20. februar
Politiken skriver i dag, at de kommunale arbejdsgiveres krav om at indføre 12-timers vagter i arbejdstidsreglerne møder stor kritik fra FOA, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne. Sektorformand for FOA, Karen Stæhr, fremhæver, at de serviceinstanser, som får arbejds- og privatliv til at hænge sammen for medarbejderne - for eksempel børnepasning - ikke er gearet til arbejdsdage på 12 timer. Hun anerkender, at medarbejderne kan finde det tiltalende at arbejde mange timer ad gangen, men hun understreger, at systemet ikke må baseres på unge supermænd og frygter desuden, at stadigt flere fejl vil forekomme, hvis medarbejderne bliver trætte. Hun finder det fornuftigt at bevare det nuværende system, hvor 12-timers vagter ikke er normalen, men kan forekomme i særtilfælde. Hun mener dermed, at den fleksibilitet de kommunale ledere ønsker allerede forefindes. Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har dårlige erfaringer med 12-timers vagter i regionerne. Hun føler, at de regionale arbejdsgivere tog hele hånden, da de blev budt en lillefinger, og 12-timers vagterne bliver dermed uddelt i alt for stort omfang.
Ifølge en artikel fra Ritzau har regionalt ansatte gode chancer for yderligere lønstigninger ved de afsluttende overenskomstforhandlinger, som igangsættes i dag kl 12.00 og fortsætter indtil parterne lander et forlig. Forhandlingsleder og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau, er ikke afvisende over for yderligere lønstigninger ved weekendens forhandlinger. Han udtaler, at han søger at finde en balance mellem offentlige- og private lønstigninger, så motivationen kan holdes i hævd hos begge grupper. Anders Kühnau giver desuden udtryk for, at han håber på at lande en aftale med komponenter som arbejder i retning af et godt psykisk arbejdsmiljø. Slutteligt finder han det centralt at fremtidssikre den danske model, så den udvikler sig parallelt med udviklingen i hospitalssektoren.
Det fremgår i dag af en artikel på dr.dk, at formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at finansminister Bjarne Corydons privatlønsværn fungerer som stopklods i udviklingen mod lige løn for mænd og kvinder, da størstedelen af offentlige ansatte er kvinder. Førhen betød lønreguleringen, at de offentlige lønninger steg med 80 % af differencen, hvis de haltede bagefter de private lønstigninger og tilsvarende faldt med 80 % af differencen, hvis de oversteg dem. Med det nye privatlønsværn vil lønnen fremover blive reguleret nedad med hele beløbet. Grete Christensen mener, at Folketinget bør tage aktivt stilling til sagen, da reguleringen er kilde til skæv lønfordeling i Danmark.
Du kan printe dagens resume ved at klikke på print-ikonet øverst til højre på siden.