Resume af overenskomstforhandlingerne 2023

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra december 2022. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor.

---

Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne 2023

Gå direkte til den relevante måned:

• November
• December
• Januar
• Februar
• Marts
• April

19. april
Unge, der stemte nej, kigger fremad efter skuffende OK-resultat. Både Dansk El-Forbunds Ungdom, BJMF Ungdom og brancheklubben 3F Fast Food Workers Copenhagen havde anbefalet nej til afstemningen om OK23. Det samlede resultat blev dog med 79 procent ja-stemmer et andet. De unge i de forskellige organisationer er dog enige om ikke at give op. Det handler om, hvad man kan gøre fra nu af. Den samlede nej-kampagne kom ifølge Njord Fomsgaard Kvistgaard, formand i Dansk El-Forbund Ungdom, alt for sent i gang i forhold til afstemningen. ”Jeg synes, at idéen om en samlet nej-kampagne, som blev besluttet i Fredericia, var rigtig god, men udførelsen bragte ikke noget med sig. Det har ikke været arbejdet nok igennem, initiativet kom for sent, og det var meget ustruktureret over hele møllen i det stormøde,” siger Njord Fomsgaard Kvistgaard. Det skriver Arbejderen 19. april.

18. april
Næstformand er "lettet": OK23 får også fredelig udgang på landets tandklinikker. 76 procent af klinikassistenterne og 86 procent af klinikejerne har stemt "ja" til overenskomstaftalen. "Vi har ventet resultatet med spænding, fordi vores ellers gode aftale med Tandlægeforeningen blev forkastet af klinikejerne ved overenskomstfornyelsen i 2020," siger Gitte Geertsen, næstformand i HK Privat. Næstformanden er "både glad for og lettet over", at den nye overenskomst - som Gitte Geertsen betegner som "rigtig god" - er sikret. Der er dog allerede opstået en fortolkningstvist mellem Tandlægeforeningen og HK Privat. "Det har vist sig, at vi ikke er helt enige med Tandlægeforeningen om rækkevidden af de nye ændringer, og det arbejder vi på at få afklaret," siger Monica Hovgaard, faglig sekretær i HK Privat og ansvarlig for tandklinikområdet. Det skriver A4 Overenskomst 18. april.

17. april
Så er afstemning om DSM-overenskomster i gang. Forhandlingsudvalgene på begge overenskomster bakker op om forhandlingsresultaterne, og Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse anbefaler et JA til overenskomsterne: ”Det er en enig hovedbestyrelse, der anbefaler medlemmer på begge overenskomster at stemme ja. Jeg håber naturligvis, at medlemmer vil følge den opfodring, men det vigtigste er faktisk ikke om man stemmer ja eller nej. Det vigtigste er, at man stemmer,” siger chefforhandler og næstformand i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen. Det skriver Fødevareforbundet NNF 17. april.

13. april
Ekspert efter klart ja til nye overenskomster: ”Det er et kanonresultat for forhandlerne,” siger Christian Lyhne Ibsen, der er lektor ved FAOS på Københavns Universitet. ”De har to parametre, som de skal bonne flot ud på. Det er ja-procenten og stemmedeltagelsen. Begge dele er virkelig høje, nærmest historisk høje. Det er det, der giver dem deres mandat,” siger han. Det skriver Altinget 13. april.

Byggeformand efter snævert overenskomstnederlag: Jeg kan ikke se, hvad vi kunne have gjort for et "ja". Et snævert flertal på 50,37 procent af byggearbejderne nedstemte forliget - som den eneste større faggruppe på det private arbejdsmarked. "Det er da pisseærgerligt. For jeg synes faktisk, det er et historisk godt forlig, vi har lavet. Selvfølgelig havde jeg håbet, at det var lykkedes at få et "ja". Men sådan er det bare ikke. Jeg kan ikke se, hvad vi kunne have gjort anderledes i vores forhandlinger, der ville kunne have skaffet et flertal," siger 3Fs byggeformand Claus von Elling. Det skriver A4 Overenskomst 13. april.

OK23 blev kaldt de sværeste forhandlinger i mange år. Så hvorfor gik det så godt? Onsdag blev de private overenskomster vedtaget med stort flertal. At man fik afværget en storkonflikt skyldes dels et stærkt gennembrudsforlig med store lønstigninger og nye redskaber og især adskillelsen af OK23 og store bededag, vurderer eksperter. ”De privatansatte får et ret godt økonomisk resultat med den her overenskomst. Selv om meget afhænger af, hvad de kan få ved de decentrale forhandlinger, og om inflationen fortsætter med at være høj, så er der også kommet andre resultater end lønstigninger, og det vidner om, at der virkelig er blevet arbejdet ved forhandlingsbordene,” siger Nana Wesley Hansen, lektor på FAOS. Det skriver Information 13. april.

Nej-siger: "Vi lægger os ikke ned". Afstemningen om overenskomstaftaler for hundredetusind privatansatte er endt med et overbevisende ja, og historisk høj risiko for storkonflikt er afblæst. Det samlede resultat får dog ikke den nystartede brancheklub 3F Fast Food Workers Copenhagen til at opgive kampen. ”De krav, vi har stillet i forbindelse med forhandlinger, er krav, vi bliver ved med at stille til arbejdsgiverne. Og så vil vi kæmpe for, at tillidsrepræsentanterne kan lande nogle lokalaftaler ude på arbejdspladserne,” siger Nikolai Aamand, kasserer i brancheklubben. Heller ikke hos 3F Aalborg opgiver man kampen. ”Vi er blevet stemt ned før. Men vi har haft en god proces med kæmpestor begejstring blandt medlemmerne. Det giver også noget sammenhold at gøre en indsats og kæmpe for noget, der går imod strømmen,” siger Benny Vinther Jensen, gruppeformand for 3F Industri i Aalborg. Det skriver Fagbladet 3F 13. april.

Byggefolk i høj kurs vil have mere i løn - nu! Næstformand i Byggegruppen i 3F, Palle Bisgaard, er overrasket over, at hans medlemmer forleden vendte tommelfingeren nedad til overenskomstaftalerne for de næste to år. Der er ikke noget at sige til, at Palle Bisgaard er skuffet. Aftalen er nemlig på en lang række punkter ganske attraktiv for medlemmerne. Men selvom det er en god aftale på papiret, så er virkeligheden ude på byggepladserne en helt anden. Sat på spidsen, er der på byggepladserne ofte mere fokus på, hvor meget der ryger i lønningsposen end på barsel, graviditet og det der betegnes som et "løft i bunden" til udenlandsk arbejdskraft. Det skriver Licitationen 13. april.

12. april
FH: En glædens dag for alle parter. Trods enorme udfordringer med især inflation har OK23 med lønmodtagernes klare ja endnu engang bevist betydningen af den danske aftalemodel. ”Det er en glædens dag for alle parter. Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nået resultater, medlemmerne nu har kvitteret for. I en tid med enorm usikkerhed på grund af inflation og krig viser den danske aftalemodel sig stærkere end nogensinde,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation 12. april.

Lønmodtagerne stemte klart ja til overenskomsterne: Men er 10 eller 12 procent i lønstigninger faktisk realistisk? Meget tyder på, at udsigten til betragtelige lønstigninger var nok til at lægge en dæmper på lønmodtagernes utilfredshed. Men hvor lønstigningerne ender, er en kamp, som stadig udestår. ”Der kan godt opstå en logik på nogle virksomheder om, at det allerede har været dyrt, så nu er der ikke noget til lokale lønstigninger, men hvis man gerne vil have et minimallønssystem, hvor en stor del af lønnen forhandles på virksomheden og har den fleksibilitet, som det giver, så skal man vise ude på virksomhederne, at det er man voksen nok til at administrere”, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Det skriver Politiken 12. april.

Efter stort ja til den nye overenskomstaftale: Lønstigningerne kan gøre ondt på en del virksomheder. “Vi må ikke glemme, at overenskomstresultatet ingenlunde er en gratis omgang. Lønstigningerne kan blive en hård belastning for en del virksomheder – især dem, der har en stor andel lønudgifter i budgettet,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Det skriver Børsen 12. april.

Frygten for lammende storkonflikt gjort til skamme af massivt ja til nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Trods et fald i reallønnen som følge af den tårnhøje inflation og en afskaffet store bededag jubler fagbevægelsen over de nye overenskomster. ”Det er et virkelig flot og opløftende resultat, når inflationen har været tordnende høj, at man både har kunnet forhandle sig til en tilfredsstillende løn og en masse elementer, som er vigtige for de forskellige grupper,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Arbejdsgiverne medgiver, at aftalerne er historisk dyre. Men det er prisen værd, argumenterer Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen: ”Vi står i en helt ekstraordinær situation i Danmark og verden lige nu, og midt i det har vi indgået nye overenskomstaftaler. Det har ikke været let eller ligetil, men det er ekstremt vigtigt for Danmark og erhvervslivet, at vi undgår uro på arbejdsmarkedet. Det har vi så også betalt for, kan man roligt sige.” Det skriver Berlingske 12. april.

Den 25. marts 2023 udsendte forligsmand Jan Reckendorff et mæglingsforslag om fornyelse af en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked for perioden frem til 1. marts 2025. Resultatet af afstemningen foreligger nu, og forslaget er på lønmodtagersiden vedtaget med 79 pct. afgivne ja-stemmer. Stemmeprocenten har samlet været 59,3 pct. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 pct. ja-stemmer. Se det samlede afstemningsresultat. Det skriver Forligsinstitutionen 12. april.

Flertal af 400.000 medlemmer siger ja til ny overenskomstaftale. Det er nu niende gang siden 1998, at ansatte i det private arbejdsmarked har stemt ja til den samlede overenskomst. Dermed har alt fra klejnsmede og klaverbyggere til murere, mejerister og butiksansatte fået nye overenskomster, som gælder de næste to år. Det oplyser Forligsinstitutionen. Resultatet kommer på baggrund af en urafstemning blandt omkring 400.000 stemmeberettigede fagforeningsmedlemmer, og de nye aftaler berører i alt 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. 79 procent af de afgivne stemmer har valgt at stemme ja til den nye aftale. Dertil var stemmeprocenten 59,3 procent, hvilket er den højeste stemmeprocent siden 1973. Spørgsmål om afskaffelsen af store bededag og en forventning om at indhente reallønnen på grund af den stigende inflation fyldte meget op til forhandlingerne. Dertil har en af de store overenskomstområder, byggeriområdet, haft tradition for at stemme nej til hver anden overenskomstaftale. Her var det især lønspørgsmålet for udenlandske arbejdere, hvor skoen trykkede. Selvom den nye overenskomstaftale på området giver blandt andet udenlandske arbejdere et boligtillæg på 25 kroner i timen op til det første år i Danmark, så var det bestemt ikke alle medarbejdere, der var tilfredse med aftalen. Derfor blev det altså også til et nej i denne omgang til overenskomstaftalen i byggeriet. Her stemte 49,7 procent af medlemmerne ja. En afstemning, som kommer bag på Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byg. - Vi tager resultatet til efterretning, og er overraskede over at medlemmerne ikke har kvitteret med et ja til en overenskomst, som er den absolut bedste i mange, mange år. Det skriver DR.dk 12. april.

Et flertal af både lønmodtagere og arbejdsgivere har nu stemt ja til de nye overenskomster, og dermed har både virksomheder og lønmodtagere vigtig arbejdsro i de næste to år. DA’s administrerende direktør kalder det en sejr for den danske model, at det lykkedes at blive enige om nye overenskomster i en tid med stor usikkerhed. Det skriver DA 12. april.

Med en ja-procent på 85 har et overvældende flertal af FOAs lige godt 3.000 privatansatte medlemmer stemt ja ved urafstemningen om nye overenskomstaftaler. "Der er en god, bred opbakning til det resultat, vi har forhandlet os frem til. Det, synes jeg, at vi kan være stolte af," siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA, der imidlertid ærgrer sig over, at kun lidt mere end hver tredje – 34 procent – af de stemmeberettigede afgav deres stemme: "Vi må kigge hinanden i øjnene og sige, at det kunne godt have været bedre. Vi har en fælles opgave i hele organisationen, lige fra forbund til tillidsrepræsentant, til at få den stemmeprocent meget højere op ved næste overenskomstforhandling." Det skriver Fagbladet FOA 12. april.

68 procent af de stemmeberettigede medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster. Tusinder af lønmodtagere kan nu se frem til nye overenskomster som byder på højere løn, mere på fritvalgskontoen, mere arbejdsgiverbetalt pension, bedre mulighed for uddannelse, bedre vilkår for tillidsvalgte og meget, meget mere. 53 % af 3F's stemmeberettigede har stemt til OK23, og 68 procent har stemt ja. Det skriver 3F 12. april.

Nye overenskomster vedtaget med massivt flertal. Med det klare ja til mæglingsforslaget har 600.000 privatansatte ny overenskomst for de næste to år. Forligsinstitutionen har nu offentliggjort resultatet af urafstemningen om det samlede mæglingsforslag for årets overenskomstforhandlinger. Her har 79 procent af fagforeningsmedlemmerne stemt ”ja” med en stemmeprocent på 59. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 procent ja-stemmer. Dermed er alle de nye overenskomster godkendt og kan træde i kraft. Det skriver TV2.dk 12. april.

Et stort flertal blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer har stemt ja til overenskomsten mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverorganisation. Landets lønmodtagere har nemlig stemt ja til overenskomsterne på det private arbejdsmarked, og det samme har de medlemmer af Dansk Journalistforbund, der er kædet sammen med Danmarks ’store arbejdsmarked’. De omkring 1.700 DJ-medlemmer har således også stemt ja til den overenskomst, der i marts blev forhandlet på plads af DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). Det skriver Journalisten 12. april.

Ligesom et flertal af fagbevægelsens medlemmer stemte et stort flertal af elektrikerne i Dansk El-Forbund ja til de nye overenskomster. Elektrikernes stemmeprocent blev på rekordhøje 65,5, mens den samlede stemmeprocent i FH-familien blev 59. Det skriver Dansk El Forbund 12. april.

Stemmeprocenten blandt medlemmerne i HK Privat slår rekord, og opbakningen til overenskomstresultaterne er massiv. Men nu venter den helt store opgave – nemlig at få forhandlingsresultaterne til at virke ude på arbejdspladserne. Særligt arbejdet med nye lønbestemmelser skal stå sin prøve. Det skriver HK 12. april.

Mens det samlede resultat blev et rungende "ja", er der stor forskel på de enkelte områder - og en enkelt gruppe i 3F har stemt "nej". A4 Overenskomst giver her et overblik over urafstemningens resultat i de enkelte forbund. Onsdag middag blev det sidste punktum for OK23 sat, da resultatet af urafstemningen blev offentliggjort. Overenskomster for 600.000 privatansatte lønmodtagere de næste to år blev vedtaget med et stort flertal på 79 procent. Mens medlemmernes dom vedtager den samlede pakke forlig med et overbevisende flertal, er der stor forskel på, hvordan forskellige faggrupper har taget imod deres nye løn- og arbejdsvilkår. A4 Overenskomst har samlet resultaterne for de enkelte forbund, grupperne i 3F og sektorene i HK. Det samlede afstemningsresultat for alle grupperne i 3F var 68,3 procent "ja". I HK var det samlede "ja" på 90,3 procent. Det skriver A4 Overenskomst 12. april.

89 pct. stemte ja til overenskomstaftalen blandt Socialpædagogernes privatansatte medlemmer. 'Det er en god aftale vi har opnået, og det er så godt, at medlemmerne også synes det', siger forbundsformand Benny Andersen. Det skriver Socialpædagogen 12. april.

Det blev et ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Et flertal på 79 procent af de danske lønmodtagere, der har afgivet stemme, har således stemt de nye aftaler igennem. Hos alle fagforbund er der flertal for de nye overenskomster, mens også 100 procent af arbejdsgiverne har stemt ja. Dermed har 600.000 danske lønmodtagere officielt fået ny overenskomst. Det oplyser Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse. Stemmeprocenten på 59,3 procent er den højeste siden 1973. Det skriver Berlingske 12. april.

9. april
Tvivl om det nye lønvåben i overenskomsterne: Usikkert hvor meget det rykker. Når tillidsrepræsentanter landet over snart skal forhandle løn for dem selv og deres kollegaer, kan de se frem til at få et nyt værktøj mellem hænderne. For i en del af de nye private overenskomster - som der frem til tirsdag bliver stemt om - er der tilføjet et helt nyt afsnit. Et afsnit, der ifølge fagforeningerne skal gøre det lettere for de ansatte at få større lønstigninger ud af deres chefer. - Vi har forsøgt at give nogle bedre værktøjer til tillidsrepræsentanterne til at kunne udføre de forhandlinger, de skal ud i nu, sagde Claus Jensen, topforhandler for industriens lønmodtagere, da den første overenskomst kom i hus tilbage i februar. Helt konkret skal værktøjet give dem adgang til oplysninger om for eksempel ordrebeholdning og konkurrencesituation for deres arbejdsgiver. Men hvor meget hjælp, de ansatte reelt får ud af den nye aftale, sår eksperter tvivl om. Det skriver DR 9. april.

7. april
Fastfood-klub siger nej til OK23 og ja til bedre psykisk arbejdsmiljø. Den forholdsvis nye brancheklub i 3F København – 3F Fast Food Workers Copenhagen – har holdt generalforsamling. Her blev der valgt ny bestyrelse samt vedtaget to udtalelser. Det skriver Arbejderen 7. april.

6. april
OK23:Fire ud af ti 3F'ere har stemt. Urafstemningen omkring nye overenskomster til privatansatte er halvvejs. 42 procent af 3F'erne har indtil videre stemt. En høj stemmeprocent er vigtig for fagbevægelsen, lyder det fra ekspert. Det skriver Fagbladet3F 6. april.

Byggeforlig løfter ikke de lavtlønnede - stem nej til OK23. Murersvendene vil gerne forklare, hvorfor vi stemmer nej til byggeforliget, der af vores forhandlere er blevet betegnet som både det bedste og mest solidariske i årtier. Det skriver Henrik Sachse, formand for Murersvendenes Brancheklub Nordjylland, i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende 6. april.

5. april
Rundt om i landet har der onsdag den 5. april fra tidlig morgen været gang i en række stem nej-aktiviteter. Nogle friske aktivister har pyntet op på Åboulevarden i København. Nordjyske industri- og bygningsarbejdere stod tidlig morgen ved flere indfaldsveje til Aalborg. Deres opfordring var ikke til at tage fejl af: Stem nej til OK23! Det skriver Arbejderen 5. april.

4. april
Carsten Bansholm anerkender mange gode elementer ved OK23. Men op mod arbejdsgivernes indtjening er resultatet “ikke retfærdigt”. “Jeg synes bare slet ikke, det er godt nok. I forhold til hvad vores modpart har haft af indtjening, er det ikke en retfærdig fordeling. Og lige nøjagtig med den situation vi har nu, burde resultatet være bedre,” siger Carsten Bansholm Hansen fra 3F BJMF. Så samlet set er Carsten Bansholm Hansen ikke i tvivl om, at stemmen ender i “nej”-kolonnen. Det skriver A4 Overenskomst 4. april.

3F Fast Food Workers Copenhagen: ”Som fagligt aktive bør vi ikke tage til takke med lappeløsninger, men turde stille krav til de virksomheder, der tjener kassen på vores arbejde. Derfor anbefaler 3F Fastfood Workers Copenhagen et klart “NEJ” til OK23!”. Det skriver Arbejderen 4. april.

Ubekymret Von Elling om snyd med boligtillæg: “Vi kommer ikke til at kunne fange alt. Men de store aktører, dem skal vi nok få fat i”. Der er store forventninger til effekten af det boligtillæg, byggeriets overenskomst med al sandsynlighed indfører efter urafstemningen om OK23. Jens Arnholtz fra Københavns Universitet kalder det “ret imponerende”, at 3F og Dansk Industri sammen har indført boligtillægget i overenskomstforhandlingerne, men siger, at snyd aldrig kan undgås. Formanden for 3F’s Byggegruppe erkender selv, at “man altid kan snyde, hvis man virkelig gerne vil det. Det kan vi ikke lave tekster som forhindrer dem i. Men jo mere dygtige de bliver til at snyde, jo mere dygtige bliver vi til at afdække det,” siger Claus von Elling. Det skriver A4 Overenskomst 4. april.

3. april
Stor opbakning og et markant "ja" markerer slutningen på finanssektorens OK-forhandlinger. 93,3 procent af Finansforbundets medlemmer stemte "ja" til den nye overenskomst i finanssektoren. ”Vi havde bestemt håbet på et ja til overenskomsten. Men intet er afgjort, før medlemsdemokratiet har talt, og stemmerne er talt op. Det er naturligvis skønt, at overenskomstresultatet nu ligger fast,” siger Nicole Offendal, FA's adm. Direktør. "Jeg er meget glad for opbakningen fra medlemmerne til overenskomsten, fordi det jo i sidste ende er for deres skyld, at vi laver den,” siger Finansforbundets formand Kent Petersen. Det skriver A4 Overenskomst 3. april.

Fagligt aktive gør den 5. april til national aktion. ”Vi opfordrer alle til at arbejde aktivt for et NEJ i deres lokalområde og til at deltage i den nationale aktionsdag onsdag den 5. april.” Med den besked tog 115 tillidsrepræsentanter, formænd og fagligt aktive hjem til deres respektive byer efter lørdag den 1. april at have deltaget i opstarten af initiativet Nej til OK23. ”Formålet er at få så markant et nej som muligt. Og det er vigtigt, at vi støtter hinanden og bakker hinanden op, uanset hvorfor vi stemmer nej,” sagde Jonas Brynnum fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). Det skriver Arbejderen 3. april.

1. april
Metal Vest: Det skal være slut med korslagte arme til lønforhandlinger. ”Selvom vi i Metal Vest og resten af fagbevægelsen har været stærkt imod afskaffelsen af store bededag, er det vigtigt, at vores medlemmer er klar over, at det er et regeringsindgreb, som vi ikke har kunne bremse. Derfor skal man vise sin utilfredshed over store bededag ved næste folketingsvalg og ikke ved afstemningen af denne overenskomstaftale. Opfordringen herfra er i hvert fald tydelig. Når urafstemningen begynder, bliver det et klart JA fra Metal Vest til den nye overenskomstaftale.” Det skriver Metal Vest i JydskeVestkysten 1. april.

31. marts
BJMF-formand: Derfor stemmer jeg "nej" til OK23 trods positive elementer. JEG ANERKENDER, at forhandlingsresultatet indeholder positive elementer. Blandt andet er der en række protokollater om uddannelse og opkvalificering, som jeg forventer vil give et nødvendigt løft af kollegaernes kvalifikationer. DET BLEV DOG IKKE TIL en indfrielse af vores krav om et reelt kædeansvar eller et generelt løft af lønnen i bunden. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, at ”nybruddet” løser byggebranchens udfordringer med social dumping generelt. Det skriver Claus Westergreen, formand 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i A4 Overenskomst 31. marts.

Analyse: Én sætning afslører nej-kampagnens store problem. Deres største problem kan man læse i selve indkaldelsen til nej-stormødet: "Vi behøver ikke at være enige om alle grundene til at stemme nej, men vi kan alle blive enige om at hvis nej'et skal være effektivt, så skal vi samarbejde på tværs." Nej-kampagnen mangler ikke kun en fælles sag, de mangler sagen. Det skriver Kristoffer Nordskov i Altinget 31. marts.

Historisk overenskomst på 30 timer og fuld løn. Overenskomstaftale blev underskrevet torsdag af forbundet for it-professionelle, Prosa, og den lille startup-virksomhed Tetrabit. ”Det her er måske nok en meget lille aftale, men jeg er ikke i tvivl om, at den kan og vil inspirere mange andre fagområder, der lige nu overvejer mulighederne for at gøre op med den traditionelle 37-timers arbejdsuge,” siger Prosas næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig. Det skriver Politiken 31. marts.

Overenskomst på plads for autolakererne. Blandt de centrale elementer i aftalen er:

• Arbejdsgiver betaler fra den 1. juni 2023 10 procent i pensionsbidrag, mens medarbejderens bidrag sænkes til 2 procent.
• Den 1. marts 2024 stiger arbejdsgivers bidrag til Fritvalgskontoen med 2 procent, så det således udgør 8 procent.
• Der vil pr. 1. juli 2023 være 24 ugers betalt forældreorlov.

”Skadesbranchen er virkelig presset i øjeblikket, og på den baggrund, synes jeg, at det er glædeligt, at parterne har lyttet til hinanden og indgået en ansvarlig aftale. Det er godt, at vi nu kan se fremad og koncentrere os om at tjene penge til branchen,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i Auto-Branchen Danmark. Det skriver Motor-Magasinet 31. marts.

Konflikten mellem restaurantkæderne Brdr. Price og A Hereford Beefstouw og 3F eskalerede i denne uge efter lange forhandlinger, hvor muligheden for at nå til enighed synes mere og mere umulig. Og onsdag er restauranternes ansatte, der er medlemmer af 3F, blevet lockoutet uden løn. ”I udgangspunktet vil vi rigtig gerne have en overenskomst. Vi kan tydeligvis bare ikke blive enige med 3F om en. Det er selvfølgelig ikke en positiv ting, men når det er sagt, så skal vi selvfølgelig nok kunne finde ud af at behandle vores folk ordentligt - overenskomst eller ej,” siger Thomas Damgaard, administrerende direktør for koncernen Aage Damgaard ApS, der driver A Hereford Beefstouw-restauranterne. Det skriver Berlingske 31. marts.

30. marts
Mere end ni ud af ti forsikrings- og pensionsansatte har stemt "ja" til en ny overenskomst, der indfører mulighed for børnedeltid og udvider tidsrummet for den normale arbejdstid. Udover lønstigninger på 4,5 procent i 2023 og 3,7 procent i 2024 fremhæver landsformanden også en ny mulighed for børnedeltid som et af de vigtigste resultater. Det skriver A4 Overenskomst 30. marts.

Fagboss truede med nej til overenskomster på grund af store bededag – nu anbefaler hun et ja. ”Økonomien i de nye overenskomster er så god, at medlemmerne skal sige ja,” lyder det fra FOA-formand Mona Striib. Det skriver Altinget 30. marts.

Ny privat overenskomst for socialrådgivere: Bedre løn og stærkere fællesskab. Det er resultatet af den aftale, som Dansk Socialrådgiverforening har indgået med Dansk Erhverv de seneste uger.

Hovedpunkterne i aftalen er:

• Lønstigninger på lidt over 3.000 kroner om måneden fra marts 2024 for en socialrådgiver, der tjener 36.000 kr. (før pension).
• Ret til yderligere fire ugers fuld løn under barsel samt flere penge på fritvalgskontoen.
• Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder for at sikre det faglige fællesskab i arbejdstiden.

”I en tid med høj inflation og stor usikkerhed er det afgørende at sikre økonomisk tryghed for socialrådgiverne. Derfor er det positivt, at arbejdsgiverne er indstillede på at give pæne lønstigninger. Samtidig sikrer vi blandt andet bedre barsel og styrker fællesskabet gennem tillidsrepræsentanten. Det er jeg meget tilfreds med,” siger Signe Færch, Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening 30. marts.

29. marts
3F: Dybt bekymrende, at der ikke er fokus på nedslidning i forhandlinger om arbejdsmiljø. ”Der er brug for en helhedsorienteret tilgang for at undgå den fysiske nedslidning, hvor man ser på de fysiske, organisatoriske og psykosociale faktorer i arbejdet,” skriver Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F i Altinget 29. marts.

Kommunistisk Partis faglige udvalg: Stem og vær aktiv for et nej til OK23. ”Den økonomiske ramme i overenskomsterne halter efter inflationen, og der er ingen garanti for reallønsfremgang eller blot reallønssikring for alle. Og for første gang i årtier skal arbejderklassen til at arbejde mere som konsekvens af bededagstyveriet,” skriver Det Kommunistiske Partis faglige udvalg i Arbejderen 29. marts.

Formand for HK Handel Nordjylland: Nye forlig styrker den danske model. ”Overenskomstresultatet demonstrerer nemlig, at danske arbejdsgivere og fagforeninger formår at forhandle gode overenskomster igennem - selv i stormende modvind. Som formand for HK Privat Nordjylland er jeg stolt over, at vi kan se medlemmernes ønsker blive forhandlet hjem. Styrkelserne af vores tillidsvalgte, mere på fritvalg og pension gør godt for medlemmerne i fremtiden, men også nu her,” skriver Jon Harild i Nordjyske Stiftstidende 29. marts.

28. marts
Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er med hjælp fra Forligsmanden blevet enige om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere. Aftalen sikrer tandplejerne lønstigninger og højere pension i tråd med det øvrige private arbejdsmarked.  ”Det har været svære forhandlinger, og desværre er det ikke lykkedes at nå i mål med alle de elementer, der har været i spil. Så det forlig, der er landet, regulerer alene satserne på løn og pension. Jeg er dog meget tilfreds med, at det vi har opnået i dag ligger inden for den økonomiske ramme, selv om jeg gerne havde set, at vi også var kommet i mål med en mere nytænkende aftale, ” siger Signe Rasmussen, der er forhandlingsleder på vegne af Tandlægeforeningens klinikejerudvalg. Det skriver Ritzaus Bureau 28. marts.

91,2 procent af de stemmeberettigede medlemmer i Forsikringsforbundet har stemt ja til den nye overenskomst mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Medlemmerne har givet en klar opbakning til den nye overenskomst. Det er samlet set en god og ansvarlig aftale, der ud over en pæn lønstigning bl.a. giver medlemmerne en ny mulighed for børnedeltid,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Det skriver Forsikringsforbundet 28. marts.

Foreløbigt flertal af 3F's byggegrupper anbefaler at stemme "ja". 12 byggegrupper anbefaler et "ja" til den igangværende urafstemning, mens syv anbefaler et "nej", viser en rundringning foretaget af DR. 14 afdelinger har endnu ikke taget stilling. Det skriver A4 Overenskomst 28. marts.

Kritikere kæmper for opbakning til nejkampagne, men de har travlt. Nana Wesley Hansen, lektor på FAOS, har noteret sig, at nejkampagnen endnu ikke har fået kraft. ”Der er masser af diskussion og kritiske røster på diverse sider på nettet, men der er ikke en samlet kampagne med en enkelt sag, som kan mobilisere en nejkampagne”. Det skriver Politiken 28. marts.

27. marts
3F’s hovedbestyrelse anbefaler ja til OK23. ”Det er et kæmpe arbejde, vores tillidsfolk har udført omkring OK23. Jeg er dybt taknemmelig for det store engagement, der er lagt i at skaffe vores medlemmer gode løn- og arbejdsforhold i de kommende år. Resultatet er fantastisk flot. Det er vi helt enige om i hovedbestyrelsen. Jeg vil derfor varmt anbefale vores medlemmer, at de stemmer ja ved den urafstemning, der nu sættes i gang,” siger forbundsformand Henning Overgaard. Han understreger samtidig, at det ikke er en afstemning om store bededag eller andre politiske tiltag. Det skriver Ritzaus Bureau 27. marts.

HK Privat: Klar anbefaling om at stemme ja. ”Vi har fået nogle gode og fornuftige aftaler på plads for vores medlemmer. Der er penge og procenter på lønsedlen og en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle, som er helt central. Derudover har vi opnået mere betalt barsel og fået skærpet reglerne for natarbejde betydeligt. Det er bare nogle af de ting, vi kan være rigtig tilfredse med, og derfor er min og sektorbestyrelsens klare anbefaling til medlemmerne at stemme ja,” siger sektorformand Simon Tøgern. Det skriver HK 27. marts.

ATV Turistoverenskomsten bliver omfattet af mæglingsforslaget.
Hovedpunkterne i mæglingsforslaget er:

• Normaltimelønnen stiger med 6,00 kr. pr. 1. marts 2023 og med 5,75 kr. pr. 1. marts 2024
• Overtidstillæg stiger med 3,5 pct. pr. 1. marts 2023 og med 3,0 pct. pr. 1. marts 2024.
• Øvrige genebetalinger stiger med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024.
• Bidraget til særlig opsparing stiger med 2 procentpoint pr. 1. marts 2024. Herefter udgør bidraget til særlig opsparing i alt 7,00 pct.
• Tilskuddet fra HTSK-fonden ændres pr. 1. september 2023 fra 85 pct. til 100 pct.  ved selvvalgt uddannelse.
• Arbejdsgivers pensionsbidrag ændres pr. 1. juni 2023 fra 8 til 10 pct., mens medarbejderbidraget ændres fra 4 til 2 pct. Den samlede pensionsindbetaling vedbliver således med at være 12,0 pct. af den ferieberettigede løn.

Det skriver DI 27. marts.

26. marts
Bestyrelsen i BJMF anbefaler et NEJ til overenskomstforliget 2023. Et flertal i 3F BJMF’s bestyrelse, samt et flertal af BJMF’s brancheklubber anbefaler kollegaerne at stemme NEJ til OK23. I 3F BJMF har kollegaerne stillet tre overordnede hovedkrav til OK23: Hæv bunden og bevar reallønnen, Stop social dumping og Sænk arbejdstiden. Det skriver 3F 26. marts.

25. marts
Ny overenskomst i fiskeriet sikrer lønstigning, ordentlige vilkår for udenlandske ansatte og mere i pension - også til fiskeriets lærlinge . Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og 3F Transport har sat deres underskrifter på en ny overenskomst. Fiskernes overenskomst er noget helt særligt. For ansatte fiskere - partsfiskere -får løn beregnet som en del af fangsten/ omsætningen. Det er forsat hovedelementet i overenskomstaftalen. Derudover fastsætter aftalen en mindstebetaling, hvis nu fangsten skulle svigte, samt pensionssatser, og her er der sket ændringer med den nye aftale. Det skriver Fiskeri Tidende 25. Februar.

24. marts
Onsdag fremlagde Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening en fælles mæglingsskitse, og dermed bevæger de private overenskomstforhandlinger sig ind i den afsluttende fase - medlemmernes afgørelse. Afstemningen om de nye overenskomster starter den 29. marts. Som altid er der forskellige holdninger til de forhandlede resultater, og lørdag den 1. april samles kritikerne for at starte initiativet ''NEJ til OK23”. Mødet foregår i Fredericia og blandt indbyderne er faglige klubber, arbejdspladser, branchegrupper, bestyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser og fagforeninger. Det skriver Arbejderen 24. marts.

Dansk Sygeplejeråd og Dansk Erhverv er 19. marts blevet enige om en ny toårig overenskomst for privathospitaler og klinikker. Aftalen betyder, at lønnen stiger med 3,2 pct. pr. 1. marts 2023 og med yderligere 3,0 pct. i 2024. Samtidig stiger arbejdsgivers pensionsbidrag med 2 pct. til 12 pct., mens medarbejderens bidrag falder tilsvarende med 2 pct. til 3 pct. Dermed er den samlede pensionsindbetaling uændret på 15 pct. Det skriver Sygeplejersken.

Danske Tandplejere og Tandlægeforeningen skal i Forligsinstitutionen efter sammenbrud. Selv hvis mæglingsforslaget bliver stemt hjem, kan tandplejerne ende i konflikt. Torsdag klokken 13 satte Danske Tandplejere og Tandlægeforeningen sig til forhandlingsbordet for at blive enige om en ny to-årig overenskomst for cirka 1.500 ansatte. 23 timer senere gik de hver til sit efter et sammenbrud, der nu sender parterne i Forligsinstitutionen. Det skriver A4 Overenskomst 24. marts.

Tillidsrepræsentanter mener godt, at overenskomstens nye forhandlingsværktøjer kan bruges til at give flere lønkroner. Værktøjerne giver blandt andet ret til indsigt i en række informationer, som kan bruges i lønforhandlingen - eksempelvis regnskaber, konkurrenceevne og ordrebogen. “Så kan man finde ud af, om der er penge i butikken. Og så kan man måske presse lidt mere på,” siger tillidsrepræsentant Troels Bruun-Hansen. Det skriver A4 Overenskomst 24. marts.

Den 1. april er der fælles opstart af “Nej til OK23”-initiativ. ”Der er jo mange forskellige begrundelser for at sige nej, som typisk udspringer af det fag, man selv kommer fra. Formålet med at mødes er at sikre et så effektivt og stort et nej som muligt,” forklarer Jonas Brynnum, der er blandt initiativtagerne. Det skriver Dagbladet Arbejderen 24. marts.

23. marts
Både i fagbevægelsen og på arbejdsgiverside breder sig dog en fortrøstning om, at det, der i starten af året blev beskrevet som “en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år”, ikke længere er eksplosivt nok til at afspore afstemningen. Onsdag i Forligsinstitutionen gentog Lizette Risgaard det efterhånden velkendte mantra om, at vreden mod afskaffelsen af store bededag for alt i verden ikke bør drages ind i afstemningen om overenskomsten. “Der er ingen tvivl om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har lagt sig for at parkere ansvaret ovre på Christiansborg, hvor det også skal være. Det er Christiansborg, der har stemt for at fjerne store bededag, og som har bragt den her usikkerhed ind i forhandlingerne,” sagde Lizette Risgaard. Det skriver A4 Overenskomst 23. marts.

Snedker- og Nichefagene anbefaler et NEJ. ”Der er flere fine takter i forligene, men det er simpelthen ikke nok. Vi har historisk høj inflation og det skal der kompenseres for,” siger Snedker- og Nichefagenes Brancheklub i en udtalelse fra bestyrelsen. Det skriver Fagbladet 3F 23. marts.

Murerarbejdsmændene anbefaler et NEJ. ”Sammenholdt med den stigende inflation er der ikke sket en reel stigning i hverken løn eller tillæg. Det er nærmere en NUL-løsning. Ikke nok med at regeringen ved et indgreb lige inden OK-forhandlingerne har taget vores Store Bededag, nu kan arbejdsgiverne også forlænge vores arbejdsdag uden varsel. Så det vi står tilbage med er et dårligere arbejdsmiljø og tomme lommer,” siger bestyrelsen for Murerarbejdsmændenes Faglige Klub, København. Det skriver Fagbladet 3F 23. marts.

Historisk svære forhandlinger endte overraskende udramatisk. Med onsdagens mæglingsskitse blev der sat punktum for de private overenskomstforhandlinger. Nu venter medlemmernes dom, hvor kun hævntørsten over store bededag bør kunne stå i vejen for et "ja". Onsdag i Forligsinstitutionen gentog Lizette Risgaard det efterhånden velkendte mantra om, at vreden mod afskaffelsen af store bededag for alt i verden ikke bør drages ind i afstemningen om overenskomsten. “Der er ingen tvivl om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har lagt sig for at parkere ansvaret ovre på Christiansborg, hvor det også skal være,” sagde Lizette Risgaard. Det skriver A4 Overenskomst 23. marts.

FOA slutter fred med Dansk Erhverv: Nu er friplejehjem også med i overenskomst. En fornyet overenskomst betyder, at ansatte på private og selvejende plejehjem fremover også er omfattet af aftale mellem FOA og Dansk Erhverv. ”Vores samfund står over for flere ældre, og der er mange kommuner, der ser friplejehjem som en del af løsningen på den fremtidige pleje. Derfor er det vigtigt for os, at friplejehjem også er dækket af en overenskomst,” siger FOAs næstformand, Thomas Enghausen, der tidligere har ytret sig kritisk om netop friplejehjem. ”Det er vores forventning, at FOA vil støtte op om, at opgaverne kan løses i det private på gode og ordentlige vilkår,” siger Mette Vitved Bjørkvik, advokat og souschef i Dansk Erhverv. Det skriver Altinget 23. marts.

TV 2-overenskomst stemt igennem med historisk høj stemmeprocent. 83 procent af de afgivne stemmer har sagt ja til den nye overenskomst mellem DJ og TV 2. ”Det skyldes efter al sandsynlighed, at vi denne gang er lykkedes med at lave en aftale for freelancerne, og at den nye fritvalgsordning giver nyansatte mere frihed,” udtaler hovedtillidsrepræsentant Lennart Sten til DJ. Det skriver Journalisten 23. marts.

22. marts
BJMF anbefaler et nej til byggeforliget. Kravene, vi rejste frem mod OK23, sammenholdt med det forhandlingsresultat der foreligger, stemmer på ingen måde overens. Det blev ikke til en indfrielse af vores krav om et reelt kædeansvar, eller et generelt løft af lønnen i bunden. Derfor har vi svært ved at forestille os, at ”nybruddet” løser byggebranchens udfordringer med social dumping generelt. Vores konklusion er at anbefale medlemmerne at stemme nej, siger BJMFs Byggegruppe i en udtalelse. Det skriver Fagbladet3F 22. marts.

Offentligt ansatte kan se frem til pæne lønstigninger i de kommende år. Det forventer både Nationalbanken og arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på baggrund af de overenskomster, der i løbet af den seneste måned er indgået på det private arbejdsmarked. ”Når man starter overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, kigger man på, hvad lønudviklingen har været på det private område. Det har en direkte afsmittende effekt,” siger Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS. Det skriver Altinget 22. marts.

Murerbrancheklubben i København anbefaler et nej. ”Resultatet er langt fra godt nok. Vi er overbeviste om at vi gennem sammenhold og kamp, kan sikre en bedre overenskomst, end det der foreligger i forliget. Fortidens sejre er ikke kommet fordi vi har nikket ja til krummerne fra de riges bord,” siger Murerbrancheklubben i København i sin udtalelse fra bestyrelsesmøde. Det skriver Fagbladet3F 22. marts.

Nu er det meget tæt på at være slut for de få overenskomster, der endnu ikke er nået i mål. Tirsdag begyndte forhandlingerne mellem Forligsmanden, DA og FH om en såkaldt mæglingsskitse. Det er bud på, hvordan overenskomsterne kan se ud på de områder, der ikke er nået i mål endnu. Her vil de tre parter forsøge at strikke aftaler sammen fra central hold i stedet. Det gælder for eksempel for overenskomsten for turistbusser, taxachauffører og flextrafik, hvor forhandlingerne er brudt sammen, fordi parterne ikke kan blive enige om et opgør med nultimerskontrakter. Det skriver Fagbladet3F 22. marts.

21. marts
Endnu en overenskomst er landet. Denne gang gælder det for mere end 12.000 ansatte hos burgerkæderne McDonalds, Burger King og Max Burger. De ansatte kan se frem til et lønboost, der særligt slår igennem hos de mange unge, der arbejder hos burgerkæderne. Det skriver Fagbladet3F 21. marts.

Det er ikke lykkedes 3F og arbejdsgiverne at blive enige om en aftale, som skal gøre op med de omstridte nultimerskontrater i transportbranchen. Meget tyder på, at de udskældte nultimerskontrakter for chauffører i turistbusser, taxaer og flextrafik får lov til at bestå indtil videre. Forhandlingerne om nye overenskomster mellem 3F Transport på den ene side og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv og DI på den anden, er nemlig brudt sammen. Det skriver A4 Overenskomst 21. marts.

Forligsmand Jan Reckendorff indleder tirsdag centrale forhandlinger med FH og DA om en mæglingsskitse. 98 procent af lønmodtagerne er dækket af ny overenskomstaftale. Det skriver A4 Overenkomst 21. marts.

20. marts
DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Dansk Metal og Dansk El-Forbund indgik 17. marts 2023 en 2-årig aftale om Mejeribranchens overenskomst, som dækker håndværkere ansat i mejeribranchen. Overenskomsten omfatter ca. 450 håndværkere ansat i mejeribranchen. Det skriver Dansk Industri.

19. marts
FOA og Dansk Erhverv er blevet enige om en ny to-årig fornyelse af overenskomsten for ansatte på friplejehjem og i den private hjemmepleje. Aftalen indeholder pæne lønstigninger, et nyt anciennitetstrin, ret til uddannelse for ufaglærte, og så vil den fremover dække både bosteder og friplejehjem. Efter 23 timers afsluttende forhandlinger er Fritvalgsoverenskomsten mellem FOA og Dansk Erhverv faldet på plads søndag formiddag. Det oplyser FOA I en pressemeddelelse

Det er med skuffelse, at vi har gennemgået byggeforliget. At arbejdsgiverne skriver under, overrasker os ikke, men vi retter en skarp kritik af vores egne forhandlere og dem, der nu anbefaler aftalen og kalder den solidarisk. Det skriver Betonklub Nord I et indlæg i Arbejderen. Så alt i alt kan vi kun anbefale at stemme nej, når forliget sendes til afstemning.

3F Aalborgs byggegruppe anbefaler et nej til OK23 forliget. Det fremgår af en artikel på Arbejderen. “Det er utilfredsstillende, at den økonomiske ramme ikke sikrer en reallønsfremgang for alle grupper i byggeriet. Vi frygter, at inflationen kan stikke af igen i de kommende to år og efterlade vores kolleger med udhulet realløn” lyder det I udtalelsen

18. marts
Ny overenskomst for 1600 ansatte i byggeriet indgået. Teknisk Landsforbund og Dansk Industri har indgået overenskomstaftale, der gælder for 1600 i byggeriet. Det skriver Berlingske. Der er stadig en række overenskomster, der skal i hus, før et samlet forslag til overenskomster skal til afstemning blandt medlemmerne, oplyser Teknisk Landsforbund.

17. marts
3F Vejle anbefaler sine 1500 byggefolk at stemme nej til overenskomsten. Det fremgår af en artikel fra Vejle Amts Folkeblad.

Fredag blev der sat endnu en række underskrifter på nye overenskomster. Denne gang mellem Dansk Erhverv og Fødevareforbundet NNF, og medlemmerne på Produktionsoverenskomsten og Håndværksbageroverenskomsten kan bl.a. se frem til en lidt tungere lønpose. De to smalle forlig læner sig op ad de forlig, som Dansk Erhverv tidligere på måneden indgik med HK. Det skriver Fødevareforbundet NNF.

Forligsmand Jan Reckendorff vil overtage forhandlingerne om nye overenskomster, hvis ikke parterne er enige om forlig senest på søndag klokken 12. Det skriver Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse, ifølge Fagbladet 3F

Med industrioverenskomstens nye værktøjer til tillidsrepræsentanter er det virksomhedernes tur til at vise, at de fortsat vil minimallønssystemet. Og hvis lønstigningerne alligevel udebliver, er Dansk Metals formand klar til at tage skrappere metoder i brug til OK25. A4 Overenskomst bringer fredag et større interview med Formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

Forskere: Stærke organisationer baner vejen for fredeligt forhandlingsforår. Før overenskomstforhandlingerne spåede flere, at det kunne ende med en storkonflikt som i 1998. Stærke organisationer på især arbejdsgiversiden har dog resulteret i, at det alligevel er lykkedes at lande forlig. DI har ved den nuværende overenskomstfornyelse cementeret, at det er centralt i organisationens DNA, at man indgår aftaler. Mange fagforeningsledere vil nikke til, at det er en hård omgang at forhandle med DI. Deres ressourcer er omfattende, og det mærkes. Men – vil man også ofte høre – de er til at lave aftaler med. Det skriver Søren Kaj Andersen, Christian Lyhne Ibsen og Nana Wesley Hansen i Altinget d. 17. marts.

16. marts
Sammenbrud i forhandlinger for malere. Dansk Industri og Malerforbundet har afbrudt forhandlingerne om en ny overenskomst. I dag mødes parterne i Forligsinstitutionen. Uenigheden skyldes, at Malerforbundet er utilfredse med, at man ikke har kunnet få tilsvarende forhold som i aftalen med Danske Malermestre. “Vores prisliste er i spil og vores søgnehelligdagsbetaling på 1,8 procent er i spil. Arbejdsgiverne vil have noget af vores søgnehelligdagsbetaling for at give noget på prislisten, og det vil vi ikke,” siger Tonny Olsen, formand for Malerforbundet. Det skriver Netavisen Pio d. 16. marts.

Topøkonomer: Lønstigninger presser de svageste ud af arbejdsmarkedet. Højere løn i overenskomster rammer flygtninge, indvandrere og ufaglærte, lyder vurderingen. ”Ledigheden vil formentlig stige i den kommende tid, og her risikerer personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet - flygtninge, indvandrere og ufaglærte - at ryge ud igen. Der vil en højere løn forstærke presset på dem,” siger økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Det skriver DR d. 16. marts.

15. marts
Ny overenskomst for forsikrings- og pensionsansatte på plads. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Forsikringsforbundet har indgået en ny toårig overenskomst for 10.400 ansatte i landets forsikrings- og pensionsselskaber. Dermed er alle centrale overenskomster i finanssektoren på plads.

Hovedpunkterne i aftalen er:

• Aftalen er toårig og løber frem til 31. marts 2025
• De aftalte lønstigninger er 4,5 procent i 2023 og 3,7 procent i 2024
• Modernisering af lønsystem og indførelse af fleksibel arbejdstilrettelæggelse
• Mulighed for børnedeltid med fuldt pensionsbidrag
• Arbejdsgruppe om dataetik

”Alt i alt en ansvarlig og fremtidsorienteret aftale, som både arbejdsgivere og medarbejdere kan spejle sig i,” siger Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). ”Vi har haft nogle meget komplekse forhandlinger, men vi er landet på et godt resultat med nogle pæne lønstigninger til vores medlemmer. Det er samlet set en god og fremtidssikret aftale,” siger Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. Det skriver FAnet d. 15. marts.

To forlig om nye overenskomster for gartnere betyder forbedringer for, hvad der svarer til mindst 3.300 kroner mere om måneden i blandt andet højere løn og fritvalg samt pension. Bag aftalen om den toårige overenskomst står fagforbundet 3F og arbejdsgiverne i Danske Anlægsgartnere. ”Forhandlingerne var en sej kamp. Men vi fik lukket aftalen i nat, og jeg er tilfreds med overenskomsten,” siger Flemming Grønsund, topforhandler og forhandlingssekretær i 3F Den Grønne Gruppe. Det skriver Fagbladet 3F 15. marts.

Landets godt 4.000 privatansatte reddere kan se frem til en lønstigning på mindst 3.300 kroner om måneden med ny toårig overenskomst. Redderne får samme stigning i timelønnen som resten af det såkaldte normallønsområde. Det betyder 11,75 kroner mere i timen over de næste to år. Det skriver Fagbladet 3F i dag

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har tirsdag eftermiddag nikket ja til de to overenskomster, der er indgået på henholdsvis dagbladsområdet og på TV 2. Dermed anbefaler hovedbestyrelsen altså, at DJ’s medlemmer stemmer ja til aftalerne. TV 2-aftalen varer tre år og rummer lønstigninger, der ikke modsvarer faldet i reallønnen som følge af den rekordstore inflation. Dagbladsoverenskomsten inkluderer ligeledes en lønstigning, der ikke modsvarer faldet i reallønnen. Det skriver Journalisten

Hårde forhandlinger venter forude: Lønnen får svært ved at indhente den høje inflation. Sådan lyder en overskrift fra DR i dag. For rundt om nager tvivlen hos nogle af de tillidsrepræsentanter, der har til opgave at forhandle et ekstra løft i lønnen hjem til deres kollegaer. I den nye overenskomst for industrien er det nemlig kun en del af lønnen, der er aftalt på forhånd i overenskomsten: De omkring 230.000 ansatte på området får to procent mere i pension og det samme ekstra på deres fritvalgskonto.

Overenskomster for 92,5 procent af medarbejderne på DI's område er nu på plads efter intense forhandlinger i de seneste døgn. Forligsmanden har netop udsat de varslede arbejdsstandsninger med yderligere 14 dage, men forhandlingerne skrider planmæssigt frem, og DI vurderer, at alle forlig - på nær få udeståender - kan være i mål i løbet af få dage. Det melder Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Vores forhandlere blev sendt afsted med et klart mandat til at veksle lønstigninger for de højest lønnede til et markant løft af bunden. Det har Dansk Industri nægtet og dermed begrænset vores forhandleres mulighed for at indfri vores krav. Snedker-Tømrernes Brancheklub København anbefaler nej til OK23. Det skriver Arbejderen.

Industrigruppen Aarhus Rymarken anbefaler et nej til overenskomsten. Det skriver Arbejderen.

14. marts
Ifølge den seneste opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening var den samlede forligsprocent tirsdag den 14. marts oppe på over 85 pct. Det skriver Dansk Industri.

Forhandlingerne mellem Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation på den ene side og 3F Transport på den anden, er landet. Det skriver FødevareWatch.

Stå stærkere - stem ja til din overenskomst. Det er overskriften på et indlæg fra sektorformand for HK Handel, Mette Høgh. Selvom jeg synes, at de foreløbige resultater er solide, så har det ikke været nemt at nå hertil. Den høje inflation har gjort armlægningen med arbejdsgiverne endnu vanskeligere, end den plejer at være. Og selvom vi nu har nogle gode aftaler at fremlægge for jer medlemmer, så kan overenskomsten ikke træde i kraft, før den er stemt hjem.Og så anbefaler jeg, at du stemmer ja.

Efter et par forhandlingsrunder lykkedes det tirsdag den 14. marts 2023 forhandler for Fødevareforbundet NNF, Mette Bisgaard, og forhandler for Horesta, Karina Lafrenz, at skrive under på en ny 2-årig overenskomst. Det skriver NNF.

Der er indgået overenskomstaftale mellem arbejdsgiverorganisationen i AutoBranchen Danmark og Dansk Metal. Det er Dansk Erhverv, der har forhandlet aftalen på plads. Det skriver Motor-magasinet.

FOA har fået sit første OK23-forlig på plads, da man natten til tirsdag underskrev en aftale med Vikarbureauernes Brancheforening. Aftalen sikrer vikarer på plejeområdet pæne lønstigninger. Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Forligsmanden har givet lønmodtagere og arbejdsgivere to uger mere til at få landet de sidste overenskomster. Hvis alt bryder sammen i overenskomstsforhandlingerne kan Danmark blive kastet ud i en storkonflikt fra 3. april. Det står klart, efter at forligsmand Jan Reckendorff mandag sidst på dagen valgte at udskyde konflikten blandt 600.000 lønmodtagere med yderligere 14 dage. Det skriver Fagbladet 3F.

Endnu en overenskomst er faldet på plads. Denne gang gælder det cirka 8.300 ansatte i metalindustrien på industri- og vvs-overenskomsten, hvor der i nat blev underskrevet en aftale mellem parterne. Det skriver Jern-maskinindustrien.

Ny overenskomst for ansatte i hotel- og restaurantbranchen. 75.000 ansatte i hotel- og restaurantbranchen får lønstigning på 4,5 kroner i timen i 2023 og 2024. Dansk Erhverv, HORESTA og 3F Privat Service Hotel og Restaurant har mandag indgået en aftale. Det skriver Dagligvarehandlen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har indgået forlig om ny overenskomst på el-området. Forliget rummer både grønne fodaftryk og mere ligestilling på barsel. Det skriver Installatør.dk. 

Flotte lønstigninger forhandlet på plads ved de private overenskomstfornyelser i foråret 2023 vil uundgåeligt blive løftestang for lønhop til offentligt ansatte sosuer, pædagoger og sygeplejersker i 2024. Derfor er Metal-formand Claus Jensen sjældent populær i FOA og BUPL lige nu, skriver A4's faglige kommentator. Læs analysen hos A4 Overenskomst.

13. marts
75.000 ansatte på hoteller og restauranter har fået ny overenskomst. Dansk Erhverv, HORESTA og 3F Privat Service Hotel og Restaurant har mandag indgået en aftale, der rækker to år frem. Aftalen betyder, at timelønnen fra den 1. marts 2023 reguleres med 4,5 kroner, og fra 1. marts 2024 med yderligere 4,5 kroner. Dermed lægger aftalen sig tæt op af gennembrudsforliget på industriens område. Det skriver Dansk Erhverv.

Natten til mandag landede der et forlig om en ny Skorstensfejeroverenskomst. Det skete efter forhandlerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget var blevet indkaldt i Forligsinstitutionen søndag formiddag. Det skriver Blik- og Rørarbejderforbundet. Hovedpunkterne i overenskomsten findes her.

HK Privat og HK Handel har indgået aftale med Dansk Industri om fornyelse af Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service. Aftalen giver lønnen et nøk op og styrker den lokale løndannelse fremadrettet. Overenskomstaftalen omfatter omkring 8000 ansatte, som blandt andet tæller administrative medarbejdere i speditions- og logistikfirmaer og lageransatte i byggemarkeder. Det skriver HK på deres hjemmeside. Læs mere om HK’s overenskomstfornyelser på organisationens temaside.

Efter lange og krævende forhandlinger hen over weekenden kunne forhandlerne fra henholdsvis Malerforbundet i Danmark og Danske Malermestre søndag eftermiddag skrive under på en ny to årig overenskomst for de godt 10.000 lønmodtagere, der er arbejder i malerfaget. Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, kalder aftalen for 'ansvarlig' og glæder sig over, at den lægger sig op ad de forlig, der allerede er indgået på andre områder og samtidig tager udgangspunkt i malerfagets behov. Det skriver BygTek, der også skitserer hovedtræk for den nye aftale.

Natten til torsdag blev Socialpædagogerne enige med Dansk Erhverv om en 2-årig overenskomst som gælder de medlemmer, der er omfattet af Socialpædagogernes landsoverenskomst for private opholdssteder og botilbud. En langstrakt forhandling blev det til, som endte i en ”dyr” aftale for arbejdsgiverne og et godt resultat for medlemmerne, i følge forbundsformand Benny Andersen. Bedre pensionsforhold, mere barsel plus højere ulempetillæg er en del af resultatet skriver Socialpædagogernes Landsforening.

Efter 14 timers intense forhandlinger blev der natten til lørdag indgået et forlig mellem Tekniq Arbejdsgiverne på den ene side og Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk Metal på den anden side for landets vvs'ere. Aftalen gælder de næste to år for cirka 9.000 vvs'ere og betyder blandt andet en stigning i mindstelønnen på 4,50 kr. i år og 4,50 kr. i 2024, samt øget ligestilling på barselsområdet og en udvikling af akkord-området. Herudover har overenskomsten - med parternes ord - har fået en tiltrængt hovedrengøring, så reglerne er lettere at forstå. Det skriver Licitationen i dag. 

12. marts
Dansk Industri og 3F Byggegruppen indgik 7. marts 2023 forlig om en 2-årig aftale om Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Bygningsoverenskomsten, Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten, Gulvoverenskomsten og Industrioverenskomsten, som dækker medarbejdere beskæftiget i byggeindustrien. Dansk Industri bringer et overblik over aftalernes indhold.

Efter 33 timers uafbrudte forhandlinger blev HK Privat og Tandlægeforeningen sent lørdag aften enige om en ny 2-årig overenskomst. Med den er der pæne lønstigninger på vej til landets privatansatte tandklinikassistenter. Aftalen, som er indgået med Tandlægeforeningen, sikrer en automatisk stigning i minimumslønnen på mindst 1.459 kr. om måneden i overenskomstperioden. Derudover venter der en 2-procents lønstigning i år og igen til næste år. Det skriver HK Privat om den nye overenskomstaftale der dækker godt 5000 privatansatte tandklinikassistenter. Læs mere om aftalen her.

Forhandlingsdelegationen i Tandlægeforeningens klinikejerudvalg har netop landet en ny overenskomstaftale for klinikassistenter med HK Privat. Aftalen giver bl.a. klinikejerne markant øget fleksibilitet, understreger forhandlingsleder Signe Rasmussen. - Vi har haft et rigtig godt, men også intenst og langstrakt, forhandlingsforløb med HK Privat. Derfor glæder det mig, at vi er lykkedes med at komme igennem med en fornuftig og fremtidssikret overenskomstaftale, der understøtter driften af tandklinikkerne, siger klinikejer Signe Rasmussen, der er forhandlingsleder på vegne af Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen. Det skriver Tandlægeforeningen i en pressemeddelelse søndag

11. marts
Natten til lørdag den 11. marts blev forhandlerne fra Dansk Journalistforbund enige med arbejdsgiverne om nye toårige overenskomster på dagbladsområdet. Omkring 1700 medlemmer af DJ er omfattet af resultatet, der er forhandlet på plads med Dansk Erhverv Arbejdsgiver/Danske Mediers Arbejdergiverforening (DMA). Forliget betyder, at lønnen reguleres med godt 6% over en to-årig periode i en lukket model. Den samlede ramme for hele aftalen landede på 6,02%. Det skriver Dansk Journalistforbund på deres hjemmeside, hvor du kan læse om det samlede resultat.

Det er en dyr omgang, men nu er der skabt afklaring omkring en betydelig udgiftspost for medievirksomhederne. Det mener Thomas Rønnow, der er underdirektør i Dansk Erhverv og har været chefforhandler for Danske Medier Arbejdsgiver ved de netop afsluttede overenskosmtforhandlinger for de redaktionelle medarbejdere på det såkaldte DMA-område, efter at der i weekenden landede en ny toårig overenskomstaftale. DJ-formand er uenig i, at aftalen er dyr for arbejdsgiverne. Den flugter med øvrige aftaler på det brede arbejdsmarked, og lønstigninger på seks pct. modsvarer ikke fald i realløn, påpeger hun. Det skriver MediaWatch lørdag. 

Freelancernes vilkår var ikke en del af aftalen, da der natten til lørdag landede en ny overenskomstaftale for cirka 1.700 DJ-medlemmer på dagbladsområdet. Det på trods af, at netop en rammeaftale om vilkår for freelancerne var et af Dansk Journalistforbunds krav ved forhandlingerne med Danske Mediers Arbejdergiverforening om en ny overenskomst. Det ærgrer både DJ og Freelancegruppen skriver fagbladet Journalisten lørdag.

Forlig på den fødevareindustrielle overenskomst i hus. Omkring 6.000 medarbejdere på landets fødevareindustrielle virksomheder fik tidligt lørdag morgen en ny 2-årig overenskomst. En lønstigning på 11,75 kr. mere i timen i perioden, forhøjelse af tillæg og en ændret pensionsindbetaling er blot et par af forbedringerne. Arbejdsgiverne skal betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Det skriver Fødevareforbundet NNF.

10. marts
Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse anbefaler et ja til elektrikernes nye overenskomster. Det skriver fagforeningen på sin hjemmeside

Den 10. marts 2023 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) indgået aftale om fornyelse af Landsoverenskomsten for lærervikarer (Lærervikaroverenskomsten) for en 2-årig periode. Da timelønningerne bliver reguleret i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale om regulering af tjenestemandslønninger på det kommunale område, jf. § 3, stk. 2, er overenskomsten fornyet uden indholdsmæssige ændringer. Det skriver Dansk Erhverv.

Ny aftale: Slut med nultimerskontrakter for 11.000 butiksansatte. Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse fra HK Handel, der fredag aften har indgået en ny toårig butiksoverenskomst med Dansk Industri. Her varsles der et endeligt opgør med de omdiskuterede nultimerskontrakter. Foruden opgøret med nultimerskontrakterne kan de ansatte også se frem til at få betragteligt mere i lønposen. Forliget sikrer blandt andet en stigning på mindstelønnen svarende til 721 kroner om måneden pr. 1. marts 2023 og igen 1.marts 2024, ligesom der er aftalt bedre rammer og vilkår for de lokale lønforhandlinger. Det skriver HK Handel i en pressemeddelelse.

DI og 3F PSHR indgik den 10. marts en 2-årig aftale om Kantineoverenskomsten, som dækker medarbejdere beskæftigede inden for kantine- og catering som omkring 5.000 lønmodtagere er omfattet af. Det skriver Dansk Industri. Hovedelementerne i aftalen kan findes her.

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse har behandlet forliget om ny Jernbaneoverenskomst. En enig Hovedbestyrelse anbefaler et ja til forliget. Anbefalingen er enstemmig. Det skriver fagforeningen på sin hjemmeside. 

Den 9. marts 2023 er der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Transportgruppen indgået aftale om fornyelse af Lageroverenskomsten for en 2-årig periode. Lageroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Det skriver Dansk Erhverv

DI Overenskomst II Mejeribranchen indgik 9. marts 2023 en 2-årig aftale om Mejeribranchens Funktionæroverenskomst. Overenskomsten dækker ca. 800 medarbejdere i Mejeribranchen. Det skriver Dansk Industri.

Opgaven er noget mindre end forudset, når forligsmand Jan Reckendorff nu overtager ansvaret for at lede overenskomstforhandlingerne i mål. Han beskrives af nogle som en skarp analytiker, der skaber et gunstigt forhandlingsrum, men som ifølge flere andre kilder langt fra imponerede med sin viden om arbejdsmarkedsforhold under OK20. A4 Overenskomst tegner fredag et portræt af den nye forligsmand.

Det bør tegne til et overbevisende ja til overenskomsterne. Overordnet set fordi der er hentet rigtig gode lønstigninger hjem, som over en forholdsvis kort periode kan hente reallønstabet. Det er vurderingen fra A4 Aktuelts arbejdsmarkedspolitiske kommentator Simon Pihl, i klummen, ”3 gode grunde til et overbevisende "ja"”. Læs den her.

Efter 15 timer: Skorstensfejernes forhandlinger bryder sammen. Årsagen var erkendelsen af, at der var lang udsigt til at lande en aftale. Det oplyser Blik- og Rørarbejderforbundet. "Efter forhandlingsforløbet har vi kunnet konstatere, at vi er for langt fra hinanden. Derfor må vi se, om vi kan løse udfordringerne i Forligsinstitutionen," siger Kim Fusager Balle, der er hovedforhandler i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det skriver A4 Overenskomst 10. marts.

Optimistiske parter starter forhandling om maleroverenskomst. "Der er lagt op til hårde forhandlinger weekenden igennem, og målet er at nå frem til en god og ansvarlig overenskomst med afsæt i medlemmernes ønsker og prioriteringer," skriver Malerforbundet på Facebook. Bag linjerne lyder fortællingen fra begge sider af bordet, at der er stor vilje - og forventning - om, at de kan omsætte den økonomiske ramme fra industriens gennembrudsforlig til at lande en ny aftale. Det skriver A4 Overenskomst 10. marts.

9. marts
OK23-oversigt: Ketchupeffekten er i gang: Elektrikere, rengøringspersonale og jernbanearbejdere får nye overenskomster. Se A4 Overenskomsts oversigt over resultaterne af de forskellige aftaler her.

HK Privat og Dansk Erhverv er blevet enige om en 2-årig it-overenskomst, som blandt andet giver mere på lønsedlen og i højere grad understøtter lokal løndannelse i it-virksomhederne.
Blandt de centrale elementer i aftalen er:

• Overenskomstfornyelsen sikrer lønforbedringer på 2 procent i år og 2 procent til næste år.
• I år ændres pensionsfordelingen, så arbejdsgiver hæver indbetalingen fra 8 til 10 procent, hvorimod lønmodtagers indbetaling sænkes fra 4 til 2 procent.
• Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 til 9 procent af lønnen.
• 4 ugers ekstra barsel med løn. 2 af ugerne er øremærket far/medforælder, og 2 uger kan frit fordeles mellem forældrene.

”It-branchen er præget af god indtjening og mangel på arbejdskraft. Så det er klart, at vi har haft for øje at sikre vores medlemmer en fair andel af det. Med aftalen har vi sikret en god bund, og nu skal resten hentes ved de lokale lønforhandlinger, og det har vi fået skabt nogle særdeles gode værktøjer til,” siger Kim Jung Olsen, faglig chef hos HK Privat. Det skriver HK 9. marts.

En overenskomstaftale for de omkring 8.000 slagteriarbejdere på landets slagterier er i hus.
Blandt de centrale elementer i aftalen er:

• Fritvalgsordningen stiger med 2 % til 11,20 % pr. 26. februar 2024
• 1. juni 2023 falder medarbejderens egenbetaling til pension fra 4 % til 2 %
• Genetillæg på overtid forhøjes med 3,5 % pr. 27. februar 2023 og 3,0 % pr. 26. februar 2024.
• Øvrige genetillæg forhøjes med 4,5 % pr. 27. februar 2023 og 3,5 % pr. 26. februar 2024.
• Barsel: Far/medmor får øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.
• Den lønstigning, der på de andre normallønsforlig er lagt på timelønnen, er på slagteriindustrioverenskomsten tillagt på akkordbasis for at styrke akkordsystemet.

Der er tilfredshed med resultatet: ”Jeg er faktisk rigtig stolt af det resultat, vi er nået frem til. Ikke blot har vi fået en række af de forbedringer, vi har set i de øvrige OK23-forlig. Vi har også fået nogle branchespecifikke forbedringer ind. Her vægtes en styrkelse og forbedring af akkordsystemet højt,” forklarer Jim Jensen, næstformand i NNF. Det skriver Fødevareforbundet NNF 9. marts.

ABAF-overenskomst på plads for metalområdet. Overenskomsten mellem ABAF (Dansk Erhverv Arbejdsgiver) og Dansk Metal er fornyet for de kommende to år.
Blandt de centrale elementer i aftalen er:

• Arbejdsgiver betaler fra den 1. juni 2023 10 procent i pensionsbidrag, mens medarbejderens bidrag sænkes til 2 procent.
• Den 1. marts 2024 stiger arbejdsgivers bidrag til Fritvalgskontoen med 2 procent, så det således udgør 9 procent.
• 1. juli 2023 vil der være 24 ugers betalt forældreorlov.

”Jeg synes, at man har indgået ansvarlige overenskomster, hvor begge parter har lyttet til hinanden i en tid, hvor udgifterne stiger og forbrugertilliden er i bund,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. ”Vi har haft nogle gode og konstruktive forhandlinger og fået en god aftale på plads,” siger Maria Barfoed, advokat og sekretariatschef i AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF). Det skriver AutoBranchen Danmark 9. marts.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har netop indgået forlig om ny overenskomst på el-området.
Blandt de centrale elementer i aftalen er:

• Stigning i mindstelønnen på 4,50 kroner i 2023 og 4,50 kroner i 2024.
• Nyt samlet lønloft på 225 kr. under barsel, der fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder.
• Mere lokal selvbestemmelse og mere fleksibel arbejdstid.
• Lettere adgang til midler til efteruddannelse.
• Betalingssatserne til elever og lærlinge stiger med 4,5% i 2023 og 3,5% i 2024.
• Arbejdsgivers pensionsbidrag stiger pr. 1. juni 2023 fra 8 til 10%, mens medarbejderbidraget går fra 4 til 2%. Den samlede pensionsindbetaling er stadigvæk 12%.
• Bidraget til fritvalgsordningen stiger med 2 procentpoint pr. 1. marts 2024, og der bliver hyppigere mulighed for udbetaling.
• Modernisering af elbranchens akkordsystem.

Fra begge sider af bordet er der stor tilfredshed med, at det lykkedes at lande et ansvarligt og grønt forlig, som tilmed rummer en nyskabelse på barselsområdet. ”Vi har nu landet et godt forlig, hvor virksomhederne bliver bedre rustet til fremtiden, og branchen tager de første skridt mod at blive CO2-neutrale,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dansk El-Forbund er også godt tilfreds med, at det lykkedes at nå hinanden. ”Vi kom i land med bedre løn og satser, og det er vigtigt i den nuværende økonomiske situation for vores medlemmer,” siger Benny Yssing, formand for Dansk El-Forbund. Det skriver Dansk El-forbund 9. marts.

Direktør: " Frygtelig dyr" overenskomst banker risiko for konflikt i bund. Overenskomstaftalen og det særlige fokus på udenlandske arbejdere er det bedste i 15 år, mener direktør, der har siddet med rundt om forhandlingsbordet. ”Jeg ser ikke en konflikt for mig nu,” lyder det fra adm. direktør i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, oven på byggeriets nye overenskomstaftale, som blev præsenteret tirsdag. Det skriver Licitationen 9. marts.

Forsker: Pilen peger på et ja til byggeriets OK-aftale. Tirsdagens overenskomstaftale på byggeriets område er så god for lønmodtagerne, at de sandsynligvis vil stemme ja til aftalen. ”Denne gang er der en historisk stor økonomisk ramme. Man har også fået et gennembrud i forhold til at løfte den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind på mindstelønssatsen. Så pilen peger på, at aftalen burde kunne stemmes hjem blandt bygningsarbejderne,” siger Søren Kaj Andersen, lektor og leder af FAOS ved Københavns Universitet. Det skriver Licitationen 9. marts.

8. marts
Selvom byggeriets overenskomstaftale er kommet på plads uden dramatik, så kan det godt blive svært for Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, at overbevise medlemmerne om, at det opnåede resultat er godt nok til, at de vil stemme ja til overenskomstforliget. “Jeg synes, der mangler alt det, som vi godt kunne have tænkt os. Der tænker jeg ikke kun på det økonomiske i forhold til, hvor meget mere vi får i løn. Der tænker jeg også på en reel forhøjelse af timelønnen for vores udenlandske kollegaer. Jeg tror, min anbefaling vil være et nej til overenskomstforliget, for der mangler solidaritet i overenskomsten,” siger Brian Rünitz, tømrer og tillidsmand for 265 ansatte på Jakon A/S. Det skriver Børsen 8. marts.

Byggeriområdet er kendt for at være svært at få til at stemme ja til deres overenskomst, men gårsdagens aftale hjælper da på det, mener lektor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Christian Lyhne Ibsen. Det skyldes især, at der er kommet et nyt tillæg til udenlandske byggeriarbejdere med i aftalen, mener han. “Jeg tror, aftalen vil gøre det lidt nemmere at få ja-procenten op for 3F Byggeri. Dermed ikke sagt, jeg er stensikker på et ja, men jeg tror, det bliver nemmere”. Men faren for konflikt er ikke afblæst endnu. Byggeriet er nemlig notorisk svære at overbevise om, at der er forhandlet et godt forlig hjem. Og så er der stadig én ubekendt, der gør det ekstraordinært svært for Christian Lyhne Ibsen at spå om, hvordan det kommer til at gå med urafstemningen. Den enormt omtalte bededag. Det skriver DR I dag.

Dansk Laborant-Forening/HK anbefaler et JA til industriforliget. Sådan lyder udmeldingen i en pressemeddelelse efter DL-F’s bestyrelsesmøde d. 7. Marts.

Der skal være lige mulighed for far og mor til at gå på barsel med løn. Det er Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet blevet enige om i et nyt udspil til overenskomst for 41.000 ansatte i finanssektoren. Med en ny overenskomst ønsker finanssektoren at ligestille ret til barsel med løn for far og mor, så begge parter får 26 uger. Akademikerbladet spørger arbejdsgiverne, hvorfor dette tiltag kommer nu.

Det er ikke en billig omgang for arbejdsgiverne; men det er alligevel et fornuftigt resultat, som begge parter kan se sig selv i. Sådan siger ATL's direktør, Lars William Wesch, om den overenskomst, som blev forhandlet i hus med 3F i weekenden. “Det har været en svær baggrund, vi har forhandlet på. På den ene side har vi diskuteret lønmodtagernes ønsker om reallønsfremgang, på den anden side har vi ønsket at undgå en konflikt”. Det skriver Transportmagasinet I dag

Med byggeriets overenskomst er risikoen for storkonflikt gået fra historisk høj til meget lille. Sådan lyder overskriften på en analyse fra Altinget Arbejdsmarked. Med tirsdagens håndtryk mellem byggeriets parter ser den sidste afgørende sten ud til at være ryddet af vejen for en blød landing på OK23 lyder vurderingen.

7. marts
For første gang siden 2014 skal byggeområdet ikke i forligsinstitutionen. Ny aftale hæver blandt andet lønnen markant for cirka halvdelen af udenlandske arbejdere. Med byggeriet på plads er der nu landet aftaler på alle de største områder af det private arbejdsmarked under OK23. med 25 kroner mere i timeløn til en stor del af de udenlandske arbejdere er der nu gjort et indhug mod social dumping, lød det fra Claus von Elling  tirsdag eftermiddag. Det skriver A4 Overenskomst

Forligsmand Jan Reckendorff opfordrer alle overenskomstparter, hvor man endnu ikke har fået indgået forlig, til at fremskynde forhandlingerne. “Jeg opfordrer fortsat alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fremskynde forhandlingerne om at forny overenskomsterne mest muligt med henblik på en afklaring”, siger Jan Reckendorff I en pressemeddelelse. Her fremgår det også, at forhandlingerne vil foregå i Forligsinstitutionens regi fra nu af og dermed inden for forligsmandslovens rammer. Det oplyser Information i et telegram.

Efter vanskelige forhandlinger har 3F Byggegruppen tirsdag den 7. marts indgået aftale om ny overenskomst med DI Byggeri, hvor forbedringer især skal findes inden for løn, arbejdsmiljø og et løft af den udenlandske arbejdskraft. Det oplyser 3F I en pressemeddelelse. "Jeg er meget tilfreds med, at vi leverer mærkbare forbedringer af vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår på præcis de områder, som de har prioriteret højest,” siger formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling. Overenskomsten sikrer udenlandsk arbejdskraft et ekstraordinært boligtillæg på op til 25 kr. i timen i de første 4 måneder, man arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ikke herefter stiller passende bolig til rådighed, oppebærer den udenlandske kollega tillægget i op til 12 måneder. Minimumssatserne stiger med 4,50 kr. i både 2023 og 2024, og prislisterne stiger med henholdsvis 4,0 pct. i 2023 og 3,9 pct. i 2024. Arbejdsgiverne skal fremover betale 2 procentpoint mere i pensionsbidrag, mens lønmodtagernes bidrag reduceres tilsvarende og dermed udbetales som løn. Fritvalg, som nu hedder ”Særlig lønopsparing,” stiger i perioden med 1,8 procentpoint.

Aftalerne for de store overenskomstområder er nu kommet i hus. Information giver et overblik over resultaterne i de størtse aftaler.

Overenskomstaftalen for byggeriet, som er blevet indgået tirsdag, betyder, at man er kommet et afgørende skridt tættere på, at et samlet mæglingsforslag kan sendes til afstemning. Det vurderer Søren Kaj Andersen, centerleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. “Nu er der fuld plade, forstået på den måde at vi har fået de store gennembrudsforlig. Det sidste store vigtige og svære område, vi manglede, var byggeriet. Nu er det på plads”, siger han. Når alle fagforeninger og arbejdsgivere er færdige med at forhandle, fremsætter forligsmanden et mæglingsforslag, der sammenkæder alle forlig. Det skriver Information.

6. marts
VVS-forhandlinger sat på pause efter 12 timers uafbrudt armlægning i weekenden. Blik-og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal lægger arm med Tekniq Arbejdsgiverne om VVS-overenskomsten for godt 11.000 ansatte. "Der er ingen tvivl om, at vi står over for nogle ekstraordinært svære forhandlinger i lyset af den økonomiske situation. Det er vi i den grad indstillede på, men vi er selvfølgelig også indstillede på at indgå et forlig, som begge parter kan være tilfredse med, og som en størstedel af medlemmerne vil stemme ja til," sagde blikkenslagerformand Henrik W. Petersen inden armlægningen gik i gang. Forhandlingerne forventes genoptaget onsdag klokken 9. Det skriver A4 Overenskomst 6. marts.

Midt i svære overenskomstforhandlinger: Antallet af udlændinge i byggeriet sætter rekord. ”Udenlandsk arbejdskraft spiller en central rolle i byggeriets forhandlinger. Det har været en tilbagevendende problemstilling, at fagbevægelsen i byggeriet oplever, at udlændinge går til lavere løn end danskere,” siger Søren Kaj Andersen, leder af FAOS ved Københavns Universitet. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft fyldte også meget, da forhandlingerne for byggeriet blev indledt: ”Vores overenskomster slår ikke igennem i lønfastsættelsen for vores udenlandske kollegaer ude lokalt. Og det kommer vi også til at drøfte inde i lokalet,” sagde 3F's byggeriformand, Claus von Elling. Hans modpart på arbejdsgiversiden, Niels Grøn fra Dansk Industri, svarede dog, at der ofte ligger forklaringer bag den lavere løn til de udenlandske ansatte: ”De er for det første yngre end deres danske kolleger. De kommer også ofte med en lavere uddannelse, og i stor grad er de beskæftiget med ufaglært arbejde,” lød det fra Niels Grøn. Det skriver DR 6. marts.

Forliget på ATLs område tager i afsæt i gennembrudsforliget på normallønsområdet, og vil danne rammen for forhandlingerne om en ny DTL-A overenskomst. Dansk Erhverv er i den forbindelse ved at analysere de forskellige elementer fra forliget. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Der er indgået forlig om den toneangivende ATL-overenskomst på godstransportområdet. Dansk Industri og 3F Transport har lørdag morgen indgået en aftale om en 2-årig overenskomst. Aftalen, som vedrører den såkaldte ATL-overenskomst på vejgodstransportområdet, får betydning for 30.000 lastbilchauffører, eksportchauffører, lager- og terminalarbejdere, flyttemænd og skraldemænd. Det skriver Fremtidens Logistik. ATL-aftalen følger ellers langt hen ad vejen gennembrudsforliget på normallønområdet, som DI og 3F blev enige om i torsdags, som mange vognmænd i branchen synes er dyr. Her er hovedelementerne:
- Normaltimelønnen stiger med 6,00 kr. pr. 1. marts 2023 og med 5,75 kr. pr. 1. marts 2024
- Overarbejdssatser stiger med 3,5 pct. i 2023 og 3 pct. i 2024. Øvrige genebetalinger stiger med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024
Få et overblik over aftalen her. 

Fagforeningen jubler over lønstigninger – økonomer advarer om dystre konsekvenser. Den genvundne realløn hos de transportansatte kan sprede ringe i vandet, som forlænger pinen for os alle. Sådan lyder den markante advarsel fra to økonomiprofessorer midt i afgørende overenskomstforhandlinger. Dansk Industri er ikke bekymret. Det skriver Berlingske I dag.

Hvis fagbevægelsen turde tale om klasseperspektiverne i overenskomstforhandlingerne, ville det være mere legitimt at kræve højere lønstigninger. Det mener forfatter og debattør Lars Olsen, der savner fokus på arbejderklassens interesser i OK23. Det skriver information under overskriften »OK23 er også en fordelingskamp mellem klasserne«

De foreløbige resultater af overenskomstforhandlingerne for privatansatte ser positive ud for både privatansatte sygeplejersker og de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024, mener DSR-formand Grete Christensen. Det skriver Fagbladet Sygeplejersken "Med de foreløbige resultater er jeg optimistisk og ser gode muligheder for, at vi kan forhandle gode overenskomster for de privatansatte sygeplejersker for de næste to år. Lykkes det, vil det samtidigt give os gode kort på hånden til de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2024," siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen

3F-afdelinger og klubber anbefaler at stemme nej til industriforliget. Det skriver Arbejderen I dag. Flere store forlig er efterhånden faldet på plads ved OK23. Som altid er det industriforliget, der lægger rammerne for alle øvrige overenskomster, der skaber debat.

5. marts
Ny overenskomst på plads for 40.000 HK-ansatte i servicefagene. HK Privat og HK Handel har netop indgået en aftale med Dansk Erhverv om fornyelse af funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Sådan lyder det I en pressemeddelelse fra HK Handel og HK privat. 4 procent i lønforbedringer, stærkere værktøjer til tillidsrepræsentanter i lokale lønforhandlinger, højere elevlønninger og bedre muligheder for opkvalificering. Det er nogle af elementerne i den nye 2-årige overenskomst

“Fra arbejdsgiverside vurderer vi, at der er tale om en fornuftig aftale, som alle parter kan se sig selv I”, siger Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse om fornyelse af funktionæroverenskomsten. “Nu ved vi alle, hvad vi har at holde os til de næste to år. Der er blevet givet og taget, og sådan skal det være, når man forhandler”, siger han.

Dansk Industri og 3F Transport har indgået en aftale om en toårig overenskomst. Det oplyser Dansk Industri (DI) i en pressemeddelelse. Aftalen - den såkaldte ATL-overenskomst på vejgodstransportområdet - har betydning for 30.000 lastbilchauffører, eksportchauffører, lager- og terminalarbejdere, flyttemænd og skraldemænd. ATL-overenskomsten er den toneangivende overenskomst på godstransportområdet. Den dækker 20.000 medarbejdere. Men den får også betydning for mange andre chauffører og transportmedarbejdere. “Blandt andet er det helt særligt for denne aftale, at en del af den særlige opsparing nu udbetales som et løntillæg. Dermed imødekommer aftalen et stort ønske om at færre kroner placeres i opsparingsordninger, og at mere bliver udbetalt direkte sammen med lønnen” siger Lars William Wesch, der er direktør i ATL - Transportens Arbejdsgivere, i pressemeddelelsen.

Over 3.000 kroner mere i løn om måneden, massive investeringer i uddannelse plus noget ekstra oven i tillæggene, når man arbejder over eller kører på skæve tidspunkter. Det er nogle af de resultater, der lørdag er rullet på plads i det overenskomstforlig, der dækker omkring 30.000 skraldemænd, godschauffører, lager- og terminalarbejdere, eksportchauffører og flyttemænd. Det skriver Fagbladet 3F om ATL overenskomsten. Det er især de høje lønstigninger, der glæder Kim René Busch, der har været chefforhandler for 3F Transport. ”Vi forventer, at vi får indhentet tabet af realløn fra 2022 og sikret reallønnen i 2023 og 2024”, siger Kim René Busch

4. marts
I alt 12 kommuner og to regioner skal tage stilling til, om der skal indføres et alternativ til store bededag, som er blevet sløjfet af regeringen. I Københavns Kommune holder man liv i håbet om at bevare store bededag, efter at et flertal i borgerrepræsentationen torsdag blev enige om, at forvaltningen skal undersøge muligheden for at bevare helligdagen for skolebørn og kommunalt ansatte. yderligere 11 kommunalbestyrelser og to regionsråd følger nu trop. Det skriver Tv2 East.

Lørdag morgen er der indgået forlig om en ny overenskomst for henved 5.000 medarbejdere på landets mejerier. Det oplyser 3F Den Grønne Gruppe til Fagbladet 3F. Aftalen om overenskomst er blevet til efter forhandlinger mellem fagforbundene 3F og NNF på den ene side og arbejdsgiverne i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening under DI på den anden. Der er tale om en toårig såkaldt fællesoverenskomst.

3. marts
Unges pension kan få markant løft med nye overenskomster. Sådan lyder det I et Ritzua-telegram, bragt I BT. Ny overenskomst kan give 25-årig chauffør op mod 800.000 kroner ekstra i pension på sigt. Det viser en udregning lavet af pensionskassen PFA. Det skyldes, at der i flere nye overenskomstforlig er lagt op til, at indbetalingen til den såkaldte fritvalgskonto skal løftes med to procent.

Trods ti ugers ballade om bededagen har arbejdsgivere og lønmodtagere inden for butikshandlens område indgået ny overenskomst. Aftalen følger i store træk de retningslinjer, som industrien dikterede for knap et par uger siden: en toårig overenskomst med forhøjelser af pension og fritvalgskonto med to procent af lønnen på begge konti. I to hug sættes mindstelønnen op med ni kroner. Det er HK Handel og Dansk Erhverv, der har underskrevet aftalen, som vil gælde for omkring 150.000 lønmodtagere. Det skriver Weekendavisen.

Det næste slag om de nye overenskomster nærmer sig. Gennembrudsforlig er på plads i overenskomstforhandlingerne, og afstemningerne nærmer sig. Men et eksternt problem kan ifølge forsker komme i vejen for at få medlemmerne til rent faktisk at stemme ja til aftalerne. ”Det er klart, at der er en joker denne her gang i form af afskaffelsen af store bededag, som regeringen nu har vedtaget. Det kan godt gå hen at forpurre denne her afstemning, forstået på den måde at lønmodtagerne siger nej, fordi de har fået en fridag mindre, selv om det ikke er noget, der er forhandlet via overenskomsten”, siger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. Det skriver Avisen Danmark 3. marts.

Weekendarbejde bekymrer tillidsrepræsentanter: "Jeg vil anbefale den. Det får jeg nok på munden for". På havnen er der tvivl og tavshed. På lagerne er der til gengæld hævede øjenbryn over udsigten til at skulle arbejde i weekenden, og så er der heller ikke nok i lønningsposen. A4 Medier har talt med tillidsrepræsentanter om transportforlig. I Industriens hus på Rådhuspladsen i København var det to tilfredse forhandlingsparter, der tog imod pressen for at fortælle om det nye transportforlig. Og tilfredsen rækker også ud i baglandet, hvis man spørger et par tillidsrepræsentanter eller tre.  "Jeg har ikke nærlæst alle detaljer i den, men umiddelbart synes jeg, det ser fornuftigt ud. Der er både noget på timelønnen, særlig opsparing og noget på pension og mulighed for uddannelse. Det, synes jeg faktisk, er rigtigt fint," siger Bjørn Østergaard Pedersen, tillidsrepræsentant og chauffør i BTB Olie. Det skriver A4 Overenskomst 3. marts.

2. marts
Nyt forlig giver solidt praj om lønstigninger de næste to år. En sjældent dyr overenskomst med solide lønstigninger er modsvar på den høje inflation. Fagforbund mener, reallønstabet kan blive indhentet. Transportforliget giver samlet en lønstigning på lige omkring 12 procent over de næste to år. Med sådan en lønstigning mener formand for 3F Transport, Jan Villadsen, at man sikrer, at lønmodtagerne genvinder den købekraft, som de har tabt gennem en periode med tårnhøj inflation. »Det mener jeg, vi har gjort med den her aftale, i hvert fald hvis konjunkturerne ser ud, som de er spået til«, sagde Jan Villadsen. Det skriver Politiken 2. marts.

DI om overenskomstaftalen på transportområdet: ”Det er en dyr overenskomst. Det havde vi også forventet; men jeg synes, at vi rammer en balance. Vi har strakt os langt i et forsøg på at skabe ro på arbejdsmarkedet i en vanskelig situation med høj inflation, krig i Europa og svære økonomisk tider. Og når vi taler om en balance, så er det lykkedes os både at tilgodese lønmodtagernes forventninger til lønfremgang og virksomhedernes mulighed for at konkurrere,” sagde Kim Gravgaard, DI’s chefforhandler. Det skriver Transporttidende 2. marts.

Bag de høje lønstigninger gemmer transportaftalen på en "væsentlig" fornyelse. 11,75 kroner mere i timeløn for en “modernisering” af en overenskomsten, der giver mere fleksible arbejdstider - herunder weekendarbejde. Nogenlunde sådan kan regnestykket bag ny transportaftale tegnes op. “I fællesskab er vi lykkedes med at blive enige om nogle væsentlige, men balancerede moderniseringer, så overenskomsten nu i højere grad er tilpasset dagligdagen ude i virksomhederne. Til fordel for både arbejdsgivere og arbejdstagere,” sagde Kim Graugaard, DI's viceadm. direktør. Weekendarbejde giver fremover 50 procent ekstra løn i timen - plus et beløb i omegnen af fire kroner pr. time. Det skriver A4 Overenskomst 2. marts.

Lønstigningen lander på omkring 12 pct. – og det kan smitte af på kommende aftaler. “Det er nogle ret pæne lønstigninger, der er kommet ud af det, selvom det altid er svært at sige helt præcist med de her ting,” siger Lars Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Fordi det er gennembrudsforliget, er det nærliggende at antage, at de øvrige overenskomster kommer til at have lignende lønstigninger. Det forklarer Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet. Det skriver Børsen 2. marts.

Arkitektforhandlinger rykker til Forligsinstitutionen. Aftalen forhandles mellem Teknisk Landsforbund, Arkitektforbundet og Konstruktørforeningen på den ene side, og Dansk Industri (DIO II) på den anden side af bordet. Parterne er enige om at søge hjælp og afventer nu indkaldelsen. "Det er på ingen måde dramatisk, men blot et udtryk for, at begge parter holder fast på de positioner, som vi hver især bragte ind i forhandlingerne fra begyndelsen. Vi håber, at Forligsmanden kan hjælpe os videre," skriver Teknisk Landsforbund på deres hjemmeside. Det skriver A4 Overenskomst 2. marts.

Trods store lønstigninger risikerer inflationen at føre til reallønsnedgang. Onsdag landede overenskomstaftalerne for detailområdet og finanssektoren. Det helt centrale spørgsmål har hele tiden været, om lønstigningerne kommer op i et leje, hvor de faktisk kan kompensere for de seneste års inflation. ”På den korte bane er reallønstabet ikke sikret, men alt efter hvordan inflationen og økonomien udvikler sig, er der en chance for, at det kan blive det på den lange bane,” siger Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Når det ikke lykkes topforhandlerne at kompensere for hele reallønsnedgangen, afhænger resten i høj grad af, hvor dygtige de lokale tillidsrepræsentanter er til at forhandle løn ude i virksomhederne. Det skriver Information 2. marts.

Ny overenskomstaftale er en dyr mavepuster til i forvejen pressede specialforretninger. Dansk Detail, som organiserer 1.300 specialforretninger, mener, aftalen lander i "den perfekte storm". ”Vi får en overenskomstforhandling præcis lige nu, hvor vi er ved at betale coronalån tilbage. Og 24. februar vågner vi op til en krig i Ukraine, som påvirker energipriserne,” siger Jørgen Krebs, formand for Dansk Detail. ”Det er bare ikke godt, at der kommer endnu en omkomstningsstigning for butikkerne. Det er dråben, som får bæret til at flyde over,” siger Jørgen Krebs. Selvom han ikke håber, det kommer dertil, så frygter han, at de øgede udgifter kan medføre personaleafskedigelser og lukninger blandt hans medlemmer. Det skriver DR.dk 2. marts.

Ny overenskomst giver chauffører 3.150 kroner mere om måneden. Det fremgår af en ny overenskomst, som torsdag er lagt frem af 3F Transport og Dansk Industri.
Den nye overenskomstaftale i transportsektoren indeholder følgende hovedpunkter:

• Lønstigningen er dels fra et løft i selve lønnen. Det er sat til 6 kroner mere i timen nu og yderligere 5,75 kroner fra 1. marts næste år
• De ansatte får desuden to procent mere i pension
• Oven i det får de to procent mere i den såkaldte fritvalgskonto, så den stiger til i alt ni procent.

Samlet set giver det altså omkring 3.150 kroner mere om måneden, når vi når frem til foråret 2024. Det sikrer dermed de ansattes realløn, skriver fagforeningen 3F Transport, der har forhandlet på lønmodtagernes vegne. Det skriver DR.dk 2. marts.

1. marts
HK Handel vil forhandle om store bededag i 2025. Når afskaffelsen af store bededag bliver en realitet fra 2024, betyder det besparelser for arbejdsgiverne, lyder det fra HK Handels formand Mette Høgh. Vi tager det med til forhandlingerne ved OK25. Vi har ikke opgivet at få noget for den kompensation, som vi jo selv har betalt for tidligere," siger Mette Høgh. Det skriver A4 Overenskomst 1. marts.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over ny aftale. »Det har været hårde og langstrakte forhandlinger på en kompleks baggrund, men jeg er rigtig glad for, at vi sammen med arbejdsgiverne er nået frem til et resultat med en fornuftig ramme, som også giver medarbejderne en mærkbar lønstigning over de kommende to år,« siger Kent Petersen. 

Den nye overenskomstaftale i finanssektoren indeholder følgende hovedpunkter:

• Aftalen er toårig og løber frem til 31. marts 2025
• De aftalte lønstigninger er 4,5 procent i 2023 og 3,7 procent i 2024 – heraf mulighed for 1,5 procent i lokale puljer til virksomhedsoverenskomster og én procent i standardoverenskomsten i år to
• Barselsperioden for fædre og medmødre udvides med ti uger til i alt 26 uger med fuld løn og pension
• Nedsættelse af arbejdsgrupper om senkarriere og dataetik

Det skriver Berlingske 1. marts.

Tidligt onsdag morgen faldt en aftale på plads for 150.000 ansatte i butikker og supermarkeder. Ifølge Politikens oplysninger bliver mindstelønnen i det traditionelle lavtlønsområde sat op med 4,50 krone per år i den nye overenskomstaftale mellem arbejdsgiverne i Dansk Erhverv og lønmodtagerne. Der er tale om en toårig overenskomst. Der bliver ifølge Politikens oplysninger også gjort op med de såkaldte nultimerskontrakter, hvor den ansatte godt nok er ansat, men ikke garanteret nogen arbejdstimer og dermed ingen lønindtægt. Fremover bliver der indført såkaldt fleksibel deltid. Her bliver den ansatte garanteret et vist antal timer i gennemsnit og dermed en lønindtægt over en periode på 16 uger. Dermed har medarbejderen sikkerhed for en vis indtægt, mens arbejdsgiverne har en fleksibel arbejdskraft, som de kan trække på i travle perioder. Der vil dermed være to typer fleksibilitet. Enten kan man blive garanteret 8 til 15 arbejdstimer i gennemsnit over 16 uger eller mellem 13 og 20 timer også over 16 uger. Det skriver Politiken 1. marts.

Forlig på plads mellem Dansk Erhverv og HK Handel. Nyt forlig omfatter over 150.000 ansatte, og det kan få betydning for mange lavtlønnede. Dansk Erhverv og HK Handel er blevet enige om en ny toårig overenskomst. Mindstelønnen sættes op med 4,5 kroner i timen per år de kommende to år, og i overenskomsten kopieres også dele af den aftale, man nåede frem til på industriens område for halvanden uge siden. Eksempelvis hæves den såkaldte fritvalgskonto med 2 procent i perioden. Lønmodtageren kan selv bestemme om pengene fra fritvalgskontoen skal gå til ekstra løn, mere ferie eller højere pension. Det skriver TV2 1. marts.

Med den politiske beslutning om at fjerne store bededag er der åbnet op for, at både fjernelse og tilførsel af helligdage kan blive en politisk kampplads i kommende valgkampe, vurderer Dansk Metal. I andre lande, hvor den danske model ikke findes, er løn og arbejdstid ofte en del af en politisk forhandling. Og der er internationale eksempler på, at både tilførslen og fjernelsen af helligdage er resultatet af en politisk beslutning. Med fjernelsen af store bededag har politikerne herhjemme truffet et valg, der kan føre flere af den slags beslutninger med sig. Det mener Johan Moesgaard Andersen, EU-chef og medlem af daglig ledelse i Dansk Metal. “Europæiske erfaringer peger på, at danske politikere med det her angreb på store bededag har åbnet pandoras æske. Og det kan vise sig at være meget uigennemtænkt,” siger han til A4 Aktuelt 1. marts.

28. februar
Uddannelsesforbundets private OK23-forhandlinger begynder snart. Vi er klar til forhandlingerne om at forny de private overenskomster for medlemmer ansat på Dekra, UCplus, A2B, HKI, AMU Juul og Behandlingsskolerne. Det sker, når transportforliget er indgået på normallønsområdet. Det skriver Uddannelsesforbundet 28. februar.

Forligsmand Jan Reckendorff blander sig nu i overenskomstforhandlingerne. Han opfordrer overenskomstparterne til at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen blandt andet på transportområdet, hvor man endnu ikke er nået frem til et forlig. Indgrebet sker efter at han har modtaget konfliktvarsler, der vedrører overenskomster på det private arbejdsmarked med udløbsdato pr. 1. marts 2023. Det gælder også transportbranchen. Det skriver Transportmagasinet 28. februar.

27. februar
Første møde i Forligsinstitutionen sender tirsdag Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) tilbage til forhandlingsbordet. Overenskomstforhandlingerne mellem parterne brød ellers sammen den 9. februar, men efter et indledende møde i Forligsinstitutionen i sidste uge, vil man nu igen forsøge at lande en aftale. ”Det var et godt første møde i Forligsinstitutionen med en klar anbefaling fra forligsmanden om at genoptage forhandlingerne. Derfor ser vi også frem til at mødes med FA, og vi går naturligvis konstruktivt ind i forhandlingerne for at lande et fornuftigt og rimeligt resultat. Det fornemmer jeg også ny vilje til fra arbejdsgiverne”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Det skriver Finansforbundet 27. februar.

Fagboss roser ny lønaftale: Bededag er SVM's ansvar. Selvom formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, ikke har sagt meget under de igangværende overenskomstforhandlinger, er hun ikke i tvivl: Det eneste rigtige er at bakke fuldtonet op om de rammer, som blev udstukket af gennembrudsforliget på industriens område forrige søndag. "Kun industriforliget er på plads, men det er klart, at jeg kommer til at anbefale medlemmerne, at de stemmer ja til det forlig, deres forhandlere har indgået. Det er et godt og flot forlig med mange gode elementer," siger hun i et interview med Børsen. Den store joker er dog den kuriositet, at i præcis disse dage op til forårets officielle ankomst, hvor der forhandles overenskomster for hundredtusindvis af privatansatte, er politikerne på Christiansborg samtidig i fuld gang med at afskaffe store bededag. Alligevel har fagbevægelsen valgt at holde spørgsmålet om den sløjfede helligdag ud i strakt arm, når det kommer til overenskomstforhandlingerne. Det er regeringens forslag, og derfor også regeringens ansvar, lyder argumentationen fra Lizette Risgaard. Det skriver Berlingske 27. februar.

Forligsmand Jan Reckendorff har besluttet at give de forhandlere, der ikke har nået et forlig om en overenskomst, mere tid til at opnå et resultat. Helt præcist får de to uger mere. Mandag oplyser Forligsinstitutionen, at forligsmanden har udsat de konfliktvarsler, som han har modtaget, med 14 dage. Varslerne skulle ellers have medført arbejdsstandsning fra onsdag. I en meddelelse fra Forligsinstitutionen siger forligsmanden: »Jeg har i dag rådført mig med DA og FH om forhandlingssituationen.« »På den baggrund opfordrer jeg alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er indgået forlig, til i de kommende dage at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen.« Det skriver Berlingske 27. februar.

Efter halvanden måneds hiv og sving lykkedes det arbejdsmarkedets parter at blive enige om en ny overenskomst for 230.000 danskere på industriens område. Nu er alles øjne derfor rettet mod normallønsområdet, hvor transport- og handelssektoren er de største og mest afgørende for danskernes fremtidige lønniveau. Flere faktorer gør, at disse forhandlinger kan vise sig endnu mere vanskelige end i industrien, som ellers var kaldt »de sværeste nogensinde«. Hvor industriens overenskomst fastsætter en lønramme, der skal forhandles lokalt, besluttes lønnen på normallønsområdet nemlig i langt højere grad centralt – og det betyder høje krav. Ifølge Berlingskes oplysninger mødes forhandlerne fra transportsektoren, der typisk laver gennembrudsforlig på normallønsområdet, onsdag, hvor parterne håber på en form for afklaring – og ifølge Bent Greve er der grund til optimisme. I fredags begyndte forhandlingerne for 150.000 medarbejdere på butiksområdet, hvor HK Handel og Dansk Erhverv skal nå til enighed. Det skriver Berlingske 27. februar. 

25. februar
Gennembrudsforliget til OK23 har mange gode takter, når det kommer til at styrke de lavtlønnede kvinder. Men skal man for alvor modsvare reallønstabet, skal lønstigningerne hentes lokalt, og det kan blive et problem for de kvindedominerede fag, vurderer eksperter. Mona Larsen er seniorforsker på VIVE og forsker i lønforskelle mellem mænd og kvinder. Ifølge hende er uligelønnen mellem mænd og kvinder i det private alt i alt ret gennemsnitlig. »Størrelsen på lønforskellen er nogenlunde på niveau med arbejdsmarkedet som helhed. Den er lidt lavere end i regionerne, men lidt større end i kommuner og stat,« siger hun. Det skriver Information 25. februar.

24. februar
Industriens løft af mindstelønnen kan bane vej for gennembrud hos butiksansatte. Gennembrudsforliget mellem DI og CO-Industri rummer et sjældent stort løft af mindstelønnen, og ifølge en ekspert er det godt nyt for lavtlønnede. Lønmodtagernes topforhandler på butiksområdet, HK Handel-formand Mette Høgh, er fortrøstningsfuld. ”Industriens forlig har heldigvis givet os et godt fundament at forhandle ud fra,” siger hun i en skriftlig kommentar. Det skriver A4 Arbejdsmarked 24. februar.

Forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår for over 150.000 medarbejdere på butiksområdet begynder i dag. Ved forhandlingsbordet sidder HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Selvom HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver står overfor nogle vanskelige forhandlinger, så har Mette Høgh gåpåmod. ”Industriens forlig sætter rammerne for vores forhandlinger, men vi kæmper for at få flest mulige af vores medlemmernes ønsker og krav med. Derfor satser jeg selvfølgelig på, at vi får en god og solid overenskomst hjem, som medlemmerne vil bakke op om,” siger Mette Høgh. Det skriver Ritzau 24. februar.

AutoBranchen Danmark er tilfreds med den overenskomstaftale, der søndag blev indgået mellem DI og CO-industri, men organisationens adm. direktør, Gitte Seeberg, advarer mod for højt lønpres. Nu må vi alle håbe på, at fagforeningernes medlemmer også vil stemme for den indgående aftale, for en storkonflikt er det sidste, Danmark har brug for i den nuværende situation, siger Gitte Seeberg. Hun fortsætter: ”For AutoBranchen Danmark er det vigtigt at understrege, at den kommende aftale på vores område ikke må resultere i et for højt lønpres.” Det skriver Motor-Magasinet 24. februar.

Gennembrudsforliget mellem DI og CO-Industri rummer et sjældent stort løft af mindstelønnen, og ifølge en ekspert er det godt nyt for lavtlønnede. Fredag tager fagforeningen HK Handel og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv hul på de afgørende forhandlinger om nye overenskomster for omtrent 150.000 butiksansatte. Lønmodtagernes topforhandler på butiksområdet, HK Handel-formand Mette Høgh, er fortrøstningsfuld. ”Industriens forlig har heldigvis givet os et godt fundament at forhandle ud fra,” siger hun i en skriftlig kommentar. ”Stigningen i mindstebetalingssatsen er virkelig markant. Det betyder, at udover de fire procent, der er aftalt centralt, så får man også stigningen på mindstebetalingssatsen, hvis man er en af dem, der ligger på mindstebetalingssatsen,” siger Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Det skriver Altinget 24. februar.

FOA til regeringen: Mangler I penge, så drop skattelettelserne – ikke bededagen. Regeringen forsvarer sit bededagsforslag med, at det skal finansiere de stigende forsvarsudgifter. Men finansiering findes allerede, og skal der mere til, er det bedre at droppe skattelettelser end bededagen. ”Vi kan for eksempel tilbagerulle de topskattelettelser, man indførte i 2009. Det vil alene øge råderummet med 7,4 milliarder kroner,” skriver Thomas Enghausen, næstformand, FOA. Det skriver Altinget 24. februar.

23. februar
Finansforhandler: Arbejdsgivere havde hverken “fastelavnsboller eller penge med til bordet”. Næstformanden i Finansforbundet, Michael Budolfsen, skoser blandt andet sin modpart for, at man fra arbejdsgiverside har “langet lidt ud efter Finansforbundet for ikke at ville forhandle” efter sammenbruddet. “Et lidt spøjst behov at melde ud … men det må man jo selv om, for på den ene side er det jo altid dejligt, at arbejdsgiverne gerne vil tale med os. På den anden side ikke så dejligt, når de hverken har taget fastelavnsboller eller penge med til bordet og ikke vil betale for den indsats, deres ansatte har leveret det seneste år … endsige at sikre en realløn de næste,” skriver Budolfsen. Det skriver Børsen 23. februar.

3F gør klar til storkonflikt: Det er ikke gratis at sige nej til en overenskomst. Balladen om store bededag, høj inflation og usikre økonomiske udsigter betyder, at de igangværende forhandlinger er ”de sværeste nogensinde”. Og skulle det ende med en storkonflikt, er 3F i Valby allerede ved at klæde sine medlemmer på. ”Når vi kommer nærmere, vil vi gerne have, at der kommer opbakning til de forhandlere, der sidder og forhandler. Vi kunne godt finde på at lave en demonstration, så de kan mærke, at der er opbakning,” fortæller Claus Westergreen, der er formand for 3F Bygge-, Jord-og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby. Det samme gælder, hvis det ender med en storkonflikt. ”Det er jo ikke gratis at sige nej til en overenskomst. Det skal folk jo vide, og de skal have styr på, at hvis vi kommer i konflikt, så er det ikke fordi, de skal ligge hjemme på sofaen,« siger han. Det skriver Berlingske 23. februar.

Bededagshøring få dage før deadline var en ren genudsendelse. Man må derfor forvente, at lovforslaget formentlig vil blive stemt igennem med regeringens flertal 28. februar. Lizette Risgaard lød da også som en, der reelt havde opgivet deres sidste reelle chance. I slutningen af hendes taletid nævnte hun i stedet den udskydelse af lovforslaget, som otte af de ni oppositionspartier har fremlagt som et ændringsforslag. “Jeg har noteret mig, at der er otte oppositionspartier der har sendt et brev til regeringen om, at de synes, at en afskaffelse skal vente til efter et valg. Jeg vil appellere til, at de otte partier sætter handling bag de ord, man har skrevet i det brev og sørger for, at det her indgreb ikke kommer til at ske,” sagde Lizette Risgaard. Det skriver A4 Aktuelt 23. februar.

Industrien skærper reglerne for natarbejde. Som led i det toårige forlig og de nye overenskomster for godt 230.000 ansatte i industrien, som Dansk Industri og CO-industri indgik for nylig, er parterne blevet enige om, at der er behov for mere og ny viden om natarbejde og bedre vilkår for de mange, der er på job, når andre ligger under dynen i deres seng. ”Det er fint, at der bliver gjort noget for de medarbejdere, der har natarbejde. Produktionen kører 24-7, så det kan måske blive svært at få tingene til at hænge sammen, hvis folk skal arbejde mindre om natten. Men vi finder nok ud af noget, som tilgodeser alle,” siger Bent B. Christensen, fællestillidsrepræsentant hos Grundfos i Bjerringbro. Det skriver Fagbladet 3F 23. februar.

22. februar
Parterne i finanssektoren genoptager sine forhandlinger om en overenskomst, oplyser arbejdsgiversiden onsdag. Efter industriforliget besluttede parterne i finanssektoren at mødes hos forligsmanden for at se, om industriforliget område kunne sætte skub i tingene. ”Vi har et fælles ansvar overfor virksomhederne, medarbejderne og samfundet. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at lande en ansvarlig og bæredygtig aftale,” siger FA's administrerende direktør, Nicole Offendal, i FA's meddelelse onsdag. Det skriver Avisen Danmark 22. februar.

Ansatte i finanssektoren har råd til at strejke i "en måned eller to". Formår finanssektorens arbejdsgivere og arbejdstagere ikke at nå til enighed om en ny overenskomst, kan finansansatte strejke i et stykke tid. “Vi er en velpolstret forening. Vi kan fortsætte en måned eller to,” siger formanden i Finansforbundet, Kent Petersen. Det skriver Finanswatch 22. februar.

Fagbevægelsen har reelt opgivet store bededag. Store dele af fagbevægelsen har en historisk tradition for et tæt samarbejde med Socialdemokratiet. Denne magtposition er fundamentalt ændret med flertalsregeringen henover midten. Formanden for FOA, Mona Striib, giver udtryk for, at regeringen med afskaffelsen af store bededag er kommet rigtig dårlig fra start. Hun henviser til, at regeringen, da den blev dannet, udtrykte ønske om en permanent trepartsinstitution. I stedet starter de nu med at tromle henover fagbevægelsen og ser helt bort fra FH’s 28 sider lange høringssvar. På trods af fagbevægelsens argumenter og advarsler stikker regeringen et sugerør direkte ned i overenskomsterne. Frygten er, at flertalsregeringen på den måde bare ignorerer fagbevægelsen. Det skriver Altinget 22. februar.

Det kan blive op ad bakke at få privatansatte danskere til at stemme ja til de nye overenskomster, som mandagens gennembrudsforlig for 230.000 ansatte i industrien har lagt rammerne for. Lønmodtagerne kræver nemlig langt mere i lønningsposen end de fire procent over to år, som de er sikret med forliget. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for B.T. Hvor meget mere, kan du se her. Et flertal på 51 procent af de privatansatte danskere, der i dag arbejder under en overenskomst, kræver i 2023 en lønstigning på fem procent eller mere for at stemme ja til de nye overenskomster. Samtidig kræver et solidt flertal på 57 procent en lønstigning på yderligere mindst tre procent i 2024 for at stemme ja. Det skriver BT 22. februar.

Det er et meget evidensbaseret overenskomstresultat. Det er noget nyt, at overenskomstens bestemmelser er dannet ud fra forskeres anbefalinger, lyder det fra forsker ved Københavns universitet om Industriforliget. For første gang nogensinde er industriforliget, der landede søndag eftermiddag, baseret på arbejdsmiljøforskning. Som noget helt nyt er anbefalingerne om natarbejde fra National forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) inkorporeret i aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri om en ny toårig overenskomst. "Man har tidligere haft forsøgsordninger i overenskomsten, hvor man i overenskomsten overvåger, hvordan det går. Men det er nyskabende at lave protokollater om natarbejde ud fra anbefalinger fra forskningen," siger forsker i overenskomstfornyelser på det private arbejdsmarked ved Københavns Universitet Christian Lyhne Ibsen til A4 Arbejdsmiljø.

21. februar
Tillidsmænd mødes for at forberede storkonflikt. “Vi er tættere på en storkonflikt, end vi har været i over 30 år. Det skal vi som fagforening selvfølgelig tage seriøst. Vores tillidsrepræsentanter kommer til at spille en afgørende rolle under en konflikt, og derfor skal de klædes godt på,” siger Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby. Han håber, at det endelige overenskomstforlig bliver stemt hjem, når det skal til afstemning blandt fagforeningernes medlemmer. “Men vi må også se i øjnene, at der er rigtig stor risiko for, at arbejdsgiverne hverken giver tilstrækkelige lønstigninger eller det værn mod social dumping, som vi har et stærkt ønske om. Og hvis de ikke gør det, så er en konflikt pludselig meget sandsynlig,” siger Claus Westergreen. Det skriver Børsen 21. februar.

Lokalformænd mener ikke, at store bededag bliver en hindring: Anbefaler et ja til overenskomst efter 'kanonresultat. Opfordringen til medlemmerne i Dansk Metal fra seks af fagforeningens lokalformænd er ikke til at tage fejl af. Opfordringen kommer, efter der søndag blev præsenteret et overenskomstforlig for de 230.000 arbejdere inden for industriens område. Den klare udmelding er bemærkelsesværdig, for tonerne fra fagbevægelsens bagland var noget anderledes for bare en måned siden. Men nu har piben fået en anden lyd, og lokalformanden anbefaler nu sine medlemmer at stemme ja, selvom store bededag ikke nævnes med ét ord i det nye overenskomstforlig. ”For det første er vi kommet ud med et kanonresultat. Det er nok den bedste overenskomst, vi nogensinde har fået,” fortæller Henrik Fausing. ”Derudover må man bare sige, at det her med bededag kan kun ordnes ét sted, og det er ved næste valg. Dér må vi jo kigge på, hvem vi så skal stemme på.” Det skriver dr.dk 21. februar.

Godt og vel 4500 kroner. Det er, hvad man kan forvente at få udbetalt ekstra hvert år, hvis man har en årsløn på 400.000 kroner. Det viser en beregning, som pensionsselskabet PFA har foretaget for Ritzau. Den overenskomst, som industriens parter blev enige om søndag, betyder nemlig blandt andet, at pensionsindbetalingen skal ændres. Her skal arbejdsgiverne fremover indbetale 10 procent og medarbejderne 2 procent. I dag betaler arbejdsgiveren otte procent og medarbejderen fire procent. Det skriver Vejle Amts Folkeblad 21. februar.

Topfolk på stribe i fagbevægelsen har travlt med at rose den nye overenskomstaftale, som bl. a. indeholder centralt aftalte lønstigninger på 4 pct. over to år og forventninger om betydeligt mere oveni ved de efterfølgende lokale lønforhandlinger på virksomhederne. Hertil skal lægges nye redskaber for tillidsrepræsentanterne til at få indsigt i virksomhedens økonomi og aftaler om, hvad lokale lønforhandlinger skal tage udgangspunkt i. Men så godt er formand for 3F i Esbjerg og brancheleder for industrien, Bjarne Kirkeby, ikke overbevist om, at det går. »Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan hive håret af en skaldet mand, og vi har f. eks. fire store virksomheder hos os, hvor medlemmerne lige nu er på arbejdsfordeling, fordi der ikke er arbejde nok. Jeg nægter at tro, at der er ret mange, som kan hente fire pct. om året oveni det, der nu er givet centralt, så de får 6 pct. i alt. Hos Maersk, hvor det går strygende, skal de nok kunne hente noget, men der er andre, der går på røven for tiden,« siger Bjarne Kirkeby. Det skriver Jyllands-Posten 21. februar.

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse har i dag behandlet forliget om ny overenskomst for industrien. En enig Hovedbestyrelse anbefaler et ja til forliget. Anbefalingen er enstemmig. Hovedbestyrelsen glæder sig over, at en række af DJ’s krav til den nye overenskomst er blevet opfyldt. Det skriver Dansk Jernbaneforbund 21. februar.

Dansk Industri og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark har forhandlet sig frem til et forlig, og det danner traditionelt de økonomiske rammer for resten af overenskomstforhandlingerne på de øvrige områder. Det første af flere overenskomstforlig på det private arbejdsmarked er på plads, men for den lokale 3F-formand Gert Ringgaard venter der endnu et par vægtige forlig inden for byggeri og transport, inden der falder ro på for hans medlemmer de næste to år. Når Gert Ringgaard kigger ned over punkterne i det forlig, er han i nogen grad fortrøstningsfuld, men han påpeger samtidig, at man faktisk endnu ikke helt kan se, om årets overenskomstforhandlinger lander godt set med lønmodtagerøjne. ”Det ser ikke så værst ud. Men det her er centralforhandlingerne, og industriens område er minimallønsområde, så her skal der også forhandles lokalt. Så før vi når to år frem, er det svært at sige, om forliget er godt. Det kommer an på lokalforhandlingerne,” siger han. Det skriver Skive Folkeblad 21. februar.

Byggeriet giver tommel ned til industriens overenskomst. Der er positive elementer, men på lønsiden er aftalen ikke ambitiøs nok, melder arbejdstagersiden. Tværtimod ville flertallet på arbejdstagersiden efter alt at dømme stemme nej, hvis den blev direkte overført til branchen. En lønstigning på det niveau vil dog få tommel ned i byggeriet, fremhæver Martin Andersson, der er fællestillidsrepræsentant hos entreprenørvirksomheden Skou Gruppen med adresse i Hørsholm. ”Jeg tror ikke, at medlemmerne i byggeriet ville stemme ja til det. Mange af virksomhederne har tjent mange penge de senere år. Det er ikke noget, vi har fået del i, og det synes vi, vi skal. Forventningerne er højere end en løsstigning på de 4 pct.,” siger han og oplyser, at han også selv ville stemme nej. Det skriver Licitation 21. februar.

20. februar
Forsker spår svær afstemning om overenskomst: Store bededag kan blive afgørende. Den mulige afskaffelse af store bededag er ikke en del af den nye overenskomst. Det risikerer at blive en hovedpine for fagbevægelsen. Søndag eftermiddag stillede fire jakkesætsklædte mænd sig op på række i Industriens Hus. Med sig havde de en ny overenskomstaftale, der over de næste to år skal gælde for cirka 230.000 danske arbejdstagere i industrien. Aftalen betyder blandt andet, at privatansatte på industriens område får mindst fire procent mere i lønposen i perioden. Men det kan blive svært at få aftalen stemt igennem, når medlemmerne, som Dansk Industri og CO-Industri har forhandlet på vegne af, skal stemme aftalen igennem. Sådan vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der er lektor ved Aalborg Universitet. Det skriver dr.dk 20. august.

Parterne har holdt en eventuel kompensation for afskaffelsen af store bededag ude af aftale om overenskomst. Fagbevægelsen har råbt og skreget, og knap en halv million borgere har skrevet under på at bevare store bededag. En eventuel kompensation er dog ikke en del af de nye overenskomster, som søndag er indgået mellem industriens parter. ”Jeg ved ikke, om det er det rigtige sted at rette vores vrede - mod arbejdsgiverne. Fordi det politiske system har lavet nogle helt eklatante indgreb i den enkelte lønmodtagers mulighed for at holde fri med deres familie.” ”Det er jeg rasende over for at sige det, som det er. Den vrede, der opstår, må rettes mod de politikere, der har lavet det, og så må vi tage det, når vi når frem til valgurnerne,” siger formand for Dansk Metal Claus Jensen. Det skriver TV Øst 20. februar.

19. februar
Søndag, 19. februar blev der indgået et historisk overenskomstforlig mellem CO-industri og Dansk Industri. Alle, der er omfattet af enten Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, kan se frem til at få minimum 4% mere i løn i løbet af overenskomstperioden - og det kommer vel at mærke oveni de lønstigninger, man aftaler ved de lokale lønforhandlinger på virksomhederne. Det er nemlig aftalt, at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger 2%, dvs. fra 7% om året til 9% i 2024. Og så ændres modellen for pensionsindbetalingerne, sådan at de arbejdsgiverbetalte indbetalinger stiger fra 8 til 10%, mens medarbejderbidraget falder fra 4 til 2%. Det betyder, at man får 2% mere ud sammen med lønnen, og den ændring træder i kraft allerede fra 1. juli 2023.

Herudover er der bl.a. aftalt at:

• Mindstelønnen stiger med 9 kroner i time
• Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 procent i perioden, og andre satser stiger.
• Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
• Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85%.
• Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.

Aftalen er 2-årig og rækker frem til den 1. marts 2025. Den er gældende for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 230.000 medarbejdere og ca. 6.000 virksomheder. Det skriver Dansk Metal 19. februar.

DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen er tilfreds med en aftale, der er en af de mest omfangsrige nogensinde. ”Det er ganske enkelt enestående, at det selv i så svære tider er lykkedes at nå til enighed om et ansvarligt gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked i Danmark. Særlig når der er høj bølgegang i verden omkring os, er det afgørende med så stabile hjemlige rammer som muligt. Derfor er aftalen først og fremmest et udtryk for, at begge parter tager deres samfundsansvar dybt alvorligt,” siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. ”I en svær tid med høj inflation og dertilhørende høje omkostninger for virksomhederne, er det ikke i nogens interesse at bidrage til en unødig forlængelse af inflationen, der udhuler reallønnen. Derfor er vi landet på en ansvarlig balance, som tager et væsentligt første skridt i retning af at få indhentet den seneste tids reallønstab,” siger Lars Sandahl Sørensen. Det skriver DI 19. februar.

”Historisk dyr” overenskomst skal genoprette købekraften på få år. Arbejdsgiverne skal betale mere af de ansattes pension, mindstelønnen skyder i vejret, og samtidigt bliver der skruet et nøk op for fleksibel lønkonto. Resultatet baner vej for overenskomster for andre brancher og i sidste ende en urafstemning. Aftalen gælder i de næste to år og betyder blandt andet, at lønmodtagerne i industrien kan se frem til et lønløft på mindst fire procent i løbet af perioden. ”Det er blevet en historisk dyr omgang,” sagde DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ved et pressemøde i Industriens Hus i København. Centralt i forhandlingerne har været den høje inflation, som har betydet, at lønmodtagerne sidste år fik udhulet købekraften. Reallønnen faldt med 3,8 procent, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). ”Det ser ud til, at med en aftale som den her kan vi genoprette reallønnen i løbet af to-tre år. Det har været det helt store mål fra vores side af,” sagde Claus Jensen. Det skriver Altinget 20. februar.

Det er en historisk aftale, som DI og CO-industri er nået frem til og har fremlagt søndag. Her stiger lønnen med 4 procent de kommende to år. Samtidig ændres på blandt andet pension og barsel. Hvis man spørger B.T.s forbrugsredaktør, Niel Philip Kjeldsen, er han dog i tvivl om, hvorvidt fagforeningerne kan få aftalen stemt igennem hos medlemmerne: »Jeg tror, den bliver svær at sælge til medlemmerne. Det er fire procent ekstra over to år, men alene sidste år faldt folks realløn med 5,2 procent. Man står ikke og tænker, 'yes, min købekraft er tilbage',« siger Niels Philip Kjeldsen. Det skriver BT 19. februar.

Det er en kæmpenyhed, at det før deadline er lykkes for Dansk Industri (DI) og CO-Industri at lande en overenskomst for de cirka 230.000 ansatte i industrien og dermed reelt for hele den private sektor. Drama, møder i Forligsinstitutionen og alt det andet, som kan omgive et rigtigt overenskomstdrama er - foreløbig - afblæst. Det skriver Berlingske 19. februar.

Når industriens parter har forhandlet en aftale på plads, vil de andre områder formentlig hurtigt nå i mål, og herefter skal medlemmerne på begge sider stemme om de eventuelle aftaler. Ifølge Laust Høgedahl er der også andre ting end lønnen, der er værd at holde øje med i en eventuel aftale på industriens område. Lønmodtagernes topforhandler, Claus Jensen, har talt meget for at justere i aftalesystemet, fordi lønmodtagerne føler, at de ved forhandlinger i de enkelte virksomheder ikke får, hvad de bør. Samtidig peger Laust Høgedahl på, at regeringens afskaffelse af store bededag som helligdag måske kan blive omtalt i aftalen. ”Det særlige ved industriens område er, at der er det her protokollat fra efter storkonflikten i 1998, hvor der står noget med, at hvis der kommer noget udefra og ændrer på forholdene, så har parterne forpligtet sig til at genoprette det,” siger han. Det skriver sn.dk.

16. februar
To kendte restaurantkæder og en Michelin-restaurant på sjællandsk slot får hård kritik af 3F for løndumping. Arbejdsgiverne foreslår i en ny overenskomst at indføre en differentieret minimalløn for ufaglærte og faglærte medarbejdere. Det, som arbejdsgiverne har foreslået, er ifølge 3F så dårligt, at man har svært ved at forestille sig, hvordan man skal nå til enighed. ”Det er langt under, hvad vi på nogen måde overhovedet nogensinde kan imødekomme,” siger Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær for 3F Privat Service, Hotel og Restauration. På den anden side af bordet sidder Katia Neumann Østergaard, der forhandler på vegne af restauranterne og desuden er talsmand for Brdr. Price og Dragsholm Slot, chokeret over 3Fs forhandlingsmetode. ”Jeg er dybt overrasket over, at vi åbenbart skal til at forhandle overenskomst i medierne i stedet for ved forhandlingsbordet. Jeg synes ærlig talt, det er useriøst og ret langt ude,” siger hun. Det skriver Berlingske 16. februar.

Der er en slutspurt på vej i overenskomstforhandlingerne på industriens område, som skal sætte rammen for resten. Nye tal viser stort reallønstab. Midt i en afgørende fase i overenskomstforhandlingerne giver et nyt tal lønmodtagerne ekstra grund til at håbe på pæne lønstigninger. Tårnhøj inflation og mere afdæmpede lønstigninger gav tilsammen et fald i reallønnen i fjerde kvartal i 2022 på 5,2 procent, når man sammenligner med samme kvartal i 2021. Det skriver Dagbladet Ringsted 16. februar.

FH-formand revser regeringen i brev om stribevis af huller i lovforslag. I et brev fra FH-formand Lizette Risgaard, adresseret til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er budskabet ikke til at tage fejl af: Lovforslaget, der afskaffer store bededag, er pakket med faktuelle fejl og ubesvarede spørgsmål om konsekvenserne for overenskomsterne. "Vi er godt klar over, at det var noget af en mundfuld, vi sendte til dig/jer, og at ministeriet havde kort tid til at besvare henvendelsen. Men det viser jo bare, at det er meget uhensigtsmæssigt at ekspresgennemføre lovgivning på så komplekst et område – og hvor I overhovedet ikke burde lovgive," skriver Lizette Risgaard i brevet, som FH har udleveret på anmodning fra A4 Overenskomst. Det skriver A4 Overenskomst 16. februar.

15. februar
Den første overenskomst ville normalt være på plads nu, men ifølge fire forskere er det særligt svært at få enderne til at mødes denne gang. ”Derfor er forhandlingerne på industriens bord meget svære denne gang, fordi man skal levere en aftale, som er attraktiv nok for medlemmerne i en tid med høj inflation, hvor der også er vrede over at miste en fridag,” siger Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. De øvrige arbejdsmarkedsforskere, Henning Jørgensen og Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet og Søren Kaj Andersen fra forskningsinstituttet FAOS på Københavns Universitet, er enige i den vurdering, men flere af dem tror alligevel på, at forhandlerne kan få enderne til at mødes. Det skriver Berlingske 15. februar.

Finansansatte og arbejdsgivere skal mødes i Forligsinstitutionen. “Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at vi i sektoren kunne lande et resultat selv uden at trække på Forligsinstitutionen. Men Finansforbundet ønsker det anderledes. Når det er sagt, så er det afgørende for os, at vi i sidste ende lander et resultat, som samlet set er ansvarligt for samfundet, bæredygtigt for virksomhederne, og som medarbejderne kan spejle sig i,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Finanssektorens Arbejdsgiverforenings adm. direktør, Nicole Offendal. Det skriver Børsen 15. februar.

14. februar
Sidste uges industriforlig i Finland indeholdt - ligesom det tyske - et engangsbeløb som supplement til lønstigninger. Ifølge forsker understreger det forventningen om, at det også er på bordet i Industriens Hus. Det skriver A4 Overenskomst i dag Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor og forsker i overenskomster på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, er brugen af engangsbeløb - og særligt det tyske - "uden tvivl noget parterne i Danmark har været opmærksomme på". Men bare fordi to lande nu har inkluderet en håndfast økonomisk gave i industriforliget, er det ikke ensbetydende med, at det bliver tilfældet i Danmark, siger hun: “Det understreger dog, at der er stor sandsynlighed for, at det er en af de muligheder, der bliver diskuteret ved forhandlingsbordet,” siger Nana Wesley Hansen.

Hvis Finansforbundet vil følge det konfliktvarsel, som blev sendt afsted til arbejdsgiverne i sidste uge, op med et varsel nummer to, så vil det kræve et ekstraordinært landsmøde, og det vil i så fald formentlig blive afholdt i midten af marts. Det skriver Finansforbundet ifølge FinansWatch på sin hjemmeside.

Deadline for gennembrudsforliget på industriens område nærmer sig. Kilder i fagbevægelsen håber på hvid røg fra forhandlingerne i næste weekend, så den berømte ketchupeffekt kan træde i kraft, skriver A4's faglige kommentator Gitte Redder. Læs artiklen hos A4 Overenskomst.

Foråret 2023 kan i sandhed blive fagbevægelsens, mener arbejdsmarkedspolitisk kommentator Simon Pihl. Først indgik Metal en aftale med Ryanair-filialen Malta Air. En forløber til en egentlig aftale med Ryanair. Dernæst indgik 3F Transport en aftale med Nemlig.com. Hermed har fagbevægelsen vist, at man i den grad kan skabe resultater for medlemmerne. Nu venter så to stigninger – også uden for kategori: Overenskomstforhandlingerne og en normalisering af samarbejdet med regeringen. Sådan skriver A4 Overnskomst under overskriften “Fagbevægelsens store comeback”

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag har sendt chokbølger gennem den danske fagbevægelse. Ikke alene vil regeringen have os til at arbejde mere. Lovforslaget vil simpelthen droppe aftaler, der er indgået ved tidligere overenskomster. Det er aldrig sket før, at en regering på den måde - på et tidspunkt uden strejke eller lockout - helt umotiveret har annulleret dele af en overenskomst ved lov. Vi står i en helt historisk situation. Det skriver Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening I dag i fagbladet Socialrådgiveren.

“På medlemmernes vegne er jeg både forarget, forundret og hamrende vred. Nu må vi skærpe sammenholdet mellem alle fagforeninger, der tegner overenskomster”. Sådan skriver formand for FOA Mona Striib, I en klumme i Fagbladet FOA. “Det er en skidt start for en regering, som foreslog at nedsætte en permanent trepartsinstitution - og derefter lægger ud med ikke at tale med parterne”.

13. februar
Fagbevægelsen skal vælge sine kampe, men må heller ikke blive ligegyldig. Sådan lyder overskriften på dagens leder I Information. Her stilles der skarpt på fagbevægelsens stil I de pågående overenskomstforhandlinger og uenighed om afskaffelsen af store bededag. For hvad skal lønmodtagerne bruge fagbevægelsen til, hvis den ikke sætter foden ned, når medlemmerne er virkelig utilfredse med en sag spørger Informations Natalie Rosendahl.

12. februar
Formanden for Dansk Metal sidder lige nu i historisk svære forhandlinger. Samtidig er han blevet beskrevet som den person i Danmark, der har det største formelle netværk. Børsen tegner i dag et portræt af formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

10. februar
Det er blevet kaldt årtiers sværeste overenskomstforhandlinger. Der er blevet talt om storkonflikt og høje forventninger til løn, der umuligt kan indfries. Men ikke desto mindre klør forhandlerne stadig på for at lande nye aftaler om løn- og arbejdsvilkår for 600.000 privatansatte. Og bt.dk erfarer fredag, at “stemningen er god og konstruktiv”, og at der er ”kommet skub i forhandlingerne”. Det skriver Fagbladet 3F i dag.

Inflationen faldt til 7,7 procent i januar. Det kan gøre lønforhandlingerne på det private arbejdsmarked lettere, vurderer arbejdsmarkedsforsker.»Det letter på trykket på forhandlerne, at inflationen i januar falder. Det handler om troen på, at reallønstabet kan indhentes til løbet af to til tre år«, siger centerleder Søren Kaj Andersen fra forskningsinstituttet FAOS ved Københavns Universitet. »Der er nogle grupper på arbejdsmarkedet – især lavtlønnede – som er blevet hårdt ramt af den høje inflation og dermed faldende realløn. Når inflationen nu falder, er mulighederne for at lave en overenskomstaftale, der sikrer en genopretning af reallønnen bedre«. siger Søren Kaj Andersen, der ikke aflyser risikoen for en storkonflikt. Det beretter Politiken I dag.

Vedrørende forslaget om afskaffelsen af store bededag, gør FH-formand Lizette Risgaard status: Bliver hele landet lammet og lagt ned af en storkonflikt på det private område, er ansvaret ene og alene regeringens. "Vi har sagt fra dag ét, at det fremlægges på det værst tænkelige tidspunkt, hvor man sidder og skal forhandle private overenskomster. Det er risky business regeringen er ude i, og ansvaret er alene deres," siger Lizette Risgaard. Det tyder på, at man i toppen af fagbevægelsen reelt har opgivet det, der ligner den sidste redningskrans: En folkeafstemning. ”Vi vil gerne have, at regeringen fjerner det forslag. Det er det, der er vores mål. Målet er ikke en folkeafstemning, men at de fjerner det forslag," siger Lizette Risgaard. Det skriver A4 Aktuelt 10. februar.

Akademikerforbundene Djøf og DM ærgrer sig over tale fra DSU-næstformand Carl Emil Lind ved stor demonstration arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). I talen sagde Carl Emil Lind: ”’Det er bare én fridag, og store bededag betyder ikke så meget for mig’. Sådan lyder det fra nogle af mine konsulentvenner. Sagen er en anden for hende, der fejer fortovet, og for ham, der sidder bag kassen. For dem har arbejderbevægelsen og den danske model været den mest effektive frihedsbevægelse i verden.” Ifølge landets to største fagforbund for akademikere, Djøf og DM, gravede Carl Emil Lind med sin tale grøfter mellem forskellige faggrupper med samme mål. ”Det er ærgerligt, at han står og opfinder modsætninger mellem de forskellige lønmodtagergrupper. Jeg har ikke hørt nogen blandt de akademiske fagforeninger sige, det er en god idé at afskaffe store bededag,” siger Sara Vergo, formand for Djøf. Det skriver Altinget 10. februar.

9. februar
Forhandlingerne om en ny overenskomst i finanssektoren mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet er brudt sammen. “Vi ved ikke, om der venter en økonomisk opbremsning rundt om hjørnet. Bremser økonomien op, kan for høje lønstigninger udløse fyringsrunder i sektoren og forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Vi er ikke enige om, hvad der er ansvarlige lønstigninger i det nuværende økonomiske miljø,” siger Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Finansforbundet har lagt første konfliktvarsel og meddeler, at forhandlingerne fortsætter i regi af Forligsinstitutionen. “Vi er selvfølgelig gået til forhandlingerne med en forventning om, at medarbejderne skulle kompenseres rimeligt for en tårnhøj inflation og i øvrigt fremragende resultater i sektoren. Det har vi simpelthen ikke set vilje til fra arbejdsgiverne på nuværende tidspunkt, og derfor må vi nu lade forhandlingerne fortsætte via Forligsinstitutionen,” siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Det skriver Børsen 9. februar.

Rasende opposition efter samråd om store bededag: "På trods af op mod en halv million underskrifter, en kæmpe demonstration og en række seriøse spørgsmål, som rykker ved fundamentet for regeringens beslutning, så var de to ministre ikke til at påvirke. De har taget deres beslutning for længst, og de har stoppet halm i ørerne og vil hverken se eller høre noget," sagde SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge. Samtidig arbejdes der på højtryk for at samle 60 mandater til en folkeafstemning om store bededag. Det skriver A4 Aktuelt 9. februar.

Der er anstrengt stemning i Sygeplejerådet efter lønballade, hvor flere frikøbte politikere har følt sig presset af DSR-toppen til at vælge en lavere lønstigning. ”Uroen kommer på det værst tænkelige tidspunkt, hvor der skal forhandles akutpakke til sundhedsvæsenet og lønstrukturkomitéen er på trapperne," siger faglig kommentator Gitte Redder. Det skriver A4 Overenskomst 9. februar.

7. februar
Fødevareforbundet NNF's formand, Ole Wehlast, siger til Berlingske, at afskaffelsen af store bededag har forringet forholdet til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Men også fagbevægelsens forslag om en folkeafstemning møder kritik. Det "udvander demokratiet", udtaler han til Berlingske. Det skriver A4 Overenskomst 7. februar.

6. februar
Op mod 50.000 mennesker var samlet til demonstration for at bevare store bededag, men intet tyder på, at regeringen trækker planerne tilbage. Forholdet til fagbevægelsen er på frysepunktet, og forbundsformænd fortæller, at store skår skal klinkes inden de afgørende overenskomstforhandlinger. "De bør indkalde os til trepartsforhandlinger, og så kan vi sammen løse udfordringerne, ligesom vi gjorde under coronakrisen, hvor vi lavede 19 trepartsaftaler. Den her regering bør besinde sig i stedet for dumstædigt at holde fast i det her lovforslag. Det må de også kunne se på meningsmålingerne," sagde Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det skriver A4 Medier 6. februar.

Landets største fagforbund opfordrede på ny SVM-regeringen til at droppe planerne om at afskaffe store bededag. Det skete ved en demonstration, der forenede Revolutionære Socialister og Det Konservative Folkeparti. ”Jeg skal hilse regeringens top fra 3Fs mere end en kvart million medlemmer og fortælle, at vores problemer er nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og stigende pensionsalder. Svaret på de problemer, venner, er ikke, at vi skal dikteres til at arbejde mere, have en fridag mindre og snydes for betalingen oveni. Tag lovforslaget af bordet, og bevar store bededag,” sagde - eller rettere råbte - 3F-formand Henning Overgaard. Det skriver Altinget 6. februar.

5. februar
Fra hele landet strømmede utilfredse danskere i dag til Christiansborg Slotsplads for at vise deres vrede over regeringens plan om at afskaffe store bededag. Omkring 50.000 fyldte pladsen. Modstanden går på tværs af faggrupper, landsdele, alder og politisk tilhørsforhold. ”Når jeg er med i dag, er det ikke kun på grund af store bededag, men også på grund af de andre forringelser af forholdene for almindelige mennesker. Det gælder blandt andet forringelsen af seniorpensionen for nedslidte og de forringede forhold for unge nyuddannede, der er arbejdsløse. De skærer hele tiden i bunden og giver de rige penge. Det klæder ikke en socialdemokratisk statsminister,” siger Kjeld Albretser, der er tillidsmand og medlem af Rør og Blik og deltager i demonstrationen sammen med andre fra fagforeningen. Det skriver Arbejderen 5. februar.

3. februar
En sætning fra industriens overenskomst kan måske blive det trumfkort i forhandlingerne, der kan sikre lønmodtagerne erstatning for afskaffelsen af store bededag. Men muligheden er aldrig tryktestet før - og det er ikke sikkert, at den kan bruges ved OK23. Ved første øjekast er den allerførste side i industriens overenskomst en slags forord uden den store betydning. Men i øjeblikket bliver én sætning visse steder tolket som et markant våben for lønmodtagerne i de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver A4 Overenskomst 3. februar.

Det er vigtigt for OK23-forhandlingerne, om lønmodtagerne har ret, når de siger, at virksomhederne har 'skummet fløden', mens medarbejderne langt fra har fået del i festen. Men den påstand kan hverken be- eller afkræftes af nye tal. Det skriver Information 3. februar.

Afskaffelsen af store bededag er blot én af mange upopulære beslutninger, som regeringen er klar til at gennemføre. Den stærkt bekymrende melding kommer fra en helt ublu økonomiminister, skriver Mona Striib i et debatindlæg på A4 Medier 3. februar.

2. februar
Hver fjerde topchef overvejer at omgå afskaffelse af store bededag. En fjernelse af store bededag som helligdag vil få 26 procent af adspurgte topchefer til at tænke over, om de skal lade være med at rette sig efter beslutningen i Folketinget, viser undersøgelse. Det skriver Fagbladet 3F 2. februar.

Flertal af topchefer tror ikke, en sløjfet helligdag øger produktiviteten i deres virksomheder. En ny undersøgelse blandt 240 topchefer og direktionsmedlemmer viser, at de fleste topchefer ikke tror, stor bededag vil have en effekt. Direktionsgangen er splittet, når det handler om afskaffelsen af store bededag, og der er begrænset tro på, at flere arbejdstimer vil øge virksomhedens produktivitet og omsætning. Det viser ny undersøgelse. Det skriver Børsen 2. februar.

Imens fagbosser tordner mod farvel til bededag, klapper mange arbejdsgivere i. Det er ikke en "agenda" eller "diskussion", vi vil tage del i. Det er beskeden fra flere af landets store virksomheder, når det gælder afskaffelsen af store bededag. DR har spurgt 66 arbejdsgivere, der er repræsenteret i DI's hovedbestyrelse, om de vil give deres svar på, om det er en god idé at fjerne store bededag. Hovedparten svarer ikke, og kun få vil give deres mening til kende i debatten. I løbet af valgkampen i efteråret slog flere erhvervsbosser ellers til lyd for, at der kom flere danskere i arbejde. Det såkaldte arbejdsudbud skulle øges, lød det. Det skriver Dr.dk 2. februar.

Medarbejdere i boomende industri: »Vi har fortjent vores fair andel af virksomhedens overskud«. Ser man på hele industrien, er overskuddene løbet fra lønnen. Globaliseringen har afkoblet en del af sammenhængen mellem produktivitet og løn, forklarer økonomer. Det skriver Politiken 2. februar.

Jeg har været fagforeningsmand i 22 år, og jeg har aldrig oplevet sådan en vrede, som jeg oplever nu før en overenskomstforhandling. Hvis regeringen sløjfer bededag, som den siger, den vil, så har jeg hørt flere forsikre, at de vil stemme nej til overenskomsten ligegyldigt hvad, den indeholder. Det skriver Bent Madsen, Formand for 3F Bjerringbro-Silkeborg, i et debatindlæg i Midtjyllandsavis 2. februar.

Landets to største ældreorganisationer er utilfredse med, at regeringen vil spænde ben for højere pension som følge af afskaffelsen af store bededag. Det vil øge spændet mellem løn og pension, lyder kritikken. ”Grundprincippet i reguleringen af pensioner er og bør være, at pensionisterne følger lønudviklingen. Dermed fastholder man pensionisternes andel af den generelle velstandsstigning i forhold til lønmodtagerne,” lyder det fra Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer. "Vi beder folk i arbejde om at arbejde en dag mere. Personer, der modtager overførselsindkomst, bliver ikke berørt på samme måde. Derfor mener vi også, at det er rimeligt, at forslaget ikke i sig selv giver højere indkomstoverførsler," lyder det i en skriftlig kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Det skriver Altinget 2. februar.

1. februar
Opsigtsvækkende tal midt under overenskomstforhandlinger: Virksomheders overskud er stukket af fra lønningerne. Efter at have fulgtes ad i mange år løb industrivirksomhedernes produktivitet og overskud fra lønningerne for lidt mere end 10 år siden. De nye tal kaster lys over det økonomiske bagtæppe, som lige nu er på bordet i overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Industri og lønmodtagerne i industrien. Det skriver Politiken 1. februar.

Mona Striib til Lars Løkke: ”Nej Lars Løkke, når vi ønsker at bevare store bededag, er det ikke, fordi vi ikke fatter alvoren. Det gør vi. Men vi er uenige i den måde, du gør det på. Og skuffede over, at du ikke vil lytte til andre stemmer.” Det skriver Mona Striib, formand for FOA i Altinget 1. februar.

”Diskussionerne om store bededag overser en væsentlig pointe, som er markant vigtigere end retten til en enkelt fridag: Det handler om, at danskerne vil have ejerskab og styring over eget arbejdsliv. Vi skal lytte til ønsket om mere frihed og fleksibilitet. Det fører ikke alene til gladere medarbejdere og et bedre arbejdsmiljø – det vil også føre til større produktivitet”, skriver Jannik Frank Petersen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund i Altinget 1. februar.

Slaget om store bededag splitter fagligt aktive lokalformænd i Socialdemokratiet. I regeringstoppen er opfattelsen, at modstanden mod afskaffelse var uundgåelig, og at det derfor ville være meningsløst at inddrage arbejdsmarkedets parter i en skinproces. Men det er netop processen og kommunikationen - ikke selve afskaffelsen - som mange af de splittede socialdemokratiske partiforeningsformænd, A4 Aktuelt har talt med, fremhæver som problemet. Havde man involveret fagbevægelsen eller i det mindste taget den med på råd, ville meget kunne være undgået, lyder det. Det skriver A4 Aktuelt 1. februar.

31. januar
Begge sider af malerfagets overenskomstforhandlinger langer ud efter regeringen. "Regeringens forslag om at skrotte store bededag er en ommer. Det er et direkte angreb på den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår," skriver Malermestrene og Malerforbundets formænd i udtalelsen. Det skriver A4 Overenskomst 31. januar.

30. januar
Danmarks største fagforening advarer om storkonflikt. Regeringens forslag om at fjerne store bededag har skabt ”en lortestemning” og risikerer at udløse en storkonflikt, som lammer landet, mener 3F-formand Henning Overgaard. ”Der kommer en part udefra og skaber - undskyld udtrykket - en lortestemning i vores samfund, som risikerer at fjerne blikket fra det, der måtte ligge i en god aftale, fordi lønmodtagerne vil stemme nej pga. frustrationer over et overgreb fra Lars, Jakob og Mette,” siger 3F-formanden. Det skriver Jyllands-Posten 30. januar.

FH-formand Lizette Risgaard: "Lige nu er tilliden til regeringen på et lavpunkt. Jeg har talt med statsministeren og anmodet om, at vi bliver indkaldt til trepartsforhandlinger, så vi sammen kan finde nogle løsninger i stedet for, at regeringen dumstædigt holder fast i det her forslag,". Det skriver A4 Aktuelt 30. januar.

Inger Støjberg spekulerer i at samle oppositionen i fælles angreb mod regeringens bededags-planer. Regeringen bør udskyde afskaffelsen af store bededag til efter et valg. Det mener flere partier på Christiansborg. Argumentet er, at en afskaffelse af store bededag på den måde vil kunne blive et valgkampstema, og dermed vil danskerne blive hørt i spørgsmålet. Inger Støjberg kan godt se for sig, at alle ni oppositionspartier samlet kommer med det ændringsforslag. “Det kunne jo godt være. Nu må vi prøve at se, hvordan det ender. Men vi har et godt samarbejde på tværs af oppositionen,” lyder det fra Inger Støjberg. Det skriver A4 Aktuelt 30. januar.

28. januar
3F-opbakning til SF-forslag. ”Vores medlemmer har en tilkæmpet ret til at stemme om ændringer i deres overenskomst,” siger 3F's forbundsformand Henning Overgaard, der støtter SF-opfordring til regeringen. ”Jeg kan fuldt ud bakke op om SF's opfordring til regeringen om at trække lovforslaget, der griber direkte ind i vores overenskomster, til efter et folketingsvalg, hvor vælgerne har haft mulighed for at tage stilling.” Det skriver Ritzaus Bureau 28. januar.

27. januar
Normalt er HK værnet mod storkonflikt: Men bededagssagen kan give et rungende “nej” fra medlemmerne, frygter HK Handels formand, Mette Høgh. Hun er dybt bekymret for, at urafstemningen om overenskomstforliget vil ende som en folkeafstemning for eller imod regeringens forhadte forslag om at afskaffe store bededag som helligdag. Stemmeresultatet, frygter hun, vil ende i et rungende “nej” fra hendes medlemmer - uanset hvad parterne når frem til af forbedringer ved overenskomstforhandlingerne. Og sker det, vil arbejdsmarkedet være et skridt nærmere storkonflikt. Det skriver A4 Overenskomst 27. januar.

Formanden for HK Handel er bekymret for, at medlemmerne vil stemme “nej” til overenskomstforliget alene på grund af afskaffelsen af store bededag. Hun opfordrer medlemmerne til ikke at blande tingene sammen. Afskaffelsen af store bededag er “den dårligste gave” fra regeringen til de forbundsformænd, der i løbet af foråret skal overbevise medlemmerne om at stemme “ja” til overenskomstforliget. Sådan siger HK Handels formand, Mette Høgh, der er dybt bekymret for, at urafstemningen om overenskomstforliget vil ende som en folkeafstemning for eller imod regeringens forhadte forslag om at afskaffe store bededag som helligdag. Det skriver A4 Overenskomst 27. januar.

I dag starter forhandlingerne om overenskomst for de privatansatte i hotel- og restaurationsbranchen. Og står det til John Frederiksen, formand for 3F Privat Service, Restauration og Hotel (3F PSHR), så er ét område det absolut største fokuspunkt, når forhandlerne fra 3F mødes med forhandlerne fra Dansk Erhverv og HORESTA, skriver Fagbladet 3F 27. januar. ”Løn, løn og mere løn. Vi kan mærke, at inflationen skaber bekymringer derude, og det forstår vi godt. Derfor skal vi have indhentet inflationen og have købekraften tilbage for vores medlemmer,” siger John Frederiksen.

DEF-næstformand Christian Rosenkvist Elgaard, der sidder med ved forhandlingerne, håber, at man når frem til en aftale inden 1. marts, hvor de nuværende aftaler løber til. ”Jeg tror, de fleste er enige om, at vi ikke har brug for en storkon-flikt i Danmark lige nu, så jeg håber, arbejdsgiverne vil være imødekommende overfor vores ønsker om kompensation for inflationen. Lønstatistikkerne viser, at elektrikerne har vist stor tilbageholdenhed under inflationen. Det er ikke rimeligt, at vi skal betale ' hele gildet'”, siger næstformanden til fagbladet Elektrikeren 27. januar.

Et svar fra Beskæftigelsesministeriet bør ifølge en økonom fjerne enhver nervøsitet hos fagbevægelsen om, at offentligt ansatte skulle blive snydt for løntillæg ved afskaffelse af store bededag. Hverken FH eller FOA er dog tilfredse og vil fortsat have en klokkeklar garanti fra regeringen. Fagbevægelsen har i den seneste uges tid frygtet, at de offentligt ansatte ville blive snydt for deres ekstra lønkompensation ved en tabt helligdag. Den såkaldte reguleringsordning, som groft sagt udligner forskelle mellem medarbejdere i det offentlige og private, er nemlig ikke nævnt med ét ord i regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag. Det skriver A4 Aktuelt 27. januar.

26. januar
SVM har - beruset af sit overmod - glemt den lære, Danmarks succes bygger på: at forandringer skabes i brede samfundsalliancer, der rækker langt længere ud end et flertal på Christiansborg. Balladen om bededagen handler på overfladen om ferie, forsvarsudgifter og overenskomstforhandlinger. Men nedenunder skjuler sig et mere grundlæggende ideologisk kursskifte i SVM-regeringens underliggende samfundsanalyse, og bededagen er blot det første opgør, der venter. Efter folkekirken og fagbevægelsen er det universiteternes og de studerendes tur til at blive kørt over af en regering, der er bemærkelsesværdigt overbevist om sit flertals ufejlbarlighed. Det skriver Kristian Madsen i en analyse i A4 Aktuelt 26. januar.

25. januar
FH vurderer, at afskaffelsen af store bededag kan være i strid med foreningsfriheden og vil have regeringen til at undersøge det nærmere. De får nu opbakning fra både røde og blå partier, som også vil have en juridisk vurdering. "Det er et spændende spor, FH her forfølger. Det vil jeg gerne bakke op om," siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF). Det skriver A4 medier 25. januar.

SVM-regeringens løft af Forsvaret kræver finansiering. Men afskaffelsen af store bededag er unødvendig, og det er usikkert, hvor mange penge manøvren rent faktisk giver. Oppositionens forslag til finansiering er ikke fugle på taget, men et fuldgodt alternativ, skriver Ulrik Beck, Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Det skriver de tre økonomer i en kronik i Altinget 25. januar.

24. januar

Topforhandlere med sjælden udmelding midt under OK23. "Selv når det blæser udenfor, fortsætter vi i fællesskab forhandlingerne om ansvarlige industrioverenskomster for Danmark. Det er ikke nemt, for der er rigeligt at diskutere omkring bordet. Og det er heller ikke just nogen overraskelse, at vi ser forskelligt på spørgsmålet om store bededag," erkendte CO-industri og Dansk Industri i en fælles udtalelse. "Men efter dagens forhandlingsmøde har vi først og fremmest genbekræftet hinanden i, at politiske anliggender hverken må eller skal komme i vejen for at nå en aftale," understregede parterne videre. Det skriver A4 Overenskomst 24. januar.

I et høringssvar til regeringens lovforslag om at afskaffe Store Bededag gør KL det klart, at spørgsmålet burde have været et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter - og ikke indført ved lov. Samtidig mener KL, at der er brug for en nærmere drøftelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det skriver KL 24. januar.

Fagbevægelsen: Afskaffelse af store bededag kan være i strid med internationale konventioner. Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer, at afskaffelsen kan være i strid med foreningsfriheden, og vil have regeringen til at undersøge sagen. Flere advokater vurderer, at FH faktisk kan have en god sag. "Artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention slår foreningsfriheden fast som en grundlæggende rettighed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at i foreningsfriheden, der ligger også en beskyttelse af organisationers ret til at indgå kollektive aftaler. Og den beskytter så også de kollektive aftaler imod indgreb, når de er indgået" siger Peter Nisbeth, der er chefjurist i FH. Det skriver A4 Aktuelt 24. januar.

Formand for Akademikerne Lisbeth Lintz kritiserer FH's krav om en folkeafstemning, hvis ikke regeringen dropper planerne om at afskaffe store bededag. Hun er selv modstander af regeringens ønske, men mener at dialog er den rigtige vej at gå. FH's formand, Lizette Risgaard, er bestemt ikke enig i pointerne fra Akademikerne, og hun mener ikke, at fagbevægelsen bevæger sig for meget ind på politikernes banehalvdel, når de kræver en folkeafstemning. ”Vi opfordrer til en folkeafstemning, fordi vi mener, det vil være i lønmodtagernes interesse at få trukket det her forslag tilbage. Det er jo det, vi er sat i verden for – at beskytte og forbedre lønmodtagernes vilkår. Og netop i dette tilfælde er en folkeafstemning nødvendig, fordi regeringen har lukket ned for dialogen og har erklæret krig mod den danske aftalemodel,” påpeger Lizette Risgaard. Det skriver A4 Overenskomst 24. januar.

23. januar
Vanskelige forhandlinger i gang: Forsikringsfolk kræver pæne lønstigninger. “Løn er vores klare førsteprioritet, og vi forventer, at vi kan blive enige om en pæn lønstigning til medlemmerne. Men det bliver uden tvivl nogle historisk svære forhandlinger,” udtaler Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet, og fortsætter: “Udover løn, er trivsel og arbejdspres nogle af de vigtigste emner, som vi tager med til forhandlingsbordet.”. Det skriver Børsen 23. januar.

Vicedirektør Niels Grøn, DI, skal for første gang forhandle overenskomst for mere end 6.000 virksomheder inden for byggeriet. En evne til at få parter til at mødes og finde løsninger skal i spil. Det er en erfaren forhandler, som i den kommende tid skal lede slaget om byggeriets løn og arbejdsvilkår på vegne af mere end 6.000 virksomheder i DI Byggeri. Det skriver Licitationen 23. januar.

20. januar
DA-direktør afviser folkeafstemning om store bededag: ”Det er en dårlig idé”. Mens fagbevægelsen opfordrer til folkeafstemning om store bededag, siger direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening klart nej. Han håber, at lønmodtagerne vil se bort fra bededagsballaden, når de skal stemme om overenskomsterne. Det skriver Altinget 20. januar.

Spørgsmålet om en afskaffelse af store bededag er et politisk spørgsmål. Det bør derfor ikke stå i vejen for at aftale en overenskomst. Det mener Dansk Industri og CO-Industri, der forhandler på industriens område. I en fælles erklæring fra de to parter fredag skriver de: ”Både medarbejdere og virksomheder skal vide, at vi værner om det danske arbejdsmarked og den aftalemodel, som har tjent vores samfund så godt i så mange år. Derfor forhandler vi ufortrødent videre. For ligegyldigt hvordan man ser på spørgsmålet om store bededag, er det i alle danskeres interesse at undgå en skadelig og kostbar storkonflikt.” Det skriver Berlingske 20. januar.

I går blev forhandlingerne om de nye overenskomster på det grafiske område skudt i gang. Det foregik på Nationalmuseet, hvor parterne fra HK Privat, 3F, Dansk Erhverv og GRAKOM Arbejdsgivere mødtes til åbningsmødet. ”Åbningsmødet er en smule rituelt, men det er en god og respektfuld opstart på altid svære forhandlinger om den kommende overenskomst,” siger GRAKOMs adm. direktør Thomas Torp. Det skriver Grakom 20. januar.

Flere kilder fortæller til A4 Overenskomst, at en ekstra fridag indgår i forhandlingerne om en ny overenskomst på det private arbejdsmarked. Ekspert forudser hård armlægning med arbejdsgiverne. "Det er ikke noget, der er blevet drøftet officielt i FH. Men jeg ved, at det ligger i baghovedet på de, der forhandler overenskomst, at hvis store bededag bliver fjernet, så må vi gå efter at forhandle en anden fridag frem," siger Serviceforbundets formand, John Nielsen, der sidder i det magtfulde forretningsudvalg i CO-Industri, til A4 Overenskomst.

Skrot alle planer om at afskaffe store bededag. Ellers har vi kurs mod en storkonflikt på det private arbejdsmarked. Sådan lyder det fra flere topfolk fra fagbevægelsens bagland, DR Nyheder har talt med. Det siger for eksempel Allan Busk, der er formand for fagforeningen 3F's lokalafdeling i Aalborg, der med sine 16.500 medlemmer er landets største. ”Det er jo ikke realistisk, det her. Det ved vi jo alle sammen godt. Det går jo ikke. Vi er på vej imod en storkonflikt. Det er jeg slet ikke i tvivl om længere,” siger Allan Busk. Det skriver dr.dk 20. januar.

SMV’erne støtter ”sympatisk” forslag om at afskaffe helligdag: ”Fagbevægelsen er gået i selvsving”. Regeringens forslag om at afskaffe en helligdag har intet med den danske model at gøre. Det mener SMVdanmark-boss, der bakker op om regeringens forslag, mens han langer ud efter fagbevægelsen. "Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at arbejdsudbuddet er et kollektivt problem," lyder modsvaret fra Lizette Risgaard. Det skriver Altinget 20. januar.

Nu melder arbejdsgiverne ud om store bededag: "Betænkelig" lovgivning. Alt imens Dansk Arbejdsgiverforening roser det øgede arbejdsudbud, er organisationen i nyt høringssvar skeptisk overfor, at lovforslaget griber ind i overenskomsterne. Det fremgår af det høringssvar, som Dansk Arbejdsgiverforening torsdag eftermiddag har sendt til Beskæftigelsesministeriet, og som Altinget har fået adgang til. ”DA finder dog, at lovforslaget går meget langt i forhold til overenskomsterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regulering er altid betænkelig,” skriver organisationen. Høringssvaret vejer tungt, da Dansk Arbejdsgiverforening i sagen om store bededag udtaler sig på vegne af medlemsorganisationer som Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE). Det skriver Altinget 20. januar.

Fagbevægelsen frygter, at offentligt ansatte bliver snydt for ekstra løn ved tabt helligdag. Fagbevægelsen ved ikke, om ansattes løntillæg ligger inden for eller uden for reguleringsordningen, og ministerierne kan ikke give et klart svar. FOA-formand kræver en garanti fra regeringen. "Bekymringen er, at det i lovforslaget fremgår som et løntillæg. Det betyder så, at det figurerer som en lønforhøjelse, og det betyder, at det går ind i beregninger med, om vi ligger over eller under den private lønudvikling. Det belaster det, vi kan forhandle om," siger FOA-formand Mona Striib. Det skriver A4 Medier 20. januar.

Det vækker både undren og forbløffelse på Christiansborg, at et centralt spørgsmål omkring løntillægget i regeringens lovforslag omkring store bededag fortsat står hen i det uvisse efter torsdagens høringsfrist. "Et demokratisk problem," lyder det fra Mai Villadsen (Ø). "Det er rystende, at vi står i en situation med så indgribende et lovforslag, og regeringen så ikke engang selv kan finde ud af, hvad der er op og ned i forhold til reguleringsordningen. Jeg vil da virkelig håbe, at det ikke er kalkuleret tilbageholdelse, men handler om sjusk. Og det er jo desværre trist, at det er sådan, man skal have det," lyder det fra Mai Villadsen. Sådan skriver A4 Medier 20. januar.

19. januar
Der kan blive ”voldsom stor ballade”, hvis regeringen holder fast i at afskaffe store bededag og befolkningen ikke får lov at stemme om det. Hvis regeringen afviser fagbevægelsens krav, får de besøg af en masse vrede lønmodtagere, lover FOA-formand Mona Striib. Lige nu tror hun mest på, at overenskomstforhandlingerne ender i storkonflikt. Det skriver Berlingske 19. januar.

18. januar
Ny fridag kan blive et krav under OK-forhandlinger. Hvis regeringen fjerner store bededag, vil fagforbundene trække kravet om mere fritid med ind til OK23-bordene, vurderer flere eksperter. Og det kan give endnu sværere OK-forløb end nu. Opppositionen, borgmestrene, kirken, visse arbejdsgivere og fagbevægelsen er imod beslutningen - og med over 220.000 bekræftede underskrifter indtil videre, er folkeoprøret mod regeringens planer til at tage og føle på. Det skriver Fagbladet 3F 18. januar.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet tager onsdag hul på forhandlingerne om en ny overenskomst for 41.000 ansatte i landets penge- og realkreditinstitutter, it-finansvirksomheder og for assurandører. ”Det er historisk svære og vanskelige forhandlinger, vi kigger ind i. Løn bliver utvivlsomt det altoverskyggende emne, men jeg forventer, at også kompetenceudvikling, fleksibilitet og trivsel bliver helt centrale elementer i forhandlingerne,” siger Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det skriver FAnet 18. januar.

Lizette Risgaard om store bededag: ”Rent ud sagt en skandale”. FH opfordrer til folkeafstemning, indsamler underskrifter i tusindvis og gør klar til demonstration mod afskaffelse af store bededag. SVM-regeringen står fast. Det skriver Altinget 18. januar.

17. januar
Der skal trækkes i arbejdstøjet i de forhandlinger om en overenskomst for el og vvs, som nu er blevet skudt officielt i gang. For som i andre fag er det på et bagtæppe med store udfordringer. Ikke mindst en inflation, der æder sig ind i såvel lønmodtagere som virksomheders købekraft. Læg dertil økonomiske nøgletal, der peger mod en mulig recession. ”Vi går ind i nogle forhandlinger, jeg i hvert fald ikke i min tid har set lignende”, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik og Rørarbejderforbundet. Det skriver Licitationen 17. januar.

Overenskomstforhandlinger for finanssektoren, der begynder i morgen, skal, hvis det står til Finansforbundet munde ud i en aftale, der maksimalt løber i to år. Det skriver FinansWatch 17. januar.

Fagbevægelsen ønsker en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, til DR og TV 2 efter et møde i FH's magtfulde forretningsudvalg tirsdag morgen. "Det er ikke, fordi vi går ind for, at man skal have folkeafstemninger om det ene og det andet, men det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener, at man skal have forslaget trukket eller indkaldt til en folkeafstemning," siger Lizette Risgaard. Det skriver Kommunikationsforum 17. januar.

16. januar
Overenskomstforhandlingerne er skudt i gang med de faglige organisationer på el- og vvs-siden. ”Der er både en stor tillid til - og et godt samarbejde med - Dansk El-Forbund, så selvom vi ikke er enige om alt, så jeg tror jeg bestemt, at vi får et godt forhandlingsforløb”, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Samme melding kommer fra Dansk El-Forbund. Det skriver Tekniq 16. januar.

Finansforbundet kommer til at gøre alt for et godt overenskomstresultat, sagde formand Kent Petersen ved årets nytårskur. Han er ikke i tvivl om, hvad medlemmerne ønsker sig af overenskomsten: ”Der er kun én ting, der har den helt store interesse. Det er lønstigning”. Det skriver Finansforbundet 16. januar.

OK23 Byggeri. Ud over de krav, der allerede er nævnt, lagde Claus von Elling meget vægt på arbejdssikkerheden på byggepladserne, som har været faldende igennem et stykke, hvilket har resulteret i usædvanlig mange ulykker på byggepladserne - mange med dødelig udgang. Han nævnte også politikernes bebudede afskaffelsen af en fridag. Hold snitterne væk, var den klare besked til politikerne. Men han nævnte også at det er vigtigt at dette ikke kommer til at sløre de øvrige OK-krav. Artikel i 3F 16. januar.

I dag mødes forhandlerne på rengøringsområdet. Højere løn, styrket faglighed, forenkling og anerkendelse står på 3F-forhandlernes ønskeseddel. Det er Henriette Olofsen og Morten Eriksen fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration, der skal forhandle på lønmodtagernes side. ”Lønnen fylder rigtig meget ved den her overenskomst. Også for os, siger Henriette Olofsen,” der er forhandlingsleder. ”Vi vil meget gerne have, at der kommer noget anerkendelse ind i vores overenskomst, og det kan vi kun få ved at få flere i uddannelse og så give anerkendelse til dem, der tager uddannelsen. Derfor går vi efter et højere tillæg til de faglærte,” siger Henriette Olofsen. ”Lige nu er der for mange forskellige løntermer. Det skaber forvirring og giver dumme fejl. Så vil vi gerne have en forenkling af vores overenskomst. Så den bliver simpel at forstå for både arbejdsgiver og for assistenterne,” siger Henriette Olofson. Det skriver Fagbladet3F 16. januar.

Med den dalende realløn og den afviklede store bededag trænger spørgsmålet om løn under barsel sig i baggrunden under de aktuelle overenskomstforhandlinger. Men betalt barsel er et relativt billigt gode og har stor symbolsk værdi, så det er en pris, arbejdsgiverne kan være villige til at betale for at lande en aftale. “OK23 er en oplagt anledning til at få kigget på mulighederne for at sikre fuld løn for begge forældre i hele orlovsperioden," skrev Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne i december. Det skriver A4 Ligestilling 16. januar.

Akademikerne: Sæt kompetenceudvikling på dagsordenen til OK23. Efter- og videreuddannelse kan være med til at løse virksomhedernes udfordringer i den grønne og digitale omstilling. Det er derfor vigtigt at sikre en løbende opkvalificering af de akademiske medarbejdere, skriver Lisbeth Lintz i et debatindlæg på Altinget 16. januar.

15. januar
Titusindvis af vælgere havde ikke stemt på regeringspartierne, hvis de havde vidst, at det kostede store bededag, viser opsigtsvækkende Gallup-måling. Socialdemokratiet kan miste pladsen som det brede arbejderparti, siger valgforsker. ”Mette Frederiksen risikerer at sætte vælgernes opfattelse af Socialdemokratiets velfærds- og fordelingspolitik i de senere år samt partiets position som det førende arbejderparti over styr på det her forslag, siger Rune Stubager,” valgforsker og professor ved Aarhus Universitet. Det skriver Fagbladet3F 15. januar.

14. januar
Fagbevægelsens frontfigur, FH-formand Lizette Risgaard, har endnu ikke opgivet håbet om at redde bededag som fridag: »Nej, jeg er jo optimist«. ”Der er fremlagt et lovforslag, og vi giver naturligvis vores kommentarer til det, så regner jeg med, at Folketinget lytter på, hvad befolkningen siger. Der er jo flere lavet målinger, som viser, at der er modstand mod forslaget, og spørger man mennesker på gaden om, hvad synes de, så er de lodret imod at afskaffe store bededag,” siger Lizette Risgaard i et interview med Politiken. ”Men på den måde griber de ind i de aftaler, som arbejdsmarkedets parter har lavet. De fjerner med et pennestrøg og uden at blinke aftaler om tillæg for at arbejde på helligdage og kompenserende fridage for at arbejde på helligdage. Regeringen har taget en bid af den danske model.” Det skriver Politiken 14. januar.

13. januar
Ikke alene lønningerne er på forhandlingsbordet mellem 3F og Dansk Industri. Også lønpres fra udenlandsk arbejdskraft skal løses. I denne forhandling kommer der også stærk fokus på forskellen i lønnen hos danske og udenlandske byggeriarbejdere. På pressemødet inden forhandlingerne for alvor kommer i gang, sagde Claus von Elling direkte, at der på flere af store statslige og andre offentlige byggepladser reelt kun går udenlandske bygningsarbejdere, og det til lønninger langt under, hvad en dansk bygningsarbejder skal have. Det skriver bygtek.dk 13. januar.

Byggeriets parter står langt fra hinanden i forhandlinger. Hovedforhandlerne for henholdsvis DI og 3F Byggegruppen lagde ikke skjul på, at der er vanskelige forhandlinger forude. Det skriver Licitationen 13. januar.

Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er i dag skudt i gang. Det sker på et baggrundstæppe af udfordringer, men forhandlingsviljen til at nå hinanden er stor. ”Det er på et svært økonomisk baggrundstæppe, at vi nu starter forhandlingerne, men vi er godt forberedte og klar til at arbejde for et forlig. Parterne er ikke enige om alt, men tilliden og respekten mellem os er stor, så jeg tror på, at vi får en rigtig god proces for forhandlingen,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. ”Der er ingen tvivl om, at vi går nogle svære forhandlinger i møde. Der er altid risiko for konflikt, og den er ikke blevet mindre denne gang. Vi står i en situation, som jeg ikke har kendt lignende i min tid. Men når det er sagt, så går vi selvfølgelig til forhandlingerne med den indstilling, at vi skal lande et resultat, som begge parter kan se sig selv i, og som de fleste medlemmer vil stemme ja til, siger Henrik W. Petersen,” forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det skriver Blik&Rør 13. januar.

Regeringens hidtil usete indgreb i overenskomsterne sætter fagbevægelsens top i et djævelsk dilemma, der kan blive afgørende for udfaldet af OK23. Hvis konfliktbarometret ved OK23 var i det røde felt før, er nålen nu presset så meget i max, at glasset nærved splintres. Torsdag aften begik SVM-regeringen det, der for en målløs fagbevægelse ikke kun blot er et angreb på den danske model og overenskomstforhandlingerne, men et decideret overgreb. Et lovforslag, der afskaffer store bededag, er sendt i høring med henblik på hastebehandling i Folketinget. Dermed er sidste afkørsel forbipasseret. Der er ikke længere nogen måde, hvorpå et spektakulært trafiksammenstød mellem bussen med vrede forbundsformænd og statsministerens sortglinsende Audi kan undgås. Det skriver A4 Overenskomst 13. januar.

På trods af massiv modstand har regeringen nu fremsat lovforslag om at afskaffe store bededag. Det er direkte indblanding i den danske model, siger arbejdsmarkedsforsker. "Det er direkte politisk indblanding i overenskomsterne. Regeringen definerer, hvad en fridag er værd. De definerer også, at eventuelle tillæg, der kan være forhandlet på plads, bliver strøget nu. Det er noget, man typisk har forhandlet ved overenskomst”, siger Nana Wesley Hansen. Det skriver Akademikerbladet 13. januar.

ITD-A og Krifa har fire måneder længere til udløb af den eksisterende toårige overenskomst. ”Alle har ansvar for at tøjle inflationen.” Det siger formanden for ITD Arbejdsgiver, John A. Skovrup, som tillige er formand for ITD. Formaningen er henvendt både til medarbejdere og hans egne vognmands-medlemmer. ”En lønstigning på 2-3 procent er ikke længere realistisk,” medgiver arbejdsgiverformanden; ”men den skal gerne holde sig pænt under 10 procent, hvis man vi skal undgå at kaste benzin på inflationsbålet.” ITD-As overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa) udløber 30. juni. Det er fire måneder senere end på FH-området (det gamle LO). Det skriver Transportmagasinet 13. januar.

Trods massiv kritik fremlagde regeringen i går sit forslag om at afskaffe store bededag og betale de ansatte med et højere ferietillæg. Forslaget vil betyde cirka 2.700 færre offentligt ansatte. Kritikken fra fagbevægelsen har været massiv og endda tiltagende. Fordi regeringen med lovforslaget regulerer lønmodtagernes arbejdstid og piller ved lønnen - noget som fagforbundene udelukkende ser som en sag mellem dem og arbejdsgiverne. Det skriver Politiken 13. januar.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fastholder sin skarpe kritik af regeringens lovforslag om at sløjfe store bededag. Forretningsudvalget i FH har torsdag aften været samlet til et ekstraordinært møde. »Det er et eklatant angreb på den danske model, som vi er så stolte af herhjemme«, siger Lizette Risgaard, formand for FH. Det skriver Politiken 13. januar.

Regeringen har hidtil afvist, at den piller ved den danske model, når den stiller forslag om at afskaffe store bededag. Men i et nyt lovforslag fremsat torsdag står der direkte i lovteksten, at forslaget ændrer i de kollektive overenskomster. Det har regeringen hidtil afvist, fordi der er tradition for, at politikere ikke blander sig. »Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne, står der på side otte i lovforslaget«. Et centralt element den danske model er, at arbejdsgivere og arbejdstagere selv forhandler om løn og arbejdsforhold uden politisk indblanding. Men med lovforslaget blander politikerne sig, bekræfter en arbejdsmarkedsforsker. »Det her er en klar politisk indblanding i aftalemodellen«, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen. Det skriver Politiken 13. januar.

Regeringens lovforslag er meget værre og meget mere indgribende end mindstelønsdirektivet, lyder kritikken fra HK-formand Anja C. Jensen efter fagbevægelsens top torsdag aften var samlet til ekstraordinært krisemøde. FH forbereder nu et fælles høringssvar. Det skriver A4 Medier 13. januar.

12. januar
På trods af de seneste dages massive kritik fra både økonomer og folketingspolitikere holder Finansministeriet fast i, at der vil være en varig effekt ved at afskaffe en helligdag. Mere præcist vurderer ministeriet i sine beregninger, der blev offentliggjort onsdag, at staten årligt vil kunne indkassere 3,2 milliarder kroner, og at arbejdsudbuddet vil øges med 8.500 fuldtidspersoner. Flere topøkonomer - heriblandt overvismand Carl-Johan Dalgaard - har ellers i Jyllands-Posten og Berlingske sået tvivl om Finansministeriets regnemetoder og om, hvorvidt effekterne af en afskaffet helligdag vil være varige eller blot midlertidige. Det skriver A4 Aktuelt 12. januar.

Der er mere på spil end normalt ved de forhandlinger om overenskomster, der er sat i gang i disse uger. Og her bliver en ny aftale på byggeriets område, der blev indledt torsdag, ingen undtagelse. Det fremhævede DI’s chefforhandler, vicedirektør Niels Grøn. Niels Grøn henviste den udfordrende situation for begge parter, hvor høj inflation, tab af realløn, stigende materialepriser og usikkerhed på mange områder, er vævet ind i forhandlingernes bagtæppe. ”Det siger meget om, at vi i fællesskab på mange måder står på skrøbelig grund. Ingen af os her, har stået i sådan en krisesituation før og det betyder, at det reelt er vanskeligt at vide, hvor verden er med sikkerhed om bare få måneder,” sagde han. Det skriver DI 12. januar.

Der skal for alvor trækkes i arbejdstøjet, når overenskomsten for byggeriet skydes officielt i gang senere i dag. For de tømrere og murere, betonarbejdere og taglæggere, hvis løn og vilkår det drejer sig om, lader normalt ikke deres utilfredshed gå ubemærket hen. Faktisk er alle byggeriets overenskomstforhandlinger endt i Forligsinstitutionen de sidste mange gange, der er blevet forhandlet. Ud over de knaster, der helt generelt bliver svære at forhandle - såsom løn og pension, så har byggeriet andre temaer, som før har haft stor betydning for forhandlingerne - og til dels stadig har det. Det skriver dr.dk 12. januar.

Din løn skal stige med knap 14 procent på tre år for at modvirke inflationen. Der skal historisk meget i lønposen til OK23-forhandlingerne, før din realløn ikke bliver forringet, påpeger førende økonomer. De mener, lønnen skal stige med 4,4 til 5 procent om året, før danskernes løn kan følge med udviklingen. Det skriver Fagbladet3F 12. januar.

9. januar
Topfolk ved overenskomstforhandlingerne nægter at aftale sig frem til en løsning på regeringens omdiskuterede forslag om at sløjfe St. Bededag som helligdag. De gik ind til forhandlingerne om en ny overenskomst med modsatrettede bud på, hvor meget lønnen skal stige. Alligevel stod topforhandlerne for fagforbundet 3F og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) fredag eftermiddag skulder ved skulder ved et pressemøde i Industriens Hus i København, da transportsektorens overenskomstforhandlinger formelt blev indledt. ”Vi kommer ikke til at diskutere bededag,” sagde lønmodtagernes topforhandler Jan Villadsen, der siden 2007 har været formand for 3F Transport, og som forhandler overenskomst for de transportansatte for syvende gang. Det skriver Altinget 9. januar.

Dele af fagbevægelsen kan ende med at anbefale deres medlemmer at stemme nej til en ny overenskomst, hvis ikke regeringen dropper sit forslag om at afskaffe store bededag. Det siger formand for fagforeningen FOA Mona Striib mandag til Børsen. ”At regeringen vil fjerne en helligdag og kommer med det her forslag, lige før overenskomstforhandlingerne går i gang, er fuldstændig vanvittigt. Overenskomstforhandlingerne er i forvejen meget svære på grund af den høje inflation. Det her forslag skal regeringen tage af bordet hurtigst muligt,” siger Mona Striib til avisen. Det skriver Fagbladet3F 9. januar.

Bevarelse af reallønnen, arbejdsmiljø og social dumping er centrale spørgsmål i de kommende overenskomstforhandlinger mellem byggeriets parter. Social dumping vil fortsat spille en rolle i forhandlingerne, hvis man spørger parterne. Men ifølge Claus von Elling, chefforhandler og formand for 3F Byggegruppen, er et løft af mindstelønnen ikke længere det altoverskyggende emne på et tidspunkt, hvor alle er ramt af inflation og høje energiregninger. ”Som det er nu, handler det om at sikre reallønnen. Og så tager vi selvfølgelig gerne en diskussion med vores arbejdsgivere om, at overenskomsten ikke virker efter hensigten for store dele af den udenlandske arbejdskraft,” siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad 9. januar.

Anja Bülow Jensen, underdirektør og forhandler på byggeriets område hos Dansk Industri om hovedtemaerne i OK 2023 inden for byggeriet: ”Det bliver nok social dumping igen, for det er det tema, som 3F Byggegruppen har som et stort fokus. Men vi håber på vores side af bordet, at vi også kan komme til at tale om noget andet. Herunder arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Vi ser gerne noget mere fleksibilitet i vores overenskomster. Og så er der selvfølgelig hele den økonomiske ramme. Vi ønsker en ansvarlig og konkurrencedygtig overenskomst. Men den økonomiske del er typisk på gennembrudsforliget på industriens område.” Det skriver Mestertidende.

Overenskomstforhandlingerne foregår på et andet bagtæppe, end de plejer, når der er høj inflation og mangel på arbejdskraft. Det siger 3F Transports formand, Jan Villadsen. Fredag er 3F Transport og Dansk Industri startet på overenskomstforhandlingerne på transportområdet. ”Vi har altid flere emner, men det er jo klart, at løn er en stor del, det tror jeg. Når folk har svært ved at betale deres regninger, fordi der er høj inflation, så er de allerede ramt,” siger han. Derfor er det naturligt, at det er noget, som 3F Transports medlemmer prioriterer højt ifølge formanden. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende 9. januar.

DI og 3F Transport indledte fredag forhandlingerne på normallønsområdet med afsæt i et meget usikkert økonomisk bagtæppe. For DI handler det om ikke at hælde mere benzin på inflations-bålet. ”Vi starter forhandlingerne på et mere udfordrende og usikkert økonomisk bagtæppe, end vi har set meget længe. Der er mange usikkerheder omkring os: krig, energikrise, store spændinger i verden og en høj inflation,” sagde DI's viceadm. direktør Kim Graugaard. Han anerkendte, at inflationen, der i november landede på 8,9 procent, også rammer lønmodtagernes købekraft, og forudså derfor de sværeste forhandlinger i de mange år, hvor han har siddet ved forhandlingsbordet på DI's vegne. "Vi kan godt se der er hårde tider forude, men vores medlemmer har mistet købekraft," sagde Jan Villadsen, 3F Transport. ”Jeg vil bare sige, at skiven er endnu smallere på normallønsområdet, fordi vi her aftaler lønnen centralt uden mulighed for lokalforhandlinger bagefter.” Det skriver Transportmagasinet 9. januar.

8. januar
Laust Høgedahl mener, at fagbevægelsen med sin offentlige og meget klare afstandtagen til statsminister Mette Frederiksens (S) plan om at fjerne en helligdag “spiller et meget højt spil”. “Man kravler helt op i træet. Hvis regeringen ikke bøjer af, så er katten jo ude af sækken nu. De må have en stærk tro på, at det kan lykkes at få regeringen til at ændre kurs,” siger Laust Høgedahl. Høgedahl vurderer, at arbejdsgiverne vil forholde sig passivt i den nuværende situation. “Det er ikke dem, der fjerner store bededag. Lønmodtagerne kan stille krav om kompensation ved forhandlingsbordet, men så kommer de til at betale med andre ting, da arbejdsgiverne blot vil henvise til Christiansborg,” siger Laust Høgedahl og fortsætter: “Fagbevægelsen ønsker at sende aben tilbage til politikerne, så de ikke mister valuta i denne overenskomstforhandling. Håbet er, at man kan tage en trepartsforhandling senere, hvor man så kan blive kompenseret for tabet af store bededag uden at skulle betale til arbejdsgiverne.” Det skriver Børsen 8. januar.

7. januar
Mest vanskelige lønkamp i vente. Risikoen for storkonflikt er reel. Overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked er i gang. Med inflation, udsigt til afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at en storkonflikt langtfra er urealistisk. Det skriver Information 7. januar.

Fremover skal der være en sammenhæng mellem, hvem der får glæde af overenskomstgoderne og dem, der betaler for, at der er overenskomster. Organiseringen blandt de danske lønmodtagere falder, da stadig flere spørger, hvad de får for deres fagforeningskontingent. Svaret burde være overenskomsten, men sandheden er, at de fleste har en overenskomst med eller uden medlemskab af fagforeningen. Det skal vi ændre på nu. Det skriver Lasse Thorn, formand for HK Privat Sjælland i en kommentar i Berlingske 7. januar.

6. januar
Selvom tårnhøj inflation har udhulet danskernes lønninger, er det urealistisk at forvente, at en ny overenskomstaftale kan sikre reallønsstigninger for landets privatansatte i år, mener Dansk Metal-formand Claus Jensen. Ifølge Metal-formanden er succeskritieriet en overenskomst-aftale, der henter den tabte reallønsudvikling ind i løbet af "to til tre år". "Jeg har ingen illusioner om, at vi kan gøre det her på et år. Jeg tror, at det vil være at stikke folk blår i øjnene, hvis jeg siger det. Men vi skal derhen," siger Claus Jensen. Det skriver Altinget 6. januar.

Der er noget galt med det system, der fastlægger lønnen på minimallønsområdet, fordi virksomhederne smyger sig uden om en retfærdig lønstigning ude på den enkelte virksomhed. Sådan lød det onsdag fra topforhandlerne Claus Jensen og Mads Andersen, der forhandler på vegne af 230.000 industriarbejdere, i et interview med A4 Overenskomst. Dansk Industri melder sig klar til at diskutere ændringer i det lokale forhandlingssystem. Virksomhederne frustreres også af manglende realitetsforhandlinger om eksempelvis arbejdstid, siger viceadministrerende direktør Kim Graugaard. Men han blander æbler og pærer, lyder svaret fra Claus Jensen. Det skriver A4 Overenkomst 6. januar.

Regeringens fortælling om store bededag er groft spin og et komplet uacceptabelt angreb på lønmodtagerne. I Danmark er løn- og arbejdsvilkår et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og det er det, der er fundamentet for den danske velstand og ro på arbejdsmarkedet. Det finder man ikke på samme måde i andre dele af verden. Men nu har regeringen valgt at gamble med det. De har – som en tyv om natten – besluttet, at nu vil de i stedet til at lovgive om forhold, som har været centralt i forhandlingerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Overenskomstforhandlinger drejer sig dybest set om, hvor meget man skal arbejde, og hvad man skal have for det. Store Bededag står nævnt som en fridag i overenskomsterne – det er det, aftalerne er baseret på. Det skriver Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal, Henning Overgaard, Forbundsformand for 3F, Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark og Mona Striib, forbundsformand for FOA i et debatindlæg i Politiken 6. januar.

5. januar
Lige siden det kom frem, at den nye SVM-regering har tænkt sig at sløjfe store bededag som helligdag, har spørgsmålet været, om danskerne skal betales for den ekstra arbejdsdag. Men netop som de nye overenskomstforhandlinger gik i gang onsdag formiddag, slog forhandlerne fra både arbejdsgiverne og arbejdstagerne fast, at de ikke har tænkt sig at blande store bededag ind i overenskomstforhandlingerne, der startede onsdag. "Vi kommer ikke til at forhandle om det," fastslår Claus Jensen, formand i CO-industri og formand i Dansk Metal. "Det er ikke vores forslag, og vi mener, at det er et eklatant brud med den danske model, at regeringen fuldstændig uprovokeret kommer med det her forslag om at droppe store bededag," tilføjer han. Det skriver Børsen 5. januar.

Dansk Industri efterlyser hurtig afklaring af helligdagsforslag fra regeringen. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bør hurtigst muligt skære ud i pap, hvordan lønmodtagerne skal kompenseres for afskaffelsen af St. Bededag som helligdag. Sådan lyder det fra DI’s viceadministrerende direktør, Kim Graugaard, netop som overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked sparkes i gang. Mens DI som repræsentant for arbejdsgiversiden går ind for at afskaffe en helligdag, er Dansk Metals formand, Claus Jensen, indædt modstander af forslaget fra regeringen. Derfor deler han ikke ønsket fra DI om en hurtig afklaring. ”Det eneste, jeg opfordrer politikerne til, er at tage det af bordet, for jeg synes, det er et træls forslag,” siger Claus Jensen. Det skriver Altinget 5. januar.

Magtfuld fagboss nedtoner lønforventninger inden turbulente forhandlinger. Selvom tårnhøj inflation har udhulet danskernes lønninger, er det urealistisk at forvente, at en ny overenskomstaftale kan sikre reallønsstigninger for landets privatansatte i år, mener Dansk Metal-formand Claus Jensen. "Når vi taler med vores medlemmer, så oplever de et kæmpestort reallønsfald. Samtidig ser de, at mange virksomheder har tjent godt med penge de seneste tre år, men holdt igen med lønnen," lød det fra topforhandleren. "Vores medlemmer har en forventning om, at vi når et resultat, der signalerer, at det er slut med at være tilbageholdende med lønnen," tilføjede Claus Jensen. Det skriver Altinget 5. januar.

4. januar
En overenskomst kan ifølge forskere få brug for alternative løsninger, hvis den skal håndtere inflation, en mulig recession og en helligdag, der måske ryger. ”Man må bare sige, at den situation, vi står i, er relativt ekstrem. Med den her meget høje inflation og den her økonomiske situation, der ikke er glasklar på nogen måde.” ”Så det er måske nu, at vi kan se nogle helt anderledes løsninger, end det vi ellers ser,” siger Søren Kaj Andersen, der er centerleder på Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-og Organisationsstudier. Det skriver Danmark Fyns Amts Avis 4. januar.

HK Privat forventer svære overenskomstforhandlinger, men der er ingen vej udenom, at kroner og ører bliver det altoverskyggende tema. Efter et år med buldrende inflation har HK'erne, ligesom de fleste andre lønmodtagere i Danmark, fået udhulet købekraften og banket reallønnen tilbage. Derfor bliver den absolutte topprioritet for HK Privat ved de kommende overenskomstforhandlinger, at resultatet skal kunne ses på lønsedlen. Det siger sektorformand, Simon Tøgern. Udover løn handler de største medlemsønsker om større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og at sikre at flere medlemmer er omfattet af overenskomsterne. Det skriver HK Privat i en pressemeddelse.

Det bliver ikke nemt for arbejdsgiverne og lønmodtagerne at nå til enighed i de overenskomstforhandlinger, der begyndte onsdag. Hovedtemaet er inflationen, men også store bededag kan få en betydning. Høj inflation, en usikker verden og afskaffelse af store bededag som fridag. Det er nogle af de knaster, som skal slibes af i de OK23-forhandlinger, der onsdag blev taget hul på. I alt 600.000 danskere skal have ny overenskomst på det private arbejdsmarked. Intet tyder dog på, at det bliver nemt at nå hinanden. Som CO-industris formand, Claus Jensen, sagde på et pressemøde onsdag formiddag, hvor begge parter var til stede: ”Det her bliver de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde. Nogle gange har vi måske nok sagt det med lidt større glimt i øjet, men jeg er ked af at skulle sige, at det er uden glimt i øjet, at vi siger det denne gang.” Det skriver Kristeligt-dagblad 4. januar.

Frustration over de lokale lønforhandlinger giver genlyd blandt industriens tillidsfolk. På tærsklen til de historisk vanskelige OK23-forhandlinger advarer Claus Jensen og Mads Andersen nu om et minimallønsystem, der ikke fungerer. Man kan kun have systemet, "hvis begge parter er voksne nok til at administrere det," siger topforhandlerne. Særligt ét emne har dog givet genlyd på møderne rundt omkring i hele landet: Overvældende utilfredshed med magre resultater i de lokale lønforhandlinger ude på landets industrivirksomheder. Hvis der da overhovedet har været en forhandling. "Vi kan jo kun have et minimallønssystem, hvis begge parter er voksne nok til at administrere det," siger Claus Jensen. Det skriver A4 Overenskomst 4. januar.

19. december
Sløjfet helligdag øger risiko for konflikt ved overenskomstforhandlinger. De ansatte vil have mere i løn, hvis de også skal arbejde på St. Bededag, lyder det fra fagbosser forud for allerede komplicerede forhandlinger. "Der er ingen, der siger, det skal være nemt,” siger ny beskæftigelsesminister. ”Der er en risiko for, at det kan være brænde til et bål, som allerede er tændt rigtig godt op,” siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet. Det skriver Altinget 19. december.

16. december
Fagforbundsformand om kompensation: Det er noget værre rod. Regeringen skal ikke bestemme over kompensation for en helligdag mindre, lyder det fra fagforbundsformand. Det er, ifølge Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark, "dejligt", at regeringen fredag har lovet kompensation til de borgere, der skal arbejde, hvis der bliver sløjfet en helligdag. Men omvendt skal regeringen "per definition ikke blande sig", siger Anja C. Jensen. Hun har svært ved at se, hvilken kompensation, regeringen skal bestemme over. Det skriver Folketidende 16. december.

Fagbosser raser over store bededag-forslag - kan blive snublestenen for ny overenskomst. Arbejdsmarkedsforsker kalder forslag om at inddrage store bededag som helligdag for benzin på bålet frem mod næste års overenskomstforhandlinger. For med regeringens forslag om at gøre helligdagen til en almindelig arbejdsdag forudser fagbevægelsen, at kampen om bededagen pludselig bliver en ekstra knast ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver TV 2 16. december.

Store bededag er en håndgranat på forhandlingsbordet i OK23. En helt række politiske initiativer ville normalt virke afkølende på det glohede forhandlingsklima ved OK23, men en formulering på side 11 i regeringsgrundlaget skruer konfliktbarometret op. Det er sandsynligvis teknisk muligt for regeringen at afskaffe helligdagen ved lov og efterlade en flyttekasse med overenskomstteknisk rod - og muligvis en stribe faglige voldgifter - med beskeden om, at det må I selv finde ud af. Der er dog bred enighed om, at det er et utænkeligt scenarie, og at en central løsning på helligdagens bortgang derfor lige er blevet kastet ind på toppen af dagsordenen, når gennembrudsforligene skal forhandles. Det skriver A4 Overenskomst 16. december.

15. december
Flere forbund kræver betaling, hvis store bededag afskaffes som helligdag. Det bliver ikke gratis, hvis den nye regering agter at fjerne en helligdag. Sådan lyder det fra flere forbund torsdag. "Der blev overenskomsterne lige 0,5 procent dyrere. Det er tommelfingerreglen for, hvad en arbejdsdag koster, og hvis vi skal arbejde mere, skal vi selvfølgelig have penge for det. Sådan er det," siger Simon Tøgern, formand for HK Privat, til Finans. Det skriver A4 Overenskomst 15. december.

Inflationen har bombet borgernes realløn mange år tilbage - man får mindre for pengene. Men hvor meget kræver du i lønstigning, når der nu skal forhandles overenskomst? ”Værdien af ​​vores løn er nogenlunde den samme som i 2015. Vi har mistet mere end 7 års reallønsstigninger.” Sådan siger Linn Hansen, nationaløkonom og ansvarlig for lønprognoser ved Konjunkturinstitutet i Stockholm til svt.se om den voldsomme inflation - og de lønforhandlinger, der også i Sverige skal i gang om kort tid. I Sverige har fagforeningerne meldt ud, at de kræver lønstigninger på 4,4 procent. I Tyskland kræver det store fagforbund IG Metall otte procent mere. I Danmark begynder overenskomstforhandlingerne efter nytår. Det skriver Ekstra Bladet 15. december.

SVM-regeringen risikerer at udløse et nej til OK23. Det stærkt interessante og tankefulde SVM-regeringsgrundlag skæmmes voldsomt af et tåbeligt forslag, der kan blive dyrt for Danmark til foråret. Det skriver A4 Aktuelt 15. december.

7. december
DE PRIVATE FORHANDLINGER for akademikere ved OK23 kan føre til et endeligt gennembrud for brugen af øremærket barsel. Det kræver, at der ude ved forhandlingsbordene bliver plads til et større fokus på ligestillingen, og at flere arbejdsgivere ser fordelene i at prioritere området højt. I Akademikerne mener vi, at hvis de nye barselsregler skal blive en succes, skal lønnen følge med. Hvis ikke der sikres større incitament til fædrebarsel, risikerer vi nemlig, at flere fravælger muligheden, og at den samlede barselsordning dermed i praksis er forringet. Debatindlæg i A4 Overenskomst.

FOA-formand: Lønkomité skal ikke skabe utidig indblanding i OK23. "Vi skal opføre os ordentligt," siger Mona Striib om den forsinkede Lønstrukturkomitéen, som nu tegner til at lande undervejs i de private overenskomstforhandlinger. Men trepartsforhandlinger og offentlige overenskomster skaber samtidig en hård bagkant for komitéen, erkender FOA-formanden. "Så udsigten er, at vi venter, til man er færdige på det private område. Men alt efter hvad resultatet er af lønstrukturkomitéen, kan det godt være, at det er de rammesættende forlig, der skal være færdige først," siger hun. Det skriver Altinget onsdag 7. december.

Lønstrukturkomitéen er i forvejen forsinket på grund af valg og regeringsforhandlinger, men ser nu ud til at blive yderligere forhalet på grund af OK23. Det kan sætte trepartsforhandlinger om offentlige lønninger under pres. Formanden for Lønstrukturkomiteen, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, kan endnu ikke sige noget om, hvornår komitéen udkommer. ”Vi er på pause, indtil der er udpeget en ny regering, og til den tid bliver der taget stilling til, hvad tidshorisonten er,” siger han. Det skriver Altinget.

5. december
Tyske lønstigninger giver dansk fagbevægelse blod på tanden. Med aftalte lønstigninger på mere end 8 pct. over de næste to år viser den tyske industri, at der er plads til solide danske lønstigninger, lyder det fra Dansk Metal forud for forårets overenskomstforhandlinger. Det skriver Jyllands-Posten torsdag 1. december.

OK23: Finansforbundet går til overenskomstforhandlingerne med krav om en ”rimelig og fornuftig” lønstigning. Forbundet erkender, at det bliver komplekst at nå til enighed med arbejdsgiverne under historisk svære forhandlinger. Det skriver Finanswatch mandag.

28. november
Tillidsfolks krav til OK23: Indfør fordele til fagforeningsmedlemmer i overenskomsten. Overenskomsten skal indeholde goder, der kun kommer de betalende medlemmer af en rigtig fagforening til gode, skriver 17 tillidsrepræsentanter på tværs af fagforbund. Det skriver A4 Overenskomst fredag 25. november.

Reallønnen bliver udhulet og øllerne bliver meget små - for ikke at tale om alt andet. Reallønnen skal sikres - det er et krav til overenskomstforhandlingerne. Det skriver 3f.dk.

OK23: Fagforbund har tidligere krævet lønstigninger, der bevarer reallønnen, ved næste års overenskomst. Men nu lyder det fra forsikringsforbundet, at det bliver meget svært. Ansatte forventer imidlertid at få ”betragteligt mere i lønposen”, konstaterer formand. På arbejdsgiversiden vil man have ”balancerede og bæredygtige” lønsstigninger. Det skriver Finanswatch.

Løn er højest på dagsordenen før overenskomstforhandlinger for finanssektoren. Men i Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil man hellere tale om ansvarlighed og om at sikre arbejdsmarkedet på lang sigt. Det står i kontrast til forventningen om betragtelige lønstigninger blandt fagforbunds medlemmer. Det skriver Finanswatch.