmænd bakker Danish Crown op ifølge Effektivt Landbrug ved at love, at en evt. lønstigning ved de kommende forhandlinger på transportområdet vil blive taget af vognmændene selv og ikke blive sendt videre til Danish Crown. "Det her er vores bidrag til DC Future, og forhåbentligt kan det være med til, at flere landmænd kan se lyset for enden af tunnelen," siger Erik Rasmussen, der er daglig leder hos Grisetransport Fyn. Vognmændene og Danish Crown havde ellers ifølge en aftale forpligtet sig til at regulere taksten for afhentning af svin og søer, når der sker lønstigninger i aftaleperioden. "Når jeg taler med mine ansatte, så siger flere, at det er vigtigere at have et job end af få flere kroner lønningsposen," siger Erik Rasmussen.

25. februar 2010
DA har udsendt lockoutvarsel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ifølge dr.dk. Der er dog tale om en normal procedure i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger. Lockoutvarslet kommer som en reaktion på LO's strejkevarsel, der blev sendt ud den 10. februar. "Det er ikke en optrapning af nogen ting. Jeg mener, at det skyldes, at DA også vurderer, at der skal lægges pres på forhandlingerne, så man er sit ansvar bevidst," siger LO's formand Harald Børsting.
Med strejkevarsler og nu lockoutvarsel rammes alle private arbejdspladser og lønmodtagere, der skal have ny overenskomst per 1. marts i år.

HK/Handel og Dansk Erhverv er ifølge 3F's hjemmeside gået hver til sit for at holde en regnepause i forhandlingerne. Parterne måtte onsdag aften erkende, at der stadig er lang vej endnu men har aftalt, at forhandlingerne fortsætter i weekenden med start på lørdag. Der er ikke tale om brud.
Jørgen Hoppe, formand for HK Handel, siger efter onsdagens forhandlinger, at parterne er kommet "et godt stykke af vejen. Men der er alligevel så mange beregninger, som vi er nødt til at have foretaget, at vi nu giver hinanden et par dage, inden vi så mødes igen lørdag," udtaler formanden ifølge HK/Handels hjemmeside. HK har tidligere krævet bedre genebetaling, og at den enkelte får større indflydelse på sine arbejdstider. Handelsområdet beskæftiger op imod 200.000 ansatte. Der ventes at den nye butiksoverenskomst vil få direkte konsekvens for flere end 50.000 medarbejdere.

Transporten skal til at forhandle for alvor. Det skriver Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, på sin blog. Det sker fra torsdag d. 25. februar om formiddagen klokken 10. Her mødes i første omgang de smalle forhandlingsudvalg fra 3F ovre hos DI.  

Fagbladet 3F rapporterer om massiv løndumping på Danmarks tredjestørste bryggeri, Harboe i Skælskør. Ifølge fagbladet har der de seneste år arbejdet ungarere for helt ned til 30 kroner i timen på bryggeriet. Det er på et niveau, der er langt fra den overenskomst, bryggeriet skal overholde som medlem af DI. Underbetalingen er primært foregået via ungarske underentreprenører som ENT-EXT, Kisepterv og Dominique 2000 BT. Ledelsen i Harboe har ikke ønsket at kommentere informationerne.

24. februar 2010
Forligsmand, Asbjørn Jensen, udskyder varslede konflikter med 14 dage ifølge FTF's hjemmeside. Desuden orienterer han om, at der vil gå en meddelelse ud til de forhandlende organisationer for at høre, om de har brug for forligsmandens hjælp til de videre forhandlinger.

Der har været møder i både Dansk Metals hovedbestyrelse og 3F's Industrigruppes bestyrelse om forliget på industriområdet fra i mandags. Begge bestyrelser anbefaler et ja til forliget og fremhæver fordelene ved forliget. Ifølge Dansk Metals og 3F's hjemmesider er der derudover tilfredshed i baglandet med forliget på trods af de beskedne lønstigninger. Blandt de positive elementer nævnes godtgørelsen ved fyring, mere barselsorlov, bedre forhold for skifteholdsarbejdere og ligelønstiltagene.

Forligsmand, Asbjørn Jensen, udtaler til Politiken, at man godt kan forestille sig nogle flere store forlig i løbet af ugen. Udtalelsen kommer efter, at han er blevet orienteret om forløbet af forhandlingerne af LO og DA. Han siger desuden, at "der er aftalt et forhandlingsforløb, hvor der kan forhandles færdigt i weekenden." LO's formand, Harald Børsting, er ifølge Politiken også positiv: "Der arbejdes målrettet, seriøst og forhandles på livet løs, så medmindre der går brok i noget, så har vi anbefalet forligsmanden, at vi mødes igen på mandag." LO og DA mødes igen med Asbjørn Jensen på mandag.

Forhandlingerne indenfor handel og service indledes i dag ifølge HK/Handels hjemmeside. Op til forhandlingerne har HK/Handels formand, Jørgen Hoppe, som også er forhandlingsleder ved overenskomstforhandlingerne, slået fast, at et løft af minimumslønningerne og en aftale om, at arbejdsgiverne samtidig frem over får pligt til at forhandle løn med medarbejderne mindst én gang årligt, ligger i top blandt kravene. Forhandlingerne er blevet udsat pga. afventning på resultatet på industriens område. "Det er højst sandsynligt, at vi så fortsætter til vi er nået en endelig aftale," forudser Kim Jensen, der er faglig chef i HK/Handel.

På transportområdet var det store forhandlingsudvalg indkaldt til orientering tirsdag ifølge 3F's hjemmeside. På byggeområdet er der aftalt møde onsdag eftermiddag med deltagelse af topforhandlerne fra Dansk Byggeri på den ene side og 3F og TIB på den anden. I første omgang sker forhandlingerne uden deltagelse af forbundenes store forhandlingsudvalg. "Der er tale om fortsatte tekniske drøftelser, men hvis arbejdsgiverne er klar til de afgørende forhandlinger, så tager det blot få timer at få udvalgene ind. Det er ikke dét, der skal afskære os fra et forlig," siger lønmodtagernes topforhandler, gruppeformand John Larsen fra Byggegruppen i 3F.

Beskæftigelsesministeriet har ifølge 3F's hjemmeside netop foreslået en række ændringer i udstationeringsloven. Det skyldes, at reglerne for Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) skal skærpes. I bemærkningerne til lovændringerne skriver ministeriet direkte, at mange af de udenlandske virksomheder ikke opfylder direktivet om udstationering: "Det har ofte vist sig vanskeligt at komme i kontakt med udenlandske tjenesteydere i Danmark, og det har ikke været et alternativ at rette henvendelse til virksomhedens hovedsæde, idet den udenlandske virksomhed ikke har et reelt hovedsæde med personale i hjemlandet", skriver ministeriet.

Ugebrevet A4 har fået foretaget en undersøgelse, der viser at 8 ud af 10 håndværksmestre vil have tiltag mod løndumping ind i overenskomsterne. Dermed får fagbevægelsen opbakning i kampen mod østeuropæiske firmaer, der dumper lønnen. Det er hensynet til lige konkurrence, der spiller en rolle for håndværksmestrene. Leder af Erhvervspolitisk Afdeling i Håndværksrådet, Anne Holm Sjøberg udtaler til A4: "De østeuropæiske firmaer udgør et kæmpe og stigende problem indenfor byggeriet. Vi hører fra mange medlemmer, at de føler sig udsat for unfair konkurrence på blandt andet lønninger, dårlig sikkerhed og unddragelse af skat." John Larsen, som er formand for 3F's byggegruppe er tilfreds med opbakning til kamp mod løndumping, hvorimod Dansk Byggeri ikke har villet udtale sig til A4 under de igangværende forhandlinger.

Ejendomsforeningen Danmark opfordrer nu sine 2.800 medlemmer indenfor ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom til at sørge for, at der ikke arbejdes til under danske løn- og arbejdsvilkår, når de hyrer entreprenører til arbejde på deres ejendom. Det skriver Licitation, Byggeriets Dagblad. Grunden er de bekostelige arbejdskonflikter, når fagforeninger enten blokerer eller sympatikonflikter for at sikre danske standarder ved brug af underentreprenører. Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark, mener ikke, at det kan betale sig at omgå danske løn- og arbejdsvilkår: "Vores seneste erfaring med brug af uorganiseret polsk arbejdskraft var, at bygherren sparede cirka syv procent i udbudsfasen, men den besparelse bliver hurtigt spist op i forbindelse med en overenskomstkonflikt på byggegrunden."

23. februar 2010
Ifølge formand for 3F's transportgruppe, Jan Villadsens blog på 3F's hjemmeside, er der mandag aften, d. 22. februar lagt køreplan for forhandlingerne i denne uge på transportområdet mellem 3F og DI. I bloggen giver han desuden, DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen, ret i, at industriforliget er noget helt andet end forhandlingerne på transportområdet. Jan Villadsen nævner for eksempel, at tryghed i ansættelsen på industriens område har handlet om udflytning af arbejdspladser, hvorimod det især handler om løndumping internt i Danmark på transportområdet i forbindelse med brug af udenlandske arbejdere. Han skriver endvidere, at sikring af jobs er nok så vigtig som lønnen i forhandlingerne.

Det er dagen derpå for overenskomstforhandlingerne, hvor reaktioner på forliget i industrien fylder avisspalterne og sendetiden sammen med dagens store ministerrokade. Parterne i industrien fremhæver forsigtigt fordelene ved forliget. Hans Skov Christensen, DI, udtaler ifølge Børsen, at "aftalen lægger rammen for, at vi kan få genskabt konkurrenceevnen... ... gennem en forsvarlig omkostningsudvikling." Thorkild E. Jensen, formand for CO-Industri udtaler i samme avis, at "vores målsætning har været, at vi skulle have en tro på, at der er produktionsarbejdspladser i landet i årene fremover. Det mener jeg, vi har fået. Vores konkurrenceevne skal komme via uddannelse, udvikling og forskning - ikke lønkronerne."
Ifølge Helsingør Dagblad udtaler LO's formand, Harald Børsting, at det er en økonomisk forsvarlig aftale givet den økonomiske krise. Derudover hæfter han sig ved, at aftalen er på to og ikke tre år: "I den nuværende situation, hvor der fortsat er usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi, så er det fornuftigt med et toårigt forlig."

HK/Privats formand, Karen Retvig, udtrykker utilfredshed med industriforliget og den manglende afskaffelse af 50 % reglen i Børsen: "Vi vil anbefale vores medlemmer at stemme nej." HK medlemmerne stemmer typisk ja ved urafstemningen, så en større andel af nej stemmer fra HK kan føre til et samlet nej fra medlemmerne. "Hvis 3F's medlemmer stemmer nej, som de har gjort før, så kan vi muligvis vælte afstemningen," udtaler Karen Retvig til Børsen.

Børsen giver et uddrag af kommentarer fra tillidsfolk og direktører i større danske industrivirksomheder, hvor der generelt udtrykkes tilfredshed med det smalle forlig ud fra hensynet til den økonomiske krise og fokus på konkurrenceevnen samt beskæftigelsen. Hos Danisco er fællestillidsmand, Flemming Kristensen, positivt overrasket: "De gode elementer for os er frihed for genetillæg ved skiftehold, og at man kun skal have været ansat to måneder, før man kan få pension." Også godtgørelsen ved afskedigelser ses der positivt på ifølge, Kitty Herholdt, fællestillidsrepræsentant på Grundfos i Bjerringbro.

Ifølge en pressemeddelelse fra CO-Industri har Centralledelsen i CO-Industri godkendt aftalen om nye overenskomster på industriens område, som blev indgået mellem CO-industri og DI mandag den 22. februar. Dermed indstilles aftalen til vedtagelse i den urafstemning, som kommer om de nye overenskomster.

Ifølge Information ser en række fagforeningsledere positivt på det nye ligelønsnævn, som blev aftalt i industrien. Karen Retvig, formand for HK/Privat, der ellers har været negativ overfor aftalen, udtaler: "... et nyt ligelønsnævn vil sikre, at ligelønssager bliver behandlet ordentligt og hurtigere, end de gør i dag." Ifølge avisen var det Karen Retvig, der bragte ønsket om ligeløn frem i forhandlingerne. Hun tilføjer dog, at der ikke er kommet ligeløn, fordi man har fået et ligelønsnævn. Ifølge SFI er lønforskellen på mænd og kvinder på cirka 17 til 21 % i Danmark.  

På onsdag d. 24. februar skal Folketingets præsidium ifølge Ekstra Bladet tage stilling til, om der skal gribes ind overfor byggeriet af 36 lejligheder til folketingsmedlemmer fra provinsen. CC-Fliser, som fik murerentreprisen, har ikke selv murere ansat men har hyret underentreprenører - i dette tilfælde fire tyske murere i enkeltmandsfirmaer - der tilsyneladende ikke overholder danske overenskomstfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Ved en protestaktion gennemført af 100 arbejdsløse murere foran Christiansborg udtalte Holger K Nielsen, der er præsidemedlemmer og dermed delansvarlig for byggeriet, at "... vi ikke kan acceptere ulovligheder. Men det er også nødvendigt at få lukket de smuthuller i loven, der tilsyneladende gør det muligt på juridisk legalt grundlag at omgå de danske løn- og arbejdsvilkår." Han vil nu rejse sagen sammen med Mogens Lykketoft på præsidiemødet på onsdag.
Entreprenør John Krone fra CC-fliser har ikke tænkt sig at ændre forholdene, da han påstår, at loven er overholdt, og at enkeltmandsfirmaernes interne forhold ikke er hans bord.

22. februar 2010
Natten til mandag d. 22. februar 2010, indgår parterne på industriens område forlig for de omkring 240.000 ansatte i forligsinstitutionens regi. Aftalen er 2-årig og indeholder både justering af gamle elementer samt enkelte nye elementer. Af de nye elementer er den ny fratrædelsesgodtgørelse bemærkelsesværdig. Godtgørelsen bliver forskellen på dagpenge og lønnen med fradrag af 15 pct. Det vil sige, at den afskedigede medarbejder vil modtage 85 % af sin løn, hvilket i mange tilfælde er væsentligt over, hvad dagpengeniveauet ville give. Godtgørelsen udbetales for en måned efter tre års ansættelse, efter seks års ansættelse udbetales dobbelt godtgørelse og efter otte år udbetales tredobbelt godtgørelse. Det er den enkelte arbejdsgiver som skal finansiere godtgørelsen, og der er ikke tale om en fond eller anden form for fælles løsning, oplyser Hans Skov Christensen, adm. direktør i DI ifølge dr.dk og uddyber, at den danske model [med let adgang til at hyre og fyre, red.] ikke er under pres på grund af dette. Aftalen indeholder også bestemmelse om, at arbejdsgiveren ikke længere kan varsle, at feriefridage skal afholdes i opsigelsesperioden, hvis opsigelsen sker fra arbejdsgiverens side.
Et andet nyt element er nedsættelsen af et Ligelønsnævn, der skal behandle klager over brud på love og regler om ligeløn. Derudover indarbejdes Ligelønsloven i overenskomsterne. Ligelønsnævnet får en af Arbejdsrettens dommere som formænd - i stil med afskedigelsesnævnet. Det nye nævn sikrer, at alle tvister om ligeløn indenfor overenskomstdækkede virksomheder behandles i det fagretlige system i stedet for det nuværende Ligebehandlingsnævnet, hvor sagerne er blevet kritiseret for at tage for lang tid.
Et tredje nyt element er muligheden for at indgå lokale aftaler om skiftholdsarbejde, hvor op til 40 % af skiftholdsarbejdernes genetillæg kan opspares på Fritvalgs Lønkontoen og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage. Mht. til natarbejde giver aftalen medarbejdere ret til at blive tilbudt gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt mindst hvert andet år.
Angående pension, ændres overenskomsten således, at der fremover skal indbetales til pension efter to måneders ansættelse mod ni måneder i dag. Endvidere udvides den betalte forældreorlov med en uge til moderen og en uge til faderen.
Aftalen indeholder en stigning for den nuværende mindsteløn (103,15 kr.) på 1,10 kr. i timen i overenskomstens første år og på yderligere 1,75 kr. i det andet år. Lærlinge- og elevsatser hæves med 2 pct. pr. 1. marts 2010 og 2,5 pct. pr. 1. marts 2011. Lærlinge og elever får derudover krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk sygdom og død. Derudover vil genetillæg blive hævet med 1,5 pct. pr. 1. marts 2010 og med 2 pct. pr. 1. marts 2011. Endelig bliver Grundlovsdag fremover fridag for funktionærer.

På det efterfølgende pressemøde udtaler Thorkild E. Jensen: "Jeg synes, at vi har indgået en overenskomst med et godt resultat, selv om den er lavet i skyggen af den økonomiske krise. Forliget giver både noget nyt til vores medlemmer, og det sikrer samtidig, at der kan være produktionsarbejdspladser i Danmark i fremtiden." Han uddyber ifølge dr.dk, at der er pænt rum til sikring af reallønnen i de lokale forhandlinger.
Adm. direktør for DI, Hans Skov Christensen er også tilfreds: "Det er positivt, at det lykkedes os at nå til enighed om fornyelsen af industriens overenskomster... ... For os har det været afgørende at nå en aftale, der styrker vores medlemmers konkurrenceevne gennem en forsvarlig omkostningsudvikling."
Formanden for 3F's Industrigruppe, Børge Frederiksen, anerkender ifølge 3F's hjemmeside, at der er tale om et smalt forlig, men hæfter sig ved den nye fratrædelsesgodtgørelse: "Når regeringen ikke vil forhøje dagpengene, må vi hente dem et andet sted. Og det er jo en ordning, der kan udbygges," siger han. Børge Frederiksen er også tilfreds med, at nyansatte nu skal have indbetalt pensionsbidrag allerede efter to måneder: "Det er vores bidrag til at bekæmpe social dumping," siger gruppeformanden.

HK/Privats formand Karen Retvig oplyser på fagforeningens hjemmeside, at man ikke kan acceptere industriforliget, idet det ikke gør noget ved 50 % reglen. "Jeg anbefaler vores sektorbestyrelse, at vi siger nej til forliget... ... Vi har gjort opmærksom på, at det er helt uacceptabelt, at 100.000 i HK jobs holdes ude for de kollektive overenskomster. Derfor er forliget ubrugeligt for os, men vi vil nu kæmpe for at få 50 % reglens afskaffelse ind i de øvrige overenskomstforhandlinger og til sidst i det samlede mæglingsforslag." Hun uddyber: "DI havde en stor chance for netop i dårlige tider uden større økonomiske forbedringer at være med til at afskaffe 50 % reglen. Det har man ikke villet. Jeg stiller alvorlige spørgsmålstegn ved DI's reelle opbakning til den danske model."

Folketinget er ifølge Ekstra Bladet blevet indblandet i en sag, hvor fagforeningerne anklager en entreprenør for løndumping. Det er det prestigefyldte lejlighedsbyggeri i Tordenskjoldsgade i København til 36 jyske folketingsmedlemmer, der ifølge bygningsgruppen i fagforbundet 3F bruger underbetalte tyske murere camoufleret som enmandsfirmaer til arbejdet. Mellem 50 og 100 arbejdsløse københavnske murere møder mandag formiddag op på Christiansborg for at konfrontere Folketingets Præsidium med vilkårene på byggepladsen.

21. februar 2010
CO-Industri og DI's topforhandlere mødes i Industriens hus på Rådhuspladsen til nye forhandlinger om en aftale på industriens område. "Vi går til forhandling med det mål at lave et forlig, der bevarer medlemmernes realløn. Og her og nu er der ikke noget, der hedder hvis ikke," siger CO-Industris formand, Thorkild E. Jensen, inden søndagens forhandlinger. DI's topchef Hans Skov Christensen udtaler sig om også reallønssikring: "Det er ikke umuligt. Vi har næsten ingen inflation i øjeblikket".

20. februar 2010
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreslår i dagens udgave af Berlingske Tidende, at der skal lovgives for at dæmme op for løndumping ved brug af udenlandsk arbejdskraft. Messerschmidt nævner som eksempel en model, hvor "... den laveste lønsats, man finder i de danske overenskomster, også er den lovgivningsmæssige laveste lønsats." Han udtaler endvidere, at "det er oplagt at bruge overenskomstforhandlingerne til at lægge pres på EU-systemet og på Christiansborg, for det er dér, problemerne er skabt."
Både Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal, samt Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F, er åbne overfor dialog med politikerne, men ikke under overenskomstforhandlingerne. Thorkild E. Jensen siger: "Vi er altid parat til at tage en dialog med alle politiske partier om, hvordan vi bedst sikrer den danske model, men vi er imod en lovbestemt mindsteløn, fordi den netop ikke harmonerer med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, som forhandler løn og ansættelsesvilkår." DI forholder sig tavs til Messerschmidts forslag.

19. februar 2010
Efter at parterne ikke selv har taget initiativ til at mødes, indkalder Forligsmand, Asbjørn Jensen, parterne på industriens område og transportområdet til et orienterende møde i forligsinstitutionen i dag. Ifølge Ekstra Bladet og 3F's hjemmeside har der ikke været kontakt mellem industriens parter siden forhandlingerne blev afbrudt søndag aften. Kl. 11 skal CO-Industri og DI mødes med forligsmanden, og kl. 12 er 3F's Transportgruppe sammen med modparten DI indkaldt til mødet. LO og DA er ligeledes indkaldt hos forligsmanden kl. 14.
Efter mødet mellem industriens parter bliver det efter opfordring fra Asbjørn Jensen besluttet at igangsætte drøftelserne om nye overenskomster for de ansatte på industriens område. Det sker søndag den 21. februar, hvor CO-industri og DI har aftalt at mødes klokken 12:30 i Industriens Hus på Rådhuspladsen.

Tysklands største fagforbund, IG Metall, er ifølge Berlingske Tidende gået med til en lønaftale med metalindustriens arbejdsgivere i Nordrhein-Westphalen. Aftalen sikrer metalarbejderne en engangssum på 320 euro pr. medarbejder i år og en lønstigning på 2,7 pct. næste år. Til gengæld har arbejdsgiverne stillet løngarantier. Det er hensynet til beskæftigelsen, der har spillet en afgørende rolle for størrelsen af lønstigningen ifølge arbejdsgiverne.

Stigningerne i danske lønmodtageres timeløn lå i fjerde kvartal sidste år over middel i forhold til Danmarks 11 største samhandelslande som eksempelvis Norge, Sverige, Tyskland og USA. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik for 4. kvartal 2009. Den gennemsnitlige lønstigning i kvartalet i landene lå på 1,5 procent inden for fremstilling, 1,8 procent inden for bygge og anlæg samt 1,4 procent inden for handel. I Danmark steg lønnen med henholdsvis 2,3 procent inden for fremstilling, 0,5 procent inden for bygge og anlæg samt 2,3 procent inden for handel i samme kvartal. Dermed lægger Danmark sig på en samlet femteplads i forhold til lønstigninger i kvartalet i forhold til de 11 lande. Tallene er taget fra CO-Industris hjemmeside.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Capacent for HK, er flertallet af medlemmerne i 3F og Dansk Metal parate til at konflikte for at få gennemført HK's krav om afskaffelse af 50 % reglen. "Jeg tror, forståelsen for at vi stemmer nej og går i konflikt på et forhandlingsresultat, hvor der ikke er gjort noget ved 50 % reglen, den er til stede nu, og medlemmerne i de andre forbund synes, det er helt okay, at de også skal være med til at kæmpe den kamp," siger formand for HK/ Privat, Karin Retvig. Hverken 3F eller Dansk Metal har ønsket at kommentere undersøgelsen ifølge Berlingske Tidende.

Ifølge Børsen kendes det reelle omfang af 50 % reglen ikke af HK. "Vi har ikke noget statistik på de faktiske konsekvenser af reglen," siger faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard. "Vi ved, at der typisk er fordele ved at være dækket af en overenskomst, men det præcise tal kender vi ikke." HK skønner, at omkring 100.000 HK-medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de på grund af 50 pct.-reglen ikke har ret til overenskomsten, og opgør samtidig værdien af overenskomsten til 5.714 kroner om måneden.

18. februar 2010
Cirka 1.300 fiskere har i følge 3F's hjemmeside fået ny overenskomst. Aftalen indeholder værn mod løndumping, i det overenskomsten giver 3F ret til at få udleveret lønregnskaber for fiskefartøj, hvor fagforeningen har mistanke om snyd eller brud på aftalerne. Jan Villadsen, hovedforhandler for 3F's transport, udtaler: "Det her viser først og fremmest, at vores krav om bedre kontrol og værn mod løndumping er mulige at gennmføre. Og vi går efter at få lignende aftaler på de overenskomster, vi er ved at forhandle." Danmarks Fiskeriforening er også tilfreds, og foreningens formand, Svend-Erik Andersen, bemærker, at overenskomsten fjerner administrative byrder. Der er tale om en 2-årig aftale, der hæver fiskernes garantiløn med fem kroner til 152 kr./timen fra og med 1. marts 2011. De 1.300 fiskere er såkaldt partsfiskere, der ikke selv ejer fartøj, men får løn i form af part af fangsten, der normalt er over, hvad overenskomsten garanterer i form af garantilønnen (mindstebetalingen). Dog beregnes pension og sygeløn efter garantilønnen, hvor stigningen altså får betydning.

DA modtager ifølge Arbejderen det andet strejkevarsel fra LO-fagforeningerne. Der varsles strejke for godt 500 overenskomster. Varslet er sendt af de enkelte forbund og karteller, der har indgået de pågældende overenskomster med arbejdsgiverne.
Strejkevarslet afgives som en del af den normale procedure, og sker for at overholde den aftalte tidsfrist i hovedaftalen mellem DA og LO. Første strejkevarsel blev udsendt af LO på vegne af samtlige forbund og karteller den 10. februar. 

150 medarbejdere i Danmarks største kranvirksomhed, BMS, ha
r i følge 3F's hjemmeside nedlagt arbejdet i protest mod et krav om 8 % lønnedgang. BMS har ved nytåret skiftet medlemskab fra Dansk Byggeri til DI, hvorfor medarbejderne skifter til den såkaldte ATL-overenskomst. Samtidig er lokalaftalerne opsagt, hvilket kræver lokal tilpasningsforhandling. Det er her parterne er blevet uenige. "Vi ved, at der er krise i byggeriet, og derfor har vi også undervejs i forhandlingerne tilbudt en nulløsning i et år. Men det er pure afvist [af ledelsen, red.]," siger Bent Andersen, som er tillidsrepræsentant på BMS. "Vores påstand er, at man kun har skiftet organisation for at lave løntryk." Ifølge tillidsfolkene vil den foreslåede fjernelse af tillæg betyde en lønnedgang på 45.000 kr. om året for medarbejderne i gennemsnit. Direktør i BMS, Finn Vandborg, vil ikke kommentere de konkrete krav, men udtaler, at "... vi er midt i forhandling, hvor vi har et forhold, som vi skal have afklaret i vores respektive organisationer. Det sker forhåbentlig fredag, og så mødes vi igen til forhandling med medarbejdernes repræsentanter på mandag." Medarbejderne mødes fredag morgen for at diskutere situationen, i følge 3F's hjemmeside.  

17. februar 2010
På sin blog på 3F's hjemmeside fortæller Jan Villadsen, der er formand for Transportgruppen, at der er gjort få fremskridt i forhandlingerne med DI på transportområdet, og at man ikke er i nærheden af et forlig på trods af god stemning i underudvalgene. Dog er formanden positiv med hensyn til fokuset på løndumping, og han hæfter sig ved det interne sammenhold i fagbevægelsen, når det kommer til spørgsmålet. Derudover bemærker Jan Villadsen, at alle venter på forhandlingerne i industrien og vurderer samtidigt at: "...de prøver at forhandle igen i løbet af kort tid. Og så kan det pludselig gå stærkt. Under alle omstændigheder, så er vi samlet set foran i tidsforløbet, hvis vi sammenligner med forhandlingerne i 2007."

16. februar 2010
Mandag d. 15. februar var LO og DA indkaldt til orienteringsmøde med forligsmand og Højesteretsdommer, Asbjørn Jensen, som ikke har tænkt sig at indkalde de forhandlende parter til et møde endnu. Efter mødet udtaler han, ifølge dagens udgave af Politiken, at han "har kunnet konstatere, at der ikke foreligger et egentligt sammenbrud. Der forhandles lige i øjeblikket og derfor vil jeg følge udviklingen via medierne og via hovedorganisationerne." LO's formand, Harald Børsting, udtaler: "Der er ingen grund til panik. Der er tid endnu. Hvis vi får et gennembrudsforlig, er der tid til, at alle, der skal tale med hinanden også får det gjort." Han nævner ifølge Jyllands-Posten knasterne i forhandlingerne: "Nogle steder er det social dumping, andre steder er det 50 % reglen, nogle tredje steder er det adkomst til pension, og nogle fjerde steder er det vilkår i forbindelse med opsigelse osv." LO's formand forventer et nyt forligsforsøg inden for en uges tid.
Efter mødet mandag siger adm. direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, at "vores anbefaling er, at forligsmanden afventer et gennembrudsforlig på industriens område." Han uddyber ifølge Ekstra Bladet: "Vi befinder os i en meget dyb krise, og forhandlingerne er vanskelige. Men det er afgørende, at der bliver fundet en løsning for industrien, og derfor anbefaler vi, at de får tid til det." Det forventes, at fagbevægelsen vil sende det andet konfliktvarsel inden fristen i morgen d. 17. februar.

Børsen bringer i en artikel udtalelser fra diverse bankøkonomer, der udtaler sig om udsigten til rekordlave lønstigninger på baggrund af DA's lønstatistik, der blev udsendt i går. Hos LO bider man mærke i en vis stabilisering i lønudviklingen, hvorimod DI ser tallene som udtryk for krisen langvarige karakter. 

15. februar 2010
I dagens udgave af Børsen udtaler Novo Nordisk's adm. direktør, Henrik Gürtler, frygt for en storkonflikt, som ikke kan komme på et værre tidspunkt: "Det skulle ikke undre mig om dette ender i storkonflikt. Vi har ikke brug for en storkonflikt nu." Omvendt optimistisk er topledelsen i DSV og Carlsberg, der begge anser det for muligt at undgå konflikten.

DA udsender sin kvartalsmæssige lønstatistik. Her kan det læses, at lønomkostningerne, der inkluderer lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning med videre, steg 2,3 procent fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 inden for DA-området. Lønudviklingen i fjerde kvartal 2009 er dermed svagt faldende i forhold til tredje kvartal 2009, hvor årsstigningen var 2,4 procent. Årsstigningstakten for bygge- og anlægsvirksomhed er 0,5 procent og dermed den laveste for branchen i DA's nye lønstatistik, der er blevet udgivet siden 1993. Inden for fremstillingsvirksomhed var årsstigningstakten på 2,3 procent og inden for serviceprægede erhverv 2,7 procent. Årsstigningstakten for arbejdere var på 2,1 procent i fjerde kvartal 2009, hvor den i tredje kvartal 2009 var 2,2 procent. For funktionærer var årsstigningstakten på 2,4 procent i fjerde kvartal 2009, hvor den i tredje kvartal 2009 var 2,6 procent.

14. februar 2010
Lørdagens forhandlinger mellem industriens parter fortsætter søndag d. 14. februar, men lidt før kl. 18 forlader CO-Industris folk Industriens Hus med melding om, at parterne går hver til sit, men at der blot er tale om en pause og ikke et brud. Ifølge 3F's hjemmeside er der ikke aftalt konkrete mødetidspunkter. Weekendens forhandlinger har dog ikke været forgæves. Ifølge forhandlerne er der opnået en række delresultater, som vil kunne bruges i en samlet aftale, når forhandlingerne fortsætter. "For os er det helt afgørende, at vi kan genvinde den konkurrencekraft, som vi har tabt. Vi har nået flere fremskridt, men ikke nok... ... før der er enighed om det hele, er der ikke enighed om nogen ting," siger adm. direktør i DI, Hans Skov Christensen og tilføjer: "Vi er midt i den værste økonomiske krise i flere årtier. Det vil være et helt forkert tidspunkt med en strejke."
Thorkild E. Jensen udtaler ved udgangen: "Det er ikke en enkelt ting, der skiller. Det er flere elementer. Og dem skal vi hjem og tænke over. Vi har tid nok. Overenskomsterne udløber først 1. marts."
Forligsmand Asbjørn Jensen har indkaldt LO og DA mandag til en orientering. Det forventes på 3F's hjemmeside, at industriens forhandlere bliver indkaldt til orientering tirsdag for selv at give en version af situationen.
På hjemmesiden ventes det ligeledes, at DI og CO-Industri fortsætter forhandlingerne på egen hånd, altså uden direkte medvirken af forligsmanden. DI vil sideløbende fortsætte forhandlingerne med 3F om en ny transportoverenskomst, men det er ifølge Hans Skov Christensen utænkeligt, at der skulle komme forlig på transportområdet før industrien: "Vi er slet ikke så langt fremme i forhandlingerne med 3F's Transportgruppe," siger han.

13. februar 2010
CO-Industris topforhandlere mødes lørdag d. 13. februar med DI's topforhandlere i Industriens Hus til maratonforhandlinger. Inden mødet udtrykker Industriens parter sig forsigtigt: "Vi håber, at få enderne til mødes, og lige nu er vi i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre. Men jeg tror ikke, at det er realistisk at håbe på mere end det," siger adm. direktør for DI, Hans Skov Christensen ifølge CO-Industri.dk. Ifølge 3F's OK 2010-hjemmeside har en nulløsning i form af en etårig forlængelse af de nuværende overenskomster været nævnt som en mulighed. Men det er ikke et tema ifølge DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen. Han tilføjer, at hele overenskomsten er i spil, inklusive bilag, protokollater samt organisationsaftaler, og at der vil være fordele og ulemper for begge parter, når aftalen er kommet i hus. Inden forhandlingerne om lørdagen vil CO-Industris formand, Thorkild E. Jensen, dog ikke pege på særlige temaer: "Der er mange ydre omstændigheder, der spiller ind denne gang. Det er vigtigt at sikre beskæftigelsen, men vi skal også have et resultat, der kan vedtages af medlemmerne," sagde han ifølge 3F's hjemmeside. Forhandlingerne løber henover natten til søndag.

I forbindelse med de konkrete forhandlinger lørdag udtaler formand for LO, Harald Børsting ifølge Politiken, at han "tvivler på, at forhandlingerne bliver afsluttet i løbet af weekenden." Dagen forinden har Børsting udtalt, at han regner med, at det bliver tryghed i ansættelsen frem for løn, der bliver den afgørende faktor for forhandlingerne. Børsting refererer til kamp mod social dumping og efteruddannelse som mulige temaer.
Denne udmelding bakkes op i Berlingske Tidende af flere fagforeningsledere, der hver især udtrykker interesse i tryghed i form af kamp mod social dumping. I avisen udtaler Jan Villadsen, hovedforhandler på transportområdet for 3F, at det vigtigste tema ved denne overenskomstfornyelse er social dumping og særligt at dæmme op for udlændinge, der kommer til Danmark og underbyder de danske overenskomster. Han uddyber: "Det burde være nemt for arbejdsgiverne at bakke op, for de skal sådan set bare acceptere at arbejde ud fra den danske model. Det er det eneste vi beder om." Også Peter Hougård Nielsen, byggegruppeformand for Træ-Industri-Byg, udtaler i Berlingske, at "vi kan se, hvordan virkeligheden de seneste tre år har sandsynliggjort, at vi mangler nogle værktøjer til at komme de problemer til livs." Det samme udtaler forbundsformand for NNF, Ole Wehlast, der repræsenterer slagteriarbejderne, for hvem problemet med social dumping har været udflytning af arbejdspladser til Tyskland, hvor lønnen er lavere end i Danmark og i nogle tilfælde under, hvad de tyske overenskomster kræver. For HK'erne bliver 50 %-reglen trukket frem som eksempel på social dumping af formanden for HK/Privat, Karen Retvig: "Der er ret mange HK'ere, som ikke får de vilkår, som er i overenskomsten, og det er sådan set det samme som 3F, der frygter udenlandsk arbejdskraft. Jeg er sikker på, at det er en forglemmelse fra Harald Børstings side, når han glemmer at nævne det i sin analyse."

12. februar 2010
I dag udløber den oprindelige frist for afslutning af overenskomstforhandlingerne, og Asbjørn Jensen har ifølge Berlingske Tidende rettet henvendelse til LO og DA om at mødes på mandag d. 15. februar, såfremt der ikke indgås forlig under weekendens forhandlinger mellem Industriens parter.

Den økonomiske krise og udsigten til pres på den danske økonomi får Harald Børsting til at komme med en usædvanlig udmelding om at slække på lønkravet. Indtil videre har fagbevægelsen haft forsvar af reallønnen som et hovedmål i forhandlingerne, men nu lyder det ifølge Berlingske Tidende anderledes forsigtigt fra LO's formand; at "man må erkende, at der ikke er plads til lønfest denne gang." I stedet giver Harald Børsting i interviewet indtryk af, at andre temaer kan være nøgler til forlig: "Når der nu ikke er rum til så meget i løn, så prioriterer jeg behovet for, at vi kigger på andre elementer, der kan give tryghed for medlemmerne." Han fremhæver i den sammenhæng både kampen mod løndumping ved udenlandsk arbejdskraft, der ikke får, hvad overenskomsten kræver samt behovet for udbygning af efteruddannelsesmulighederne i overenskomsten som mulige emner i forhandlingerne. Dog afviser Børsting at opgive kravet om reallønsforsvar helt.
Udmeldingen er bemærkelsesværdig, idet industriens topforhandlere mødes til forhandlinger i Industriens Hus lørdag d. 13. februar, og da CO-Industris topforhandler og formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, ikke har villet nedtone snakken om lønkrav, kunne der ifølge en analyse i dagens Berlingske muligvis sås tvivl om fagbevægelsens samlede strategi.

Det er i særdeleshed 3F, der har rejst kravet om kamp imod social dumping. John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og bygningsarbejdernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, siger ifølge 3F's hjemmeside: "På trods af krisen og den faldende aktivitet i byggeriet oplever vi ikke noget fald i antallet af sager, hvor Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har benyttet useriøse underentreprenører, der snyder sine ansatte og påfører det organiserede arbejdsmarked helt urimelig konkurrence." John Larsen påpeger, at det største problem er, at Dansk Byggeris medlemsvirksomheder indirekte frigør sig fra overenskomsten ved at give deres arbejde videre til en uorganiseret underentreprenør. Derfor har man fremstillet kravet om kædeansvar (se nedenfor). Et andet krav i kampen mod løndumping er bedre kontrolforanstaltninger og muligheder for at tjekke lønsedler, og der er tilsyneladende massiv medlemsopbakning til kravene. AnalyseDanmark har gennemført en undersøgelse for Fagbladet 3F, der viser, at 70 % af 3F'erne om nødvendigt er villige til at konflikte, hvis det ikke lykkes at bremse for løndumping.

Ifølge Erhvervsbladet belejrede medlemmer af LO Århus og Byggefagenes fagforeninger direktør Danny Kromannes private hjem den 11. februar. Dette skete i et forsøg på at få virksomheden til at tegne overenskomster med polske ansatte, der ifølge fagforeningen underbetales med 60 kr. i timen. Formanden for LO Århus, Anders Munk, udtaler i forbindelse med aktionen: "Det, han gør, er ikke decideret ulovligt, men det er moralsk forkasteligt, og det ønsker vi at gøre opmærksom på."

11. februar 2010
Forhandlingerne går nu ind i den afgørende fase, idet LO onsdag har sendt det første kollektive konfliktvarsel til DA, og det ventes ifølge 3F's hjemmeside, at arbejdsgiverne vil sende lock out-varsler i begyndelsen af den kommende uge. DI udsender en pressemeddelelse om indkaldelse til møde i Industriens Hus lørdag d. 13. februar med industriens hovedforhandlere, der på baggrund af otte udvalgs arbejde skal finde vejen til en aftale. På den baggrund udtaler formanden for 3F's Industrigruppe, Børge Frederiksen, at hovedforhandlerne ikke "... har haft egentlige forhandlinger endnu, så det er umuligt at sige, hvordan det kommer til at gå. Men vi er da godt klar over, at vi ikke får noget forærende i år." Hvis parterne ikke finder en løsning i weekenden vil forligsmand Asbjørn Jensen højst sandsynligt indkalde parterne til drøftelser i forligsinstitutionen i næste uge med henblik på forlig. Der er varslet konflikt d. 1. marts, når overenskomsterne ophører (se faktaboks om varslingsregler). Herefter har forligsmanden mulighed for at udsætte konflikt i to gange 14 dage (se faktaboks om forligsinstitutionen).

10. februar 2010
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten glider kravet om kædeansvar i overenskomsterne i baggrunden under forhandlingerne. Kravet har været højt på særligt byggebranchens fagforeninger pga. problemer med udenlandske underleverandører, der er rejst hjem uden at betale bøder idømt af Arbejdsretten for ikke at overholde danske overenskomster. Et kædeansvar betyder, at det er den danske hovedentreprenør, der hæfter for sine underleverandører, hvilket skulle sikre en bedre overholdelse af de danske overenskomster.
Træ-Industri-Byg's bygningsgruppeformand, Peter Hougård-Nielsen, udtaler, at "vi var enige med arbejdsgiverne om, at det var et overenskomstkrav, men når arbejdsgiverne ikke er enige i det længere, så er der noget forhandlingsmæssigt, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at komme igennem med det." Han anser desuden kravet for svært at gennemføre uden lovgivning, idet "vi kun kan angribe dem, der er overenskomstparter. Der ligger altså en række virksomheder uden for overenskomstens rækkevidde... ... om det bliver lovgivning eller delvis overenskomst, må tiden vise."

P1 sender et indslag vedrørende en sag med IT-virksomheden CSC om påstået underbetaling af indiske IT-specialister, der var kommet til Danmark på den såkaldte beløbsordning. Ordningen giver udlændinge opholds- og arbejdstilladelse, hvis deres løn er på mindst 31.250 kroner om måneden. Sagen omhandler indiske specialister, der får 285 kr. om dagen i diæter, og selvom CSC også medregner husleje og lægger deres indiske løn til, når man kun op på lidt over 23.000 kr. om måneden, og altså ikke op på de 31.250 kr. om måneden, som lovens tekst ellers kræver. I indslaget fastholder CSC, at Udlændingeservice på forhånd har vidst og godkendt, at billige, indiske IT-specialister arbejder i Danmark, uden at få de over 31.250 kr. om måneden i løn. Men ifølge fagforeningen for IT-specialister, PROSA, som har lagt sag an den 15. december 2009 mod CSC via Udlændingeservice, kan det kun lade sig gøre at komme op på de påkrævede 31.250 kr., fordi CSC lægger et fiktivt skattebeløb til, som ingen betaler. CSC mener at have fået lov til at gøre dette af Udlændingeservice, idet man opererer efter en bruttolønsordning. Logikken i bruttoløn er, at en dansk statsborger, der betaler normal skat, skulle have tjent de 31.250 kr. for at nå op på en udbetaling på de 23.000 kr., som den indiske specialist koster CSC, når alt er regnet med. CSC's chef for kompetencefordeling i Norden, Lars Lundsgaard, siger i Orientering den 8. februar: "Det er foregået i et tæt samarbejde med Udlændingeservice, så det er jeg sikker på, at de er vidende om." Derfor har PROSA samt P1 stillet spørgsmål til Udlændingeservice, om der foreligger en aftale mellem CSC og myndigheden uden at få et entydigt svar på lovligheden af ordningen. Sagen er nu rejst i Folketinget.

9. februar 2010
LO og DA indgår en aftale om opsigelse af alle overenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskomster, der kan siges ophørt den 1. marts. Forud for aftalen har der dog tilsyneladende været forhandlinger om forløbet af opsigelse og konfliktvarsler. I dagens Berlingske Tidende fremgår det, at avisen er kommet i besiddelse af et internt notat, som LO's formand, Harald Børsting, angiveligt skulle have sendt til LO's forhandlingsudvalg. Heri fremgår det, at LO var på vej til at indgå en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening om skyde fremsendelsen af eventuelt første konfliktvarsel fra den 12. til den 17. februar. Hermed ville parterne få fem dage ekstra til at nå frem til et forhandlingsresultat. På avisens hjemmeside kom det dog senere på dagen frem, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke vil være med til at udsætte datoen for at varsle konflikt. Harald Børsting forklarer, at siden han var til møde med DA's ledelse sidste fredag, har signalerne forandret sig. Harald Børsting afviser, at det gør den store forskel. Samme synspunkt uddyber LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, på 3F's nyhedsside, idet han udtaler, at ved tidligere overenskomstfornyelser har man indgået aftaler om at forkorte konfliktvarslet. Det har man så ikke kunnet blive enige om denne gang, hvorfor man så må følge bestemmelserne i hovedaftalen. Han siger dog videre, at det er et signal om, 'at det begynder at blive mere alvorligt'. 3F's nyhedsside skriver også, at det forventes, at forligsmanden vil indkalde LO og DA for at få en orientering i næste uge, og det uanset om der skulle blive indgået forlig på et eller flere områder.

Det er også 3F's nyhedsside, der bringer historien om, at en af landets største producenter og leverandører af letbetonelementer, Expan, vil sætte sine ansatte op til 15 procent ned i løn. Virksomheden har ensidigt opsagt de gældende lokalaftaler. Vurderingen er, at det vil føre til en lønnedgang for de fabriksansatte på godt 25 kroner i timen. De har tilbudt at gå fem kroner ned og er også villige til at indgå en midlertidig aftale. Da der ikke er opnået enighed er næste fase et mæglingsmøde med deltagelse af organisationerne. Expan er medlem af Dansk Byggeri.

I et indslag på TV2/Finans fremsætter adm. direktør Kjeld Johannesen fra Danish Crown på ny kravet om lønnedgang for de ansatte på de danske slagterier, hvis ikke yderligere udflytninger af arbejdspladser skal blive en realitet. Kjeld Johannesen vurderer i den sammenhæng, at de ansatte bakker op om lønnedgangen for at redde deres jobs, og at det nu ligger på tillidsrepræsentanternes skuldre at træffe de fornødne beslutninger. Næstformand i NNF, Jens Peter Bostrup, ser kravet som absurd i henhold til de igangværende overenskomstforhandlinger og finder det desuden principielt uhørt, at ledelsen overdrager ansvaret på tillidsrepræsentanterne. Han slår desuden fast, at NNF og tillidsrepræsentanterne i høj grad har medlemmernes jobs på sinde, men at lønnedgang ikke er vejen frem. Ifølge en række beregninger, Fødevareforbundet NNF har lavet af, hvor stor en andel udgifterne til slagteriarbejdernes løn udgør af prisen på et stykke kød, går kun ca. 6-7 % til lønnen.

5. februar 2010
P1 Morgen berettede, at forsøget på at nå til forlig på industriens og transportens områder uden forligsmandens mellemkomst vil blive gjort fredag den 12. februar, hvilket også er identisk med den dato, man har sat for færdiggørelsen af forhandlingerne. En kilde "tæt på forhandlingerne" bliver refereret for, at man "ikke er ved at gå fra hinanden, men heller ikke er så tæt på, at man kan gå til biddet". Det fremgår også af indslaget, at der i dag til formiddag vil være møde i LO, hvor der er orientering og koordination i forhold til de videre forhandlinger. Peter Hougaard Nielsen, Bygningsgruppeformand i TIB, udtalte, at den nye situation, hvor de øvrige forhandlingsområder - herunder byggeriet - skal vente ikke kun på industrien, men nu også normallønsområdet (transport), kan få en negativ effekt på forhandlingsklimaet hos dem, som venter. Vedrørende TIB's krav om indførelse af kædeansvar, hvor hovedentreprenører skal sikre, at overenskomstens bestemmelser overholdes af underentreprenører, sagde Peter Hougaard Nielsen, at dette krav er taget ud af forhandlingerne. Man er nu i TIB af den opfattelse, "at der skal lovgivning til for at få alle med".

Fagbladet 3F har offentliggjort en undersøgelse, udført af Analyse Danmark, som viser, at 72 procent af 3Fs medlemmer er helt eller delvist klar til at tage en konflikt, hvis de ikke kan få tiltag gennemført, som kan bremse tilgangen af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

2.-4. februar 2010 
Krisen har ramt historisk hårdt inden for byggeriet. En ny konjunkturanalyse fra Dansk byggeri viser, at der i 2011 vil være 136.500 ansatte i byggeriet, hvilket er 44.000 eller 25 procent færre end i 2007. I P1 Morgen fremgik det, at den voldsomt stigende ledighed også betyder, at mulighederne i overenskomsten for at gå på arbejdsfordeling bliver udnyttet. TIB har opgjort, at 1350 medlemmer har været på arbejdsfordeling fx i form af kun at arbejde hver anden uge gennem 13 uger.

Hovedbestyrelsen i Dansk El-Forbund har besluttet, at konfliktunderstøttelsen for eventuelt strejkende skal ligge på 752 kroner om ugen, svarende til 3.760 kroner om ugen. På El-Forbundets hjemmeside understreger næstformand Jens-Olav Pedersen, at beregningen ikke er et opråb til strejke, men at det blot er et led i beredskabet at få overblik over, hvordan en eventuel strejke skal hænge sammen økonomisk.

Gallup har gennemført en opinionsundersøgelse for Berlingske Business, som viser, at omkring en femtedel af alle fagforeningsmedlemmer kun i mindre grad eller slet ikke føler, at deres fagforening repræsenterer deres holdninger. På den baggrund udtaler Karin Retvig, formand for HK/Privat, at der bør være mere åbenhed omkring overenskomstforhandlinger. Hun henviser til, at HK/Privat klart har meldt ud, at fjernelsen af 50-procentsreglen er deres vigtigste krav. Formand for FOA Dennis Kristensen mener ligeledes, at der må større åbenhed til og nævner FOAs store annoncer i dagbladene tilbage i 2008 som en måde at engagere medlemmerne på. Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri, påpeger, at åbenhed kan ødelægge forhandlingsklimaet, og at medlemmers engagement mere handler om, at fagforeningerne i det daglige arbejde involverer medlemmer i, hvad en overenskomst er, og hvad den betyder. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F, ser gerne, at der kommer større åbenhed, men understreger, at det kan besværliggøre forhandlingerne, fx ved at det bliver vanskeligt at ændre forhandlingsposition.

25. januar 2010
Alle medarbejderne på Carlsberg har genoptaget arbejdet natten til mandag efter et fagligt møde om strejken, der er af Arbejdsretten blev kendt overenskomststridig. Ligeledes mener fællestillidsmand, Hans Andersen, at diskussionen om lønnedgang nu offentligt er bilagt af ledelsen. I forbindelse med et brev fra ledelsen til de ansatte om en nulløsning i de lokale lønforhandlinger i 2010, har der ellers været fremført forslag om at omlægge arbejdet på Carlsberg, så produktionen først starter mandag morgen og ikke som hidtil søndag aften er slut. Men "den omlægning ville nemlig koste hver enkelt medarbejder 10.000 kroner mindre i løn om året", siger Hans Andersen til Ritzau.

Carlo Søndergaard, faglig chef i HK Privat, vil ifølge Kristelig Dagblad have ret til barnets anden sygedag på dagsorden for forhandlingerne: "Mange af vores medlemmer ønsker mere frihed i forhold til familievilkår, og frihed er blandt andet, at vi kan blive hjemme fra arbejde, når vores børn er syge. Barnets anden sygedag er et ønske, der står ret højt på ønskelisten". DI ønsker ikke at kommentere på ønsket, mens forhandlingerne står på. 

22. januar 2010
Det er kommet frem, at et Danish Crown slagteri i Oldenburg, Tyskland, bruger underbetalte rumænske arbejdere via en cypriotisk underleverandør. Sagen knytter sig til diskussionen om de danske slagteriarbejderes lønninger, idet det fra arbejdsgiverne og svineavlerne er blevet fremhævet, at det ikke kan betale sig at sende svin til de danske slagterier. Ifølge den tyske onlineavis Nordwest Zeitung var de rumænske arbejdere lovet ca. 50 kr. i timen - danske slagteriarbejdere tjener ca. 190 i timen. Men en af rumænerne siger til avisen, at han kun har fået tre euro i timen. 10 andre venter stadig på deres løn fra december. Dette har fået den tyske fagforening på fødevareområdet, Gewerkschaft Nahrung-Genuss-Gaststätten (NGG) til at reagere, og sagen er nu sendt til det tyske politi. Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown, udtaler, at forholdene på slagteriet skal være i orden, ellers ophører samarbejdet med det pågældende firma.

På Carlsberg har over 800 bryggeriarbejdere i Fredericia og Tåstrup nedlagt arbejdet i protest mod, at ledelsen har sagt nej til lønstigninger, når de lokale lønforhandlinger tidligst 1. marts begynder. Ledelsen henviser til, at funktionærerne fik en nulløsning sidst, der var lokal lønforhandling. De tillidsvalgte har uafhængigt af strejken sendt et brev til ledelsen, hvor Carlsbergs aktieoptur bruges som argument for rimeligheden i lønstigning i år. Strejken er overenskomststridig, og tillidsrepræsentanterne har opfordret bryggeriarbejderne til at genoptage arbejdet.

De temagrupper, der har været nedsat på industriens område, har nu afleveret deres foreløbige forhandlingsresultater til hovedforhandlerne. Herefter gennemgår DI og CO-industri rapporterne med henblik på mulige forhandlingsresultater.

21. januar 2010
Epn.dk bringer en udtalelse fra Torben Poulsen, den afgående formand i Landsforeningen for Danske Svineavlere, om risikoen for konflikt på fødevareområdet: "Hvis det kommer til en storkonflikt, vil vi bakke fuldt og helt op om de danske slagterier. Fra dag et vil vi køre så mange grise ud af landet, som overhovedet muligt, så problemet med overfyldte stalde kan minimeres. Vi skal være klar til at tage den konflikt. Vi får næppe trimmet de danske slagteriers omkostningsniveau uden en strejke. Når den kommer, skal vi være klar til at gå hele vejen". Baggrunden for udtalelsen er Danish Crowns DC Future plan, der har til formål at reducere arbejdsomkostningerne med 20 % heraf ca. 10 % som decideret lønnedgang for at forbedre konkurrenceevne for de danske slagterier, der i øjeblikket er dyrere end de tyske. Tillidsmand på Danish Crown, Lars Mose, siger, at fagbevægelsen er klar over problemerne og risikoen for lukninger, men anser en lønnedgang for uacceptabel.

HK foreslår i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, at arbejdsgiverne og fagbevægelsen opretter et ligelønsnævn, der i lighed med Afskedigelsesnævnet, skal bygge på princippet om partsstyring med to repræsentanter fra arbejdsgivere, to fra fagforbundene og en højesteretsdommer. I øjeblikket behandles sagerne i det civilretslige system, men dette går ifølge HK for langsomt. DI og Danske Erhverv har ikke udtalt sig om forslaget med henvisning til, at forhandlingerne er pågående.

20. januar 2010
Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI og chefforhandler for fødevareområdet, afviser ved udgangen af første forhandlingsdag ifølge Ritzau, at arbejdsgiverne skulle møde op med ultimative krav om lønnedgang på 10 %. Dette har Danish Crown ellers krævet som forudsætning for, at virksomheden og de danske jobs kan overleve. "Vi møder aldrig op med ultimative krav, men vi møder op for at forhandle nye overenskomster for hele fødevareindustrien. Det vil sige ikke kun slagterierne, men også slagterne", siger Kim Graugaard, hvilket glæder NNF's chefforhandler Jens Peter Bostrup. Arbejderne på Danish Crown har ifølge fællestillidsrepræsentant Hans Søgaard sagt ok til lønstop de næste to år, men ikke lønnedgang.
Danish Crowns ledelse er i det hele taget under hårdt pres pga. faldende indtjening for svineproducenterne. Formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Torben Poulsen, kommer således i sin sidste beretning som formand for foreningen med en meget direkte kritik af Danish Crowns ledelse: "Hvis vi skal have virksomheden trimmet og på ret køl igen, er jeg overbevist om, at vi bliver nødt til at udskifte ledelsen. Den magter simpelthen ikke opgaven", siger Torben Poulsen. 

19. januar 2010
HK-formanden, Kim Simonsen prøver at lægge en dæmper på den tilsyneladende meningsforskel mellem HK/Privat og HK/Handel ifølge Avisen.dk. Uenigheden består i, hvorvidt afskaffelse af den såkaldte 50 %-regel skal være et ultimativt krav i overenskomstforhandlingerne eller bare et krav iblandt andre. HK/Handels Jørgen Hoppe har meldt ud, at en afskaffelse ikke er en topprioritet i forhold til for eksempel løn, hvorimod HK/Privats formand, Karin Retvig, ser afskaffelsen som nødvendig for et forlig. I Avisen.dk nedtoner Kim Simonsen uenigheden med henvisning til, at der er fire fokuspunkter: løn, arbejdstid, ligeløn og 50 %-reglen, og at man ikke kan prioritere det ene over det andet.

18. januar 2010
Forhandlingerne på fødevareområdet mellem DI og NNF for ca. 18.000 medlemmer starter i morgen d. 19. januar. Området er et normallønsområde med akkordlønssystemer og en gennemsnitlig løn på ca. 180 kr./timen ifølge NNF. I forbindelse med forhandlingernes begyndelse bringer P1 Morgen et indslag om det særlige pres, der hviler på forhandlingsparterne i lyset af krisen, og hvordan den særligt har ramt den vigtigste virksomhed på fødevareområdet, Danish Crown. Undervejs i 2009 har Danish Crowns ledelse således iværksat en redningsplan - DC Future - der fremsætter krav om nedsættelse af lønomkostninger på 20 %, hvis virksomheden skal overleve på dansk jord. Samtidig har Keld Johannsen, adm. direktør for Danish Crown op til overenskomstfornyelsen udtalt, at nogle medarbejdere kan opleve lønnedgang på op til 10 %, men at det er vigtigt, at der ikke er nogen, der kommer til at bløde 100 %. Ifølge NNF's forhandler, Jens Peter Bostrup, næstformand i NNF, blev DC Future-planen fremstillet med sigte på produktionseffektivisering frem for reel lønnedgang og uden fyringer. De to parter på fødevareområdet ser derfor ud til at stå stejlt over for hinanden mht. krav om lønnedgang på den ene side og krav om forsvar af reallønnen og beskæftigelse på den anden.

Toplederne er klar til konflikt. I en rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt 285 topledere i de største danske virksomheder svarer 77 %, at i tilfælde af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne på spørgsmålet om løn skal arbejdsgivernes forhandlere stå fast. De 77 % mener således, at det er værd at risikere en storkonflikt for at undgå fordyrende reallønsfremgang. Lauritz Rønn fra Danske Erhverv kan ifølge Berlingske genkende kravet om en konkurrencedygtig overenskomstfornyelse fra erhvervslivet.
Harald Børsting og Poul Erik Skov Christensen fra henholdsvis LO og 3F finder derimod holdningen unødvendigt aggressiv, idet fagforeningens krav om et forsvar af reallønnen er rimelige. Poul Erik Skov Christensen tilføjer, at "det er de samme topledere, som har fået i pose og sæk med regeringens rødvinsreform og store lønstigninger, som nu er villige til at kaste landet ud i en storkonflikt for at forhindre en reallønsfremgang. Det er hånligt."

13. januar 2010
I går startede forhandlingerne på normallønsområdet. Formand for 3F's Transportgruppe, Jan Villadsen, har sat kampen mod billige østeuropæiske arbejdere højt på forhandlingsdagsordenen. Ønsket er at indføre et såkaldt kædeansvar, hvor vognmænd er forpligtede til at sikre, at overenskomsterne bliver overholdt også af datterselskaber og underleverandører, der er placeret i fx østlandene, men udfører opgaver i Danmark med østeuropæiske chauffører. Efter det første møde mellem topforhandlerne på transportområdet var den klare udmelding fra DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen, til Berlingske Tidende, at DI har pligt til at sikre, at alle medlemsvirksomheder overholder reglerne, og at samme regler gælder for såvel nationale som udenlandske medarbejdere. Men, tilføjede Hans Skov Christensen, "vi kan af gode grunde ikke indgå aftaler for andre end de virksomheder, der er medlem hos os."
Trods den kontante udmelding fra DI skriver Jan Villadsen på sin blog, at mødet med Hans Skov Christensen og de øvrige DI-forhandlere var konstruktivt. Samtidig fremhæver Jan Villadsen, at en positiv konsekvens af, at arbejdsgiverne nu er samlet i DI, er, at man straks kan komme i gang med forhandlingerne og ikke som tidligere skulle vente på et resultat mellem DI og CO-industri.
Vedrørende løn udtalte Hans Skov Christensen, at transportarbejderne ikke skal være bekymrede for udviklingen i reallønnen - snarere skal de bekymre sig om, hvorvidt der er job at få.

Tal publiceret af OECD den 11. januar kan skabe bekymring - ledigheden er steget markant i Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Ser man på udviklingen fra november 08 til november 09, er det ud af 30 OECD-lande kun Spanien, Irland og Slovakiet, der har oplevet en forholdsvis større stigning i ledigheden end Danmark. Den formildende omstændighed er det lave udgangspunkt, Danmark kommer fra, samt at ledigheden stadig ligger under OECD-gennemsnittet. OECD benytter ligesom Eurostat tal fra arbejdskraftundersøgelsen med henblik på den internationale sammenligning. Den danske ledighed er her opgjort til 7,2 procent i november 2009. Et tal, der ligger klart over den såkaldte registrerede ledighed, som på samme tidspunkt er opgjort til 4,4 procent.

11. januar 2010
Det skal være en pligt for arbejdsgiveren at sikre, at de butiksansatte får en årlig lønforhandling. Det udtaler HK Handels formand, Jørgen Hoppe, til DR Nyheder. De butiksansatte har allerede ret til en årlig lønforhandling, men en undersøgelse fra Capacent viser, at 62 procent af HK's medlemmer aldrig selv har bedt om en lønsamtale. Kun 28 procent angiver, at det er en fast årlig begivenhed på arbejdspladsen. Årsagerne til den manglende samtale er ifølge HK Handel flere: Uvidenhed om denne ret, kvinder der er tilbageholdende med at udnytte den, unge der kun planlægger at arbejde i butikkerne i en kortere periode. Direktør i Dansk Erhverv, Laurits Rønn, vurderer dog, at samtalerne om løn er mere udbredte, end hvad undersøgelsen viser. Han mener, at der i langt de fleste butikker er en fast rutine for den årlige snak om løn. Hermed lægger han også afstand til HK Handels krav om at gøre det til en pligt for arbejdsgiveren at gennemføre den årlige lønforhandling.

7. januar 2010
På gårsdagens pressemøde, som indledte forhandlingerne på industriens område, var budskabet fra DI's adm. direktør Hans Skov Christensen, at danske virksomheders konkurrenceevne skal genoprettes. CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, tilkendegav da også, at der på forbundssiden er en klar bevidsthed om den alvorlige økonomiske situation, som forhandlingerne foregår under. Dog har det høj prioritet for CO-industri at fastholde og om muligt forbedre reallønnen. Atter fremstår inflationsforventningen for de kommende år som et afgørende tal. Her er en vis enighed om - inklusive de økonomiske vismænd - at den vil ligge på omkring 2 procent. Forventningerne til lønstigningerne i udlandet ligger lidt lavere; på 1½ procent. Afgørende bliver så vurderingen af udviklingen i den danske produktivitet samt det såkaldte bytteforhold, det vil sige, hvor dyrt vi kan sælge vores varer (se også omtalen af up-market-produkter den 2. januar). Cheføkonom i LO Jan Kjæraa Rasmussen vurderede i dagens P1 Morgen, at der er rum til lønstigninger i underkanten af 3 procent. Argumentet er her først og fremmest forventning om en gunstig udvikling i produktiviteten. Samtidig kan man i dagens udgave af Børsen læse, at danske industriarbejderes lønninger i dag er verdens tredje dyreste, mens de for ti år siden lå på en femteplads. Det må bemærkes, at danske lønningers generelt høje placering skal ses i lyset af, at danske velfærdsudgifter primært er finansieret via skat på indkomst og ikke som i mange andre europæiske lande via afgifter pålagt arbejdsgiverne. Opgørelsen stammer fra regeringens økonomiske oversigt fra december.
På pressemødet blev spørgsmål om tilrettelæggelse af arbejdstid fremhævet af begge parter. Hans Skov Christensen ser gerne, at lønmodtagere er mere fleksible både i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstid og i forhold til, hvornår der skal betales for overarbejde. Målet er at undgå spildtid og øge produktiviteten. Formanden for 3F's Industrigruppe, Børge Frederiksen, påpegede, at et af de højest prioriterede emner blandt hans medlemmer omhandler skifteholdsarbejde. Det drejer sig her om længere varsler ved skiftehold og mulighed for at bytte en del af skifteholdstillægget ud med ekstra fritid. Thorkild E. Jensen bekræftede, at vilkårene for skiftehold står højt på COindustris liste over forhandlingsemner, men han fremhævede også ligeløn og HK'ernes særlige 50-procentsregel som vigtige temaer.
HK havde annoncer i aviser og var på gaden under parolen '50%-reglen er 100% diskrimination'. Formand for HK/Privat Karin Retvig udtalte til Politiken, at hun ikke kan anbefale sine medlemmer at stemme ja til overenskomsten, hvis der ikke sker noget med 50-procentsreglen. Thorkild E. Jensen understregede dog på pressemødet, at CO-industri aldrig møder op til forhandlingsbordet med ultimative krav.

6. januar 2010
Første dag for forhandlingerne på industriens område. Politiken konstaterer, at "fagforeningerne vil have 3 procent, arbejdsgiverne 0, når forhandlingerne om løn og meget andet indledes i dag." Men det bliver fremhævet, at de bløde spørgsmål i sidste ende kan blive afgørende. Det drejer sig her om ligestilling og ligeløn - det skal være lettere at håndtere disse sager i de faglige systemer, social dumping navnlig i byggebranchen - arbejdsgiverne skal have et større ansvar, en forbedret balance mellem familie og arbejdsliv, og så er der HK's krav om afskaffelse af 50-procentsreglen.

Gallup har for Berlingske Tidende spurgt, hvilke emner der bør prioriteres højest i overenskomstforhandlingerne. Man har spurgt "repræsentativt udvalgte vælgere landet over"; altså ikke LO-medlemmer endsige de lønmodtagere, hvis overenskomster nu skal fornys. Ligeløn og forbedret konkurrenceevne ligger i top - højere løn kommer ind på en fjerdeplads.

Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand for 3F, skriver i en kommentar i Børsen,
at det er uddannelse, opkvalificering og investeringer i ny teknologi, som er altafgørende for den danske konkurrenceevne. Når hver tiende topchef budgetterer med lønfald i 2010 (se omtale fra Børsen 4. januar), er det ifølge Poul Erik Skov Christensen udtryk for "primitive fantasier".

4. januar 2010
P1 morgen havde denne morgen to indslag, hvor faglige repræsentanter blev udspurgt om, hvilke emner de lægger særlig vægt på i de kommende forhandlinger. John Larsen, formand for 3F's Byggegruppe, fremhævede social dumping i form af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Det handler særligt om muligheden for at drage hovedentreprenører til ansvar for løn- og ansættelsesvilkår blandt ansatte hos udenlandske underentreprenører. En regulering, der i andre EUlande, bl.a. Norge, er kendt som 'kædeansvar'. Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, nævnte, at en lignende problemstilling gør sig gældende på transportområdet: En vognmand vinder en entreprise, men videregiver opgaven til en underentreprenør, der fx benytter sig af tyske vikarer. De kører så til en anden løn end den, der er fastlagt i danske overenskomster. Karin Retvig, formand for HK/Privat, gjorde det klart, at HK vil af med den såkaldte 50-procentsregel, der siger, at mindst halvdelen af de beskæftigede med HK-arbejde på en given virksomhed skal være organiseret i HK, før der kan tegnes overenskomst. HK fulgte i øvrigt dette op med helsidesannoncer i dagens aviser. Karin Retvig argumenterede bl.a. for, at denne regel, som stammer fra 1932, hvor der var meget få funktionæransatte, er utidssvarende og diskriminerende. Formand for 3F's Industrigruppe, Børge Frederiksen, bekræftede, at ligeløn også ville blive et tema i forhandlingerne. Det handler bl.a. om at kunne få den nødvendige dokumentation fra arbejdsgiverne med henblik på at kunne føre ligelønssager. For Harald Børsting, formand for LO, er et grundlæggende krav en positiv reallønsudvikling. Med en produktivitetsstigning på ca. 5 procent og en inflation på ca. 2 procent i sigte, mente Børsting, at der må være et vist rum for lønstigninger. Herudover påpegede Børsting, at der er mange andre 'knapper at dreje på' i overenskomsterne. Det handler fx om barnets 2. sygedag, uddannelse, fritvalgskonto og ikke mindst social dumping.

Dagbladet Børsen havde fået udarbejdet en konjunkturanalyse af Greens Analyseinstitut, som viser, at hver tiende virksomhed i industrien budgetterer med direkte lønfald i 2010. DI's cheføkonom, Klaus Rasmussen, finder det usædvanligt, at så mange vil reducere lønningerne i år. Han ser det som udtryk for, at virksomhederne har et akut behov for at genoprette konkurrenceevnen, så man kan komme med på det internationale opsving.


3. januar 2010
"Det er helt unikt at blande skat ind i forhandlingerne" udtaler Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, som reaktion på udtalelser fra administrerende direktør i DI Hans Skov Christensen dagen før (se nedenfor). Som repræsentant for det såkaldte normallønsområde fremhæver han det nødvendige i at sikre medlemmerne en ordentlig løn de kommende år. Det er år, som ikke kun byder på skattelettelse, men også nye grønne afgifter i 2011, 2012 og 2013. Og allerede nu kommer der multimedieskat til snerydderen med mobiltelefon. Jan Villadsen påpeger endvidere, at det ikke er hans medlemmer, der får de største skattelettelser. Endvidere udtaler han: "En nulløsning eller ligefrem lønnedgang redder ikke samfundet. Hvis vi skal konkurrere med asiatiske eller østeuropæiske lønninger, så skal vi gå 30 til 40 procent ned i løn. Det er slet ikke realistisk."

2. januar 2010
Administrerende direktør i DI Hans Skov Christensen udtaler til Frederiksborg Amts Avis, at lavkonjunktur, stigende arbejdsløshed og blivende konkurrence på billig arbejdskraft beskriver situationen op til overenskomstforhandlingerne. Set i lyset af, at Danmark har mistet 47.000 industriarbejdspladser de sidste to år, og at konkurrenceevnen er faldet markant, er det ifølge Skov Christensen nødvendigt at holde igen ved de kommende overenskomstfornyelser. Ved lokale forhandlinger på virksomhederne i 2009 fik 20 procent af de timelønnede og 40 procent af funktionærerne nulreguleringer. De betydelige skattelettelser iværksat fra 1. januar vil angiveligt betyde, at ingen vil få problemer med at fastholde reallønnen, selvom der ikke kommer lønstigninger. Skov Christensen understreger, at ud over en lavere omkostningsudvikling er det fornyelsen af produkter, der er afgørende. Det handler om at producere up-market-produkter, det vil sige produkter, der er mindst 20 procent dyrere end konkurrenternes produkter, men samtidig raffinerede produkter, som er attraktive. Omkring 43 procent af den danske vareeksport består af up-market-produkter. Kun Irland har en større andel i Europa.

1. januar 2010
Politiken omtaler beregninger fra Nordea, hvor banken mener at kunne påvise, at hvis man bragte de danske lønstigninger tilbage til et niveau, der svarede til udlandets, så ville det have sikret 35.000 ekstra arbejdspladser. Afsætningspolitisk chef i DI Peter Thagesen udtaler, at veluddannede ingeniører i Kina og Inden, hvis løn svarer til en tredjedel af lønnen i Danmark, skubber på denne udvikling. Tyske planer om at sænke selskabsskatten kan også øge udflytningen af arbejdspladser. CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, afviser, at medlemmerne skal acceptere tabt købekraft på forhånd. Han fremhæver, at CO-industris egne undersøgelser viser, at dansk industrieksport er steget mere end gennemsnittet i OECD
fra 2000-2008.

18. december 2009
Børsen beretter om et notat som Dansk Metal har udarbejdet, der prøver at afvise opfattelsen af, at Danmark har tabt væsentligt i konkurrenceevne som følge af den relativt højere danske lønvækst. Dansk Metal påpeger i notatet, at relativ lønvækst ikke er hele sandheden i diskussion om konkurrenceevne, og at Danmark på en række indikatorer, såsom markedsandel målt i løbende priser og eksporttallene, ikke klarer sig så dårligt som eksempelvis DI hævder. DI's erhvervsøkonomiske chef, Kent Damsgaard, er uenig med Dansk Metals analyse. Han mener, at Danmark taber mere i både eksport- og produktionstal i forhold til andre lande. Chefanalytiker i Dansk Metal, Michael Schreiber, afviser: "Som vi læser tallene, har vi ikke tabt mere eksport end de andre lande, vi normalt sammenligner os med", siger Michael Schreiber.
Økonomisk redaktør på Børsen Thomas Bernt Henriksen mener ikke, at regeringen og arbejdsgiverne kan afvise Dansk Metals argumenter. Finansministeriets seneste økonomiske redegørelse viser, at konkurrenceevne handler om mere end løn. Produktivitet og en stærk kronekurs er også afgørende for konkurrenceevnen. Kampen på tal er begyndt.

16. december 2009
KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet går ud med en fælles pressemeddelelse om, at ansatte i kommuner og regioner ikke sættes ned i løn pr. 1. oktober 2010. Omvendt får de ansatte en mindre lønstigning pr. 1. april 2010. Som følge af reguleringsordningen, der tilsigter at de offentlige lønninger skal følge lønniveauet i den private sektor, var der ellers mulighed for lønnedgang i oktober i henhold til de aftalte lønstigning fra OK 2008. Det er den kraftige opbremsning i den private lønudvikling, der har forårsaget parternes beslutning om en anden løsning.

14. december 2009
CO-Industri og DI har aftalt at tage hul på forhandlingerne om nye overenskomster på industriens område onsdag den 6. januar 2010. Parterne sigter mod at færdiggøre forhandlingerne tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig - det vil sige inden den 12. februar 2010.

11. december 2009
Finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlægger Finansministeriets Redegørelse med en prognose for den danske økonomi med et forsigtigt optimistisk vækstskøn på 1,3 % i 2010. Ifølge Politiken maner han dog til forsigtighed i OK 2010 med ordene: "Der hviler et meget stort ansvar på parterne, som skal forhandle overenskomster. Kan man ikke holde sig på lave lønstigningstakter, presser man ledigheden højere op". Claus Hjort Frederiksen understregede i samme åndedrag, at parterne - læs: fagforeningerne - ikke skal satse på at gå i konflikt for at presse regeringen til at løse den med et lovindgreb for at redde en økonomi, der absolut ikke har brug for en lammende storstrejke: "Regeringen respekterer den danske model, og vi accepterer de kampmidler, den indeholder. Det er et mål i sig selv ikke at gribe ind". Til Politiken replicerer Thorkild E. Jensen fra COIndustri: "Det er svært nok i forvejen, så vi har slet ikke brug for finansministerens indblanding. Det er mangel på respekt for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig til rette". "Vi spekulerer overhovedet ikke i noget indgreb. Vi arbejder målrettet på at finde et forhandlingsresultat, så jeg forstår ikke, at finansministeren bringer en konflikt på bane. Vores mål er altid at forbedre medlemmernes realløn og beskæftigelsesmuligheder. Det vil det også være denne gang", siger Thorkild E. Jensen.

9. december 2009
Thorkild E. Jensen udtaler i et interview til Metal Magasinet, at han ikke accepterer arbejdsgivernes appel til nulløsning i OK 2010 på baggrund af krisen. Desuden forventer han ikke, at der kommer nye emner i spil i forhold til OK 2007. Det vil ifølge Dansk Metals formand være kendte emner såsom løn under sygdom, barsel og barns sygdom, der bliver taget op.

9. december 2009
LO's cheføkonom, Jan Kjæraa Rasmussen, udtaler i Børsen, at der er plads til lønvækst på op til 3 % som følge af en positiv vending i produktiviteten, der de seneste år er faldet i Danmark. En mere normal produktionsvækst kombineret med stigende arbejdsløshed, skulle dække over en pæn fremgang i produktiviteten, udtaler han. De økonomiske vismænd spår en vækst i produktiviteten på 5,5 % i 2010 og 3,7 % i 2011. LO forventer, at den reelle lønvækst vil være på 2,75 % i 2010 og 3% i 2011.

8. december 2009
Ifølge Nordjyske ruster HK sig til kamp imod 50 % reglen, der tilsiger, at der skal være 50 % HK medlemmer i en virksomhed, førend HK kan kræve at få en overenskomst med denne virksomhed. "Opbakningen til det danske aftalesystem med kollektive overenskomster er stadig meget stor. Det tyder på en stor forståelse, når vi efter nytår skal ud at kæmpe for at få fjernet den såkaldte 50 % regel, der forhindrer vores medlemmer i at få overenskomst mange steder", siger næstformand i HK/Privat, Bjarne Nielsen på baggrund af en undersøgelse lavet for HK af Capacent.

3. december 2009
På et optaktsmøde til OK 2010 mødes parterne i Byggeriet til en diskussion om forhandlingerne. Man står over for et valg mellem at reducere omkostningerne eller reducere beskæftigelsen. Og det bedste ville være helt at aflyse festen - fornyelsen af overenskomsten. Således lød det ifølge Fagbladet 3F fra arbejdsgiverne. Hertil replicerede John Larsen, der er formand for BAT-kartellet/3F's Byggegruppe og topforhandler for lønmodtagerne: "Det er ikke første gang, vi har forhandlet overenskomst i nedgangstider med stor ledighed, og vi har været i stand til at finde fornuftige løsninger. Vi har vist ansvarlighed ved de seneste to overenskomstfornyelser, og lønudviklingen er ikke eksploderet under højkonjunkturen. Dengang blev de fleste penge i arbejdsgivernes lommer. Derfor skal vi naturligvis også have vores del nu."
Bekæmpelse af social dumping i forbindelse med brug af underleverandører blev også behandlet på mødet. "Det ønske har vi bemærket, og vi kommer nok ikke uden om en eller anden løsning. Vi har et fælles ansvar på dette område", siger Børge Elgaard. Han slår dog fast, at der er grænser for, hvor langt arbejdsgiverne vil gå. "Selvom kravene måske ikke koster penge, så kan også principper blive for dyre", siger han. Begge parter erkendte, at en storkonflikt er en reel risiko. (Fagbladet 3F)

30. november 2009
En gruppe aktivister møder op foran den bygning, hvori forhandlere i CO-industri skal have møde, iført pyjamas. Happeningen skal bringe fokus på brugen af skifteholdsarbejde og de negative effekter på arbejdsmiljø og helbred for de ansatte, brugen medfører. Ved de seneste OK-forhandlinger har man vedtaget, at effekterne skulle kortlægges, og de foreløbige resultater synes at bakke om tidligere forskning - blandt andet øget risiko for brystkræft - Hjerte-kar-sygdomme - Søvnproblemer - Forhøjet blodtryk - Overvægt - Højere skilsmisseprocent ifølge Fagbladet 3F.

23. november 2009
Kristelige Arbejdsgiverforening og Kristelige Fagbevægelse indgår overenskomst for 2010 - 2013 med stigning på 7,5 % over perioden - 2,5 per år. Overenskomsten omfatter ca. 10.000 til 15.000 ifølge Jyllandsposten.

19. november 2009
Dansk Erhverv har nedsat to arbejdsgrupper til at forberede overenskomsten på butiksområdet. Særligt på arbejdsgiverside er der et udpræget ønske om færre administrative byrder i overenskomsten, ligesom overenskomsten bør kunne læses og forstås, så der ikke opstår unødig tvivl blandt brugerne. Forhandlinger foregår i et snævert udvalg bestående af repræsentanter fra Dansk Erhverv og HK/Handel.

17. november 2009
Lønstigninger på 5 % i det offentlige og cirka det halve i det private, kan give pres på OK 2010 pga. den afsmittende effekt imellem sektorerne. Det udtaler arbejdsmarkedseksperter til Børsen. Omvendt udtaler virksomhedsledere til Børsen, at de forventer forståelse for lav eller ingen lønstigning i 2010. Lønstigningen i det offentlige er tæt knyttet til det private som følge af reguleringsordningen, hvilket indebærer at forskelle på længere sigt bliver udjævnet.

15. november 2009
DA udsender tal, der viser, at lønstigningstakten på DA-området i 3. kvartal er faldet i forhold 2. kvartal. I 2. kvartal var stigningen på 2.8 % og i 3. kvartal var den på 2.4 %.

12. november 2009
En sag om underbetalte tyske underleverandører til renovering af en københavnsk skole bliver en del af diskussionen om social dumping, hvortil Frank Jensen (S), Jane Alrø (SF), Mikkel Warming (Enh.) Jacob Packer (R) og Henrik Sørensen (DF) er på et kommunalt valgmøde ifølge Politiken tilhængere af, at entreprenører, der arbejder for Københavns Kommune, skal være omfattet af en overenskomst. Indtil nu har reglerne krævet af arbejdet skulle udføres under lokale arbejdsforhold, hvilket den nuværende byggeansvarlige, fritids-og kulturborgmester Pia Allerslev (V) mente var tilstrækkeligt. Chefkonsulent i Dansk Byggeri Søren Lange Nielsen, afviser, at EU's regler og domme kan komme i vejen for et krav om OK-dækning for udenlandske underleverandører.

11. november 2009
I et interview til Børsen udtaler Thorkild E. Jensen, at fagbevægelsen er klar over, at OK 2010 ikke bliver et festbord, men at reallønsfremgang burde være mulig på baggrund af den forventede produktivitetsstigning.

11. november 2009
DA og LO indgår aftale om, at overenskomsterne på DA/LO-området indgås/fornys gennem et decentralt forløb og indenfor angivne frister, dvs. at overenskomster mellem medlemsorganisationer/medlemsvirksomheder, herunder tiltrædelsesoverenskomster, som kan opsiges til ophør den 1. marts 2010, og som ikke er/bliver omfattet af særligt aftalte opsigelsesvarsler mellem de enkelte overenskomstparter, betragtes som rettidigt opsagt, når opsigelsen er modparten i hænde senest fredag den 12. februar 2010. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af de decentrale forhandlinger er, at de skal være afsluttet, så DA/LO-området løses, inden de eksisterende overenskomster udløber. DA og LO er enige om, at de decentrale overenskomstforhandlinger skal søges gennemført på grundlag af relevant overenskomststatistik, som overenskomstparterne er enige om. LO og DA er desuden enige om løbende at drøfte status for anvendelsen af Forligsinstitutionen, bl.a. med henblik på at parterne kan overholde de frister forligsmanden meddeler for afslutning af forhandlingsforløbet. LO og DA er enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke bør fremsendes uden en forudgående drøftelse af årsagerne hertil mellem overenskomstparterne, som informerer LO og DA om indholdet af denne drøftelse. DA og LO er enige om, at den præsentation og det oplysningsmateriale, som udsendes eller uddeles til medlemmerne sammen med stemmesedlen ved stillingtagen til et forlig/mæglingsforslag, loyalt skal afspejle det, der stemmes om (herunder mæglingsforslagets indhold), samt organisationens og forhandlernes holdning til dette. (LO.dk)

10. november 2009
VK-regeringen indgår aftale med DF om finansloven for 2009. Der er ikke indgået aftale om forhøjelse af dagpenge-satser.

9. november 2009
Reglen om, at halvdelen af de ansatte i en virksomhed skal være HK'ere, før overenskomsten kan træde i kraft, skal fjernes. Ellers vil HK afvise resultatet af næste overenskomstforhandling mellem arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) og lønmodtagerne i CO-industri. "Hvis ikke vi får et resultat, hvor vi får afviklet 50 procent-reglen, er vi simpelthen nødsaget til at stemme nej", siger formand for HK/Privat, Karin Retvig ifølge Politiken. Reglen blev indført ved den første overenskomst, som HK indgik i 1930' erne, og andre fagforbund har ikke en lignende regel. "Det er dybt diskriminerende, at vi har andre regler, end alle andre har", siger Karin Retvig.

30. oktober 2009
3F Logistik og Byg i Århus gentager kravet om kamp mod social dumping, og uddyber nogle af værktøjerne til at være højere mindsteløn, bedre mulighed for fagforening og tillidsfolk til kontrol af løn- og arbejdssedler, videreførelse af overenskomsten til alle underentreprenører og underleverandører, samt at kravet om, at man skal have en vis anciennitet, før man er berettiget til eksempelvis pensionsopsparing, fjernes.

28. oktober 2009
Underskriftsindsamling for højere dagpengeniveau i forbindelsen med finanslovsforhandlingerne udvides til d. 19. november, hvor 2. behandlingen af finansloven er fastsat til at være afsluttet. 3F og FOA støtter indsamlingen.

22. oktober 2009
Statistikudvalgets statusrapport udkommer. Rapporten viser en afdæmpning af lønstigningstakten fra 1. til 2. kvartal i 2009 (fra 4,3 % til 2.8 %) som følge af finanskrisen og afmatning af økonomien. Derudover viser rapporten, at stigningen i arbejdsomkostninger siden 1996 generelt har været højere end i udlandet - i 2008 sted de samlede arbejdsomkostninger med 4,8 % i Danmark mod 3,3 % i udlandet. Denne forskel er mindsket i 2. kvartal af 2009 til ca. 1 %-enhed mod godt 2 %-enhed i kvartalet forinden. Reallønsstigningen i 2. kvartal 2009 ligger på 1,5 % mod godt 2,4 % i 1. kvartal 2009. Ifølge rapporten vil lønvæksten i udlandet ligge på 1,5 % i 2010 imod 2,4 % i Danmark. Statistikudvalget blevet nedsat i forbindelse med fælleserklæringen i 1987 og består i dag af repræsentanter fra DA, LO, Beskæftigelses- og Finansministeriet (formand).

19. oktober 2009
På en OK-konference i København udtaler Børge Frederiksen, at han regner med, at der set i lyset af krisen, vil være krav om, at ferie ikke længere skal afvikles i opsigelsesperioden og om indførelse af en fratrædelsesgodtgørelse ved fyring: "Godtgørelsen skal kompensere for den lønnedgang, der kommer, når man går over på dagpenge. Jeg forventer, at det krav kommer med i stedet for kravet om en forlængelse af opsigelsesperioden", siger Børge Frederiksen ifølge Arbejderen. På konferencen diskuteres også social dumping og truslen om lønnedgang i forbindelse med krisen. Eksemplet fra Danish Crown, hvor ledelsen truede med lønnedgang på 20 % er skrækeksemplet, der bruges. Flere på konferencen påpeger det positive i, at 3F's ledelse har lært af medlemmernes nej ved sidste OK-forhandling i 2007, og at dialogen er meget bedre i år. Diskussion om, at OK kun skal gælde for medlemmer bliver skudt ned med begrundelsen, at det tilskynder arbejdsgivere til at ansætte uorganiserede. Endelig er en underskriftsindsamling gået i gang, hvor der kræves en 25 % forhøjelse af dagpengeniveauet - indsamlingen slutter d. 4. november.

19. oktober 2009
DI og CO-industri indgår en aftale om forberedelsen af de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område. DI og CO-industri stræber mod at færdiggøre overenskomstforhandlingerne tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig. Skulle det blive nødvendigt at opsige overenskomsterne, er det aftalt, at samtlige overenskomster betragtes som rettidigt opsagt af overenskomstparterne, hvis opsigelsen er modparten i hænde senest den 12. februar 2010 - med mindre andet aftales. Parterne er også enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke fremsendes uden en forudgående drøftelse.

10. oktober 2009
I et interview med CO-Magasinet opsummerer formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen, krav til OK-forhandlingerne på baggrund af møderunder han har foretaget sammen med Børge Frederiksen med tillidsrepræsentanter. I interviewet understreger Thorkild E. Jensen ligeledes, at de nuværende konjunkturer ikke skal misbruges af arbejdsgiverne til at kræve nulløsninger, ligesom fagbevægelsen ikke misbrugte de gunstige konjunkturer. Det vigtigste er et forsvar af reallønnen. Derudover overvejes udvidelser af en række tidsrammer. Eksempelvis i form af længere perioder med løn under sygdom og barsel samt forhold under barns sygdom. Yderligere nævnes implementeringen af de to EU-direktiver om ligeløn og vikaransatte. Og endelig er der 50-procent reglen i funktionæroverenskomsten, som specielt er et problem for HK.

9. oktober 2009
På en konference med titlen "Den danske model under pres", som var arrangeret af Byggefagenes Samvirke, diskuteres social dumping. Her fremsætter Samvirkets formand Anders Olesen, der også er formand for TIB i København tiltag, der kan komme dumping til livs. Ud over at føre forpligtelserne i overenskomsterne videre til alle underled går forslaget blandt andet ud på følgende: Forhøjelse af mindstelønnen, bedre adgang til lønoplysninger, skiltning ved byggepladser, ændring af de skattefinansierede diætregler ved udstationering, samt et forslag til Folketinget om at gøre Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) mere effektivt. På samme konference svarer direktør og overenskomstchef i Dansk Byggeri Børge Elgaard igen ved at fastslå, at indførelse af kædeansvar er at skyde gråspurve med kanoner: "Det vil være at skyde langt over målet, fordi det jo ikke kun kommer til at gælde over for udenlandske underentreprenører, men i alle entrepriseforhold. Det vil være dybt besværligt og vil reelt betyde, at hovedentreprenøren skal overtage underentreprenørens bogholderi. Det vil vi ikke være med til" (Fagbladet 3F).
Et punkt, hvor parterne dog er enige, er registrering af udenlandske enkeltmandsfirmaer i RUT, hvilket ikke kræves i dag. Dette ville gøre kontrollen med udstationerede arbejdere mere effektivt.

6. oktober 2009
3F diskuterer muligheden for at tage dagpengereglerne i forbindelse med arbejdsfordeling op indirekte ved OK-forhandlingerne, idet mange medlemmer kommer i problemer, når arbejdsfordeling forlænges ved dispensation med ydereligere 13 uger. Problemerne opstår, når retten til supplerende dagpenge udhules for en arbejdstager, der har været for arbejdsfordeling i 26 uger. Den maksimale periode med supplerende dagpenge er 30 uger. Ifølge overenskomsten kan arbejdsfordeling aftales lokalt. Fagbladet 3F.

24. september 2009
Økonomi- og Erhvervsminister, Lene Espersen, udtaler i Børsen, at fagbevægelsen bør droppe ethvert krav om længere opsigelsesvarsler med henvisning til, at dette vil afskrække virksomheder fra at ansætte i fremtiden. Dette afføder stræk kritik fra Børge Frederiksen, formand for 3F's industrigruppe og senere tillidsrepræsentanter om unødig politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne og dermed den danske aftalemodels autonomi.

13. september 2009
På Dansk Metals kongres i Aalborg kommer formand Thorkild E. Jensen ind på den danske flexicurity model og problemet med udhuling af kompensationsgraden for faglærte. I den forbindelse udtaler han: "Konsekvensen er, at flere vælger A-kassen fra. Og at vi i stigende grad hører krav om længere opsigelsesvarsler for at kompensere for den manglende tryghed. Det er ikke vejen frem, hvis vi vil bevare Den danske model. Vi kræver, at dagpengene igen får et niveau, hvor almindelige lønmodtagere får en rimelig kompensation ved ledighed - ellers bliver modkravet som sagt længere opsigelsesvarsler."

11. september 2009
3F's liste med temaer til OK-2010 indeholder et 'nej til social dumping' da 3F's repræsentantskab fredag udtog overenskomstkrav. Listen toppes dog af reallønsforbedringer for byggegruppen. Til forskel fra tidligere OK-runder er listen opdelt i temaer, snarere end konkrete krav.

5. marts 2009
Tværfagligt møde i det såkaldte OK-Initiativet (se link på hjemmesiden) udpeger kampen for den danske aftalemodel og social dumping som hovedemner for de kommende OK-forhandlinger. Det er særligt ansvaret for at underentreprenører lever op til overenskomsten, der nævnes på mødet.

2009 (optakt)
Optakten til OK 2010 står i krisens tegn. Efter godt 15 år med næsten uafbrudt vækst og rekordlav arbejdsløshed, glider Danmark ind i en historisk økonomisk afmatning. Krisen er på én gang global og national. Det såkaldte "sub-prime" lånemarked i USA er af mange blevet udnævnt til epicentret for den amerikanske finanskrise. Omvendt har Danmark sine egne problemer med hvad der er blevet karakteriseret som en dobbeltboble på dels boligmarkedet og dels arbejdsmarkedet. Forskellige økonomer - heriblandt vismændene - peger på, at den danske højkonjunktur og økonomiske dobbeltboble blandt andet har været drevet af stigende boligpriser, skattestop og uforsigtig finanspolitik. Omvendt bedyrer regeringen sin uskyld med henvisning til krisens globale karakter, hvilket vil ramme en eksportorienteret økonomi som den danske ekstra hårdt. Regeringens svar på krisen har været frigivelse af SP-midlerne, en renoveringspulje, skattelettelser og bankpakker, der har til formål at opretholde bankernes likviditet. Fagbevægelsen har i den forbindelse sammen med oppositionen samt vismændene efterlyst mere direkte tiltag, såsom støre offentlige anlægsinvesteringer.

Blandt EU-landene oplever Danmark i løbet af 2009 en af de relativt set højeste stigningstakter i ledigheden med omtrent en fordobling af arbejdsløse fra 2. kvartal i 2008 til 2. kvartal i 2009, hvilket selvklart skal ses i relation til den historisk lave ledighed i 2008 (ILO Department of Statistics, 2009). Hertil kommer et markant fald i beskæftigelsen på 122.000 personer siden toppunktet i 2008 (AE-Rådet, 2009), hvilket kun understreger situationens alvor. Den stigende arbejdsløshed får ledende fagforeningsfolk til at sætte fokus på dagpengeniveauet og dermed indkomstsikkerheden i den danske flexicurity-model. Er det højt nok til at arbejdstagere fortsat kan acceptere det relativt fleksible regler for afskedigelse, spørger fagbevægelsen.

Presset på arbejdsmarkedet sammen med de stadigt faldende eksportindtægter sætter OK 2010 i et radikalt andet lys end OK 2007, hvor højkonjunkturen buldrede derudaf. Igennem en årrække har der været en relativt højere lønudvikling end i udlandet samtidigt med at produktiviteten har været faldende. Disse forhold - sammenholdt med krisen - er nu et kerneargument for arbejdsgiverne om moderat - hvis overhovedet nogen - lønstigning i OK 2010. Svaret fra fagbevægelsen har været en aktiv accept af løntilbageholdenhed, men også en opfordring til arbejdsgiverne om ikke at udnytte krisen til at stille urimelige krav. Reallønnen skal forsvares og måske endda forbedres en smule set i lyset af en forventet fremgang i produktiviteten i 2010 og 2011. 

Ved siden af krisen er en mere principiel diskussion om den danske aftalemodel og forsvaret af overenskomstregulerede løn- og arbejdsforhold dukket op på baggrund af brugen af udenlandsk arbejdskraft. Under overskriften 'social dumping' har særligt 3F rettet opmærksomheden mod eksempler på udenlandske underleverandører - særligt i byggeriet - hvor løn- og arbejdsvilkår ligger under overenskomsternes bestemmelser. Spørgsmålet om kontrol og ansvar for overholdelse af overenskomsterne og dermed fundamentet for den danske aftalemodel er derfor på spil ifølge fagbevægelsen.

Kilder:
Diverse uddrag fra skrevne medier og internetmagasiner
ILO Department of Statistics October 2009: http://laborsta.ilo.org, periodic data
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009: ATP-beskæftigelsestal - 3. kvartal 2009
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger