Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier (FAOS)

Resume af overenskomstforhandlingerne 2012

Læs det fulde resume i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen.

18.april
Dagen igennem har fagforeningsfolk kommenteret resulatet ved urafstemningen om OK2012. Det blev et klart ’ja’ men dels var stemmeprocenten historisk lav og dels var der også enkelte markante ’nej’-stemmer. De kom fra byggeriets lønmodtagere, herunder 3F’s byggegruppe og især Blik og Rør, hvoraf kun otte procent stemte ja. Byggegruppens formand og topforhandler Peter Hougård Nielsen, er ikke i tvivl om baggrunden for 3F’ernes nej. ”Det er kun én afgørende grund til, og det er, at medlemmerne er skuffede over, at vi ikke lykkedes at komme et skridt længere med vores øst-tiltag", siger han til dagbladet Licitationen. "Det er det budskab, vi har hørt igen og igen, når vi har mødt medlemmerne og præsenteret overenskomstresultatet. Der er frustration over, at Dansk Byggeri ikke har villet påtage sig mere ansvar i kampen for at få lige vilkår på danske byggepladser. Den frustration deler jeg, men når vi alligevel indgik forlig og anbefalede et ja, var det, fordi det var bedre end at blive samlet op af mæglingsforslaget”, siger han. Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen vælger at glæde sig over, at der på arbejdsmarkedet under ét er et stort ja, og at samfundet derfor ikke kastes ud i en konflikt. ”Det viser en stor krisebevidsthed, og det er glædeligt. Når Byggegruppens medlemmer siger nej, så er det for mig udtryk for, at der har været nogle urealitiske forventninger, som vi ikke har kunnet imødekomme”, siger han til Licitationen.

Formand for 3F, Poul Erik Skov udtrykker tilfredshed med resultatet. ”Det viser, at det er en overenskomst, der i den grad har taget højde for den situation, Danmark befinder sig i. De af vores medlemmer, der stemmer ja, stemmer også ja til job og fremgang for økonomien", siger han til Politiken.

Afstemningsresultatet blandt medlemmerne af HK/Privat var som i 2010 ventet med en vis spænding eftersom 50%-reglen heller ikke denne gang blev fjernet. Men modsat i 2010 blev mæglingsforlsaget i år modtaget med et massivt ’ja’. Det har formand Simon Tøgern en forklaring på: ”Vi fik slået huller i 50%-reglen og udvidet overenskomstens dækningsområde op til kandidatniveau, og det har medlemmerne anerkendt og kvitteret for. Det er meget positivt for den nye ledelse i HK/Privat”, siger Simon Tøgern til HK’s hjemmeside.

LO’s formand Harald Børsting udtrykker også tilfredshed med afstemningsresultatet som han på LO’s hjemmeside tolker således: ”Jeg er glad for, at medlemmerne har fulgt vores anbefaling og stemt ja til de nye overenskomster. Resultatet betyder både tryghed for lønmodtagerne og styr på lønudviklingen de kommende år. Jeg er sikker på, at virksomhederne nu kan begynde at udbygge produktionen og dermed skabe flere job”, siger LO’s formand. Han lægger ikke så stor vægt på den lave stemmeprocent, ”Urafstemningen om overenskomsterne er en unik demokratisk rettighed for de lønmodtagere, der er medlem af en rigtig fagforening”, slutter han med et slet skjult hint til ’de gule’.

Administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen er ligeledes tilfreds med det nye overenskomstresultat. På DA´s hjemmeside udtaler han følgende:

”De nye overenskomster gør det muligt at forbedre konkurrenceevnen. Men danskerne må indstille sig på, at det bliver et langt sejt træk at skabe en bedre overensstemmelse mellem produktionsomkostningerne i Danmark og de lande, vi konkurrerer med."

"Der er en stigende forståelse for, at fremstillingserhverv, videnserhverv og serviceerhverv går hånd i hånd, og at det tab af lønkonkurrenceevne, vi haft gennem det seneste årti, ikke alene må stoppes men vindes tilbage. Det vil kræve, at vi i en lang periode udviser ansvarlighed, og hele tiden har fokus på at genvinde konkurrenceevnen”.

Jørn Neergaard Larsen kan ifølge da.dk notere sig, at hele 100 % af medlemmerne stemte ja til den nye overenskomst.

17. april
Mæglingsforslaget for 600.000 lønmodtagere er blevet vedtaget med et flertal af både lønmodtagere og arbejdsgivere. Hos arbejdsgiverne i DA fællesskabet stemte 100% ja. Ca. 485.000 medlemmer af 13 LO-forbund havde mulighed for at deltage i afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag, meddeler LO. Der blev afgivet ca. 140.000 stemmer og af de, som stemte, kunne 69,2% tilslutte sig de indgåede overenskomster. Der var flertal af ja-stemmer blandt medlemmerne i 11 af 12 forbund. 99% af frisørerne og 90% teknikere kunne bakke om op forhandlingsresultaterne, mens den holdning blev delt af mere end 80% af medlemmerne i Dansk El-forbund, Dansk Metal og HK. HK/Privat fik en stemmeprocent på 33,9 ved afstemningen om mæglingsforslaget for OK2012. 82,2% sagde ja, mens 17,8% sagde nej. Blandt 3F’s medlemmer, der udgjorde godt 45% af de stemmeberettigede, var der tilslutning fra ca. 60% af dem, som deltog i afstemningen. Som den eneste gruppe i 3F stemte et flertal af byggearbejderne nej til de nye overenskomster. Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer forkastede mæglingsforslaget med stort flertal, idet mere end 90% stemte nej. Det skal ses i lyset af, at man ikke opnåede enighed med sin direkte arbejdsgivermodpart i Tekniq om fornyelse af overenskomst og rørprisliste (akkorder). I Socialpædagogernes Landsforbund blev afstemningen foretaget i kompetent forsamling med et ja. Resultatet indregnes med den gennemsnitlige stemmevægt på det samlede urafstemningsområde. Stemmedeltagelsen blev på knap 30%, hvilket er en tilbagegang fra afstemningen om OK10, hvor 33,9% af medlemmerne gav deres mening til kende. Den faldende stemmedeltagelse skal bl.a. ses i lyset af, at der generelt har været stor opslutning til resultaterne denne gang, skriver LO på deres hjemmeside. Medlemmer af Blik- Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund var ene om at øge stemmedeltagelsen i forhold til OK10-afstemningen. De øvrige forbund havde tilbagegang.

13. april
Knap 85 % af medlemmerne i Fødevareforbundet NNF har stemt ”Ja” til industrioverenskomsten, der blev forhandlet på plads med Danske Slagtermestre i starten af marts. Det skriver Fødevareforbundet på sin hjemmeside. I alt havde knap 50 % af medlemmerne på overenskomsten valgt at benytte muligheden for at give deres mening til kende. Forbundssekretær og forhandler Tage Arentoft er tilfreds med resultatet: ”Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem det, vi forhandler hjem, og det medlemmerne forventer. Jeg kan derfor kun være tilfreds med, at medlemmerne har fulgt forbundets anbefaling og stemt resultatet solidt hjem.” Også Danske Slagtermestre har godkendt forhandlingsresultatet, og den nye overenskomst træder dermed i kræft med tilbagevirkende kraft pr. 1. april 2012. Overenskomsten udløber den 31. marts 2014.

Der er indgået forlig mellem Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforbundet. Ifølge Arkitektforbundet.dk er hovedpunkterne i aftalen, der gælder fra 1. april 2012 til 31. marts 2015, følgende:

- Nyt lønsystem med højere grad af individuelle lønforhandlinger baseret på kompetencer, ansvar og opgaver.
- Pligt til medarbejderudviklingssamtaler for virksomheder - herunder kompetenceudviklingsplan.
- Ret til årlig lønforhandling med krav på skriftlig begrundelse og handlingsplan ved utilfredsstillende resultat
- Frihed med løn til lønforhandlingskursus (½-dag).
- Lavere startløn, men stejlere stigning i den garanterede minimumsløn. Startlønnen hæves igen i 2014.
- Yderligere sænkning af øverste garanterede løn i 2014.
- Individuel løngaranti ved overgang til nyt lønsystem.
- Garanti for at den samlede lønsum i den enkelte virksomhed ikke falder.
- Aftale om fælles evaluering af lønsystemet i 2014.
- Pensionsforhøjelse fra 11,49 % til 13,00 %.
- Stigninger på 0,17 % i skalaløn 1.4.2012, samt stigninger på 0,166 % i garantilønniveauet i 2013 og 0,166 i 2014.
- Forbedrede tillidsrepræsentantvilkår – herunder obligatorisk løntillæg (750 – 2500 kr. mdl.), valgperiode på 2 år (mod nu 1 år), 3 uddannelsesdage om året (mod nu 2 dage) og mere tid med løn til varetagelse af TR-hvervet.

Se relaterede nyheder - tidligere

12. april
Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Falck er blevet enige om en ny to-årig overenskomst for deltidsansatte brandfolk. Det skriver Beredskabsinfo.dk. Overenskomstresultatet er på niveau med reddernes nye overenskomst, og ifølge Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk har brandfolkene udvist mådehold og samfundshensyn med den nye overenskomst. Resultatet af overenskomstforhandlingerne blev som forventet, oplyser landsklubben, der mødte op til forhandlingerne med forventninger om lønstigninger på niveau med det resultat, som de øvrige overenskomstparter havde opnået, samt fastholdelse af en pulje til uddannelse af tillidsmænd og afklaring af deltidsbrandfolks ret til at indgå i Falcks Personaleforenings gruppelivsordning. "Vi kan alle håbe på fremgang i samfundsøkonomien og dermed en mere lys fremtid også for overenskomstforhandlingerne. Derfor har vi også denne gang lagt op til en to-årig overenskomstperiode, idet vi håber at økonomien i Danmark styrkes i den nærmeste fremtid", lyder det fra faglig sekretær Charlotte O. Støvring, der mener, at brandfolkene – ligesom redderne - har udvist mådehold og samfundshensyn. Overenskomsten skal nu til afstemning blandt brandfolkene.

4. april 2012
I den nye overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet kan afskedigelse af tre medarbejdere nu udgøre en masseafskedigelse. Det skriver Norrbom Vinding. Hvis en virksomhed benytter sig af en masseafskedigelse, skal de overholde masseafskedigelseslovens bestemmelser, hvilket bl.a. betyder, at der skal indgås en forhandling med medarbejdernes repræsentanter. Med den nye overenskomst skal en forhandling ske, hvis en virksomhed med op til 100 medarbejdere har tænkt sig at afskedige tre eller flere ansatte. I virksomheder med mere end 100 medarbejdere skal forhandling ske, hvis virksomheden påtænker at afskedige fem eller flere ansatte. Ændringerne af reglerne for masseafskedigelse i finanssektoren trådte i kraft 1. april, men gælder dog kun for banker, sparekasser, realkreditinstitutter og assurandører.

I en udtalelse til Arbejderen opfordrer Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund sine medlemmer til at stemme nej til det samlede mæglingsforslag. Beslutningen om at anbefale et nej blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling den 22. marts og begrundes således: ”Udsigten til et reallønsfald i den kommende periode og udsigten til, at den sociale dumping vil blive forstærket, gør, at vi opfordrer til, at der stemmes nej.”

30. marts 2012
Ifølge 3Fs topforhandler Jan Villadsen giver den nye overenskomst for transportfolk et massivt løft til uddannelse, da fyrede får 14 dages ekstra opsigelsesvarsel, hvis tiden bruges på uddannelse. Det skriver 3f.dk. I den forbindelse udtaler Jan Villadsen: ”Et af de mål, vi gik efter, var ekstra pligter til arbejdsgivere, der må fyre folk. Nu skal de aflevere ansatte til arbejdsmarkedet i opdateret stand. Et andet mål var løbende uddannelse. Det bliver sikret for de fleste”. Derudover fremhæver han, at alle arbejdsgivere skal betale 50 procent mere til uddannelsesfonden, samt at vognmænd skal betale chaufførernes lovpligtige uddannelse. Jan Villadsen mener også, at den nye overenskomst forbedrer mulighederne for at bekæmpe løndumping: ”Her har vi fået et nyt værktøj, vi forventer meget af. Det er omvendt bevisbyrde. For eksempel hvis vi opdager, at tre ansatte bliver snydt. Så skal arbejdsgiveren nu bevise, at det ikke gælder de øvrige 50 ansatte.”

Natten mellem torsdag den 29. og fredag den 30. marts blev der indgået forlig mellem Danske Ark og Arkitektforbundet samt Konstruktørforeningen og Teknisk Landsforbund om nye overenskomster, skriver Konstruktørforeningen på deres hjemmeside kf.dk. Overenskomsterne er fornyet for en 3-årig periode, og der er bl.a. opnået enighed om et nyt lønsystem. Det nye lønsystem indføres med virkning fra 1. oktober 2012. Som en konsekvens af forliget træder den pr. 1. april 2012 varslede konflikt ikke i kraft.

Se relaterede nyheder - tidligere - senere

29. marts 2012
Bestyrelserne i 3F Transport og 3F's Byggegruppe i Esbjerg-området opfordrer deres i alt ca. 4.000 medlemmer til at stemme nej til overenskomsten ved urafstemningen i april. Det skriver dr.dk. De lokale foreninger er utilfredse med, at det ikke er lykkedes at dæmme op for, at udenlandske arbejdere kan arbejde til en lavere løn i Danmark end danske arbejdere. ”Bygningsarbejderne i 3F gik til overenskomstforhandlingerne med et ultimativt krav om at få lavet aftaler, der kan sætte en stopper for social dumping. Men de store arbejdsgivere ville ikke give nogen som helst indrømmelser på det område. Derfor anbefaler vi at stemme nej”, siger formanden for 3F's Byggegruppe i Esbjerg, Sten Mogensen til P4 Esbjerg.

28. marts 2012
Som det eneste forbund har Blik- og Rørarbejderforbundet besluttet at anbefale sine godt 10.000 medlemmer at stemme nej til de nye overenskomster. Det skriver Arbejderen.dk. Blik- og Rørarbejderforbundet sender i disse dage breve ud til medlemmerne. I brevet ligger en anbefaling fra en enig hovedbestyrelse om at stemme nej til overenskomsterne. ”Trods pæne ord om modernisering og øget fleksibilitet på akkordområdet har arbejdsgiverne ikke gjort forsøg på at skjule, at det for dem drejede sig om at få lønningerne ned, så de kunne konkurrere med udenlandske firmaer”, siger forbundsformand Max Meyer. Han mener, at arbejdsgiverne i Tekniq fra start gik efter det sammenbrud, som kom midt i marts måned, da forbundet nægtede at acceptere arbejdsgivernes krav, som ville betyde, at svende og lærlinge gik ned i løn. Landets VVS’ere og blikkenslagere bliver derfor omfattet af det mæglingsforslag, som forligsmanden har strikket sammen på baggrund af de overenskomstområder, hvor der er opnået enighed.

26. marts 2012
De ansatte teknikere på Teknologisk Institut har fået en ny overenskomst, skriver tl.dk. Urafstemningen om fornyelse af overenskomsten mellem Teknisk Landsforbund og Teknologisk Institut endte med 87 pct. ja-stemmer og 13 pct. nej-stemmer. Hovedpunkterne i overenskomsten er: Den 1. april 2012 er der til regulering af den individuelle løn, rolle/funktionstillæg og bonus aftalt en lønsumsstigning på 1,5 pct. Ligeledes fra den 1. april 2012 forhøjes det samlede pensionsbidrag fra 15,3 pct. til 15,6 pct. Instituttets bidrag udgør fortsat 2/3 og teknikerens bidrag 1/3. Normalarbejdstiden skal som hidtil fortrinsvis lægges på ugens 5 første hverdage i tidsrummet kl. 07.00-18.00, men der åbnes mulighed for, at normalarbejdstiden fremover også kan lægges på andre tidspunkter. Fornyelsen af overenskomsten gælder ifølge tl.dk frem til den 1. april 2013.

Forhandlingerne med Danske Arkitektvirksomheder går nu ind i en afgørende fase, skriver Arkitektforbundet.dk. Der er afgivet konfliktvarsler med virkning fra 1. april, og i denne uge er der aftalt forhandlinger både tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Det er fortsat forhandlingerne om ændringer i lønsystemet, der er omdrejningspunktet. Parterne er enige om, at der skal arbejdes hen imod at få et lønsystem med mulighed for en (på sigt) langt større grad af individuel løndannelse. Centralt i forhandlingerne står derfor både selve lønbestemmelserne – lønniveauerne i det nye system – og forhandlingsreglerne, som skal sikre, at alle får en ordentlig adgang til at forhandle med deres arbejdsgiver om en løn, der passer til kompetencer og opgaver. Vi tror og håber på, at vi vil nå et resultat i løbet af ugen, skriver Arkitektforbundet.dk.

Se relaterede nyheder - tidligere - senere

23. marts 2012
Forligsmanden fremlagde i går sit mæglingsforslag for overenskomstfornyelsen 2012. Det fremgår af bl.a. DI.dk. Forligsmandens mæglingsforslag fornyer alle overenskomster inden for DA/LO-området med udløb den 1. marts 2012 i en to-årig periode frem til 1. marts 2014. Både arbejdsgiverside og arbejdstagerside skal have taget stilling til forslaget inden den 17. april 2012, så forligsmanden kan offentliggøre resultatet af afstemningen denne dato. Bliver mæglingsforslaget mod forventning forkastet, vil en konflikt kunne bryde ud ved normal arbejdstids begyndelse søndag den 22. april.

HK/Privats sektorbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja til det netop offentliggjorte mæglingsforslag, fremgår det af HK/Privats hjemmeside. I modsætning til 2010, hvor et stort flertal på HK/Privats sektorbestyrelses anbefaling stemte nej, er HK/Privat denne gang blevet imødekommet på en række punkter, bl.a. omkring 50%-reglen. Forliget er dog smalt, og indrømmelserne på 50%-reglen er små, hedder det i en udtalelse fra sektorbestyrelsen. HK/Privat anbefaler alligevel et ja, fordi der er en del perspektiver i de nye overenskomster. ”Indrømmelserne på 50%-reglen og en historisk udvidelse af vores overenskomsters dækning op til kandidatniveau bevirker, at vi bør kvittere med et ja”, udtaler formand for HK/Privat Simon Tøgern.

Et stort flertal i 3F anbefaler, at der stemmes ja til de nye overenskomster. Det stod klart, da 3F torsdag holdt afstemning i sit repræsentantskab. Det skriver 3f.dk. 268 tillidsfolk fra 3F's 73 afdelinger var samlet til repræsentantskabsmøde i København. Her lød det fra 3F'ernes topforhandlere om hovedlinjerne i de nye overenskomster: Aftalerne er forskellige, men de er ikke gyldne, når det gælder lønnen. Til gengæld er der hentet nye tiltag hjem, der øger trygheden og giver ekstra uddannelse. ”Uddannelse, frihed og pausedage til seniorer. Og ekstra tryghed til dem, der bliver fyret. Plus de blødere pakker til de syge og de nybagte forældre. Vi har lukket op for nye elementer i overenskomsterne, som vi vil udbygge i de kommende år”, sagde 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. Især byggeriets tillidsfolk var dog kritiske. To af dem, der anbefaler et nej, er Henrik Lippert og Anders Olesen fra 3F BJMF, der er 3F's store afdeling for byggefolk i København. De hæftede sig bl.a. ved de krav mod social dumping, der ikke kom i hus. Og de efterlyste koordinering og ’musketer-ed’ blandt forhandlerne, når der skal forhandles næste gang i 2014.

22. marts 2012
De finansansattes urafstemning om deres nye overenskomst sluttede i går med en stemmeprocent på 75,4 oplyser Finansforbundet. 86 pct. stemte ja, 13,1 pct. stemte imod, og 0,8 pct. stemte blankt. ”Overenskomsten blev til efter et langstrakt og kompliceret forløb, fordi den økonomiske situation i sektoren og hele samfundsøkonomien lagde nogle temmelig snævre rammer, men medarbejderne har sagt ja til et fornuftigt og ansvarligt resultat, der peger fremad på afgørende punkter”, kommenterer formanden for Finansforbundet, Kent Petersen, på foreningens hjemmeside. Aftalen gælder fra. 1. april 2012 og to år frem. Den rummer en lønstigning på 1 pct. årligt og nye arbejdstidsregler, der giver medarbejderne mulighed for at opspare timer i en timebank. Alle medarbejdere får nu også ret til kompetenceafklaring, forbedrede forhold ved børns sygdom og nye outplacement-ordninger.

21. marts 2012
En enig fagforeningsbestyrelse anbefaler at stemme nej til overenskomstforslaget, fortæller Henning Overgaard, afdelingsformand for 3F Esbjerg Transport til Dagbladet Arbejderen. Så vidt han husker, er det kun sket én gang tidligere, at alle i bestyrelsen har haft samme holdning til overenskomsten. Denne gang er den oveni købet i fuld overensstemmelse med tilbagemeldingerne fra tillidsfolkene, hvad enten de repræsenterer skraldemændene og havnearbejderne eller chaufførerne og falckredderne. ”Vi kan ikke forsvare en reallønsnedgang overfor medlemmerne, samtidig med at der bliver holdt lønfest på direktionsgangene”, siger den vestjyske fagforeningsmand. I Metal Horsens har formand Bjarne Sørensen fået afdelingsbestyrelsens fulde opbakning til det nej, han har afgivet i forbundets hovedbestyrelse. ”Det krævede ikke så mange overvejelser. Vi var 110 procent enige om, at det er det mest forfærdelige og ringeste resultat, vi har set i mange år”, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen. Også hos 3F transport, Logistik og Byg i Aarhus vil en enig bestyrelse opfordre medlemmerne til at stemme nej. Ifølge Arbejderens oplysninger er utilfredsheden blandt medlemmerne af 3F's Byggegruppe særlig udbredt. Ud over afdelinger og lokale byggegrupper har foreløbig Stilladsarbejdernes Landsklub og et stort flertal af murerklubberne under 3F's Byggegruppe vendt tommelen nedad til overenskomsten, skriver Arbejderen i dag.

”Efter et par lange og hårde dage fik vi allersidst i februar samtlige overenskomster på plads for en ny toårig periode - på timelønsområdet med Dansk Metal, Blik og Rørarbejderforbundet og 3F og på funktionærområdet med HK/ Privat og Teknisk Landsforbund”, skriver formand for DS håndværk og Industri, Jim Stjerne Hansen i en leder i DSbladet. Formanden fremhæver bl.a. bedre vilkår for lærlinge, som vil stimulere adgangen til uddannelse samt gode konstruktive løsninger med større fleksibilitet i forbindelse med både seniorordninger og kompetenceudvikling. Hans oplevelse er, at den danske model ved denne overenskomst i særlig grad har vist sit værd ved, at parterne netop i fællesskab har været ansvarlige for at styrke konkurrenceevnen. ”Vi har hørt om og arbejdet med udfordringer fra begge sider, og vi har samlet det til gode overenskomster. Der er ingen tvivl om, at vores nye overenskomster, med en begrænset løn- og omkostningsudvikling, skaber størst mulig tryghed i ansættelsen for vores medlemmers ansatte - en bedre global konkurrenceevne betyder, at vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark og i højere grad konkurrere med udenlandsk arbejdskraft”, skriver Stjerne Hansen.

20. marts 2012
Rederiforeningerne er nået til enighed med de maritime lønmodtagerorganisationer om en 2-årig fornyelse af alle de overenskomster, der udløb den 1. marts. Dermed følger det maritime område tendensen på det øvrige arbejdsmarked, for dette års forhandlinger. De indgåede forlig læner sig alle i større eller mindre grad op ad de toneangivende forlig på de store industriområder og med et indhold, der afspejler og tager højde for den ansvarlighed, den aktuelle økonomiske situation påkalder sig, skriver Danmarks Rederiforening på sin hjemmeside. Samtlige indgåede forlig, hvad enten de er indgået med eller uden Forligsinstitutionens medvirken, vil indgå i det mæglingsforslag, Statens Forligsmand i weekenden fremlagde i skitseform. Foruden overenskomster med udløbsdato 1. marts, eksisterer der inden for Rederiforeningernes område en række overenskomster, herunder et stort antal officersoverenskomster, der udløber 1. april eller senere. Forhandlinger om fornyelse af disse overenskomster forventes intensiveret i den kommende tid.

Det kommer til at koste på reguleringen af prislisterne, der bruges i forbindelse med arbejde på akkord, at overenskomsten for omkring 9.000 vvs'ere og blikkenslagere er blevet samlet op af forligsmand Asbjørn Jensens mæglingsskitse, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad i dag. Forligsmanden har nemlig helt som forventet ikke i sin mæglingsskitse medtaget regulering af akkordsatserne. Det er alene reguleringerne af mindstebetalingssatser, lærlingetimeløn og genetidstillæg fra de allerede indgåede overenskomster, som er indarbejdet i mæglingsskitsen, som i søndags accepteredes af LO og DA. ”Der er ingen tradition for, at prislisterne reguleres i en mæglingsskitse, så det var ikke det mindste overraskende, at vi ikke får reguleret prislisten, men det er da ærgerligt, at vores prislister ikke reguleres som det er sket på de andre overenskomstområder”, siger Max Meyer, formand for Blik-og Rørarbejderforbundet. Han mener alligevel, at mæglingsskitsen er bedre, end det arbejdsgiverne fra Tekniq tilbød, men alligevel ikke bedre end, at han anbefaler et nej når Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse holder møde onsdag for at tage stilling til overenskomstresultatet. ”Min anbefaling er, at der skal stemmes nej. For det første fordi vi ikke selv forhandlede et resultat hjem og for det andet, fordi resultatet er så magert. Det er svært at skulle acceptere et reallønsfald de kommende to år oven på det reallønsfald vi allerede har oplevet de seneste tre år i træk”, siger Max Meyer. Tekniqs administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen, kalder mæglingsskitsen for den næstbedste løsning. ”Det bedste havde naturligvis været en forhandlingsløsning, hvor parterne selv var blevet enige og gerne om en modernisering af vores akkordbestemmelser og med regulering af prislisterne, men når det ikke kunne lade sig gøre, så er der tale om en afbalanceret løsning, hvor forligsmanden har lyttet til ønskerne fra begge sider”, siger Niels Jørgen Hansen til Licitationen.

Ud over reguleringerne af timeløn og genetidstillæg er der i mæglingsskitsen indarbejdet en række andre elementer fra de allerede indgåede forlig. Det drejer sig blandt andet om forhøjet pensionsbidrag under barsel og indførelse af seniorordning. Her får overenskomstparterne en mulighed for frem til 1. oktober i år at lave deres egen ordning. Forligsmanden foretager de kommende par dage en teknisk gennemgang af mæglingsskitsen sammen med LO og DA. Torsdag eftermiddag kl. 17 offentliggøres det egentlige mæglingsforslag, som dog ikke forventes at være meget forskelligt fra mæglingsskitsen, skriver Licitationen.

HK/Handel har netop lavet en overenskomst med firmaet ID design, der står bag IDEmøbler og ILVA-butikkerne, fremgår det af en pressemeddelelse fra HK/Handel. I disse dage tager HK/Handel Hovedstaden derfor på turné til områdets store møbelbutikker for at fortælle medarbejderne om deres nye rettigheder. Det skriver den lokale ugeavis i Region Hovedstaden, Det Grønne Område, i dag. "Det er en stor opgradering af de ansattes rettigheder, nu hvor de har fået en overenskomst. Det betyder, at alle får ret til pension, feriefridage, løn efter overenskomsten, og som noget særligt for de her store møbelbutikker har vi indført en provisionsaftale for sælgerne", siger Søren Hallum-Andersen, HK/Handel i Hovedstaden. "Overenskomsten betyder, at alle ansatte i de store og kendte kæder IDEmøbler og ILVA nu er sikret en række rettigheder", siger han.

”Nej tak til en overenskomst, der ikke gør noget ved social dumping og giver os faldende realløn”. Sådan lyder det fra flere af 3F's lokalforeninger rundt omkring i landet. Bl. a. i Randers, København, Aarhus og Frederiksborg anbefaler man medlemmerne at stemme nej til den aftale, der snart skal sendes til urafstemning. ”Vi har jo ikke fået noget”, siger Flemming Otkjær, der er gruppeformand i 3F Randers, ”Det vigtigste er, at vi ikke har fået en trediepartsforpligtigelse, der kunne forebygge social dumping i byggeriet. Men heller ikke på andre områder har vi fået noget: En seniorordning, vi selv betaler, og en faldende realløn”, siger han. Spørgsmålet om social dumping var øverst på byggeforbundenes ønskeliste. Men det lykkedes ikke forhandlerne at nå enighed om et eneste tiltag på den front. Og det gør overenskomsten uspiselig, mener de lokale forbund.

”Hvis Dansk Byggeri var gået med på noget omkring social dumping, havde vi anbefalet et ja. Uanset reallønnen”, siger Tue Tortzen, der er afdelingsformand for 3F Frederiksborg. ”Men vi kan ikke leve med, at overenskomsterne bliver et spørgsmål om, hvor meget det skal gå baglæns", siger han. Han understreger, at det ikke er et opgør med hovedforbundet, der har forhandlet aftalen hjem.

Også 3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, langer voldsomt ud efter Dansk Byggeri, som han kalder både uansvarlig og kynisk. Årsagen til 3F-formandens harme er mangel på ansvarlighed fra arbejdsgivers side, når det gælder lysten til at bekæmpe underbetalte østeuropæeres vilkår og de virksomheder, der udnytter dem. Det, der hedder social dumping. ”Jeg anklager Dansk Byggeri for ikke at leve op til sit ansvar som arbejdsgiverorganisation. Organisationen er ikke interesseret i at løse problemet med udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil og arbejder under slavelignende forhold”, siger Skov Christensen til Jyllands-Posten. Alligevel opfordrer han til, at medlemmerne stemmer ja til det mægligsforslag, som forligsmand Asbjørn Jensen har strikket sammen og fået godkendt af LO og DA, og som 3F's byggeaftale er en del af. ”Vi opfordrer til et ja. Vi kunne helt have droppet forhandlingerne, men en aftale i Forligsinstitutionen ville ikke have gavnet os”, siger han. I Dansk Byggeri er adm. direktør Lars Storr-Hansen stærkt forundret over det angreb, den øverste formand for aftalepartneren nu kommer med. Han finder anklagerne urimelige og forfejlede, fordi Dansk Byggeri selv kom med forslag, der stiller østeuropæere bedre, når det drejer sig om social dumping. Storr-Hansen ville give 3F navne og adresser på alle byggepladser, så de selv kunne kontrollere dem, samt gøre det nemmere at anvende den såkaldte 48-timers regel til at gå efter 'arme og ben'-virksomhederne. På den måde kunne man tage kampen op mod de mange firmaer, der reelt er skalkeskjul for én østeuropæisk ansat, der med 'egen' virksomhed kan følge andre regler. ”For 3F var det deres eget forslag eller ingenting. 48-timersreglen er en succes, men hvis 3F fik deres vilje, ville det gøre byggerier dyrere”, siger han. På et spørgsmål fra Jyllands-Posten om, hvad han siger til kritikken så hurtigt efter aftalen, svarer Storr-Hansen: ”Jeg bliver træt. Meget træt".

19. marts 2012
Efter 3 dages forhandlinger kunne de to hovedorganisationer LO og DA sidst på eftermiddagen i går erklære sig enige i forligsmand Asbjørn Jensens mæglingsskitse. 500.000 lønmodtagere skal i løbet af kort tid stemme om resultatet. Det skriver bl.a. Berlingske Tidende. Både hos LO og DA er der tilfredshed med, at mæglingsskitsen nu er på plads. DA’s administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, udtaler: ”Det er godt for det danske arbejdsmarked, at vi i en ekstremt vanskelig situation kan slutte ansvarlige aftaler. Uanset om vi ser på arbejdsmarkedet på kort eller langt sigt, er udfordringerne endog meget store". LO’s formand, Harald Børsting, siger: "Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os – trods svære økonomiske vilkår – at nå til en holdbar aftale med arbejdsgiverne. Aftalen øger trygheden hos lønmodtagerne og skaber grundlag for øget beskæftigelse". Mæglingsskitsen sikrer en sammenkædning og altså en samlet afslutning på alle aftaler, der skal fornyes. Hovedparten af LO/DA-området – godt 96 procent – har selv forhandlet deres overenskomster på plads. Mæglingsskitsens udfyldende bestemmelser kommer derfor kun til at gælde for de knap fire procent, der ikke kunne blive enige. Ifølge LO.dk forbedrer mæglingsskitsen lønmodtagernes vilkår på fire områder: Øget indsats mod social dumping, bedre uddannelsesmuligheder, bedre seniorordninger og en række sociale forbedringer ved fx sygdom og barsel. For de lavest lønnede stiger lønnen med mellem 1,25 og 1,5 procent om året de næste to år. For resten vil lønstigningen afhænge af lokale lønforhandlinger. Trods de rekordlave lønstigninger forventer LO-formand Harald Børsting ifølge Avisen.dk, at kun få af forbundets medlemmer kommer til at mærke en direkte reallønsnedgang. Det skyldes, at fire ud af fem af de LO-medlemmer, der skal stemme om den nye overenskomst, har ret til lokale lønforhandlinger. De nye overenskomster løber i to år og er gældende fra 1. marts 2012, hvis lønmodtagerne stemmer ja. Det skriver 3f.dk.

It-fagforbundet HK/Samdata anbefaler omkring 9.000 privatansatte medlemmer på it-området at stemme nej til den overenskomstaftale, der ligger klar efter forhandlingerne med arbejdsgiverne. Det fortæller formand for HK/Samdata Pia Brade til Computerworld. "Det gør vi, fordi overenskomstforliget reelt ikke giver noget af det, vi havde bedt om", siger Pia Brade. Det er blandt andet fraværet af en forbedret funktionsløn, der har fået HK/Samdata til at anbefale et nej. Konkret er problemet omkring funktionslønnen, at de ansatte mister retten til overtidsbetaling. Også den manglende afskaffelse af den såkaldte 50%-regel spiller ind på beslutningen. It-området er i forvejen fritaget for 50%-reglen, men HK/Samdata støtter op om afskaffelsen af reglen af solidaritet med de øvrige HK-områder. Overenskomstaftalen giver heller ikke flere kroner på lønchecken, skriver HK/Samdata i en pressemeddelelse. "Vi havde gerne set, at der var sket en eller anden form for reallønssikring, så vores it-folk får sikret deres realløn. Al respekt for, at der er krise på andre fagområder, ingen tvivl om det. Men vi hopper ikke på den med, at der er finanskrise i it-branchen. Vores it-virksomheder har drønende overskud, og der er ikke svære tider, når man har drønende overskud i sine regnskaber…", siger Pia Brade til Computerworld.

17. marts 2012
Hver tredje dansker er klar til at gå ned i løn, hvis det kan redde arbejdspladsen på længere sigt, viser en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2. Det er et overraskende højt tal, lyder vurderingen fra både fagbevægelsen, forskere og økonomer. ”Krisebevidstheden har åbenbart bidt sig fast. Det er svært at vurdere, hvor meget folk er klar til at gå ned, men vi har set, at reallønnen bliver udhulet både ved de offentlige overenskomster sidste år og nu ved forhandlingerne om nye overenskomster på det private område”, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. Hun advarer dog mod fremgangsmåden. ”Det er tvivlsomt, om man kan redde virksomheder ved at gå ned løn. Der skal ske en udvikling af virksomheden, så der kommer nye kunder”, siger hun til Politiken.

16. marts 2012
Nu er det lykkedes FOA at hale et forlig i land for de ansatte i vikarbureauer inden for pleje og omsorg. DA havde ellers sagt nej til et forlig mellem FOA og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, hvor en del af vikarbureauerne er medlemmer. Men nu har DA alligevel sagt god for forliget. Samtidig har FOA fået et forlig i stand for de vikarbureauer, der er medlemmer hos DI. Det betyder blandt andet, at lønnen stiger med 1,0 pct. 1. marts i år og 1,1 pct. 1. marts næste år. For ufaglærte er det dog 0,6 pct. i år og 0,65 pct. næste år. Samtidig stiger arbejdsgivernes bidrag til pensionsindbetalingen med 0,3 procentpoint, så den samlede pensionsindbetaling bliver 4,8 pct. FOA har sammen med BUPL og SL også en overenskomst for ansatte i pædagogiske vikarbureauer, hvor der blev indgået forlig 9. marts. Det forlig har afventet godkendelse i DA, men FOA’s forhandlere regner med, at det nu falder på plads. Derimod er der ikke udsigt til et forlig for ansatte i fritvalgsfirmaer, der er medlemmer af Dansk Erhverv. FOA kan ikke nå til enighed med Dansk Erhverv omkring en sundhedsordning som den, der er aftalt for fritvalgsfirmaerne i DI. Derfor overgår denne forhandling nu til Forligsinstitutionen, fremgår det af foa.dk.

Hotel- og restaurationsfagets arbejdsgivere, Horesta, har indgået forlig om en ny overenskomst med HK/Privat og 3F. Parterne har ifølge HK/Privat aftalt en modernisering af forlystelsesoverenskomsten, der betyder, at 50%-reglen bortfalder for forlystelsesvirksomheder omfattet af overenskomsten. ”Det er et skridt i den rigtige retning, at 50 procent-reglen fremover ikke vil eksistere på forlystelsesområdet. Så det er vi ret godt tilfredse med”, siger faglig chef i HK/Privat Jesper Schmidt Sørensen. Det skriver Nordjyske.dk.

Utilfredshed med forhandlingerne om en ny overenskomst fik i går morges Københavns Lufthavns sikkerhedspersonale til at strejke. Om årsagen til strejken siger lufthavnens kommunikationsdirektør, Henrik Peter Jørgensen, i en pressemeddelelse: "Lufthavnen er en del af det danske arbejdsmarked, og vi er derfor forpligtet til at forhandle inden for rammerne af transportforliget. Det betyder, at vores råderum er begrænset. Men vi var meget tæt på at nå et resultat. Derfor er vi forundret over denne reaktion.” Henrik Peter Jørgensen tilføjer: "Det er blevet fremført, at lufthavnen ønsker at kunne sende medarbejdere hjem uden løn ved særlige force majeure-situationer. Det er ikke korrekt. Vi har blot ønsket mere præcise regler, efter den islandske askesky lagde lufthavnen øde i seks døgn i 2010. Vi ønsker ikke at sende medarbejdere hjem uden løn, blot at kunne bede medarbejdere gå på afspadsering i helt ekstraordinære situationer." Det fremgår af TakeOff.dk.

Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet har ikke kunnet blive enige om en ny overenskomst med Tekniq. Parterne forhandlede ni timer onsdag uden at kunne nå frem til et forlig, skriver Danskmetal.dk. Ifølge Dansk Metals forhandlere på området vil man ikke acceptere et krav fra arbejdsgiverne, som man mener vil resultere i lønnedgang samt give mulighed for social dumping. Overenskomsten vil således formentlig komme med i et samlet mæglingsforslag fra forligsmanden.

DA har varslet arbejdsstandsning fra og med den 24. marts 2012 ved normal arbejdstids begyndelse. Det skriver DI.dk. Varslet skal alene ses som en formalitet, da lovlig konflikt ikke kan bryde ud på dette tidspunkt. Lockouten omfatter medlemmer af forbund tilsluttet LO, som er beskæftiget hos medlemmer af DA, og som er omfattet af kollektive overenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskomster, der er opsagt pr. 1. marts 2012. Baggrunden for det brede lockoutvarsel er de omfattende strejker, som fagbevægelsen har varslet. Forligsmanden udsatte den 13. marts disse strejker med 14 dage. En lovlig konflikt (strejke og lockout) kan tidligst bryde ud den 2. april (dvs. på 5. dagen for udløbet af de 14 dage). DI forventer, at forligsmanden fremsætter mæglingsforslag i slutningen af marts, og at de varslede konflikter derfor ikke vil blive realiseret.

15. marts 2012
Fødevareforbundet NNF og DSM-Butik påbegyndte i går forhandlinger om en ny overenskomst. ”Vi havde nogle gode forhandlinger, men kl. 02.30 i nat besluttede vi at gå fra hinanden og holde en pause i forhandlingerne. Vi har aftalt at mødes igen den. 29. marts”, fortæller forbundssekretær i NNF Flemming Mogensen. Forbundets overenskomst med DSM-Butik udløber den 1. april. Ud over overenskomsten med DSM-Butik mangler forbundet stadig at forhandle nye overenskomster på plads med COOP og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA). Men her har parterne aftalt at vente med at forhandle, til forligsmandens mæglingsforslag har været sendt til afstemning, og resultatet heraf ligger fast. Det skriver nnf.dk.

I Københavns Lufthavn gik sikkerhedspersonalet i dag i fire timers strejke, fremgår det af bl.a. TV 2 Nyhederne Online. Ifølge formand John Dybart fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning skyldes strejken, at sikkerhedspersonalet er utilfredse med lufthavnens ledelses udspil til en ny overenskomst. "Det er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men den bunder i strandede overenskomstforhandlinger. Vi har forhandlet med lufthavnen i mere end 20 timer, heraf 11 i statens forligsinstitution. Det, lufthavnen vil have, er, at man kan sende folk hjem uden løn, hvis der for eksempel kommer en askesky igen. Og det er i en situation, hvor vi har fået en reallønstilbagegang. Det vil vi ikke være med til", siger John Dybart til Ritzau. Lige nu er forhandlingerne afbrudt, men hos Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning håber man, at lufthavnen kommer til forhandlingsbordet igen.

FOA mangler forlig om tre overenskomster, fremgår det af foa.dk. Den ene overenskomst dækker ansatte i fritvalgsfirmaer, der er medlemmer af arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv. Her gik forhandlingerne i stå den 6. marts, og der har ikke været kontakt mellem parterne siden. De to andre angår vikarbureauer, der er medlemmer af henholdsvis Dansk Erhverv og Dansk Industri. Overenskomsten med Dansk Erhverv indgik FOA forlig om den 8. marts. Forliget betød blandt andet omkring to kroner mere i timen til social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere. Det var ventet, at dette forlig kunne overføres til overenskomsten med Dansk Industri. Men forliget er blevet underkendt af arbejdsgivernes hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, som skal godkende alle forlig, som deres medlemsorganisationer indgår. Det undrer viceforhandlingschef i FOA Jakob Bang: "Vi blev enige med de direkte arbejdsgivere og har holdt os inden for den snævre ramme og de temaer, der gælder for alle områder. Derfor virker det unødig nidkært, at Dansk Arbejdsgiverforening stikker en kæp i hjulet", siger han til foa.dk.

Dansk Byggeri har indgået aftale om alle timelønsoverenskomster og om HK-overenskomsten. Dermed er Dansk Byggeri tæt på at være færdig med overenskomstforhandlingerne. Der forhandles dog fortsat med Teknisk Landsforbund om den sidste overenskomst, fremgår det af DanskByggeri.dk. Alle aftalerne indgår i det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte i slutningen af marts.

14. marts 2012
I sidste uge opfordrede forligsmanden alle overenskomstparter, der ikke var i gang med forhandlinger, til at fremskynde forhandlingerne mest muligt med henblik på en afklaring inden den 14. marts. I går, den 13. marts, udsatte forligsmanden de varslede konflikter i yderligere to uger. Forligsmanden har rådført sig med LO og DA om det videre forløb for fornyelsen af martsoverenskomsterne og forventer torsdag den 15. marts at indlede forhandlinger med hovedorganisationerne – i form af et mæglingsforslag – om fornyelse af de overenskomster, hvor der ikke er indgået forlig. Det skriver DI.dk. Af DI’s hjemmeside fremgår det også, at DI og 3F Transport nu har indgået forlig for både vikarbureauerne og på vaskeriområdet. Den 9. marts var forligsprocenten på DA/LO-området på 91,5 pct.

Arkitektforbundet har nu, sammen med Konstruktørforeningen og Teknisk Landsforbund, indkaldt de tillidsvalgte til et møde om de igangværende overenskomstforhandlinger med Danske Arkitektvirksomheder. Der forhandles fortsat om udformning af en ny lønskala, en personlig løngaranti for de enkelte ansattes nuværende skalaløn, en garanti for skalalønsummen på den enkelte virksomhed samt krav til indholdet af en lønpolitik. Organisationerne udvekslede i god ro og orden konfliktvarsler ved udgangen af februar, og det er fortsat parternes opfattelse, at der kan opnås et forlig inden udgangen af marts. I øjeblikket planlægges nye forhandlingsmøder. Det skriver Arkitektforbundet.dk.

Se relaterede nyheder - tidligere - senere

I Ældresagen er man glad for de aktuelle overenskomstforhandlingers fokus på fleksible ordninger for seniorer. Det skriver Jyllands-Posten. ”Nu da efterlønnen er blevet stærkt begrænset, er der et behov. Det er vigtigt, at ordningerne ikke blot står i overenskomsterne, men bliver realiseret i virksomhederne”, siger souschef i foreningen Jens Højgaard. Trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne skydes snart i gang. I den forbindelse ser Ældresagen ifølge Jens Højgaard gerne, at parterne tager højde for, hvordan man fastholder ældre medarbejdere. Især fordi en præmis i forhandlingerne formentlig er, at folk arbejder længere.

13. marts 2012
FOA anbefaler sine privatansatte medlemmer at stemme ja ved urafstemningen om de nye overenskomster på det private område. ”Det er et magert resultat denne gang. Der skal ikke herske tvivl om, at det er blevet til i en krisetid. Så når vi nu anbefaler et ja, er det ikke et udtryk for, at der er tale om fortrinlige eller solide faglige resultater – snarere at vurderingen er, at resultatet er det bedst opnåelige denne gang. Det vil efter min mening ikke give et mærkbart bedre resultat, hvis vi først skal gennem en større krise i Forligsinstitutionen og så senere en konflikt, som mange vil have svært ved at se nytten af”, siger forbundsformand i FOA Dennis Kristensen. Det er forligsmanden, der afgør hvornår der skal stemmes om det samlede resultat, som kædes sammen i mæglingsforslaget. Mæglingsforslaget forventes at foreligge om en uges tid. Det fremgår af foa.dk.

Det lader til, at den nye seniorordning, som netop er kommet ind i langt de fleste overenskomster på det private arbejdsmarked, kan få store konsekvenser for pensionsopsparingen. Det fremgår af Politiken fra i går. Hvis en typisk 60-årig industriarbejder benytter den nye seniorordning i stedet for at gå på efterløn som 62-årig, ender han med 100.000 kr. ekstra på pensionsopsparingen, fordi han får den såkaldte efterlønspræmie. Men hvis industriarbejderen derimod vælger seniorordningen frem for at arbejde på fuld tid i de sidste fem år inden pensionen, går han glip af knap 130.000 kr. på den samlede pensionsopsparing, fordi han ikke indbetaler pension i de sidste fem år. Sådan ser beregninger ud, som Industriens Pension har lavet for DR Nyheder. Formand i Dansk Metal Thorkild E. Jensen erkender, at hvis man arbejder på fuld tid og indbetaler sine 12 pct. til pensionen, så er det absolut pensionsmæssigt det bedste. Spørgsmålet er, om helbredet kan holde til det, mener han. ”Det er ikke dem med fysisk overskud, der vil bruge seniorordningen – dem, der vælger ordningen, er fordi de ikke kan klare fuld tid”, siger han til P1 Morgen og tilføjer: ”Man skal kombinere det her med, at de også finder et lidt lettere arbejde på arbejdspladsen, sådan at den viden, de har, den bevarer arbejdspladsen.” Thorkild E. Jensen forventer altså, at seniorordningen bliver et alternativ for dem, der ellers ville have valgt at gå på efterløn. Seniorordningen vil gavne samfundsøkonomien, mener han, idet den vil øge arbejdsudbuddet.

12. marts 2012
FOA og busselskabet Arriva indgik fredag forlig for chaufførerne i selskabet. De stiger med 1,60 kr. i timen fra 1. marts i år og 1,85 kr. fra 1. marts næste år. Ved samme forlig blev forholdene for selskabets drifts- og kørselsledere forhandlet på plads. For dem stiger månedslønnen med 216,45 kr. både 1. marts i år og 1. marts næste år. Det skriver foa.dk. Forliget indeholder bl.a. også aftaler om seniorordning, uddannelse, tillidsrepræsentanter og forældreorlov, der også kendes fra andre forlig på de større områder. ”Det er ikke et tilfredsstillende resultat, men det var de vilkår, der var at forhandle under denne gang. I det mindste fik vi det samme hjem, som andre har fået”, siger formanden for FOA’s centrale teknik- og servicesektor Reiner Burgwald.

I fredags var Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og arbejdsgiverne fra Tekniq indkaldt til nye forhandlinger om VVS-overenskomsten i Forligsinstitutionen. Men trods forligsmandens gentagne opfordringer om at genoptage forhandlingerne måtte parterne efter fire timers snak og meningsudveksling atter konstatere, at der ikke var udsigt til et gennembrud i forhandlingerne. Sammenbruddet i forhandlingerne vil sandsynligvis betyde, at VVS-området bliver omfattet af forligsmandens samlede mæglingsforslag. Dermed skal medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet stemme om mæglingsforslaget og ikke deres overenskomst, når der senere bliver afholdt urafstemning om resultatet af forhandlingerne. Det fremgår af Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside.

Aftalen om seniorordninger, der blev indgået under dette års overenskomstforhandlinger, bliver en dyr affære for staten. Det viser beregninger fra Kraka i et nyt notat. Tænketanken vurderer, at den endelige regning kan ende på adskillige millioner. Det skriver Børsen. Seniorordningen giver mulighed for, at en industriarbejder fem år inden sin pensionsalder kan sænke sin arbejdstid, uden at den udbetalte løn falder. Det skyldes, at pengene til løn tages fra pensionsindbetalingen, som så bliver tilsvarende mindre. Gevinsten til industriarbejderen opstår, fordi en lavere privat pensionsindbetaling øger de offentlige ydelser som folkepension og efterløn. Derved dækkes en del af det hul, der et opstået ved at nedsætte sin arbejdstid. Krakas resultater viser, at det koster staten 23.000 kr. hver gang en industriarbejder vælger at nedsætte sin arbejdstid med fire timer om ugen i to år. ”Der er en risiko for, at det her kan blive en dyr fornøjelse for staten, fordi det kan tilskynde til, at du sænker din arbejdstid, og staten derved går glip at både skatteindtægter samt skal give dig mere i folkepension”, siger økonom i Kraka Jonas Zielke Schaarup. Hos DI, der har været med til at indgå aftalen, kan man ikke se, at seniorordningen vil koste i statskassen. ”Den her ordning giver den mulighed, at man kan fortsætte lidt længere mod så at være på mindre end fuld arbejdstid. Det er der rigtig mange, som ser som en attraktiv mulighed for at forlænge deres arbejdsliv”, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen.

Hos Teknisk Landsforbund er forventningen til de kommende trepartsforhandlinger, at en række af forringelserne på dagpengeområdet trækkes tilbage. TL-formand Gita Grüning mener, at retten til og mulighederne for efteruddannelse skal forbedres, så alle – uanset uddannelsesmæssig baggrund – reelt kan efteruddanne sig. ”Ved overenskomstforhandlingerne har fagbevægelsen strukket sig langt. Vi har vist samarbejdsvilje, og vi har gjort vores til at vende den økonomiske situation. Derfor forventer vi også, at regeringen vil komme med samme store samarbejdsvilje”, siger Gita Grüning til tl.dk.

10. marts 2012
Som den foreløbig første fagforening er 3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København klar til at sætte en ’stem nej’-kampagne i søen. Bestyrelsen er stærkt utilfreds med det resultat, der er kommet ud af forhandlingerne om nye overenskomster på byggeområdet, lyder det i en udtalelse fra fagforeningen. Det skriver Dagbladet Arbejderen. Nej'et er både en reaktion på de få lønkroner, der er udsigt til de næste to år, men nok så meget et svar til arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, der ifølge BJMF har afvist at gøre en indsats mod social dumping.

Fødevareforbundet NNF’s tillidsrepræsentanter fik den 1. marts fremlagt de 8 overenskomster, som forbundet har indgået forlig om gennem de sidste 14 dage. Et klart flertal af tillidsrepræsentanterne nikkede ja til forligene, skriver NNF.dk. ”I svære tider er det vigtigste at få et forlig forhandlet hjem – uden at sælge ud. Mens andre områder har solgt ud af deres arbejdstid og pensionsopsparing, så har vi holdt fast i vores goder. Og vi fik et resultat hjem. Derfor har jeg heller ikke nogen problemer med at gå hjem til mine kollegaer og anbefale dem at stemme "ja" til resultatet”, lyder det fra Lars Mose, der er tillidsrepræsentant på Danish Crown i Horsens.

9. marts 2012
Lønnen for uddannede ansatte i vikarbureauer inden for pleje og omsorg stiger med 1,19 pct. fra 1. marts i år og 1,2 pct. fra 1. marts næste år. Det er et af elementerne i det forlig, som FOA i aftes aftalte med arbejdsgiverne i Dansk Erhverv. De aftalte lønstigninger betyder fx, at vikarer, der er social- og sundhedsassistenter, får omkring 2 kr. mere i timen fra 1. marts i år. På andre områder, hvor lønnen aftales direkte ved de centrale overenskomstforhandlinger, stiger timelønnen kun med 1,60 kr. Forliget giver FOA bedre muligheder for at få lønoplysninger fra det enkelte firma, hvis man har mistanke om, at ansatte ikke får den rigtige løn. Det er desuden aftalt, at FOA og arbejdsgiverne sammen skal gøre en indsats, så bureauer, der ikke har overenskomst, får sværere ved at konkurrere på unfair vilkår. ”Det er fint, at vi nu sammen får sat fokus på løndumping. Vi hører til stadighed, at der er firmaer, der snyder på vægten, og vi har nu fået bedre muligheder til at rette op på det”, siger formanden for FOA’s social- og sundhedssektor, Karen Stæhr. Derimod indeholder vikarforliget ikke forbedringer på et område som fx pension. Det fremgår af foa.dk.

I dag er det lykkedes for DI og Byggegruppen i 3F at indgå forlig om Isoleringsoverenskomsten. Efter knap et døgns uafbrudte forhandlinger i Forligsinstitutionen brød forhandlingerne om overenskomsten ellers sammen onsdag morgen, men nu er parterne nået til enighed. Det skriver DI.dk. Af DI’s hjemmeside fremgår det også, at DI og Dansk Jernbaneforbund natten til onsdag indgik forlig om Jernbaneoverenskomsten for en 2-årig periode.

Ingen efterløn, halvering af dagpengeperioden og minimale lønstigninger. Lønmodtagerne har givet nok, lyder det fra fagbevægelsen. Fagbevægelsen kræver svar på, hvilke gulerødder regeringen kan tilbyde lønmodtagerne, når trepartsforhandlingerne begynder i foråret, skriver Politiken. "Vi er allerede kommet med en del ofre eller indrømmelser, så derfor er det på tide, at regeringen eller arbejdsgiverne giver noget igen, og det er vi spændt på at se til trepartsforhandlingerne", siger HK's formand Kim Simonsen til Newspaq. Udmeldingen bakkes op af bl.a. FOA og 3F, som undrer sig over, at regeringen kun stiller krav og ikke varsler gevinster over for lønmodtagerne. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn siger imidlertid, at lønmodtagerne må indstille sig på lave lønstigninger de kommende år af hensyn til Danmarks konkurrenceevne. Men den udmelding er skudt ved siden af målet, mener Kim Simonsen. "Det, vi kan konkurrere på i Danmark, er altså ikke lave lønninger. Vi skal konkurrere på, at vi har nogle dygtige folk, derfor skal vi have efteruddannelse og videreuddannelse på til trepartsforhandlingerne…", siger Kim Simonsen.

Landets VVS'ere og rørlæggere har indledt faglige møder og nedlagt arbejdet, skriver Avisen.dk. 800 medlemmer og 50 virksomheder har droppet arbejdet over hele landet, oplyser Blik og Rørarbejderforbundet i en pressemeddelelse. Baggrunden er sammenbruddet i forhandlingerne om en ny VVS-overenskomst. Her er frustrationerne over arbejdsgiverorganisationen Tekniq’s ultimative krav om fjernelse af værnebestemmelserne i overenskomsten store.

De it-ansatte får ingenting de næste to år, og forhandlerne har ikke lyttet til vores krav, lyder det fra HK-Landsklubben KMD, som anbefaler at stemme nej til OK-forliget. KMD repræsenterer 2600 ansatte i det tidligere Kommunedata. ”Det er noget talentløst makværk, vores forhandlere har underskrevet”, siger formanden for KMD, Erik Lykke Hansen, til Dagbladet Arbejderen. ”Forhandlerne har overhovedet ikke taget vores krav alvorligt. Ingen af de ting, vi havde stillet som krav på it-området – reallønssikring, bedre vagter og mulighed for virksomhedsoverenskomst – er med i den endelige tekst”, forklarer Erik Lykke Hansen. Selv den forhadte 50%-regel er der endnu, konstaterer han. Nej’et fra KMD følger udmeldingen fra HK’s brancheafdeling It, Medie og Industri i København. ”Jeg er fuld af taknemmelighed og beundring over den indsats, medlemmer og tillidsrepræsentanter har lagt for dagen, og jeg er dybt beskæmmet over resultatet, for alle disse aktiviteter til trods indgik CO-industri og Dansk Industri alligevel et overenskomstforlig uden bare en begyndende afvikling af 50%-reglen”, lød det fra formand Ulla Jeppesen på en generalforsamling i mandags.

I en udtalelse opfordrer Stilladsarbejdernes Landsklub til at stemme nej til forliget på byggeriets område. Det skriver Dagbladet Arbejderen. Stilladsarbejderne er ikke i tvivl om, hvem skurkerollen i årets overenskomstforhandlinger skal tilfalde. Det er alene Dansk Byggeri. ”Med deres ensidige afvisning af alle forslag om opstramning overfor ulovligt arbejde og uorganiseret arbejdskraft – både i forhold til udenlandske arbejdere og falske selvstændige – har de sendt et klart signal om, at de er ligeglade med forholdene på de danske byggepladser”, siger Thorkil Jansen, formand for Landsklubben. I protest gik omkring 100 stilladsarbejdere tirsdag morgen i aktion i Vejle mod falske selvstændige.

8. marts 2012
HK/Privat og HK/Handel har nu indgået forlig med DI for 15.000 ansatte i transport-, handel- og servicesektoren. Det skriver Børsen. "Forliget er stramt ligesom det første industriforlig. Men det er tilfredsstillende, at vi derudover har fået vederlag til vores tillidsrepræsentanter, og at vi får slået hul på 50%-reglen", siger faglig chef i HK/Privat Jesper Schmidt Sørensen og faglig chef i HK/Handel Kim Jensen. Alle de arbejdspladser, som ikke har en overenskomst på grund af reglen, får nu en særlig HK-talsmand. Samtidig får HK-afdelingerne ret til at kontakte den enkelte virksomhed med henblik på at få overenskomst trods 50%-reglen. Den nye overenskomst følger ellers i store træk forliget fra funktionærområdet mellem DI og HK/Co-industri.

SKAT, politiet og Arbejdstilsynet foretog i går den annoncerede aktion på bl.a. byggepladser i hovedstadsområdet for at afsløre virksomheder med uorden i papirerne. Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen mener, at aktionen er et positivt skridt. ”Dårligt arbejdsmiljø, moms, skat og misbrug af regler er det store problem. Ved ikke at betale skat og moms kan virksomheder tilbyde at udføre opgaver til en meget lav pris, og det kan kun løses ved myndighedernes indsats. Det løses ikke ved tredjepartsansvar eller afsavnstillæg”, siger Lars Storr Hansen til Licitationen – Byggeriets Dagblad. Sekretariatschef i BAT-kartellet Gunde Odgaard er også glad for, at der endelig sker noget med hensyn til myndighedernes indsats mod social dumping: ”Den nuværende regering har tydeligvis taget skeen i den anden hånd og fagbevægelsen er enig i, at der skal sættes effektivt ind mod social dumping. (…) Når myndighederne træder så voldsomt meget mere i karakter, vil vi udnytte det på vores del af arbejdsmarkedet til at intensivere vores opsøgende arbejde med eksempelvis 48 timers møder”. Ifølge EU-fagligt netværk førte aktionen bl.a. til, at 23 udenlandske virksomheder nu formentlig kan se frem til en bøde for manglende eller mangelfuld tilmelding til RUT-registret. ”Resultatet bekræfter jo, at det vi har sagt i årevis er rigtigt. Vi har længe presset på for at få myndighederne på banen. Det er helt nødvendigt for at beskytte velfærdssamfundet og for at forhindre, at vi ender med at have et arbejdsmarked som er delt op i et A og B hold”, lyder det fra formanden for Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Henrik Lippert.

Blik- og Rørarbejderforbundet regner med at blive kaldt til møde med arbejdsgiverne fredag, fremgår det af Avisen.dk. "Der vil vi selvfølgelig prøve at blive enige om noget, der minder om de andre overenskomster. Og hvis vi ikke kan det, så vil vi selvfølgelig gå ud blandt vores medlemmer og anbefale et nej til en mæglingsskitse, hvis ikke den varetager vores interesser", siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer oven på sammenbruddet i forhandlingerne om en ny overenskomst.

7. marts 2012
Danske Malermestre og Malerforbundet afsluttede natten til i går overenskomstforhandlingerne med et forlig, som begge parter betegner som smalt. Lønmodtagerne fik ikke opfyldt ønsker om nye værn mod de udenlandske virksomheder, der undergraver overenskomsten, mens arbejdsgiverne omvendt ikke fik indfriet ønsket om mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. ”Arbejdsgiverne ville ikke eller måtte ikke give noget for at beskytte vores overenskomst, og derfor har vi heller ikke givet noget. Der bliver derfor tale om ren vedligeholdelse, og det skal vi nu fortælle vores medlemmer var det bedst opnåelige”, siger Rasmus Gunnarson, næstformand i Malerforbundet. Han tilføjer: ”Jeg synes, vi har udvist ansvarlighed, for ingen er interesseret i en konflikt i den nuværende situation, mens jeg ikke synes arbejdsgiverne har vist den samme ansvarlighed”. Parterne er enige om, at den udenlandske arbejdskraft giver store udfordringer, men er uenige om midlerne til at mindske problemet. Fra Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre, lyder det: ”Et akkordafsavnstillæg, som foreslået, vil kun gøre konkurrenceevnen ringere og gøre det endnu svære at organisere den udenlandske arbejdskraft. Vi mener desuden, at en væsentlig del af løsningen skal komme som oprustning af den offentlige kontrol”. I forhandlingerne nåede de to parter dog til enighed om en ny forenklet prisliste, der skal træde i kraft 1. september.

Et forlig for de privatansatte pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er nu på plads, skriver foa.dk. I dag skal man være 23 år, før man får indbetalt til pension, hvis man arbejder som pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i en privat daginstitution. Men fra 1. maj sænkes grænsen til 21 år. Det er et af elementerne i det forlig, som FOA indgik sent mandag aften for de private daginstitutioner, der er med i arbejdsgiverorganisationen DI. Forliget betyder bl.a. også, at timelønnen sættes op med 1,60 kr. i år og 1,85 kr. næste år. Aften- og nattillægget hæves desuden med 1,4 pct. i år og næste år. Som på andre områder på det private arbejdsmarked indføres der en seniorordning, hvor den enkelte kan vælge at købe sig til ekstra fridage mod at gå tilsvarende ned i pensionsindbetaling. Det bliver muligt fra det tidspunkt, hvor man er fem år fra folkepensionsalderen. Forliget indeholder også aftaler om mere fleksibel forældreorlov og kompetenceudvikling. Desuden kan en institution fremover udbetale den særlige 1 pct.-opsparing med lønnen til timelønnede.

Også Danske Slagtermestre (DSM-Industri) og Fødevareforbundet NNF har netop indgået aftale om en ny overenskomst. Tirsdag formiddag kunne de to parter skrive under på aftalen. Det fremgår af nnf.dk. ”Resultatet afspejler situationen på arbejdsmarkedet, og de øvrige forlig, der er blevet indgået. Samtidig mener jeg, det giver både en sikkerhed for beskæftigelse og lønstigninger samt øger trygheden”, siger forbundssekretær i NNF Tage Arentoft. Også Danske Slagtermestre bakker op om resultatet: ”Vi har nogle politikere, som bliver ved med at vælte nye udgifter ind over virksomhederne, så det er helt afgørende, at vi så i det mindste kan holde lønudgifterne i ro. Og det kan vi med denne nye overenskomst”, fastslår formand Leif Wilson Laustsen. Han er glad for, at Fødevareforbundet NNF har udvist forståelse for virksomhedernes situation.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for landets VVS'ere og blikkenslagere er brudt sammen. Natten til onsdag måtte forhandlingsparterne fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og arbejdsgiverne i Tekniq konstatere, at der ikke længere var udsigt til et gennembrud i forhandlingerne, og parterne er derfor gået hver til sit. Det fremgår af Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside. Flere områder skilte parterne, men uenigheden var særlig udbredt på bestemmelserne, som sikrer de ansatte den rette løn under akkord. Her var arbejdsgiverne mødt frem til forhandlingerne med ultimative krav. ”Arbejdsgivernes krav om afskaffelse af overenskomstens værnebestemmelser vil ikke alene medføre et betydeligt løntab for vores medlemmer, det vil også åbne døren til social dumping på vid gab. Vi har deltaget konstruktivt i forhandlingerne, og kommet med flere løsningsforslag til, hvordan vi kan sikre danske arbejdspladser. De er alle blevet afvist af arbejdsgiverne, og derfor var det formålsløst at forhandle videre”, siger Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Max Meyer. Parterne har ikke aftalt nye møder, og derfor overgår forhandlingerne nu til Forligsinstitutionen.

Nu gennemfører Arbejdstilsynet, SKAT og politiet den første landsækkende aktion mod social dumping. Udenlandske virksomheder og arbejdere, der undergraver det danske arbejdsmarked, bliver i dag set efter i sømmene, skriver 3f.dk. Medarbejdere fra de tre myndigheder vil uanmeldt kontrollere forholdene på en række virksomheder i forskellige brancher over hele landet. Især vil mange arbejdspladser i hovedstadsområdet, hvor koncentrationen af udenlandske håndværkere traditionelt har været størst, få besøg. Det skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse. Aktionen tager afsæt i finanslovsaftalen for 2012, som sikrer 65 millioner kroner til kampen mod social dumping. "Dagens aktion er den første fællesaktion i det styrkede myndighedssamarbejde, der skal bekæmpe social dumping. Det er afgørende, at vi får styr på forholdene på det danske arbejdsmarked, så danske lønmodtagere ikke oplever, at de bliver underløbet af udenlandske medarbejdere", siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Skatteminister Thor Möger Pedersen kalder det en central politisk opgave at sikre, at danske virksomheder ikke skal slås med unfair konkurrence fra udenlandske virksomheder. Aktionen i dag er den første i en række af både landsdækkende og lokale aktioner, de tre myndigheder vil gennemføre i 2012 og 2013.

6. marts 2012
Dansk Erhverv, HK/Handel og HK/Privat blev i går eftermiddag enige om en ny overenskomst for 25.000 kontor- og lageransatte. Dermed faldt den sidste af de store overenskomster på plads. Det skriver Avisen.dk. Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn er specielt tilfreds med, at aftalen er økonomisk ansvarlig: ”I lighed med de øvrige overenskomster er der tale om en økonomisk ansvarlig aftale, som vil være med til at styrke konkurrenceevnen og dermed bevare arbejdspladser i virksomhederne. Desuden er det lykkes at bevare fleksibiliteten i overenskomsten, hvilket også vil bidrage positivt til konkurrenceevnen", siger han. Fra HK lyder det: "Vi er tilfredse med resultatet, selvom det er meget stramt – især uddannelsesbestemmelserne og muligheden for at vælge flere tillidsrepræsentanter. Desuden har vi taget flere skridt for at komme 50%-reglen til livs, også i forhold til industriforliget", siger formand for HK/Handel Jørgen Hoppe og formand for HK/Privat Simon Tøgern i en fælles udtalelse. Forliget indeholder blandt andet en etablering af uddannelsesambassadører, der skal tage rundt på arbejdspladser og inspirere til øget efteruddannelse. HK og Dansk Erhverv har desuden aftalt månedlige møder, hvor problemstillingerne med 50%-reglen skal drøftes. Medlemmerne kan også se frem til en forhøjelse af pensionsbidraget under barselsorlov. Desuden starter pensionsopsparingen nu allerede fra de ansatte er 18 år (mod tidligere 20 år).

3F og DI/SBA er nu blevet enige om en ny overenskomst for medarbejdere i privatejede kantiner, skriver 3f.dk. Landets kokke, opvaskere og smørrebrødsjomfruer med job i private kantiner får bl.a. en mere fleksibel barselsordning og en højere betaling under barslen. ”Vi har længe kæmpet for en mere fleksibel barselsordning, fordi det var svært for fædrene at få holdt barslen”, siger forhandlingssekretær for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Birgit Petersen. Med den nye overenskomst får forældrene ret til at gemme 11 ugers betalt barsel i op til ét år efter fødslen. Tidligere skulle de 11 ugers barsel holdes i umiddelbar forlængelse af de første 14 ugers barsel. Samtidig er betalingen i de 11 uger steget fra 130 til 135 kr. i timen. Et vigtigt punkt i forhandlingerne for 3F var at få indført en sundhedsordning. ”Det er noget mange har efterspurgt, så det er vi også tilfredse med, er lykkedes”, siger Birgit Petersen. Lønstigningerne er de samme som de øvrige overenskomster inden for samme felt. I år stiger lønnen 1,60 kr. og næste år 1,85 kr.

Mandag aften blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat indgået aftale om fornyelse af IT-overenskomsten for en 2-årig periode. IT-overenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Det fremgår af danskerhverv.dk.

Topforhandlerne fra 3F og andre byggefagforeninger er ikke alene om at være skuffede over Dansk Byggeris afvisning af en styrket indsats mod social dumping. Også arbejdsgiverne i Dansk Håndværk havde forventet nye stramninger i overenskomsterne. Det skriver 3f.dk. ”I Dansk Håndværk havde vi håbet, at byggebranchen kunne stå sammen omkring bekæmpelse af social dumping. Det må vi desværre konstatere ikke kan lade sig gøre. Man må spørge sig selv, hvem der har interesse i ikke at bekæmpe social dumping”, siger direktør Erik Møbius fra Dansk Håndværk. De små og mellemstore virksomheder vil få det svært, når de konstant bliver undergravet af social dumping og ulige konkurrence, mener Erik Møbius. ”Kursen i forliget kan betyde, at vi ender med nogle store virksomheder i byggeriet, der primært bruger udenlandsk arbejdskraft”, forudsiger han. Om kritikken fra Dansk Håndværk siger administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen: ”Vi kunne godt have ønsket at gå længere med arme og ben-virksomheder. Men vi ville ikke gå så langt som det makværk, Dansk Håndværk har lavet i deres overenskomst.”

Der er nu indgået forlig på næsten alle de store overenskomstområder. Det betyder, at flere end 77,5 pct. af lønmodtagerne på DA/LO-området er omfattet af forlig. På DI's område er forligsprocenten på 88,5. Forligsmanden opfordrer alle overenskomstparter, der endnu ikke har opnået forlig, til at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen på egen hånd. Forligsinstitutionen skal senest onsdag den 7. marts kl. 14.00 orienteres om status for de overenskomster, hvor der endnu ikke er indgået forlig. Parter, der på dette tidspunkt ikke har indgået forlig, vil blive indkaldt til forhandling. Det fremgår af DI.dk.

5. marts 2012
Som andre faggrupper på det private arbejdsmarked kan 21.000 elektrikerne også se frem til små lønstigninger. Dansk El-Forbund og arbejdsgiverne i Tekniq - Installatørernes Organisation, har søndag aften 4. marts aftalt ny to-årig overenskomst for 21.000 elektrikere og lærlinge, skriver Ritzau. Resultatet er, at elektrikerne får 1,35 kroner mere i timen både i år og næste år. Genebetalingerne stiger med 1,4 procent begge år. Samtidig er parterne enedes om en seniorordning, der kan udmøntes i nedsat arbejdstid eller flere fridage. Formanden for Dansk E-Forbund Jørgen Juul Rasmussen er tilfreds. ”Det forlig, vi har indgået, er i lighed med andre forlig i år et slankt økonomisk forlig. Men det er alligevel fornuftigt samlet set, og der er nogle klare forbedringer for elektrikerne i det”, siger Jørgen Juul Rasmussen i en kommentar. El-formanden glæder sig over, at det også er lykkedes at få stærkere værktøjer til at arbejde på udfordringer mod social dumping. Arbejdsgiverne er også tilfredse, fordi den styrker konkurrenceevnen. ”Aftalen ligger på et ansvarligt niveau og giver grundlag for en lav omkostningsudvikling og forbedret konkurrenceevne. Og det har været helt afgørende for os”, siger formand for Tekniq, Søren Skræddergaard. Elektriker-overenskomsten kom i hus, efter parterne to gange tidligere har måttet forlade forhandlingsbordet uden at opnå enighed.

Søndag 4. marts om aftenen kom nye overenskomster på plads for landets 10.000 bybus- og rutebilchauffører, skriver Fagbladet 3F. Det er 3F's Transportgruppe og DI's arbejdsgiverforening for kollektiv trafik (AKT), der har indgået aftalerne, og de følger de øvrige forlig, der er indgået på transportområdet. Det betyder, at der indføres ny seniorordning, pension til unge og 14 dages ekstra opsigelsesvarsel, hvis tiden bruges på uddannelse. Og så stiger timelønnen 1,60 kroner i 2012 og 1,85 kroner i 2014. De nye overenskomster sikrer endvidere, at det fremover er arbejdsgiverne, der skal betale, når chauffører skal på lovpligtig uddannelse. Det sparer hver enkelt chauffør for godt 5.000 kroner hver femte år. Der er to overenskomster, der dækker buschaufførerne. Landsoverenskomsten, der gælder chauffører i provinsen. Og Tillægsoverenskomsten, der dækker ansatte i Storkøbenhavn. Begge får nye regler om pauser: ”På tillægsoverenskomsten og i de større byer på landsoverenskomsten er der aftalt et nyt sæt pauseregler, som parterne lokalt kan aftale at indføre. De giver altid mindst 15 minutters pause senest efter 4,5 timers arbejde. Og der er fortsat 45 minutters betalt pause i vagten”, siger Jan Aage Hansen, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Som en ekstra detalje er det nu aftalt, at buschauffører altid får en ny komplet uniform, når der sker virksomhedsoverdragelse af ansatte.

Den 4. marts blev der også mellem DTL's arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået aftale om fornyelse af Transportoverenskomsten for en 2-årig periode. Overenskomsten blev underskrevet af Jørgen Aarestrup Jensen, 3F Transport og formanden for DTL's arbejdsgiverforening, Jørgen Egeskov. Transportoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Overenskomsten er således ikke endeligt vedtaget endnu, hvorfor virksomheden skal følge den gældende Transportoverenskomst for 2010-2012 frem til, at mæglingsforslaget er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2012, når overenskomsten er endeligt vedtaget. Overenskomsten følger ellers for en stor del de andre forlig, der er på plads på transportområdet.

Hvad der ikke lykkedes for fagbevægelsen at komme igennem med på DA-området, er lykkedes i overenskomsterne med DS Håndværk & Industri, som hovedsagelig organiserer små og mellemstore virksomheder. Som en nyskabelse afsættes der en særlig pulje til at styrke den danske aftalemodel, som organisationerne på begge sider af bordet får andel i. ”Vi har forhåbentlig slået hul på noget, der kan udvikle sig også på andre overenskomster”, siger Stig Søllested, forbundssekretær i Blik-og Rørarbejderforbundet, som sammen med 3F og Dansk Metal har indgået overenskomsten for de timelønnede i DS Håndværk & Industris i alt cirka 2.250 medlemsvirksomheder, heraf et lille hjørne af byggebranchen i form af godt 1.000 vvs-virksomheder. ”Det er en konsekvens af en stadig mere globaliseret verden, hvor der skal gøres en aktiv indsats for at bevare og styrke den danske model”, siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. Puljen skabes af, at virksomhederne indbetaler fem øre pr. præsteret arbejdstime til puljen. Efterfølgende kan organisationerne benytte pengene fra puljen til forskellige aktiviteter, som kan siges at styrke den danske model - blandt andet arbejdet med at tegne nye overenskomster. Fagforbundene får 60 procent, DS Håndværk & Industri 40 procent af pengene, som i første omgang er beregnet til at blive omkring en million kroner årligt. ”Det er en spæd start, men det er ret fantastisk, at vi har kunnet lave dette gennembrud. Det er et grundlæg-gende godt princip, at alle, der får glæde af overenskomstens bestemmelser, også er med til at betale. Når det har kunnet lade sig gøre skyldes det, at DS Håndværk & Industri er en mindre arbejdsgiverorganisation, som kan lave selvstændige aftaler og ikke er bundet og presset af DA”, siger Stig Søllested.

Forligene mellem HK/ Privat og Bilfærgernes Rederiforening er kommet på plads. De to nye overenskomster gælder for HK-ansatte på land og på vand. Der er forhandlet for ansatte på vandet, Dansk International Skibsregister ( DIS), og ansatte på land, Dansk Almen Skibsregister ( DAS). ”Resultatet er smalt, men tilfredsstillende i en tid hvor økonomien er stram”, siger faglig sekretær Helle Lindgreen fra HK/ Privat til Frederiksborg Amtsavis.

Endelig blev der også indgået forlig om en ny overenskomst for 4.000 trykkere og bogbindere. Forliget er indgået mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Grafisk Arbejdsgiverforening på den ene side og HK/ Privat samt 3F på den anden side. Aftalen følger i hovedtræk forliget i industrien, skriver Ritzau.

2. marts 2012
HK/Handel og Benzin og Oliebranchens Arbejdsgiverforening er blevet enige om en ny overenskomst. Det skriver Avisen.dk. I alt er cirka 500 servicestationer omfattet af aftalen. Ifølge aftalen kan medarbejderne se frem til en lønstigning på 1,35 kr. i år og til næste år. Derudover stiger deres særlige servicestationstillæg med 1,4 pct. i år og næste år. Arbejdsgiveren skal tillige øge deres bidrag til den arbejdsgiverbetalte pension med 0,1 pct. fra 2014. Overenskomsten indeholder også en forbedring på uddannelsesområdet for de ansatte. Fremover kan alle med mindst fire års ansættelse blive faglærte via en merituddannelse. Kurset tager fem uger, hvor medarbejderne får fuld løn, som finansieres igennem kompetencefonden. HK/Handel er tilfreds med aftalen. "Vi har fået væsentlige forbedringer på uddannelsen, og så har vi skabt mulighed for at arbejdsgiverdelen af pensionen kan stige, uden at vores del følger med", siger formand for HK/Handel Jørgen Hoppe.

Falck og 3F's Transportgruppe har fået ny overenskomst på plads for 4.000 reddere, skriver 3f.dk. ”Som på andre områder er det ikke gyldne tider, når det gælder lønnen. Men det er lykkedes at hæve både genetillæg og kvalifikationstillæg. De stiger med 1,4 pct. i både 2012 og i 2013”, siger Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Reddernes overenskomst indeholder bl.a. en seniorordning, nedsat alder for indbetaling af pension, forsøgsordning om ny aftale for sygetransport og nye regler for løst ansatte. Overenskomsten følger ellers for en stor del de andre forlig, der er på plads på transportområdet.

Det lykkedes ikke at komme igennem med nye værktøjer til at bekæmpe social dumping i det forlig, som i denne uge blev indgået for byggeriet. Derfor er der brug for faglig oprustning i kampen mod social dumping, mener Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København. ”Nu er det selvfølgelig helt op til arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvad de vil. Men for os er der ikke noget at være begejstret over med dette forlig. Reelt er vi ikke kommet et eneste skridt videre i bekæmpelsen af social dumping”, udtaler Anders Olesen om det nye forlig til EU-fagligt netværk. Han mener, at det er en dybt uansvarlig linje, arbejdsgivernes top har lagt frem i forhandlingerne. ”…selv om mange små og mellemstore mestre dagligt oplever, at udenlandske firmaer løndumper dem ud af markedet, så giver dette forlig dem lige så lidt opbakning fra storentreprenørerne til at bringe orden i deres del af branchen, som forliget giver os til at bekæmpe de ulige vilkår, vores medlemmer hver eneste dag oplever fra firmaer, som underbetaler vores udenlandske kolleger”, siger Anders Olesen.

Læg murerskeen eller hammeren fra dig, og vis dit pas eller sygesikringsbevis. Sådan lyder kravet fra regeringen til danske byggepladser, hvor firmaer nu også skal tvinges til at vise CVR-numre og logo. Det skriver Ugebrevet A4. Regeringen sender oven på de afsluttede forhandlinger i byggeriet et forslag i høring, der skal afhjælpe problemerne med østeuropæere, der underbyder dansk arbejdskraft. "Det her er konkrete værktøjer, som både Skat og fagbevægelsen har efterspurgt længe", siger skatteminister Thor Möger Pedersen til Ugebrevet A4. Han vil opkræve bøder på helt op til 22.500 kr. fra firmaer, der gentagne gange bryder de kommende regler. Både lønmodtagerne og arbejdsgiverne i byggeriet er positive. "Jeg havde ikke turdet håbe på, at de ville gå så langt", siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3F’s Byggegruppe. Hos Dansk Byggeri har man ikke noget imod, at arbejdsgiverne bliver set i kortene. "En øget kontrol, der kan komme unfair konkurrence samt sort og ulovligt arbejde til livs, er vi som udgangspunkt ganske positive overfor", siger Torben Liboriussen, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Han mener dog, at forslaget om, at arbejdsgiverne skal skilte foran byggepladserne, giver bedst mening på afskærmede eller indhegnede byggepladser, da det ellers kan være en åben invitation til tyveknægte.

Danmark kommer i løbet af få år til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det får nu HK og Dansk Metal til at kræve uddannelse sat højt på dagsordenen, når fagbevægelsen, arbejdsgivere og regeringen mødes til trepartsforhandlinger i løbet af foråret. Det fremgår af danskmetal.dk. De to forbund lancerer en plan med fire punkter: Videreuddannelse skal være billigere; arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) skal udvikles, så systemet bliver for alle; praktisk og teoretisk erfaring skal godskrives på videregående uddannelser; og lønmodtagere skal kunne få en enkel, overskuelig og uafhængig vejledning om, hvordan de kommer videre i uddannelsessystemet. Planen skal få 30.000 ufaglærte og 151.000 faglærte lønmodtagere længere op på uddannelsesstigen de næste 10 år – med fuld løn betalt af arbejdsgiveren, mens de er på skolebænken. Til Jyllands-Posten siger formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen: ”Det er et ambitiøst mål, men jeg mener ikke, det er for ambitiøst. Det er vigtigt at sætte barren rigtig højt, og det er vores opgave at fortælle, hvad der er behov for”. Hos HK mener formand Kim Simonsen, at målet med det dobbelte uddannelsesløft for i alt 181.000 lønmodtagere vil give plads til flere på arbejdsmarkedet og tage højde for den demografiske udvikling. Ifølge Jyllands-Posten møder planen dog modstand internt i fagbevægelsen. Hos 3F vil man hellere bruge flest muligt penge på at løfte de ufaglærte, da der er bedre samfundsøkonomi i den indsats, lyder det fra Per Christensen, forbundssekretær i 3F.

1. marts 2012
Dansk Byggeri og 3F indgik i nat en overenskomstaftale for 70.000 bygge- og anlægsarbejdere. Dermed er den sidste af de store overenskomster på plads. Forliget lægger sig op af de tidligere indgåede overenskomster på industriens område. Af bl.a. 3f.dk fremgår hovedtrækkene i den nye toårige overenskomst:
- Mindstelønnen forhøjes med 2 x 1,35 kr.
- Prislister og minutfaktor forhøjes med 2,5 pct.
- Alle genetillæg forhøjes med 2 x 1,4 pct.
- Specialtillæg forhøjes med 2 x 1,4 pct.
- Lærlinge får forhøjet timelønnen med 2 x 2,25 pct.
- Løn under sygdom forhøjes med 3 kr. i timen fra 133,50 kr. til 136 kr.
- Frivillig seniorordning. Fem år før folkepension kan pensionsbidraget opspares på SH-kontoen og bruges til ekstra feriefridage.
- Forbedringer i sundhedsordningen med hurtig diagnosticering.

Både 3F og Dansk Byggeri måtte ifølge Avisen.dk slække på kravene for at få enderne til at mødes. Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen kalder den nye aftale for ansvarlig og fremadrettet, idet den forbedrer branchens konkurrenceevne. Men han lægger ikke skjul på, at man havde satset på mere i forhold til både udenlandsk arbejdskraft og fleksibilitet. ”…vi må konstatere, at det ikke lykkedes at finde løsninger, der kan supplere de succesfulde 48-timers møder, som vi fandt sammen om for to år siden. Der har været for stor afstand, når vi i den givne situation også må imødekomme danske virksomheders konkurrenceevne”, udtaler Lars Storr-Hansen på DanskByggeri.dk. Dansk Byggeri måtte gå med til en forholdsvis høj lønstigning til lærlinge, skriver Avisen.dk. "Det lå i forliget fra DI, og derfor har det været umuligt at forhandle ned. Men vi synes, det er ærgerligt at give så store lønstigninger til lærlinge i en periode, hvor vi gerne vil have flere lærlinge, og hvor der er mangel på praktikpladser på grund af den lave aktivitet i branchen", siger Lars Storr Hansen. Ifølge Avisen.dk er Dansk Byggeri dog godt tilfreds med at have undgået 3F’s hovedkrav omkring udenlandsk arbejdskraft. 3F havde blandt andet sat næsen op efter en højere grad af overenskomstdækning af udenlandske arbejdstagere. Hos 3F fastslår formand for byggegruppen Peter Hougård Nielsen, at de økonomiske rammer for forliget hører til i den beskedne ende. Han mener dog, at resultatet er det bedst mulige i den givne situation: ”Der er kommet nogle forbedringer ind i overenskomsterne. Generelt flugter forliget resultaterne fra de andre forlig, der er indgået på det private arbejdsmarked”, siger han til 3f.dk. Men Peter Hougård Nielsen understreger også, at han langt fra er tilfreds med aftalen. "Vi må blot konstatere, at Dansk Byggeri og 3F ikke har samme opfattelse af, hvordan man styrker overenskomstdækningen og dermed den danske model", udtaler han i en pressemeddelelse. Han er ikke imponeret over modpartens vilje til at løse byggeriets udfordringer med social dumping og unfair konkurrence, fremgår det af 3f.dk: ”Vi står over for nogle store problemer med udenlandsk arbejdskraft, der rammer store dele af byggeriet. I forhandlingerne har vi forgæves foreslået konkrete løsninger”. Når lønmodtagersiden alligevel har valgt at give efter for Dansk Byggeris ønsker, er det fordi man ikke ønsker at kaste medlemmerne ud i en storkonflikt på et tidspunkt, hvor de økonomiske konjunkturer inden for byggeriet er så dårlige, fremgår det af Avisen.dk.

Arbejdsgivere skal give 14 dages ekstra løn, hvis de vil afskedige tillidsrepræsentanter på kartonnage-, papir- og plastvirksomheder. Det sikrer en ny overenskomst mellem 3F, HK/Privat og DI. Natten til torsdag kom den nye aftale for godt 2.000 arbejdere i emballage- og plastindustrien på plads, skriver 3f.dk. Aftalen betyder, at tillidsfolk nu er oppe på at have 56 dages længere opsigelsesvarsel end almindelige ansatte i branchen. Der er også kommet mere fleksibilitet for skifteholdsarbejdere. Nu kan hele tillægget for at arbejde aften eller nat sættes ind på en konto, og den kan så bruges til ekstra ferie eller ekstra fridage. ”Alt i alt er jeg godt tilfreds med aftalen. Den læner sig op af forliget på Industriens Overenskomst. Men vi har alligevel fået en række ekstra indrømmelser. Som betaling for dette har vi også måtte indfri nogle af arbejdsgivernes krav. Nu bliver det muligt at sende medarbejdere på arbejdsfordeling”, siger forhandlingssekretær i 3F's Industrigruppe Peter Andersen til 3f.dk.

FOA’s overenskomstforhandlinger for vikaransatte på social- og sundhedsområdet går ind i den afsluttende fase. ”Vi er tæt på”, lyder det fra FOA’s viceforhandlingschef Jakob Bang om muligheden for et forlig. FOA mødtes i går med vikarbureauernes arbejdsgiverforening under Dansk Erhverv. Løndelen er ikke faldet på plads endnu, men det regner Jakob Bang med vil ske ved næste møde, der finder sted på næste torsdag. Et af de store emner er, hvordan man sikrer området imod unfair konkurrence fra vikarfirmaer, der ikke overholder overenskomsten. Her forventer Jakob Bang, at man laver en aftale, som forpligter parterne til at tage affære, når man opdager et firma, der snyder på vægten. Det skriver foa.dk.

29. februar 2012
Den Grønne Gruppe i 3F har nu indgået forlig om en ny overenskomst med Danske Anlægsgartnere. Den nye toårige overenskomst for anlægsgartnere samt ansatte på golfbaner og inden for indendørs beplantning rummer blandt andet højere løn, større tryghed ved fyring og forbedrede regler for nybagte forældre. Det skriver 3f.dk. ”Det er et magert, men tilfredsstillende resultat. Vi har ikke betalt for overenskomstens forbedringer med øget fleksibilitet til arbejdsgiverne. Forliget er fuldt ud på højde med nye overenskomster i andre brancher”, siger Peter Kaae Holm, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F. Lønstigningerne i overenskomsten ligger helt på linje med den nye overenskomst for landets chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere. Med den nye overenskomst kan anlægsgartnerne bl.a. få fuld løn under sygdom, når de har været ansat i seks måneder – tidligere var det otte måneder. Lønnen under barsel stiger fra godt 135 kr. i timen til godt 140 kr., og samtidig vokser pensionsindbetalingen til kvinder på barsel. Derudover bliver det opsigelsesvarsel, som arbejdsgiverne skal give ved en eventuel fyring af en medarbejder, forlænget med en uge. Arbejdsgivernes indbetaling til kompetencefondene bliver desuden stærkt forøget. ”Anlægsgartnere er heldigvis generelt gode til at efteruddanne sig. Og jeg er meget glad for, at vores medlemmer nu får mulighed for et yderligere løft, når det gælder uddannelse”, siger Peter Kaae Holm.

HK/Privat og installatørorganisationen Tekniq blev enige om ny overenskomst for el- og vvs-installatørerne sent i aftes. Det skriver DR.dk. Den nye overenskomst, der dækker 2.000 medarbejdere, rummer en hel fridag juleaftensdag og bedre elevlønninger. Overenskomsten indebærer også bedre forældreorlov ved barsel, pensionsindbetalingerne starter allerede ved 18 år mod tidligere 20 år, og der er forbedrede seniorordninger. I øvrigt er industriforliget fulgt på flere punkter. ”Det er en smal løsning, men vi er efter omstændighederne tilfredse med resultatet”, siger Vibeke Ansbjerg, faglig sekretær i HK/Privat.

I går morges indgik 3F’s Transportgruppe og DI et forlig om en ny ATL-overenskomst efter mere end 24 timers uafbrudte forhandlinger. Det fremgår af atl.di.dk. Forliget indeholder mange af de samme punkter som fællesoverenskomsten på transportområdet, der kom på plads i sidste uge. ATL-overenskomsten rummer bl.a. en styrkelse og udbygning af uddannelsesfonden. Der indføres en seniorordning med reduceret arbejdstid for personer med højst fem år til folkepensionsalderen. Overenskomstens bestemmelser om at imødegå løndumping er gjort permanente, og samtidig er procedurerne for hurtig behandling af sager, hvor der er mistanke om løndumping, strammet op. Branchedirektør i ATL Anne Windfeldt Trolle er tilfreds med overenskomsten: ”Det er lykkedes os at komme igennem med så lille en omkostningsforøgelse for virksomhederne som muligt. Branchen er under hårdt pres, hvorfor det har været afgørende ikke at lægge yderligere pres på vores konkurrenceevne.”

Tirsdag morgen mødte topforhandlerne fra Dansk Byggeri og 3F op hos forligsmand Asbjørn Jensen for at give ham en orientering om forhandlingerne om nye overenskomster for byggeriet. Fredag formiddag mødes forhandlerne igen hos forligsmanden for at give en ny orientering. ”Vi har orienteret forligsmanden om problemerne og starter med at lægge en slagplan for forhandlingerne i morgen klokken 12 hos Dansk Byggeri. Status er den samme, som da vi i sidste uge tog en tænkepause. Der ser ikke umiddelbart ud til at være nogen åbninger”, udtalte Kim Lind Larsen, næstformand for 3F’s Byggegruppe, i går. Det er de kendte problemer med unfair konkurrence og udenlandsk arbejdskraft samt arbejdsgivernes krav om større fleksibilitet, der står i vejen for et forlig om nye overenskomster. Det fremgår af Avisen.dk.

Overenskomstforhandlingerne på kantineområdet er efter knap 14 timers forhandlinger suspenderet til på mandag. Det skriver 3f.dk. Grunden til pausen er helt udramatisk, oplyser forhandlingssekretær fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration Birgit Petersen: ”Det handler om, at vi har forskellige komplicerede udregninger, som vi skal have kigget på”, siger hun. Når forhandlingerne først genoptages mandag, skyldes det, at det skal koordineres i forhold til de mange andre forhandlinger, som er i gang parallelt med forhandlingerne om kantineoverenskomsten. Kantineoverenskomsten omfatter 5.000-10.000 ansatte i privatdrevne kantiner.

28. februar 2012
Sent i går aftes blev der indgået forlig om en ny overenskomst for den private rengøringsbranche. Det fremgår af 3f.dk. Den nye overenskomst indeholder blandt andet en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning til rengøringsmedarbejderne. ”Rengøringsarbejde er et af de fysisk mest krævende job. Vi er derfor godt tilfredse med, at det er lykkedes os at sikre rengøringsmedarbejdere ret til en sundhedsordning”, siger formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen. Hun er også glad for, at der er kommet bedre værktøjer til at bekæmpe social dumping. Serviceoverenskomsten giver i forvejen mulighed for, at de faglige organisationer kan få udleveret lønoplysninger, hvis der er mistanke om underbetaling, sort arbejde eller lignende. Den nye overenskomst går skridtet videre og indfører omvendt bevisbyrde til arbejdsgiveren. ”Hvis vi finder én sag, hvor tingene ikke er, som de skal være, er det fremover arbejdsgiveren som skal bevise, at der kun er tale om en enkeltstående sag, og at det ikke er et generelt problem i selskabet”, siger Tina Møller Madsen. Hos arbejdsgiverne er der også tilfredshed med overenskomsten. ”Overenskomstfornyelsen understøtter en konkurrenceevne i et stærkt konkurrenceudsat erhverv. Samtidig har vi sammen med lønmodtagersiden sendt et stærkt signal om en øget opmærksomhed omkring tillidsrepræsentantens rolle og det forbyggende i sundhedsordningen”, siger personalejuridisk chef i DI Niels Grøn Fabech. Serviceoverenskomsten hører til normallønsområdet, og lønstigningerne er derfor de samme som i de andre overenskomster på samme område – dvs. en stigning på 1,60 kr. i år og 1,85 kr. til næste år.

DS Håndværk & Industri indgik i går en ny overenskomst med Teknisk Landsforbund, fremgår det af tl.dk. Parterne har i fællesskab haft fokus på virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmulighederne for medarbejderne. Vi har således skabt nogle gode fleksible ordninger i en økonomisk ansvarlig overenskomst, lyder det fra parterne. Den nye overenskomst indeholder bl.a. øgede muligheder for kompetenceudvikling, også i opsigelsesperioden, og en ny fleksibel seniorordning.

I den nye overenskomst for hotel- og restaurationsbranchen er der garanti for, at alle lige fra opvaskere til kokke får mindst 216,45 kr. i lønstigning om måneden. Det skriver 3f.dk. I modsætning til flere andre overenskomstforlig må arbejdsgiverne nemlig ikke modregne lønstigningen i det personlige tillæg til kokke, tjenere, opvaskere og smørrebrødsjomfruer. ”Da der kun gives beskedne lønstigninger i år, var det ekstra vigtigt for os at sikre, at arbejdsgiverne ikke kan modregne lønstigningen i det personlige tillæg. Vi ønskede, at alle skulle have en del af stigningen. Det fik vi arbejdsgiverne med på. Det er ikke sket siden 1993”, siger John Frederiksen, næstformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Han fortsætter: ”En af grundene til, at vi gik efter at sikre reelle stigninger til alle, var, at der ikke er samme tradition i vores branche som i industrien for at forhandle løn ude på arbejdspladserne. Der er nogle, der klarer sig bedre end andre inden for vores fag, men ikke alle er lige gode til at sikre sig lønstigninger”.

DA forhindrer åbenhed i malerbranchen, lyder det fra både Danske Malermestre og Malerforbundet. De to parter var ellers blevet enige om at indføre obligatoriske ID-kort for hele malerbranchen. Ordningen skulle synliggøre, at der er styr på ansættelser og arbejdsforhold, men malermestrenes hovedorganisation, DA, har forbudt malermestrene at indgå aftalen. DA bekræfter, at man har modsat sig en obligatorisk ordning, selvom den som udgangspunkt kun gælder for malerbranchen. ”Det, vi har besluttet, er, at sådanne ordninger ikke bør være obligatoriske. Det bør være den enkelte virksomhed, der beslutter, om man vil tilslutte sig sådan en ordning eller ej. Det er jo et system, der også vil kunne få afsmittende virkning på andre områder i DA-fællesskabet”, siger DA's vicedirektør Povl-Christian Jensen til DR Nyheder. ID-kortet har tidligere været diskuteret i byggebranchen, hvor det blev set som en måde at løse problemet med østarbejdere, der arbejder uden overenskomst.

Selv om både chauffører og butiksansatte i de nye overenskomster kan se frem til et fald i reallønnen over de næste år, var det en tilfreds formand for LO, der mandag var til møde hos forligsmanden. Det oplyser Ritzaus Bureau. ”Jeg mener, at det resultat, vi har opnået, er det rigtige i situationen. Vi vil altid gerne have mere, men vi har også fra start været opmærksom på, at der ved denne overenskomstforhandling er en forventning om, at vi medvirker til at holde omkostningerne nede. Men det er aldrig rart ikke at kunne fastholde reallønnen helt”, siger formand for LO Harald Børsting og fortsætter: ”Det er da klart, at enhver familie gerne vil have styrket sin økonomi, og det gælder også mine medlemmer, men risikoen for at arbejdspladsen lukker eller flytter til udlandet er reduceret”, mener Harald Børsting. Han opfordrer medlemmerne til at sige ja til de nye overenskomster. Også på byggeriets område er forventningen, at reallønnen falder. Harald Børsting håber og tror, at parterne her selv kan nå frem til enighed. Forligsmanden har nu givet byggeriet og de øvrige områder, hvor man fortsat ikke har indgået aftale om en overenskomst, to uger mere til at blive enige.

Forligsmanden har valgt at udskyde en eventuel konflikt i to uger fra 1. marts, så bl.a. byggeriet, der stadig har svært ved at nå til enighed om en ny overenskomst, har to uger ekstra til at finde en løsning. Men det betyder ikke, at forligsparterne nødvendigvis bliver helt fri for at skulle mødes med forligsmanden i den mellemliggende periode. ”Jeg vil nok indkalde enkelte til en orientering om, hvordan det går. Det kunne være byggeriet (…). Realiteten er, at der er områder, der er så store og så vigtige, at det er godt at vide, hvordan det går”, siger forligsmand Asbjørn Jensen til Børsen. Også en række mindre forbund mangler at nå til enighed. Her afventer man resultatet fra de større forbund, og derfor er det vigtigt, at de store områder bliver enige hurtigst muligt, siger forligsmanden.

De magre lønstigninger i overenskomsten på det toneangivende transportområde gavner økonomien med otte milliarder kroner - en halv procent af bruttonationalproduktet BNP. Det skriver Børsen på baggrund af beregninger, som Danske Bank har foretaget efter overenskomstforliget i torsdags. Med lønstigninger på 1,60 kr. i år og 1,85 kr. til næste år bliver en del af eksportvirksomhedernes tabte konkurrenceevne som følge af de senere års høje lønstigninger vundet tilbage. "Overenskomstresultatet gør, at vores omkostninger kommer til at stige mindre, end de gør i udlandet. Derfor får vi også lettere ved at sælge vores varer, og det giver en vækst i eksporten på én procent og 10.000-15.000 flere i arbejde over de kommende år", siger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian til Børsen.

27. februar 2012
1,60 kr. mere i timen i år og 1,85 kr. mere i timen næste år. Det er, hvad cirka 14.000 slagteriarbejdere og medarbejderne i fødevareindustrien kan se frem til. Det blev en del af resultatet efter to dages intense overenskomstforhandlinger mellem Fødevareforbundet NNF og DI. Og det er et ansvarligt resultat, lyder meldingen fra parterne. Det fremgik af bl.a. TV Avisen i går. NNF’s topforhandler Jens Peter Bostrup er godt tilfreds med resultatet: ”Vores medlemmer har hele vejen igennem efterspurgt tryghed, og derfor har det været vigtigt for os at lave nogle overenskomster, der ikke risikerer at medvirke til at sende arbejdspladser ud af landet.” Han erkender dog over for Newspaq, at det er en beskeden aftale på grund af de svære tider, men glæder sig over aftalens forbedrede muligheder for uddannelse. Hos DI er der også tilfredshed med aftalen. ”For os har det været helt afgørende at forbedre konkurrenceevnen, og det mener jeg, at de to forlig giver mulighed for”, siger chefforhandler for DI, underdirektør Erik Kjærgaard. Overenskomstresultatet skal sendes til afstemning blandt medlemmerne på de to overenskomstområder samt godkendes af DA, før det kan træde i kraft.

Forligsmanden ventes at fløjte forhandlingerne i byggeriet i gang igen, skriver Avisen.dk. Dansk Byggeris topforhandler og adm. direktør Lars Storr Hansen fortæller til Newspaq, at forligsmand Asbjørn Jensen i dag er blevet orienteret af LO om, hvorfor parterne for fire dage siden aftalte et udvidet pusterum hen over weekenden. Parterne har især haft svært ved at blive enige om initiativer imod social dumping. "At finde nogle løsninger, som ikke bare er et slag i luften. Det er det, vi er interesserede i. Vi er enige om målet, men ikke om analyserne af, hvilke midler der skal bruges", siger Lars Storr Hansen. Han regner med, at forhandlingerne bliver genoptaget i løbet af ugen, og at parterne så vil nå frem til resultater. Knap så optimistisk er formanden for 3F's Byggegruppe, Peter Hougård Nielsen: ”Der er nogle områder, hvor vi er temmelig langt fra hinanden. Vi er simpelt hen nødt til at få løst problemerne med unfair konkurrence fra den udenlandske arbejdskraft. Det er faktisk til fordel for både mestre og svende, at vi får løst problemerne. Og så er det en gratis omgang for arbejdsgiverne”, understreger han ifølge 3f.dk.

Forhandlingerne om elektrikeroverenskomsten er afbrudt. Det skriver def.dk. De genoptagne forhandlinger med installatørernes organisation Tekniq har stået på fra søndag eftermiddag og indtil i morges. Dansk El-Forbunds formand Jørgen Juul Rasmussen konstaterer, at det heller ikke denne gang er lykkedes at få en aftale i hus: ”Tja … Man får først et forlig, når man er enige om det hele. Og det blev vi så ikke i denne omgang. En overenskomstaftale består jo blandt andet af en lang række protokollater, og her skal vi være enige om dem alle, for at der kan indgås en aftale.” Så længe, der fortsat er muligheder for at nå frem til et forhandlingsresultat, vil formanden ikke oplyse nærmere om de emner, der skiller parterne ad. Der er ikke aftalt nye møder, og forligsmanden er orienteret om situationen.

Nu går forhandlingerne i gang om overenskomsten for 30.000 rengøringsmedarbejdere. Det skriver 3f.dk. Repræsentanter for rengøringsmedarbejderne på det private arbejdsmarked mødes med arbejdsgiverne fra Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), en medlemsorganisation under Dansk Industri. Repræsentanterne for rengøringsassistenterne er de to fagforeninger 3F Privat Service, Hotel og Restauration samt Rengøring og Serviceforbundet. På forhånd har 3F meldt ud, at øget tryghed i ansættelsen og bekæmpelse af social dumping er blandt de vigtige temaer. ”Vi glæder os til at skulle til forhandlingsbordet. Vi har forberedt os igennem de sidste mange måneder og håber på, at vi kan nå et fornuftigt resultat”, siger formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen.

Med fællesoverenskomsten i hus kan arbejdsmarkedets parter nu gå i gang med at forhandle chauffør og lager-overenskomsten på vognmandsområdet, skriver Transport Tidende. I dag påbegyndes forhandlingerne mellem DI og 3F Transport om ATL-overenskomsten, der omfatter chauffører, lager- og terminalarbejdere, flyttearbejdere, eksportchauffører og dagrenovationsarbejdere. Denne overenskomst dækker ca. 20.000 medarbejdere.

26. februar 2012
Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) har forhandlet en ny overenskomst på plads for ca. 2.000 medlemmer, der er ansat inden for avis-området. Det skriver Pressefotografforbundet.dk. Efter mere end 30 timer blev forhandlingerne afsluttet lørdag eftermiddag. Som på det øvrige arbejdsmarked endte det med et spinkelt resultat, og parterne stod langt fra hinanden i slutfasen. På økonomisiden stiger skala- og grundlønnen med 216 kr. med mulighed for at forhandle yderligere stigninger på de personlige tillæg i det enkelte mediehus. "Resultatet er et udtryk for en forsvarlig og realistisk linje i forhandlingerne. Situationen kræver mere end nogensinde, at medarbejdere og ledelser finder sammen om fremadrettede aftaler, som kan sikre beskæftigelsen i rimelige rammer", siger Dansk Journalistforbunds forhandlingsleder, næstformand Lars Werge. Han fortsætter: "Det er en smal løsning, som er indgået i skyggen af de forholdsvis beskedne overenskomster på det private arbejdsmarked lige nu. Alligevel indeholder vores aftaler vigtige punkter om bl.a. efteruddannelse og barsel", siger Lars Werge. DMA’s topforhandler Thomas Rønnow udtrykker også tilfredshed med lønresultatet over for MediaWatch. Derudover er afregningen af genetillæg, set fra arbejdsgivernes synspunkt, blevet nemmere. På tirsdag tager Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse stilling til forliget, hvorefter det sendes til urafstemning blandt de berørte medlemmer.

25. februar 2012
I går aftes blev der indgået forlig på hotel- og restaurationsområdet mellem Horesta og 3F. Aftalen kom i hus efter intensive forhandlinger, der begyndte onsdag morgen. Aftalen omfatter i alt 65.000 ansatte – blandt andre tjenere, kokke, receptionister og stuepiger. Det er en overenskomst inden for det såkaldte minimallønsområde, hvilket betyder, at medlemmerne skal forhandle videre om den eksakte lønstigning hos deres respektive arbejdsgivere. Forliget indebærer blandt andet, at minimallønnen stiger med 1,35 kr. i timen i 2012 og 1,35 kr. i 2013. ”Jeg er godt tilfreds med resultatet tiderne taget i betragtning. Vi har forhandlet en aftale i hus, som passer specifikt til vores branche”, siger Tina Møller Madsen, formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Hos Horesta er man tilfreds med, at aftalen sikrer hotel-, restaurant- og turisterhvervets internationale konkurrenceevne. ”Der har været tale om hårde forhandlinger, men jeg synes, vi har nået et meget ansvarligt resultat. Et resultat, som kan bidrage til at sikre antallet af arbejdspladser i erhvervet”, siger adm. direktør hos Horesta Katia K. Østergaard.

Overenskomstforhandlingerne inden for kontor og lager mellem HK/Handel og HK/Privat på den ene side og Dansk Erhverv på den anden side blev sent fredag aften afbrudt. Det fremgår af bl.a. Fyens Stiftstidende. Afbrydelsen kom efter mere end ni timers forhandlinger, hvor det altså ikke lykkedes parterne at komme i mål. Dermed er udsigterne for en ny overenskomst for de omkring 25.000 ansatte inden for kontor og lager sat på pause indtil videre. Formændene for HK/Handel og HK/Privat, Jørgen Hoppe og Simon Tøgern, holder begge tand for tunge, hvad angår årsagen til afbrydelsen. Der er ikke aftalt møder hen over weekenden.

Oven på forliget i transportsektoren udtaler LO's formand, Harald Børsting, til Epn.dk: "Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har et gennembrud på normallønsområdet. Det understreger, at forhandlingerne på LO/DA-området skrider godt fremad, og at udgangspunktet for en samlet løsning er blevet styrket". Han glæder sig især over, at arbejdsgivernes bidrag til kompetencefondene øges, og at chaufførerne sikres seniorordninger, så de kan gå fra fuldtid til deltid mod at tage tidligere hul på deres pensionsindbetalinger. "For at styrke det danske samfund og de danske arbejdspladser må vi hele tiden blive dygtigere, samtidig med at arbejdslivet hænger godt sammen med privatlivet", siger Harald Børsting.

24. februar 2012
HK/Handel og Dansk Erhverv indgik i går aftes et forlig om en ny butiksoverenskomst, der fastlægger arbejdsvilkårene for 150.000 butiksansatte. Det fremgår af bl.a. Avisen.dk. Parterne præsenterede i morges hovedpunkterne i den nye overenskomst:
- En stigning i minimallønnen på 2 x 1,35 kr. pr. time plus et anciennitetstillæg på 2 x 20 øre.
- Parterne bevarer aldersgrænsen for opsparing af pension på 20 år.
- En stigning i den arbejdsgiverbetalte pension på 0,1 pct. fra 2014.
- Nemmere adgang til at blive faglært på merit. Nu muligt med 5 ugers kursus med 4 års anciennitet imod 5 år tidligere. Samtidig bliver det muligt at få fuld løn under alle 5 uger, imod tidligere kun 2, med finansiering via kompetencefondene.
- Seniorordning, der giver mulighed for at opspare fritvalgskontoen og feriefridage til køb af frihed efter fyldt 60 år.
- Etablering af fælles uddannelsesambassadører, som skal inspirere til øget efter- og videreuddannelse.
- Virksomheder kan elektronisk aflevere lønsedler, feriekort og andre dokumenter, som skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold.
- Én fælles sats for aflønning af unge under 18 år.
- Lettelser i administrationen af løn og ansættelsesbeviser.
- Ingen ændringer på arbejdstidsbestemmelserne.

HK/Handel og Dansk Erhverv er tilfredse med resultatet, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af parterne. Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn udtaler: "Vi har helt fra starten gået efter et økonomisk ansvarligt forlig, mindre bureaukrati og mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, så de kan planlægge arbejdet mest muligt effektivt, hvilket jeg mener vi har opnået", siger han og fortsætter: "Overenskomsten vil samlet set styrke konkurrenceevnen og bidrage til at bevare arbejdspladser i detailhandlen, så alt i alt synes jeg, vi kan være tilfredse med det samlede resultat". Også hos HK/Handel er der tilfredshed med aftalen. "Vi har fået væsentlige forbedringer på uddannelsen, og så har vi skabt mulighed for, at arbejdsgiverdelen af pensionen kan stige, uden at vores del følger med. Vi har heller ikke accepteret, at medlemmerne skal bruge deres egen pensionsopsparing på seniorordningen. Derudover er jeg tilfreds med den ekstra lønstigning på anciennitetstillæggene. Og noget der er meget vigtigt for os, er, at vi bevarer vores bestemmelser om arbejdstid, så overenskomsten er rustet til ophævelsen af lukkeloven", siger Jørgen Hoppe, formand for HK/Handel. Ifølge Avisen.dk er han sikker på, at den nye overenskomst vil få flere butiksansatte til at melde sig ind i fagforeningen.

På transportområdet har DI og 3F's Transportgruppe nu også fået et forlig på plads omkring en toårig overenskomst for chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere. Det fremgår af bl.a. Avisen.dk. Parterne præsenterede i går eftermiddag hovedpunkterne i den nye overenskomst:
- Månedslønnen stiger med mindst 550 kr. (inklusive feriepenge og pension 700 kr.). Det sker via forhøjelse af grundlønnen med 1,60 kr. i timen 1. marts i år. Og 1,85 kr. pr. 1. marts 2013. Det giver en samlet stigning i timelønnen på 3,45 kr.
- Genetillæg stiger pr. 1. marts 2012 med 1,4 pct. og pr. 1. marts 2013 med 1,4 pct.
- Opsigelsesvarslet, når man bliver fyret, bliver forlænget med 14 dage, hvis tiden bruges til uddannelse. Det betyder, at fyrede nu har ret til i alt fire ugers uddannelse med fuld løn, før de skal gøre brug af dagpengesystemet.
- Seniorer får ret til at holde op til 22 ekstra fridage om året. De er selvbetalte. Man kan holde fri uden løn, eller man kan få udbetalt de pensionskroner, man tjener i de ekstra år i job. Ordningen gælder fra fem år før folkepensionsalderen.
- Mere og bedre uddannelse via individuelle uddannelsesplaner til de fleste ansatte på transportområdet. Faglærte har ret til et tillæg, der giver 6.600 kr. ekstra om året.
- Landets chauffører slipper for en regning på 5.000 kroner hvert femte år til lovpligtig efteruddannelse. Nu skal arbejdsgiverne betale.
- Gældende aftaler vedr. løndumping udbygges og gøres permanente.
- Mere fleksibel barsel, hvor far og mor selv kan bestemme, hvornår barslen skal afholdes inden for de første 52 uger. Maksimumbetaling for løn under barsel stiger fra 135 kr. til 140 kr.
- Ansatte får fuld løn under sygdom, når de har været ansat i seks måneder. Før var det ni måneder.
- Unge under 20 år får nu ret til pension fra den dag, de fylder 18. Det vil typisk give den enkelte 38.000 kr. mere i pension fra arbejdsgiveren.
- Lærlinge får nu samme lønstigning som deres ’voksne’ kolleger. 3F og DI vil øge samarbejdet for flere praktikpladser.
- Arbejdsgiverne får adgang til mere fleksibel arbejdskraft på lørdage, når der er særligt behov. I dag kan arbejdsgivere placere fire timers arbejde uden tillæg for overarbejde på lørdage mellem klokken 6 og 12.30. Fremover kan de fire timers arbejde om lørdagen placeres mellem klokken 6 og 14. Dette træder i kraft fra 1. juni 2012 på virksomheder, som driver detailsalg fra butikker. På øvrige områder får ændringen virkning fra 1. februar 2014.

Formanden for 3F’s Transportgruppe Jan Villadsen udtaler til Berlingske Tidende: ”Det lykkedes os ikke at sikre købekraften, men til gengæld har vi lavet en aftale, som lever op til kravet om tryghed på arbejdsmarkedet i lyset af den alvorlige krise. Jeg håber, at medlemmerne vil huske den her overenskomst som banebrydende på uddannelsesområdet”. På sin OK 2012-blog skriver han: ”De små stigninger på lønnen skyldes krisen. Og de snævre rammer, der var at forhandle ud fra. (…) Når det så er sagt, så har vi fået noget mere ud af forhandlingerne (…) ting, der sikrer mere tryghed og nye rettigheder gennem hele arbejdslivet.” På DI.dk udtaler adm. direktør Karsten Dybvad: ”Jeg er godt tilfreds med, at vi efter nogle dages tænkepause nu er blevet enige om en ny toårig overenskomst. Vi har haft det klare sigte, at den nye aftale skal hjælpe danske virksomheder til en bedre konkurrenceevne”. Han fortsætter: ”Aftalen giver seniorer mulighed for at arbejde færre dage. Og vi har et stærkt fokus på at øge medarbejdernes kvalifikationer. Med det høje danske omkostningsniveau er det helt afgørende, at vi hele tiden bliver dygtigere gennem en større uddannelsesindsats”.

Byggeriet har endnu den første aftale til gode ved dette års overenskomstforhandlinger, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. Kilder tæt på forhandlingerne oplyser, at den helt store knast er udenlandsk arbejdskraft eller måske snarere de krav, 3F møder med for at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft undergraver overenskomsterne. 3F præsenterede ved overenskomstforhandlingernes opstart i december tre krav på området: For det første tredjepartsforpligtelse, så en medlemsvirksomhed gøres ansvarlig for, at en eventuel underentreprenør som minimum følger overenskomsten. For det andet, at der sker en væsentlig forhøjelse af mindstelønnen, eventuelt som et såkaldt akkordafsavnstillæg. Og for det tredje bedre værn mod falske selvstændige, de såkaldte arme og ben-firmaer. Dansk Byggeri har fra første færd afvist ikke mindst de første to krav. Ifølge Licitationen oplyser kilder, at modstanden ikke er blevet mindre undervejs i forhandlingerne.

Natten til torsdag indgik 3F og DI en aftale om en ny toårig overenskomst for træ- og møbelindustrien. Det skriver Arbejderen.dk. Aftalen dækker cirka 10.000 ansatte på omkring 400 virksomheder. ”Den nye overenskomst ligger i forlængelse af den tidligere indgåede aftale mellem CO-industri og DI og skaber et godt grundlag for forbedring af konkurrenceevnen”, siger direktør Flemming Larsen, Træ- og Møbelindustrien i DI. Næstformand i 3F’s Industrigruppe, Flemming Andersen, kalder det en god overenskomst her midt i en krisetid: ”Vi er godt tilfredse. Ikke mindst med den høje grad af tryghed, som vi har opnået for vores medlemmer igennem bedre uddannelse og pension, mulighed for seniorordninger og mere fleksible barselsordninger”.

Eftersom transportområdet fik et forlig på plads i går, kan FOA’s egne forhandlinger for de privatansatte medlemmer nu endelig komme i gang for alvor. Det skriver foa.dk. FOA’s chefforhandler Jakob Bang regner med, at der vil blive aftalt forhandlingsmøder i den kommende uge på alle de større private FOA-områder: Vikarbureauer, fritvalgsfirmaer, private daginstitutioner og busselskabet Arriva. En af de ting, der skal omsættes fra transportområdet, er timelønnen. ”Her bliver udfordringen at omsætte stigningen til en procentvis stigning for vores grupper”, siger Jakob Bang. I forliget er der også aftalt andre forbedringer, som kan være af interesse for FOA’s egne forhandlinger. Det gælder blandt andet på områder som kompetenceudvikling, pension og seniorordninger.

23. februar 2012
50.000 lastbilchauffører, skraldemænd og reddere får i eftermiddag at vide, hvordan deres løn- og arbejdsvilkår ser ud de kommende år. Avisen.dk erfarer, at 3F og Dansk Industri på et pressemøde i eftermiddag vil præsentere forhandlingsresultatet på transportområdet. Parterne har forhandlet på et hemmeligt sted siden onsdag og har altså nu givet hinanden hånd på en ny aftale, skriver Avisen.dk.

Byggeriets forhandlere fra 3F og Dansk Byggeri har besluttet at tage en ny tænkepause, skriver Avisen.dk. Parterne gik hver til sit natten til torsdag og har ikke aftalt et nyt møde. Det skriver de i en fælles pressemeddelelse. Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr Hansen afviser, at der er tale om et sammenbrud i forhandlingerne, men siger også, at der er tale om meget svære forhandlinger: "Det er det ikke mindst i lyset af, at der er meget lidt at give af. Så vi må forsøge at finde nogle rammebetingelser, som fagbevægelsens medlemmer kan stemme hjem. Det er de her løsninger, vi hver især tænker over". Lars Storr Hansen finder det sandsynligt, at parterne først går til forhandlingsbordet igen på den anden side af weekenden. Parterne ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad de er uenige om. Samtidig melder Håndværksrådet sig på banen med en ny kvartals-undersøgelse, der viser en stigende bekymring blandt rådets medlemsvirksomheder over den unfair udenlandske konkurrence. Det skriver Børsen. Af Håndværksrådets undersøgelse fremgår det, at tre ud af fire håndværksvirksomheder synes, at der bliver gjort for lidt for at forhindre unfair konkurrence, samt at hver fjerde har mistet byggeopgaver til udenlandske virksomheder gennem det sidste kvartal. Dermed lægger de små og mellemstore håndværksvirksomheder sig på linje med arbejdstagerne og i opposition til arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Dansk Byggeri ønsker med henvisning til de igangværende forhandlinger ikke at kommentere undersøgelsen.

Meningerne i HK's private sektor er delte, når det kommer til indholdet i det industriforlig, som lønmodtagerne i CO-industri og arbejdsgiverne i DI blev enige om for godt en uge siden. Det skriver Arbejderen.dk. Formand for HK/Privat Simon Tøgern er blevet kritiseret for at have sagt ja til et forlig, der betyder øget arbejdstid og ikke indfrier kravet om at afskaffe 50 %-reglen, som var det vigtigste krav. Bag kritikken står bl.a. Ulla Jeppesen, formand for HK - It, Medie og Industri i København, som mener, at forliget, der åbner op for funktionsløn på HK-området, vil sætte medlemmerne under pres for at skulle arbejde mere uden betaling for overarbejde. "Det er for mig at se blot et eksempel på, hvordan arbejdsgiverne forsøger at udnytte krisen til at presse de ansatte til det yderste", siger hun. Simon Tøgern afviser kritikken og mener, at det er lykkedes at lave en god ordning i industriforliget, hvor den eksisterende aftale afløses af stærkere bestemmelser. "For det første skal funktionsløn aftales mellem medarbejderen og virksomheden. Det er ikke noget, virksomheden kan diktere. For det andet skal aftalen sættes i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang. Der er altså ikke tale om en ubegrænset mulighed", understreger han. Ulla Jeppesen tvivler dog på, at de jobsøgende, som bliver præsenteret for en aftale om funktionsløn, vil sige nej, når de rigtig gerne vil have jobbet. Hun tror også, at dem, der er i job, vil være tilbøjelige til at lade sig presse af angst for at miste jobbet, hvis de siger nej.

Malerbranchen får ikke opfyldt sit ønske om at indføre et nyt ID-kort, der samtidig skal fungere som elektronisk ansættelsesbevis og garantere for minimum en dags arbejdsmiljøuddannelse. DA har forhindret medlemsorganisationen Danske Malermestre i at indgå en aftale med Malerforbundet om et sådant kort, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. "Det er helt ufatteligt i min verden. Kortet skulle garantere, at indehaveren havde gennemgået et kursus i grundlæggende arbejdsmiljøkendskab. Det ville løfte sikkerhedsstandarden i en af de brancher, der har flest arbejdsulykker, og vi ville selv betale", siger Jørn Erik Nielsen, formand i Malerforbundet. Formanden for Danske Malermestre Per Vangekjær bekræfter, at DA blokerer for aftalen. "Vi er med i DA-fællesskabet, og så må vi respektere, at vi er underlagt fællesskabets retningslinjer, og DA vender sig imod, at kortet skal være obligatorisk. Der skal dog ikke være tvivl om, at vi hele tiden har ment, at ID-kortet ville være en god ide og et budskab om et ordentligt og reguleret arbejdsmarked", siger Per Vangekjær. Danske Malermestre og Malerforbundet lavede i efteråret 2011 et aftalepapir om det fælles ID-kort, som man havde ønske om at indarbejde i den fælles overenskomst. Planen var, at parternes uddannnelsesfonde skulle finansiere arbejdsmiljøkurset, selv om det ville betyde, at medarbejderne selv kom til at betale for kurset.

De flere end 8.000 unge, der mangler en praktikplads, er ikke kommet den nærmere på trods af forhandlingerne om en ny overenskomst på industriens område. De netop overståede forhandlinger bød ikke på nogen løsning til trods for, at industrien er det område, hvor manglen på praktikpladser er størst. Det eneste resultat af den nye aftale er blevet en ny kampagne, der skal gøre opmærksom på problemet med manglende praktikpladser. Det skriver Avisen.dk. I stedet er der nu lagt op til, at emnet skal tages op til foråret ved trepartsforhandlingerne. Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler håber, at parterne til foråret forhandler sig frem til en uddannelsesgaranti, så man - når man er optaget på en uddannelse - har garanti for at kunne gøre den færdig. Lars Kunov håber også, det fremover bliver lettere for virksomhederne at dele en lærling, hvilket vil gøre det mere overkommeligt for små virksomheder at tage nye lærlinge.

Den 1. marts udløber en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked. I tirsdags havde forligsmanden indkaldt LO’s formand Harald Børsting og Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen til møde for at få en status på overenskomstforhandlingerne. På baggrund af dette møde har han udsendt en meddelelse om, at han fra mandag den. 27. februar overtager forhandlingerne på de områder, der ikke er blevet enige om en ny overenskomst. Denne situation er dog helt normal, og det betyder ikke, at parterne er på vej ind i en konflikt. Selvom parterne rammer den 1. marts uden en ny overenskomst i hånden, har forligsmanden mulighed for at udskyde en konflikt i 2 gange 2 uger. På den måde får parterne mere tid til at nå til enighed. Det skriver Fødevareforbundet NNF på nnf.dk.

22. februar 2012
Overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Erhverv og HK/Handel er igen blevet afbrudt og udskudt, skriver Børsen.dk. Parterne går til forhandlingsbordet igen torsdag kl. 16.00. "Vi har fået rigtig meget på plads i løbet af dagen, men der er endnu nogle områder, hvor vi ikke er enige. Derfor har vi besluttet at bruge i morgen til at kigge på tingene hver for sig, og så mødes vi igen på torsdag", udtalte formand for HK/Handel Jørgen Hoppe og direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn i går i en fælles meddelelse. Mens HK/Handel går efter at beholde de nuværende arbejdstidsbestemmelser, slår Dansk Erhverv fast, at det sidste, detailhandlen har brug for, er øgede omkostninger. Forhandlerne forventer, at der torsdag kommer et forlig, som begge parter kan være tilfredse med. Hvis forhandlingerne ikke er afsluttet med et forlig senest mandag den 27. februar, vil de blive videreført i Forligsinstitutionens regi for at undgå konflikt.

Overenskomstforhandlingerne skal give lærlingene 10 kr. ekstra i timen. Det mener de unge i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, som i weekenden pakkede Dansk Byggeris hovedindgang ind i bannere med krav om en kontant lønstigning. I dag bliver lønningerne forhandlet i procenter, og da lærlinge har en meget lavere løn end færdigudlærte svende, betyder det, at lærlingene også får en mindre lønstigning. Det har skabt et gab mellem svendenes og lærlingenes løn. "Igennem ti år er vores realløn blevet udhulet i forhold til svendenes. Derfor kræver vi, at lærlingenes løn genoprettes", siger Daniel Skovhus, formand for lærlingene i 3F BJMF, til Arbejderen. Ifølge Arbejderen ser det imidlertid ikke ud til, at de unge byggeriarbejdere får indfriet deres krav om en 10'er ekstra i timen. Forliget på industriens område, som traditionelt danner rammen om forhandlingerne for de andre faggrupper, giver nemlig mellem 1,36 og 2,44 kr. mere i timen til lærlingene. Selvom det ikke er 10 kr. mere i timen, betyder det dog, at lærlingene i modsætning til alle andre i industrien nogenlunde bevarer deres realløn. Men Daniel Skovhus mener ikke, det er godt nok. "Bare fordi alle andre går ned i løn, er det jo ikke noget at råbe hurra for, at de unge kun går lidt ned i løn", siger han.

Det blev til markante lønstigninger til direktører fra 2009 til 2010, skriver Politiken. Udgifterne til direktionen steg med 14,5 pct., viser en gennemgang af regnskaberne fra 25 større industrivirksomheder, rederier og byggefirmaer, som Politiken Research har foretaget. Og tendensen ser ud til at fortsætte. I de fire af selskaberne, der allerede har fremlagt 2011-tal, steg gennemsnitslønnen med 17,7 pct. sidste år. Ifølge sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-kartellet er det "...ualmindelig dårlig timing, at lønningerne til direktørerne bliver skruet gevaldigt op i en tid, hvor arbejdsgiverne beder lønmodtagerne om at holde igen." Han tror dog ikke, at direktørlønningerne alene kan udløse en storstrejke. "Lønmodtagerne er mere ansvarsbevidste end direktørerne. De kender godt de økonomiske realiteter", siger han. I arbejdsgiverorganisationen DI ønsker topforhandler Karsten Dybvad ikke at gå ind i en debat om direktørlønninger på nuværende tidspunkt.

21. februar 2012
På transportområdet står parterne 3F og Dansk Industri stadig langt fra hinanden. En strid om optjening af anciennitet kan være årsagen til tænkepausen, skriver Avisen.dk. I øjeblikket kæmper mange chauffører nemlig med at få adgang til goder i den nuværende overenskomst. Årsagen er brugen af underentrepriser, der gør, at mange er løst tilknyttet i branchen. Chaufførerne får derfor aldrig optjent nok anciennitet hos samme arbejdsgiver til at få fat i goderne. På den baggrund går 3F blandt andet efter brancherelateret anciennitet, så man ikke behøver at skrabe år sammen hos den enkelte arbejdsgiver, men derimod sparer år op til goderne fra sin samlede tid i hele transportbranchen, oplyser en kilde med kendskab til forhandlingerne til Newspaq. Brancheancienniteten er et helt nyt element i overenskomsten, som ikke har været med tidligere. Ifølge Avisen.dk skal topfolkene fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening i dag mødes med forligsmanden. Overenskomsterne løber ud om kort tid, og forligsmand Asbjørn Jensen håber, at DI og 3F's Transportgruppe selv finder frem til en ny overenskomst, så han undgår at gribe ind.

En ny overenskomst, der bestemmer løn og arbejdsforhold for omkring 150.000 butiksansatte, ser ud til at være på trapperne. Det fremgår af bl.a. Børsen. Efter en tænkepause på et par dage sætter topforhandlerne fra HK/Handel og Dansk Erhverv sig i dag ved middagstid sammen for at blive enige om en ny overenskomst. Parterne satser på at blive færdige hurtigt. "Det burde vi kunne. Det er mit indtryk, at begge parter går til de her forhandlinger med et ønske om at blive færdige. Så mon ikke vi bliver færdige i løbet af i dag eller i nat", siger Jørgen Hoppe, HK/Handels formand, til DR Nyheder. Han tilføjer dog, at det naturligvis afhænger af, hvor stejlt Dansk Erhverv kommer til at stå på de afgørende stridspunkter i forhandlingerne. "Vi er først og fremmest på jagt efter at beholde de nuværende arbejdstidsbestemmelser, som de er nu. Det er den største knast sammen med lønnen", siger Jørgen Hoppe.

Byggeriets parter mødes igen onsdag morgen og forhandler videre, skriver 3f.dk. Ifølge formand for 3F's Byggegruppe Peter Hougård Nielsen satser parterne på at forhandle uafbrudt, indtil et forlig er på plads. "Vi er blevet enige om rammerne og en plan, der gør det muligt at forhandle overenskomsterne færdige", siger han. Det er blandt andet tiltag imod social dumping, der skal diskuteres, skriver Avisen.dk. Peter Hougård Nielsen håber på, at forliget kommer i hus natten til torsdag.

Dansk El-Forbund og TEKNIQ er nu gået hver til sit, fremgår det af Dansk El-Forbunds hjemmeside. Efter at have forhandlet overenskomst i 18 timer trængte parterne til en tænkepause, og forhandlingerne sluttede tidligt tirsdag morgen - uden dramatik. Formanden i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, udtaler: "Det går fint, og der er en god stemning. Men hvor det ender, kan jeg ikke sige noget om lige nu. Vi kan jo i teorien blive enige om 99 procent, hvorefter den sidste procent vælter det hele." Der er ikke aftalt et tidspunkt for, hvornår forhandlingerne genoptages.

I går blev der indgået overenskomstforlig mellem HK/Privat og DS Håndværk & Industri. Det skriver Avisen.dk. Faglig sekretær Jette Andersen fra HK/Privat udtaler: "Jeg synes, at overenskomstaftalen er helt tilfredsstillende (...) det har været konstruktive forhandlinger, og så er forliget indgået ud fra den ramme, som lå i industriforliget. Det er jo en lidt lav ramme, som alle ved, så det er jo ikke nogen gavebod i år". Blandt de ting, som de 1.500 medlemmer kan glæde sig over, er muligheden for at forhandle funktionsløn efter et halvt års ansættelse, muligheden for at samle de to ugers selvvalgt uddannelse, så det på år tre kan blive til seks uger samlet, samt nye vilkår for mænds barsel.

20. februar 2012
På transportområdet er overenskomstforhandlingerne mellem DI og 3F's Transportgruppe kørt fast, oplyser DR.dk. På trods af 46 timers forhandlinger er parterne nu gået fra hinanden og har ikke aftalt nye møder. I en pressemeddelelse siger DI's adm. direktør Karsten Dybvad: "Vi har ikke kunnet nå til enighed om en samlet løsning. Jeg vil ikke pege på enkelte temaer i drøftelserne, men vi har været alle emner igennem". Formanden for 3F's Transportgruppe Jan Villadsen oplyser til 3f.dk, at der ikke er tale om et sammenbrud i forhandlingerne, men at det er usikkert, hvordan det videre forløb bliver. Mere ønsker han på nuværende tidspunkt ikke at sige om forhandlingerne.

Knaster i forhandlingerne fik i går eftermiddag også Dansk Byggeri og 3F til at tage en pause fra forhandlingerne på byggeriets område. Det skriver bl.a. Avisen.dk. Ifølge sekretariatschef for BAT-kartellet Gunde Odgaard er der tre ting, der bremser for en aftale. "Pausen dækker over en reel uenighed om tre punkter. Det er fortolkningen af forliget på industriens område, altså snakker vi penge. Vi er uenige om social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Og arbejdet med at sammenskrive fem overenskomster til Byggeriets Overenskomst er ikke nogen let øvelse", siger han. Der er endnu ikke aftalt et nyt tidspunkt for de næste forhandlinger, da der ifølge Dansk Byggeri er brug for en tænkepause. Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen udtaler ifølge Børsen: "Der er ikke tale om et brud i forhandlingerne. Vi har fået en række ting på bordet, og nu er der behov for, at vi hver især tænker lidt over positionerne. Vi har forhandlet siden onsdag og intensivt fredag, lørdag og søndag. Så kan det være godt lige at få hovedet frisket op med en pause. Det er en overenskomstfornyelse, hvor der ikke er meget at rutte med. Derfor er det kompliceret."

HK/Handel og Dansk Erhverv har også afsluttet forhandlingerne i denne omgang, fremgår det af Avisen.dk. Parterne har besluttet at mødes tirsdag, hvor de sidste punkter, der er uenighed om, skal drøftes igennem igen. "Vi er nået langt, men har endnu nogle områder, hvor vi ikke er enige. Nu går vi hver især hjem og tænker videre over tingene, og så mødes vi igen på tirsdag", siger formand for HK/Handel Jørgen Hoppe og direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn i en fælles udtalelse.

Natten til fredag indgik Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F en ny toårig overenskomst med DS Håndværk & Industri. Overenskomsten omfatter ca. 12.000 ansatte på 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder. Det skriver danskmetal.dk. Hovedpunkterne i overenskomsten er: Indførelse af en seniorordning (kræver lokalaftale), bedre muligheder for efteruddannelse, mulighed for udvidet arbejdstid, indførelse af en sundhedsordning på vvs-området samt mulighed for afvigelse af zonebestemmelserne, større fleksibilitet og højere pensionsindbetaling ved barsel samt overenskomstkonto til styrkelse af den danske model. Overenskomsten er kendetegnet ved en begrænset lønudvikling, og økonomisk er aftalen på niveau med industriforliget. DS Håndværk & Industris formand, Jim Stjerne Hansen, udtaler: "Aftalen er et godt resultat, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche". I Dansk Metal siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen: "Vi har nået et resultat, der vil gavne beskæftigelsen for vores medlemmer. For det første fordi vi har fundet en ansvarlig løsning, der er med til at sikre, at der fortsat er job at få i branchen, og for det andet fordi vores medlemmer får bedre muligheder for at uddanne sig. Derudover giver aftalen også plads til, at vores tillidsrepræsentanter kan forhandle ekstra hjem ved de lokale lønforhandlinger".

Seniorordninger var en central brik i den overenskomstaftale, som industrien sidste søndag forhandlede på plads. En kraftigt beskåret efterløn vil også spille en nøglerolle, når forhandlingerne om nye overenskomster for transporten og byggeriet kommer ind i den afgørende fase, skrev Politiken i går. I Dansk Metal er der glæde over, at medlemmerne kan komme på en seniorordning fem år før folkepensionen. "Ordningen giver nye muligheder for den store gruppe af vores ældre medlemmer, som ikke længere kan arbejde fuld tid for fuld kraft. De vil nu ikke blive tvunget ud af arbejdsmarkedet, men få mulighed for at trække sig mere gradvist tilbage", siger forbundsformand Thorkild E. Jensen.

17. februar 2012
Forhandlingerne om nye overenskomster på transportområdet og i byggeriet spidser til, skriver 3f.dk. DI og 3F's Transportgruppe skal mødes lørdag, og byggeriet har indkaldt forhandlingsudvalgene, som i sidste ende skal nikke ja eller nej, hvis parterne kan nå til enighed om et overenskomstforlig. Som det fremgår af Børsen er transportområdet et såkaldt normallønsområde, hvor lønnen forhandles på plads ved det centrale forhandlingsbord. Her kan lønmodtagerne ikke, som på industriens område, gå ud og forhandle løn midt i overenskomstperioden. Og derfor skal formand for 3F's Transportgruppe Jan Villadsen hale en noget større lønstigning hjem, end det magre resultat, der blev opnået i industriforliget. Kun på den måde kan medlemmerne bevare deres købekraft de næste to år, skriver Børsen. Som på industriens område foregår forhandlingerne under den overskrift, der hedder tryghed og fællesskab, skriver Jan Villadsen på sin OK 2012-blog. Det drejer sig bl.a. om uddannelse og bedre vilkår for seniorer.

Aftalen om en ny overenskomst for de ansatte i industrien åbner for en højere udbetalt timeløn, hvis man arbejder mere end 37 timer om ugen. En gennemsnitlig industriarbejder vil således kunne få en timeløn på 211 kr. for de ekstra timer, hvilket er omkring 30 pct. højere end den gennemsnitlige normale timeløn på 163 kr. Det viser beregninger, som DI har lavet for DR Nyheder. Aftalen kommer dog ikke til at koste arbejdsgiverne noget, fordi den højere udbetalte timeløn på overarbejde kommer ved, at lønmodtagerne får mulighed for at få blandt andet pensions- og feriebidrag for de ekstra timer udbetalt sammen med lønnen. Den høje timeløn ved merarbejde er altså lønmodtagernes egne penge, som ellers ville blive lagt oven i feriepengene og pensionsopsparingen. Det skriver DR.dk. "Det at lave en aftale, hvor en medarbejder har mulighed for at arbejde flere timer og oven i købet få noget mere ud af det, det giver et rigtigt godt incitament. Det er en nyskabelse", mener DI's adm. direktør Karsten Dybvad. Også industriarbejdernes topforhandler er positiv over for aftalen. "Det er jo noget, man kan gøre på forskellige tider i ens liv, når man synes, man har behov for at tjene ind til en bil, eller hvad det nu måtte være", siger Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri.

Fjernes den kontroversielle 50 %-regel ikke, er der reelt tale om social dumping på en række arbejdspladser, mener Ulla Jeppesen, formand for HK - IT, Medie og Industri i København. "Social dumping finder sted, når man nægter op mod 100.000 funktionærer en overenskomst. Hvis nogen skulle have glemt det, så er det overenskomsterne, der blandt andet giver ret til fri på barnets første sygedag, den sjette ferieuge, løn under barsel, arbejdsmarkedspension og ret til betalt efteruddannelse. Både brugen af østarbejdere og af ikke-overenskomstdækkede danske funktionærer er med til at svække den danske model", skriver hun i en kommentar til Politiken. HK/Privat får i det hele taget svært ved at sælge resultatet af forhandlingerne som en sejr, skriver Arbejderen. Medlemmerne er skuffede, sure og rystede, lyder det fra OK-patruljen, en aktionsgruppe hvis mål er at få afskaffet den forhadte 50 %-regel. Ifølge OK-patruljen forstår medlemmerne ikke, at formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, mener, at der er slået flere vigtige huller i 50 %-reglen og givet små indrømmelser til HK. "Vi sendte formanden i byen med et klart mandat, og han er kommet tomhændet hjem", lyder det fra OK-patruljen.

16. februar 2012
3F Ungdoms Industrigruppe anbefaler et ja til industriforliget, skriver Arbejderen.dk. I modsætning til alle andre, der arbejder på Industriens Overenskomst, ser lærlingene ud til at kunne holde reallønnen de næste to år. Bliver forliget vedtaget, stiger lærlingenes timeløn med mellem 1,36 og 2,44 kr. i timen. Det svarer til en lønstigning på 2,25 pct. både i 2012 og 2013, og det er nogenlunde på niveau med inflationen. Da forhandlingerne gik i gang, havde forbundets unge især tre krav, som de ønskede forbedringer på, nemlig løn, pension og uddannelse. "En af vores mærkesager har været at få indbetalt til pension allerede fra man er 18 år. Det fik vi. Og så krævede vi mere uddannelse. Det fik vi", siger Søren Grøn fra 3F Ungdoms Industrigruppe. Industrigruppen mener, at de andre forbedringer i forliget, som handler om forbedringer på lønninger til ungarbejdere, forældreorlov og praktikpladser, viser, at forhandlerne har taget de unge alvorligt.

LO Horsens hælder til at anbefale sine medlemmer at stemme nej, når overenskomstaftalen for industriområdet nu skal til afstemning. Det siger formanden for LO Horsens Hans A. Sørensen efter, at han har gransket overenskomstens delaftaler. "Jeg synes, det er pinligt. Men alle centrale udvalg har været indkaldt, og der tegner sig et stort flertal for et ja. Både jeg og Bjarne Sørensen fra Dansk Metal Horsens har stemt nej til det her. Men det afhænger også af den fortsatte snak om inddragelse af pauser og store bededag", siger Hans A. Sørensen. Han er ikke imponeret over den nye overenskomst, specielt ikke på lønfronten, hvor der på det nærmeste er tale om nulvækst - og for mange ligefrem en reallønsnedgang som følge af inflationen. Det fremgår af HorsensFolkeblad.dk.

15. februar 2012
Efter overenskomstresultatet på industriens område i søndags, tager HK/Handel og Dansk Erhverv fra i dag fat på de afgørende stridspunkter - arbejdstid og løn. Det skriver Avisen.dk. Arbejdsgiverne vil have lønmodtagerne til at acceptere mere fleksible arbejdstider. Men de butiksansatte mener allerede, at de er fleksible nok. "Arbejdsgiverne vil gerne have mere fleksible arbejdstider, fordi lukkeloven bliver ændret fra 1. oktober. Men det ønsker vi ikke. Vi har faktisk allerede tilpasset vores overenskomst til den dag, hvor lukkeloven bliver ændret", siger Jørgen Hoppe, formand for HK/Handel. På lønsiden levner søndagens overenskomst ikke meget håb for ekstra i posen til de butiksansatte. Jørgen Hoppe påpeger dog, at HK ved de forrige forhandlinger fik overtalt arbejdsgiverne til at forpligte sig til en lønsamtale med den enkelte medarbejder en gang om året. Dermed har den enkelte kassedame i princippet chancen for at forhandle sig op i løn. "Det har ikke fungeret særligt godt i de seneste to år på grund af krisen. Men vi vil gøre meget for at sikre, at arbejdsgiverne overholder deres pligt til at forhandle løn, så jeg tror på, at vi kan hive pengene hjem, så vi kan holde reallønnen", siger han. Overenskomsten på butiksområdet omfatter direkte 44.000 ansatte, omkring 100.000 andre er indirekte omfattet. HK/Handel vurderer, at overenskomstforhandlingerne kan blive afsluttet i løbet af weekenden.

Det bliver farligere for håndværkere at passe deres arbejde, skriver 3f.dk. Tal fra Danmarks Statistik viser, at byggearbejdere i 2010 havde 0,38 sygedage som følge af en ulykke på arbejdet. Og det er en stigning på 11 pct. siden 2008. "Vi er nødt til at tage fat om det her. Det er ikke godt nok. Vi går efter at få halveret ulykkerne i byggeriet de næste to år", siger formand for byggegruppen i 3F Peter Hougård Nielsen. Arbejdsgiverne skal tage ansvar, og de nye overenskomster skal gøre arbejdet mere sikkert, mener han. Samtidig viser nye tal fra DA, at faldet i reallønnen er større i byggeriet end i andre brancher. Mens lønnen i andre brancher inden for DA-området steg med 2,1 pct. på et år, så måtte de ansatte i byggeriet nøjes med lønstigninger på 0,9 pct. Tallene er hentet fra fjerde kvartal i 2011 og året før. Ifølge Danmarks Statistik steg priserne i samme periode med 2,6 procent. Udviklingen i lønnen for bygningsarbejderne er alt andet end imponerende, mener sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-kartellet. "Hvis bygningsarbejderne for alvor skal vende den negative reallønsudvikling, så skal de i virksomhederne og over for deres ledelser tage initiativ til at forbedre byggeprocessen, så man undgår fejl, mangler og spild af tid og materialer", siger Gunde Odgaard til 3f.dk og henviser til BAT's beregninger, som viser, at byggeriet hvert år mister milliarder af kroner pga. stort spild. Hvis byggeriet samtidig tog mere alvorligt hånd om arbejdsmiljøet og sikkerheden, ville man kunne spare yderligere mange milliarder af kroner, fastslår han.

Det blev ikke ved dette års overenskomstforhandlinger, det lykkedes for fagbevægelsen at komme igennem med ønsket om oprettelsen af en særlig solidaritetsfond, hvor også uorganiserede bidrager til vedligeholdelse af overenskomsterne. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. I optakten til forhandlingerne var flere topforhandlere ellers ude at lufte kravet om en sådan fond. I stedet er det nu aftalt, at der skal indbetales fem øre mere pr. præsteret arbejde til den eksisterende uddannelses- og samarbejdsfond. I dag betaler arbejdsgiverne 30 øre pr. arbejdstime til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, der blandt andet administrerer efteruddannelsesaktivitet. Formand for CO-industri Thorkild E. Jensen mener, at de fem øre er en begyndelse, som han håber kan udvikle sig til mere. Hos Dansk El-Forbund udtaler forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen til Licitationen: "Man får ikke alle sine krav igennem første gang, men forhøjelsen af ørebeløbet til uddannelses- og samarbejdsfonden er et skridt i den rigtige retning og et vigtigt signal".

14. februar 2012
Bestyrelsen for HK/Privat godkendte i går forhandlingsresultatet mellem CO-industri og DI. Ifølge formand Simon Tøgern var det en særdeles nølende godkendelse, der først kom efter en lang debat i bestyrelsen. Først når de øvrige overenskomstresultater er i hus, vil HK/Privat tage stilling til, om man vil anbefale medlemmerne at stemme ja eller nej ved den samlede urafstemning. Det fremgår af TV2 Finans.

Formændene og kassererne fra Dansk Metals lokalafdelinger gav på et møde i går eftermiddag deres opbakning til overenskomstforliget. Anbefalingen til medlemmerne var at stemme ja. Det fremgår af danskmetal.dk. Det 2-årige forlig indeholder mange gode elementer, mener formændene og kassererne. Særligt tilfredsstillende er det, at mulighederne for efteruddannelse er styrket, samt at der lanceres en frivillig seniorordning.

Industrien har forhandlet en nedsættelse af de såkaldte karenskrav for fuld løn under sygdom fra ni måneder til seks måneder. Det giver op imod 34.000 industriansatte bedre sygdomsdækning. Det skrev Avisen.dk i går. I byggeriet er der mange korte ansættelser, så her slår det ekstra hårdt igennem, at man ikke har krav på fuld løn under sygdom. Mange håndværkere må ofte starte forfra og må nøjes med sygedagpenge ved sygdom i de første tre måneder. Fuld løn under sygdom optræder derfor som et topkrav ved byggeriets forhandlinger. Ifølge forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen kan industriens overenskomst bane vejen for bedre sygdomsdækning i byggeriet. "...det giver jo blod på tanden, at man får det på andre overenskomstområder. Det et der ingen tvivl om, det ved arbejdsgiverne også godt", siger han. Modparten hos dansk Dansk Byggeri afviser at kommentere på, hvorvidt de forbedrede vilkår for løn under sygdom i industrien får indflydelse på forhandlingerne i byggeriet.

I den nye overenskomst er parterne i CO-industri og DI blevet enige om af fjerne en af de største hindringer i forhold til fars barsel, skriver Avisen.dk. Tidligere skulle mænd afholde deres barsel i forlængelse af, at kvindens arbejdsgiverbetalte barsel var ophørt efter 14 uger. Nu kan familierne selv bestemme over orloven, og farens betalte barsel kan således i stedet lægges sidst i barselsperioden på 52 uger. Med ændringen i barselsreglerne i industriens overenskomst er regeringen så at sige blevet overhalet indenom, skriver Avisen.dk. Forventningen er, at regeringen fremsætter et lovforslag, der skal fjerne bindingen af mænds barsel på hele arbejdsmarkedet.

13. februar 2012
CO-industri og DI indgik i går efter mere end 25 timers uafbrudte forhandlinger forlig om en ny overenskomst for de 240.000 ansatte i industrien. Aftalen er to-årig og gælder indtil 1. marts 2014. Aftalen om Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst indeholder blandt andet nye regler for seniorordninger og udvidet arbejdstid, fremgår det af bl.a. DI.dk:
- Med udgangspunkt i en lokalaftale kan der indgås individuelle aftaler om en seniorordning med reduceret arbejdstid. Parterne fastlægger udformningen af den nedsatte arbejdstid med udgangspunkt i den enkeltes ønske og virksomhedens driftsmæssige behov. Medarbejderen kan ved seniorordningen vælge at få den løbende pensionsindbetaling udbetalt som et tillæg til lønnen. Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra fem år før den aktuelle folkepensionsalder.
- I funktionæroverenskomsten udvides dækningsområdet på HK-delen til at omfatte diplomuddannede kontorassistenter og professionsbachelorer, såfremt disse er medlem af HK. Samtidig indføres jobløn på HK-området.
- Fratrædelsesgodtgørelsen ændres, så den fremover tager større hensyn til lavtlønnede.
- Med udgangspunkt i en lokalaftale får medarbejdere mulighed for uddannelse til fuld løn i forbindelse med arbejdsfordeling. Udgifterne finansieres ved voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse, bidrag fra industriens kompetenceudviklingsfonde samt bidrag fra virksomheden.
- Retten til løn under sygdom erhverves efter seks måneders ansættelse mod hidtil ni måneder.
- I tilfælde af genansættelse i en virksomhed inden for ni måneder genindtræder medarbejderen i sin anciennitet. Grænsen har hidtil været seks måneder.
- Med udgangspunkt i en lokalaftale kan der som hidtil indgås individuelle aftaler om øget arbejdstid ud over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Der vil fremover blive mulighed for at få pensionsbidrag og feriepenge for de ekstra timer udbetalt som et tillæg til lønnen.
- Mindstebetalingen, der i dag udgør 106,00 kr., forhøjes pr. 1. marts 2012 med 1,35 kr. og pr 1. marts 2013 med 1,35 kr.
- Genetillæg reguleres med 1,4 pct. pr. 1 marts 2012 og med 1,4 pct. pr 1. marts 2013.
- Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2012 med 2,25 pct. og pr. 1. marts 2013 med 2,25 pct.

De to parter er begge positive over for overenskomstresultatet. "Vi får ikke væksten tilbage i Danmark uden et større arbejdsudbud. Derfor er jeg godt tilfreds med, at vi nu styrker interessen for at indgå individuelle aftaler om højere arbejdstid. De nye overenskomster skaber forudsætningen for, at virksomhederne kan fortsætte genopretningen af konkurrenceevnen. Det har været et afgørende mål for os", sagde administrerende direktør i DI Karsten Dybvad ved et pressemøde søndag aften. Også CO-industris formand er tilfreds med resultatet: "Forliget sikrer, at der fortsat kan være produktion i Danmark. Og vi har indgået en overenskomst, der er fornuftig - situationen taget i betragtning. Vi kunne sagtens ønske os mere, men vi og vores medlemmer ønsker danske produktionsarbejdspladser også i fremtiden. Vi må se på tiderne, og de er ikke til det", udtalte Thorkild E. Jensen.

"Det er en beskeden overenskomst på penge, men med de rigtige perspektiver, så jeg er egentlig ganske godt tilfreds", udtaler LO-formand Harald Børsting til DR Nyheder. Han understreger, at overenskomsten er præget af den krisesituation, som det danske arbejdsmarked befinder sig i. Han mener, at aftalen er ansvarlig og er tilfreds med, at fagbevægelsen hjælper den danske konkurrenceevne mod en bedre kurs gennem mindre lønstigninger. "Jeg er ikke i tvivl om, at det vil forbedre vores konkurrenceevne og på den måde skabe flere arbejdspladser i Danmark", siger Harald Børsting. Han er optimist og mener ikke, at man med sikkerhed kan sige, at de ansatte vil se en lønnedgang, fordi der også foregår lønforhandlinger på de enkelte arbejdspladser: "Der er basis for at fastholde reallønnen. Det, der er afgørende, er selvfølgelig, hvordan situationen udvikler sig i de kommende par måneder og år. Heldigvis har vi set pæne tal for industrien på det seneste. Hvis det holder ved, vil man kunne fastholde reallønnen". LO-formanden peger på, at det med overenskomsten bliver lettere som lønmodtager at få adgang til penge til uddannelse, og at funktionærer bliver dækket i et større omfang end tidligere. Derudover fremhæver han, at der er blevet forhandlet seniorordninger på plads, så ældre ansatte kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Formanden for 3F's industrigruppe og næstformand i CO-industri Mads Andersen er ifølge 3f.dk også godt tilfreds med de nye overenskomster for 125.000 medlemmer af industrigruppen. "Vi har fået bedre uddannelse og pension, mere fleksibel barsel og seniorordninger. Og så har vi fået bedre fratrædelsesgodtgørelser for de lavest lønnede i industrien. I en krisetid er det et meget tilfredsstillende resultat", siger Mads Andersen. "Vores medlemmer har nu et godt udgangspunkt for at sikre reallønnen gennem lokale lønforhandlinger".

Under forhandlingerne har HK slået hårdt på, at 50%-reglen skulle fjernes. Det lykkedes ikke med den nye aftale. Til gengæld får fagforeningen udvidet sit dækningsområde til også at gælde diplomuddannede og bachelorer. "Vi er ikke tilfredse, men vi har fået en stor indrømmelse. Det er ikke et dårligt overenskomstforlig, vi har fået, men det var ikke det, vi havde sat næsen op efter", siger formand for HK/Privat Simon Tøgern til DR.dk. Han er ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få afskaffet reglen, men forklarer, at HK alligevel indgik forlig, fordi arbejdsgiverne gik med til at udvide HK's dækningsområde. "Vi har tidligere sloges med Dansk Industri om, hvilke medarbejdergrupper overenskomsten omfatter. Med denne her aftale bliver det slået fast, at HK principielt overenskomstdækker alle funktionærer op til akademisk uddannede medarbejdere", siger Simon Tøgern.

Hos Teknisk Landsforbund udtaler formand Gita Grüning: "Det er et smalt forlig, men det er det bedst opnåelige i den krise, vi stadig står i. Jeg vil anbefale forliget, for vi opnår trods alt en del forbedringer på især pensions- og barselsområdet, og vi undgår jobløn, hvor folk arbejder uden øvre arbejdstid". Hun fortæller, at fokus har været at gøre pensionen mere fleksibel for det enkelte medlem. "Hvis du vil investere pensionsmidler i aktier eller markedsrente, kan du gøre det. Hvis du vil have udbetalt pension og feriepenge af arbejde udover de 37 timer om ugen, kan du gøre det. Valgfrihed for den enkelte er prioriteret højt", siger hun. Det fremgår af Teknisk Landsforbunds hjemmeside, tl.dk.

10. februar 2012
For omkring 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er overenskomsterne nu formelt opsagt med virkning fra den 1. marts. Det oplyser LO til DR Nyheder. Opsigelserne af overenskomsterne blev torsdag underskrevet af LO's formand Harald Børsting og DA's adm. direktør Jørn Neergaard Larsen. Det betyder, at Forligsmanden nu kommer på banen og holder øje med, at der sker fremdrift i forhandlingerne, og at parterne forsøger at blive enige om et resultat. Det fremgår bl.a. af Avisen.dk.

Byggeriets mange overenskomstforhandlere kan godt begynde at finde tid i kalenderen til det afgørende overenskomstslag. Inden byggeriet kan komme i gang med de store knaster ved forhandlingsbordet, skal industrien dog være færdig. Men det kan meget vel ske i weekenden, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Forhandlerne fra CO-industri og DI mødes nemlig til maratonforhandlinger lørdag. "Nu er vi nået så langt, som vi kan med udvalgsarbejdet. Så tiden er kommet til at mødes med det store forhandlingsudvalg. Vores intention er helt klart at lave et forlig. Så må vi se, hvor langt vi kommer", siger formand for 3F's industrigruppe og næstformand i CO-industri Mads Andersen til 3f.dk. Ifølge bl.a. Børsens kilder lader det dog til, at forhandlingerne - ligesom det var tilfældet i 2010 - kommer til at trække ud. Børsens kilder på arbejdstagersiden bekræfter desuden, at de små tegn på forbedring i industriproduktionen, som kom frem tidligere på ugen, næppe vil sætte sig igennem i form af krav om bedre lønforhold, hvad enten der er tale om den minimumsløn, der forhandles på industriens minimallønsområde eller den timeløn, der forhandles på det såkaldte normallønsområde. Hvis det spæde opsving bider sig fast, ser man dog muligheder for, at de lokale tillidsfolk ude på de enkelte industrivirksomheder vil kunne hive nogle bedre lønresultater hjem, når deres decentrale forhandlinger starter til efteråret.

Siden overenskomsterne i 2010 blev underskrevet af fagforeningerne i byggeriet og Dansk Byggeri har parterne haft et nyt redskab til at beskytte overenskomsten og bekæmpe social dumping. Det er de såkaldte 48-timers møder, hvor parterne rykker hurtigt ud og kortlægger de faktiske løn- og arbejdsforhold på byggepladsen og træffer en afgørelse. 122 sager blev behandlet på de såkaldte 48-timers møder i 2011. Antallet af sager er dermed fordoblet i forhold til året før. Over tre millioner kroner i bod og efterbetaling af løn er betalt i løbet af to år, viser tal fra 3F. 48-timers møderne er en succes, men der er stadig stigende problemer med såkaldte udenlandske arme og ben-firmaer - selvstændige enkeltmandsfirmaer, der reelt arbejder som underbetalte lønmodtagere. "Det understreger vigtigheden af, at vi sammen med Dansk Byggeri får præciseret og skærpet OK-teksten", siger forhandlingssekretær i 3F's byggegruppe Palle Bisgaard til 3f.dk.

9. februar 2012
Akademikere skal ikke have lønstigninger de næste fem år, og de skal heller ikke have nye overenskomster i perioden, lød et forslag fra formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, i tirsdags. Forslaget møder dog modstand hos forbund og medlemmer, fremgår det af Arbejderen.dk. Udmeldingen kommer bl.a. bag på Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening. "Udtalelserne i Jyllands-Posten er højst overraskende og må alene være et udtryk for Erik Jyllings personlige holdning. Det er ikke udtalelser, som har været genstand for drøftelse i AC's forhandlingsudvalg eller bestyrelse, og er således ikke udtryk for et forhandlingsmandat", siger hun og tilføjer: "En femårig OK-periode uden lønkrav er ikke blandt de krav, DM fremsender." Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, synes, at fem år er lang tid uden mulighed for at forny overenskomsterne. Men en fire-årig overenskomst med en midtvejsforhandling vil han dog ikke afvise.

Harald Børsting håber på bred politisk opbakning til kommende reformer på arbejdsmarkedet. For bare ti år siden havde det været utænkeligt, at fagbevægelsens øverste chef deltog på et gruppemøde hos partiet Venstre, endda midt i overenskomstforhandlingerne. Men tiderne har ændret sig. I formiddag var LO's formand Harald Børsting på gæstevisit i Venstres egen hule på Christiansborg for at drøfte de kommende reformer på arbejdsmarkedet. Han understreger, at LO går ind til trepartsforhandlingerne med et ønske om at øge arbejdsudbuddet og skabe flere danske job. Det skriver bl.a. Fyens Stiftstidende.

8. februar 2012
Lønstigninger på to procent over de næste to år blev det til for landets 8.500 funktionærer i forsikringssektoren. Det er resultatet af det forlig, der netop er indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, DFL. Det skriver bl.a. 3f.dk. Overenskomsten svarer dermed til det resultat, der blev indgået på finansområdet den 4. februar. Formanden for DFL, Mette Bergmann, beklager, at det ikke var muligt at opnå et resultat, der var økonomisk bedre end på bankområdet: "Ser vi udelukkende på lønrammen, er der tale om et magert resultat. Vi havde håbet på mere, men arbejdsgiverne stod stejlt på et krav om ikke at give mere end én procent årligt". De ansatte i landets forsikringsselskaber kan dog glæde sig over, at de har opnået en række forbedringer på det sociale område, bl.a. en særlig fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, der opsiges, og en række bestemmelser, som giver den enkelte større mulighed for at tilrettelægge sit arbejde og anvende opsparet frihed efter eget ønske. Formanden for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, bankdirektør Anders Jensen, er glad for aftalen, men ærgrer sig ifølge Finanswatch.dk over, at det ikke lykkedes at afskaffe anciennitetslønnen, som medarbejderne på forsikringsområdet er omfattet af. Tanken er dog ikke opgivet, og der skal nu nedsættes et udvalg, der skal udarbejde et forslag til et mere tidssvarende lønsystem inden næste overenskomstforhandling.

Industriproduktionen fremviste en uventet høj stigning på 5,6 pct. i december, oplyser Danmarks Statistik. Produktionen var den højeste i tre år, samtidig med at ordreindgangen fra eksporten steg ikke mindre end 25 pct. Det skriver Jyllands-Posten. Industrien er således blevet langt mindre ramt på eksportmarkederne, end man havde frygtet, og det lader til, at danske virksomheder for alvor er ved at vinde noget af den tabte konkurrenceevne tilbage. Fra 2008 til 2010 vandt man ca. 8 procentpoint af den tabte lønkonkurrenceevne tilbage, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der mangler dog endnu ca. 15 procentpoint, før man er tilbage på niveauet fra 2001. Ifølge Jyllands-Posten spås overenskomstforhandlingerne at bidrage yderligere til udviklingen med reallønsfald. Samtidig er det blevet stadigt sværere for fx de tyske arbejdsgivere at holde lønkravene tilbage.

Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem SAS og de kabineansattes fagforening i Danmark, CAU, er inde i en afgørende fase. Det netop krakkede Spanair har kostet SAS dyrt, og ledelsen har bebudet en storstilet sparerunde, som især skal hentes fra de igangværende forhandlinger. Men de ansatte kan ifølge formanden for det danske kabinepersonale i SAS, Jakob Esposito, ikke give mere: "Man kan som bekendt ikke klippe håret af en skaldet. Jeg mener heller ikke, at det er rimeligt, at vore medlemmer skal gå ned i løn og betale for de fejldispositioner, som ledelsen har foretaget i forbindelse med Spanair og andre fejlskud..."

Ifølge Arbejderen.dk stiller de københavnske byggefagforeninger i morgen tidlig op foran DA med et gratis tilbud til arbejdsgiverne. "Vi har en genial idé, der kan holde plattenslagerne ude og samtidig holde hånden over de ordentlige firmaer", siger Carsten B. Hansen, der er faglig sekretær i den københavnske 3F-afdeling, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Tilbuddet går i al sin enkelthed ud på, at arbejdsgiverne kommer ned på gaden, tager en fyldepen med, og skriver under på et tillæg til hovedaftalen. Tillægget forpligter arbejdsgiverne til at sørge for, at de firmaer, som de hyrer som underentreprenører på byggeopgaver, har overenskomst. "Med et pennestrøg kan arbejdsgiverne få ryddet en sten af vejen og komme videre med forhandlingerne om en overenskomst. En sten, som oven i købet ikke kommer til at koste dem en bøjet femøre. (...) Det skulle da ligne dem dårligt at sige nej til et gratis tilbud", siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke. Skriver arbejdsgiverne under, går byggefolkene videre til LO.

7. februar 2012
Dansk konkurrenceevne skal forbedres, så der kan skabes job i den private sektor. Derfor er landets akademikere indstillet på at holde lønnen i ro de næste fem år. Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, som optakt til forårets trepartsforhandlinger. "Vi har en konkurrenceevne over for Tyskland og Sverige, der er af h til, for at sige det rent ud. Alle kan sige sig selv, at de træer ikke kan blive ved med at vokse ind i himlen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi laver en aftale om f.eks. en femårig overenskomst næste gang, og at vi så aftaler en nulløsning på lønnen", siger han til Jyllands-Posten. En løsning kunne være, at parterne ved trepartsforhandlingerne laver en rammeaftale, som overenskomstparterne senere skal fylde ud. LO's formand Harald Børsting afventer de igangværende overenskomstforhandlinger på det private område, før han melder noget ud.

6. februar 2012
I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle sig frem til et forlig om en ny overenskomst. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to gange en procent over de næste to år, skriver bl.a. FTF.dk. Den nye overenskomstaftale, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har indgået, rummer blandt andet forbedrede vilkår ved børns sygdom, aftale om en timebank, forbedret gruppelivsforsikring og aftale om TR-reglerne, der bl.a. betyder bedre uddannelse af tillidsrepræsentanter. Finansforbundets hovedbestyrelse bakker enstemmigt op om forliget på trods af de lave lønstigninger. Med den nye overenskomstaftale har forbundet udvist stor ansvarlighed, mener formanden Kent Petersen. "Arbejdsgiverne havde ikke meget med til forhandlingerne, og jeg mener at det økonomiske resultat, vi har med hjem, imødekommer den vanskelige situation, som mange virksomheder i den finansielle sektor står i. Til gengæld glæder det mig, at vi nåede til enighed om en ny arbejdstidsaftale, som jeg vil kalde historisk", udtaler han. Ifølge Avisen.dk kalder formanden for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Anders Jensen, den nye arbejdstidsaftale for afgørende, fordi den gør op med de nuværende stive regler: "Nu får vi et sæt regler, der er fleksible for både virksomhederne og for medarbejderne, som nu får langt bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid". Overenskomsten gælder to år og omfatter ca. 50.000 ansatte.

Mens overenskomstforhandlingerne på industriens område går ind i den afgørende fase, advarer LO-formand Harald Børsting om sammenbrud i forhandlingerne, hvis ikke 50%-reglen på HK-området bliver fjernet. Det skriver Berlingske Tidende. "Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne holder så dumdristigt fast i en så forældet regel. I en tid, hvor vi udviser stor løntilbageholdenhed, undrer det mig, at de ikke udviser større kreativitet for at finde en fælles løsning. Det skaber en usikkerhed i forhandlingerne, vi kunne være foruden", siger LO-formanden til avisen.

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er i fuld gang med at forberede forslag til, hvordan danskerne kan arbejde mere. Det sker som opvarmning til forårets trepartsforhandlinger med regeringen. Blandt de idéer, der regnes på, er en afskaffelse af store bededag. Også de offentligt ansattes betalte frokost- og kaffepauser kan stå for fald. Regeringens ambition senere på foråret er en trepartsaftale, der vil øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer og sikre 4 mia. kr. ekstra i statskassen. Fagbevægelsens top er ifølge Jyllands-Posten klar til at levere endnu mere mod til gengæld at få en 'historisk efteruddannelsesreform', som en kilde udtrykker det, og en reform af aktiveringsindsatsen. Hos Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv vil man ikke kommentere sagen, da overenskomstforhandlingerne er i den afsluttende fase. Det fremgik af Jyllands-Posten fredag.

2. februar 2012
Normalt kræver byggearbejderne bedre løn, når en ny overenskomst skal på plads. Men i år er det ikke kun bedre løn til sig selv, der står øverst på ønskelisten fra byggearbejderne. Det er også en lønstigning på 20 kr. i timen til østarbejderne, skriver Fagbladet 3F. 49 pct. af de medlemmer, der har stemt forud for forhandlingerne, ønsker at hæve satsen i mindstelønnen. Det vil ikke gavne de danske håndværkere, der ofte tjener et godt stykke over mindstelønnen. Til gengæld vil det løfte lønnen for de udenlandske kollegaer. "Vi ønsker, at de arbejder på lige vilkår. Arbejdsgiverne skal ikke kunne bruge overenskomsten til social dumping", siger Peter Hougård Nielsen, formand for 3F's Byggegruppe. Han mener, at et såkaldt "akkordafsavnstillæg" på 20 kr. vil kunne udligne en del af forskellen på top og bund.

1. februar 2012
Frygten for, at job bliver overtaget af kolleger fra Østeuropa, er steget markant blandt 3F'erne. I dag føler 40 pct. af 3F'erne, at deres job er truet af konkurrence fra østeuropæisk arbejdskraft. I februar 2010 gik 25 pct. på arbejde med samme frygt. Det viser en måling, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F. Frygten er værst i byggeriet - her siger 72 pct., at de frygter konkurrence fra østarbejdere. Netop bedre værn mod løndumping er et hovedkrav, når de nye overenskomster skal på plads. 3F's Byggegruppe peger også på, at der er brug for mere kontrol fra myndighederne, og der efterlyses redskaber, som kan standse de ulovligheder, der er udbredt i branchen. "En bøde på 10.000 kroner afskrækker ingen, når der er udsigt til at tjene en million. Arbejdet bør standses med det samme. Det bør først kunne genoptages, når de udenlandske firmaer har bevist, at de er lovligt registreret i hjemlandet og Danmark", siger formand for Byggegruppen i 3F Peter Hougaard Nielsen til Fagbladet 3F.

Snart kan man ringe op til chefen og kræve nye feriedage, hvis man bliver syg i ferien. Men i sidste ende kommer lønmodtagerne selv til at betale regningen. Sådan lyder udmeldingen fra DA, efter at regeringen nu melder sig klar til at indføre EU-direktivet, der giver lønmodtagere med en lægeerklæring i hånden ret til nye feriedage. Det skriver bl.a. Avisen.dk. I betænkningen til lovforslaget skønnes regningen at løbe op i 112 millioner kroner til det offentlige og 143 millioner til de private arbejdsgivere. "I disse krisetider er det jo ikke positivt at få en stor ekstraregning. Og kagen er jo ikke blevet større. Så i den sidste ende skal pengene tages af den samlede løncheck", siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen på vegne af de 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, som DA repræsenterer. I fagbevægelsen ønsker man ikke at skændes offentligt om regningen midt i de igangværende overenskomstforhandlinger. FOA-formand Dennis Kristensen mener dog, at det er arbejdsgiverne, der må betale for den rettighed, som lovgivningen giver lønmodtagerne.

30. januar 2012
HK's primære krav om at få 50%-reglen afskaffet i overenskomsterne møder ikke forståelse hos danske virksomhedsledere. De ved nemlig ikke, hvad reglen går ud på og er meget tilfredse med reglerne, som de er. Det konkluderer Jyllands-Posten, som på DI's årsdag for mindre og mellemstore virksomheder spurgte 13 erhvervsledere om, hvad de synes om reglen. Ingen af de 13 adspurgte erhvervsledere kendte til reglen trods HK/Privats igangværende oplysningskampagne. Og kun én mente efter en kort forklaring, at reglen burde afskaffes. Kendskabsgraden og holdningerne overrasker ikke formanden for HK/Privat, Simon Tøgern. "Når vi kontakter virksomheder, hører vi også, at de ikke kender til den regel. Mange tror fejlagtigt, at fordi de selv er med i en arbejdsgiverforening, er deres ansatte også omfattet af en overenskomst. Desuden tror jeg, at modstanden hos mange skyldes ideologi", siger Simon Tøgern til Jyllands-Posten og understreger, at det især er på arbejdspladser uden formaliserede aftaler, at der er problemer. Flere af de 13 virksomhedsledere fastslog da også ifølge Jyllands-Posten, at fagforeningerne bør blande sig uden om.

Forældrene i det offentlige er markant mere væk fra jobbet på grund af syge børn end forældre i det private. Faktisk er den tid, de offentlige ansatte er væk på grund af syge børn, steget 30 pct. fra 2008 til 2010. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Avisen.dk. Tallene viser også, at det primært er kvinderne, der bliver hjemme. Forklaringen ligger i, at de offentligt ansatte fik ret til barns anden sygedag i 2008. Forbundssekretær i FOA Jakob Bang regner med, at det private vil følge i det offentliges fodspor med tiden. Han forventer dog ikke, at barns anden sygedag kommer på bordet i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked: "Egentlig mener jeg, at det er et billigt og rimelig oplagt krav. Men det er svært i en overenskomstrunde, hvor der ikke er mange penge".

28. januar 2012
Metal Nordvestsjælland satser på de bløde værdier ved overenskomstforhandlingerne, så medlemmerne fx får bedre mulighed for efteruddannelse. Ifølge Nordvestnyt står også en mere fleksibel fædrebarsel højt på ønskelisten. "Omkring en fjerdedel af de spørgsmål, vi får, handler faktisk om det, for i dag er der næsten ingen unge smede, som ikke tager barsel", fortæller Mads Kofoed, formand for Metal Nordvestsjælland. Det er irriterende, at den er fastholdt, så fædre skal tage barsel direkte i forlængelse af moderens orlov. Derfor vil vi gerne have den frigjort, så familierne kan lægge den i hele forældreorlovsperioden, siger han.

27. januar 2012
Ifølge HK Privatbladet tror formand Simon Tøgern på et gennembrud på skifteholdsområdet ved overenskomstforhandlingerne. "Vi mener fortsat, at arbejde på andet og tredje skift er slidsomt og sundhedsskadeligt. Generne bør betales med øget fritid, men hidtil er det meget småt, hvad vi har opnået. Men forudsat, at den politiske vilje er til stede, tror jeg på, at vi kan forhandle os til en løsning, der peger fremad på dette område", siger han. I funktionæroverenskomsterne er arbejdstid også i fokus, men her drejer det sig i højere grad om at opnå gennemskuelighed: "Som de nuværende paragraffer er formuleret, er det ugennemsigtigt, om almindeligt forefaldende overarbejde er indeholdt i lønnen, eller om der som på it-området tales om jobløn, hvor der ikke er fastsat en øvre grænse for arbejdstiden. (...) vi må kræve, at det bliver muligt at gennemskue, hvor stor en del af ens løn, der er betaling for de første 37 timers arbejde. (...) det skal være muligt for den enkelte at opsige eller frasige sig en jobløn-aftale, eventuelt gennem lokalaftaler", mener Simon Tøgern. Han spår, at der også er mulighed for at opnå større fleksibilitet i reglerne for fri på barnets første sygedag og barselsorlov til mænd samt forbedring af senioraftalerne.

Der venter forhandlerne fra Dansk Erhverv og HK/Handel nogle hektiske døgn i begyndelsen af februar, når parterne sætter sig sammen for at forhandle den nye butiksoverenskomst på plads. De skal nå et resultat senest den 10. februar. De centrale temaer under forhandlingerne drejer sig blandt andet om arbejdstidsregler, uddannelse og sociale kapitler. Det sociale kapitel blev lavet for nogle år siden - her prøver vi at lave nogle initiativer, der kan fremme vilkårene for bl.a. handicappede på arbejdsmarkedet, fortæller direktør Laurits Rønn fra Dansk Erhverv til Dansk Handelsblad. Kate Ziegler, formand for HK/Handel Nordjylland, afventer også forhandlingerne på butiksområdet. "Med liberaliseringen af lukkeloven kan butikkerne i dag holde åbent, hvornår de vil fra mandag morgen til lørdag aften klokken 20, mens ansatte i byggemarkeder i princippet skal stå til rådighed for åbningstider 365 dage om året, så for os at se, er der ingen grund til yderligere liberalisering", skriver hun i Nordjyske Stiftstidende. Vores arbejdsgivere er imidlertid ivrige efter endnu mere fleksibilitet. Derfor bliver det interessant at se, hvor meget arbejdsgiverne ved de igangværende overenskomstforhandlinger vil påskønne medarbejdernes fleksibilitet, mener hun.

26. januar 2012
Ifølge Prosa er vilkårene i den nye overenskomst, der netop er indgået med CSC Airline Solutions, markant bedre end for kollegerne hos CSC Danmark, hvor resultatet af en langvarig arbejdskamp i sommer betød, at op mod 800 Prosa-organiserede kom på overenskomst hos HK/Privat. Det skriver Computerworld Online i dag. "Vi har fået en aftale, som vores medlemmer er glade for. Nu kan vi læne os tilbage og se på, hvad der kommer til at ske for vores kolleger i blandt andet industrien, som skal forhandle om et resultat", siger faglig konsulent hos Prosa, John Jørgensen og henviser til arbejdsmarkedets generelle overenskomstforhandlinger. Han fortæller, at forhandlingsparterne brugte mange timer på tryghedsaftalen om vilkårene for fratrædelse i tilfælde af massefyringer. En ansat i CSC Airline Solutions skal således have udbetalt 450.000 kroner ved en eventuel massefyring, mens en tilsvarende ansat i CSC Danmark til sammenligning får udbetalt 100.000 kroner. Hos CSC er nordisk personaledirektør Charlotte Lundblad uenig i, at forskellen er så stor, men hun hilser overenskomstaftalen med Prosa velkommen.

24. januar 2012
Det går den gale vej for antallet af industriarbejdere, som har været arbejdsløse i lang tid. Nu er mere end fire ud af 10 ledige 3F'ere i industrien langtidsledige. Det viser en ny opgørelse fra 3F. Mange af dem står til at ryge på kontanthjælp, når forkortelsen af dagpengeperioden til to år for alvor slår igennem 1. januar 2013. Tallene bekymrer formand for Industrigruppen i 3F Mads Andersen: "Det understreger, hvor vigtigt det er at skabe arbejdspladser på de danske virksomheder. Det viser også, hvor afgørende det er at skabe tryghed for lønmodtagerne - det kan vi især gøre ved at sikre bedre uddannelse af dem", siger han til Fagbladet 3F. Samtidig viser tal fra DREAM, at det går støt tilbage med beskæftigelsen i industrien. I efteråret 2008 var der 405.000 danskere, som arbejdede i industrien. Sidste sommer var det tal faldet til 331.000. Altså er der forsvundet over 70.000 job i industrien på få år.

Forleden blev der smidt en bombe ind i de forhandlinger, vi har med DI. Det er vognmændene i ITD, der har smidt bomben. Direkte i hovedet på os og på landets chauffører, skriver gruppeformand for 3F Transport Jan Villadsen i et indlæg på sin OK 2012-blog. "ITD har udgivet en rapport. (...) Blandt andet om, at chaufførerne skal ned i løn. Vores overenskomst skal afskaffes. Det samme skal de mange regler og den kontrol, der "forstyrrer" danske vognmænd og deres chauffører. Og så skal der gøres op med fagforeningernes tvang mod både chauffører og vognmænd... Som jeg forstår det, er det her godsloven, ITD vil af med. Den del af den, der kræver, at chauffører i danske lastbiler får løn efter 3F's overenskomst", skriver Jan Villadsen i blog-indlægget. ITD tillader sig på den måde at blæse højt og flot på vores overenskomst og på de aftaler mod løndumping, vi lavede med DI i 2010, fortsætter han. "Man skal høre meget sludder. Men jeg er enig med ITD i en ting: Det er et stort problem, at vi har mistet 8.000 chaufførjob siden 2008. For de er ikke alle sammen blevet kørt i grøften af krisen. Men jeg vil gerne slå fast. ITD kommer ingen vegne med tanker om, at chauffører skal ned i løn. Og at deres overenskomster skal afskaffes. Og ITD tager fejl. Det er mere kontrol, ikke mindre kontrol der er brug for", mener Jan Villadsen.

23. januar 2012
Væk med erfaringstillæg til uddannede. Ned med lønnen for uuddannede. Sådan lyder et par af kravene fra vikarbureauernes arbejdsgiverforening FASID ved de overenskomstforhandlinger, der nu også er kommet i gang på FOA's område. "Vi havde forventet, at det ville blive svært at komme igennem med lønkrav denne gang. Men ligefrem at blive mødt med et krav om at gå ned i løn, havde vi ikke regnet med. Vi kan selvfølgelig ikke gå med til lønnedgang, så forhandlingerne bliver ikke nemme", siger forbundssekretær i FOA Jakob Bang til foa.dk. Arbejdsgiverne vil også have hævet grænsen for, hvor mange timer en vikar skal arbejde om ugen for at blive månedslønnet. Det giver blandt andet ret til pension på 12 pct. (mod 4,5 pct. som timelønnet) og ret til bedre opsigelsesvarsler. Vikarbureauerne vil desuden have ændret reglerne for kørselsgodtgørelse, de vil have udvidet den daglige arbejdstidsnorm (der i dag er på op til 12 timer), og så vil man have mulighed for at indgå aftaler om frivilligt ekstraarbejde, der ikke udløser overtidsbetaling. Ifølge foa.dk er parterne enige om at gøre noget i forhold til de vikarbureauer, der ikke overholder overenskomsten og dermed giver de 'lovlydige' unfair konkurrence.

Kampen om overenskomsterne i SAS er gået i gang, konstaterer nyhedsbrevet Take off. Hvis SAS skal have en fremtid, er det nødvendigt med nye aftaler ved overenskomstforhandlingerne, og vi afsøger alle hjørner for at reducere vores omkostninger til en meget vanskelig periode, skriver SAS til sine cockpit- og kabineansatte. Men SAS' opfordring vinder ikke stor forståelse i foreningen for danske kabineansatte, CAU. Her lyder meldingen: "SAS' forventninger til 2012 giver ikke anledning til, at CAU ændrer tilgang til de forestående overenskomstforhandlinger. Der er ikke plads til forringelser, kun forbedringer". Det skriver bl.a. Børsen i dag.

21. januar 2012
Især mange kvindelige HK'ere kommer økonomisk i klemme, hvis ægteskabet kuldsejler, skriver Avisen.dk. Det skyldes den såkaldte 50%-regel, som HK kæmper for at få afskaffet. "50%-reglen holder 100.000 HK-medlemmer uden for overenskomst. De fleste af dem er kvinder, og mange er dem går derfor glip af en overenskomstbestemt pension", siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat. Uden overenskomst har medarbejdere ikke krav på en arbejdsmarkedspension, som er sammensat af arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag. "For dem, der er enlige, eller for dem, der bliver skilt, er det et stort problem, fordi de fleste af dem, der arbejder uden for overenskomst, ikke sparer op til pension", siger Simon Tøgern. I 2007 bestemte en ny lov, at pensionsordninger som udgangspunkt ikke er en del af fællesboet. Lovændringen har generelt skabt en skævvridning i fordelingen af pension efter skilsmisse i mandens favør.

Overenskomstforhandlingerne mellem Konstruktørforeningen, KF, og arkitektarbejdsgiverne, DANSKE ARK, er nu i gang. Det skrev kf.dk i går. Forhandlingerne sker på baggrund af et projektarbejde igennem hele 2011 med fokus på, hvordan man kan indføre et nyt lønsystem med større vægt på individuel lønforhandling. Fagforeningerne var til møde med DANSKE ARK den 11. januar, hvor arbejdsgiverne for første gang spillede ud med en skitse til, hvordan en fremtidig lønskala bør se ud. DANSKE ARK forestiller sig en væsentlig lavere startløn for alle og et kort skalaforløb, hvor sluttrinnet kommer til at ligge i den lave ende af den nuværende skala. Parterne er tilsyneladende meget langt fra hinanden - KF vil gerne forhandle nye principper, men vil samtidig sikre, at medlemmerne kan få trygge rammer omkring lønudviklingen. Hos fagforeningerne er der også fokus på bl.a. efteruddannelse, bedre rettigheder for tillidsrepræsentanter og udvidelse af overenskomsternes dækningsområde.

Relaterede nyheder - senere

20. januar 2012
HK advarer om storkonflikt til foråret, hvis ikke kravet om en afskaffelse af den såkaldte 50%-regel bliver imødekommet. Men i Dansk Metal og 3F er man ikke klar til at gå i strejke for funktionærernes skyld, skriver Berlingske Tidende. En rundspørge til 55 afdelingsformænd i de to forbund foretaget af Berlingske Research viser, at 81 pct. er enig med HK i, at reglen skal afskaffes. Men 73 pct. siger nej til at kaste landet ud i en konflikt, hvis kravet ikke kommer igennem. På grund af den såkaldte sammenkædningsregel stemmer HK'erne sammen med medlemmerne af Dansk Metal og 3F. Dermed er industriarbejdernes stemmer helt afgørende, hvis 50%-reglen skal afskaffes.

Hos HK erkender man, at de kommende overenskomstforhandlinger bliver en hård nød at knække, bl.a. på baggrund af udspillet fra Dansk Erhverv. Ifølge Bornholms Tidende kom det frem, da de lokale faglige netværk for HK Hovedstaden holdt årsmøde i Rønne onsdag aften. Når man ser de temaer, der kommer fra Dansk Erhverv, skulle man ikke tro, at vi skriver 2012 - det er som om, de stadig befinder sig i det forrige århundrede, konstaterede Rosa Skov, formand for HK/Handels branchenetværk. Som eksempler nævnte hun bl.a. forhøjelse af den normale effektive arbejdstid uden lønkompensation, beregning af overarbejde i kvarte timer, ønske om løbende at kunne ændre arbejdstidsplanen med kun to ugers varsel, afskaffelse af særregler om grundlovsdag og juleaftensdag og ændring af betaling af forskudstillæg. Ud over fjernelsen af 50%-reglen prioriterer HK bedre vilkår ved fyring, fri med løn fredagen efter Kristi himmelfartsdag, større indbetaling til pension samt senioraftaler. Det skriver Bornholms Tidende.

153 tillidsfolk fra byggepladser og 3F-afdelinger mødes i morgen for at afstemme krav og strategi, inden forhandlingerne om de nye overenskomster går ind i den afgørende fase. Det skriver 3f.dk. På stormødet i byggeriet diskuteres otte vigtige områder i overenskomsterne på baggrund af kravene fra arbejdspladserne. Ud over løn står udenlandsk arbejdskraft højt på listen over kravene til arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne har stillet krav om øget fleksibilitet, hvilket blandt andet dækker over at kunne bruge arbejdskraften uden for normal arbejdstid. Der står mange ting på listen over opgaver, der skal løses, skriver formand for Byggegruppen i 3F Peter Hougård Nielsen på sin blog om OK 2012. "Det drejer sig om at nedbringe antallet af arbejdsulykker markant. At gøre branchen mere attraktiv gennem bedre uddannelse og efteruddannelse. Og at få branchen op i gear, for det ser ud til, at der i de kommende år bliver travlt i byggeriet med god beskæftigelse", skriver han.

Ifølge Reuters Finans forventer SRSF-regeringen, at resultatet af de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked vil føre til en lønstigning på 2,1 pct. samlet for 2012. Det er 0,7 procentpoint mindre end tidligere skønnet, oplyser økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i et svar til Folketingets finansudvalg. For 2013 venter regeringen private lønstigninger på i gennemsnit 2,3 pct. Regeringen vil nedsætte en såkaldt produktivitetskommission, som skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan forbedres i danske virksomheder.

Bygherren skal i sidste ende hæfte for, at hans entreprenører afregner skat, moms og forsikring af medarbejderne. Det mener venstrefløjen i Folketinget, som vil indføre bestilleransvar eller kædeansvar i forhold til bidrag til det offentlige. Det skrev Licitationen - Byggeriets Dagblad i går. "Selv den bedste kontrol er ikke nok, og derfor må bestilleren af en opgave kunne stilles økonomisk til ansvar. Det er bydende nødvendigt, hvis vi også skal have et ordentligt arbejdsmarked i fremtiden", siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF. I forhold til løn og arbejdsvilkår takker formanden for Byggegruppen i 3F, Peter Hougård Nielsen, derimod pænt nej til lovgivning om kædeansvar. "Det er helt afgørende, at der er en klar adskillelse med lovgivning på den ene side og aftaler på arbejdsmarkedet på den anden. Vi ønsker at forpligte vores arbejdsgivermodpart til at forpligte sig for deres underentreprenørers løn. Det skal lovgivningen ikke blande sig i", sagde han onsdag på en konference om social dumping.

19. januar 2012
For IT-folket handler overenskomstforhandlingerne særligt om ubetalt overarbejde. Der skal mere styr på reglerne omkring funktionsløn, mener Samdata/HK (HK's fagforening for IT-folk). Funktionsløn er udbredt blandt IT-folk, og ordningen betyder i praksis, at man ikke får løn for overarbejde. Omfanget af det ekstra arbejde skal til gengæld være aftalt på forhånd, så medarbejderen ved, hvad han eller hun har at forholde sig til. "Ofte sker der det, at forudsætningerne ændrer sig, og at mængden af overarbejde stiger - nogle gange til over 48 timer om ugen, uden at man får genforhandlet lønnen. Derfor er det nødvendigt at få strammet op på reglerne", udtaler Samdata/HK's næstformand, Per Robert Nedergård Nielsen, til Samdata Magasinet.

Overenskomstforhandlingerne er i gang, og for Dansk Erhverv er målet entydigt: Vi skal have styrket erhvervslivets konkurrenceevne. Det er den eneste vej ud af krisen, og overenskomstforhandlingerne skal bidrage ved at sikre løntilbageholdenhed og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det skrev Dansk Erhvervs Avis i går. Dansk Erhverv har ikke ændret holdning til 50%-reglen siden de forrige overenskomstforhandlinger. Reglen står ikke i vejen for, at fagbevægelsen kan tegne overenskomst med en virksomhed. Den kræver alene, at de ansatte selv støtter op om det gennem et medlemskab af fagforeningen. Fagbevægelsens krav om uddannelse og øget tryghed ser Dansk Erhverv også på med en vis skepsis, da det uden tvivl vil medføre flere omkostninger for virksomhederne at forpligte dem til at øge uddannelsesniveauet eller skabe mere tryghed for de ansatte. Den største tryghed, man kan få i sin ansættelse, er, at der overhovedet findes job at få, og dem kan vi kun skabe, hvis erhvervslivet er konkurrencedygtigt, mener Dansk Erhverv.

En række fagforeninger er klar med rosende ord til skatteministeren, efter at han i en kronik i Berlingske Tidende onsdag løftede sløret for en kommende skattereform, der skal fokusere på at lette skatten for lønmodtagere. Det skrev Jydske Vestkysten i en artikel i går. "De tanker, som skatteministeren præsenterer i dag, er helt rigtige. Der er brug for en skattereform, som markant tager fat på målrettet at sænke skatten, så det bliver mere attraktivt at arbejde - og så det bliver mere attraktivt at tage en ekstra tørn", mener Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Metal. Dansk Metal kom i sidste uge med et forslag til en skattereform, der hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat, samt øger beskæftigelsesfradraget. Hos LO og i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer klapper man også i hænderne over skatteministerens udspil. Regeringen er på rette vej, lyder det.

18. januar 2012
Danskerne har dystre forventninger til udviklingen af deres løn i 2012. En undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk, viser, at hele 56 pct. forventer, at priserne vil stige mere end lønnen i løbet af året. 18 pct. forventer, at pris og løn følges ad, og kun hver 10. tror, at lønchecken stiger mere end priserne. Det skriver bl.a. Børsen i dag. De lave forventninger ligger på linje med de udmeldinger, som de faglige ledere kom med i forbindelse med startskuddet til de igangværende forhandlinger. CO-industri er tilbageholdende med at kræve lønstigninger - målet er at fastholde reallønnen. På arbejdsgiversiden lyder budskabet, at dét sandsynligvis ikke vil være muligt, fordi den danske konkurrenceevne skal forbedres.

17. januar 2012
Virksomhederne skal fremover øremærke penge til de medarbejdere, hvis job bliver nedlagt, lyder kravet fra Fødevareforbundet NFF, som i dag tager hul på overenskomstforhandlingerne. Det skriver Berlingske Business. De godt 20.000 ansatte i fødevarebranchen er nervøse for, at deres job rykker til udlandet. "Utrygheden er enorm stor i hele vores branche. Kravet om at sikre midler til fyrede ansatte og mere efteruddannelse skal ses i den sammenhæng. Den største tryghed, vi kan give medlemmerne, er, at de kan gå over gaden og finde sig et nyt job, hvis deres arbejdsplads bliver flyttet ud af landet. Det er langt vigtigere end store lønstigninger", siger næstformand og hovedforhandler i NNF, Jens Peter Bostrup. Forbundet ønsker også, at arbejdsgiverne begynder at medfinansiere de udgifter, fagforeningerne har til blandt andet at uddanne tillidsrepræsentanter og føre faglige voldgiftssager. Et krav, som også Dansk El-Forbund og 3F har stillet til forhandlingerne. Helt konkret skal arbejdsgiverne betale ind til en ny fond, som så skal finansiere fagbevægelsens omkostninger.

EU og dansk lov kræver, at alle chauffører tager efteruddannelse, og at det sker hvert femte år. Til gengæld får chaufførerne et såkaldt EU-kvalifikationsbevis i form af et plastic-kort. Men det koster penge - 5000 kr. hvert femte år - og mange af de danske vognmænd vil ikke betale, så regningen er i flere tilfælde endt hos landets chauffører. Og dét, mener gruppeformand for 3F Transport Jan Villadsen, er helt uhørt. Han skriver i et indlæg på sin OK 2012-blog: "Jeg kender ikke til andre brancher, hvor ansatte selv skal betale for lovpligtig uddannelse. Og det skal der laves om på. (...) Jeg har, som tidligere skrevet, ikke været på banen med ultimative krav. Men jeg går stærkt ud fra, at DI og de andre arbejdsgivere kommer til fornuft på det her punkt." Jan Villadsen understreger, at betaling for uddannelse ikke skal afhænge af, hvor man er ansat, og hvilken arbejdsgiver man har - det skal skrives ind i overenskomsterne på linje med barsel og pension.

16. januar 2012
Måske er der udsigt til en lige så mager overenskomstfornyelse for de 55.000 medarbejdere rundt om i bankerne som på industriens område, for aldrig før har de bankansatte stået i en så vanskelig situation som nu med eurokrise, bankpakker og massefyringer. Ifølge et indslag i P1 Morgen har Finansrådet netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at danske banker ikke kan holde trit med konkurrenterne, når det gælder om at få mest muligt ud af de penge, man bruger på medarbejderne. Og der er kun én vej at gå, hvis man vil have forbedret forholdet mellem indtjening og omkostninger, mener Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet: "Det kan enten gøres ved at give mindre i løn eller at ansætte færre, og der bliver nok desværre behov for begge dele", siger han. Tallene fra undersøgelsen kommer bag på formanden i Finansforbundet, Kent Petersen. Han mener, at lønningerne generelt set ikke er specielt høje i den finansielle sektor. Hos Finansforbundet satser man på bedre vilkår for fyringstruede medlemmer. Arbejdsgiverne vil til gengæld have gjort op med, hvad de kalder for et forældet lønsystem, hvor lønnen stiger pr. automatik på basis af et 12-årigt anciennitetsforløb - de vil have mere lokal løndannelse.

Ingeniørforeningen, DJØF og DM har indgået en overenskomstaftale med CSC. Det fremgår af hjemmesiden jernindustri.dk. Aftalen er to-årig og omfatter ca. 350 akademikere i CSC. Hovedtrækkene i overenskomsten er, at tryghedsaftalen, der i mange år har givet ansatte hos CSC et længere opsigelsesvarsel end normalt, nedtrappes over de næste 3 år, og at arbejdstiden fremover vil udgøre 37 timer om ugen. Der er ikke sket forringelser på lønområdet, men der er aftalt beskedne lønstigninger over de næste 2 år.

13. januar 2012
Tryghed for fyrede og gode forhold for seniorer. Det står sammen med sikring af reallønnen og stop for øst-snyd øverst på 3F'ernes ønskeseddel til forhandlingerne, skriver Fagbladet 3F. Tryghed og fællesskab er således de helt centrale nøgleord, når formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen sætter sig ved forhandlingsbordet. Særligt på rengøringsområdet er det vigtigt at sikre, at konkurrencen fra virksomheder uden overenskomst ikke svækker de velfungerende selskaber, mener Tina Møller Madsen, som er overbevist om, at arbejdsgiverne gerne vil diskutere social dumping. "Brugen af underbetalte underleverandører underminerer jo hele branchen", siger hun. Af Fagbladet 3F fremgår det også, at mange 3F'ere er parate til at strejke, hvis ikke det lykkes at nå frem til et tilfredsstillende overenskomstresultat.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg vil afholde en høring om illegalt arbejde oven på Fagbladet 3F's afsløringer af kummerlige vilkår for østeuropæiske rengøringsfolk. Ordfører for social dumping Ane Halsboe-Larsen (S) udtaler til Fagbladet 3F, at regeringen ønsker at søsætte nye initiativer, der kan forbedre mulighederne for at afsløre det illegale arbejdsmarked. I 3F hilser formand Poul Erik Skov Christensen initiativet velkomment - her vil man gerne styrke arbejdsgivernes forpligtelser. "Efter afdækningen i Fagbladet af, hvad der sker inden for rengøring, står det klart, at vi må få gjort noget ved det her ved overenskomstforhandlingerne", siger han og understreger samtidig, at det ikke kun er inden for byggeriet, landbruget og rengøringen, det foregår - det er alle brancheområder.

12. januar 2012
I går blev overenskomstforhandlingerne skudt i gang - i dag er advarslerne om fyringer og lavere løn på dagsordenen. Det er situationen i finanssektoren, skriver Børsen. Finansrådet konstaterer, at alle danske banker må tilpasse omkostningerne til de nye tider. "Her kan yderligere reduktioner i medarbejderstaben komme på tale, ligesom en begrænsning i lønudviklingen er et redskab, man formentligt må ty til", vurderer Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk. I går indledte finanssektoren overenskomstforhandlingerne, der står til at blive de mest udfordrende nogensinde. Fronterne er allerede trukket skarpt op, og risikoen for en egentlig konflikt kan være til stede. Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet gav efter gårsdagens forhandlinger en melding om, at der ikke vil blive kommenteret yderligere under forhandlingsforløbet.

Ifølge LO kan over 14 pct. af industriens 240.000 ansatte ikke få fuld løn under sygdom. Medarbejdere på korte kontrakter og vikarer er blevet moderne i danske industrivirksomheder, og fuld løn under sygdom er et gode, der ifølge industriens seneste overenskomst fra 2010 kræver ni måneders ansættelse. Det skriver Avisen.dk. De 34.000 industriarbejdere, der ifølge LO's opgørelse ikke har ret til fuld løn under sygdom, må i stedet nøjes med sygedagpenge. En måned i sengen betyder dermed et indtægtstab på omtrent 10.000 kroner. Ifølge formand for CO-industri Thorkild E. Jensen er løn under sygdom en af prioriteterne ved overenskomstforhandlingerne. Bedre sygdomsbetingelser for den voksende mængde af korttidsansatte kan således blive en del af den 'tryghedspakke', som forventes at komme ud af forhandlingerne.

De århusianske metalarbejdere siger på forhånd blankt nej til et nul-resultat ved de netop startede overenskomstforhandlinger, skriver Århus Stiftstidende. Hvis ikke der kommer noget i lønningsposen, risikerer arbejdsgiverne konflikt, lyder det fra Dansk Metal Århus. Flere økonomer mv. har allerede fastslået, at det bliver et magert overenskomstresultat, hvor lønmodtagerne dybest set skal være tilfredse med en nul-løsning. Men på baggrund af de seneste års reallønstilbagegang - samtidig med at der har været lønfest på direktionsgangene - er det en aldeles urealistisk forventning, mener Dansk Metal Århus. Især set i lyset af, at der igen produceres og tjenes penge på metalarbejdernes arbejdspladser.

Karantæneperioden på supplerende uddannelse og pensionsindbetaling skal væk, lønnen skal op, og så skal arbejdsgiverne oprette flere praktikpladser. Det er budskabet fra eleverne i HK/Privat til forhandlingsparterne, skriver Arbejderen.dk. "I dag er der en karantæneperiode på ni måneder skrevet ind i overenskomsten. Det betyder, at elever først må indbetale til pension og benytte sig af de to ugers arbejdsgiverbetalt, selvvalgt uddannelse, når de har været ansat i mere end ni måneder. (...) det vil vi selvfølgelig gerne have lavet om på", siger ungdomskonsulent i HK/Privat Anders Graae til Arbejderen. Flere praktikpladser står også højt på elevernes ønskeseddel. Og så skal lønnen et hak op. Eleverne laver jo et stykke konkret værdiskabende arbejde, og det skal de lønnes efter, mener Anders Graae.

11. januar 2012
Den 4. januar indledte DI og CO-industri overenskomstforhandlingerne på industriens område. Teknisk Landsforbund (TL) er en del af forhandlingsfællesskabet i CO-industri. De vigtigste krav for TL til funktionæroverenskomsten er en sikring og opdatering af dækningsområdet, dvs. hvem der er omfattet af overenskomsten, samt højere pension og bedre forhold for tillidsrepræsentanter. Det skriver forbundet på tl.dk.

En industriarbejder skal stige 1.160 kroner i månedsløn for at fastholde reallønnen i 2012. Det viser beregninger, som Danske Bank har lavet for Jyllands-Posten. I år venter Danske Bank, at inflationen vil lande på 2,1 procent. Dertil kommer en stribe nye afgifter og en stigning i selve indkomstskatten, fordi bundfradraget og andre beløbsgrænser ikke følger lønudviklingen som normalt. Med andre ord skal en lønmodtager tjene 3,1 procent ekstra i 2012 for at bevare købekraften, skriver Jyllands-Posten. Ved de igangværende overenskomstforhandlinger går lønmodtagernes repræsentanter på industriområdet som bekendt efter at bevare reallønnen.

Et nyt EU-forslag vil føre til flere ulykker på byggepladserne, advarer fagforeninger. Det skriver Fagbladet 3F. Forslaget er en ændring af det såkaldte anerkendelsesdirektiv og skal lette de administrative byrder for virksomheder, der rejser til andre EU-lande for at udføre arbejde. "Det er endnu et forslag i en række af bindegale forslag, der vil gøre livet farligt for arbejdstagere og bygningsarbejdere i særdeleshed", siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet. Kommissionen foreslår, at udenlandske arbejdere, der har deres eget enmands-firma, ikke skal kontrolleres for at have stilladskursus og andre kurser, der ellers er lovpligtige i Danmark. Også udlændinges autorisationer til VVS, el, gas og varme bliver undtaget fra kontrol, hvis forslaget går igennem. Gunde Odgaard håber og forventer, at regeringen vil tage fagforeningernes bekymring alvorligt, når de skal tage stilling til forslaget.

6. januar 2012
3F Transport og DI tager nu hul på forhandlingerne om en ny overenskomst for 30.000 ansatte på transportområdet, skriver Avisen.dk. Tryghed i ansættelsen og fastholdelse af reallønnen er overskrifterne på forhandlingerne. Topforhandler og formand for 3F's Transportgruppe Jan Villadsen spår et svært forløb og understreger, at det handler om tryghed på alle niveauer: "Uddannelse, når man er i arbejde, og uddannelse i opsigelsesperioden. Bedre forhold for at tiltrække unge, fordi vi har en tabt generation af unge. Og så kommer det til at handle om seniorordninger", siger Jan Villadsen. Selvom løn denne gang står lidt i skyggen af andre krav, er det bestemt ikke glemt, og vi går efter at bevare reallønnen, siger han. DI's topforhandler Karsten Dybvad er enig i, at uddannelse og seniorordninger kan være temaer ved forhandlingerne. Han pointerer ifølge 3f.dk, at DI's version af tryghed er konkurrencedygtige virksomheder, der kan skabe vækst og job.

En krig på ord er brudt ud i finanssektoren. Overenskomstforhandlingerne starter den 11. januar, og arbejdsgiverne og arbejdstagerne er tilsyneladende alt andet end enige. Det skriver Børsen i dag. Den udløsende faktor er en udtalelse fra direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Steen A. Rasmussen, som forudser at beskæftigelsen vil falde 4,5 pct. i år - eller hvad der svarer til, at der skal skæres 2.200 stillinger væk i bankerne. "Og det er forudsat, at vi får en lønramme tæt på nul ved de kommende overenskomstforhandlinger", har han udtalt til Finanswatch. Formanden for Finansforbundet Kent Petersen er dog mildest talt misfornøjet over udmeldingen: "Det er fuldstændig utilstedeligt, at arbejdsgiverne forsøger at true medarbejderne med fyringer, hvis vi ikke accepterer et diktat om en nulløsning. I øvrigt er der slet ikke hold i at kæde løntilbageholdenhed sammen med fyringer. Den seneste overenskomst var yderst beskeden i forhold til lønnen, og det har ikke forhindret fyringer det seneste år", lyder det fra Finansforbundets formand, som samtidig gør det klart, at man ikke vil forhandle på de vilkår.

I Fødevareforbundet NNF er forberedelserne til de store forhandlinger i fuld gang, og forhandlingerne på nogle af de små områder kører allerede. Det fremgår af nnf.dk. Med undtagelse af mejeriområdet skal alle forbundets overenskomster fornyes i løbet af årets første måneder. Fødevareforbundet NNF og DI har aftalt at mødes omkring forhandlingsbordet den 17. januar. Forbundets topforhandler Jens Peter Bostrup lægger ikke skjul på, at det ser ud til at blive svært: "Vi kender jo alle sammen den økonomiske situation. Derfor er vores mål heller ikke at kæmpe for høje lønninger, men derimod at kæmpe for sikre arbejdspladser. Ønsket om mere tryghed fylder meget for vores medlemmer", siger han. Der har allerede været seriøse forhandlinger på et af de små områder. Forbundssekretær Flemming Mogensen har således ført forhandlinger med AKBC (Arbejdsgiverforeningen Konditor, Bagere & Chokolademagere), hvor det dog har vist sig, at parterne står meget langt fra hinanden. Ifølge Flemming Mogensen er forhandlingerne brudt sammen, og det er aftalt, at parterne ikke mødes, før de bliver indkaldt til forligsmanden.

Arbejdstagere har også et ansvar for at opkvalificere sig og investere i deres egne kompetencer, mener Kristeligt Fagforbunds formand, Søren Fibiger Olesen. Og i krisetider som nu kunne medarbejderne selv investere deres fritid i at opkvalificere sig. "Det er i arbejdstagerens interesse at øge sin værdi på arbejdsmarkedet. Det må vi investere i og være med til at finansiere, og det kan være i form af ferie, fritid eller ved at gå ned i løn i den periode", siger Søren Fibiger Olesen i en artikel i gårsdagens Jyllands-Posten. Hos 3F mener man dog ikke, at arbejdstagerne skal efteruddanne sig i fritiden. "Det virker fuldstændigt grotesk. Gennem 100 år har man fået det skabt sådan, at folk har lidt frihed. Det skal vi ikke til at tilbagerulle nu. Arbejdstagernes ansvar er at byde ind med kvalificeret arbejdskraft, og det gør de", siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe. Uddannelse er et kernepunkt ved dette års overenskomstforhandlinger, og i onsdags luftede formand for CO-industri Thorkild E. Jensen et forslag om, at der konstant skal være en vis procentdel af de ansatte på efteruddannelse.

De ansatte får ikke kørepenge eller får ikke indbetalt pension, selv om de har krav på det. Sådan ser situationen ud i nogle af de vikarbureauer, som kommuner og regioner benytter sig af, og det skal der gøres noget ved, mener FOA og vikarbureauernes arbejdsgiverforening FASID. De mødtes i går om forholdene for ansatte i bureauerne. Mødet var et led i FOA's overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. "Hvis nogle vikarbureauer ikke overholder overenskomsten, giver det unfair konkurrence for de bureauer, der gør det, og vi risikerer, at dem med ordnede forhold bliver udkonkurreret", siger forbundssekretær i FOA Jakob Bang på foa.dk. FOA og arbejdsgiverne vil på kommende møder snakke nærmere om, hvad de kan gøre for at få de brodne kar blandt bureauerne til at overholde det aftalte.

5. januar 2012
Efter gårsdagens start på forhandlingerne i industrien har topforhandlerne gentaget deres positioner og bud på nøgletemaer. Karsten Dybvad, adm. direktør for DI udtaler ifølge DR: "Vi går efter at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og vi ser ikke for os, at man nødvendigvis kan forsvare reallønnen i den konkrete situation... (...) DI er interesseret i at se på arbejdstidens længde, placering og aflønning. Og det kommer vi også til at drøfte". Om reallønnen udtaler Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri, at "reallønnen er ikke blevet forbedret siden 2009. Vores medlemmer sidder med faste udgifter og har brug for at vide, at pengene er der til at betale hver eneste måned". Ifølge DI's nyhedsbrev udtaler Thorkild E. Jensen: "Selve lønnen forhandles jo efterfølgende ude på virksomhederne, så jeg mener bestemt, at vi bør kunne finde frem til en aftale om en ny overenskomst". Vedrørende spørgsmålet om bevarelse af reallønnen, udtaler LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen ifølge Jyllands-Posten: "På nogle virksomheder vil man kunne få en lønstigning, der ligger over inflationen, på andre vil det blive vanskeligt". Om arbejdstiden udtaler CO-industris formand: "Vi er ikke indstillet på at øge den ugentlige arbejdstid og heller ikke, at vi lægger flere timer til, hvor man ikke skal betale tillæg". Ifølge Berlingske Tidende udtaler Thorkild E. Jensen ligeledes, at "... generelt er det vigtigt for os, at vi får lidt på alle de eksisterende områder i overenskomsten såsom løn under barsel og sygdom og mere efteruddannelse". Ifølge DR udtaler Karsten Dybvad følgende om tryghed i ansættelsen: "Den allerstørste tryghed, vi kan få, er, at danske virksomheder er konkurrencedygtige, så vi kan få skabt jobs".

Spørgsmålet om den såkaldte 50%-regel kommenteres også af parterne på forhandlingernes første dag. Karsten Dybvad udtaler ifølge Politiken: "Den danske model bygger på, at vi har to parter, der forhandler med hinanden. Man skal altså repræsentere nogen for at forhandle. Det giver forhandlingerne legitimitet. Hvis HK organiserer over halvdelen, kan de også blive omfattet af en overenskomst". På spørgsmålet om, hvorvidt DI er klar til konflikt for at bevare 50%-reglen, svarer Dybvad: "Vi tager fat på forhandlingerne, men jeg har gjort vort synspunkt ret klart". Om 50%-reglen udtaler Thorkild E. Jensen ifølge Politiken: "Det vil ikke blive et ultimativt krav. CO-industri stiller ikke ultimative krav. Vi har en række krav, og 50 pct.-reglen er et af de krav". Simon Tøgern, formand for HK/Privat, udtaler: "Jeg er fortsat optimist med at få taget fat på at afskaffe 50 pct.-reglen. Karsten Dybvad kommer med en ideologisk afvisning, men ved forhandlingsbordet plejer vi ikke at slå hinanden med ideologi. Hvis vi skulle følge DI's logik, burde reglen gælde alle og ikke blot HK".

Realløn, uddannelse og social dumping er hovedpunkterne i overenskomstforhandlingerne. De nye overenskomster på det private arbejdsmarked skal sikre reallønnen og indhente det tab, som lønmodtagerne har haft siden overenskomstforhandlingerne for to år siden. Det mener arbejdsgruppen bag OK 2012-initiativet. Gruppen var samlet mandag den 2. januar for at tage bestik af overenskomstsituationen. "Arbejdsgiverne siger godt nok, at de ingen penge har, og at overenskomsterne ikke må koste noget. Men for eksempel har en række af de store eksportfirmaer givet overskud. Derfor er kravet om reallønssikring et fuldt ud rimeligt krav", siger Morten Rasmussen fra initiativgruppen til Arbejderen. Diskussionen fortsætter den 2. februar, når OK 2012 inviterer en bredere kreds til møde i Odense for at gøre status over forhandlingerne.

For virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, skal det være den naturligste ting i verden, at også eventuelle underentreprenører er omfattet af overenskomst. Men det skal ikke være en juridisk pligt, som i sidste ende kan føres tilbage til medlemsvirksomheden. Således lyder tilbagemeldingerne fra nogle af de brancher, som udgør Dansk Byggeri. "Vi skal holde vores egen sti ren, men vi kan ikke juridisk og økonomisk stå på mål for forholdene hos en underentreprenør", siger formanden for Dansk Byggeris murersektion, murermester Henning Østergaard Jørgensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I de seneste tre år har landets blikkenslagere og VVS'ere i alt kun fået 3,55 kr. mere i timeløn. Det betyder, at svendene i VVS-virksomhederne må konstatere, at de nu har godt 15.000 kr. mindre at gøre godt med, når de skal ud at købe ind, end de havde for tre år siden. Hvis timelønnen skulle have fulgt med inflationen i de sidste tre år, skulle den i dag have været næsten 8 kr. højere. Det viser beregninger baseret på Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik. "Det er bestemt dyster læsning", siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, til Fagbladet Blik og Rør 1. januar 2012.

4. januar 2012
I dag tager det toneangivende industriområde fat på forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Fire ud af fem af landets topchefer forventer lønstigninger på højst 2 pct. i 2012 - de forudser dermed et direkte fald i reallønnen for tredje år i træk. Det viser en ny Greens-måling, som 760 danske topchefer har deltaget i. Presset på DI's adm. direktør Karsten Dybvad for at levere små lønstigninger ved OK 2012 er dermed stort, skriver Børsen. Hos DI er budskabet ved forhandlingsbordet klart, skriver Arbejderen.dk: Konkurrenceevnen skal forbedres, og overenskomsterne skal sikre større fleksibilitet. Forud for forhandlingerne har såvel arbejdsgivere som fagtoppen varslet økonomisk smalhals for landets lønmodtagere mange år frem. Ifølge LO bliver lønudviklingen i de kommende år så lav, at reallønnen enten vil stå i stampe eller falde for første gang siden genopretningen af dansk økonomi i starten af 1980'erne. "Alle ved, at vi er i en krisesituation. Og fra fagbevægelsens side har vi allerede formuleret vores målsætning om, at vi går efter at fastholde reallønnen", har LO-formand Harald Børsting meldt ud. Også CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, har tidligere bebudet, at målet for årets forhandlinger er at forsøge at sikre reallønnen om end det kan vise sig vanskeligt.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl mener, at lønmodtagerne skal kræve højere løn, når fagforeningerne forhandler overenskomster. Han håber, at folk vil forlange nogle ordentlige lønninger, da det vil give mere omsætning i samfundet, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis. Men noget tyder på, at hverken lavere løn eller manglende efteruddannelse kan få danskerne til at tage en konflikt under årets overenskomstforhandlinger, skriver Berlingske Business. I en ny Gallup-undersøgelse afviser 54 pct. af lønmodtagerne at tage en konflikt, selv hvis forhandlingerne skulle resultere i så lave lønstigninger, at de ikke kan følge med prisstigningerne. Heller ikke et overenskomstforlig uden mere efteruddannelse og uden bedre vilkår for seniorer kan få lønmodtagerne til at udløse en konflikt, selv om de to temaer ellers står øverst på fagforeningernes ønskeseddel. "Konflikten er selvfølgelig et meget vigtigt våben at have, men medlemmerne ved godt, at konflikter er dyre for samfundet, og at de kun er et våben, vi bruger nødtvunget", siger LO's formand, Harald Børsting, til Berlingske Business. Han tror på, at der også hos arbejdsgiverne er en forståelse af, at der skal findes en fælles løsning på de økonomiske problemer. LO-formanden mener desuden, at arbejdsgiverne får svært ved at komme uden om kravene om tryghed, fx hvad angår efteruddannelse.

Ved overenskomstforhandlingerne er der ikke lagt op til gavmilde stigninger i lønningerne eller et ja tak til ekstra udgifter eller forringede vilkår for virksomhederne, skriver DS-bladet. "I de centrale forhandlinger kan jeg ikke forestille mig lønstigninger, men reallønsudviklingen afhænger i højere grad af de senere lønforhandlinger på virksomhederne", siger juridisk chef i arbejdsgiver- og brancheforeningen DS Håndværk & Industri, Anne Vibeke Gregersen. Der er grænser for, hvor meget hun vil melde ud på nuværende tidspunkt om de detaljerede krav til overenskomsterne, men hovedmålsætningen er der ingen tvivl om: Den danske konkurrenceevne skal tilpasses udlandets. Det danske omkostningsniveau er ganske enkelt for højt sammenlignet med andre landes, og skal vi klare os i konkurrencen med de øvrige lande, skal der være en bedre balance mellem produktion og omkostninger, mener Anne Vibeke Gregersen. Hun understreger vigtigheden af, at fleksibiliteten i både ansættelser, afskedigelser og arbejdets tilrettelæggelse bevares - også selvom lønmodtagerne lige nu stiller krav om større tryghed i ansættelsen, hvis de skal gå ned i løn. I forhold til diskussionerne om udenlandsk arbejdskraft henviser hun til, at det bør være et lovgivningsmæssigt spørgsmål: "Det dur ikke, at vi gør det til et overenskomstkrav, så det er den enkelte arbejdsgiver, som skal overvåge, hvem der ansættes i andre virksomheder, man indgår aftale med. Det dur under alle omstændigheder ikke, at der herved er forskel på, om man er medlem af en arbejdsgiverorganisation eller ej."

Ingen ved, hvad trepartsforhandlingerne rent faktisk kommer til at dreje sig om, og alene af den grund er det vanskeligt for den svage part i de kommende lønforhandlinger - lønmodtagerne - at fremsætte hårde krav til arbejdsgiverne. Det skriver Børsen i en analyse. Hvis årets overenskomstforhandlinger skal overraske, må overraskelsen bestå i, at industriens forhandlere kortslutter regeringens trepartsforhandlinger ved at finde et kompromis, som imødekommer arbejdsgivernes krav om større fleksibilitet på arbejdsmarkedet med nogle af fagbevægelsens bløde krav om uddannelse. Når det er sagt, så ligner OK 2012 på forhånd en smal 2-årig overenskomst med symbolske gaver til fagbevægelsens forhandlere på især uddannelse og formentlig nogle supplerende løfter om at snakke videre i trepartsforhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne er netop skudt i gang, men tre ud af fire lønmodtagere ved ikke, hvad der egentlig foregår under forhandlingerne, og hvad de indebærer. Det beretter bl.a. TV2 Nyhederne. En måling fra LO viser, at 72 pct. af lønmodtagerne tror, at det er politikerne i Folketinget, der fastsætter mindstelønnen. De kender med andre ord ikke til den danske model, der går ud på, at arbejdsmarkedets parter selv laver aftaler om arbejdsforholdene. Hos LO erkender cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen, at man skal blive bedre til at informere om, hvilken rolle fagforeningerne spiller i forhandlingerne.

3. januar 2012
Byggeriets fagforeninger vil have overenskomster, der tvinger virksomheder til at sikre, at deres underentreprenører er overenskomstdækkede. Det skriver Jyllands-Posten i dag. BAT-kartellet, der forhandler på vegne af byggeriets arbejdstagere, har foreslået krav om en såkaldt tredjepartsforpligtelse, som man håber kan lukke smuthullet for virksomheder, der går uden om de danske overenskomster ved at hyre udenlandske underentreprenører. BAT foreslog det samme i 2010, men nåede kun en aftale om, at Dansk Byggeri skulle anbefale sine medlemmer at forpligte underentreprenører. "Nu vil vores medlemmer gerne gøre anbefalingen til en forpligtelse", siger Peter Hougaard Nielsen, formand for BAT-kartellet. Men en juridisk bestemmelse vil indskrænke virksomhedernes frihed, mener Dansk Byggeri. Dansk Håndværk, arbejdsgiverorganisationen for mindre og mellemstore virksomheder, indførte tredjepartsforpligtelser i sine overenskomster med 3F i 2011. For mange af Dansk Byggeris medlemmer kan reglen dog blive dyr - særligt for de store entreprenør-mastodonter, der bruger flere led af underentreprenører på deres projekter.

Dansk El-Forbunds formand Jørgen Juul Rasmussen ser frem til overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ, fremgår det af et interview i fagbladet Dansk VVS. Og hvad angår social dumping, er forbundsformanden optimistisk. "Jeg ser frem til i 2012, at vi ved en fælles indsats - regering, arbejdsgiver, fagbevægelse og myndigheder - kan få sat en stopper for social dumping, så vi kan konkurrere på fair og lige vilkår", siger Jørgen Juul Rasmussen. Han forventer at få forhandlet en fornuftig og branche-rettet overenskomstfornyelse på plads sammen med TEKNIQ.

It-fagforbundet Prosa og CSC har nu givet håndslag på en ny overenskomst, skrev Computerworld Online i går. Overenskomstaftalen løber i de næste to år. Ifølge Prosa er aftalen klart bedre end resultatet af sommerens konflikt, som betød at omkring 800 Prosa-medlemmer ansat hos CSC kom på overenskomst hos HK. Prosa vil i næste uge holde medlemsmøde, hvor det konkrete indhold vil blive forelagt og sendt til afstemning.

2. januar 2012
Hård konkurrence fra udlandet og virksomheder fra andre overenskomstområder. Det er den virkelighed, som installationsbranchen befinder sig i, og det bør afspejle sig i den fremtidige overenskomst. Sådan lyder det fra TEKNIQ, der har indledt drøftelser med Blik & Rør og Dansk Metal. TEKNIQ sætter to ting højt på dagsordenen i forhandlingerne med forbundene: At der er fokus på virksomhedernes omkostninger, og at de danske virksomheder får en fleksibilitet, så de kan klare sig i konkurrencen fra udlandet. "I de sidste par år har vores lønudvikling ligget en kende lavere end udlandets, og den udvikling skal vi fortsætte, så vi kan vinde noget af den tabte konkurrenceevne tilbage. Det er en forudsætning for at skabe ny vækst", siger formand Søren Skræddergaard til fagbladet Dansk VVS. Det nytter ikke, at vores medlemsvirksomheder er låst fast af stive akkordsystemer og prislister - overenskomsterne skal give mere plads til, at hver enkelt virksomhed kan finde en vej til at være konkurrencedygtig, fastslår han. TEKNIQ ønsker også at regelforenkle overenskomsterne, så de bliver lettere for den enkelte virksomhed at administrere.

31. december 2011
Den 2. januar indleder HK en storstilet kampagne, som kan resultere i storkonflikt til april, skriver Politiken. Annoncer i landsdækkende aviser mv. vil agitere for, at HK skal have lov til at tegne overenskomster, selv om mindre end halvdelen på en arbejdsplads er medlem af HK. Annoncerne skal danne optakt til overenskomstforhandlingerne, som indledes den 4. januar. "Det er et hovedkrav for os, at 50%-reglen bliver afskaffet (...) Op mod 100.000 i HK-job bliver holdt uden for overenskomst på grund af reglen", siger formand for HK/Privat Simon Tøgern. Også CO-industris formand, forbundsformand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen understreger, at det er et utroligt vigtigt krav. Han vil dog ikke før forhandlingerne tage stilling til, om det er et konfliktudløsende krav. Allerede ved forhandlingerne for to år siden forsøgte HK'erne at slippe af med 50%-reglen, men arbejdsgiverne afviste det blankt. Dansk Industri ønsker ikke at kommentere sagen inden den formelle start på forhandlingerne, men intet tyder på, at positionerne har ændret sig i løbet af de seneste to år, skriver Politiken.

28. december 2011
Bedre seniorordninger kommer helt klart på forhandlingsbordet, og her stiller vi bl.a. krav om nedsat tid til ældre medarbejdere, som kan aftales lokalt. Sådan lyder beskeden fra CO-industris formand, forbundsformand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen på DR.dk. "Med den megen brug, som arbejdsgiverne siger, at de har for seniorerne, så må vi forvente - når de nu ikke kan komme på efterløn eller pension før senere - at der laves nogle ordninger, sådan at de nedslidte stadig kan finde plads på arbejdsmarkedet.(...) mange af vores medlemmer er jo slidt på en sådan måde, at enten skal de skifte til et job, der er mindre fysisk krævende, eller også skal de ned i tid", siger Thorkild E. Jensen. Hos arbejdsgiverne mener man dog ikke, at det er vejen frem, idet nedsat arbejdstid for seniorer kun vil forværre virksomhedernes konkurrenceevne.

27. december 2011
I en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 230 erhvervsledere, svarer 82 pct., at de om nødvendigt vil gå i konflikt for at undgå en lønfremgang. Selv hvis lønmodtagerne udviser løntilbageholdenhed, mener 74 pct. af erhvervslederne, at der ikke skal være plads til øvrige tryghedskrav såsom efteruddannelse og seniorordninger. LO's formand, Harald Børsting, forventer da heller ingen lønfest, men fastholder at overenskomstforhandlingerne som et minimum skal sikre lønmodtagerne reallønnen. Ifølge LO's prognoser kan reallønnen bevares i 2012 og formentlig stige i 2013. Hos LO advarer man også arbejdsgiverne mod at tro, at de kan slippe uden om kravene om tryghed - herunder efteruddannelse og bedre vilkår for seniorer. "Tryghed er et centralt tema for os denne gang og vil være afgørende for, hvordan medlemmerne bedømmer det endelige resultat", siger Harald Børsting til Berlingske Business.

De kommende overenskomstforhandlinger bliver hårde at føre, fordi arbejdsgiverne generelt forventer en nulløsning. Og inden for transportbranchen forventer vi også, at arbejdstiden sættes op til fx 40 timer om ugen - uden kompensation, udtaler Mogens Therkelsen, formand for International Transport Danmark, til JydskeVestkysten. "Det er det, vi trænger til i Danmark. At vi får sat vores omkostninger i bero - ikke mindst vores lønninger. Vi skal producere mere til lavere omkostninger", siger Mogens Therkelsen, som mener, at der heller ikke er råd til bløde forbedringer af overenskomsterne. Hvis vi følger denne 'hestekur', vil Danmark om tre-fem år være økonomisk ovenpå igen, spår han.

26. december 2011
Arbejdsgiverne bør også tage ansvar for, at den danske byggebranche ikke ødelægges af udenlandsk arbejdskraft, lyder det fra Dansk Håndværk. Arbejdsgiverforeningen indgik sidste vinter overenskomst med 3F for cirka 500 medlemsvirksomheder. Nu, knap et år efter, er erfaringerne positive, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Vores medlemmer har taget imod ændringerne akkurat som de var tiltænkt - nemlig som redskaber, der skal forhindre unfair konkurrence, siger Erik Møbius, direktør i Dansk Håndværk. Byggeoverenskomsten, der blev indgået i januar 2011, indførte et såkaldt akkordafsavnstillæg, som reelt forhøjede timelønnen for håndværkerne med omkring 25 kr. til 136 kr. i timen. Samtidig blev det aftalt, at arbejde, der videreføres i underentreprise, også skal være dækket af overenskomst. Netop krav om højere mindsteløn og videreførelse af overenskomstansvar er topkrav fra Byggegruppen i 3F ved de forestående overenskomstforhandlinger med Dansk Byggeri.

23. december 2011
Udstationeringsdirektivet kan, hvis det reelt anvendes, være et dødbringende våben mod udenlandske fupfirmaer i Danmark. Direktivet er fra 1996, men bliver sjældent anvendt, og derfor skal der laves en såkaldt EU-forordning, som sikrer, at det overholdes i EU-landene. Men før det kan ske, skal der tages beslutning om det i EU, og den er nu udskudt for tredje gang. Både danske byggefagforeninger og Dansk Byggeri bakker op om udstationeringsdirektivet. Men BAT-kartellets sekretariatschef Gunde Odgaard frygter, at direktivet bliver udvandet. I Bruxelles ønsker liberalistiske kræfter en minimal regulering af det europæiske arbejdsmarked, mener han, og det kan give store problemer for det danske arbejdsmarked. Det fremgår af en artikel i Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Den 4. januar begynder overenskomstforhandlingerne for alvor, når DI og CO-industri mødes. Objektivt set er risikoen for en konflikt blevet endnu mindre end før folketingsvalget, skriver Weekendavisen i dag. På den kommende finanslov er der afsat penge til en forstærket indsats mod social dumping og til at forbedre de lediges muligheder for uddannelse, og det har foreløbig stillet flertallet af faglige ledere tilfreds. Dertil kommer, at hele trepartsforløbet, som fagbevægelsen har store forventninger til, risikerer at gå i vasken, hvis arbejdsmarkedets parter vælger at besvære regeringen med en storkonflikt. Dog blev et overraskende og konfliktfyldt krav lanceret, da 3F i november holdt møde om overenskomstforhandlingerne. Meldingen fra næstformand i CO-industri Mads Andersen var, at de lønmodtagere, som er uorganiserede eller med i en 'gul' fagforening, skal være med til at betale for at vedligeholde de overenskomster, de i dag nyder godt af kvit og frit. Fx skal uddannelse af tillidsfolk og driften af industriens efteruddannelser fremover betales via overenskomsterne, hvilket giver mulighed for at sænke fagforeningskontingentet. Arbejdsgiverne har ikke kommenteret offensiven fra 3F, men de uofficielle meldinger går på, at kravet er uspiseligt - fordi det reelt vil svare til at tage penge fra medlemsvirksomhederne og bruge dem på fagforeningsdrift. Det danske overenskomstsystem er på alle måder tunet til at afværge konflikter, skriver Weekendavisen. Men går der først principper i den, kan konflikten, ingen vil have, blive en realitet.

2012 bliver næppe året for en fed lønfest i avisbranchen, skrev Journalisten.dk i går. "Vores modpart Danske Mediearbejdsgivere kopierer som regel Dansk Arbejdsgiverforenings og LO's overenskomst, når det kommer til løn-delen. Og dér er forventningen, at der kommer meget små procentvise stigninger. Vores mål er, at vi skal bevare reallønnen", udtaler næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge. Der er således flest 'bløde' krav på DJ's ønskeliste til overenskomstforhandlingerne i det nye år - det gælder krav vedrørende efteruddannelse, bedre vilkår for løst ansatte som freelancere og vikarer samt sundere arbejdsmiljø, fortæller Lars Werge.

It-giganten CSC forhandler med flere fagforbund om en ny overenskomst inden jul, fremgår det af Computerworld Online. Firmaets akademiker- og ingeniør-organiserede medarbejdere forhandler i øjeblikket med CSC's ledelse om en overenskomst. Når parterne har en aftale på plads, er det de Prosa-organiseredes tur til at nå frem til en underskrevet overenskomst sammen med CSC. Med underskrevne aftaler sikrer CSC sig nye overenskomster med medarbejderne inden de store, ordinære overenskomstforhandlinger i foråret 2012, hvor begge sider forventer at få langt mindre indflydelse på resultatet. Deltagelse i ordinære overenskomstforhandlinger vil angiveligt kunne risikere at trække CSC ind i en eventuel konflikt, hvilket yderligere kan skade det forhold til kunderne, som blev hårdt prøvet under den lange arbejdskonflikt i sommer.

21. december 2011
Stik imod forventningen hos fagbevægelsen bliver en styrkelse af reglerne mod social dumping ikke en del af en kommende ændring af EU's udstationeringsdirektiv. Det skriver Børsen i dag. Der bliver ifølge en embedsmand i EU-Kommissionen kun tale om forbedret håndhævelse af de nuværende regler og ikke en styrkelse af selve regelsættet, som både den danske og europæiske fagbevægelse ellers har sat næsen op efter. Udstationeringsdirektivet indeholder regler for sikring af arbejdstageres faglige rettigheder ved udstationering i et andet EU-land. Fagbevægelsens krav om en revision af udstationeringsdirektivet er opstået i kølvandet på et par domme fra EU-domstolen, som ifølge arbejdstagernes repræsentanter har sat virksomhedernes generelle ret til fri bevægelighed af arbejdskraften over hensynet til de faglige rettigheder, herunder retten til at konflikte. Fagbevægelsen har i forlængelse heraf ønsket at få fastslået, at de faglige rettigheder som minimum skal ligestilles med den frie bevægelighed. Ifølge EU-Kommissionens embedsmand vil det dog indebære en unødvendig og kompliceret åbning af den politiske aftale, som ligger bag udstationeringsdirektivet.

20. december 2011
Bedre løn er i centrum, men der er ingen løfter for reallønnen, når FOA efter nytår forhandler for sine privatansatte medlemmer, skriver forbundet på hjemmesiden foa.dk. "Vi vil gå efter alt, hvad der kan bruges til at sikre lønudviklingen. Men vi tør ikke love, at vi kan holde eller udbygge reallønnen. Rammerne lægges i industrien og bestemmes blandt andet af lønudviklingen i Europa", siger forbundssekretær i FOA Jakob Bang. FOA's hovedbestyrelse har udtaget en række generelle krav til forhandlingerne, fremgår det af foa.dk. Kravene drejer sig om alt fra løn og pension til bedre forældreorlov, seniorfridage og ulempetillæg. Ud over løn fremhæver Jakob Bang bedre muligheder for kompetenceudvikling og bedre forhold for tillidsrepræsentanterne. FOA forhandler for omkring 3.000 ansatte i vikarbureauer og fritvalgsfirmaer (som de private hjemmeplejeleverandører Aleris og Falck Hjemmepleje), pædagogmedhjælpere i nogle enkelte private institutioner samt buschauffører i selskabet Arriva.

19. december 2011
Truslen i form af unfair konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft har hidtil ikke fyldt meget i installationsbranchen, men problemerne med billig østeuropæisk arbejdskraft er blevet en del af hverdagen og bliver et tema ved overenskomstforhandlingerne, bekræfter både Dansk El-Forbund og Tekniq, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. "Vi fik de første bestemmelser for at kunne imødegå social dumping ind i overenskomsten i 2010, men tingene har udviklet sig i bekymrende retning siden, og der er brug for flere tiltag", udtaler Dansk El-Forbunds formand Jørgen Juul Rasmussen. Parterne er endnu ikke gået i gang med at diskutere, hvordan man skal komme problemerne til livs, men er enige om, at installationsbranchen nu og i fremtiden vil blive udsat for stigende konkurrence - ikke bare fra udenlandske virksomheder, men også fra danske virksomheder fra andre brancher. "Det stiller krav til, hvordan vi som branche kan håndtere konkurrencen", siger Tekniqs direktør Niels Jørgen Hansen til Licitationen. Parterne har netop haft deres første overenskomstmøde - den første egentlige forhandling finder sted midt i januar.

17. december 2011
Nationalbanken har i en ny prognose skruet lidt ned for sine forventninger til dansk økonomi. Nationalbanken tror stadig, at dansk økonomi vil fastholde en beskeden vækst, men gældskrisen kan eksplodere, og den danske konkurrenceevne har det fortsat svært. Det fremgik af en artikel i Jyllands-Posten i går. Nationalbanken sender en hilsen til parterne i overenskomstforhandlingerne: "Ved forårets overenskomstforhandlinger er det afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen, at løndannelsen tager udgangspunkt i produktivitetsudvikling og afsætningsforhold". Hvis lønningerne holder sig i ro, og hvis regeringen fastholder en relativt stram finanspolitik og indfrier løftet om at efterleve EU's økonomiske krav, kan den danske rente holdes på et lavt niveau, og det kan være til stor gavn for hele økonomien, lyder vurderingen fra Nationalbanken.

16. december 2011
Fire ud af fem erhvervsaktive danskere mener, at en større del af barselsorloven skal reserveres til nybagte fædre. Og 40 procent af danskerne vil udvide mænds barselsorlov fra de nuværende 14 dage til mindst tre måneder. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for fagforbundet Djøf, skriver bl.a. MetroXpress. Resultatet kommer ikke bag på Allan Luplau, formand for Djøf Privat. "Problemet er jo, at mænd stadig tjener mere end kvinder, og derfor har mange familier svært ved at få økonomien til at gå op, hvis det er manden, der skal tage orlov på dagpenge", siger han. Regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet op til tre måneders barsel til mændene, men integrationsminister Manu Sareen vil ikke afsløre, hvornår der sker noget på området. Dansk Arbejdsgiverforening afviser at kommentere undersøgelsen, fordi barsel kan blive et tema i de kommende overenskomstforhandlinger. Men DA understreger, at barselsreglerne allerede giver forældre mulighed for at fordele orloven mellem sig, så mænd får mere end 14 dage.

Reklameafgift, arbejdsskadeafgift, justeringer af selskabsskatten, en femdobling af NOx-afgiften mv. giver en samlet ekstraregning til erhvervslivet på 1,6 mia. kroner, viser en opgørelse fra DI. Det belaster virksomhederne på et kritisk tidspunkt, sender job ud af landet og går stik imod alt, hvad der blev lovet i regeringsgrundlaget, mener DI. Det fremgår af en artikel i Børsen. Hos Dansk Erhverv mener man, at den reelle økonomiske bombe i de nye afgifter ligger på de grænsehandelsfølsomme varer som øl, vin, sodavand og slik, idet de bremser det i forvejen underdrejede privatforbrug og samtidig lægger gift ud for forårets overenskomstforhandlinger. Finans- og skatteordfører i SF Jonas Dahl mener, at Dansk Erhverv også har et medansvar for at beskytte forbrugerne og kan ikke forstå bekymringerne i forhold til forhandlingerne. "Hvis man vil tage det op fra lønmodtagernes side i overenskomstforhandlingerne, har jeg da fuld forståelse for det, men jeg har svært ved at se, det er noget, detailleddet kan klage over", siger han til Børsen.

15. december 2011
Danmark står over for store udfordringer på arbejdsmarkedet, hvor der i takt med, at de store lønmodtagergrupper går på pension, bliver risiko for mangel på arbejdskraft. Men manglen på arbejdskraft i fremtiden bliver ikke et tema ved de kommende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, lød budskabet fra arbejdsmarkedets parter i et indslag i P1 Morgen i går. Vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år - ikke kun uddannet, men også faglært, mener løn- og arbejdsmarkedspolitisk chef Sten Nielsen fra DI. Og i mange brancher står man allerede med problemerne i dag. Men det er politiske reformer, der skal løse udfordringerne om et øget arbejdsudbud, for eksempel når det gælder førtidspension, fleksjob, afskaffelse af efterlønnen og skattesænkning, understreger Sten Nielsen. Heller ikke fagforbundet 3F ser for sig, at mangel på arbejdskraft bliver noget, der diskuteres ved forhandlingerne - og slet ikke den ugentlige arbejdstid: "Jeg tror ikke, det bliver det store tema ved overenskomstforhandlingerne, at man skal udvide arbejdstiden fra 37 timer til et andet tal. Jeg tror mere, det handler om, at man kan være på arbejdsmarkedet i flere år", siger Jan Villadsen, formand for transportgruppen i 3F, til P1 Morgen. HK-formand Kim Simonsen udtaler: "I stedet for ved vores overenskomstforhandlinger at gøre meget ud af at ønske mere ferie og kortere arbejdstid, skal vi måske vende nogle af kravene om, således at vi faktisk får nogle bedre arbejdspladser, noget bedre arbejdsmiljø, nogle bedre seniorjobs - så vi får et større arbejdskraftudbud med de nuværende kollegaer om nogle år.

Fødevareforbundet NNF udtog på et møde i går krav til OK 2012, fremgår det af forbundets hjemmeside. Når overenskomstforhandlingerne går i gang efter nytår, har forbundets forhandlere en liste med ni temaer med, der omhandler: Tryghed, uddannelse, fonde, arbejdstid, pension, løn og satser, fritvalg, tillidsrepræsentanter og sociale bestemmelser. Især kravet om øget tryghed fylder meget for forbundets medlemmer, siger Jens Peter Bostrup, næstformand i NNF. Men listen indeholder også helt klassiske temaer som højere pension og mere uddannelse, og så ønsker mange medlemmer som minimum en sikring af reallønnen.

Ifølge TV2 Nyhederne løber danskerne på det private arbejdsmarked stærkt. Sidste år steg produktiviteten 4,9 pct. - den største fremgang i 16 år - viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at den typiske lønmodtager i den private sektor i 2010 producerede værdi for 1.500 kr. mere om måneden end året før. På den måde styrkes Danmarks konkurrenceevne. Chefkonsulent i AE-rådet Frederik I. Pedersen mener dog, at der er tale om en 'usund' stigning i den danske produktivitet, idet den er fremkommet ved at skære i antallet af medarbejdere og bede de tilbageværende løbe stærkere. En mere langsigtet stigning i produktiviteten kræver, at virksomhederne øger investeringerne i nyt produktionsudstyr, siger han. Hos DI påpeger man også, at dansk produktivitet i en årrække har udviklet sig dårligt, så det tab, der har været i 2007, 2008 og 2009 er ikke indhentet endnu.

Europaparlamentet har nu vedtaget en lov, der giver borgere fra tredjelande ret til at opholde sig i alle EU's lande, når de først har opnået en arbejdstilladelse i ét EU-land. Danmark er med sit retsforbehold undtaget fra reglerne, men regeringen lægger op til, at forbeholdet skal væk, fremgår det af en artikel i Politiken. Ole Christensen, der sidder i EU-parlamentet for Socialdemokraterne, ærgrer sig over, at Danmark må stå udenfor. Den kombinerede arbejds- og opholdstilladelse gør det nemmere at dæmpe uheldige effekter af udenlandsk arbejdskraft som social dumping, fordi reglerne sikrer, at alle arbejdstagere skal have de samme forhold, mener han. Hos DA er man irriteret over, at Danmark ikke får glæde af de nye regler, idet vi dermed risikerer at blive hægtet af i kampen om at kapre kloge hoveder fra resten af verden.

Når overenskomstforhandlingerne er på plads til foråret, er det regeringens plan at indlede trepartsforhandlinger, som bl.a. skal styrke Danmarks konkurrenceevne. Men der er ikke meget at mødes om, når regeringen indfører nye afgifter, som har den stik modsatte effekt, mener industrien. Reaktionen kommer oven på regeringens forhøjelse af afgiften på at udlede kvælstofforbindelsen NOx, som belaster industrivirksomhederne. Det beretter Børsen i dag. Afgiften træder i kraft juli 2012, og ifølge Dansk Metal vil forhøjelsen af afgiften trække tæppet væk under mindst 1.300 danske job, skriver Jyllands-Posten.

Det toneangivende område for industrien har nu meldt ud, at forhandlingerne om nye overenskomster starter den 4. januar 2012. CO-industri og DI sigter mod at gøre forhandlingerne færdige tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig - det vil sige inden den 10. februar 2012. Det fremgår af en pressemeddelelse sendt ud i dag.

14. december 2011
Dansk Metal har lavet en undersøgelse af lønkonkurrenceevne i euro-området baseret på tal fra Statistikudvalget, der viser, at forskellen er under en procent. Det betyder, at Danmark er tilbage på konkurrenceniveauet fra 2001, fremgår det af Dansk Metals hjemmeside. Fra 2001-2007 gik tallet helt op på 15 procent, hvilket gjorde dansk arbejdskraft særlig dyr i forhold til euro-landene. Om en måned indleder Dansk Metal overenskomstforhandlinger med arbejdsgivere i DI. Hos DI pointerer man dog, at selvom det er gået den rigtige vej for lønkonkurrenceevnen de seneste år, er det ikke nok til at indhente den svækkelse af konkurrenceevnen, der er sket inden.

Mens de danske overenskomstforhandlinger kun så småt er begyndt, er der netop indgået aftale i Sverige på industriområdet med 300.000 lønmodtagere. Aftalen gælder fra 1. februar og løber i 14 måneder og giver 3,0 procent i lønforhøjelser. Det svarer til 2,6 procent på årsplan. Parterne mener, det giver en beskeden reallønsfremgang, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad i dag.

13. december 2011
På EU-topmødet blev de tiltag, som Kommissionen har foreslået omkring mindskelse af reguleringsmæssige byrder for små og mellemstore virksomheder, godkendt. Det fremgår af en artikel på EU-fagligt netværks hjemmeside dateret i går. Kommissionens rapport lægger op til at fritage omkring 90 pct. af virksomheder med under 250 ansatte for en række forpligtelser inden for arbejdsmiljø, og samtidig overvejer man at lempe eller friholde virksomhederne for udstationeringsdirektivets mindstekrav. Rapporten er blevet mødt med voldsomme protester fra den samlede fagbevægelse i Europa. BAT-kartellet har tidligere opfordret statsministeren til at forhindre, at rapporten føres ud i livet, idet de mener, at de nye regler giver frit slag for social dumping.

12. december 2011
Vi har en klar målsætning om at forbedre konkurrenceevnen og skabe større fleksibilitet i overenskomsterne, når vi tager hul på forhandlingerne, lyder det fra DI's adm. direktør Karsten Dybvad i DI Business. Den økonomiske krise har gjort et stort indhug i den danske produktion, og DI's vurdering er, at man tidligst i 2014 når tilbage på samme aktivitetsniveau som i første halvdel af 2008. "Vi skal have stoppet tabet af arbejdspladser i Danmark og give virksomhederne de bedste muligheder for igen at kunne skabe vækst og beskæftigelse. Det forudsætter, at vi får en omkostningsudvikling, der er lavere end i udlandet, hvor stigningerne i omkostningerne vel at mærke også er på vej ned", siger Karsten Dybvad.

Efter år med lønnedgang har SAS' ansatte nu sat hælene i før de kommende overenskomstforhandlinger. SAS ønsker ikke at kommentere overenskomstforhandlingerne, men meget peger på, at personalebesparelser eller nedskæringer er uundgåelige, og det kan betyde fyringer, hvis selskabet skal nå de nødvendige besparelser. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

10. december 2011
Flertallet af de danske lønmodtagere skyder en hvid pind efter lønstigninger til næste år, viser en meningsmåling lavet for Newspaq. Det fremgår bl.a. af Fagbladet 3F. 55 pct. svarer nej på spørgsmålet om, hvorvidt de forventer en lønstigning. 34 pct. svar ja - heraf regner knap halvdelen med, at deres løn stiger med to pct. eller mindre, hvilket er under inflationen. LO-formand Harald Børsting er ikke overrasket over danskernes vilje til løntilbageholdenhed. "Alle ved, at vi er i en krisesituation. Og fra fagbevægelsens side har vi allerede formuleret vores målsætning om, at vi går efter at fastholde reallønnen...", siger han.

9. december 2011
Stewardesserne i SAS advarer ledelsen i flyselskabet mod at forsøge at presse lønningerne ved vinterens overenskomstforhandlinger. Også personalet på jorden afviser enhver tanke om lavere løn, skriver Børsen i dag. Kabinepersonalets formand Jacob Esposito siger, at hans medlemmer i de senere år har leveret tilstrækkeligt. Også Mai-Britt Hoff Kjeldsen, formand for HK Luftfart, siger, at SAS ikke skal forvente, at medarbejderne kan bidrage ved at gå ned i løn. SAS har de senere år solgt flere forretningsområder fra, og siden 2008 er omkostningerne barberet ned med 23 pct. Medarbejderne har stået for en stor del af de besparelser, beretter Børsen. Jacob Esposito håber ikke, at det kommer til strejke, men omvendt er det heller ikke et redskab, vi viger tilbage for at finde frem, hvis det er absolut nødvendigt, advarer han.

Murere og tømrere mister omkring 10.000 kroner pr. måned, hvis de melder sig syge. Det kan være en af årsagerne til, at hver tredje håndværker går på arbejde med alvorlige smerter, skriver Fagbladet 3F. Selv blandt de unge går mange på arbejde med smerter, viser en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er nemlig ekstra dyrt at lægge sig syg, hvis man er håndværker. For modsat de fleste andre, får håndværkere ikke fuld løn under sygdom - de mister som oftest en tredjedel af deres løn. Byggearbejderne i 3F har netop stemt om krav til de kommende overenskomstforhandlinger, og her blev løn under sygdom et af de mest populære krav.

HK/Privat har afsat et tocifret millionbeløb til en kampagne mod den kontroversielle 50%-regel, når overenskomstforhandlingerne begynder, skriver Berlingske Tidende. Reglen betyder, at HK/Privat ikke kan indgå overenskomst på virksomheder, medmindre halvdelen af de ansatte på funktionærområdet er medlemmer af HK. Kampagnen skydes i gang efter nytår, og formålet er at få de andre forbund, herunder 3F og Dansk Metal, til at stemme nej til det samlede overenskomstforlig mellem DI og CO-industri, hvis ikke det lykkes hovedforhandler Thorkild E. Jensen at få fjernet reglen. Industriarbejdernes stemmer er nemlig afgørende for i sidste ende at vælte det samlede mæglingsforslag, fordi HK ikke sidder med i CO-industris forhandlingsudvalg. Ved sidste overenskomst forsøgte HK/Privat også at få medlemmerne i 3F og Dansk Metal til at stemme nej, men forgæves.

8. december 2011
Byggeriet indledte i går forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår. På grund af de dårlige tider manede arbejdsgiverne til forsigtighed. Byggearbejdernes topforhandler Peter Hougård Nielsen, gruppeformand i 3F, fremlagde til gengæld en ide om at hæve minimallønnen fra godt 112 kroner til den pæne side af 130 kroner i timen. Det fremgår af en artikel i dagens Politiken. Hos BAT-kartellet efterlyste man regler mod billig østeuropæisk arbejdskraft, skriver Jyllands-Posten. For eksempel ser man gerne, at Dansk Byggeri kræver, at medlemmernes underentreprenører er overenskomstdækkede. Ikke overraskende var Dansk Byggeri ikke enig. De nuværende regler med 48-timers møder og anbefalinger er nok, mener Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen. Højere løn vil forværre konkurrenceevnen, og desuden er der ikke noget at give af, siger brancheorganisationen, som forventer en billig overenskomst. Ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblad møder Dansk Byggeri til forhandlingerne med ønske om yderligere fleksibilitet i overenskomsterne. "Vores overenskomster skal følge med tiden. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at der overlades mere rådighed til den enkelte arbejdsplads om, hvordan man vil indrette hverdagen og arbejdets tilrettelæggelse", siger Lars Storr-Hansen.

Op mod en kvart milliard kroner, som blev øremærket efteruddannelse på det private område, ligger ubrugte hen, skrev Ugebrevet A4 den 5. december. Besværlig og bureaukratisk adgang til pengene, kun 85 procents løndækning under efteruddannelsen og manglende opbakning fra arbejdsgiverside til at søge midlerne, lyder nogle af forklaringerne på, at pengene ikke er brugt. Det ærgrer formand for de privatansatte medlemmer i DM, Frederik Dehlholm. Han vil meget gerne gøre kravet om efteruddannelse til et tema ved næste års overenskomstforhandlinger på det private område, fremgår det af DM's hjemmeside. Hos 3F beretter man derimod om nye tal fra den fond, der udbetaler støtte til uddannelse i transportbranchen. Efter en sløv start strømmer millionerne nu ud af fonden, skriver Fagbladet 3F. I 2011 blev der brugt 17,5 millioner kroner på 9.200 kursus-forløb. Det er en stigning fra 2,9 millioner og 3.493 kursusforløb i 2009. At pengene kun skulle ligge og samle støv, det er en myte - i hvert fald på transportområdet, mener Jan Villadsen, formand for 3F's transportgruppe. Jan Villadsen forudser, at der snart ryger flere penge ud af fondene, end der kommer ind. Derfor går han efter, at der sættes flere penge af til uddannelse, når der skal forhandles nye overenskomster.

Et forslag fra EU-Kommissionen om et nyt direktiv, der vil lempe krav om sikkerhed og lønforhold for udenlandske firmaer, giver frit slag for social dumping, frygter fagforeninger. Det skriver Fagbladet 3F. EU ønsker at lempe regler om arbejdsmiljø og registrering for alle udenlandske firmaer med op til 250 ansatte. Firmaer med op til 10 ansatte skal undtages for lovgivning, der kan betyde administrative byrder. Kommissionen vil desuden lempe det såkaldte udstationeringsdirektiv, der blandt andet har regler for mindsteløn. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) opfordrer statsministeren til at gå imod forslaget. "Der er store problemer med sikkerhed og underbetaling i udenlandske virksomheder, og vi kæmper en hård kamp for at dæmme op for det. De her regler gør det endnu sværere", siger sekretariatsleder i BAT-kartellet Gunde Odgaard. Enhedslisten kræver ligeledes, at der sættes en stopper for Kommissionens forslag, og henviser til den lovpakke om bekæmpelse af social dumping, som regeringen og Enhedslisten netop har indgået som en del af finanslovsaftalen.

7. december 2011
Overenskomstforhandlingerne på bygge- og anlægsområdet skydes officielt i gang, og topforhandlerne fra Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F samles til et kort opstartsmøde. Her vil parterne formelt udveksle krav. Byggegruppen i 3F mener, at der er brug for nye redskaber i kampen mod løndumping. Blandt kravene er indførelse af et akkordafsavnstillæg, der reelt vil hæve den minimale timeløn. Desuden ønsker man overenskomstforpligtelsen videreført til også underentreprenører. "Den bedste form for tryghed er, at der er beskæftigelse og fair konkurrence om jobbene", udtaler gruppeformand i 3F Peter Hougård Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

6. december 2011
Lønmodtagernes tre hovedorganisationer LO, FTF og AC kræver enstemmigt, at genoptjeningsretten bliver rullet tilbage til et halvt år i stedet for det år, som i dag er påkrævet. Det skriver Berlingske Business. Også DJØF og Business Danmark mener, at genoptjeningsretten skal forbedres, når der til foråret skal forhandles om et nyt dagpengesystem i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Parterne arbejder i øjeblikket på at blive enige om, hvilke emner de skal diskutere i trepartsforhandlingerne, og hvilke de skal forhandle om ved de forestående overenskomstforhandlinger.

5. december 2011
Beregninger fra Ugebrevet A4 viser, at mere end en kvart million kroner til efteruddannelse af lønmodtagere i det private erhvervsliv har hobet sig op over en treårig periode i de såkaldte kompetencefonde. Pengene skulle ellers bruges til blandt andet murere, gartnere, teknikere og stilladsarbejdere, der af lyst og interesse søger fondene om penge til diverse kurser, der ikke nødvendigvis ligger inden for deres fagområde. Både arbejdsgiverne og fagbevægelsen, der har været med til at oprette fondene i 2008, synes det er ærgerligt, at pengene ikke bruges. Næstformand for CO-industri Mads Andersen lægger ikke skjul på, at kompetencefondene kommer på dagsordenen, når der efter nytår skal forhandles overenskomster.

Rekordlave lønstigninger er godt for Danmarks konkurrenceevne, men hæmmer samtidig privatforbruget. Løsningen er lavere skat på arbejde ifølge Nordeas cheføkonomer, beretter bl.a. TV2 Finans. Gennem et sådant tiltag vil man kunne stimulere både forbruget samt holde lønvæksten lav. Man ville samtidig kunne åbne døren for lave nominelle lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger, da lønmodtagersiden via den lavere skat på arbejde vil kunne opnå den ønskede reallønsfremgang.

Danske Malermestre har netop indgået aftale med Malerforbundet om at indføre et ID-kort, skriver Mester Tidende. Det nye ID-kort bliver indarbejdet i den fælles overenskomst ved vinterens forhandlinger, så det omfattes af de fagretslige regler. ID-kortet bliver en slags elektronisk ansættelseskontrakt med informationer om kortholderens uddannelse, efteruddannelse og relevante arbejdsmiljøuddannelser. Forudsætningen for at få kortet er gennemførelse af et endags kursus om arbejdsmiljø og den danske aftalemodel. "Det vil nytte i malerbranchen, og det vil vise andre, at det ikke er så farligt, men er et fornuftigt og billigt tiltag i en fælles indsats mod undergravning af det danske arbejdsmarked", siger Jørn Erik Nielsen, formand for Malerforbundet, om det nye kort.

29. november 2011
LO varsler rekordlave lønstigninger i de kommende år forud for overenskomstforhandlingerne i 2012, skrev Børsen i går. LO forudser i sin nye prognose en lønvækst på godt 2,0 pct. i 2011, 2012 og 2013, men når der tages højde for inflationen, forvandles disse lønstigninger til stort set nulvækst i reallønnen. Alene det, at vi kan bevare reallønnen, vil være godt, mener formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen. Lønmodtagerne vil formentlig til gengæld kræve tryghed i ansættelsen, øget satsning på uddannelse og en styrket kamp mod social dumping, fremgår det af artiklen i Børsen.

Blandt medlemmerne i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København (BJMF) er det vigtigste krav til næste års overenskomstforhandlinger at få styr på brugen af udenlandsk arbejdskraft - gerne med indførelsen af kædeansvar. Det konkluderer faglig sekretær i BJMF Claus Westergreen, efter at fagforeningen i går besøgte 75 byggepladser, skriver fagforeningen på sin hjemmeside. Blandt medlemmerne var der også ønske om at begrænse brugen af 'arme og ben-firmaer', det vil sige folk, der har et firmanummer, men som i virkeligheden bare er almindelige lønmodtagere. Den 12. januar afholder BJMF en overenskomstkonference for fagforeningens medlemmer. Her vil man diskutere hovedkravene til OK 2012 samt forhandlingsudvalgenes bud på de specielle krav, som skal medtages.

27. november 2011
Regeringens forslag om en betalingsring om København møder modstand hos flere fagforeninger, skriver Politiken. Dansk Metal er direkte imod betalingsringen, fordi de mener, den ødelægger mobiliteten på hovedstadens arbejdsmarked, mens andre fagforeninger - bl.a. 3F - kræver modydelser til deres medlemmer. Betalingsringen giver vores medlemmer en udgift, som vi mener skal videreføres til arbejdsgiverne, udtaler Claus von Elling, formand for byggegruppen i 3F. Medlemmerne skal jo ikke betale for at komme på arbejde - så der vil være et krav om kompensation fra vores side i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, siger han.

26. november 2011
På Enhedslistens faglige konference drøftes overenskomstforhandlingerne 2012. Enhedslisten lægger vægt på, at der skabes bred enighed blandt de aktive fagforeninger om nogle få centrale krav, der kan samle på tværs af faggrupper. Det fremgår af Enhedslistens hjemmeside. Hovedtemaet er bevarelse og udbygning af den danske overenskomstmodel gennem følgende krav: Sikring af reallønnen og et kraftigt løft til de lavest lønnede; Yderligere værn mod social dumping ved tredjepartsforpligtelse og kædeansvar; Afskaffelse af 50%-reglen på HK's område; Tryghed i ansættelsen, bl.a. i form af bedre uddannelsesrettigheder før og efter opsigelse; Arbejdsgiverne skal bidrage til vedligeholdelse af overenskomstsystemet. Enhedslisten opfordrer til, at forbundene sikrer en tæt koordinering af forhandlingerne og giver hinanden håndslag på, at der ikke godkendes aftaler på de enkelte områder, førend de aftalte fælles krav er på plads.

25. november 2011
Siden september er danske ledere på tværs af brancher i gennemsnit steget 3,6 pct. i løn, skriver Berlingske Business. Det er en stigning, der er dobbelt så stor som den lønstigning, almindelige lønmodtagere har fået i 2011. "Hvorfor lærer arbejdsgiverne ikke noget af det her? Regeringen og økonomerne taler om løntilbageholdenhed, men de tør åbenbart ikke sige noget om ledernes lønninger", siger Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F, til Berlingske Business. Fagbevægelsen advarer om, at en overenskomst uden lønstigninger kan blive svær at få stemt hjem.

LO forventer, at arbejdsløsheden vil forblive stabil næste år og falde med 11.000 ved udgangen af 2013 med hjælp fra regeringens kickstart. Det forholdsvis positive syn på økonomien vil give et større råderum i forårets overenskomstforhandlinger. Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten. Dansk økonomi er relativt sund, men vi er i et internationalt klima, hvor der er stor usikkerhed - dog er der ikke grund til at tro, at vi har en meget dårlig konkurrenceevne, som skal klares med reallønsfald, siger cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen til Jyllands-Posten.

17. november 2011
Ifølge formand for Industrigruppen i 3F og næstformand i CO-industri Mads Andersen vil et centralt krav ved de kommende overenskomstforhandlinger være, at LO-medlemmerne ikke længere skal betale hele regningen for at sikre overenskomsterne. Nogle af udgifterne til fx tillidsrepræsentanternes uddannelser og det fagretlige system skal lægges over på overenskomstrammen, siger Mads Andersen til Ugebrevet A4. Som noget nyt kræver fagforbund som 3F og Dansk El-Forbund, at den million lønmodtagere, der i dag er uorganiserede eller medlemmer af de gule fagforeninger, fremover betaler for de overenskomstgoder, som de også nyder godt af. Det skal ske via en fælles fond. Ifølge forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen skal pengene til fonden betales som en del af virksomhedens lønsum. De penge, fagbevægelsen sparer, skal gå til at sænke kontingenterne og måske tilbageerobre de titusindvis af lønmodtagere, der i dag vælger billige, gule fagforeninger. Forklaringen på, at de alternative fagforeninger kan trykke prisen i bund, er, at de hverken forhandler og vedligeholder overenskomster eller deltager i udviklingsarbejde omkring blandt andet erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4. Formand for Kristelig Fagbevægelse (Krifa) Søren Fibiger Olesen har ifølge Ugebrevet A4 forståelse for ønsket om at få betalt udgifter til at forhandle og vedligeholde overenskomsterne, men mener også, at fonden kun er acceptabel, hvis Krifas medlemmer og alle andre ansatte får indflydelse på, hvordan pengene bruges.

15. november 2011
DA og LO underskriver den såkaldte 'klimaaftale' om, at overenskomstfornyelserne 2012 på DA/LO-området indgås/fornys gennem et decentralt forløb og inden for angivne frister. Aftalen blev første gang indgået i efteråret 1999 efter storkonflikten i 1998. Den handler om, hvordan hovedorganisationerne kan medvirke til at koordinere overenskomstforhandlingerne, så man så vidt muligt undgår konflikt. Aftalen lyder i 2011: Overenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskomster, mellem hovedorganisationerne samt deres medlemsorganisationer/medlemsvirksomheder, som kan opsiges til ophør den 1. marts 2012, og som ikke omfattes af særligt aftalte opsigelsesvarsler mellem de enkelte overenskomstparter, betragtes som rettidigt opsagt, når opsigelsen er modparten i hænde senest fredag den 10. februar 2012. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af de decentrale forhandlinger er, at de skal være afsluttet, så DA/LO-området løses, inden de eksisterende overenskomster udløber. DA og LO er enige om, at de decentrale overenskomstforhandlinger skal søges gennemført på grundlag af relevant overenskomststatistik, som overenskomstparterne er enige om. LO og DA vil løbende drøfte status for anvendelsen af Forligsinstitutionen, bl.a. med henblik på at parterne kan overholde de frister, forligsmanden meddeler for afslutning af forhandlingsforløbet. LO og DA er enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke bør fremsendes uden en forudgående drøftelse af årsagerne hertil mellem overenskomstparterne. Den præsentation og det oplysningsmateriale, som udsendes eller uddeles til medlemmerne sammen med stemmesedlen ved stillingtagen til et forlig/mæglingsforslag, skal loyalt afspejle det, der stemmes om (herunder mæglingsforslagets indhold), samt organisationens og forhandlernes holdning til dette. Aftalen kan findes i fuld længde på LO.dk.

13. november 2011
Regeringen og Enhedslisten afsætter i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 65 millioner kroner til at skærpe indsatsen mod social dumping. Aftalen skal sikre fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår gennem bl.a. en styrket myndighedsindsats over for udenlandske virksomheder og nedsættelse af et udvalg til modvirkning af social dumping, fremgår det af en artikel på 3F's hjemmeside. Både hos fagbevægelsen og byggearbejdsgiverne er der generelt tilfredshed med aftalen. Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil fagforeningerne i byggeriet dog også stille krav om indførelse af kædeansvar, således at hovedentreprenøren på et byggeprojekt fremover har ansvaret for, at samtlige underleverandører aflønner deres ansatte svarende til den overenskomst, hovedentreprenøren selv er omfattet af. Hvis ikke, skal entreprenøren kunne straffes økonomisk, mener man hos 3F. "Nu skal vi gøre det her til en forpligtelse, for arbejdsgiverne har jo også et medansvar for, at branchen ikke bliver udkonkurreret af udlændinge", siger Peter Hougård Nielsen, formand for byggegruppen i 3F og BAT-kartellet, til Berlingske Business. Dansk El-Forbund bakker op om dette synspunkt, og her understreger formand Jørgen Juul Rasmussen, at kravet i modsætning til overenskomstforhandlingerne for to år siden nu har topprioritet blandt medlemmerne. Dansk Byggeri mener dog ikke, at kædeansvar kan komme på tale, fordi det pålægger virksomhederne unødige forpligtelser. Her mener man derimod, at den løsning, parterne blev enige om ved sidste overenskomst, er tilstrækkelig, skriver Berlingske Business. Parterne på byggeområdet mødes første gang i begyndelsen af december.

11. november 2011
CO-industris formand Thorkild E. Jensen går efter at bevare reallønnen i denne runde af overenskomstforhandlingerne, når resultatet fra de decentrale forhandlinger inkluderes, lyder det i et interview i CO-Magasinet. "Vi er jo stadig nødt til at forholde os til den økonomiske virkelighed, så alene det, at vi kan bevare reallønnen, ville være godt", udtaler han. Lønstigningerne i industrien aftales lokalt mellem arbejdsgiverne og tillidsrepræsentanterne, men når CO-industri tager fat på de egentlige overenskomstforhandlinger i begyndelsen af 2012, er der en række andre temaer på dagsordenen, fremgår det af CO-Magasinet: Bl.a. seniorordninger, tillidsrepræsentanternes vilkår, efter- og videreuddannelse, 50%-reglen, funktionæroverenskomstens områdebestemmelse, arbejdsfordeling, tryghed i ansættelsen og lærlingeforhold.

8. november 2011
Reallønnen i byggeriet er faldet med 2,2 pct. siden 2009, viser de seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. I industrien er lønnen steget 4,6 pct., mens servicefagene har haft lønstigning på 5,0 pct. i perioden - de to brancher har således omtrent fulgt prisudviklingen. Men lønnen i byggeriet er ikke fulgt med prisstigningerne. Regeringen og arbejdsgiverne har forud for overenskomstforhandlingerne luftet ønsker om løntilbageholdenhed, men de er blevet overhalet indenom af virkeligheden i byggeriet, skriver Fagbladet 3F. "Hvis vi bliver mødt med krav om, at vi skal gå ned i løn, siger vi, at det har vi allerede gjort. Vi har allerede rettet ind efter krisen", udtaler formand for 3F's byggegruppe Peter Hougård Nielsen.

7. november 2011
Ved HK/Privats kongres i Kolding vedtager man et hovedkrav om, at 50%-reglen bliver fjernet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Baggrunden er, at man anser 50%-reglen som værende i klar modstrid med den lige behandling, som medlemmer af HK som noget helt naturligt kan forlange i deres ansættelsesforhold. Det fremgår af HK's hjemmeside. Reglen findes kun i HK's overenskomster og holder skønsmæssigt op mod 100.000 uden for overenskomstmæssige rettigheder, står der på hjemmesiden. Kongressens 358 delegerede anbefaler, at der stemmes nej, hvis ikke 50%-reglen er fjernet i det overenskomstresultat, som skal til urafstemning.

1. november 2011
Statsminister Helle Thorning-Schmidt gæster LO's kongres i Aalborg (30. oktober-1. november), beretter Politiken. På kongressen fortalte statsministeren, at der vil blive forhandlet trepart i respekt for de overenskomster, der forhandles til foråret. "Derfor vil vi først gøre det efter overenskomsterne", sagde Helle Thorning-Schmidt. Til gengæld kommer de penge, der kan findes gennem forhandlingerne, LO-medlemmerne til gode i form af arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer, lovede hun. Også en øget indsats mod social dumping er højt prioriteret og kommer til at stå centralt ved forårets forhandlinger af overenskomster. Dertil kommer, at regeringen i 2012 og 2013 vil kickstarte økonomien ved at fremme investeringer for 17,5 milliarder kroner. LO-formand Harald Børsting, som tidligere har forlangt en køreplan for trepartsforhandlingerne inden nytår, udtrykte skuffelse over den manglende køreplan, men var glad for de signaler, der blev givet omkring social dumping, fremgår det af Politiken.

26. oktober 2011
Fagforeningerne har sat kampen mod løndumping højt på ønskelisten - både ved de kommende overenskomstforhandlinger og i forbindelse med det danske EU-formandskab. Det fremgår af en artikel i Berlingske Business. Fagbevægelsen vil presse på for at få indført en såkaldt social protokol, så retten til at strejke altid har førsteprioritet og ikke virksomhedernes ret til fri bevægelighed. Desuden ønsker man bedre håndhævelse af EU's udstationeringsdirektiv, der netop skal til revision under det danske formandskab. "Det er afgørende, at reglerne bliver håndhævet, og jeg tror, at regeringen vil lytte. Alle er enige om, at det er et problem", siger LO's formand Harald Børsting til Berlingske Business. Han ønsker en egentlig fælles europæisk kontrolmyndighed, som skal sikre, at virksomhederne overholder landenes løn- og arbejdsvilkår. Socialdemokraterne er enige i, at der er behov for en styrket indsats mod social dumping på EU-niveau. Hos de radikale er der dog ingen planer om et europæisk tilsyn - her mener man, at det er landenes opgave at sikre, at udstationeringsdirektivet overholdes, skriver Berlingske Business.

9. oktober 2011
Tryghed i ansættelsen kommer ligesom hos 3F til at stå centralt for Dansk El-Forbund ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det fremgår af en artikel i medlemsbladet Elektrikeren. El-forbundets hovedbestyrelse har truffet beslutning om bl.a. følgende krav ved OK 2012: Forbedringer i forhold til efteruddannelse, værn mod social dumping, bedre sygeløns- og barselsregler, senioraftale, forhøjelse af mindsteløn og pension mv.

7. oktober 2011
Fagbevægelsen kræver nu, at regeringen inden jul laver en helt klar køreplan for de varslede trepartsforhandlinger. Ellers risikerer forløbet at spolere overenskomstforhandlingerne i 2012. Det eneste som på nuværende tidspunkt fremgår klart af regeringsgrundlaget er, at aftalen skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer, skriver Information. "Regeringsgrundlaget er visse steder lidt spørgende, og jeg mener, at man, inden overenskomstforhandlingerne går i gang, er nødt til at have en rammeaftale om, hvad der skal tages op, for at det ikke skal karambolere med overenskomstforhandlingerne", udtaler Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen, i Information. FOA's formand Dennis Kristensen frygter også, at de uafklarede rammer går ud over overenskomstforhandlingerne, fordi arbejdsgiverne har meldt ud, at de ikke vil indgå trepartsdrøftelser før til foråret. Ifølge Politiken 5. oktober mener LO-formand Harald Børsting også, at rammerne skal på plads. Der er en række temaer, som kan komme med i trepartsaftalen. Det kan fx være regler for dagpenge, aktiveringsindsatsen, førtidspension, fleksjobordningen, social dumping og uddannelse. "...de temaer, som peger direkte hen på overenskomststof, skal være forholdsvis præcist afklaret (...) Vi er åbne og konstruktive for selv den bredeste dagsorden", udtaler Harald Børsting til Politiken.

3. oktober 2011
3F præsenterer kravene til de kommende overenskomster på et repræsentantskabsmøde i Odense, der afholdes under temaet 'Fællesskab og tryghed'. Fornyelsen af overenskomsterne skal være med til at genoprette den danske model, som VK-regeringen har gjort sit til at ødelægge, lød budskabet fra Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe. Derfor er et af hovedpunkterne ved de nye overenskomster at sikre tryghed i jobbet. Det skriver Fagbladet 3F. Ved årsmødet for træ- og møbelindustrien den 30. september udtrykte Mads Andersen, formand for 3F's industrigruppe, et lignende synspunkt: "Det er klart, at tryghed vægter meget for os. Mange af vores medlemmer risikerer at miste deres dagpenge til sommer, og mange frygter at blive fyret". 3F går til overenskomstforhandlingerne med følgende krav, fremgår det af Fagbladet 3F: Indførelse af kædeansvar, hvor danske entreprenører får ansvaret for, at deres underentreprenører lønner efter dansk overenskomst; et tillæg, som forhindrer at arbejdsgivere spekulerer i at udnytte overenskomstens minimumssatser; et krav om at man kan kræve møder inden for 48 timer, hvis der er mistanke om løndumping; ret til uddannelse for 3F'ere, der bliver fyret; at tillidsfolk får tid til deres arbejde; samme vilkår for vikarer som for fastansatte; ret og pligt til at blive faglært; en udbygning af fratrædelsesgodtgørelserne; samt fuld løn ved sygdom og barsel.

Krisebevidste lønmodtagere vil kæmpe for mere tryghed i form af længere opsigelser og højere godtgørelser, skriver Jyllands-Posten. Hos HK/Privat og FOA mærker de en usikkerhed blandt medlemmerne, bl.a. på grund af forringelsen af dagpengeperioden. Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) mener man dog, at ønsket er problematisk, idet det kan slå skår i den danske model. "Det er ikke et område, hvor vi får nemt ved at gøre medarbejderne glade. Vi ønsker nemlig ikke at ødelægge fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked", siger DI's viceadm. direktør Kim Graugaard til Jyllands-Posten.

20. september 2011
DI og CO-industri har indgået en aftale om en plan for den kommende overenskomstfornyelse 2012, fremgår det af bl.a. CO-industris hjemmeside. De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6000 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere. Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af adm. direktør Karsten Dybvad og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Mads Andersen. Parterne indleder deres drøftelser senere i år med henblik på de egentlige overenskomstforhandlinger efter nytår. DI og CO-industri vil bestræbe sig på at få afsluttet overenskomstforhandlingerne tids nok til, at fremsendelse af opsigelser ikke bliver nødvendig. Samtlige overenskomster betragtes som rettidigt opsagt af overenskomstparterne, hvis opsigelsen - medmindre andet aftales - er modparten i hænde senest den 10. februar 2012. Dette gælder også særoverenskomster, der kan opsiges til ophør den 1. marts 2012 gældende for virksomheder, der er indmeldt i DI efter overenskomstfornyelsen i 2010. Er der den 10. februar 2012 ikke opnået enighed om grundlaget for fornyelsen af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, har parterne aftalt at drøfte, under hvilke former forhandlingerne eventuelt kan videreføres. DI og CO-industri er enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke kan fremsendes uden en forudgående drøftelse.