Resume af OK 2021

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet. Vi bringer dagligt et resume af de vigtigste historier i pressen samt udmeldinger fra relevante organisationer. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen:


Denne side dækker forløbet i OK 2021

10. juni
Måneders sammenhold og paroler om skulder ved skulder blev i fredags afløst af skarpe udvekslinger mellem to af de toneangivende forbund i de offentlige overenskomstforhandlinger. På Twitter sendte FOA-formand Mona Striib en række ramsaltede tweets i retning af Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. Årsagen til fejden er en kommentar fra sygeplejerske-formanden til Sjællandske, hvor hun giver udtryk for, at der bør være større forskel på sygeplejersker og sosu-assistenters grundløn, end tilfældet er i dag. ”Det forholder sig faktisk sådan, at når en sosu-assistent uddanner sig til sygeplejerske, må hun i mange tilfælde indlede karrieren med at gå ned i løn, selv om hun står med et meget større ansvar,” lyder det fra Grethe Christensen til sn.dk. En kommentar, der fik FOA-formand Mona Striib til tasterne. ”Dybt uklædeligt. Grete Christensen mener, at løn for nyuddannede sygeplejersker skal være højere end løn for erfarne SOSU-assistenter! Jeg fatter ikke, at man skal træde på andre faggrupper, der også kæmper for højere løn,” lød det fra Mona Striib på Twitter. Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) mener formand Grethe Christensen, at kritikken fra FOA "bygger på en misforståelse". Hun afviser Mona Striibs påstand om, at hun med sit citat til Sjællandske skulle have udtrykt sig om lønforskellen mellem erfarne sosu-assistenter og nyuddannede sygeplejersker. "Det vi ser, og det vi hører, fra dem der vælger at uddanne sig fra sosuassistenter til sygeplejersker er, at de bruger mange år på at uddanne sig, og alligevel ikke er i stand til opretholde den samme løn, som de havde som sosuassistenter, hvor de havde et væsentligt anderledes og mindre ansvar," siger Grethe Christensen. "Det er det problem, vi skal have fokus på, når arbejdet med lønkomitéen går i gang." Det skriver A4 Overenskomst i fredags.

4. juni
Folketinget skal i dag 2. behandle et borgerforslag om at gøre op med den såkaldte Tjenestemandsreform, der siden 1969 har defineret lønindplaceringen for de offentligt ansatte. Borgerforslaget fik ikke flertal ved 1. behandlingen, og med indstillingerne i Ligestillingsudvalget ventes det i dag at falde bort. I Dansk Sygeplejeråd har vi kæmpet mod Tjenestemandsreformen siden dens tilblivelse, hvor den tidligere formand, Kirsten Stallknecht kaldte tekst og proces for ”latterlig og forkastelig”. Derfor kan jeg sagtens forstå borgerforslagsstillernes frustration over, at det ikke lykkedes. Jeg er dog samtidig mere optimistisk end nogensinde. For selvom et flertal i Folketinget siger nej til borgerforslaget, er håbet om en løsning på årtiers uligeløn til kvindedominerede fag mere levende end i mange år. Det skriver Grete Christensen i dag i en artikel bragt på Altinget.

Frem til søndag den 13. juni kan sygeplejerskerne stemme om det mæglingsforslag, som forligsmanden lagde på bordet for to uger siden. Siden er de sociale medier flydt over med reaktioner, som tydeligt viser, at der langt fra er enighed om forslaget. I en artikel på A4 Overenskomst onsdag bringes argumenter for og imod.

I Forhandlingsfællesskabet var man allerede inden OK21 enige om at sætte ligeløn på dagsordenen igen efter OK21, fordi uligelønnen ikke kan løses ved overenskomstforhandlingerne. Der er brug for politisk vilje til at afsætte en betydelig pulje til at løse problemet. Vel og mærke en pulje, som ikke betales af de øvrige offentligt ansatte. Det skriver Ergoterapeutforeningen mandag. 

Radiograferne, der i høj grad savner anerkendelse, er glade for, at Forligsmandens mæglingsskitse nu gør op med den ulighed, som de oplevede i overenskomstresultatet. Det skriver A4 Overenskomst søndag. Det var måske nok en mindre detalje, der gjorde, at Radiografrådets medlemmer sammen med sygeplejerskerne i slutningen af marts valgte at forkaste overenskomstresultatet. 48 procent sagde nej, mens 43,4 procent stemte ja. Helt konkret lagde den oprindelige overenskomstaftale, som Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet på plads på vegne af både sygeplejersker og radiografer, op til, at en mindre lønstigning til medarbejdere med en vis anciennitet kun ville tilfalde sygeplejersker. Omvendt fik radiograferne del i en lavt- og ligelønspulje, som gav dem en lille stigning i pensionen. I forligsmandens mæglingsskitse ændres det nu i stedet til, at radiografer ligesom sygeplejersker vil kunne se frem til en lønstigning på 3.000 kroner om året, der gælder ansatte med mellem 4 og 10 års anciennitet. Udover at forligsmandens mæglingsforslag nu har gjort op med den forskelsbehandling, som radiograferne oplevede i det oprindelige forlig, har Charlotte Graungaard Falkvard store forhåbninger til den lønkomité, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, fik tilføjet i udspillet. En komité der vil have Christiansborg til at kigge på de offentlige lønninger. ”Sådan som jeg ser det, så er det uden tvivl det bedste afsæt, vi har haft nogensinde. Jeg tror, vi her har en stor mulighed for, at vi kan gøre noget ved ligeløn, så det skal jeg nu ud og overbevise mine medlemmer om,” siger Charlotte Graungaard Falkvard. ”Det er ikke længere en tøvende bestyrelse, som går ud og anbefaler medlemmerne et ja. Denne gang er det en enig bestyrelse, som vurderer, at mæglingsskitsen giver radiograferne nogle bedre forudsætninger, end en strejke vil gøre det,” fastslår Charlotte Graungaard Falkvard.

Debat: 65.000 mennesker har skrevet under på borgerforslaget, som vil gøre op med reformen af tjenestemandsloven fra 1969. Det er den reform, som placerede typiske kvindefag i bunden af lønhierarkiet. SF stemmer for borgerforslaget, når det kommer til afstemning i Folketinget. Det skriver Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF, i et debatindlæg sidste fredag.

28. maj
Løn og arbejdsvilkår for perioden fra 1. april 2021 til 31. marts 2024 er nu på plads for ansatte i stat, regioner og kommuner. Vi giver et overblik over de elementer i aftalerne, der har størst betydning for dig som ansat i stat, region eller kommune. Læs overbliksartiklen fra Fagmagasinet Perspektiv her.

Lønstigning nummer et fra OK21-aftalen udbetales fra og med lønnen for maj måned - med tilbagevirkende kraft fra 1. april. Reallønnen er væsentligt forbedret under OK18, men der er usikkerhed om, hvordan inflationen udvikler sig de kommende år. Det skrev Fagbladet FOA igår.

Fra den 28. maj og frem til den 13. juni kan alle berørte sygeplejersker stemme om mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen, skriver DSR. Fire sygeplejersker fortæller, hvad de vil stemme og hvorfor.

Anbefalingerne fra en ny lønkomite skal følges op med en sum penge til at rette op den strukturelle uligeløn. Det mener regeringens støttepartier og Dansk Folkeparti. De øvrige partier anerkender uligheden i de offentligt ansattes løn, men de vil ikke diskutere det, før OK21 er afsluttet. Dansk Sygeplejeråd giver et overblik over folketingets holdninger til forslaget om en lønstrukturkomite.

Dansk Sygeplejeråds kongres har i dag, mandag d. 25. maj, behandlet det mæglingsforslag, som Forligsmand Lise-Lotte Nilas fremsatte i sidste uge. Mæglingsforslaget kom efter en måneds forhandlinger i Forligsinstitutionen med arbejdsgiverne fra Danske Regioner og KL. Dansk Sygeplejeråds kongres anbefaler medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslaget fra Forligsmanden. En enstemmig hovedbestyrelse anbefaler også et ja. Det skriver DSR.

"Vi må lave en ny solidaritetspagt mellem alle offentligt ansatte og vores fagforbund, der stiller regeringen og folketinget et ultimatum: Hvis tjenestemandsreformen ikke er afskaffet inden OK24, så vil spørgsmålet om opgør med tjenestemandsreformen blive genstand for den første politiske strejke siden påskestrejkerne i 1985, og der vil blive strejket, til kravet er indfriet". Sådan skriver næstformand i LFS Jan Hoby i en leder i LFS Nyt. ”Drop illusionen om, at politikere ikke må blande sig i overenskomstforhandlingerne. For i praksis er forhandlingerne dybt politisk styrede fra start til slut” lyder det.

25. maj
Dennis Kristensen peger på, at sammenholdet på lønmodtagersiden denne gang ikke har vist sin styrke, som det var tilfældet ved de seneste forhandlinger i '18, hvor den såkaldte solidaritetspagt også kaldet 'musketereden' banede vej for et rigtig godt resultat for lønmodtagerne. ”Jeg har været lidt overrasket over, at det ikke er lykkedes fagbevægelsen at lave en mere synlig fælles optræden, som det skete for tre år siden. Når jeg har fulgt med udefra, så er det svært at at genkende forløbet fra dengang, hvor man havde den her fælles pagt,” fortæller den mangeårig FOA-formand. Han mener, at det er besynderligt, at sygeplejersker og radiografer endte med at stå alene og forkaste årets overenskomstresultat i kampen for bedre løn. ”Hvad blev der af ligelønsalliancen fra 2018. Det virker til, at noget i koordineringen ikke helt er lykkedes,” påpeger han. Det fremgår af en artikel på A4 Overenskomst søndag. Dennis Kristensen stiller i det hele taget spørgsmålstegn ved, om fagforeningernes Forhandlingsfællesskabet har en fremtid. ”Det har været en fantastisk styrke at have Forhandlingsfællesskabet, men det kan også være en svaghed i den forstand, at man skal lave et forlig, som alle er tilfredse med,” siger han. ”Jeg tror, at der er stor vilje til at holde sammen og finde fælles løsninger. Men når det kommer til sandhedens time, og der skal findes løsninger, hvor nogle skal være med til at løfte andre, så kniber det. Det har jeg mange års erfaringer for at sige.”

Hvorfor er der ingen penge? Er komiteen en syltekrukke? Hvad skal vi med introstillinger? I en video på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside fra i fredags svarer Grete Christensen på spørgsmål omkring mæglingsforslaget.

Forbundsformand i Socialpædagogerne Benny Andersen er glad for, at det er en samlet fagbevægelse, der har opfordret regeringen til at nedsætte en komité, der skal undersøge den offentlige sektors lønstrukturer. ”Det er et vigtigt skridt i vores mangeårige kamp mod uligeløn og de urimelige principper, der blev lagt fast med Tjenestemandsreformen. Vi har hele tiden sagt, at udfordringen med uligeløn kan vi kun løse, hvis fagbevægelsen står samlet. Så jeg er meget glad for, at FH har bedt regeringen om at handle,” siger Benny Andersen, som tilføjer, at Socialpædagogerne længe har talt for en løsning i form af en trepartsaftale. ”Det her er det, vi har arbejdet på siden OK18. Først i Ligelønsalliancen, og siden i Forhandlingsfællesskabet. Jeg er glad for, at der nu sker noget. Det er et efterslæb fra 1969, så det er på høje tid. Man kan godt tænke, at det skal gå hurtigere. Men vi har ikke lagt skjul på, at der ikke er nogle nemme løsninger her,” siger han. Det skriver Socialpædagogerne fredag.

Mona Striib er meget tilfreds med, at regeringen nu har nikket til Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om at nedsætte en komité, der skal analysere lønstrukturene i den offentige sektor. “Det er en løsning, som vi har arbejdet for i årevis. Vi kan ikke blive ved med at kæmpe fra tue til tue mod uligelønnen. Derfor skal vi bruge lønkomitéen til at kigge på tværs af alle faggrupper og belyse problemet,” siger Mona Striib i en video på FOAs hjemmeside torsdag.

Flere partier har meldt ud, at det nu er tid til at gøre op med tjenestemandsreformen, der placerede jordemødre i en lavere lønramme end eksempelvis lærere og betale jordemødrene mere. Nu har også SF meldt sig ind under disse faner. SF var før imod politisk indgriben, da man mente, at den danske model, hvor det er arbejdsgiver og arbejdstager, der løser lønkonflikten internt, skulle løse problemet. ”Det her er en politisk fastsat reform og er derfor også nødt til at løses politisk,” siger formand for SF Pia Olsen Dyhr. Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand er skeptisk over for de politiske ændringer. Han mener, at der er mange faktorer, som spiller ind og kan gøre det udfordrende at gennemføre ændringer politisk. ”Der er mange barrierer, der skal overkommes. En af dem er, at den danske model i den offentlige sektor først rigtigt er kommet til efter reformen, og den gør det rigtig svært for politikerne at ændre reformen,” siger han. Det fremgår af et Ritzau-telegram bragt i Information torsdag.

20. maj
Selvom en strejke blev afværget i første omgang, da Dansk Sygeplejeråd med Grete Christensen i spidsen tirsdag aften underskrev et mæglingsforslag, lurer en konflikt fortsat. Det er nu op til sygeplejerskerne, om de denne gang vil acceptere overenskomstresultatet. Det skriver A4 Overenskomst torsdag.

BUPL-formand Elisa Rimpler ser det som et vigtigt gennembrud, at et samlet FH på vegne af 1,3 millioner lønmodtagere nu kræver handling fra regeringen. ”Det her er et meget vigtigt skridt for at gøre op med det kønsskæve lønhierarki som blandt andet pædagoger og sygeplejersker er ramt af. Det er vigtigt, at vi nu som samlet fagbevægelse står bag ønsket om at få undersøgt og finde løsninger på det urimelige lønefterslæb. Det kan regeringen og partierne på Christiansborg ikke sidde overhørig,” siger Elisa Rimpler på BUPL’s hjemmeside onsdag.

”Vi gik til forhandlingerne med to krav; at få større lønmæssig anerkendelse til sygeplejerskerne i OK21 og med ønsket om at gøre op med mere end 50 års lønefterslæb. Selv om vi kæmpede hårdt ved forhandlingsbordet, har vi ikke fået flere penge til sygeplejerskerne her og nu. Men vi har fået noget, som jeg mener er meget vigtigere: Vi har fået indledt et reelt opgør med sygeplejerskernes og andre af velfærdsprofessionernes lønefterslæb. Og det er en fælles fagbevægelse, som står bag forslaget til regeringen. Det er en milepæl, som har store perspektiver, for aftalen markerer begyndelsen på at få os ud af den trædemølle, vi har trampet rundt i siden 1969 på grund af Tjenestemandsreformen”, siger Grete Christensen. Det skriver Dansk Sygeplejeråd tirsdag.

To døgn før en landsdækkende sygeplejekonflikt ville være trådt i kraft, er strejken afblæst - for nu. Det er nemlig lykkedes forligsmanden Lise-Lotte Nilas at få Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådet, der begge stemte nej til overenskomstforliget for 2021, til at skrive under på en mæglingsskitse sammen med arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Det betyder, at der nu er en ny aftaletekst, der fastlægger sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår for de kommende tre år. Mæglingsskitsen lægger op til, at sygeplejerskerne skal omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Altså lige over 5 procent i lønstigning over de kommende tre år. Til gengæld er der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer. Det fremgår af en overbliksartikel fra DR tirsdag. I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område. Både Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er enige om at tilslutte sig FH's anbefaling.

Tirsdag fremsatte forligsinstitutionen et mæglingsforslag for sygeplejersker og radiografer, som både Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne har sagt ja til. Læs mæglingsforslaget her:

17. maj
Grete Christensen er blevet testet positiv for covid-19, og forhandlingerne i Forligsinstitutionen fortsætter derfor virtuelt. Sygeplejerskerne mødes ellers mandag klokken 11 med Danske Regioner og KL i Forligsinstitutionen, hvor parterne med forligsmand Lise-Lotte Stjernholm Nilas ved bordenden forsøger at finde hinanden. Dansk Sygeplejeråd fortæller til A4 Overenskomst, at Grete Christensen ikke er så hårdt ramt, og hun kan derfor fortsat deltage i forhandlingerne. Det er en afgørende uge i forhandlingerne, da en strejke kan træde i kraft ved midnat natten til fredag den 21. maj. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

Siden Dansk Sygeplejeråd varslede konflikt den 22. april, har sygeplejersker og kredsbestyrelsesmedlemmer iført røde trøjer, t-shirts og mundbind været på gaden flere steder i landet for at skabe opmærksomhed om sygeplejerskernes situation og lønefterslæb. Der er også masser af virtuelle medlemsmøder om både OK21 og kampen for ligeløn i landets fem kredse, mens Dansk Sygeplejeråd med Grete Christensen i spidsen har genoptaget forhandlingerne med arbejdsgiverne i Forligsinstitutionen. Det skriver Sygeplejersken i dag.

”Jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at der er lang vej til en ny aftale i Folketinget. Men jeg kan også konstatere, at der fra flere kanter er en spirende opbakning til et opgør med fortidens forkerte beslutninger”. Det skriver formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en leder i Sygeplejersken i dag. ”Det er tydeligt, at vi har ramt en politisk stemning i befolkningen, blandt beslutningstagere og blandt flere toneangivende politikere. Andre faggrupper prøver også at holde sig til. De skimter også et politisk vindue, der står på klem. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at nye politiske aftaler først kommer på tale, når vores overenskomstforhandlinger er afsluttet. Vi har derfor en kæmpe opgave foran os sammen med vores arbejdsgivere i RLTN og KL”.

Et rekordhøjt antal medlemmer af Dansk Metal har stemt et ja til de offentlige overenskomstforlig på henholdsvis det kommunale, regionale og statslige område. Den samlede stemmeprocent var på 75,56 procent, og 86,2 procent stemte ja. Det er et rigtig godt resultat, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal til Metalmagasinet i dag.

14. maj
Mens det brændende ønske om en trepart ser urealistisk ud, kan en ligelønskommission være det kompromis, hvor både arbejdsgiverne, Peter Hummelgaard, Grete Christensen og resten af fagbevægelsen kommer ud af overenskomstdramaet med æren i behold. En kommission kan dog både blive en sejr eller et blåt øje til sygeplejerskerne, hvor mindet om 2008 stadig svier. Det fremgår af en analyse på A4 Overenskomst i dag.

En mulig strejke blandt sygeplejersker er endnu ikke blevet afblæst, efter at Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening igen er gået fra forhandlingsbordet uden en aftale. Efter 18 timers forhandlinger tirsdag og onsdag har parterne endnu ikke fundet fodslag. Forhandlingerne bliver genoptaget mandag. Formand for DSR Grete Christensen vil ikke ud med forhandlingernes præcise indhold, men understreger, at det er svære forhandlinger. ”Jeg vil sige, at vi har fortsat de drøftelser, vi har været i gang med tidligere, og nu er vi blevet sendt hjem igen her til aften med ønsket om, at vi tænker videre hen over weekenden og genoptager forhandlingerne mandag,” siger hun. En strejke kan 21. maj bryde ud blandt landets sygeplejersker, der har stemt nej til en ny overenskomst. Der er dermed onsdag kun ni dage, til at en strejke kan gå i gang. Grete Christensen mener, at det af og til er et sådant tidspres, der kan få en aftale over målstregen. "Vi forsøger at finde landingsbaner på det her, og vi må jo udnytte den tid, der er, og det er det, som vi forsøger, siger hun." Omkring 5350 sygeplejersker er udvalgt til strejke, hvis arbejdsgiverne og sygeplejerskerne ikke når til enighed i Forligsinstitutionen. Strejken kan dog blive udsat to gange med to uger, da der er blevet taget højde for, at der kan blive brug for flere møder. Det fremgår af et Ritzau telegram bragt i Information onsdag.

Tiden tæller hastigt ned i Forligsinstitutionen. En konflikt virker uundgåelig, hvis sygeplejerskerne står fast på kravet om trepartsforhandlinger. Men modvilje fra sværvægterne i FH kan stå i vejen for det regeringsindgreb, sygeplejerskerne håber på. Det skriver Altinget i en analyse tirsdag.

Brandmænd og reddere stemte klart nej til overenskomst: Hvorfor betyder vores stemme ikke noget? Sådan lyder overskriften på et indlæg af Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab, bragt på A4 Overenskomst mandag.

10. maj 
Urafstemningen for OK21 for FOA's medlemmer er lige overstået, og lidt over 75 pct. stemte ja til overenskomsten. Det er et overbevisende ja, og jeg respekterer resultatet, men samtidig noterer jeg, at næsten 25 pct. stemte nej. Næsten hver fjerde FOA-medlem mener altså ikke, at denne overenskomst er god nok. Vi havde fra FOA's side håbet på lidt mere kamp og lidt mindre kompromis. Det skriver fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab Andreas Keil i et debatindlæg i A4 Overenskomst i dag.

”Vi har ikke set denne type arbejdsmarkedskamp før”, siger professor med speciale i arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet Bent Greve. Det er jordemødrene, der har erklæret krig. I stedet for at strejke, som så mange lønmodtagere har gjort før dem, har 1.085 jordemødre og jordemoderstuderende, en fjerdedel af samtlige jordemødre, siden april underskrevet en erklæring om, at de ikke ville takke ja til en ansættelse på en af hovedstadens fødeafdelinger, før de får en markant højere løn. ”Det er en normal kamp, men et unormalt kampvåben«, siger Bent Greve. Det skriver Politiken lørdag.

22.juni bliver et nyt kuld jordemødre uddannet fra Københavns Professionshøjskole, men 22 ud af 38 af eleverne vil ikke takke ja til et job på en af hovedstadens fødeafdelinger. De har skrevet under på en erklæring om, at de ikke vil takke ja til nye ansættelser, før politikerne på Christiansborg har lovet dem markant højere løn. Protesten kan mærkes på fødegangene, hvor langt færre ansøgninger tikker ind. Det skriver Politiken fredag.

Foreningen af Danske Sygeplejersker startede som en Facebook-gruppe, men den blev hurtigt til en bevægelse med et fælles mål om et opgør med tjenestemandsreformen og højere grundløn til sygeplejersker. Avisen Danmark tegner et portræt af foreningen med medstifter og bestyrelsesformand Marietta Petersen. ”Nogle ser det lidt som et alternativ eller noget, der kan true den etablerede fagbevægelse. Det har aldrig været hensigten. Den vej vil vi aldrig gå, for det er vi slet ikke interesserede i. Vi er en ganske enkel interesseforening, vi laver frivillige initativer ved siden af vores arbejde, fordi vi er passionerede om vores fag og vil være med til at skabe forandringer” siger hun.

Dansk Sygeplejeråds forhandlingsdelegation har i dag fredag d. 7. maj forhandlet med arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL i Forligsinstitutionen. Mødet fredag stoppede kl 14.15 efter fire timers forhandling. Det er aftalt at parterne mødes igen i næste uge – både tirsdag d. 11 maj kl. 10 og onsdag d. 12. maj kl. 10. Sådan skriver DSR om fredagens forhandling.

Omkring 5350 sygeplejersker er udvalgt til strejke. Parterne kan dog stadig nå at blive enige i Forligsinstitutionen. Information bringer et overblik over, hvor strejken kan ramme.

Ifølge Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), har sygeplejerskerne længe haft et lønefterslæb.”Det handler om, at de fem procent er en almindelig sikring af reallønnen, som andre også får. Vi taler om et lønefterslæb, som vi har lidt under længe,” siger hun inden forhandlingerne til TV 2. Ifølge sygeplejerskerne og en række andre faggrupper er en reform fra 1969 den dag i dag skyld i et lønefterslæb for nogle grupper. Tjenestemandsreformen placeret faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin. Det skriver Berlingske fredag.

Sygeplejersker i regioner og kommuner har varslet strejke fra 21. maj. Det kan dog afværges i Forligsen fremgår det af et Ritzautelegram i Information fredag. Det kan dog blive svært at honorere ønsket om mere i lønposen, vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Det skal nemlig ikke være attraktivt at komme i Forligsen. ”Man risikerer, at organisationer fremadrettet måske finder på at spekulere i at undlade at indgå forlig, hvis de tror, at de kan opnå noget bedre i Forligsinstitutionen”, siger hun.

Fredag mødes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i Forligsinstitutionen i København. Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her.

Ekspert før sygeplejerske forhandling: Stor sandsylighed for strejken. Det er overskriften på en DR artikel fredag, hvor arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl vurderer, at Udmeldingen fra sygeplejerskene kan gøre det særdeles svært at nå en aftale, inden strejken træder i kraft 21. maj.” Hvis man ikke ønsker en kommission, men at man som minimum vil have en eller anden form for trepartsøvelse, så er konfliktniveauet steget betydeligt. Altså, der er en stor sandsynlighed for, at det her ender i en strejke”, siger han.

Op til OK21 blev vi på tværs i fagbevægelsen enige om, at vi skulle sætte ligeløn på dagsordenen efter forhandlingerne, fordi vi ikke kan løse problemerne med kønsbetingede lønforskelle gennem overenskomstforhandlingerne. Det er nemlig langtfra kun sygeplejerskerne, der har et problem. Der mangler også ligeløn på det akademiske felt. Jeg håber derfor, at vi kan få løftet ligelønsdagsordenen bredt, hvor vi bl. a. også tør se på akademikernes ligelønsudfordring på både det private og det offentlige arbejdsmarken. Sådan lyder det fra formand for DM Camilla Gregersen i en leder i Akademikerbladet fredag.

6. maj
Fredag eftermiddag 7. maj vil nordjyske sygeplejersker danne en kæde over Limfjordsbroen fra klokken 15.45 til 16.30. Det sker for at markere deres støtte til forhandlingerne i Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne kæmper for at finde en løsning, der kan forhindre en arbejdsnedlæggelse blandt sygeplejerskerne fra 21. maj. Det fremgår af en artikel på TV2 Nord torsdag.

Nu hvor bevægelsen for ligeløn er ved at få momentum, i befolkningen og på Christiansborg, begynder modstanderne at komme på banen. Sveden perler nærmest, når de fortæller, hvor dyrt og besværligt et løft af de forfordelte kvindefag vil ende med at blive, og at den slags må løses indenfor overenskomstsystemet. Men prisen kan aldrig blive et argument for ikke at gøre noget. Hvis man er enig i, at kvindefagene bliver underbetalt, må vi nødt til at finde en løsning. Her og nu. Andet kan vi ikke være bekendt i et samfund, der hylder ligestilling. Glem ikke, hvordan den underbetaling i et halvt århundrede har sparet staten for et gigantisk milliardbeløb. Hvis man derimod mener, at vores indsats ikke er mere værd, så sig det højt. Fortæl os, at vi ikke er mere værd. Det skriver BUPLs formand, Elisa Rimpler, i et debatindlæg på A4 Overenskomst torsdag.

Der var spørgere og spørgsmål nok, da Folketingets Ligestillingsudvalg onsdag d. 5. maj havde kaldt ligestillingsminister Peter Hummelgaard (A) i samråd om det aktuelle emne om ligeløn mellem mande- og kvindedominerede fag. I samrådet blev ministeren bedt om at redegøre for sin holdning til, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ikke er lykkedes med at mindske løngabet mellem de kvinde- og mandsdominerede fag. Ministeren svarede, at han ikke kunne eller ville kommentere på spørgsmålene i samrådet, fordi der i øjeblikker pågår overenskomstforhandlinger, og fordi sygeplejerskerne og radiograferne har varslet konflikt. Det skriver Dansk Sygeplejeråd onsdag.

Sygeplejersker, pædagoger og jordemødre demonstrerede onsdag for en afskaffelse af Tjenestemandsreformen fra 1969 på Rådhuspladsen i Aarhus. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

På et pressemøde for nylig, fremlagde sygeplejerskernes internationale organisation ICN (International Council of Nurses) en rapport, som viser, at hele 20% af de nationale sygeplejeorganisationer har oplevet væsentlige bekymringer og uro på grund af sygeplejerskers løn. En af de organisationer er Dansk Sygeplejeråd, der afsendte konfliktvarsel d. 22. april efter at medlemmerne havde stemt nej til overenskomstaftalen for de ansatte i regioner og kommuner. På pressemødet forklarede Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, at konfliktvarslet bunder i flere forhold men først og fremmest skyldes utilfredshed over, at sygeplejerskernes løn er for lav; faktisk hele 15-20% lavere end andre faggrupper med lignende uddannelseslængde. Det skriver Dansk Sygeplejeråd tirsdag. Danmark er langt fra det eneste land, hvor sygeplejersker er - eller snart bliver en mangelvare. Faktisk vil der på verdensplan mangle hele ti millioner sygeplejersker i løbet af det næste årti. Derfor er det enormt vigtigt at få løst konflikter og problemer med løn og dårlige arbejdsvilkår, så det fortsat vil være muligt at rekruttere nye sygeplejersker, lyder det fra ICN.

Den 25. marts stod det klart, at et flertal af Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer ved en urafstemning har valgt at stemme nej til den overenskomst, som tidligere på året blev forhandlet på plads. I dette afsnit af Netavisen Pios podcastserie Faglige Stemmer fra i mandags debatteres konflikten, og hvad den potentielt kan føre til. 

3. maj
Jordemødrene har stemt nej til overenskomsten uden at varsle konflikt. Men sygeplejerskernes konflikt er en solidarisk konflikt, der kan blive rambuk for et ligelønsresultat for alle faggrupper med efterslæb, skriver formand Lis Munk i et debatindlæg i Altinget i dag.

Overenskomstforhandlingerne er vel overstået. Men den store, seje kamp er først begyndt. Jeg er mere end klar til at rykke på en af de vigtigste lønkampe her og nu: kampen for ret og rimelig løn til alle uanset fag. Sådan skriver kredsforman i Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry i Jyllandsposten i går.

Ifølge Enhedslisten mangler der et historisk opgør med fordelingen af lønkronerne i de offentlige fag. Det opfordrede partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, i sin 1. maj-tale statsminister Mette Frederiksen til at gøre op med. ”Der er lige nu sygeplejersker landet over, som har varslet strejke. Det blander jeg mig ikke i. Men jeg må sige: Jeg forstår dem godt,” lød det. ”Noget skal der ske, og derfor vil jeg gerne i dag sende et budskab til landets statsminister: Vi har et politisk ansvar for at rette op på urimelige forhold i velfærden. Lad os give velfærdens helte nogle flere kolleger og en ordentlig løn.” Det skriver Berlingske lørdag, 1. maj.

Det er for dyrt at gøre op med den historiske lønskævhed i mande- og kvindefag, lyder et argument imod sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men hvis vores velfærdssamfund fremover skal kunne rekruttere nok dygtige medarbejdere, er der behov for at se på, hvordan kønsskævheden kan udlignes over tid. Det skriver Information i avisens leder, lørdag, 1. maj.

Græsrodsbevægelsen #slutmed1969 forsøger hver tirsdag at råbe Christiansborg op for et opgør med tjenestemandsreformen, og i denne uge gav dbio kaffe til de fremmødte. ”Vi løser ikke et lønefterslæb på mere end 50 år over natten. Vi foreslår en trepartsforhandling, hvor vi sammen med regeringen og arbejdsgiverne kan få et fælles billede og få taget hul på en løsning. Det er dejligt, at mange politikere allerede har tilkendegivet, at vi skal se på tjenestemandsreformen, men det er også tid til at sætte handling bag ordene”, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, som selv var til stede på Slotspladsen i tirsdags. Sådan skriver Danske Bioanalytikere d. 30 april.

Politisk vilje og trepartsforhandlinger skal bane vejen for mere ligeløn. Det skriver Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse d. 28. april. Forhandlingsfællesskabets forhandlingsudvalg udtaler i forbindelse med den aktuelle debat om ligeløn: ”Vi opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at invitere de offentlige parter til trepartsforhandlinger, som er en veletableret del af den danske model til at løse store samfundsmæssige udfordringer som fx ligelønsproblemerne. Trepartsdrøftelserne skal fx give et fælles afsæt for at vurdere omfanget og karakteren af uligeløn og give et økonomisk grundlag for overenskomstparternes efterfølgende aftaleindgåelse.”

29. april
”Hvis man regner med, at kvindefagene skal op på niveau med tilsvarende mandefag inden for det offentlige, så taler vi om 15-20 milliarder kroner i ekstra udgifter hver år,” udtaler Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet i en artikel på DR Nyheder i dag. Samme beløb nåede også Ligelønsalliancen frem til i et notat i 2019. Ligelønsalliancen består af fagforeningerne FOA, BUPL, Socialpædagogerne samt 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område. Beløbet på de 15-20 milliarder kroner svarer nogenlunde til hele det såkaldte råderum, som politikerne normaltvis fordeler ved finanslovsforhandlingerne.

Med tæt på 86 procent jastemmer blev det et stort ja til en ny overenskomst til folkeskolelærerne, men valgdeltagelsen var den laveste i ti år. Det skriver Folkeskolen i dag.

Nu skal sygeplejersker og arbejdsgivere forsøge at blive enige om et nyt overenskomstforlig og undgå strejke. Parterne mødes til et orienterende møde onsdag klokken 16.30, oplyser Forligsinstitutionen. Det er især utilfredshed med lønniveauet, som har fået sygeplejerskerne til at stemme nej, har formanden for DSR, Grete Christensen, tidligere oplyst. Flere arbejdsmarkedsforskere har på forhånd vurderet, at sygeplejerskerne får svært ved at forhandle sig til flere penge i "Forligsen", som Forligsinstitutionen også kaldes. Blandt andre arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet. ”Forligsinstitutionens formål er at mægle og forsøge at undgå konflikten. Men man opnår ikke nye gevinster ved at gå i Forligsinstitutionen, så sygeplejerskerne vil ikke få forhandlet mere i løn i den situation,” har hun tidligere sagt til Ritzau. Det skriver Berlingske onsdag.

Kampen om ligeløn er ikke kun sygeplejerskernes. Den gælder alle de kvindefag i den offentlige sektor, der er for lavt indplaceret, fastslår flere fagforbund. De kræver også et opgør med tjenestemandsreformen. Men at flere fagforbund tilslutter sig sygeplejerskernes krav om mere i løn, øger ikke chancerne vurderer professor på RUC Bent Greve. Det skriver A4 Overenskomst onsdag.

HK og Dansk Metal mener ikke, at man bør blande trepartsforhandlinger ind i spørgsmålet om sygeplejerskers løn. ”Spørgsmålet om enkelte faggruppers forhold og løn egner sig ikke til trepartsforhandlinger, og det vil være et brud med den danske model, for trepartsforhandlinger er ikke overenskomstforhandlinger, og historisk blander man nogle begreber sammen,” siger HK-formand Kim Simonsen. Også Metal-formand Claus Jensen er kritisk. Han peger på, at man kan få problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til den private sektor, hvis det bliver meget mere attraktivt at arbejde i det offentlige. Det skriver A4 Overenskomst onsdag.

På tværs af de forskellige fagforbund på det offentlige område er der en udbredt enighed om, at nogle af de uligheder i lønniveau, der eksisterer i den offentlige sektor, ikke kan begrundes i uddannelsesniveau el.lign. De er mest af alt et resultat af nogle historiske tilfældigheder, og det skal vi have rettet op på. Tre-parts aftale er eneste gyldige løsning, når vi skal holde os inden for rammerne af aftalesystemet, skriver formand Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening mandag.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup skriver tirsdag i en leder på foreningens hjemmeside: Vores løn forhandles i overenskomsten. Men der er et grundlæggende vilkår, som er politisk bestemt: Uligeløn mellem mange traditionelle kvinde- og mandefag. Som et af de traditionelle kvindefag er vi socialrådgivere lønnet for lavt i forhold til vores uddannelseslængde. Uligheden blev skabt i 1969 med Tjenestemandsreformen, hvor offentligt ansatte af politikerne blev placeret på forskellige løntrin. Her blev der indbygget en ulighed mellem fagene, som vi stadig slæber med os her i 2021.

”Sygeplejersker styrer mod umulig konflikt, hvor gevinsten højst er endnu et honninghjerte.” Det er overskriften på en analyse af Sygeplejerskernes ’nej’ bragt på Altinget søndag.

26. april
Medlemmerne stemte snævert nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne, og nu har Dansk Sygeplejeråd udsendt strejkevarsel, der kan føre til konflikt inden sommerferien. Landingsbanen er ikke helt nem at få øje på. Sygeplejersker forhandler løn med regionerne, og hvis parterne med forligsmandens hjælp løser problemet med flere penge, så er der skabt præcedens for, at det kan betale sig at sige nej til den ramme, som andre ellers accepterer. Sådan skriver Bjarne Corydon i et debatindlæg i Børsen søndag.

Sygeplejerskerne vil have gjort op med årtiers lønefterslæb, og det har givet debat om sygeplejerskers løn. For hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Det er der forskellige udlægninger af, og de er ikke altid genkendelige for den enkelte. Dansk Sygeplejeråd forklarer tallene i en artikel lørdag.

Hovedbestyrelsen i Dansk Musiker Forbund har netop godkendt resultaterne af overenskomstforligene på følgende områder, der kan læses her.

Nu vil også bioanalytikere, pædagoger og kommunalt ansatte kræve mere i lønningsposen, og det øger ikke chancerne for, at sygeplejerskerne får, som de ønsker, vurderer arbejdsmarkedsforsker. Det skriver BT fredag. ”Det er en dårlig nyhed for sygeplejerskerne, at BUPL og FOA også vil være en del af trepartsforhandlingerne, for det besværliggør overhovedet at komme igennem med noget. Det bliver en yderligere komplikation,” siger professor på RUC Bent Greve til BT.

En ny græsrodsbevægelse og et nej fra sygeplejerskerne har skabt momentum for et opgør med tjenestemandsreformen, der har fastholdt kvindefagene med et historisk lønefterslæb. ”Vi skal have en trepartsforhandling - og vi skal med,” siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere. Sådan skriver forbundet i en udtalelse fredag.

Kampen om ligeløn er ikke kun sygeplejerskernes. Den gælder alle de kvindefag i den offentlige sektor, der er for lavt indplaceret, og den kamp kæmper vi sammen, indtil det lykkes, siger FOAs forbundsformand Mona Striib. ''Vi får sat dagsorden, og i bedste fald får vi lavet en aftale om en trepartsforhandling. Det er ikke et arbejde, der kan klares inden for hverken en, to eller tre måneder” Det skriver Fagbladet FOA fredag.

”Ligeløn handler om vilje, og ingen skal bilde mig ind, at vi i et rigt land som Danmark ikke har råd til at sikre, at det ikke er vores køn, der afgør, hvad vi får i løn,” sådan skriver Grete Christensen i et debatindlæg fredag. ”En del politikere er optaget af at fraskrive sig ansvaret og få ligeløn gjort til en sag udelukkende for overenskomstsystemet. De kommer dog ikke med mange bud på, hvordan det konkret skulle kunne lade sig gøre. Vores løn er for lav, og den skal ikke hæves ved, at andre skal gå ned i løn.” skriver hun.

Det er tid til at gøre op med tjenestemandsreformen fra 1969, der placerede sygeplejersker i en lavere lønramme end for eksempel lærere og politibetjente og betale sygeplejersker mere. Det mener De Radikale og Dansk Folkeparti, der ifølge Jyllands-Posten vil lægge pres på regeringen for at åbne trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne og sygeplejerskerne. Det samme vil Enhedslisten, der lige som De Radikale er blandt regeringens støttepartier. Det skriver Information torsdag.

Det kan blive svært fat få forhandlet markant mere i løn på nuværende tidspunkt for sygeplejerskerne, vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Et løfte om trepartsforhandlinger eller lønkommission kan blive en vej ud. Nana Wesley Hansen fremhæver, at en sådan forhandling vil rejse en masse spørgsmål. ”Der er flere grupper, som igennem forhandlingerne og lige så langt tilbage i tiden mener, at de har et lønefterslæb med udgangspunkt i samme problematik. Så jeg tror, det er usandsynligt, at man vil give en ekstra honorering ved et lønindgreb,” siger hun til Information lørdag.

En meget varm kartoffel lander på statsministerens bord, såfremt sygeplejerskernes nej til overenskomstresultatet ender i konflikt. Vil Mette Frederiksen give sygeplejersker og ansatte i andre kvindedominerede fag et ekstraordinært lønløft? En konflikt kan udskydes til midt i juni. Berlingske bringer fredag en analyse af fremtidsudsigterne efter Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt.

22. april
Sygeplejerskerne er blevet kørt rundt i manegen. Hverken arbejdsgivere eller politikere mener, det er deres ansvar at løse sygeplejerskernes lønefterslæb. Derfor er vi havnet i en situation, hvor vi må varsle konflikt, skriver Grete Christensen på Formandens Blog.

Efter at et flertal af DSR’s medlemmer stemte nej til OK21-resultatet, har formandskabet i Dansk Sygeplejeråd afsøgt mulighederne for en forhandlingsløsning med arbejdsgiverne, og derfor afsendte Dansk Sygeplejeråd torsdag konfliktvarsel til arbejdsgiverne. ”Vores krav til arbejdsgiverne er en større lønmæssig anerkendelse til sygeplejerskerne, og at vi sender en fælles appel fra overenskomstparterne til Christiansborg om trepartsforhandlinger, hvor parterne i fællesskab forpligter sig til at arbejde for at indhente sygeplejerskernes historiske lønefterslæb,” siger Grete Christensen. Det skriver Dansk Sygeplejeråd idag, torsdag, på deres hjemmeside. I forbindelse med, at konfliktvarsel er sendt afsted, har hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd besluttet at varsle konflikt for 10 % af medlemmerne ansat i kommuner og regioner. Konsekvensen af konfliktvarslet betyder, at Dansk Sygeplejeråd fra midnat mellem torsdag d. 20. maj og fredag d. 21. maj vil kunne påbegynde den lovligt varslede konflikt.

De statsansatte i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har stemt JA til det generelle forlig på statens område. 81 pct. har stemt ja til OK21, og stemmeprocenten er 51,7 pct. Det skriver OAO i en pressemeddelelse onsdag.

Forhandlingsfællesskabets bestyrelse har nu godkendt forligene på såvel det kommunale som regionale område, da der var enighed om at godkende forligene i alle fem valggrupper i Forhandlingsfællesskabet. ”Jeg er glad for, at vi nu kan meddele KL og RLTN, at forligene er endeligt godkendt.  Vi fik landet en 3-årig overenskomst trods svære betingelser, og i de fleste medlemsorganisationer har der været en solid opbakning til resultatet,” siger Mona Striib, formand for Forhandlingsfælles-skabet. ”Som bekendt var der et nej-flertal i Dansk Sygeplejeråd. Det er nu op til Dansk Sygeplejeråd at søge et resultat med KL og RLTN, og jeg håber, at parterne hurtigst muligt finder en løsning. Det er de demokratiske spilleregler, som vi naturligvis respekterer,” slutter Mona Striib. Det skriver Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse onsdag.

Trods coronakrise og usikkerhed har et stort flertal af Forhandlingsfælleskabets medlemmer nu stemt ja til OK21-forliget. KL glæder sig til at sætte gang i de vigtige projekter, der er aftalt ved forhandlingerne. ”Vi er glade for, at det er lykkedes os og organisationerne at lande et godt overenskomstresultat på trods af, at vi befinder os midt i en pandemi, som påvirker det meste af vores hverdag og arbejdsliv. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde hele vejen igennem, og nu glæder vi os til at sætte gang i alle de vigtige projekter, vi har aftalt,” siger Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg. Det skriver KL onsdag.

Alle forlig ved årets offentlige overenskomstforhandlinger er nu godkendt, efter de har været til afstemning hos medlemmerne. Kun sygeplejerskerne står med et nej. Dansk Sygeplejeråd har endnu ikke officielt meldt ud, hvad de vil gøre efter nej’et. Men de to hovedveje, de kan gå, er enten at varsle konflikt – og hér vil Forligsinstitutionen så komme ind i billedet – eller indgå direkte forhandlinger med arbejdsgiverne igen. Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscentret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, er begge veje svære. For uanset hvilken vej, sygeplejerskerne vælger, vil det blive rigtigt svært på kort sigt at løfte den problematik, som utilfredsheden handler om. Nemlig at få væsentligt mere i løn. Det skriver Fagbladet 3F onsdag.

De statsligt ansatte har ved urafstemning sagt ja til løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år. Dermed er det forlig, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik med Skatteministeriet den 6. februar 2021, vedtaget. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2021 og gælder i tre år. Formand for CFU Rita Bundgaard udtaler: ”Jeg er rigtig glad for, at vi har fået medlemmernes opbakning til OK21-forliget. Jeg oplever, at medlemmerne har lagt vægt på, at vi sikrer reallønnen, og at vi viderefører reguleringsordningen, så lønudviklingen i staten følger med den private lønudvikling.” Det skriver CFU i en pressemeddelelse tirsdag.

Jordemoderforeningens medlemmer har stemt nej til overenskomstforlig på det regionale, kommunale og statslige område. 50 procent af de stemmeberettigede medlemmer har stemt. Heraf har 64 procent stemt nej og 36 procent ja. Det skriver Jordemoderforeningen tirsdag. ”Et nej fra jordemødrene kommer ikke som en overraskelse, men det gør stort indtryk, at så mange medlemmer har sagt nej. Vi anerkender resultatet og den frustration, som det er et udtryk for og tager det meget alvorligt,” siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen.

Akademikernes medlemsorganisationer har godkendt forliget om overenskomsterne på det offentlige område i de næste tre år. Af de 26 organisationer, der er tilsluttet Akademikernes forhandlingsaftale, blev resultatet samlet set, at 95,5 pct. stemte ja og 4,5 pct. stemte nej til det samlede forlig. Det samlede resultat dækker over, at 25 organisationer har haft et flertal for et ja til det samlede forlig, mens en enkelt organisation – Jordemoderforeningen – har haft et flertal for et nej. Da Akademikerneområdet afstemningsmæssigt set er ét samlet forhandlingsområde, betyder det samlede flertal, at forliget er godkendt for alle. Det skriver Akademikerne tirsdag.

Overenskomstafstemningerne er netop afsluttet for lærere ansat i kommunerne og regionerne. 85,7 % har stemt ja til forliget. På det statslige område har 73% af medlemmerne stemt ja til resultatet. Det skriver Danmarks Lærerforening mandag.

94,6 procent af HK Kommunals medlemmer har stemt ja til overenskomsten. Dermed har de givet massiv opbakning til overenskomstresultatet. Det skriver HK Kommunal mandag.

FOA har stemt ja til de nye overenskomster. 75,5 procent stemte for, mens 24,5 procent har stemt mod. Stemmeprocenten lå samlet set på 55,5 procent. ”Medlemmerne har talt,” siger en tilfreds forbundsformand. Sådan skriver FOA i en pressemeddelelse mandag.

19. april
Vi læger bør interessere os for sygeplejerskernes nej. Det er vurderet, at vi allerede i 2025 står til at mangle 5.000-6.000 sygeplejersker i Danmark. Alle undersøgelser peger på, at den lave løn sammenholdt med et stort arbejdspres og ansvar er den vigtigste årsag. Der er således både en faglig og en arbejdsmiljømæssig grund til at være solidariske med vores kollegaer i sygeplejefaget, når de gør opmærksom på et historisk og politisk betinget lønhierarki, der ikke svarer til deres ansvar, kompetencer og arbejdsopgaver. Sådan lyder det i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger i dag.

Medlemmerne af HKKF har stemt overenskomsten 2021-2024 igennem. Det er første gang siden 2013, at HKKF har indgået en overenskomst. 91 procent. Så mange af de, der klikkede ind for at stemme om overenskomsten, satte deres mærke i ja-boksen. Se resultatet her

Det blev et stort ja med en høj stemmeprocent til de offentlige overenskomstforlig i Dansk Metal. Et rigtig godt resultat, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal. Den samlede stemmeprocent var på 75,56 procent, og 86,2 procent stemte samlet ja. Se resultat her.

De statsansatte HK'ere har med et markant flertal godkendt forliget om OK21. HK Stat-formand Rita Bundgaard, der stod i spidsen for alle statsansatte ved vinterens forhandlinger med skatteministeren, glæder sig over både en høj stemmedeltagelse og den højeste ja-procent i 22 år - bortset fra rekorden ved afstemningen om OK18. Se resultat her.

Yngre Læger og Overlægeforeningen dropper nu planerne om fusion. 20.000 sygehusansatte læger får dermed ikke en ny forhandlings-organisation, som det var planen. Mange medlemmer af Yngre Læger blev vrede, da Overlægeforeningens repræsentantskab i begyndelsen af marts godkendte ny, kontroversiel overenskomst, som gav yngre læger - som slet ikke er med i Overlægeforeningen - udsigt til, at de de første tre år som nyansatte overlæger får 30.000 kroner mindre i løn om året. Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift fredag.

En lav stemmeprocent betyder, at det er Yngre Lægers bestyrelse, der i dag har godkendt den OK21-aftale, der blandt andet medfører højere pensionstillæg og en forbedring af ulempetillægget for yngre læger, der går i vagt. Det skriver Yngre Læger torsdag.

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti og Pernille Skipper fra Enhedslisten fandt sammen om at ønske et opgør med Tjenestemandsreformen under ligestillingsdebat i Folketinget. Det skriver Dansk Sygeplejeråd torsdag. Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, benyttede debatten til at udfordre de andre ordførere på, om de støtter et opgør med Tjenestemandsreformen. Dansk Folkepartis Liselott Blixt tog selv opfordringen op i sin taletid og erklærede sig enig i, at det vil "DF godt være med til at se på Tjenestemandsreformen".

Det blev et klart JA til de offentlige overenskomster fra Malerforbundets medlemmer. Malerforbundets medlemmer, ansat i det offentlige, har nu afgivet deres stemmer til de nye overenskomstforlig. Se resultat her.

Fængselsforbundets afstemning om OK21-resultatet er afsluttet, og medlemmerne har talt. Stort set alle har fulgt forbundets anbefaling og stemt nej. ”Det kan godt være, at vores nej ikke ændrer det samlede resultat for staten, men det er dog et kraftigt signal om, at forbundets medlemmer og tjenestemændene generelt oplever sig oversete og har en oplevelse af, at de nu har betalt, for at andre kan få,” siger formand for forbundet Bo Yde Sørensen.

Dansk Jernbaneforbund melder onsdag om endeligt afstemningsresultat for OK21. ”Der blev stemt om såvel FF-forliget (Det kommunale forlig, der vedrører de ansatte ved lokalbanerne) og CFU-forliget (Det statslige forlig, der vedrører de DSB-ansatte Tjenestemænd og ansatte ved Banedanmark)” skriver forbundet. Det blev et JA til begge forlig. Se resultat her.

Det er tre uger siden sygeplejerskerne stemte nej til OK-21 resultatet, og lige nu afventer Dansk Sygeplejeråd de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Deres resultater ligger den 21. april. Det skrev Dansk Sygeplejeråd onsdag

En tværfaglig gruppe bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker kræver opgør med den uligeløn, der er en konsekvens af Tjenestemandsreformen fra 1969. I går startede de med ugentlige demonstrationer foran Christiansborg. Samme gruppe står bag det borgerforslag om ophævelse af Tjenestemandsreformen. Det skrev Dagbladet Arbejderen onsdag.

14. april
»Vi ønsker ikke at skabe jordemodermangel. Vi vil fortsat gerne arbejde for regionerne, men så må de hyre os gennem vikarbureau. Der får man højere løn – ofte mere end det dobbelte«, lyder det fra Sofie Korsgaard, en af underskriverne på den erklæring, som over 1.000 jordemødre og jordemoderstuderende har underskrevet om, at de ikke vil takke ja til nye ansættelser, før politikerne på Christiansborg har lovet dem markant højere løn. Det skriver Politiken i dag. Politiken spurgte mandag både Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet, hvad der skulle ske med tjenestemandsreformen, om regeringen var opmærksom på lønefterslæbet, og om hospitalsgangen skal affolkes for jordemødre, som i stedet har taget job i det private. Og der var ikke noget nyt under solen fra skatteministeren: »På det offentlige arbejdsmarked bliver løn- og ansættelsesvilkår aftalt i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er derfor op til parterne at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for jordemødrene«, siger Morten Bødskov (S).

"Drop illusionen om, at politikere ikke må blande sig i overenskomstforhandlingerne. 'Den danske model' lyder flot på papiret, men i praksis er forhandlingerne dybt politisk styrede." Sådan skriver KL-bestyrelsesmedlem Per Clausen i et debatindlæg på Solidaritet tirsdag.

”Sygeplejerskerne er trætte af pæne ord, lovsange og honninghjerter - de vil have en løn, der matcher deres kompetencer, hårde arbejde og store ansvar”. Sådan skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd i et debatindlæg på Sjællandske Nyheder mandag. ”Sygeplejersker er en de faggrupper i Danmark, der har strejket mest, uden at have kunnet indhente lønefterslæbet på denne måde. Derfor er det afgørende med politisk vilje og penge fra Christiansborg, hvis vi reelt vil have ligeløn i Danmark.”

Kvinfo anbefaler regeringen og Folketinget at gå positivt ind i overvejelserne om en lønreform til at skabe ligestilling mellem faggrupperne i den offentlige sektor. Det skriver Kvinfo-direktør Henriette Laursen i et debatindlæg på Altinget mandag. ”Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene og anerkende, at arbejdsmarkedets parter ikke har været i stand til at sikre ligeløn. Hvis vi bliver ved med at henvise til den danske arbejdsmarkedsmodel, risikerer vi, at der aldrig kommer en løsning på problemet med uligeløn i Danmark.” 

Christina Windau Hay lund, næstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland, skriver følgende i et debatindlæg bragt på Arbejderen mandag: Urimelig løn er ikke kun sygeplejerskernes problem, det er et samfundsproblem. For sygeplejerskerne bliver ikke ved med at finde sig i absurde undskyldninger for, hvorfor de ikke får en løn, der svarer til det ansvar og den uddannelse, de har i dag. Vi har i Danmark for få sygeplejersker. Det problem kan vi ikke løse, uden at politikerne og arbejdsgiverne (også) gør noget ved lønnen. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er et "coronatillæg", der er brug for. Ganske vist har virusset gjort det mere synligt, hvor vigtige sygeplejersker er for vores allesammens sundhedsvæsen, og understreget, hvor urimelig lønnen for det vigtige arbejde er. Men lønnen var også urimelig før.

9. april
Urafstemningen om de nye overenskomster er i fuld gang, og cirka 37 procent af de stemmeberettigede FOA-medlemmer har fredag morgen stemt. En høj stemmeprocent er vigtig for at stå stærkere overfor arbejdsgiverne, fortæller arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS). Det skriver Fagbladet FOA i dag. 

En stor gruppe af landets jordemødre og jordemoderstuderende er så vrede over arbejdsvilkår og især lønforholdene i det offentlige sundhedsvæsen, at de nægter at skrive under på nye ansættelseskontrakter. Dermed lægger de pres på landets allerede pressede fødegange. ”Vi er blevet svigtet af vores arbejdsgiver og af det system, der skulle varetage vores interesser, og derfor ser vi os nu nødsaget til at nægte at arbejde for dem, der har svigtet,” fremgår det af en erklæringen fra »Jordemødre for ligeløn« som 1.071 jordemødre og jordemoderstuderende har skrevet under på. Der findes lige nu 3.100 færdiguddannede jordemødre og 730 jordemoderstuderende i Danmark. Det er altså mere end hver fjerde, der simpelthen nægter at arbejde for det offentlige sundhedsvæsen. Det skriver Berlingske torsdag.

Når vi i Dansk Sygeplejeråd kæmper for bedre løn- og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne, så kæmper vi rent faktisk for at sikre et sundt og velfungerende sundhedsvæsen og for patienternes sikkerhed og sundhed. Det bør også være arbejdsgivernes kamp, skriver Grete Christensen i Formandens Blog torsdag.

Både kommuner og regioner har brug for, at ældre medarbejdere bliver længere på arbejdspladserne. OK21 har i første omgang kun betydet få ændringer i rammeaftalen om seniorpolitik, men den nye overenskomst bereder jorden for, at flere kan fastholdes i arbejde. Det skriver Fagbladet FOA onsdag.

Urafstemningen blandt jordemødre om resultatet ved forhandlinger om en ny overenskomst på statens, regionernes og kommunernes områder sluttede 5. april klokken 23.59. AC, som er Jordemoderforeningens forhandlingsorganisation, offentliggør det samlede resultatet den 21. april klokken 10. Det skriver Jordmoderforeningen onsdag.

7. april
Sygeplejerskerne fortjener en tak, der virkelig kan mærkes i lønningsposen, skriver Enhedslistens medlem af Danske Regioners bestyrelse, Tormod Olsen i et debatindlæg på Politiken Sundhed onsdag.

De seneste dage har Politiken bragt en række debatindlæg omhandlende sygeplejerskernes løn i forbindelse med deres ’nej’ til overenskomstforliget 2021. Debatindlæggene kan læses her, her og her.

Der er nu indgået forlig med Danske Regioner om de vilkår, der for de næste 3 år er gældende for direktører og chefer i regioner, herunder direktører og chefer på hospitalerne. Det skrev Djøf lørdag. 

Der kommer flere penge ind på lønkontoen, end prisudviklingen i butikkerne forventes at stige i den kommende overenskomstperiode. Det er det stærkeste argument for et ja til OK21, vurderer Københavns Lærerforenings formand Lars Sørensen. Det skriver Københavns Lærerforening lørdag.

31. marts
Overlægernes nye overenskomst har sat gang i debatten om ledelse på landets sygehuse. Formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselbjerg, var ved at få kaffen galt i halsen, da hun læste om ledelsesændringerne hos overlægerne, og FOA foreslår flere ændringer af sygehusledelserne. Imens får overenskomsten ros af en ledelsesekspert og skældud af Yngre Læger. I et debatindlæg tager formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, overlægernes udskældte overenskomstresultat i forsvar. "Tiden er løbet fra den eksisterende ledelsesstruktur på sygehusene. De nye stillinger kan mindske det enorme ledelsesspænd, som de ledende overlæger kæmper med i dag, og give cheflægerne tid til den overordnede strategiske ledelse. Samtidig vil de gøre det mere overskueligt for overlæger at prøve kræfter med større ledelsesopgaver. Det giver en tiltrængt styrkelse af rekrutteringen af lægelige ledere, som har været nødlidende i mange år." Det skriver Lisbeth Lintz i sit debatindlægget på Politiken Sundhed fra i dag. 

Socialpædagogernes medlemmer har talt. Det blev et klart og overbevisende Ja tak til overenskomstresultatet, efter at urafstemningen onsdag kl. 12 er afsluttet og hele 88,3 pct. af stemmedeltagerne stemte ja. Det var en yderst tilfreds forbundsformand, der modtog resultat af urafstemningen og kunne konstatere en overvældende opbakning til resultatet med over 88 pct. ja-stemmer. ”Jeg er rigtig glad - og stolt! Det er en fantastisk flot opbakning fra medlemmerne - en tillidserklæring af den anden verden,” siger Benny Andersen. Hele 56 pct. af de stemmeberettigede medlemmer har i år deltaget i afstemningen, og det er den højeste stemmedeltagelse nogensinde i forbundets historie. Til sammenligning stemte 52 pct. ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2018, og før det har stemmeprocenten ligget mellem ml 30-40 pct. ved urafstemningerne. Det skriver Socialpædagogen tirsdag.

"Jeg er glad for det klare og entydige JA på 82,1 %. Fordi det er et ja til det, vi har aftalt med hinanden. Vi ville til forhandlingsbordet og som minimum sikre reallønnen. Og lad os tage den med det samme: Vi fik forhandlet os frem til en lønfremgang på trods af, at vi er i en økonomisk meget usikker periode. At vi i det hele taget kom til forhandlingsbordet, sparede os for mange millioner kroner. Millioner, der blot ville have øget vores lønefterslæb. Og herudover blev ligelønspuljen og organisationspuljen vores modsvar til KL's ønske om en stor rekrutteringspulje, der ikke var målrettet vores grupper. Det, sammen med vigtige skridt for fagligheden, er det, vi som et flertal af os har sagt direkte JA til. Men et ja til OK21 er ikke det samme som at acceptere pædagogers lønefterslæb. Det vil jeg gerne slå fast med 7-tommersøm. BUPL har længe arbejdet for at gøre det alment kendt, at vi har en uretfærdig løn. At vi på trods af, at vi i dag har en bacheloruddannelse, et stort ansvar for børn og unges liv og trivsel og en stor betydning for samfundet, alligevel ikke har kunnet vriste os lønmæssigt fra Tjenestemandsreformens skygge. Og den dagsorden er vi lykkedes med. Både medier og politikere har fået øjnene op for problemet. Samtidig har vi også hele tiden sagt og været helt tydelige på, at løsningen ikke skal findes ved overenskomstbordet. Og slet ikke denne gang." Det skriver Elisa Rimpler, formand for BUPL, på Formandens Blog tirsdag.

Urafstemningen om pædagogernes og ledernes nye overenskomst er nu slut. Et stort flertal på 82,1 procent har stemt ja til en overenskomst, der over de næste tre år forventes at give lønstigninger på 5,29 procent. Inflationen forventes i samme tidsrum at være på 3,95 procent, så hvis ellers beregningerne holder, kan pædagoger se frem til en reallønsforbedring på 1,34 procent om tre år. Samtidig var der mange pædagoger, det stemte. Det har givet en usædvanlig høj stemmeprocent på 66,3. Kun strejkeoverenskomsten i 2008, hvor 69,4 procent stemte, og meget-tæt-på-strejkeoverenskomsten i 2018 med 68,5 procent ligger højere. Det klare ja til den nye overenskomst skal ikke misforstås, understreger Elisa Rimpler: ”Det er ikke et udtryk for, at pædagoger er tilfredse med deres løn. Jeg ved også, at de 6.000 medlemmer, der har stemt nej, sammen med mange andre, er meget, meget utilfredse med, at vi bærer rundt på et lønefterslæb.” siger hun. Det skriver BUPL mandag.

29. marts
Sygeplejersker har i stigende grad fået øjnene op for, at politikerne med Tjenestemandsreformen i 1969 skabte grundlaget for den uligeløn, sygeplejerskerne oplever i dag. Det har fået en spirende utilfredshed og frustration til at vokse. Sygeplejerskerne kræver et opgør med reformen, som de kalder forældet og strukturel sexisme. Fagbladet Sygeplejersken sætter fokus på Tjenestemandsreformen fra 1969 i dag.

Sygeplejerskernes nej til OK21 handler også om, at de som et historisk kvindefag får lavere løn. Det er tvivlsomt, om arbejdsmarkedets parter kan løse den ulighed. Det bør være en politisk opgave for S-regeringen og støttepartierne at få gjort op med, at omsorgs- og kvindefag historisk set halter bagud på lønnen. Det skriver Information i en leder, lørdag.

Det er nemt at forstå konflikter hos sygeplejerskerne, fordi de i grove træk altid handler om det samme: utilfredshed med lønnen. Det er langt sværere at forstå, hvordan sygeplejerskernes utilfredshed, der har været en motor i konflikter i den offentlige sektor i årtier, kan løses. De sidder fast i et ingenmandsland mellem et overenskomstspor og et politisk spor. Sådan er ordlyden i en kommentar i Politiken lørdag.

Med et borgerforslag, som på blot otte dage har indsamlet knap 60.0000 stemmer, ønsker sygeplejerskerne blandt andet, at Folketinget skaber en lønreform, der erstatter tjenestemandsreformen fra 1969.Det er dog urealistisk, at sygeplejerskernes ønske om en lønreform vil blive indfriet mener Laust Høgedahl, som er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og har speciale i arbejdsmarked. ”Hvis en faggruppe skal flytte sig markant op ad lønstigen og dermed have en større del af kagen, skal en anden faggruppe have mindre,” forklarer han. Spørger man arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet, vil det - af netop denne grund - tage utrolig lang tid at flytte sig lønmæssigt for sygeplejerskerne. Det skriver Berlingske fredag.

Den vejledende urafstemning, i Dansk Sygeplejeråd, om resultatet af OK21 på statens område er nu afsluttet. 66,5 % har stemt ja til forhandlingsresultatet. Hovedbestyrelsen har på baggrund af afstemningen godkendt det samlede CFU-forlig og har meddelt CO10, at Dansk Sygeplejeråd tiltræder det statslige forlig ved OK21. Det skrev Dansk Sygeplejeråd fredag. 

26. marts
”Som tillidsrepræsentanter for de godt 4.700 sygeplejersker, der samlet set er ansat på Rigshospitalet, kommer resultatet ikke bag på os, for en voksende del af vores kollegaer føler sig afmægtige og som brikker i et spil, hvor der stilles større og større krav fra arbejdsgivers side, uden at der følger honorering med.” Sådan skriver tillidsrepræsentanterne for sygeplejerskerne og radiograferne på Rigshospitalet om sygeplejerskernes NEJ til OK21. ”Til trods for at tidligere konflikter stort set kun har ført til lovindgreb og en tømt konfliktkasse, er der nu et flertal af sygeplejerskerne, der har valgt at stemme NEJ til overenskomstaftalen. Det nej skal man have respekt for - det kommer ikke uden mange tunge overvejelser.” Det kan man læse i A4 Overenskomst i dag

Både regeringen og topfolk i fagbevægelsen ser ifølge Jyllands-Postens oplysninger med stor bekymring på sygeplejerskernes nej. Flere andre forbund har endnu ikke afsluttet deres urafstemning, og frygten er, at sygeplejerskernes nej kan give luft til nej-sigerne hos f. eks. pædagogerne og jordemødrene. Det skriver Jyllandsposten i dag.

Efter tyve års kamp har løstansatte timelærere på universiteterne fået en overenskomst og dermed en række helt basale rettigheder. Omkring 2.500 løstansatte såkaldte timelærere eller undervisningsassistenter på universiteterne er med OK-forliget på statens område langt om længe blevet omfattet af en overenskomst. Er det et mindre delresultat i den samlede OK-pakke, er det til gengæld en vigtig principiel sejr for DM. Det skriver Magisterbladet i dag.

Mikkel Mailand, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, forklarer om Sygeplejerskernes NEJ, at der blandt eksempelvis pædagogerne har været endog meget kritiske røster, og at sygeplejerske ganske givet nu holder et godt øje med pædagogernes afstemning. Sygeplejerskerne kan nu vælge at vende tilbage til Danske Regioner og forsøge at forhandle videre, eller de kan sende et strejkevarsel, hvorefter forhandlingerne skal genoptages i Forligsinstitutionen. Flere kilder, som Politiken har talt med, vurderer, at en strejke umiddelbart synes urealistisk grundet coronasituationen. Skulle det alligevel komme så langt, er et lovindgreb ikke urealistisk, vurderer Mikkel Mailand. ”En socialdemokratisk regering vil nok lade parterne se grundigt på, om ikke der kan findes en løsning. Men landets sundhedssituation taget i betragtning så kunne man godt tænke, at den knap, der udløser et lovindgreb, er mere fristende, end den ellers ville have været for regeringen”, siger han. Det fremgår af en artikel fra Politiken, torsdag

Sygeplejerskernes 'nej' til overenskomsten har været længe undervejs, fortæller arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen til Information. I en artikel torsdag giver hun bud på hvad resultatet skyldes, og hvad der nu skal ske. ”Lige fra begyndelsen af den her overenskomstrunde har der været et pres fra sygeplejerskerne og deres bagland i forhold til, at de gerne vil have løftet lønnen. Og der har været meget aktivisme fra baglandets side. Så sygeplejerskernes 'nej 'kommer ikke som en kæmpe overraskelse for mig” siger hun blandt andet og vurderer at ”det er meget usandsynligt, at de trækker andre faggrupper med, men det er svært at sige.” Det skriver Information torsdag.

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd forkaster et forlig til en ny overenskomst. Laust Høgedahl, lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, understreger, at det er en meget usædvanlig situation, at medlemmerne går imod forbundets anbefaling. Han mener også, at en konflikt bliver rigtig svær for sygeplejerskerne midt under pandemien. Det vil for eksempel gøre det svært at planlægge nødberedskaber. ”Og hvis det kommer til en konflikt, kunne man også godt have en formodning om, at den bliver afsluttet hurtigere end ellers med et regeringsindgreb” siger han til Kristeligt Dagblad torsdag

Efter medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd ved en urafstemning har stemt nej til resultatet af OK21-forhandlingerne, tager formand for sygeplejerskerne Grete Christensen, en tænkepause sammen med resten af hovedbestyrelsen til 19. april. Her skal alle afstemningsresultater fra de forskellige forbund for de offentligt ansatte ligge klar. Om risikoen for, at det ender med en strejke for sygeplejerskerne, siger Grete Christensen: ”Det er altid en risiko. Det er det eneste våben, vi har, når vi møder arbejdsgiverne.” Det skriver Herning Folkeblad torsdag.

En bombe under forhandlingerne. Sådan beskriver DR sygeplejerskernes NEJ til ny overenskomst, i en artikel torsdag. I første omgang er det hovedbestyrelsen i sygeplejerådet, der bestemmer det næste skridt. De har til at begynde med to forskellige muligheder. De kan enten varsle en strejke - lige som også arbejdsgiverne kan vælge at lockoute en del af de ansatte. Her vil forhandlingerne så ende i Forligsinstitutionen, der skal forsøge at mægle mellem parterne og være med til at finde en ny aftale, der igen skal til afstemning. Begge parter kan dog også vælge at genoptage forhandlingerne med det samme og efterfølgende eventuelt bede Forligsinstitutionen om hjælp. Ultimativt kan det, hvis forhandlingerne går helt i hårdknude, ende med en strejke. I så fald er der en meget stor sandsynlighed for, at regeringen vil gribe ind meget hurtigt. Dansk Sygeplejeråd vil dog endnu ikke lægge sig fast på, hvad der kommer til at ske herfra, siger formand Grete Christensen. ”Første skridt er, at vi går i dialog med baglandet - ikke mindst de tillidsvalgte”

Urafstemningerne om OK21 er afsluttet for medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforening. Der er stemt JA til både overenskomstaftalen for kommuner og regioner og overenskomsten i staten. I kommuner og regioner stemte 95,1% JA mod 2,6% NEJ-stemmer, og i staten stemte 82,4 % JA, mod 13 % NEJ-stemmer. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening torsdag

For andet år i træk er påskefrokosterne i mange familier aflyst på grund af corona-pandemien. Til gengæld kan de offentligt ansatte 3F'ere så sættes kryds i påskekalenderen til en anden begivenhed. For nu skal der nemlig afgives enten en ja- eller nejstemme til de overenskomstresultater, der kom i hus i februar og marts. Afstemningen begynder torsdag den 25. marts og løber hen over påsken helt indtil den 15. april klokken 23.59. Det skriver Fagbladet 3F, onsdag.

Sygeplejersker forkaster OK21-resultat og sender dermed skarpt signal til arbejdsgivere og politikere, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Urafstemningen blev opgjort torsdag og viser, at et flertal af medlemmerne stemte nej til resultatet. 47,3% stemte nej og 46,5% stemte ja. I alt har 53,6% af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemt. ”Resultatet er udtryk for den udbredte utilfredshed, som mange sygeplejersker har opbygget over lang tid – og ikke mindst igennem det seneste år. Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under Coronasituationen” siger Grete Christensen. ”Målet nu, at vi kommer tilbage til forhandlingsbordet, hvor vi vil sætte alle kræfter ind på et bedre resultat. Samtidig skal både arbejdsgiverne og Christiansborg nu i arbejdstøjet” lyder det fra Dansk Sygeplejeråd torsdag. Samlet set har Sundhedskartellet stemt ja til aftalerne. Det betyder, at seks organisationer nu har et godkendt resultat, mens Radiografrådet sammen med Dansk Sygeplejeråd har sagt nej til overenskomstresultatet.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet kan et nej i sygeplejerskernes urafstemning formentlig betyde, at sygeplejerskerne skal en tur i Forligsinstitutionen. ”Forligsinstitutionens formål er at mægle og forsøge at undgå konflikten. Men man opnår ikke nye gevinster ved at gå i Forligsinstitutionen, så sygeplejerskerne vil ikke få forhandlet mere i løn i den situation. Det kan så ende med en konflikt. Men det bliver også rigtig svært for sygeplejerskerne i den situation, vi står i lige nu med coronapandemien, og en traditionel konflikt vil være svær at afvikle,” siger Nana Wesley Hansen til BT onsdag.

24. marts
Debatten om at eliminere den kønsbestemte uligeløn på det offentlige arbejdsmarked fokuserer for tiden først og fremmest på den reform af tjenestemandssystemet, som blev gennemført i 1969. Reformen og indplaceringen af de forskellige tjenestemands-grupper på en samlet lønstige har sin del af ansvaret for den lave aflønning af typiske kvindefag i det offentlige – men de helt grundlæggende årsager til uligelønnen mellem kønnene stikker dybere. Langt dybere. Det skriver Dennis Kristensen, tidligere formand for FOA, I et debatindlæg på Solidaritet i dag.

Afstemningen om OK21 er nu i fuld gang. På FOAs hjemmeside kan man følge FOA’s stemmeprocent live, fordelt på sektor, faggruppe med videre.

Tjenestemandsreformen skulle jævnligt justeres, men det løfte blev aldrig holdt. Det skriver Astrid Elkjær Sørensen og Morte Emmerik Wøldike, der stod bag analysen af lønhierarkiets forbindelse til Tjenestemandsreformen af 1969. Da Tjenestemandsreformen blev vedtaget af et næsten enigt Folketing 18. juni 1969, understregede den daværende lønnings- og pensionsminister Aage Hastrup (K) og embedsmændene bag reformen, at de fastlagte lønklassificeringer jævnligt skulle revurderes, særligt hvis en faggruppes arbejde udviklede og ændrede sig i forhold til kompetencer og ansvar. Den dynamik er imidlertid udeblevet, så nutidens lønhierarki fortsat ligner det, der blev fastsat med reformen. Vi foreslår, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter laver en aftale om en langsigtet plan for, hvordan lønforskellene mellem de traditionelt kvinde- og mandsdominerede fag på det offentlige arbejdsmarked bliver udlignet. Aftalen bør indebære, at der løbende afsættes øremærkede ligelønspuljer til at rette op på det historiske lønefterslæb. Den norske ligelønskommission anbefalede i sin rapport i 2008, at der afsættes midler på finansloven til at udjævne lønefterslæbet og sikre bedre lønvilkår for de kvindedominere fag. Sådan skriver Astrid Elkjær Sørensen og Morte Emmerik Wøldike i et debatindlæg i Altinget tirsdag.

OK21-aftale forbedrer vilkårene for døgnansatte med højere pension på tillæggene for aften-, natte- og weekendvagter. Desuden koster det nu mere at kalde medarbejdere på arbejde med kort varsel. Det skriver Fagbladet FOA tirsdag.

Lægeforeningen har i forbindelse med et åbent brev fra flere medlemmer om den nye overenskomst forhandlet af Overlægeforeningen fået foretaget en juridisk vurdering af de rejste spørgsmål vedrørende Lægeforeningens vedtægter. Den konkluderer, at der ikke er handlet i strid med Lægeforeningens vedtægter pkt. 4.1. Det skriver Lægeforeningen tirsdag.

”Hvis der ikke sker forbedringer på lønnen og på arbejdsforholdene, så får vi svært ved at bevare et velfærdssamfund med et stærkt sundhedsvæsen” Det er overskriften på en forsidenyhed fra Jordemoderforeningen mandag.

På FOAs initiativ bliver psykiatriens recoverymentorer og andre medarbejdere med sårbar baggrund nu omfattet af en overenskomst. Det skriver Fagbladet FOA mandag.

I fredags blev anden episode af Lærerforeningens OK-Podcast lagt ud. Forhandlingerne om OK21 er nyligt afsluttet, og i dette afsnit tager Gordon Ørskov Madsen og Morten Refskov dig med en tur gennem de aftaler, der er landet, og taler bl.a. ligeløn, seniorområdet og urafstemning.

22. marts
Om kort tid skal du stemme om overenskomsten for de næste tre år. Og hovedbestyrelsen er ikke i tvivl: Stem ja, lyder opfordringen. ”Jeg synes, at det er et godt resultat, situation taget i betragtning”, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, om den overenskomst, hvis sidste brik - organisationsforhandlingerne - faldt på plads tirsdag den 9. marts. Sådan skriver Magasinet Frie Skoler i dag.

Lægelandskabet på sygehusene er under forandring. Afdelingslæger vil i stigende grad fylde i det samlede lægebillede, mens overlægerne bliver relativt færre. Afdelingslæger skal have mulighed for at udvikle sig fagligt og lønmæssigt og have nye ansvarsområder. Det har regionerne og Yngre Læger givet hinanden håndslag på i den netop indgåede overenskomstaftale. Det store spørgsmål er: hvordan? Det skriver Ugeskrift for Læger i dag.

De kvindedominerede fag sidder fast i lønhierarkiet, mens fag domineret af mænd kravler op ad. Det viser et nyt studie, som sætter fous på offentligt ansattes. Et system, som har placeret fysioterapeuterne lige i midten af omsorgsfagene. Og som afspejler et 100 år gammelt kvindesyn. Det kan man læse i Fagbladet Fysioterapeuten, der i en artikel giver et historisk overblik over Tjenestemandsreformen fra 1969.

Yngre Læger indstiller fusionsplaner med Overlægeforeningen skriver Dagens Medicin fredag. Overlægernes overenskomstresultat umuliggør de videre drøftelser om en mulig fusion, skriver Yngre Lægers formand Helga Schultz i skrivelse til afdelingslæger.

Den nye overenskomst for sosu-undervisere er på vej til afstemning hos medlemmerne. OK21-aftalen sikrer reallønnen, en ny arbejdstidsaftale og et gennembrud på seniorbonus/seniordage. Hos Danmarks Lærerforening anbefaler en enig hovedstyrelse at stemme ja til aftalen, selvom foreningens ikke er kommet i mål med den helt store knast for sosu-underviserne: Et årelangt lønefterslæb. Det skriver Folkeskolen fredag.

19. marts
Fremgang i reallønnen, højere pension, bedre vilkår for forskere og et projekt, der skal gavne afdelingslægernes karrieremuligheder. Det er blandt resultaterne af den overenskomstfornyelse, som Yngre Læger netop har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. I lyset af de coronaprægede rammer, vi har forhandlet under, så er det et godt forlig. Det skriver Helga Schultz, formand for Yngre Læger i Ugeskrifet.dk

I denne uge udløb det såkaldte fire-ugers vindue på statens område, hvor de enkelte fagforbund har forhandlet overenskomstfornyelser med udgangspunkt i det centrale forlig fra februar. Mens samtlige forbund på det kommunale og regionale område anbefaler deres medlemmer at stemme ja, er det ikke tilfældet på statens område. For en uge siden anbefalede hovedbestyrelsen i Fængselsforbundet sine medlemmer at stemme nej, og da OAO-S tirsdag holdt repræsentantskabsmøde, tilsluttede Dansk Jernbaneforbund sig. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

Det er en sejr. Intet mindre, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA om, at det alligevel lykkedes at løfte de pædagogiske assistenters løn i det nye overenskomstforlig. Og det på trods af, at Kommunernes Landsforening, KL, havde krævet, at lønnen skulle ned, da overenskomstforhandlingerne gik i gang. Det skriver Fagbladet FOA i dag.

”Sygeplejersker har sammen med andre kvindedominerede fag et lønefterslæb, som rækker tilbage til 1969, hvor de blev placeret lavt i lønhierarkiet i forbindelse med tjenestemandsreformen. Det er på tide, at vi opgiver illusionen om, at ligeløn kommer af sig selv, eller at overenskomstsystemet pludselig løser det. Intet gennem de seneste 50 år tyder på, at det kommer til at ske”. Sådan skriver Grete Christensen i et debatindlæg til Altinget, torsdag. ”Det er med baggrund i disse frustrationer, at over 40.000 på mindre end en uge har skrevet under på en underskriftsindsamling under overskriften ’Lønløftet’. Her opfordrer vi Folketingets politikere til, sammen med blandt andet sygeplejerskerne og arbejdsgiverne, at forpligte sig til at skabe ligeløn”. Det var en politisk beslutning, der satte de kvindedominerede fag bagerst i lønkøen. Derfor er det også et politisk ansvar at gøre op med den kønsdiskriminerende uligeløn skriver hun. Læs mere om kampagnen her.

”Vi nægter at underskrive en ansættelseskonkrakt som jordemoder, indtil den uretfærdigt lave løn bliver hævet markant.” Det er budskabet fra mere end 500 jordemødre og jordemødrestuderende, der har meldt sig under fanerne hos aktivistgruppen 'Lønmødrenes Lønkrigere'. Overenstkomstforhandlingerne er en blindgyde, der aldrig kan rette op på den store skrævvridning mellem offentlige mande -og kvindefag, mener Lønkrigerne, og derfor er der behov for noget radikalt anderledes. Hvis store dele af det offentlige strejker, stiller man med et nødberedskab ude i kritiske funktioner på hospitalerne. Det skete sidst i 2008. ”Det fuldstændigt absurde ved sidste gang, vi gjorde det, var at nødberedskabet var større end det daglige beredskab. Det havde ikke nogen konsekvenser. Det er ikke ligesom i virksomheder, hvor produktionen stopper, når medarbejderne går hjem. De eneste, det gør ondt på er medlemmerne, der skal betale af i årevis efter strejken,” siger initiativtager Sofie Korsgaard. Det skriver A4 Overenskomst torsdag. Jordemoderforeningen har imidlertid udsendt et brev til samtlige medlemmer, hvor de advarer mod at skrive under på erklæringen, da den enkelte jordemoder ifølge foreningen risikerer at blive idømt en individuel bod i Arbejdsretten.

Coronaoverenskomst kan ende med at få mange nej-stemmer. Sådan lyder en overskrift fra Arbejderen, torsdag. Fængselsforbundet, der har 190.000 medlemmer, anbefaler at stemme nej til de nye offentlige overenskomster. Dansk Jernbaneforbund anbefaler ja til det kommunale forlig, men nej til forliget på det statslige område. De fleste forbund anbefaler medlemmerne at stemme ja, men blandt sygeplejerskerne er der udbredt utilfredshed med de nye overenskomster.

Afstemningen om overenskomsterne på det offentlige område er sat i gang. Dansk EL-Forbunds hovedbestyrelse anbefaler et ja til alle overenskomsterne, skriver de onsdag.

Kort efter de overordnede forlig blev underskrevet ved overenskomstbordet for nyligt, brød en gammel konflikt ud. Debatten om hvorvidt lønstigningerne skal fordeles ligeligt i procenter eller kroner og øre. Akademikernes formand Lars Qvistgaard afviser, at fordelingen bliver anderledes ved OK24. Det skrev A4 Overenskomst onsdag.

Skal traditionelle kvindefag i det offentlige have et gevaldigt lønløft for at skabe ligeløn? Det bliver Christiansborg tvunget til at diskutere i den nærmeste fremtid, efter et borgerforslag, der vil gøre op med Tjenestemandsreformen af 1969, nåede de magiske 50.000 underskrifter, det kræves, før det fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget. Tjenestemandsreformen, der i 1969 indplacerede 40 tjenestemandsstillinger på forskellige løntrin, har skabt en strukturel ulighed, der holder traditionelt kvindedominerede fag nede i lavtlønsområdet, har forslagsstiller Vibeke Frost tidligere forklaret til A4 Overenskomst.

17. marts
”Vi har været stædige og vedholdende,” siger FOA-formand Mona Striib i sin videodagbog, der netop er blevet lagt op. Efter et langt, sejt forhandlingsforløb har hun sat underskrift på samtlige forlig i OK21, som nu sendes til urafstemning. Det skriver FOA i dag.

Et stort flertal i OAO-Stats repræsentantskab har i dag besluttet at anbefale medlemmerne at stemme ja til OK21-resultatet ved urafstemningen. Resultatet af urafstemningen foreligger den 21. april 2021. Formand for OAO-Stat Rita Bundgaard udtaler: "Jeg er glad for repræsentantskabets klare anbefaling af et ja til OK21-resultatet. Forhandlingerne og resultatet er naturligvis præget af den aktuelle COVID-19 situation. For OAO-S og CFU var det afgørende, at vi i den aktuelle situation kunne opnå et forlig, som både sikrer reallønnen, men også sikrer en fortsat parallel lønudvikling med den private sektor. Med generelle lønstigninger til alle på i alt 4,42 pct. og forventede prisstigninger på 4,4 pct. er kravet indfriet, og købekraften således sikret perioden igennem. Hertil kommer forventede udmøntninger fra reguleringsordningen, så der sikres en fortsat parallel lønudvikling med den private sektor”. Det skriver Offentlige Ansattes Organisationer, OAO, tirsdag.

Mandag nåede parterne til enighed om en OK-aftale for lærerne i staten. Dermed er der indgået forlig for lærerne på både det kommunale, det regionale og det statslige område. Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er tilfreds med aftaleresultatet: ”Vi står nu med aftaler for alle vores medlemmer, og selvom forhandlingerne har båret præg af corona-krisen, mener jeg, at det er lykkes os at indgå en række aftaler, som vi kan være godt tilfredse med. Først og fremmest har vi nået målet om at sikre reallønnen, og derudover løfter vi blandt andet børnehaveklasseledernes løn og forbedrer vilkårene for seniorerne,” siger Gordon Ørskov Madsen. Det skriver Danmarks Lærerforening tirsdag.

Det blev til lønstigninger og ikke så meget andet i de regionale overenskomstforlig på service- og portørområdet. "Det var helt som forventet, hverken mere eller mindre," siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann oven på de forlig, der landede, efter at sammenlægningen af overenskomsterne på service-portørområdet fredag faldt til jorden sammen med den ekstraordinære pulje på 10,8 millioner kroner, som området var blevet tildelt, hvis sammenskrivningen var lykkedes. Det skriver FOA tirsdag.

Yngre Lægers repræsentantskab har enstemmigt vedtaget overenskomstaftale indgået med RLTN. Nu venter urafstemning blandt foreningens medlemmer. Det skriver Dagens Medicin tirsdag. 

Hovedbestyrelsen i Dansk Jernbaneforbund har behandlet resultatet af OK21-forhandlingerne. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ til resultatet på det statslige område. Det skriver Dansk Jernbaneforbund tirsdag.

I fredags indgik HKKF en foreløbig overenskomstaftale (OK21) ude hos Forsvarets Personalestyrelse i Ballerup. Og det var en glad næstformand, som kunne give albueslag på aftalen. Det er nemlig første gang siden 2013, at forbundet har indgået en overenskomst. ”Ved de seneste to forhandlinger i 2015 og 2018 var det ikke været muligt at komme frem til et resultat, som HKKF kunne se sig selv i. Det har vi været i stand til nu, hvilket jeg er godt tilfreds med. Ikke mindst set i lyset af at de seneste måneders forhandlinger er fundet sted midt i en svær Corona-tid, hvor der reelt set ikke har været midler at forhandle om,” fortæller Kurt Brantner. Det skriver Soldaternes Fagforening, HKKF, tirsdag.

Fængselsforbundets hovedbestyrelse har behandlet overenskomstresultatet for statens cirka 190.000 medarbejdere og anbefaler medlemmerne at stemme nej ved den kommende urafstemning. Samlet set er det hovedbestyrelsens vurdering, at vi hverken er mødt på løn eller bløde vilkår. Man har ikke imødekommet den katastrofekurs, Kriminalforsorgen har bevæget sig på gennem snart 10 år. Hovedbestyrelsen kan derfor ikke støtte forliget, der vil fastholde os i den situation i yderligere tre år. Det skrev Fængselsforbundet torsdag i sidste uge.

15. marts
De centrale forlig på statens, kommunernes og regionernes område sikrer reallønnen i de næste tre år, men indfrier langt fra forventningerne hos store kvindedominerede faggrupper som sygeplejersker og pædagoger, som ellers havde varmet op til en hård konfrontation ved overenskomstbordet. Lønniveauet er alt for lavt sammenlignet med andre faggrupper med tilsvarende uddannelse og ansvar, og trækker tråde helt tilbage til fagenes indplacering i det offentlige lønhierarki under tjenestemandsreformen i 1969, mener Dansk Sygeplejeråd og BUPL. Altinget spørger i en ny temadebat, om det nu er politikernes ansvar at komme uligelønnen til livs.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, fremhæver sikring af socialrådgivernes realløn, ligeløns pulje, forbedringer af pension og seniorrettigheder som de vigtigste årsager til, at han anbefaler et JA til overenskomsten. ”De resultater udgør grundlaget for, at vi som samlet hovedbestyrelse mener, at det er et tilfredsstillende resultat,” siger han mandag til Socialrådgiveren.

Overenskomst-fusion opgivet - portører bliver på egen aftale. Sådan lyder en overskrift fra Fagbladet FOA fredag. For selv om det var portørernes utilfredshed, der vakte opmærksomhed, da de demonstrerede foran FOAs forbundshus i sidste uge, endte det med at være 3F, der satte en stopper for sammenskrivningen af overenskomsterne på service- og portørområdet på sygehusene. ”Det er en spildt chance,” siger Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Skævheder mellem faggrupper og køn ville blive fastholdt, og nogle af de lavtlønnede ville slet ikke få en lønstigning. Det er hovedårsagen til, at 3F torsdag sagde nej til at fortsætte de forhandlinger, der har været i gang i ugevis om at skrive fem overenskomster sammen. Det er overenskomster, der bestemmer løn- og arbejdsforhold for blandt andre portører, husassistenter og service- og rengøringsassistenter på landets sygehuse. Det skriver Fagbladet 3F fredag

I Dansk Sygeplejeråds kongres anbefaler 75 delegerede et ja og 68 et nej til sygeplejerskernes overenskomstforlig. Et eventuelt nej fra sygeplejerskerne får ikke umiddelbart konsekvenser for lærerne, mener både en arbejdsmarkedsforsker og DLF. "Når vi har sendt et resultat til afstemning, og vores medlemmer stemmer ja, så er vi bundet til det. I så fald må sygeplejerskerne gå enegang, ligesom det skete i 2008, hvor sygeplejerskerne og pædagogerne gik selv," siger formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov. Lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Mikkel Mailand tror, at i en sådan situation, kan der komme sympatitilkendegivelser fra andre forbund, men ikke sympatikonflikter. Det skriver Folkeskolen fredag.

Socialpædagogerne har stillet krav om overenskomst til familieplejere. ”Overenskomstkravet til familieplejere adskiller sig fra de kommunale OK-forhandlinger, som vi netop har afsluttet, ved, at der ikke er en aftale, der skal fornyes. For familieplejere er der nemlig tale om en helt ny aftale, vi skal lave. Derfor følger det heller ikke det øvrige aftalesystem på det kommunale område,” siger forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen til Socialpædagogen fredag. Han mener, at det kan lykkes at få kommunerne med på en overenskomst denne gang, da der er ”hidtil uset politisk enighed om, at anbringelsesområdet - og dermed også familieplejeområdet - er vigtigt.”

12. marts
Det lykkedes ikke Dansk Sygeplejeråd at indfri medlemmernes store forventninger til OK21. Nu er spørgsmålet, om sygeplejerskerne stemmer ja til aftalen. Alternativet er et kaotisk forår på hospitalerne. Det skriver A4 Overenskomst i dag. Den ene fløj holder på, at kampen for lønefterslæbet slet ikke hører til ved overenskomstforhandlingerne. Den anden vil bruge den aktuelle urafstemning til at sige fra. Det kan de gøre fra fredag, når afstemningen begynder. Splittelsen blev meget synlig, da Dansk Sygeplejeråd var samlet til kongres for en uge siden. Her sagde 75 delegerede ja til overenskomstaftalen, mens 61 var imod.

De forandringer, overlægernes omstridte overenskomstaftale fører med sig, er tiltrængte. Men konflikten med de mange hundreder yngre læger, der har skrevet under på en protest mod aftalen, kan gå ud over fusionsprocessen. Det skriver Politiken Sundhed i dag.

I denne uge har Dansk Sygeplejeråd indledt kampagnen #Lønløftet for at få politikerne til at tage affære og gøre noget ved sygeplejerskers lønefterslæb. Der blæser nye vinde og engagementet spirer, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i Formandens Blog onsdag.

10. marts
Hvis ikke man var klar over det inden coronapandemien, er det tydeligt for enhver nu: Arbejde med sundhed, omsorg og hygiejne er fuldstændig centralt for et velfungerende samfund. Samfund og økonomier uden en offentlig service som vores kæmper en helt anden kamp lige nu; flere er mere eller mindre brudt sammen. Alligevel aflønner vi ansatte i typiske kvindefag - som sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialpædagoger og social- og sundhedsansatte - som om deres arbejde er mindre værdifuldt end arbejde, mænd traditionelt udfører. Det er ikke noget nyt; den lavere værdiansættelse af kvinders arbejde har lange historiske rødder. Det absurde er, at vi som samfund ikke har gjort op med den for længst. Det opfordrer vi til, at vi gør nu. Sådan skriver Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Elisa Rimpler, formand for BUPL, Mona Striib, forbundsformand for FOA, Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne, Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen og Lise Johansen, direktør i Kvinderådet idag, onsdag. Læs på FOA's hjemmeside.

Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper vil have politisk handling, fordi det ifølge hende ikke er lykkedes at komme uligelønnen til livs ved overenskomstforhandlingerne. Derfor, mener hun, skal der laves en pulje til overenskomstforhandlingerne. ”Vi har tidligere foreslået, at man laver en lavt- og ligelønspulje, som skal sikre, at der ved overenskomstforhandlingerne reelt er penge, der kan løfte løngabet i de kvindedominerede fag,” siger Pernille Skipper i en artikel på Jyllands-Posten onsdag.

Nye overenskomster for husassistenter, serviceassistenter, rengøringsteknikere og alle andre kost- og serviceansatte på FOA-overenskomster i kommunerne er nu underskrevet ovenpå flere ugers sejlivede forhandlinger. Uddannelse, kompetenceudvikling, fuldtidsansættelser og mere i løn og pension er nogle af hovedpunkterne i de nye overenskomstaftale, som træder i kraft 1. april, hvis FOAs medlemmer stemmer ja til den. Det skriver FOA i dag.

Med forliget mellem Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening er alle aftaler i forbindelse med OK21 nu på plads. Resultatet har været forbi DS' hovedbestyrelse, som enstemmigt anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den kommende urafstemning. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i dag.

Sundhedskartellet, som Kost og Ernæringsforbundet er en del af, har nu forhandlet færdig med Kommunernes Landsforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Hovedbestyrelsen har enstemmigt godkendt overenskomsterne og anbefaler et JA, skriver Kost og Ernæringsforbundet i dag.

Overenskomstforliget for FOAs pædagogiske medlemmer er landet. Ud over lønstigninger i alle grupper er det en sejr med stordagpleje, flyvervikarer, og at de pædagogiske assistenter bliver sat op i løn og ikke ned. Det skriver FOA tirsdag.

Dansk Jernbaneforbund skriver tirsdag, at deres hovedbestyrelse anbefaler et JA til det kommunale overenskomstforlig.

OK21 debatteres i en ny episode af Faglige Stemmer, Netavisen Pios podcast. I podcasen, der er fra i tirsdags, stilles blandt andet spørgsmålet: Burde vi som samfund i højere grad honorere de faggrupper, der befinder sig i fronten; særligt set i lyset af coronakrisen? Medvirkende i episoden er Dennis Kristensen (tidl. Formand i FOA), Helga Mathiesen (tømrer og næstformand i Snedker-Tømrernes Brancheklub i 3F) og Pia Henriksen (lærer og debattør).

Det forslag til en ny overenskomstaftale, som FAS har forhandlet på plads, vil 759 læger have taget af bordet. De er utilfredse med, at nyansatte overlægers grundløn ligger 30.000 kr. lavere end den nuværende grundløn. FAS har ikke varetaget kommende overlægers interesser, skriver lægerne i dette åbne brev. Det skriver Dagens Medicin mandag.

Efter flere ugers forhandlinger mellem FOA, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om FOAs organisationsmidler har FOAs hovedbestyrelse mandag eftermiddag stemt ja til at sende resultatet til urafstemning hos medlemmerne. Det skriver FOA mandag.

Dansk Sygeplejeråd satte 8. marts gang i en ny kampagne – Lønløftet – som skal skaffe sygeplejerskerne ligeløn. En underskriftsindsamling sammen med lokale, regionale og nationale aktiviteter skal gøre opmærksom på deres krav over for politikerne. Det skriver Arbejderen mandag.

Fredag den 5. marts blev de sidste kommaer sat i HK Stats organisationsaftale, som sammen med CFU-forliget udgør OK21-resultatet. HK Stats sektorbestyrelse anbefaler enstemmigt et ja til hele pakken. Det skriver HK Stat mandag. 

Ansattes Råd og IDA Offentlig anbefaler IDA's offentlige medlemmer at stemme ja til det samlede overenskomstresultat. Det skriver IDA mandag.

Da Folketinget i 1969 vedtog Tjenestemandsreformen, blev sygeplejerskerne sammen med de andre kvindedominerede fag indplaceret på et for lavt løntrin forhold til deres uddannelse, opgaver og ansvar. Ny forskning fra Institut for Menneskerettigheder og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen har slået fast, at det lønhierarki som blev vedtaget i 1969, stadig eksisterer i dag. Sygeplejerskernes lønefterslæb er et politisk skabt problem, som kræver en politisk løsning. Det er ikke muligt at fjerne uligelønnen ved overenskomstforhandlingerne. Derfor skal I politikere på banen og løfte sygeplejerskerne ud af det forældede lønhierarki. Dansk Sygeplejeråds kongres opfordrer derfor jer - politikerne på Christiansborg - til at forpligte sig til en plan for at fjerne sygeplejerskernes historiske lønefterslæb. Det fremgår af en kongresudtalelse fra Dansk Sygeplejeråds kongres fra i fredags.

8. marts
Den 15. februar indgik KL og Forhandlingsfællesskabet et treårigt forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Dermed blev rammerne lagt for 500.000 kommunale medarbejdere, og der blev taget et vigtigt skridt i retningen af den samlede overenskomstfornyelse. Herefter er der indgået forlig med de enkelte organisationer, som nu skal til afstemning i marts og april. På trods af pandemien er det alligevel lykkedes at lande et ansvarligt treårigt overenskomstforlig. Det skriver KL i dag.

Efter forhandlinger siden december 2020 er der opnået enighed mellem Forhandlingsfællesskabet, Akademikerne, Forbundet Kultur og Information og KL om løn og arbejdsvilkår for den kommende treårig periode. Det skriver Bibliotekarforeningen i dag. Som en væsentlig nyskabelse omfattes medlemmer af Forbundet Kultur og Information som et væsentligt element i aftalen af den Kommunale Kompetencefond. Formand for Forbundet Kultur og Information Tine Segel er tilfreds med resultatet ”De resultater vi har opnået ved OK21 må betragtes som tilfredsstillende set i lyset af Corona og Coronaens langsigtede virkninger” siger hun.

Ligelønsalliancen er klar med plan for, hvordan lønforskellen mellem mænd og kvinder kan udlignes. Efter to overenskomster med særlig ligelønspulje er næste skridt mere retfærdige overenskomstforhandlinger og krav til regeringen om at ændre forældet gradueringssystem. Ligelønsalliancen blev oprettet forud for overenskomstforhandlingerne i 2018. Alliancen består af medlemmerne fra FOA, BUPL, Socialpædagogerne og 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfagloge område. Det skriver Arbejderen i dag.

Kampen om ligeløn foregår på mange fronter - både på den enkelte arbejdsplads, ved overenskomstforhandlingerne og politisk på nationalt niveau. Den overenskomst, vi skal tage stilling til nu, er et skridt i den rigtige retning. Men realiteten er, at vi ikke kan fjerne uligelønnen ved forhandlingsbordet. Derfor skal politikerne på banen. De kan ikke blive ved med at ignorere det store ligelønsproblem. Sygeplejerskerne og andre kvindedominerede fag skal løftes op på den rette plads i lønhierarkiet. Det skriver formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en leder i Sygeplejersken i dag.

DSR's Hovedbestyrelse har med stemmerne 14-1 sagt JA til de to aftaler om nye overenskomster for regioner og kommuner. Stigningerne i månedslønnen ligger på mellem 1.750 kr. og 2.300 kr. over de tre år, aftalerne løber. Dermed er aftalerne sendt videre til behandling på en ekstraordinær kongres den 5. marts (efter deadline for dette blad). Urafstemning blandt medlemmerne er planlagt til at starte den 12. marts. Det skriver Sygeplejersken i dag.

Overenskomstforhandlingerne i 2021 er foregået centraliseret, digitalt og næsten uden faner på gaden. Formanden for LFS, Britt Petersen, er på den baggrund tilfreds med resultatet, som giver mere i lønningsposen, løfter gruppen af de mest lavtlønnede LFS'ere og hjælper en stor gruppe københavnske dagplejere tilbage på overenskomst. ”Jeg ser ikke andre muligheder end at stemme resultatet hjem, for det er urealistisk at forestille sig en konflikt, som situationen ser ud. Det er ubehageligt at se den danske model korsfæstet på den måde, men det er også en ekstrem situation, vi står i på grund af covid-19,” siger Britt Petersen i en artikel i LFS nyt i dag.

Et samlet ja - men uden de store klapsalver. Det blev konklusionen på DLF's hovedstyrelses behandling af lærernes overenskomstforlig. Medlemmerne af hovedstyrelsen havde gerne set nogle flere forbedringer, især for tillidsrepræsentanterne. Det er dog de kommunalt ansatte DLF-medlemmer, der skal tage endeligt stilling ved en urafstemning i april. Det skriver Folkeskolen fredag.

5. marts
Efter lange forhandlinger fik Akademikerne i sidste weekend et forlig på plads med først den regionale og sidenhen den kommunale modpart. Aftaler som følger i kølvandet på de centrale forlig på kommunernes og regionernes område, som blev forhandlet på plads af Forhandlingsfællesskabet. De nye offentlige overenskomster giver djøf'ere i kommuner og regioner adgang til at søge støtte til individuel kompetenceudvikling ligesom kollegerne i staten. Det glæder formand Lars Qvistgaard, ifølge en artikel fra A4 Overenskomst i dag.

Ny overenskomstaftale for overlægerne med større lægefagligt ledelseslag og differentieret løn passer bedre til virkeligheden på sygehusene i 2021, siger overlægernes formand. Der var bl. a. flere titler i spil under forhandlingerne mellem Overlægeforeningens og RLTN og i aftalen er det endt med, at de nuværende ledende overlæger fremover får titel af cheflæger, mens specialeansvarlige overlæger fremover bliver ledende overlæger. ”Vi laver en differentieret lønudvikling. Lønudviklingen matcher nu den udvikling, en overlæge gennemgår, og passer til den store og mangfoldige gruppe, som overlægerne er blevet til,” siger siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen. Det fremgår af en artikel i Dagens Medicin.

Mens formuerne for de mest velhavende danskere her midt i coronakrisen vokser kraftigt takket være festen på bolig-og aktiemarkederne, kan den menige politibetjent, skolelærer, sosu-assistent og sygeplejerske meget vel se frem til at gå ned i levestandard de kommende år. Tegn på stigende inflation kan true købekraften for mange offentligt ansatte, der netop har indgået en ny overenskomst. Det skriver Politiken i en finansanalyse i dag.

4. marts
Danske Regioner har stillet overenskomstkrav om, at serviceområdet skal samles under én overenskomst. Men det vil hovedstadens portører ikke. "Vi kæmper for at redde portørerne," sagde FOA-formand Mona Striib under torsdagens demonstration foran FOAs forbundshus. ''Regionerne ønsker, at vi kun skal bruge serviceassistenter. Men vi vil have både og. Vi vil både have serviceassistenter og portører,'' sagde hun og understregede, at det er det, FOA kæmper for. Det skriver FOA torsdag.

Regionalt ansatte bygningskonstruktører får nu også en ny overenskomst, som byder på forhøjelser af både løn og pension. Indgåelsen af den regionale overenskomst sætter samtidig punktum for forhandlingerne på det offentlige område i denne runde. ”Bygningskonstruktører, som er ansat i en region, kan se frem til lønstigninger på 5,44 % fordelt over de næste tre år.” siger chefkonsulent i Konstruktørforeningen Steen Engelund torsdag.

Rungende ja til ny overenskomst. Sådan lyder en overskrift fra Danske Fodterapeuter, torsdag. Klokken 12 lukkede afstemningen om en ny overenskomst for privatpraktiserende fodterapeuter, og resultatet er ikke til at tage fejl af. Flere end ni ud af ti har stemt ja og det overgår med flere længder det flertal på 50 procent, der skal til for, at overenskomsten kan træde i kraft 1. april 2021.

Pædagoger, sygeplejersker, jordemødre – de kvindedominerede fag halter lønmæssigt efter de fag, som typisk tiltrækker mænd. Det lønmæssige efterslæb har været hugget i sten, siden en tjenestemandsreform i 1969 fastsatte lønningerne i det offentlige. Og heller ikke de netop overståede overenskomstforhandlinger (som stadig venter på medlemmernes godkendelse) har ændret meget på det. Nu hiver Enhedslisten ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd for at få at vide, hvordan regeringen vil løse problemet. Det skriver BUPL i dag. 

Der er nu indgået forlig om en 3-årig overenskomst på hele det offentlige område, det sidste forlig landede søndag med AC-forliget på det kommunale område. De enkelte organisationer skal nu tage stilling til det samlede resultat, og det sker i ADO ved at bestyrelsen tager stilling til resultatet og herefter sender det til urafstemning hos medlemmerne. Det skriver Den Danske Dyrelægeforening i dag.

Med forliget mellem Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening er alle aftaler i forbindelse med OK21 nu på plads. Resultatet har været forbi DS' hovedbestyrelse, som enstemmigt anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den kommende urafstemning. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i dag.

3. marts
DSRs Hovedbestyrelse har med stemmerne 14-1 sagt ja til de to aftaler om nye overenskomster for regioner og kommuner. Stigningerne i månedslønnen ligger på mellem 1.750 kr. og 2.300 kr. over de tre år aftalerne løber. Efter kongressens behandling på fredag d. 5. marts forventes aftalerne sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Urafstemningen er planlagt til at starte den 12. marts. Det skriver Dansk Sygeplejeråd i dag. "Aftalerne var det bedst opnåelige i den økonomiske situation, landet er i, og med den meget stramme ramme, som staten havde lagt. Jeg anbefaler medlemmerne at stemme ja, og så skal vi sammen arbejde videre i det politiske spor med sygeplejerskernes historiske lønefterslæb. Det kan vi ikke løse ved overenskomstforhandlingerne", siger DSRs formand Grete Christensen.

De nye offentlige overenskomster giver djøfere i kommuner og regioner adgang til at søge støtte til individuel kompetenceudvikling ligesom kollegerne i staten. Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, glæder sig over, at det lykkedes at få de nye fonde igennem. Hun understreger, at pengene ikke må bruges til efteruddannelse, som er nødvendig for at kunne løse sine almindelige arbejdsopgaver. "Det skal arbejdsgiver betale. Fondens penge må ikke gå til det, man ellers kunne forvente, at arbejdsgiver skulle betale. Midlerne er et add-on, som man kan bruge til at udvikle sig i en bestemt faglig retning. Udgangspunktet er en godkendelse fra din leder, men det er din individuelle kompetenceudvikling, der er i fokus." Det skriver Djøfbladet i dag.

Dommerfuldmægtigforeningens formand Nina Palesa Bonde er dybt uenig med Pelle Dragsted, der her i A4 Overenskomst kalder det absurd, at lønstigningerne ved OK21 igen blev givet med samme procentsats til såvel højt- som lavtlønnede. Dragsted foreslår et kompromis ved den næste overenskomst OK24, så halvdelen af lønmidlerne bliver givet med lige mange kroner til såvel høj som lav. Men ifølge Djøf og Dommerfuldmægtigforeningen er det også urimeligt. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

De centrale overenskomstforlig er lige nu ved at blive omsat til konkrete aftaler for over 100 forskellige offentlige faggrupper. Sygeplejersker, pædagoger og lærere har allerede fået deres aftaler i hus, mens det trækker ud for FOA. I en artikel tirsdag gør Altinget status på OK21.

5 procent mere i løn over tre år, et højere 4-års anciennitetstillæg og mere i løn på trin 2 og 3. Det er de væsentligste forbedringer i fodterapeuters arbejdsvilkår i regionerne, hvis et flertal stemmer ja til en ny aftale mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner. Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, siger om aftalen: ''Resultatet er ikke prangende, men tilfredsstillende i lyset af den økonomiske situation, Danmark befinder sig i. Jeg havde gerne set, man havde taget bedre fat om det generelle lønefterslæb, som vores faggruppe er ramt af. Når man sammenholder lønnen med det ansvar, som vi har, havde jeg gerne set et tydeligere løft. Det er imidlertid noget, vi vil arbejde på politisk sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet." Det skriver Danske Fodterapeuter tirsdag.

Dansk Musiker Forbund har netop indgået forlig på det kommunale område, skriver de tirsdag. Nærmere bestemt er der indgået forlig for musikskolelærere og -ledere samt for musikere, assistenter og det tekniske personale i landsdelsorkestrene.

2. marts
Sygeplejersker om nye cheflæger: Vi har tænkt os at buldre, hvis det ikke bliver, som vi forventer. Sådan lyder overskriften på en artikel i Politiken Sundhed fra i dag. ”Den sygeplejefaglige ledelse skal fortsat indgå på lige fod med den lægelige ledelse på sygehusafdelinger og -afsnit, uanset hvilken titel der kommer til at stå på kitlerne,” siger formand for lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Irene Hesselberg om de nye cheflæge-titler, der er en del af det for nyligt indgåede overenskomstforlig på det regionale område.

Der er landet en aftale mellem LC og RLTN for lærerne på det regionale område. OK-aftalen forbedrer reallønnen og løfter lønnen ekstra for blandt andre børnehaveklasselederne. Det skriver Danmarks Lærerforening mandag.  "Vi har fordelt de ekstra lønmidler bredt, men samtidig har vi haft særligt fokus på de grupper, der er for lavt lønnet. Det er professionsbachelorerne i ernæring og sundhed, og det er børnehaveklasselederne,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Natten til mandag indgik HK Kommunal forlig med arbejdsgiverne i regionerne om fordelingen af de overenskomstmidler, der er øremærkede til ansatte på HK Kommunals overenskomster i regionerne. Ansatte i basisstillinger og de fleste specialister får mere i pension. Medarbejdere i lederstillinger og mange specialister får forbedret deres løn. På en del af de nederste grundlønsløntrin er der både forbedringer på løn og pension. Og så er der en stor pulje penge til lægesekretærernes videreuddannelse. Det er hovedresultaterne af det forlig, som HK Kommunal har indgået med arbejdsgiverne i regionerne. Forbedringerne kommer oven i de generelle lønstigninger på 5,02 procent, der blev aftalt i det generelle forlig forleden. Det skriver HK Kommunal mandag.

Vi forhandler stadig – nu på 8. uge. Overenskomster skriver ikke sig selv, og vi har brugt fællesskabets styrke til at presse arbejdsgiverne til løsninger, som de ikke har helt var indstillet på. Det skriver Mona Striib til sin seneste videodagbog, som blev lagt op mandag.

Det er en fornuftig aftale, som Akademikerne har landet med KL, mener Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig, der har repræsenteret IDAs omtrent 4.000 medlemmer, der til daglig arbejder i kommunerne. ”Det har været svære forhandlinger også med kommunerne, men vi har fået forhandlet os frem til en fornuftig økonomisk ramme, der sikrer en reallønsfremgang. Nu har vi i lighed med aftalen tidligere på ugen med Danske Regioner også fået etableret en kompetencefond med en fornuftig volumen på det kommunale område, og det er jeg glad for. Med oprettelsen af kompetencefonden kan medlemmerne i kommunerne søge midler til individuel kompetenceudvikling, som vi hidtil har kendt det fra det statslige område. Det har været et vigtigt krav for os, og det har vi fået,” siger Carsten Eckhart Thomsen. Det skriver IDA mandag.

TL har i dag afsluttet forhandlingerne med RLTN om overenskomsten for ansatte inden for byggeri, miljø og energi i regionerne. Fokus har været at styrke områderne bredt, så alle kan mærke en forbedring. Pensionen og en række løntrin hæves, flere penge til efteruddannelse og så er det muligt at få en del af pensionen udbetalt som løn, hvis man ønsker det. Det skriver Teknisk Landsforbund mandag. 

Socialpædagoger der er ansat i regionerne kan se frem til en lønstigning over de kommende tre år. Lørdag faldt Socialpædagogernes egne forhandlinger for de regionalt ansatte på plads. Det skriver Socialpædagogen mandag. Det eneste, der mangler nu, er overenskomsten for omsorgs- og pædagogmedhjælpere på hhv. det kommunale og regionale område. Forhandlingerne er udsat til på fredag d. 5. marts.

I løbet af weekenden kom overenskomstaftalen på plads mellem Akademikernes Centralorganisation, som Pharmadanmark er en del af, og de kommunale arbejdsgivere. Ligesom med de andre offentlige forlig er det et fornuftigt resultat – om end ikke prangende. Det skriver Pharmadanmark mandag. Reallønnen sikres over de næste tre år, til gengæld havde vi gerne set større forbedringer og flere ambitioner vedr. fleksibilitet fra arbejdsgivers side. ”Pharmadanmark kan samlet se sig selv og vores medlemmers ønsker gengivet i de resultater, vi opnåede ved forhandlingsbordet. Kompetencefonden er et af disse ønsker, og vi forventer, at den vil blive ligeså søgt og populær, som kompetencefonden på det statslige område har været. Kompetenceudvikling er vigtig for alle vores medlemmer,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark.

TL har i dag afsluttet forhandlingerne med RLTN om overenskomsten for audiologiassistenter i regionerne. Det skriver Teknisk Landsforbund mandag. Overenskomsten lægger bl.a. vægt på udvikling og kvalitetssikring af audiologiassistenternes opgavevaretagelse, og at arbejdsgiveren har et særligt fokus på kompetenceudvikling af audiologiassistenter.

Dem, der har mest, får mest. Sådan ser facit på OK21 ud, i hvert fald hvis man spørger de lavestlønnede. Dem i den anden ende af skalaen vil hellere tale om, at høj som lav har fået samme stigning. Godt nok ikke i kroner og øre, men i procent. Det lykkedes altså de højestlønnede at holde fast i, at lønstigninger gives i procenter, og derfor belønner OK21 dem med de højeste indkomster. Det er absurd, mener debattør og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted. Formanden for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, der også er forbundsformand i FOA, vil kæmpe for lønstigninger i kroner og øre ved næste overenskomst. Det skriver A4 overenskomst mandag.

Selvom både fagforeninger og arbejdsgivere op til OK21 sagde, at der skulle findes løsninger på deltidskulturen i kommuner og regioner, så skal man kigge godt efter i forligene for at finde konkrete forbedringer. Det skriver Arbejderen mandag.

Forhandlerne i Sundhedskartellet og Kommunernes Landsforening nåede tidligt lørdag til enighed om udmøntningen af puljemidler til Sundhedskartellets kommunaltansatte medlemmer. For Dansk Sygeplejeråds medlemmer betyder aftalen, at kommunalt ansatte sygeplejersker og sundhedsplejersker med fire års anciennitet eller mere får 2150 kr. i årligt tillæg. Beløbet skal lægges oveni den generelle lønforhøjelse på 5,02 procent i perioden. Derudover er der indgået aftale om at forbedre pensionen med 0,09 procent til basis- og specialiserede sygeplejersker og med 0,4 pct. til ledende sygeplejersker og sundhedsplejersker i kommunerne. Kandidaternes pension forbedres med 0,33 pct. i perioden. På arbejdstidsområdet er der kommet et ekstra værn om fritiden, idet der er aftalt betaling for mistede søgne- helligdage og øget betaling for manglende eller for sent varsel af overarbejde eller merarbejde. Det skriver Dansk Sygeplejeråd lørdag.

1. marts
Selvom både fagforeninger og arbejdsgivere op til OK21 sagde, at der skulle findes løsninger på deltidskulturen i kommuner og regioner, så skal man kigge godt efter i forligene for at finde konkrete forbedringer. Sådan skriver Arbejderen i dag, i en analyse af deltidsstillinger i Ældre- og sundhedssektoren og OK21

De sidste forhandlinger i kommunerne er faldet på plads for jordmødre, fysio- og ergoterepeuter. Midt i februar indgik Forhandlingsfællesskabet et forlig med KL, som indebar en række forbedringer for alle kommunalt ansatte. I forliget var der også afsat puljer til forbedringer af foreningernes egne overenskomster. De er nu forhandlet på plads. Med dette forlig er alle OK21- forhandlingerne i mål, og medlemmerne stemmer om det samlede resultat fra 11. marts til 5. april. Det skriver hhv. Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterepeuter og Jordmoderforeningen søndag.

Efter lange forhandlinger er der her i weekenden landet et forlig for akademikere ansat i kommunerne. Det skriver AC søndag i en pressemeddelelse. Forliget er en smal aftale med fokus på økonomi. Der bliver oprettet en kompetencefond, som der kan søges individuelt til, og der kommer en forøgelse af pensionsprocenten. Desuden er der i forliget et fokus på modtagelsen af nyuddannede og lønstigninger sidst i forløbet. ”Jeg er ærgerlig over, at de kommunale arbejdsgivere, i modsætning til både arbejdsgiverne i staten og regionerne, ikke har kunnet indgå aftaler, der kunne skabe fleksibilitet i et fortravlet arbejdsliv for de kommunale akademikere. Til gengæld får vi en styrkelse af kompetenceindsatsen gennem etableringen af en kompetencefond, hvilket jeg forventer, vil kunne være til glæde for mange.” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

TL har i dag afsluttet forhandlingerne med KL om overenskomsten for beredskabspersonale i chef-/lederstillinger. Forliget giver de ansatte på overenskomsten: Vagtbetaling både på hverdage og i weekender forhøjes, pensionsprocenten hæves fra 17,06 % til 17,73 % og kompetencefonden giver mulighed for kurser helt op til 30.000 kr. pr. år. Forbedringerne i forliget er oveni de lønstigninger og øvrige forbedringer, som blev aftalt ved de generelle forhandlinger på det kommunale område. Det skriver Teknisk Landsforbund fredag

BUPL og KL er enige om en ny overenskomst. Den sikrer reallønstigning for både ledere og pædagoger, og samtidig er der enkelte forandringer på vej for lederne. Lederne får del i generelle lønstigninger og en fritvalgsordning, hvor de kan vælge, om 0,6 procent af pensionen skal udbetales eller spares op. Det skriver BUPL fredag

Natten til fredag landede AC-forliget på det regionale område. Ud over de generelle lønstigninger, som er aftalt for alle ansatte i regionerne, er der for akademikerne aftalt mindre forhøjelser af trin 7 og 8 i overenskomsten samt i basislønnen for special- og chefkonsulenter. Pensionsprocenten løftes for alle i overenskomsten fra 18,46 til 18,58 og denne forhøjelse omfattes af frit valg, så det i stedet kan udbetales som løn. Forbedringen på pension gælder fra 1. april 2022. Det fremhæver Dansk Magisterforening, blandt andre resultater, i en artikel fredag.

Natten til fredag den 25. februar 2021 afsluttede Jordemoderforeningen forhandlingerne med Danske Regioner om en overenskomst for de ca. 2.000 jordemødre ansat i regionerne. Hovedbestyrelsen skal nu tage stilling til aftalen, hvorefter den kommer til urafstemning. Det skriver Jordemoderforeningen fredag.

26. februar
Lige omkring midnat landede Akademikerne og Regionerne en aftale for medlemmerne i regionerne. Aftalen skal ses sammen med forliget fra sidste weekend mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionerne, som sikrede en lønudvikling på 5,02 pct over en 3 årig periode. Det skriver Akademikerne i dag

Ergoterapeutforeningen har sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne forhandlet om puljemidlerne og forliget indebærer blandt andet følgende:

  • Lønnen til erfarne ergoterapeuter og kliniske undervisere hæves
  • Pensionen til ledende ergoterapeuter hæves
  • For ergoterapeuter der er ansat som kandidater bliver det sidste løntrin og pensionen hævet.
  • Der indføres en kompetencefond, hvor ergoterapeuterne kan søge midler til efter- og videreuddannelse

Fredag går de afsluttende kommunale forhandlinger i gang. Det skriver Ergoterapeutforeningen i dag. 

I nat landede Akademikerne og Regionerne en aftale for medlemmerne i regionerne. Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig er tilfreds med aftalen, der gælder for IDAs 1.600 medlemmer i regionerne. ”Med nattens aftale ved akademiker-bordet kan vi lægge etableringen af en regional kompetencefond oveni, og det er jeg særdeles godt tilfreds med,” siger formanden. Det fremgår af en nyhed på IDAs hjemmeside i dag. ”Med nattens aftale har vi også fået taget de første vigtige skridt i retning mod øget fleksibilitet for medlemmerne i regionerne. Der bliver nu indført en seniorbonus, som kan veksles til to fridage, og et mindre løft på pensionen for alle, som kan byttes til løn. Det kommer alle akademikere i regionerne til gavn,” siger Carsten Eckhart Thomsen, som også er tilfreds med, at aftalen sikrer forbedrede vilkår under barsel for ph.d.-studerende ansat i regionerne.

Sent onsdag indgik Yngre Læger og RLTN en overenskomstaftale om udmøntning af løn og vilkår for de regionsansatte yngre læger. Aftalen sikrer blandt andet forbedring af ulempetillæg og forhøjelse af pensionstillægget. Desuden er parterne enige om, at der i den kommende overenskomstperiode igangsættes et projekt for at fremme karriereudvikling for afdelingslæger. Det skriver Yngre Læger torsdag.

De lægelige ledelser på landets sygehuse og hospitaler bliver markant styrket med en ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Overlægeforeningen. Det fastslår RLTNs formand Anders Kühnau og Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz. Aftalen indebærer konkret, at de ledende overlæger skifter titel til cheflæger, og at der bliver en formaliseret leder under cheflægerne, som får betegnelsen ledende overlæger. De nuværende specialeansvarlige overlæger skifter således titel til ledende overlæger. Samtidig forventes flere ledende overlæger for at styrke ledelsen inden for bl.a. kvalitet, forskning, udvikling og uddannelse. Det skriver Danske Regioner torsdag.

25. februar
Fredag starter Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstforhandling med Danske Regioner. I tirsdags faldt aftalen med Kommunernes Landsforening på plads. Og i de forgangne uger er forligene for alle offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner blevet færdige – de sætter den overordnede ramme for socialrådgivernes lønudvikling i de kommende år. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i dag.

Først betalte de offentligt ansatte for finanskrisen. Nu betaler de gennem OK21 også for coronakrisen! Det er titlen på et debatindlæg af Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, på Solidaritet fra i dag.

Teknisk Landsforbund har i dag afsluttet forhandlingerne med KL om overenskomsten for byggeri, miljø, energi og kultur. Forliget giver de ansatte på overenskomsten:

  • Pensionsprocenten hæves fra 16,64% til 17,3%.
  • To nye uddannelser omfattes: Professionsbachelor i Energimanagement og Byggekoordinator.
  • Tekniske designere på løntrin 21+2050 hæves til løntrin 22.
  • Procesteknologer, installatører, miljøteknologer og energiteknologer på løntrin 29+1600 hæves til løntrin 30.
  • Byggeteknikere og produktionsteknologer på løntrin 25 hæves til løntrin 25+1800
  • Kulturteknikere omfattes af fritvalgsordningen.
  • Voksenelever på løntrin 12+1600 hæves til løntrin 13.
  • Det bliver muligt at få kurser op til 30.000 kr. pr. år dækket af den kommunale kompetencefond.

Det skriver Teknisk Landsforbund onsdag.

Dansk Sygeplejeråds hjemmeside skriver Grete Christensen onsdag på Formandens Blog: Sammen står vi stærkere, og jo flere der støtter vores kamp, desto sværere er vi at ignorere. Fællesskaber er vejen til ligeløn for sygeplejersker og andre fag med mange kvinder. Det er værd at huske lige nu, hvor resultatet af overenskomstforhandlingerne ivrigt bliver diskuteret på de sociale medier. Mange er frustrerede over resultatet af overenskomstforhandlingerne. Jeg synes også, at sygeplejersker er mere værd, og det er netop grunden til at vi skal kæmpe videre. For det er desværre en gammel sandhed, at vi ikke får lukket sygeplejerskers lønefterslæb ved forhandlingsbordet alene. Når det er sagt, så er resultatet i sig selv det bedste, vi kunne opnå i en forhandling, hvor vi blev stillet overfor en ramme, der var støbt i beton fra dag 1. Det er også et resultat, der udstiller sygeplejerskernes forkerte lønindplacering.

Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, mener ikke, at weekendens overenskomstaftale for de regionalt ansatte er prangende. Men hun er trods alt tilfreds med, at reallønnen er sikret. Forliget vil dog ikke ændre på, at der i de kommende år kommer til at mangle bioanalytikere, mener hun. Det skriver A4 Overenskomst onsdag. 

Over en halv million offentligt ansatte har fået nye overenskomster. Men er der overhovedet noget nyt i aftalerne? Kunne man have fået et bedre resultat? Det diskuteres i denne episode af "Den faglige klub" på Solidaritets podcastplatform Radioaktiv.

24. februar
Sundhedskartellet og Danske Bioanalytikere har forhandlet det sidste på plads med regionerne, hvor bl.a. organisationspuljen nu er fordelt. Martina Jürs er glad for et højere erfaringstillæg og tillæg til underviserne, men også løft af pensionen til alle.
Udover organisationspuljen på 0,45 procent, har dbio fået del i ligelønspuljen og lavtlønspuljen. Puljerne er fordelt, så det tilgodeser medlemmernes ønsker bedst muligt.

  • ​​Erfaringstillægget efter 10 år stiger for bioanalytikere, laboranter og underviserne med 3.650 kroner til 19.500 kroner om året (2018-niveau).
  • Helt nyt tillæg til underviserne på 7.800 kroner om året fra start som underviser (2018-niveau).
  • Pensionen stiger 0,04 procent for basis til i alt 13,66 procent og 0,04 procent for ledere til i alt 16,63 procent.
  • Løntrin 2 stiger med ca. 620 kroner om året (2018-niveau).

Udover løntillæg og pension indeholder aftalen også en række andre elementer, blandt andet en kortlægning af specialiseringsveje for bioanalytikere og fokus på lederne.
Det skriver Danske Bioanalytikere i dag.

Tirsdag landede Sundhedskartellet anført af Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, en aftale med Danske Regioner om udmøntningen af løn og vilkår, der ligger ud over de generelle lønstigninger. Samlet set giver aftalen på det regionale område generelle lønstigninger på 5,02 pct. af lønsummen de næste tre år. Derudover er der aftalt en organisationspulje på 0,45 pct. samt en særlig strategipulje til sygeplejerskerne på 0,05 pct. af lønsummen. Midlerne fra organisationspuljen og en særlig strategipulje er parterne blevet enige om at bruge til et tillæg på lidt over 3.150 kr./ år til alle sygeplejersker – også specialuddannede – fra de har fire års erfaring. Samtidig indeholder aftalen, at tillægget fra ti års erfaring yderligere hæves lidt. Tillægget følger dem så længe, de er ansat i en basisstilling i en region. Til lederne er der lavet en særlig pensionsforbedring, som betyder, at alle nu får 16,8 pct. i pensionsprocent. Desuden er der aftalt, at parterne laver et særligt projekt i perioden, som skal se på ledende sygeplejerskers lønmodel. Grete Christensen siger om aftalen: ”Vi har brugt hver en krone, som blev afsat ved de generelle forhandlinger, og vi har aftalt forbedringer, der kommer meget store grupper af sygeplejersker til gode.” Det skriver Dansk Sygeplejeråd tirsdag.

Efter lørdagens forlig med Danske Regioner, hvor der kom generelle lønstigninger og forbedringer til alle regionalt ansatte, gik forhandlerne fra Sundhedskartellet i gang med forhandlinger kun for medlemmerne af Sundhedskartellet, herunder alle medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet ansat i regionerne. På forhandlingsbordet lå, for forbundets medlemmer, særligt tre interessante puljer; lavtløns-, ligeløns- og organisationspulje. Lavtlønspuljen giver forbedringer til næsten 60% af Kost og Ernæringsforbundets regionale medlemmer, mens ligelønspuljen sammen med organisationspuljerne skal fordeles blandt alle medlemmerne i Sundhedskartellet.”Aftalerne sikrer langt de fleste af vores medlemmer yderligere forbedringer i deres arbejdsliv, fordi de får mere i lønningsposen. Derudover aftalte vi jo i weekenden de generelle lønstigninger, som med 5,02% de næste tre år gør, at alle får lidt mere til sig selv og kan bevare levestandarden, trods prisstigninger og afmatning i økonomien. ”, forklarer Kost og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. Det skriver Kost og Ernæringsforbundet tirsdag.

Tidligere på måneden lancerede Danmarks Lærerforening deres første episode af podcast-serien ERDUOK21? I dette afsnit tager Gordon Ørskov Madsen og Morten Refskov dig en tur rundt i OK-land og snakker OK-krav, det statslige forlig, forhandlinger med en ny regering og mulige udfald. Hør podcasten her.

23. februar
Når kommunale arbejdsgivere og fagforeninger skal svare på, hvordan problemet med fremtidig mangel på arbejdskraft, og sikring af kvalitet, i ældre- og sundhedssektoren skal løses, er de på et punkt temmeligt enige. Flere ansatte skal skifte deres deltidsstillinger ud med fuldtids ditto. Alligevel kan det være svært at finde spor efter mærkbare konkrete forandringer på området i det nyindgåede kommunale overenskomstforlig, der i skrivende stund har en uge på bagen. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

At der ikke ville falde guld ned om ørerne på sygeplejerskerne, forudsagde Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, allerede fredag. »Det handler dels om, at det er en stram ramme, de forhandler ud fra. Dels er vi ikke på et tidspunkt, hvor de øvrige lønmodtagere vil give lønmidler til sygeplejerskerne. Det er der ikke plads til i den økonomiske ramme eller grundlæggende opbakning til,« sagde hun. Det skriver Politiken Sundhed mandag.

Fire tillidsvalgte giver i en artikel i Fagbladet FOA mandag deres umiddelbare vurdering af weekendens overenskomstaftale for regionalt ansatte. Selvom aftalen var forventelig, havde flere gerne set, at lønstigningen var højere og blev givet i kroner og øre.

Hospitaler og andre regionale arbejdspladser får med ny overenskomstaftale nye redskaber til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Forskning viser, at man med fordel kan kigge på ledernes udfoldelsesmuligheder i jobbet i forbindelse med nye lederuddannelse. Det skriver A4 Arbejdsmiljø mandag.

Overenskomstforliget for de ansatte i regionerne svarer til aftalerne for kommunerne og staten. Blandt mange sygeplejersker og FOA-medlemmer er der skuffelse og utilfredshed. Det skriver Arbejderen mandag. ”Der er ikke noget at råbe hurra for. Ved bare at sikre reallønnen indhenter vi jo ikke sygeplejerskernes lønefterslæb. Jeg hører sygeplejersker i baglandet, der er utilfredse og kede af, at vores forhandlere ikke har kæmpet noget mere. De har forsøgt at kæmpe i de sidste 52 år, men der skal politisk handling til for at få rettet op på sygeplejerskernes løn,” siger Vibeke Kline Lange Frost, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Sygeplejersker.

Ifølge Grete Christensen blev OK21 beviset for, hvorfor sygeplejerskers lønefterslæb ikke kan løses ved overenskomstforhandlingerne alene. Knap var forliget landet, før DSR-formanden annoncerede, at sygeplejeskerne nu kæmper videre i det politiske system. Det fremgår af en analyse på Altinget søndag. Akademikerne og HK anerkender som udgangspunkt ikke, at der skulle være et særligt lønefterslæb for omsorgsgrupperne, og forståelsen er også begrænset hos Lærernes Centralorganisation. Modsætningerne brød ud i lys lue i optakten til OK21, hvor omsorgsgrupperne anført af FOA på fagbevægelsens indre linjer gik i brechen for at forhandle lønstigninger i kroner frem for procent, da procentvise lønstigninger har størst gennemslagskraft for de højest lønnede. Akademikerne - som repræsenterer de højest lønnede, truede som konsekvens med at træde ud af Forhandlingsfællesskabet - og i praksis forhandle alene på det kommunale og regionale område. Kompromiset blev i stedet en accept af skævdeling i begrænset omfang - men stadig udmålt i procent. Kimen til ligelønsproblematikken ligger ifølge DSR og BUPL i reformen af tjenestemandsloven fra 1969, hvor løn og ansættelsesvilkår skulle tilpasses den kraftigt ekspanderende velfærdsstat. Her blev kvindedominerede faggrupper som sygeplejersker og pædagoger indplaceret på lavere løntrin end mandefag med lignende uddannelse og ansvar - for eksempel politi og skolelærere. Det er altså en 50 år gammel politisk beslutning, som stadig i dag er styrende for faggruppernes placering i det offentlige lønhieraki, og derfor mener DSR og BUPL også, at løsningen skal findes uden for overenskomstbordet.

Efter nogle intense forhandlinger har vi landet et forlig, hvor vi har sikret samme generelle lønstigninger til regionalt ansatte, som vi fik på det kommunale område, siger Mona Striib i sin videodagbog fra i lørdags.

22. februar
I overenskomsten er der direkte afsat 0,05 procent til en strategipulje målrettet sygeplejerskerne. Det svarer til 33 millioner kroner. ”Det er et vigtigt signal fra arbejdsgiverne om, at de ønsker at give sygeplejerskerne flere penge. Når vi mødes med arbejdsgiverne søndag, skal vi finde ud af, hvordan midlerne bruges bedst”, skriver forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet, Grete Christensen, der til daglig er formand for Dansk Sygeplejeråd. Det skriver Berlingske lørdag.

Lydia Callesen, formand for 3F's Offentlige Gruppe og 3F's chefforhandler, er ganske godt tilfreds med forliget - situationen med corona og usikkerhed om økonomien taget i betragtning. ”Det er et stramt forlig, men er samtidig det bedste, som vi kunne opnå. Udover lønstigninger rummer forliget også forbedringer for seniorer og fokus på arbejdsmiljø. Forliget er robust og samfundsøkonomisk ligger det i en ansvarlig ramme”, siger hun til Fagbladet 3F lørdag.

”Vi har et ønske om at de kvindedominerede fag, som har et lønefterslæb, de skal have det indhentet, men det tror vi på er en politisk dagsorden, som vi skal forfølge efter de her forhandlinger,” siger Grete Christensen, der udover at være forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet også er formand for Dansk Sygeplejeråd. ”Under de givne forudsætninger er dette resultat det bedst opnåelige,” siger hun lørdag ifølge en artikel fra DR.

”Det selvfølgelig været helt afgørende for os, at ansatte i regionerne på trods af corona-krisen kan se frem til, at lønnen følger med udviklingen. Nu har vi et resultat, der sikrer reallønnen og efter alt at dømme også vil give en lille forbedring. Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er både tilfredsstillende og ansvarligt”, siger HK Kommunals formand Lene Roed lørdag. Forligets samlede omkostninger ligger på 6,75 procent. Det er samme niveau som i staten og kommunerne.

”På lønnen har vi kæmpet et vigtigt resultat hjem, der sikrer os en overenskomstfornyelse med en reallønstigning, og som er balanceret” Sådan lyder meldingen fra Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i forlængelse af at der netop er indgået forlig om rammerne for en ny 3-årig overenskomst for ansatte på Regionernes område, som også omfatter ca. 35.000 akademikere, herunder bl.a. læger, jordemødre, psykologer, farmaceuter, ergoterapeuter samt øvrige grupper. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Akademikerne lørdag.

Forbundsformanden i FOA, Mona Striib, glæder sig over, at det på trods en ''giftig cocktail'', er lykkedes at sikre samme generelle lønstigninger for regionalt ansatte, som kommunalt ansatte fik hjem. ”Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at sikre samme generelle lønstigninger til regionalt ansatte, som vi fik på det kommunale område. Det har krævet hårde sværdslag og intense forhandlinger,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA. ”Jeg er også glad for, at vi får afsat midler til at løfte de lavestlønnede, samt at vi får afsat midler til organisationspuljer, som nu kan forhandles på de enkelte overenskomster,” siger hun i en pressemeddelelse fra FOA lørdag.

Forhandlingsfællesskabet har i dag indgået et 3-årigt forlig, der sikrer reallønnen for de regionalt ansatte, skriver Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse lørdag. ”Det er lykkedes os at lande en aftale for de næste tre år, der sikrer reallønnen for alle ansatte og en videreførelse af reguleringsordningen, så lønudviklingen i regionerne følger med den private lønudvikling. Det er et tilfredsstillende resultat i lyset af omstændighederne,” siger forhandlingsleder på det regionale område, Grete Christensen, og fortsætter: ”Vi har fået solide organisationsmidler på 0,45 procent, og det er jeg meget tilfreds med. Det er den største pulje til organisationsmidler på det regionale område i nyere tid. De skal nu udmøntes ved organisationsforhandlingerne i den kommende tid til gavn for medlemmerne.”

Der er indgået overenskomstforlig på det regionale område for mere end 140.000 ansatte. Aftalen sikrer en ansvarlig økonomisk aftale med generelle lønstigninger på 5,02 procent. Ligesom den med en række målrettede indsatser understreger, at sundhedsvæsenet fortsat skal være et attraktivt sted at arbejde skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse lørdag. Aftalen sætter et markant fokus på en styrket indsats for psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Parterne er også enige om en helt ny rammeaftale for seniorerne og et nyt projekt om digitalisering der skal understøtte de regionale medarbejdere i at bruge de mange muligheder, som digitalisering og nye teknologier fører med sig. ”Det er lykkedes os at lande en god aftale, der er til gavn for både medarbejdere og patienter,” siger Anders Kühnau, der er chefforhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Med aftalen på det kommunale område er også lederes og chefers realløn sikret frem til næste overenskomst, mens specialforhandlingerne om bl.a. Chefaftalen stadig pågår indtil marts. Fokus på lederens rolle i det psykiske arbejdsmiljø og på at holde ledere og chefer længere på arbejdsmarkedet er også med i forligsteksten skriver HK fredag.

Coronafronten står næppe foran lønfest med ny overenskomst. Sådan lyder en overskrift fra BT fredag, om den nye overenskomst for 135.000 ansatte i regionerne ventes at falde på plads inden for de kommende dage. Det er en relativt stram ramme, men der vil sandsynligvis være plads til en mindre reallønsstigning og nogle andre goder, fortæller Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

Den største overenskomst for de kommunalt ansatte er nu på plads efter Socialpædagogernes egne forhandlinger med KL i nat. Aftalen giver bl.a. lønstigninger og højere pension og indfrier en række af Socialpædagogernes krav. Det skriver Socialpædagogen fredag.

19. februar
I denne weekend kan der blive sat punktum for forhandlinger om nye overenskomster til offentligt ansatte – modsat sidste gang, i 2018, hvor forhandlingerne trak ud og først blev afsluttet i slutningen af april måned. 3F og resten af fagforeningerne, som organiserer blandt andre rengøringsassistenter, sygeplejersker og læger, mødes fredag klokken 15 hos Danske Regioner på Østerbro i København.Mødet er uden bagkant, det vil sige, at parterne satser på at kunne indgå en aftale i løbet af weekenden. ”Vi er klar til forhandlingerne. Tasken er pakket, så vi kan klare os nogle dage,” siger Lydia Callesen, formand for 3F's Offentlige Gruppe til Fagbladet 3F i dag.

De offentlige overenskomstforhandlinger nærmer sig målstregen. Fredag indledes de afsluttende forhandlinger i regionerne, hvor Sundhedskartellet og specielt sygeplejerskerne forlanger belønning for coronaindsatsen. Men det bliver særdeles vanskeligt, påpeger to eksperter. Ifølge dem indtager sygeplejerskernes formand Grete Christensen en vanskelig hovedrolle ved weekendens forhandlinger. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

DR TV-avisen Morgen sætter fokus på sygeplejerskerne i weekendens forhandlinger i regionerne. ”Arbejdsgivernes kunne måske nok tænke sig at bruge nogle strategiske lønmidler, men de vil nok ikke fordele dem på den måde, som sygeplejerskerne efterspørger” siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen til DR her til morgen i TV-avisen.

Hvordan skal arbejdsvilkårene se ud for blandt andet sygeplejerskerne de kommende tre år? Det er noget af det, der er på forhandlingsbordet, når Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer lønmodtagerne, fredag starter de afsluttende forhandlinger om overenskomst på det regionale område. Lønnen det helt store emne vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet, men hvilke andre ting vil komme på bordet, når der skal findes en overenskomstramme for alle ansatte i landets fem regioner? Altinget bringer i dag en overbliksartikel over de forestående forhandlinger i regionerne.

Ovenpå sidste weekends generelle OK21-aftale med kommunerne kommer Kost- og Servicesektoren i mål med den første aftale på FOAs eget område. Aftalen betyder blandt andet højere løn, mere pension og mere uddannelse, skriver Fagbladet FOA i dag.

Et ordentligt overenskomstresultat kræver en grundig forberedelse, en mobilisering af medlemmerne og en afklaring i forhandlingsfællesskaberne om kravenes indhold og prioriteringer. Vi er godt i gang med at sætte fagbevægelsens væsentligste eksistens-berettigelse over styr: Nemlig fællesskabet og den styrke som fællesskabet kan give. Jeg stemmer nej, for jeg tror stadigvæk på solidariteten, fællesskabet og kampen. Sådan skriver Jan Andreasen, HB-medlem og sektionsformand i Uddannelsesforbundet, torsdag i Arbejderen.

De foregående to weekender bød på OK21-resultater forhandlet på plads på få dage på henholdsvis det det statslige og det kommunale område, og i den kommende weekend er det så det regionale områdes tur. Stadig på decimal inden for samme totalramme på 6,75 pct. over de tre år, de nye overenskomster er aftalt til. Det skulle gå meget mærkeligt til, om ikke forhandlingsviljen også på det regionale område rækker til en hurtig løsning inden for den givne ramme. Det skriver DK-Nyt torsdag.

18. februar
Løn, vilkår og arbejdsforhold for portører, serviceassistenter, ambulancepersonale, medarbejdere i psykiatrien og alle andre 142.000 regionalt ansatte skal diskuteres og forhandles, når de afsluttende overenskomstforhandlinger på det regionale område starter fredag klokken 14. Slagets gang på lønmodtagersiden styres af formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, Grete Christensen, og på arbejdsgiversiden af Anders Kühnau, som ud over at være formand i Region Midtjylland også er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet, sidder også med til weekendens forhandlinger. Hun forventer, at det bliver en svær armlægning. ”Vi ser ind i forhandlinger, som har en del knaster i sig. Vi har stadig en samlet ramme på 6,75 procent, som vi godt ved, vi ikke kommer til at overskride. Og så har vi faktisk et større minus på reguleringsordningen at kigge ind i. Det kommer til at give os nogle udfordringer,” siger Mona Striib. ”Vi går ikke ud af forhandlingslokalet uden de samme generelle lønstigninger på regionernes område, som vi fik forhandlet på kommunernes område,” siger hun. Det skriver Fagbladet FOA i dag.

Vi har talt om ligeløn i mange år, og vi har handlet. Og vi bliver ved - også efter OK21. For vi kan ikke løse ligelønsproblemet ved forhandlingsbordet alene, skriver Grete Christensen i Formandens Blog på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

Nu er der gået nogle dage, siden Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening i mandags præsenterede en ny overenskomstaftale for cirka 500.000 kommunalt ansatte. Aftalen er ved at blive tygget igennem rundt om i fagforeninger og på arbejdspladser, og ud fra de reaktioner som Arbejderen har indhentet, så er resultatet ikke helt let at fordøje "Resultatet er som forventet, men også skuffende. Jeg er ked af, at lønstigningerne stadig er i procenter og ikke i kroner, for på den måde betyder det jo, at gabet mellem højt- og lavtlønnede bare bliver større og større," siger Pernille Frisch, der er fællestillidsrepræsentant for cirka 350 SOSU'erne i Glostrup Kommune. Det skriver Arbejderen tirsdag.

17. februar
Der blev tidligere i dag indgået aftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation, LC, om ny overenskomst for kommunalt ansatte lærere, børnehaveklasseledere og øvrige grupper på LC’s kommunale overenskomster. Aftalen bygger oven på weekendens aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL for det samlede kommunale arbejdsmarked. Det skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse tirsdag. ”Med aftalen i weekenden fik vi sikret reallønnen de kommende tre år - endda med udsigt til en lille stigning. Det skal ses på baggrund af den alvorlige økonomiske situation, der uundgåeligt følger af Corona-krisen." Det siger Gordon Ørskov Madsen, formand for LC og Danmarks Lærerforening. "Den nye aftale mellem KL og LC betyder også, at vi har kunnet prioritere særlige områder, som er relevante for kommunalt ansatte i folkeskolen og undervisningssektoren. Jeg er meget tilfreds med, at vi har haft mulighed for at sikre en særlig lønudvikling til udvalgte grupper, som har haft behov for et løft. Det gælder f.eks. børnehaveklasseledere i folkeskolen, UU-vejledere, ikke-læreruddannede i PPR og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.”

Det har mildt sagt været frustrerende, at vi ikke har kunnet nå videre. For hvordan sikrer vi udviklingen af velfærden og gode attraktive arbejdspladser, hvis fagforeningerne er de eneste med visioner og vilje til at se og løse de udfordringer, vi står med? Det skriver formand for BUPL, Elisa Rimpler, i et indlæg på A4 Overenskomst tirsdag.

Små lønstigninger er resultatet af corona-nedlukning og økonomisk usikkerhed, mener flere 3F'ere. Men seniordage og muligheden for at blive faglært på fuld løn vækker glæde. Det skriver Fagbladet 3F tirsdag.

”Som kommunal arbejdsgiver – jeg sidder i KL’s bestyrelse – er det rigtig skidt, at vi slet ikke får penge nok til at løfte opgaven med at rekruttere flere SOSU’er. Her hjælper et lønløft på lidt over 1000 kroner om året ikke meget,” siger Per Clausen, byrådsmedlem i Aalborg, indvalgt i KL-bestyrelsen, tidligere formand for Magistrenes Fagforening, og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, i en artikel på Solidaritet tirsdag. ”Set ud fra et ligestillingssynspunkt kan man konstatere, at ligelønsproblemerne er uløste – og de generelle lønstigninger er alt for lave og fordeles ovenikøbet med mest til de højtlønnede. Når resultatet blev så dårligt, skyldes det primært den dårlige ramme som statens aftale havde lagt ned over forhandlingerne. Ansvaret kan derfor entydigt lægges på regeringen. Regeringen fik det, som de ville have det. Denne aftale viser, hvor højt – eller rettere lavt – de sætter de offentligt ansatte," lyder det fra Per Clausen.

Hård udmattelseskamp ved det kommunale overenskomstbord endte i fladt kompromis. Forventningerne om lønløft til sosu'er og lavtlønsgrupper blev kun halvvejs indfriet, mens andre centrale knaster blev sparket til hjørne i udvalg og arbejdgrupper. Det skrev Altinget mandag i en analyse af forliget på det kommunale område.

”Vi er blevet enige om endnu en god aftale. Vores medlemmer i kommunerne er sikret reallønsstigninger, og ligesom de statsansatte har de en garanti for, at lønnen følger lønudviklingen for privatansatte. Vi glæder os også over, at der er afsat midler til at forhandle på TL’s overenskomster med KL,” siger Jannik Frank Petersen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund. Det skrev Teknisk Landsforbund mandag.

På sin Twitterprofil skriver Jan Hoby, næstformand for LFS: OK21 er landet! Heller ikke denne gang blev det til lønstigninger i kroner, men til procentstigninger på 5,02. Der er så sandelig forskel på offentlige ansatte i kommunerne. De højtlønnede får. De lavtlønnede og traditionelle kvindefag må nøjes med peanuts. Se opslaget her.

Forhandlingsfællesskabet har hen over weekenden forhandlet en aftale på plads med kommunerne. Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, satser også på, at det også lykkes at aftale organisationspuljer på 0,5 procent med regionerne, når der forhandles i weekenden. ”Jeg glæder mig over, at lønnen stiger for alle, og jeg forventer, at vi også i regionerne får en organisationspulje, så vi kan få opfyldt nogle af de særlige krav, vores medlemmer har stillet”, siger hun. Det skrev dbio mandag.

Om forhandlingerne udtaler Søren Schytte, forbundssekretær og ansvarlig for offentlig overenskomst hos Blik- Og Rørarbejderforbundet: ”Akkurat som ved staten har vi nu også aftalt en 3- årigt overenskomst med KL. Det er med tilfredshed, at vi vurderer, at vi over perioden kan fastholde købekraften. Udover periodens fastlagte lønstigninger på 5,02 % vurderes ligeledes, at lønnen reguleres yderligere med 0,27 % grundet reguleringsordningen, der også fastholdes.” Det skrev Blik & Rør mandag.

I en pressemeddelelse fra Akademikerne fra i mandags, udtaler formand Lars Quistgaard om forliget på det kommunale område: ”Vi er tilfredse med, at vi er lykkes at komme i hus med et rimeligt resultat. Med et ansvarligt forlig har vi sikret de kommunalt ansattes lønudvikling, og balancen til det øvrige arbejdsmarked. Det har været vigtigt for os, at alle offentligt ansatte opnår tryghed i den situation, vi står i”, siger han. Nu udestår der en forhandling indenfor rammerne af forliget af særlige temaer mellem KL og Akademikerne. Kravene til forhandlingerne fra Akademikerne er bl.a. etablering af en kompetencefond, fleksibilitet og løn.

16. februar
I forhold til flere udmeldinger før aftalen - hvor sygeplejerskerne for eksempel oven på en ekstraordinær indsats i forbindelse med pandemien højlydt erklærede, at ' Tak er ikke nok' - er lønstigningerne dog ikke overvældende. Men forklaringen herpå er netop pandemien, forklarer lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen. ”Den dagsorden om at få hævet de lavestlønnede var dog reelt skrinlagt, inden forhandlingerne gik i gang, fordi man kunne se, at lønrammen denne gang ville være for stram til at få gjort noget alvorligt ved det. Ligeløn har fyldt mere i mediebilledet. Ingen af disse udfordringer er blevet løst med dette forlig, men man har internt aftalt, at både lavtløn og ligeløn er problematikker, man skal diskutere fremadrettet,” siger hun i en artikel i Information i dag.

BUPLs formand Elisa Rimpler mener ikke, at den overenskomst som mandag faldt på plads på det kommunale område er prangende. Onsdag forhandler BUPL og KL om pædagogernes specielle krav, og her håber formanden, at der er mere at komme efter. Det skriver A4 Overenskomst mandag.

For en uge siden blev der indgået overenskomstforlig i staten, herunder for friskolelærere og sosu-undervisere. Til morgen faldt forliget på plads for de kommunalt ansatte med højere lønstigninger. Dermed sakker friskoleområdet bagud. Det skriver Folkeskolen mandag. 

En sikring af reallønnen var det højest prioriterede overenskomstkrav, da Lærerforeningens kongres i september vedtog lærernes krav til OK21. Men eftersom lærernes realløn ser ud til at være godt og vel sikret med det generelle overenskomstforlig, behøver Gordon Ørskov Madsen ikke bruge hele den pose penge, der er på bordet ved de specielle lærerforhandlinger, på løn, når han mødes med KL's forhandlere til næste etape af OK21-forhandlingerne senere i dag. "En halv procent til de specielle forhandlinger er det højeste, vi har haft siden 2008", fremhæver Gordon Ørskov Madsen. "Vi regner med at bruge størsteparten på løn, som gavner alle, men der kan også blive noget til andre forbedringer". Det skriver Folkeskolen mandag.

140 millioner kroner skal lokke flere til at arbejde som social- og sundhedsmedarbejdere, og fordele for seniorer skal holde dem i arbejde. »Det er det, der skal sikre, at vi fremover kan levere ældrepleje på højt niveau«, sagde borgmester Michael Ziegler (K), der har været kommunernes chefforhandler, da parterne mandag morgen præsenterede en ny treårig aftale. Det skriver Politiken mandag.

”Jeg er meget glad for, at vi kom igennem med vores krav om en lavtløns- og ligelønspulje. Det er et tiltrængt skridt i retning af en mere retfærdig løndannelse, som FOA kæmper for. Derudover glæder jeg mig over de store organisationspuljer, og at forliget indeholder en rekrutteringspulje på ældreområdet, som rigtig mange af FOAs medlemmer vil få glæde af,” siger Mona Striib. Det skriver FOA mandag.

”Vi er glade for, at vi har fået forhandlet puljen hjem trods de vanskeligheder, der har været. Vi synes, det er rigtigt, at der er fokus på det område, hvor der er så massiv en mangel på hænder,” siger Torben Hollmann, formand for FOAs Social- og Sundhedssektor. Det skriver Fagbladet FOA mandag.

Reallønnen er sikret, og det ser også ud til, at der bliver plads til en forbedring af lønnen. Det glæder HK Kommunals formand, Lene Roed, der har haft en sikring af reallønnen som det allervigtigste krav til arbejdsgiverne. ”Med det forlig, vil har landet, kan vi nu se frem til, at medarbejderne i kommunerne har en sikkerhed for deres købekraft de næste tre år. Og det ser også ud til, at der bliver tale om en lille forbedring. Det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med. Vi har fået massive input fra medlemmerne om, at løn og pension skal følge med udviklingen. Og derfor har det været helt afgørende for mig, at vi på trods af coronakrisen kom igennem med kravet om en sikring af reallønnen,” siger Lene Roed. Det skriver HK Kommunal mandag.

Ny overenskomst for 500.000 kommunalt ansatte: Her er fire ting, du skal vide. Det er overskriften på en overbliksartikel på DR omkring forliget på det kommunale område.

Det lykkedes ikke for de kommunalt ansattes forhandlere at bryde den snævre økonomiske ramme, der var lagt med overenskomstaftalen på det statslige område. Men indenfor rammen fik de sikret højere lønstigninger og penge til de enkelte organisationers egne forhandlinger. Det skriver dagbladet Arbejderen mandag.

15. februar
Trods en meget smal lønramme er det lykkedes i forhandlingerne med kommunerne at lande en aftale, der mere end sikrer reallønnen og giver plads til lønudvikling for Sundhedskartellets medlemmer på det kommunale område. Det skriver Dansk Sygeplejeråd om OK forliget i dag. ”Vi har fået høje generelle lønstigninger og organisationspuljer, som vi skal bruge til at forhandle lønforbedringer til Sundhedskartellets medlemmer. Det er vigtigt, for her har vores medlemmer stillet mange krav, og midlerne til organisationspuljer giver mulighed for, at vi forhåbentligt kan imødekomme medlemmernes krav,” siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen

Aftalen om en ny overenskomst på det kommunale område sikrer reallønsfremgang og en ligelønspulje, der kommer pædagogerne til gode. Ikke prangende, men det bedst opnåelige, siger BUPL's formand, der er skuffet over arbejdsgiverne. ”Vi er ærgerlige over, at vi ikke har haft en mere visionær modpart, når det handler om at sikre gode og attraktive arbejdspladser. Det har gjort det svært,” siger Elisa Rimpler i en udtalelse fra BUPL i dag.

Dagens forlig holder sig inden for den samme ramme som ved det statslige forlig fra sidste uge, nemlig 6,75 procent. En pulje på 140 millioner kroner er afsat til rekruttering på sosu-området og et tilsvarende beløb til løft af lavtlønnede grupper generelt. Det skriver Folkeskolen i dag

Forhandlingsfællesskabet har i dag indgået et 3-årigt forlig, der forbedrer reallønnen for de kommunalt ansatte. Det skriver Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse her til morgen. Formanden for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område, Mona Striib, udtaler: ”Vi har landet et 3-årigt forlig, hvor vi er lykkes med ikke bare at sikre, men også forbedre reallønnen for kommunalt ansatte. Det er sket på trods af nogle meget svære betingelser med corona og usikkerhed omkring økonomien.” Med aftalen følger generelle lønstigninger på 5,29 procent i perioden inklusiv reguleringsordningen for de kommunalt ansatte. Mona Striib peger på, at forliget udover løn også rummer en række andre forbedringer bl.a. ”nye uddannelser i psykisk arbejdsmiljø for ledere, tillidsrepræsentanter og vores arbejdsmiljørepræsentanter” samt et ”fokus på fuldtid, timelønsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser på det kommunale arbejdsmarked, og endelig sætter vi fokus på værdien af at inddrage medarbejderne i den grønne omstilling på arbejdspladserne.”

Efter mere end tre døgns intense slutforhandlinger er der indgået en aftale om et treårigt overenskomstforlig på det kommunale område. Der er tale om et økonomisk ansvarligt forlig, som samtidig har fokus på nogle af de udfordringer, kommunerne står med. ”Vi har hele tiden vidst, at vi ikke kunne honorere alle de ønsker, som medarbejderne kom med bl.a. ift. økonomien, men jeg synes, at vi sammen har udvist ansvarlighed” Sådan lyder det fra Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg. Parterne er blevet enige om en rekrutteringspulje på 140 mio. kr. målrettet social- og sundhedsmedarbejderne samt en lige- og lavtlønspulje på 140 mio. kr. Endvidere er parterne blevet enige om at søsætte et partnerskab på seniorområdet, som skal skabe en ny praksis for, at flere skal have et godt – og længere – seniorarbejdsliv og endelig fremhæver KL-forhandlerne også, at parterne er blevet enige om 2 initiativer for at styrke indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser. Det fremgår af en pressemeddelelse fra KL her til morgen.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en særdeles vanskelig omgang. De økonomiske udsigter er usikre, balancerne mellem de mange faglige organisationer og forskellige faggrupper udfordrer os. Det samme gør arbejdsgivernes udmelding om en robust ramme (læs: smal ramme), så vi er på overarbejde med at finde løsninger udtaler Mona Striib. Det skriver Fagbladet FOA i dag.

De offentlige overenskomstforhandlinger snerper til. Snart mangler kun de sprængfarlige forhandlinger i regionerne, hvor sygeplejerskerne med coronaindsatsen som bagtæppe kræver, at NU skal der lyde mere end "tak". Den økonomiske ramme er lagt med forliget på det statslige område, og den er stram. ”Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke udsigt til en stor økonomisk tak til sygeplejerskerne og heller ikke til, at de får løst det lønefterslæb, som de mener, at de har haft lige siden tjenestemandsreformen i 1969” siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Det skriver Jyllands Posten i en artikel søndag

Fredag indledes forhandlinger om løn- og arbejdsforhold for en halv million kommunalt ansatte. Og med statens forlig fra sidste uge in mente står arbejdsgiverne med visse fordele, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl. Det skriver Fagbladet 3F fredag.

Allerede nu står det klart, at der bliver ikke store summer at gøre godt med. Det har slutspillets første runde vist med en aftale i sidste uge indgået om overenskomsterne for dem, der er ansat i staten. Det pointerer økonomikorrespondent Casper Schrøder i en artikel fra DR fredag.

12. februar
Det bliver ikke let. Og måske bliver det kontant, når KL og Forhandlingsfællesskabet i weekenden indleder slutspurten mod ny overenskomst. Aftalen for de statsansatte har givet panderynker hos Mona Striib og Grete Christensen, der i efteråret forudså risikoen for den situation, de nu står i: Det bliver svært at høste på corona-sympati. Det skriver A4 Overenskomst i dag.

60 I DAG: Mona Striib har en faglig karriere, som strækker sig over adskillige årtier, bag sig, men det var først for knap tre år siden, at hun for alvor trådte frem på den store scene. I dette forår står hun over for sin største udfordring - lønforhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere. Det skriver Politiken i en portrætartikel i dag. En række af landets aviser tegner i dag portrætter af formanden for forhandlingsfællesskabet Mona Striib, de kan bl.a. læses her, her og her.

Når én borger hører stemmer, og en anden er selvmordstruet, er fast personale, der kender borgeren, afgørende. Alligevel er cirka 6.500 pædagog- og omsorgsmedhjælpere timeansatte. Derfor kæmper FOA for færre timeansatte under OK21. Formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen kalder også timeansættelserne for 'det vigtigste forhandlingsemne' på døgnområdet under overenskomstforhandlingerne, der kører lige nu. skriver Fagbladet FOA torsdag

”Vi er nået til slutspurten i OK21 forhandlingerne og indleder i den her weekend de afsluttende forhandlinger med KL. Nu bliver det alvor. På alle de områder hvor vi har forhandlet i månedsvis, skal vi nu til at lande aftaler og tekster. Det bliver benhårdt og vi har lang vej endnu på mange områder.” Sådan siger Mona Striib i en video på Facebook torsdag.  ”Der er mange krav på bordet, og nogle vigtige elementer vi vil i mål med: dels en fornuftig ramme, dels at vi får lavtløn og ligeløn med ombord. Og så vil vi se et aftryk hvor vi kan øge værn om frihed og forbedringer om arbejdsmiljø.” Hun vurderer at ”hvis alt går godt er vi måske færdige søndag aften.”

Den afsluttende armlægning om OK21 mellem Forhandlingsfællesskabet med FOA i spidsen og Kommunernes Landsforening (KL) finder sted i weekenden. Forventningen er et resultat i løbet af weekenden. Måske - for det kræver selvfølgelig enighed. Statsforlig skal oversættes. Det skriver Fagbladet FOA torsdag. ”Jeg vil bide mig fast i haserne på arbejdsgiverne for at sikre, at vi får den optimale oversættelse både i forhold til løn og andre krav,” siger Mona Striib, der også står i spidsen for Forhandlingsfællesskabet og er formand for FOA.

Kommuner og regioner kommer til at mangle flere tusinde sygeplejersker og sosu-ansatte. Det er en udfordring, som overenskomsterne skal være med til at løse, mener både arbejdsgivere og faglige forhandlere, der er i gang med de afsluttende overenskomstforhandlinger. Det skriver Arbejderen torsdag

I lørdags landede OK21-forliget for de knap 200.000 statsansatte. Med en økonomisk ramme, der kun lige nøjagtig sikrer reallønnen, ser vi frem mod svære forhandlinger på det kommunale og regionale område. Det skriver Elisa Rimpler torsdag, i et debatindlæg i A4 Arbejdsliv. For i iveren efter en ''ansvarlig'' aftale, glemmer de [forhandlingskollegaer i staten], at det modsatte; ''uansvarlig'', er en aftale, der ikke kan stemmes hjem af medlemmerne. Dermed foregår overenskomstforhandlingerne i et farligt krydspres mellem modstridende forventninger. Som pædagoger forventer vi med rette, at vores indsats før, under og efter corona belønnes. Arbejdsgiverne forventer mådehold.

Fagbevægelsen siger, at den er imod ulighed. Men i den nye overenskomstaftale har de mere vellønnede fagforeninger igen holdt fast i, at lønstigningerne skal fordeles i procent. Det betyder, at dem med de højeste indkomster, får den største lønstigning. Sådan lyder det fra Pelle Dragsted i en kommentar i Information torsdag.

11. februar
Der er lagt op til svære forhandlinger, når KL og fagforbund fredag indleder slutspurten mod ny overenskomst for over 400.000 ansatte. Fordeling af lønkronerne blandt forskellige faggrupper udgør central knast. Det skriver Altinget.

HK Kommunals formand og de andre topforhandlere fra Forhandlingsfællesskabet mødes fredag eftermiddag med arbejdsgiverne i KL til de afgørende forhandlinger om overenskomsten for ansatte i kommunerne. I næste uge er det regionernes tur. For HK Kommunals formand Lene Roed er det helt afgørende krav, at medlemmernes realløn sikres - og at der også gerne kommer en forbedring. ”De meldinger, vi fik ind fra medlemmerne forud for OK21 viser, at løn og pension står allerøverst på listen over, hvad der er vigtigst i den situation, vi står i. Løn og pension skal simpelthen følge med udviklingen, og købekraften skal sikres. Det var en klar melding fra medlemmerne, og derfor er det selvfølgelig også en klar melding fra mig til arbejdsgiverne, når vi mødes,” siger Lene Roed. Det skriver HK Kommunal.

I morgen fredag kl. 14 mødes topforhandlerne for de kommunale arbejdsgivere og for de ansatte for at tage fat på de afsluttende forhandlinger om blandt andet lærernes overenskomst. Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen er med. DLF's primære krav ved dette års overenskomstforhandlinger er, at lærernes købekraft opretholdes. Den økonomiske ramme på statens område blev sat til 5,25 procent over tre år plus en såkaldt reststigning, som kun findes i staten, da forhandlerne i weekenden skrev under på en aftale. Traditionelt bliver rammen for de kommunale forhandlinger på samme niveau som i staten. Men den ramme er meget smal, hvis der skal være plads til at opfylde både arbejdsgivernes og de ansattes ønsker, fortæller formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen. Det skriver Folkeskolen i dag.

Sygeplejersker kræver markant lønløft i nye overenskomster på grund af coronapandemien, men de har fået betaling, siger Danske Regioner. »På baggrund af den sundhedskrise, vi har været igennem og stadig kæmper med, har medlemmerne en klar og tydelig forventning om, at det også afspejler sig i de nye overenskomster«, siger Grete Christensen, der først og fremmest går efter et mærkbart lønløft. Om det lykkes, vil de kommende uger vise. »Den statslige aftale har ikke ligefrem gjort det lettere for Grete Christensen at give medlemmerne et mærkbart løft«, siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker på FAOS, Forskningscenter for arbejdsmarkeds-og organisationsstudier ved Københavns Universitet. Det skriver Politiken onsdag.

Overenskomstaftalen for 80.000 akademikere i staten byder på flere forbedringer for de ansatte på universiteterne, herunder et større lektortillæg og bedre barselsregler for grupper af tidsbegrænsede ansatte. Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne udtaler, at aftalen sikrer en ansvarlig, rimelig og balanceret lønudvikling for de ansatte i staten på et tidspunkt, hvor alle oplever stor usikkerhed om den økonomiske fremtid. Det skriver Akademikerbladet onsdag.

Kommunikation og Sprog skriver onsdag, at KS' formand, Per Lindegaard Hjorth, alt i alt er godt tilfreds med indholdet af overenskomstaftalen for statsansatte. Formanden hæfter sig dog også ved det, som ikke er med: ''Vi havde gerne set en overenskomstfornyelse, som indeholdt mere fleksibilitet og en opprioritering og nyorientering af arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Førstnævnte ikke mindst i form af en fritvalgskonto og sidstnævnte i form af, at der skal være større fokus på arbejdsmiljøarbejdet helt ude på arbejdspladserne. Områder, hvor det offentligt faktisk kan tage ved lære af det private. Selvom det ikke skal stå i vejen for et samlet tilfredsstillende resultat, så synes jeg, at det både er ærgerligt for de statsansatte og de statslige arbejdspladser, at det ikke lykkedes at komme igennem med dette.''

'Corona-overenskomst' i staten sikrer ifølge forhandlerne reallønnen. Og så får djøfernes rådighedstillæg et nøk opad på pensionskontoen. Djøf-formand Sara Vergo ser dog én klar mangel i aftalen. Det skriver Djøfbladet onsdag. Medlemmerne ønskede sig en fritvalgskonto som den, man har fået ind i nogle af de store overenskomster på det private arbejdsmarked. "Det er en variant af dén model, vi havde med som hovedkrav. Vi mente, at en fritvalgskonto ville være en fin måde at give mere råderum til den enkelte." Men her mødte Djøf altså en blank afvisning - og på alt andet, der handlede om fleksibilitet, forklarer hun. "Det er jeg virkelig ærgerlig over. For arbejdspresset er urimeligt højt, og det er ikke fair, at medarbejderne oplever, at fleksibiliteten kun går én vej, nemlig til gavn for arbejdsgiverne. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at jeg ikke slipper dette tema."

10. februar
Danmark har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og forskning peger på netop dette som en væsentlig årsag til den store lønforskel mellem mænd og kvinder. I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område har både sygeplejersker, pædagoger og jordemødre højlydt udtrykt ønske om bedre lønninger, især efter et hårdt corona-år, og flere har talt om, at det tal, de kan læse på deres lønseddel, er udtryk for et ældgammelt lønhierarki. Det skriver Zetland.

Det er meget simpelt. Offentlig ansatte bør få 3000 kroner mere i lønposen hver måned. Det er de værd. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne under OK21, der kræver højere betaling til offentligt ansatte. Det skriver A4 Overenskomst tirsdag.

Mange offentligt ansatte arbejder i dag færre timer, end de har lyst til. Hvis de fik lov til at arbejde tre timer mere, ville beskæftigelsen stige med 18.000 personer, viser beregninger. ”Det er på overenskomstbordet – vi presser på over for arbejdsgiverne for at få noget på plads på det her område,” siger Lydia Callesen, formand for den offentlige gruppe i Fagbladet 3F tirsdag.

Især de akademiske forbund ærgrer sig over, at krav om fritvalgskonto blev skudt ned ved overenskomstbordet. Morten Bødskov forklarer modviljen med, at det griber ind i arbejdsgiverens mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Det skriver Altinget tirsdag. "Vi havde gerne have set, at der var elementer i aftalen, der handlede om, at den enkelte medarbejder kunne få kontrol over sit arbejdsliv. Men det har skatteministeren desværre ikke været interesseret i," siger Lars Qvistgaard, der er formand for centralorganisation Akademikerne.

”Jeg havde gerne set en større ramme. Reallønnen er sikret men ikke udviklet, og de statsansatte får nu en seniorordning fra man fylder 62 år. Men ellers er der ikke meget i aftalen til at fastholde medarbejdere med, selvom der er blevet kæmpet fra vores forhandleres side.” Det udtaler formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i et indlæg på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside søndag. ”Forventningerne er højere blandt sygeplejerskerne, der i et år nu har været med til at bære vores samfund igennem en historisk sundhedskrise. Det lægger et meget stort pres på de forhandlinger, vi fortsætter med kommuner og regioner de kommende uger, hvor vi kæmper videre for et resultat, der kan fastholde og tiltrække medarbejdere”, siger Grete Christensen.

9. februar
Sundhedskartellet mødtes i dag med regionerne. Forhandlingerne fortsætter, og planen er en aftale i slutningen af februar. ”Det meste er fortsat i spil, og mange emner først lukkes ved de afsluttende forhandlinger i februar”, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere. Det skriver dbio i dag, tirsdag.

Overenskomsten i staten kridter banen op for de kommunale og regionale forhandlinger, men rammen rækker næppe til at indfri forventningerne hos frontpersonalet under coroankrisen. Det skriver danske kommuner mandag.

Overenskomstresultatet får ikke træerne til at vokse ind i himlen. Men det sender tillidsrepræsentanterne 'tilbage på banen' og kan være begyndelsen til noget godt, mener et stort flertal i GL's hovedbestyrelse. Det skriver Gymnasieskolen mandag.

Gymnasielærernes OK 21: Ikke godt nok. Det er overskriften på et indlæg på Gymnasieskolen mandag, hvori tre medlemmer af GL’s hovedbestyrelse anbefaler et nej til OK21.

Med en smal aftale på det statslige område er linjen lagt for de kommende forhandlinger for de kommunalt og regionalt ansatte. Ifølge Socialpædagogernes formand er forliget et forventeligt resultat med reallønssikring som den vigtigste sejr. ”Seniorbonussen er et godt resultat. Det er en anerkendelse af, at der er brug for at skabe attraktive arbejdspladser i det offentlige og gøre en særlig indsats for at fastholde medarbejderne på området,” siger Benny Andersen. Til gengæld ærgrer det formanden, at der ikke er afsat midler til organisationsforhandlinger i forliget. Det skriver Socialpædagogen mandag.

Generelle lønstigninger på 4,42 procent de næste tre år er på ingen måde prangende og lever slet ikke op til de forventninger, som ansatte i kommuner og regioner har. Sådan lød de umiddelbare reaktioner fra både Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet, og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ovenpå lørdagens forlig på statens område. Heller ikke de københavnske fagforeninger, der står bag kampagnen 'Løn som fortjent', jubler over statsforliget. "Statens ramme er en sørgelig pejling på, hvad offentligt ansatte kan forvente på det kommunale og regionale område. Det er bestemt ikke, hvad offentligt ansatte og coronakrisens frontpersonale drømmer om, så der skal være andet og mere at komme efter," skriver de på facebook. Det skriver Arbejderen mandag.

Afskaf minipensionen! Sådan har det lydt fra HK Stats medlemmer utallige gange op til overenskomstforhandlinger på statens område. I forliget, der blev indgået lørdag, tog parterne et stort skridt i retning af at opfylde ønsket. Det skriver HK Stat mandag.

Populær lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø fortsætter, og det lokale samarbejde om arbejdsmiljø styrkes. Det er nogle af resultaterne i den overenskomstaftale for staten, der blev indgået i weekenden. Til gengæld blev en række af lønmodtagernes arbejdsmiljøkrav hældt ned ad brættet i forhandlingslokalet. Det skriver A4 Arbejdsmiljø mandag.

8. febuar
Selvom Anders Kühnau stadig er i 30’erne, er OK21 hans tredje som chefforhandler for regionerne. For tre år siden var aftalen mellem Kühnau og FOAs Dennis Kristensen helt afgørende for, at en storkonflikt blev afværget i sidste øjeblik. Denne gang håber Kühnau at nå i mål uden det helt store drama. Det skriver A4 Overenskomst i en portrætartikel i dag.

I løbet af de sidste fem år er der kommet flere timelønnede, som nu udgør over hver femte medarbejder inden for FOAs område i kommuner og regioner. Dybt kritisabelt, mener FOA-formand. ''Fælles for de timelønnede er, at de kan fyres fra dag til dag, de får ingen løn under sygdom og mange optjener ikke pension. Det er langt fra et ønskværdigt arbejdsmarked,'' siger forbundsformand i FOA Mona Striib. FOA har bragt problematikken omkring timelønnede på forhandlingsbordet under de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver FOA i dag

Ansatte i staten får sikret reallønnen med den nye overenskomst, der blev landet lørdag. Til gengæld får de ikke den ønskede fritvalgsordning, hvor man kan vælge mellem at få mere i løn, mere i pension eller flere fridage. Regeringen var bekymret for, at det ville mindske arbejdsudbuddet, siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Det skriver Information i dag.

Den økonomiske ramme i overenskomstforhandlinger er blevet smallere på grund af coronakrisen, vurderer Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS. ”Det er en aftale med en relativt smal økonomisk ramme. Den lægger vægt på at være økonomisk ansvarlig i forhold til den her coronakrise, vi er i, hvor lønudviklingen på det private område er stærkt påvirket. Og derfor er man også noget tilbageholdende på det offentlige område.” Det skriver Information søndag.

Når Mona Striib fylder 60 år den 12. februar fejres den med venner og fjender ved det store forhandlingsbord. Mona Striib fra Kolding har altid kæmpet de svages sag og gået sine helt egne veje. Det har bragt hende fra skurvognen til toppen af FOA. Sådan beskrives Mona Striib i en portrætartikel fra JydskeVestkysten søndag.

En sikring af reallønnen, løn når man uddanner sig til faglært og en ret til seniorbonus er blandt de resultater, som de ansatte i staten har hevet hjem i et treårigt forlig, som blev underskrevet lørdag aften. Ganske som forventet kom coronapandemien til at lægge en skygge på lønstigningerne, men det lykkedes at sikre reallønnen, understreger Hanne Gram, der er forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe og sidder i CFU's forhandlingsudvalg Hun kalder overordnet overenskomstresultatet ''godt''. Ikke mindst fordi der er op til flere aftryk, der kommer til at betyde meget for 3F'erne. Det skriver Fagblade 3F lørdag.

Efter lange forhandlinger er der nu landet en aftale, der sikrer en ansvarlig og rimelig lønudvikling for 80.000 akademikere i staten over de næste tre år. Vi har forbedret reallønnen. De ansatte kan se frem til generelle lønforbedringer på 5,25 procent over tre år. ”Jeg er glad for aftalen, der sikrer en ansvarlig, rimelig og balanceret lønudvikling for de ansatte i staten på et tidspunkt, hvor alle oplever stor usikkerhed om den økonomiske fremtid”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. Sådan skriver Akademikerne lørdag.

Resultatet af overenskomstaftalen får ikke FOAs formand Mona Striib til at hæve armene over hovedet og formanden havde gerne set en højere lønramme på det statslige forlig. ”Jeg er ikke jublende lykkelig med armene over hovedet. Jeg har det, som om vi slået tilbage i Ludo til 2015, tilbage til finanskrisen. Vi havde et ønske og en forventning om, at vi kunne lægge ud med en noget højere ramme, så det bliver en vanskelig øvelse på både det kommunale og regionale område," siger Mona Striib med henvisning til det kommunale og regionale område, hvor forhandlingerne forventes at nå i mål i løbet af de kommende uger. Det skriver Fagbladet FOA lørdag.

Når man betragter overenskomstresultatet, fornægter den økonomiske virkelighed sig ikke, men parterne er blevet enige om en ansvarlig økonomisk ramme, og der er blevet plads til - efter omstændighederne - fornuftige lønforbedringer skriver Djøf i en pressemeddelelse lørdag. ”Jeg synes, at det er helt rimeligt, at de offentligt ansatte med disse overenskomstforhandlinger kan forvente, at deres løn er lidt mere værd om tre år, end den er i dag” siger formand for Djøf Offentlig Sara Vergo.

Forhandlingerne har denne gang været langt mindre anspændte, end de var for tre år siden, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn. I år har der mellem hovedforhandlerne, Morten Bødskov for staten og Rita Bundgaard for CFU, været enighed om, at man ville have en mere fredelig tilgang, forklarer Ole Krohn. Det skriver TV2 lørdag, om forliget for de statsligt ansatte

Efter godt og vel to døgns intense forhandlinger er det her til aften lykkedes CFU og Skatteministeren at indgå en aftale om en treårig overenskomst, oplyser CFU i en pressemeddelelse lørdag. Med aftalen sikres de ansattes realløn, og reguleringsordningen videreføres, så lønudviklingen i staten følger med den private lønudvikling. ”det er navnlig vigtigt i et 3-årigt forlig. For det betyder, at når væksten i dansk økonomi igen kommer tilbage på sporet, så vil vores lønudvikling følge med op. Det er derfor en ansvarlig aftale – også for de statsansatte” forklarer Rita Bundgaard. Desværre kunne der ikke opnås enighed om vores vigtige krav om etablering af en fritvalgsordning for alle ansatte. Men forliget indeholder alligevel nyskabelser. Fx introducerer vi nu en seniorbonus-ordning, med valgfrihed mellem løn, frihed og pension og med en værdi på op til 2 dage fri om året, for alle medarbejdere på 62 år og derover. Derudover er der aftalt en videreførelse af statens kom-petencefonde, og også den grønne omstilling adresseres som et nyt tema.

Skatteminister Morten Bødskov har sammen med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne landet overenskomstforlig for statens 195.000 medarbejdere. Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse lørdag. Forliget indeholder en økonomisk ramme på 6,75 pct., der giver en lønstigning på 4,42 pct. til medarbejderne i staten over de næste tre år. ”På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model” siger skatteminister Morten Bødskov.

5. februar
Overenskomstforhandlingerne i staten begyndte for alvor i går. "Vi er der, hvor vi på det statslige område er i gang med de afsluttende forhandlinger, og det kommer til at tage lang tid. Der er lang vej igen. Det er svære forhandlinger, men vi forhandler også i svære rammer, fordi økonomien er usikker", fortæller Gordon Ørskov Madsen. Det skriver Folkeskolen.

Rita Bundgaard og forhandlingsudvalget i CFU gik torsdag ind i de afsluttende forhandlinger med Morten Bødskov og skatteministeriets lønforhandlere. ”Der er rigeligt at gå i gang med,” siger hun. ”Vi er både optimistiske i forhold til at sikre en lønudvikling for statens ansatte, og vi er realistiske i forhold til den situation, vi står i.” Hun ønskede ikke at gætte på, hvornår parterne kunne nå hinanden med mere end en albue hen over forhandlingsbordet. "Det tager den tid, det skal tage, for det er vigtige ting, vi har på dagsordenen," lød det. Det skriver HK Stat torsdag.

Københavnske fagforeninger gennemførte i dag en overenskomstaktion foran Skatteministeriet, hvor forhandlingerne på det statslige område er inde i den afsluttende fase. Under parolen "Vi løber hurtigere – lønnen skal følge med", gennemfører offentligt ansatte et stafetløb foran Skatteministeriet. Det skriver Arbejderen torsdag.

4. februar
Det bliver en corona-overenskomst, lyder det fra alle parter. Men hvad betyder det? I dag mødes forhandlerne for de statsansatte til et afsluttende møde. Mødet er vigtigt, fordi det sætter den økonomiske ramme for de to andre områder; de regionale og de kommunalt ansatte. Det skriver DR i en oversigtsartikel om de igangværende forhandlinger.

Arbejdsgivere tvivler på hurtig økonomisk genopretning, mens ansatte er mere optimistiske, når der torsdag indledes afsluttende forhandlinger om ekstra lønkroner til de offentligt ansatte. Løn er selvsagt altid et kardinalpunkt ved overenskomstforhandlinger. Men denne gang kompliceres situationen ganske betydeligt af den meget store usikkerhed om, hvor hårdt et slag coronakrisen påfører samfundsøkonomien. Det skriver Altinget i dag. ”Det skaber usikkerhed om lønudviklingen i det private, som har stor betydning for den økonomiske ramme i de offentlige overenskomstforhandlinger,” siger Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Nu er det alvor. I dag begynder de afgørende forhandlinger om nye overenskomster for alle statens ansatte. For HK Stat er det vigtigste at sikre reallønnen, og at medlemmerne ikke sakker bagud i forhold til de privatansatte, siger næstformand Peter Raben. "De statsansatte skal jo ikke blive sådan en B-arbejdskraft." Det skriver HK Stat HK Stat i dag. ”Det tyder på, at den økonomiske situation ikke er helt så kritisk, som man frygtede for et halvt år siden. Så vil det jo ikke være rimeligt, hvis de statsansatte skal holde sig voldsomt tilbage. Vi kan se, at der er penge. Man bruger milliarder på hjælpepakker – hvad der langt henad vejen er godt og fornuftigt. Men de statsansatte skal ikke betale en urimelig stor del af regningen med en ringe overenskomstfornyelse,” siger Peter Raben.

3. februar
Nu går forhandlingerne om de offentligt ansattes nye overenskomster ind i den sidste fase, hvor topforhandlerne sætter sig til bordet for at nå en aftale. Fra torsdag gælder det de statsansatte. ”Det har stor betydning for alle offentlige lønmodtagere, hvad der bliver aftalt på statens område,” siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitet. Det skriver A4 Overenskomst.

Det helt store tema i overenskomstforhandlingerne er meget naturligt, hvor store lønstigninger parterne kan blive enige om. Men derudover er der også en række andre temaer – det er blandt andet rekruttering, fritvalgsordning og seniorordninger. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

2. februar
Efter stort gennembrud på det private arbejdmarked udgør fritvalgsordninger nu et centralt tema på statens overenskomstbord. Lønmodtagerne vil bruge den sjette ferieuge som startkapital, men arbejdsgiverne stejler af frygt for tabt arbejdsudbud. Det skriver Altinget.

Midt i forhandlingerne om nye offentlige overenskomster stiller Liberal Alliance forslag om en helt ny måde at aflønne i første omgang hjemmehjælpere og på længere sigt alle »varme hænder« i det offentlige. Partiet vil indføre et nyt digitalt »ratingsystem«, hvor den ældre efter hvert besøg skal give hjemmehjælperen stjerner. Det skriver Berlingske.

Forbundsformanden for FOA, Mona Striib, kalder det absurd og tonedøvt, når Liberal Alliance foreslår, at 10 procent af de offentligt ansattes løn, skal bero på, hvor mange stjerner borgerne giver dem. ”Det er det mest groteske forslag, jeg længe har hørt. Det er upassende og respektløst over for offentligt ansatte, og det kommer aldrig til at ske,” siger Mona Striib. Det skriver FOA søndag.

Frem mod 2030 vil godt 100.000 kommunalt ansatte, eller omkring hver femte, gå på efterløn eller pension, viser nye tal fra Kommunernes Landsforening, der selv betegner situationen som en brændende platform. Derfor er seniorerne nu sat øverst på dagsordenen i forhandlingerne om nye overenskomster for landets omkring 500.000 kommunalt ansatte. Det skriver Politiken fredag. »Hvis ikke vi gør noget på alle fronter, ender vi i en situation, hvor vi ikke kan levere den kommunale service – og det gælder især på sundheds- og ældreområdet, hvor rigtig mange medarbejdere er ved at nå pensionsalderen. Så det er ret alvorligt«, siger Michael Ziegler, konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.

1. februar
Overenskomstforhandlingerne for 740.000 offentlig ansatte rykker torsdag ét skridt nærmere målet, når de afsluttende forhandlinger på statens område indledes. Forhandlingerne foregår mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvor skatteminister Morten Bødskov (S) sidder for bordenden. Parterne skal forsøge at nå en aftale for 180.000 statsansatte, men den økonomiske ramme i aftalen vil efterfølgende lægge sporet for aftaler på kommunernes og regionernes område, hvor forhandlingsslutspurten indledes senere i februar. Sådan skriver Altinget i et overblik over ugen.

Lars Qvistgaard debuterede som chefforhandler for Akademikerne ved de hektiske overenskomstforhandlinger i 2018. OK21 bliver meget anderledes, mener han. Stemningen og tilliden mellem parterne er bedre nu end for tre år siden. ”Formålet med en overenskomstforhandling er jo ikke at skabe en konflikt. Vi skal skabe resultater, som er med til at udvikle de offentlige arbejdspladser” siger Lars Qvistgaard. Dog vil ”uenighed om løn netop være det, der kan føre til konflikt. Derfor håber jeg, at arbejdsgiverne husker på, hvordan mange ansatte i det offentlige har arbejdet hårdt under coronakrisen.” Det skriver A4 Overenskomst i en portrætartikel i dag.

Fredag drøftede Sundhedskartellet med regionerne kravene om arbejdstid, lokalløn og ledere. Det lykkes, at få regionerne lidt længere frem på banen, fortæller Martina Jürs, men hun har også et ønske om, at regionerne rykker sig. ”Forhandlingerne er stadig meget åbne, men jeg håber, at vi sammen med regionerne kan finde en fælles landingsbane, hvor både løn og vilkår signalerer, at alle faggrupper er værdsatte”. Det skriver Danske Bioanalytikere lørdag.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 200.000 ansatte i staten går nu ind i en afgørende fase. Forhandlingerne er intensiveret, og hvis tidsplanen holder, kan der komme et forlig på plads efter torsdag i næste uge. ”Når aftalen er i hus, ved vi, om der bliver afsat særlige midler, så dbio kan forhandle om forbedringer i dbio’s overenskomster for statsansatte,” siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere og fortsætter: ”Statens forlig sætter rammen for økonomien og dermed, hvor meget lønnen kan stige de næste år, og det får også betydning for de forhandlinger, vi har med regionerne.” Det skriver Danske Bioanalytikere lørdag.

I september sidste år blev Gordon Ørskov Madsen valgt til ny formand for Danmarks Lærerforening. Men han er alt andet end ny, når det kommer til overenskomstforhandlinger. I 10 år har Ørskov siddet med til de afgørende forhandlinger som formand for DLF’s overenskomstudvalg. Han har allerede spillet en afgørende rolle ved OK21 og der er ingen tvivl om, at Ørskov er stolt af arbejdstidsaftalen, der landede på det kommunale område sidste år. Dermed blev en stor knast fjernet forud for OK21. Det skriver A4 Overenskomst i en portrætartikel fredag.

Arbejdsgiverkrav om løntilbageholdenhed ved de aktuelle overenskomstforhandlinger vil blive udfordret, lyder det fra HK Kommunal. Fagforeningen fastholder samtidig, at administrative medarbejdere skal anerkendes for deres væsentlige bidrag til velfærden. ”Der er og skal være plads til, at ansatte i kommuner og regioner som minimum beholder deres købekraft og også gerne får en lønudvikling ud over det”, siger Lene Roed i HK Kommunalbladet fredag.

En spritny undersøgelse foretaget blandt HK Kommunals medlemmer viser, at 73 procent fortsat ønsker mulighed for at arbejde hjemme, når coronaen er drevet over. Og heraf drømmer 60 procent om en eller flere hjemmearbejdsdage om ugen. HK Kommunals formand, Lene Roed, er meget opmærksom på medlemmernes ønske om at få mulighed for mere fleksibilitet. ”Vi er i løbet af det seneste år blevet meget klogere på hjemmearbejde end hidtil, og vi har erfaret, at rigtig mange medlemmer har været glade for den fleksibilitet, hjemmearbejdet har bragt med sig. Derfor har vi også ved de aktuelle overenskomstforhandlinger stillet krav om, at vi skal drøfte en styrkelse og modernisering af rammeaftalen for tele-/ hjemmearbejde og udvikling af det digitale arbejdsliv”, forklarer Lene Roed i HK Kommunalbladet fredag

Timelønnede vikarer og medarbejdere på 0-timerskontrakter fylder mere og mere i kommuner og regioner. I 2019 var der 39.373 personer alene fra de grupper, FOA repræsenterer og det er et kæmpe problem, som FOA har sat på dagsordenen under overenskomstforhandlingerne. ”Nogle steder udvikler det sig til, at man nærmest tilbyder ansættelser på daglejervilkår, lige som i gamle dage, hvor man stod nede på havnekanten, og ikke vidste, om der var arbejde den dag. Det er ikke anstændigt, når man ikke ved, om man har arbejde i morgen,” siger forbundsformand i FOA, Mona Striib. Det fremgår af en artikel fra Fagbladet FOA, torsdag.

29. januar
Trods modstand er der god fremdrift i forhandlingerne om de nye overenskomster for offentligt ansatte, lyder meldingen fra FOAs formand, Mona Striib, midtvejs i forhandlingerne. ” Vi har stillet rigtig mange krav på jeres vegne. Også krav, hvor vi støder på kanten hos kommunerne og regionerne. Men vi holder ved og vi holder ud,” siger formanden i sin seneste videodagbog. Det skriver FOA i dag.

Forhandlerne på begge sider af bordet forventer en økonomisk ramme på det statslige område i næste uge. ”Vi er i fuld gang. Der forhandles nærmest dag og nat lige nu. Vi regner med, at tidsplanen holder, så der lander et resultat på statens område i næste uge” siger Ghita Parry, Kost og Ernæringsforbundets formand på Kost og Ernæringsforbundets hjemmeside.

De politiske forhandlinger om overenskomsterne på det offentlige område er gået ind i den afgørende måned. DSR's formand Grete Christensen er forhandlingsleder på det regionale område. "Vi har haft nogle gode forhandlinger, hvor vi klart har markeret vores krav om mærkbare lønstigninger til alle og om, at der skal være nogle ordentlige arbejdsforhold for sygeplejerskerne og alle andre faggrupper. Begge dele er vigtigt for, at vi kan fastholde og tiltrække medarbejdere. Det har jeg understreget overfor arbejdsgiverne", siger Grete Christensen. Det skriver Dansk Sygeplejeråd torsdag.

Årets overenskomstforhandlinger ender sikkert langt fredeligere end i 2018. Men som gymnasielærer er årets forhandlinger alligevel spændende, ikke mindst på grund af coronasituationen og folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale. Det skriver Gymnasieskolen torsdag.

Pædagogiske assistenter skal have mindre i løn, så lønnen i højere grad afspejler deres opgaver. Sådan lyder et OK21-krav fra Kommunernes Landsforening. Det møder modstand hos både FOA og i dagtilbud. “Det er helt urimeligt,” siger pædagogisk assistent. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.

"Der er brug for, at KL tør tage roret og ændre kurs. Sikre de rette incitamenter og aftaler, der viser et højt ambitionsniveau for den offentlige sektor. Med bedre løn, faglig ledelse tæt på, et forbedret arbejdsmiljø, så flere vil gå op i tid, samt bedre mulighed for efter – og videreuddannelse og seniorordninger, så vi kan og vil blive lidt længere. Det er sådan, vi udvikler og styrker det offentlige arbejdsmarked." Det skrev Elisa Rimpler, formand for BUPL, i tirsdags på sin blog om de igangværende forhandlinger.

28. januar
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster er i gang. Coronakrisen har sat de faglige fællesskaber på prøve, og forventningerne er meget afdæmpede fra begge parter. Der stilles krav om at medlemmernes realløn som minimum skal sikres. Krav om generelle lønstigninger bliver i procenter, og selv om ikke alle organisationer anerkender, at ligelønsproblemet er stort, så står Forhandlingsfællesskabet også sammen om, at der skal afsættes penge både til et lavtlønsprojekt og et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper. Af ønsker på arbejdsgivernes lister kan nævnes øget lønspredning, mere lokal løndannelse og øget fleksibilitet med hensyn til arbejdsfunktioner og geografisk mobilitet. Det skriver Arbejderen i dag.

Når forhandlerne i januar og februar skal forsøge at finde hinanden ved de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, er forhandlingsbordet skiftet ud med en skærm. Det kommer uden tvivl til at give udfordringer, fortæller flere topforhandlere, som A4 Overenskomst har talt med. ”Det er nogle store forhandlinger, vi går ind til nu. Overenskomstforhandlinger består jo af mange delaftaler, så det bliver svært, tror jeg, hvis forhandlingerne alene skal ske virtuelt”, siger Anders Kühnau. Det skriver A4 Overenskomst onsdag.  

I disse dage lægger forbundsformand Benny Andersen og andre forbundsformænd arm med arbejdsgiverne om, hvor mange penge der skal på bordet, for at lande en aftale om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Benny Andersen fremhæver at ”Vi skal som minimum have lønstigninger, der sikrer reallønnen (…). Men også gerne mere. Vi kæmper for lønstigninger, og jeg er optimist” og ”Vi rejser i hvert fald krav om, at der skal afsættes puljer til ligeløn og lavtlønsgrupper, som øremærker en pose penge til kvindedominerede faggrupper, der ligger nederst i lønhierarkiet.” Det skriver Socialpædagogen onsdag

Det var højspændte dage, da forhandlingerne om OK18 for tre år siden var tæt på at sætte Danmark i stå. Forligsinstitutionen var på det nærmeste belejret i ugevis. Michael Ziegler var en af hovedpersonerne. I dag siger Ziegler, at han lærte meget af forløbet. Og siden OK18 har kommunernes topforhandler brugt meget tid på at rense luften. Håbet er, at OK21 kan blive til i en anderledes god stemning. Det skriver A4 Overenskomst i en portrætartikel mandag.  

27. januar
Forhandlingsfællesskabet mødtes tirsdag med regionerne for at tale om bl.a. løn og frit valg, men så længe statens forlig ikke er på plads, kender man ikke økonomien. ”De ansatte i sundhedsvæsnet knokler, og derfor skal OK21 også afspejle, at alle faggrupper er værdsatte og uundværlige for at løfte sundhedsvæsnets opgaver. Det handler om et bæredygtigt arbejdsliv, men det handler i lige så høj grad om løn, når vi forhandler overenskomst," siger formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, efter dagens forhandlinger. En af de største knaster i overenskomstforhandlingerne er, hvor meget lønnen skal stige. Regionerne har fokus på, at overenskomsten fornys indenfor en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme. Forhandlingsfællesskabets krav er, at medarbejderne som minimum bevarer købekraften. Det skriver dbio - Danske Bioanalytikere.

Forbedringer af de ansattes rettigheder i familieforhold og ved hjemmearbejde var omdrejningspunkter på dagens forhandlingsmøde med regionerne. En udvidet ret til løn ved sorgorlov, bedre rettigheder ved barns sygdom, ret til frihed med løn ved ambulant behandling af børn og omsorgsdage er blandt de krav til forbedringer, Lene Roed og de øvrige forhandlere har præsenteret for de regionale arbejdsgivere. Det skriver HK Kommunal tirsdag.

Danskerne diskuterer ikke længere arbejdsugens længde, men hvordan vi kan holde fri, når børnene bliver syge, eller når kræfterne slipper op som seniorer. På det private arbejdsmarked kan lønmodtagere bruge et beløb svarende til en lille månedsløn på ekstra fridage. Nu forhandler parterne på det offentlige arbejdsmarked om deres version af en fritvalgsordning. Det skriver Mandag Morgen i en artikel mandag. Det er dog langt fra sikkert, at fritvalgsordninger vinder samme indpas i de offentlige overenskomster, mener lektor i FAOS, Nana Wesley Hansen. Det første fingerpeg om hvorvidt denne form for individuelle ordninger kommer til at vinde større udbredelse på det offentlige arbejdsmarked, får vi om kort tid, når parterne ved det statslige forhandlingsbord formentlig lander en aftale i begyndelsen af februar. 

26. januar
OK21 Forhandlingerne om overenskomster for 800.000 offentligt ansatte går nu ind i den afgørende fase, hvor parterne skal forsøge at nå hinanden. ”Vi er endnu ikke blevet enige, men i modsætning til OK18, hvor forhandlingerne gik i hårdknude, så har jeg en tro og et håb på, at vi nok skal nå hinanden denne gang,” siger Jannik Frank Petersen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund. Det skriver Fagbladet Teknikeren i dag.

Din overenskomst skal fornyes, og allerede nu er forhandlingerne i gang. Det er her, dine løn-og ansættelsesvilkår skal aftales. Den afmatning af økonomien, som coronapandemien har medført, vil sandsynligvis betyde, at der næppe vil være mange penge til lønforhøjelser til offentligt ansatte. BUPL's formand Elisa Rimpler forventer at forhandlingerne bliver svære: ”KL forventer, at det her bliver en vedligeholdelsesoverenskomst, og vi har en forventning om, at man skal udnytte rammen maksimalt.” Det skriver Børn og Unge i dag.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er i gang. DEF afventer i første omgang de overordnede forhandlinger. På forhånd er optimismen i forbundet til at overse, når det gælder de økonomiske muligheder: Også på dette område ventes coronasituationen at sætte sit præg. På lønområdet kræver CFU procentuelle generelle lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen for alle, og der er blandt meget andet krav om forbedringer på pensionsområdet og etablering af fritvalgsordning med frit valg mellem løn, frihed og pension. Forhandlingsfællesskabet kræver også sikring af reallønnen og en fritvalgsordning, og blandt de mange øvrige krav kan nævnes et stærkt fokus på forbedringer på arbejdsmiljøområdet og styrket seniorindsats. Det skriver fagbladet Elektrikeren i dag.

I FOAs pædagogiske sektor har forhandlingerne om OK21 særligt fokus på de pædagogiske assistenter, dagplejen og omsorgsmedhjælperne. FOAs pædagogiske sektor kæmper blandt andet med kommunerne om de pædagogiske assistenters løn. Kommunerne vil nemlig have faggruppen ned i løn, og selvom arbejdsgiverne sjældent er så gavmilde, som FOA kunne ønske, er det trods alt et utraditionelt krav. Derudover er en fornyelse af dagplejeoverenskomsten også et af de helt store emner og på døgnområdet er det vigtigste forhandlingsemne, at alt for mange omsorgsmedhjælpere ansættes på timeløn. Lige nu drejer det sig om cirka 6.500 ansatte, og derudover har mange atypiske ansættelser, oplyser Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA. Det skriver Fagbladet FOA mandag.

25. januar
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, ser meget positive takter i arbejdstidsaftaleteksten, som blev offentliggjort på årets første hverdag. ”Med den her tekst står vi for første gang i otte år i en situation, hvor det ikke er ledelsen, som ensidigt kan diktere arbejdsvilkårene” siger Uffe Rostrup. Aftalen er underskrevet af Medarbejder og Kompetencestyrelsen og af Lærernes Centralorganisation, men den er ikke vedtaget. Den kommer til at indgå som et delresultat i overenskomstforhandlingerne. Dermed skal der stemmes om den, når vi har et samlet overenskomstresultat. Det skriver Magasinet Frie Skoler i dag.

Repræsentanter for de 430.000 ansatte i kommunerne har igen lagt arm med de kommunale arbejdsgivere, der ifølge HK Kommunal skal rykke sig på blandt andet løn, seniorordninger og fleksibel arbejdstid, hvis der skal nås et resultat. Forhandlingerne i Forhandlingsfællesskabet går nu ind i en afgørende fase og arbejdsgiverne i KL skal ifølge Lene Roed vise større vilje til bevægelse, hvis der til marts skal landes et fornuftigt overenskomstresultat. Det fremgår af en artikel fra HK lørdag.

Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Staten går, i modsætning til OK18, stille med dørene. Og KL's chefforhandler, Zieler siger, at det blot handler om at vedligeholde de bestående overenskomster. Arbejdsgiverne ønsker for enhver pris at undgå såvel den musketered, solidaritets pagt og mobilisering, som blev udviklet under OK18. Det skriver Socialistisk Arbejderavis fredag.

22. januar
Ved forhandlingerne om nye overenskomster på social- og sundhedsområdet går FOA efter forbedringer på især fire områder, fortæller sektorformand. Der skal sikres højere løn, bedre mulighed for at specialisere sig, bedre vilkår for elever, og så skal indsatsen for at uddanne ufaglærte intensiveres. ''Medlemmerne fortjener en ordentlig lønforhøjelse, og det har de gjort længe,'' siger Torben Hollmann, formand for FOAs Social- og Sundhedssektor. Kommunernes Landsforening (KL) har i deres krav fokus på at løse rekrutteringsudfordringen og lægger op til, at social- og sundhedspersonale skal have en større lønstigning end andre faggrupper. ''Vi har valgt, at vi skal adressere rekrutteringsudfordringerne, hvor de størst. Og jeg er med på, at de fleste faggrupper vil pege på, at der er rekrutteringsudfordringer på deres område. Tallene taler deres tydelige sprog - det er meget alvorligt på sosu-området, og derfor er det der, vi retter vores blik,'' sagde KL's forhandlingsleder Michael Ziegler, da parterne udvekslede krav i december. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.

For både rengøringsassistenter, husassistenter, serviceassistenter, kantine- og rengøringsledere og alle andre ansatte på FOAs kost- og serviceområde bliver uddannelse, løn og fremtidens arbejdsmarked nogle af de helt store emner ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.

I dag har Jordemoderforeningen haft det første forhandlingsmøde med Danske Regioner. Sammen med forhandlerne fra fysio- og ergoterapeuterne har formand Lis Munk, næstformand Mette Rotesan og forhandlingschef Klaus Groth-Andersen udfoldet kravene over for arbejdsgiverne. Og tilsvarende har arbejdsgiverne præsenteret deres krav. Jordemoderforeningen stiller krav til løn og pension, til vilkårene for vagtarbejde og under en bred paraply krav, der skal sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Regionerne har stillet krav om tilpasning af overenskomster og aftaler, så de understøtter fuldtidsbeskæftigelse. Det skriver Jordemoderforeningen torsdag.

For ansatte på teknik- og serviceområdet er der under overenskomstforhandlingerne 2021 især fokus på arbejdstid, uddannelse og pauser for ambulancepersonalet. Det fortæller formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald. ”Arbejdstidsaftalen fylder en del. Der har vi i FOA lagt op til, at vi i den næste overenskomstperiode forsøger at skitsere en model for en ny arbejdstidsaftale, som er nemmere at forstå og nemmere at administrere,” siger han. Arbejdsgiverne ønsker ifølge sektorformanden at få fjernet nogle af de bestemmelser i overenskomsterne, som begrænser arbejdsgivernes mulighed for fleksibilitet. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.

21. januar 
Vilkårene for HK'ernes fleksible, digitale arbejdsliv er et af de emner, der er på bordet i de stadigt mere fortættede forhandlinger om de kommende års løn- og arbejdsvilkår. Vi skal have sat fokus på muligheder og udfordringer ved øget hjemmearbejde, lyder det fra HK Kommunals formand. OK21-forhandlerne er enige om, at den mere end ti år gamle 'Rammeaftale om tele-/hjemmearbejde' skal moderniseres, så den matcher den nye virkelighed skriver HK.

Dansk Sygeplejeråd har udgivet et katalog med krav til den kommende OK21 med arbejdsgivernes krav sat overfor Forhandlingsfællesskabets og Sundhedskartellets. For første gang kan du se arbejdsgivernes krav til de kommendeoverenskomstforhandlinger, OK21, for regioner, kommuner og staten. De væsentligste krav fra Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet handler om løn og et værn om fritiden. Det skriver Dansk Sygeplejeråd.

Overenskomstforhandlingerne på folkekirkens område er så småt i gang. Først når de centrale forhandlinger på statens område er afsluttet, eller med andre ord CFU-forliget er indgået, kan de reelle forhandlingerne om aftalerne på folkekirkens område gå i gang. En del af overenskomstforhandlingerne kommer, som så meget andet, til at foregå virtuelt på grund af restriktionerne for at hindre smittespredning med corona skriver Landsforeningen af Menighedsråd.

Ansatte i staten skulle gå 0,25 procent ned i løn første februar, men fejl i tallene gør, at det hele skal regnes om. Det viser sig nemlig nu, at der er fejl i det datagrundlag, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har lagt til grund for beregningerne. ”Det er lidt noget rod, men lad os håbe, at de nye beregninger betyder, at de statsansatte kommer til at opleve en mindre lønnedgang end dén, der oprindeligt var lagt op til”, siger forhandlingssekretær i 3F, Hanne Gram. Hun sidder også i CFU's Forhandlingsudvalg skriver Fagbladet 3F onsdag.

19. januar
Trods coronakrise var 2020 et begivenhedsrigt år for Rita Bundgaard, formand for HK Stat. I begyndelsen af året blev hun valgt som formand for både den statslige del af Offentligt Ansattes Organisationer, OAO-S, og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU. I november fyldte hun 60, og i december tog hun hul på OK21 som chefforhandler for statens 180.000 ansatte. ”Men man kan godt sige, at OK21 bliver min første rigtig store opgave som formand. Overenskomsterne er det bærende i vores danske model, som sætter rammerne, mulighederne og vilkårene for vores medlemmers arbejdsliv. Det er rygraden på vores arbejdsmarked, og derfor er det en stor og vigtig opgave, som jeg har set frem til”. Det fortæller Rita Bundgaard mandag i en portrætartikel i A4 Overenskomst.

Danske Regioner og Lærernes Centralorganisation har netop sat deres underskrift på en arbejdstidsaftale, der i høj grad bygger på den nye kommunale lærerarbejdstidsaftale, A20. Aftalen gælder fra næste skoleår. ”Så nu er vi er faktisk i mål med at få fjernet Lov 409”, fremhæver formand for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen - med forbehold for, at den statslige arbejdstidsaftale bliver vedtaget sammen med OK21 senere på foråret. Det skriver Folkeskolen mandag.

Dansk Sygeplejeråd og den øvrige fagbevægelse skal i januar i gang med forhandlinger om nye overenskomster med arbejdsgiverne i den offentlige sektor. Et hovedkrav fra Dansk Sygeplejeråd for alle sygeplejersker er mere i løn. Derudover er der for sygeplejersker i kommuner og regioner krav om bedre arbejdsvilkår og et styrket værn om fritiden, som kan opnås gennem bedre arbejdstidsbestemmelser. Desuden skal de ligeløns-og lavtlønspuljer, der blev vedtaget i 2018 og særligt kom de kvindedominerede fag til gode, fortsætte og tilføres flere penge. Det skriver Sygeplejersken mandag.

18. januar
Foa-formand Mona Striib har fået sin ilddåb som topforhandler for de ansatte i kommuner og regioner ved de offentlige overenskomstforhandlinger. »Vi kommer til at kæmpe hårdt for et godt resultat og for, at offentligt ansatte som minimum ikke sakker bagud lønmæssigt i forhold til de ansatte på det private område,« siger Mona Striib i en portrætartikel i Jyllands-Posten.

Kommunernes Landsforening vil blæse og have mel i munden, når de både vil have attraktive arbejdspladser og undgå at bruge penge. De risikerer på den baggrund at komme tomhændede ud af forhandlingerne, skriver Per Clausen, Enhedslistens repræsentant i Kommunernes Landsforenings bestyrelse, i en kronik på Solidaritet søndag.

Sygeplejerskers løn har i mindst et halvt århundrede siddet fast i historiens skruetvinge. Protester og strejker har der været mange af. Men de har ikke kunnet rykke ved sygeplejefagets uretfærdige placering i bunden af lønhierarkiet, som senest blev stadfæstet ved tjenestemandsreformen i 1969. Det offentlige lønsystem er stift og fastlåst. Det sandsynliggør en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der – netop som forhandlingerne om overenskomsterne i 2021 går i gang – anbefaler en ligestillingsreform med ekstra penge til de kvindedominerede fag. Det skriver Sygeplejersken.

15. januar
Styrelsesdirektør Signe Friberg Nielsen er kendt for at være driftssikker og god til at lytte. Evner, hun skal bruge til at få en fredelig overenskomstaftale i hus og genskabe et tillidsfuldt forhandlingsmiljø ovenpå et konfliktfyldt OK18. Det skriver Altinget fredag i et portræt af Signe Friberg Nielsen.

Kriminalforsorgen har - som mange ved - store udfordringer på mandskabssiden. Der mangler 600 fængselsbetjente - udover de 250 betjente, som den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen lovede i sidste flerårsaftale (som vi ikke har set skyggen af endnu). Der er behov for, at statens lønforhandler i OK21, skatteminister Morten Bødskov, kommer med et reelt ønske om at flytte os. Der bør være et klart sigte om at genoprette bemandingen og ikke kun på papiret, som i den sidste aftale, men ude på fængselsgangene. Mine kollegaer skal ikke være alene med 30-40 indsatte længere. Det skriver Bo Yde Sørensen, forbundsformand for Fængselsforbundet, i A4 Overenskomst torsdag.

Konstruktørforeningen (KF) forhandlede første gang den 12. januar 2021 sammen med andre lønmodtagerorganisationer over for kommunerne repræsenteret af Kommunernes Landsforening. ”Blandt medlemmernes ønsker var især en bedre løn og en bedre pension, så det er selvfølgelig nogle de ønsker, vi går til forhandlingsbordet med,” fortæller KF’s chefkonsulent på det offentlige område Steen Engelund. Det skriver Konstruktørforeningen torsdag.

14. januar
Forhandlingsbordet er blevet til en skærm denne gang. Det er ikke let at forhandle under en pandemi, der rammer økonomien. Men socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup, er klar og går til arbejdet for mere i løn, højere pension og bedre arbejdsmiljø for socialrådgiverne. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening.

Michael Ziegler, topforhandler for Kommunernes Landsforening, har kaldt OK21 for en vedligeholdelsesoverenskomst. Men vedligeholdelse koster penge, påpeger Lydia Callesen, formand for den offentlige gruppe i 3F. Det skriver A4 Overenskomst onsdag

De generelle forhandlinger om nye overenskomster er i gang i hele den offentlige sektor. Parallelt er Forbundet Kultur og Informations egne OK21 forhandlinger i både stat og kommuner nu også i gang. Det skriver Forbundet Kultur og Information onsdag

OK21 bliver Mona Striibs debut som chefforhandler for langt over en halv million offentligt ansatte. Formanden for Forhandlingsfællesskabet håber, at hun midt i februar kan fejre sin 60-års fødselsdag med en overenskomst, hvor reallønnen som minimum sikres på det nuværende niveau. Det skriver Folkeskolen tirsdag

Tilgangen og analysen i de mange forbund er vidt forskellig sammenlignet med situationen op til OK18. Nogle forbund taler på forhånd forventningerne til resultatet ned, taler om “vedligeholdelsesoverenskomster”, hvor der ikke bliver “plads til nye faglige landvindinger”. Andre forbund har til gengæld krav og forhåbninger om, at deres medlemmers store indsats under sundhedskrisen skal og vil kaste et resultat af sig, skriver Jan Andreasen, hovedbestyrelsesmedlem i Uddannelsesforbundet. Det skriver Arbejderen tirsdag

12. januar
40 procent af de deltidsansatte socialpædagoger i Nordjylland vil gerne have flere timer, men arbejdsgiverne hænger i bremsen, viser en ny undersøgelse fra socialpædagogernes fagforening. Flere fuldtidsstillinger bliver et tema ved OK21. Det skriver Arbejderen.

Corona-krisen har sat en projektør på, at den offentlige sektor er afgørende for, at Danmark hænger sammen og fungerer. Derfor er det på tide, at de offentligt ansattes plads i økonomien bliver anerkendt, én gang for alle, og det skal ske i denne overenskomst. Vi går til OK21 med et krav om ''Løn som fortjent'', og vi vil som offentligt ansatte ikke længere acceptere, at lønudviklingen på det private område dikterer vores lønudvikling. Vi stiller krav om, at alle offentligt ansatte stiger med 1000 kroner om måneden hvert overenskomstsår og vi stiller også krav om, at stigningerne sker i kroner og ikke i procenter. Det skriver LFS mandag.

OK21-forhandlingerne er i fuld gang. I dag mødtes politikerne fra Sundhedskartellet og Danske Regioner for at sætte lidt flere ord på kravene til ny overenskomst for medarbejdere på sygehusene. Budskabet til regionerne var klart: OK21 handler om løn. Både startlønnen, lederløn, løn til erfarne, lokal løn og at tillæggene følger med, når man får nye opgaver. Det skriver Danske Bioanalytikere d. 8. januar.

Yngre Læger har torsdag eftermiddag præsenteret kravene til OK 21 forhandlingerne for Danske Regioner. For Yngre Læger er det særligt tre krav, der er er vigtige. Det er en forbedring af reallønnen, forbedring af vilkårene for speciallæger samt bedre vagtvilkår. Og efter dagens møde var formand for Yngre Læger, Helga Schultz godt tilfreds: ”Det var et godt møde, hvor vi bekræftede hinanden i, hvad overenskomstforhandlinger handler om, nemlig at find fælles løsninger på problemerne i sundhedsvæsenet.” Det skriver Yngre Læger torsdag d. 7. januar.

7. januar
I 2021 har kommuner, regioner og staten sammen med fagforeningerne mulighed for endelig at gøre op med et 50 år gammelt lønsystem, der fastholder traditionelle kvindefag på et lavere lønniveau end andre sammenlignelige fag. Det kan der nemlig gøres noget ved, når overenskomstforhandlingerne for ansatte i kommuner, regioner og staten skal falde på plads i de kommende måneder. Det skriver Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i Avisen Danmark.

Ansatte i staten må nu gå 0,25 procent ned i løn, fordi coronaen har givet et tilbageslag i hele økonomien. At de privatansattes løn nu meget konkret spiller ind på de statsansattes løn skyldes den såkaldte reguleringsordning. Hanne Gram, der er forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe og medlem af CFUs forhandlingsudvalg, understreger dog også, at de offentligt ansatte netop står over for at skulle forhandle om nye løn- og arbejdsvilkår for de næste år. ”Så vi forventer, at de statsansatte henter pengene hjem pr. 1. april - og gerne mere,” siger Hanne Gram. Det skriver Berlingske og Fagbladet 3F

”'Reguleringsordningen udmønter denne gang mere negativt, end vi havde fantasi til at forestille os, da vi indgik OK18-forliget. Det skyldes, at den private lønudvikling er væsentligt lavere, end vi havde skønnet. Den primære årsag er det økonomiske tilbageslag, som følger af covid-19”, siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat og CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), der samlende organ for de statansattes fagforeninger. Det skriver Akademikerbladet

6. januar
De kommende års løn- og arbejdsvilkår for de regionalt ansatte HK’ere er netop blevet bragt i spil ved HK Kommunals specielle forhandlinger med Danske Regioner. ”Lægesekretærer, it-medarbejdere, vagtpersonale og alle de andre administrative medarbejdere skal anerkendes med synlige resultater for deres helt afgørende bidrag til den regionale velfærd.” Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Lene Roed, efter det netop afsluttede første forhandlingsmøde med Danske Regioner. Lønstigninger, en styrkelse af mulighederne for videreuddannelse og fleksibilitet i arbejdslivet er blandt de krav, Danske Regioner blev præsenteret for af HK Kommunals forhandlingsudvalg. Det skriver HK tirsdag.

Ny arbejdstidsaftale for EUD, AMU, FGU og VUC bliver en del af OK21. Når statsansatte lærere i løbet af foråret skal tage stilling til det kommende overenskomstresultat, kommer de også til at stemme om den arbejdstidsaftale, som netop er indgået. Aftalen lægger sig i samme spor som den arbejdstidsaftale, der blev indgået for kommunalt ansatte lærere sidste år. Det skriver Uddannelsesforbundet tirsdag.

Statens forhandlere underskriver arbejdstidsaftale, som bliver en del af overenskomstresultatet. Siden folkeskolelærerne i sommers fik en arbejdstidsaftale har det stået klart, at lærerne på det frie skoleområde skulle have en arbejdstidsaftale som en del af overenskomstforhandlingerne. Det skriver FSL tirsdag.

5. januar
I starten af det nye år forhandles den offentlige overenskomst. Spørgsmålet er dog, hvordan rammerne bliver i kølvandet på coronavirus og økonomisk krise. ”Corona har vendt op og ned på mange ting i år. Det gælder også vores forberedelser til OK-21. Men vi er ambitiøse, klar og forventer, at arbejdsgiverne også er det - med en ordentlig økonomisk ramme under armen. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne se ind i en treårig overenskomstperiode, som arbejdsgiverne ønsker”, siger Mona Striib i en pressemeddelelse fra Forhandlingsfællesskabet. Det skriver Blik og Rør arbejderforbundet 4. januar

Skatteministeriet slog sidste år dørene op for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Den har sit udspring i den nu nedlagte Moderniseringsstyrelsen, og skal fremover varetage statens overenskomstforhandlinger. Da kravene til OK21 blev udvekslet midt i december, var det præcist et år siden, at Signe Friberg Nielsen tiltrådte som direktør i den nye styrelse. Det år har hun blandt andet brugt på at udtænke, hvordan OK21 kan indgås i en respektfuld tone. Det skriver A4 Arbejdsliv 4. januar

4. januar
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer til, at man ved de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område indfører mere decentrale lønsystemer, så det bliver nemmere at belønne offentligt ansatte, der giver den en ekstra skalle. "Der er for lidt lønspredning i det offentlige, og ved de forestående overenskomstforhandlinger opfordrer vi forhandlingsparterne til at arbejde for mere fleksible lønsystemer, end dem der er i dag," siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA. Det skrev Børsen 30. december.

Kort før parterne sætter sig ved forhandlingsbordet om OK21 for offentligt ansatte, spiller Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en analyse på banen, der viser, at offentligt ansatte har markant mere fravær med løn end privatansatte. Ifølge DAs viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, er løn mere end kroner og øre. Det skriver A4 Arbejdsliv 30. december.

28. december
Parterne på det offentlige arbejdsmarked har langsomt nærmet sig hinanden siden OK18 og det er lykkedes at skabe et større grad af tillid. Det sandsynliggør et roligere forløb denne gang, men spændinger på lønmodtagersiden og udsigten til en smal økonomisk ramme udfordrer. Det skriver Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand i en analyse i A4 Arbejdsliv

Lokallønnen halter for FOAs medlemmer. Derfor skal OK21 være en løftestang for at få flere til at forhandle deres løn på arbejdspladserne. Det skriver Fagbladet FOA mandag.

22. december
Arbejdstidsaftalen er i hus. Derfor er sandsynligheden for en konflikt for lærerne alene mindre end i mange år. Men skulle man havne i konflikt sammen med de andre kommunalt ansatte, har Danmarks Lærerforening nu vedtaget konfliktstøttemodellen. Det skriver Folkeskolen mandag.

Sidst der var overenskomstforhandlinger på det offentlige område under OK18 var det under slogans som ‘MUSKETERED’, ‘NOK ER NOK’ og ‘EN LØSNING FOR ALLE’. Nu varmes der igen op til forhandlinger ved OK21, men denne gang er sammenholdet mellem musketererne mindre solidt og den økonomiske situation mindre klar. For at forstå forhandlingerne skal du holde særligt øje med: Samarbejdsklima, sammenhold på lønmodtagersiden, aftalens varighed, lavtløn, arbejdsmiljø og nærhedsreform, skriver Jakob Sand Kirk i et indlæg på POV.

Lønrammen bliver det sværeste at blive enige med arbejdsgiverne om. Det spår formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, som regner med et 'udfordrende' forhandlingsforløb om de nye overenskomster. Det skriver Fagbladet FOA mandag.

Videreudvikling af kompetencefonden, lønstigninger, styrkelse af lokal løndannelse og mere fleksibilitet i arbejdslivet er blandt de krav, HK Kommunal som selvstændig organisation netop har præsenteret for de kommunale arbejdsgivere. Det skriver HK mandag.

21. december
De faglige organisationer og arbejdsgiverne på det kommunale, regionale og statslige område har udvekslet krav til fornyelse af overenskomsterne for 745.000 ansatte. Reallønssikring er et gennemgående krav på lønmodtagersiden. Det skriver Arbejderen fredag.

I dag blev banen kridtet op, da Forhandlingsfællesskabet mødtes med Danske Regioner for at folde kravene ud til en ny overenskomst for de ansatte i regionerne. Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, er en del af forhandlingsdelegationen i Forhandlingsfællesskabet, hvor 51 organisationer forhandler sammen med regionerne. Danske Regioner lagde vægt på, at OK21 skal holdes inden for en ”samfundsøkonomisk ansvarlig ramme”, og den skal være ”robust” i forhold til at håndtere, hvis lønnen bremser op i det private. Regionerne ønsker at aftale en ”ramme”, der kan håndtere det. Martina Jürs var klar i mælet efter dagens møde: ”Hvis regionerne gerne vil have en 3-årig overenskomst, må de tage en ordentlig økonomi med under armen. De må anerkende, at I yder en kæmpe indsat. Det handler ikke kun om løn, men også et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi har stillet relevante krav. Men det handler altså også om løn”. Det skriver Danske Bioanalytikere fredag.

”DM går til forhandlingerne med ambitioner selv om de økonomiske udsigter på grund af corona er mere usikre, end vi kunne ønske os”, siger formand for DM, Camilla Gregersen, og uddyber: ”For DM står det som et central krav i forhandlingerne, at medlemmerne i det offentlige fortsat skal sikres en lønudvikling, der er parallel med lønudviklingen i det private. DM’s forventning til arbejdsgiverne er et resultat, som kan sikre dette med en positiv lønudvikling for DM’s medlemmer og alle andre offentligt ansatte”, siger DM’s formand Camilla Gregersen, der fredag morgen deltog i et sættemøde for forhandlingerne på det statslige område med skatteminister Morten Bødskov. Det skriver DM fredag.

KL og Forhandlingsfællesskabet mødtes i dag fredag til det første politiske møde om en fornyelse af den generelle overenskomst for omkring en halv million offentligt ansatte. Den økonomiske virkelighed og udformningen af seniortiltag ligner de største knaster. Det var et godt møde i en god tone, lød det fra både KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), og Forhandlingsfællesskabets (FF) ditto, Mona Striib, i dag fredag, da de deltog i et virtuelt pressemøde efter de første politiske forhandlinger om en fornyelse af den generelle overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Stemningen til trods er der dog knaster, der skiller parterne. Blandt andet størrelsen på den overordnede økonomiske ramme, som kan fordeles til lønstigninger og særlige prioriteter. Det skriver Danske Kommuner fredag.

KL vil bruge en del af lønmidlerne i overenskomst 21 på sosu-området for at styrke rekrutteringen. Men DLF er modstander af, at fælles lønkroner bruges på enkeltgrupper. De må findes andre steder, siger DLF’s formand på den første OK21-forhandlingsdag. Det skriver Folkeskolen fredag.

Lønmodtagerne vil have reallønsfremgang. Arbejdsgiverne er mere optagede af en overenskomst, der sikrer, at lønnen tilpasses de økonomiske udsving, coronapandemien medfører. Det skriver BUPL fredag.

18. december
Skatteminister Morten Bødskov går efter lønninger til de statsansatte, der afspejler sig i den nuværende corona-krise. Men de statsansatte går efter lønforhøjelser og har generelt en lang ønskeliste, når 180.000 næste år skal have nye løn- og arbejdsvilkår. Hanne Gram, forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe, sidder i CFU’s forhandlingsudvalg og har til hensigt at gå efter reelle lønstigninger. 3F går også efter at ændre på den såkaldte “minipension”. Det er et fænomen, der kun eksisterer i staten. Man får en nedsat pensionsindbetaling som statsansat – 11,19 procent – hvis man ikke har været ansat i det offentlige i fire år. Den fulde statslige pensionsindbetaling er på 15 procent. ”Det er en utidssvarende ordning, hvis man gerne vil have det her flow mellem at være offentligt og privat ansat,” mener Hanne Gram. Det skriver Fagbladet3F torsdag.

80.000 akademikere i staten forventer en fair lønudvikling ved overenskomstfornyelsen. Øverst på listen over krav til den statslige arbejdsgiver er en ambitiøs, fair og realistisk lønudvikling. Desuden stiller Akademikerne krav om bæredygtig omstilling, sundere arbejdspladser, stærkere kompetenceudvikling og arbejdstid. Det skriver Akademikerne fredag.

En verserende retssag om forhandlingsretten på sosu-skolerne for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre skaber uklarheder om konflikt og konfliktstøtte under OK21. Lærerforeningen slår fast, at er de enkelte undervisere fra de tre medlemsgrupper ikke medlemmer af DLF, skal de gå på arbejde under en eventuel konflikt. Det skriver Folkeskolen fredag.

17. december
Coronapandemien trækker skygger over dansk økonomi ud i fremtiden, og den højspændte situation i overenskomstforhandlingerne i 2018 skal helst ikke gentages. Det er bagtæppet for OK21-forhandlingerne, som skydes i gang i denne uge, siger KL's forhandlingsleder, Michael Ziegler (K), der kalder den økonomiske ramme til " den stramme side". Det skriver Danske Kommuner torsdag.

Ligeløns- og lavtlønsområdet skal have et særligt og mærkbart løft. Sådan lyder centralt krav til fornyelsen af de offentlige overenskomster, OK21, fra fagforbundet FOA. Forhandlingerne om næste års overenskomster for offentligt ansatte skal være med til at sikre, at FOAs faggrupper i fremtiden får løn som fortjent. For selv om de går forrest i løsningen af de borgernære opgaver og hver dag bidrager til at få os alle ud af sundhedskrisen, sakker lønnen bagud. Det gælder lavtlønsfagene og de kvindedominerede fag, som bliver fastholdt på et alt for lavt niveau. ”Hver gang der gives lønstigninger i procenter i stedet for kroner og øre som på det private område, får de højest lønnede mest. Samtidig går for stor en del af de lokale lønmidler til andre faggrupper end FOAs. Derfor går vi til OK21 for at få rykket ved den uretfærdige løndannelse, som fastholder FOAs faggrupper på et urimeligt lavt lønniveau,” siger FOAs forbundsformand Mona Striib. Det skriver Landsforeningen for socialpædagoger.

Med parternes udveksling af krav er de offentlige overenskomstforhandlinger, OK21, skudt i gang. Og mens coronapandemien kaster skygger over den økonomiske ramme, er der lagt op til slagsmål på en række andre fronter. Seniorpolitik, coronakrisens indflydelse på økonomien og rekruttering til sundheds- og ældreområdet er nogle af de stridspunkter, der skal forhandles om ved de offentlige overenskomstforhandlingerne 2021. Det blev klart, da de faglige organisationer, Forhandlingsfællesskabet og arbejdsgiverne i denne uge udvekslede krav til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Det skriver Fagbladet FOA torsdag.

Udsigten til en kraftig stigning i antallet af ældre og flere børn er ved at blive en brændende platform for ændringer på det offentlige arbejdsmarked. Men stram økonomi kan blokere fornyelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Derfor er behovet for at rekruttere medarbejdere til centrale velfærdsområder et uomgængeligt tema, når den offentlige sektors arbejdsgivere og ansatte de kommende måneder skal forhandle nye overenskomster. Det skriver Altinget torsdag.

16. december
Forud for de offentlige overenskomstforhandlinger siger lønmodtagerne, at Corona ikke skorter på ønskerne. Det fortæller Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, på et videomøde tirsdag. ”Selv om OK21 ligger lidt i coronaens skygge, så har det ikke skortet på vores ønsker og kreativitet i en treårig overenskomstaftale. Vi mangler ikke krav. Vi er bevæbnet med ret mange krav,” siger Mona Striib, der ud over at være formand for Forhandlingsfællesskabet også er formand for fagforbundet FOA. De kommende overenskomstforhandlinger kommer til at vedrøre cirka 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten. Et af de centrale krav, som fagbevægelsen går ind til forhandlingerne med, er en særlig pulje til ligeløn og lavtlønsområdet. Derudover er der krav om sikring af reallønnen. Reallønnen dækker over den købekraft, som ens løn har. Det skriver Århus Stiftstidende tirsdag.

15. december
15. december er startskuddet til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. I dag udveksler organisationerne krav via en særlig digital platform og uddyber dem over for hinanden. Derefter er der planlagt en lang række møder i en såkaldt køreplan. Selv om køreplanen ligner den fra forhandlingerne i 2015 og '18, står overenskomstforhandlingerne i coronaens skygge, forklarer formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov. ”Corona rammer både den praktiske afvikling og det økonomiske spillerum. Vi står over for en vedligeholdelsesoverenskomst, fordi den økonomiske ramme er begrænset. Som minimum ønsker vi en reallønssikring", siger Morten Refskov. "Det, der ligger på bordet, er en treårig overenskomst. En toårig overenskomst får vi ikke opbakning til, for så kommer vi parallelt med de private forhandlinger. Overenskomstforhandlinger er en kæmpemaskine, man skal trække op, så derfor ser de fleste nok en treårig overenskomst for sig, som altovervejende bliver en vedligeholdelse af det, vi har. Men vi synes stadig, det bedste ville have været at udsætte forhandlingerne", siger han. Han mener, at Forhandlingsfællesskabet står stærkt, selv om man har været uenige om, hvorvidt man skulle udsætte forhandlingerne eller ej. Det skriver Folkeskolen tirsdag.

I de seneste måneder har vi i Danske Tandplejeres overenskomstudvalg gennemgået de krav og ønsker, som offentligt ansatte medlemmer har sendt til os. Sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet har vi sammenlignet de krav, som vi har modtaget i organisationerne, og fundet frem til de områder, hvor vi har fælles ønsker for fremtidens løn-og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiverne har ved vores fælles politiske møde i efteråret ytret anerkendelse af den store indsats, som sundhedspersonalet har ydet, i forbindelse med corona, men konstaterede ved samme lejlighed, at de økonomiske midler til OK21 er meget begrænsede. Det skyldes bl. a. de mange hjælpepakker, som løbende udbetales til virksomheder og medarbejdere på en lang række områder. Det blev således gjort klart, at vi ikke skal have store forventninger. Det skriver Tandplejeren tirsdag.

Inden coronaen var over os, deltog rigtig mange KS’ere i formuleringen af forslag til krav, og der kom – heldigvis – mange gode forslag. Dermed var grundlaget også skabt for, at KS’ tillidsrepræsentanter, KS’ Forhandlingsudvalg for den offentlige sektor og i sidste ende Hovedbestyrelsen kunne udtage krav til OK21. 
De højest prioriterede områder i denne forbindelse er:
• Lønstigninger, som sikrer og gerne udbygger reallønnen for alle
• Arbejdsmiljøarbejdet skal være mere forebyggende og komme mere ud lokalt
• Bedre muligheder for kompetenceudvikling
Der er naturligvis mange yderligere områder og enkeltkrav, som KS går til forhandlingerne med. Blandt andet større mulighed for, at den enkelte kan prioritere mellem løn, pension og frihed (indførelse af den såkaldte ”fritvalgskonto”, som det kendes fra store dele af den private sektor) og klarere rammer for arbejdstiden. Det skriver Kommunikation og Sprog tirsdag.

Centralt i Akademikernes krav står en sikring af en positiv reallønsudvikling for alle offentligt ansatte akademikere. Blandt andre væsentlige krav er etablering af en frivalgslønkonto for medarbejderne med adgang til at vælge løn, pension eller betalt frihed, sikring af rammerne i forbindelse med hjemme- og distancearbejde og bedre processer for dialog og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i undervisningssektoren. Det skriver Akademikerne tirsdag.

I dag udveksler FOA, Forhandlingsfællesskabet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Højere løn, fokus på lavtløns- og ligelønsområdet, ret til uddannelse, lønløft til elever, bedre forhold for ledere og en forenkling af arbejdstidsregler. Sådan lyder nogle af FOAs krav til arbejdsgiverne forud for de kommende overenskomstforhandlinger, skriver Fagbladetfoa.dk.

Som noget nyt har forbundsformand i FOA, Mona Striib, en videodagbog, hvor hun fortæller om forhandlingerne. Du kan følge videodagbogen på facebook.com/ foaformand, hvor Mona Striib allerede har lagt de første hilsner op. Det skriver Fagbladet FOA tirsdag.

RLTN og de faglige organisationer har i dag udvekslet krav til OK21. På det regionale område afholdes det indledende forhandlingsmøde på fredag den 18. december. "Det er altid noget helt særligt, når vi tager hul på en overenskomstforhandling. Denne gang er ingen undtagelse. Nu skal vi sætte os ned og læse de krav, vi har modtaget. Og så ser jeg frem til at indgå i en konstruktiv og resultatorienteret dialog med de faglige organisationer om at udvikle vores aftaler, så vi sammen sikrer de rette aftalerammer om fremtidens sundhedsvæsen og socialområde," siger Anders Kühnau, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og chefforhandler for regionerne ved OK21. Det skriver Danske Regioner tirsdag.

CFU og Skatteministeriet har i dag udvekslet krav. Vi ved, at Danmark er i en anden situation, end vi havde forudset som bagtæppet for OK21. Covid19-situationen kan ikke undgå at spille en rolle i forhandlingsforløbet, idet der bl.a. er en større usikkerhed om økonomien, end der plejer at være. CFU lægger i den forbindelse vægt på, at de statslige medlemmer som hidtil skal have en lønudvikling, der er parallel med den private lønudvikling. ”For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten, og giver plads til udvikling og nytænkning.CFU har udtaget krav og forberedt sig på en sådan forhandling,” udtaler Rita Bundgaard, formand for CFU. CFU stiller derfor krav om generelle lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen for alle. CFU har derudover en række krav, der alle har til formål at forbedre rammerne for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø. Det er krav, der både retter sig mod den enkeltes vilkår, men også mod arbejdspladsens samlede vilkår. Emnerne er f.eks. styrkede seniorvilkår, frit valg og bedre rammer for kompetenceudvikling. Det skriver CFU i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

14. december 2020
I den kommende uge går forhandlinger i gang om nye overenskomster for offentligt ansatte. Flere organisationer går til forhandlingsbordet med øget tilslutning. ”De indre blødninger er stoppet. Der er ikke længere en flugt fra de faglige organisationer. Der har tværtimod været fremgang nogle steder,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Især har hovedorganisationen Akademikerne (AC) kunnet notere en løbende fremgang hos medlemmerne. Det skriver Ritzau mandag.

De kommende OK-forhandlinger for over 700.000 ansatte i det offentlige tager udgangspunkt i et lønhierarki og syn på kvindefag, som blev støbt med en reform for 50 år siden. Lønforskellen mellem kvinde- og mandefag i den offentlige sektor synes at være forbløffende stabil, viser stort studie. ”Der er mindre overensstemmelse mellem kvinders uddannelse og løn i dag end for 50 år siden,” konkluderer forsker. Det skriver Mandag Morgen mandag.