Resume af overenskomstforhandlingerne 2024

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra december 2023. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor.


Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne 2024

Gå direkte til den relevante måned:

17. april
Forsker efter OK24: Sammenkædning kan være kommet for at blive. "Selv om alle parter er enige om, at trepartsaftalen var en engangsforestilling, kan man ikke udelukke, at nogle politikere i en valgkamp vil finde det opportunt at love flere penge til løn, så debatten kan blusse op igen. Derfor har arbejdsgiverne en interesse i at beholde sammenkædningen for at undgå konflikt, og de store fagforeninger kan formentlig også se en fordel i det, så her venter en intern debat i fagbevægelsen," forklarer Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Det skriver Altinget 17. april. 

Nye, offentlige overenskomster er landet, men nogle diskussioner udestår. Det lyder måske udramatisk, når et stort flertal af de offentligt ansatte i regionerne, kommunerne og staten har sagt eftertrykkeligt ja til nye overenskomster. Men der er stadig en række store knaster, som undervejs er blevet skudt til hjørne frem mod de næste overenskomstforhandlinger. ”Det er særligt diskussioner om, hvordan løndannelsen skal foregå fremover. Det er svære emner, som man har skubbet frem mod 2026,” siger Nana Wesley Hansen. Det skriver Information 17. april. 

16. april
Faglige ledere over hele linjen har leveret en overenskomstfornyelse i absolut verdensklasse. Vilde ja-procenter hos både FH og Akademikerne må aftvinge respekt. To ud af tre lønmodtagere valgte at stemme. Superflot deltagelse. Hos Akademikerne stemte 97,9 procent ja, og i FH-fagbevægelsen satte 87,2 procent kryds ved ja. Aldrig i mine mange år som arbejdsmarkedsjournalist har jeg oplevet noget lignende. Det skriver Gitte Redder i en kommentar i A4 Overenskomst 16. april.

15. april
Der er massive ja-flertal til de nye OK24-forlig hos både Forhandlingsfællesskabet, Akademikerne og i staten. Bemærkelsesværdigt nok også hos de faggrupper, der blev efterladt på perronen i trepartsaftalen om lønløft. For FH-delen af Forhandlingsfællesskabet, der tæller mere end 400.000 ansatte i kommuner og regioner, blev det et historisk ja på 87,2 procent. Ikke et enkelt forbund har nedstemt overenskomsten. Det laveste resultat i FH-familien er hos Danske Bioanalytikere med 'kun' 65,5 procent. Tværtimod tangerer afstemningerne det, der ofte i spøg bliver refereret til som "nordkoreanske tilstande": Der er flere grupper, der har en ja-procent på over 90 end under. Det skriver A4 Overenskomst 15. april.

Med udsigt til flere penge på lommen har et massivt flertal af offentligt ansatte sagt ja tak til aftaler, der kan sikre nogle mere end 5000 kr. om måneden. Der bliver i den her omgang ikke nogen strejker på det offentlige område i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Et meget stort flertal på 87,2 pct. blandt de offentligt ansatte i regioner og kommuner har stemt ja til overenskomstresultatet, oplyser Forligsinstitutionen. Samtlige forbund af offentligt ansatte organiseret under FH stemte ja. Stemmeprocenten har samlet været 66 pct. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 pct. Mona Striib, forbundsformand i FOA, glæder sig over det massive ja til overenskomsten. Det skriver Børsen 15. april.

Et rungende ja til ny overenskomst fra 150.000 akademikere, der har udsigt til et markant lønhop allerede i april og en fritvalgskonto, som kan bruges til pauser i et langt arbejdsliv. Et overvældende flertal på 97,9 procent i hovedorganisationen Akademikerne (AC) har sagt ja til en ny lønaftale, der sikrer for eksempel en gennemsnitlig gymnasielærer et lønhop på mere end 3.000 kroner om måneden. Månedslønnen vil med pension og før skat stige fra 53.627 til 56.786 kroner allerede fra april. Der var ifølge AC en stemmeprocent på 43 procent. Det er noget højere end ved overenskomstfornyelsen i 2021, hvor 36 procent stemte. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere – alt fra fysioterapeuter til økonomer og jurister – i staten, regionerne og kommunerne har fået en aftale om deres løn- og arbejdsvilkår i de kommende to år. Det skriver Politiken 15. april.

2. april
Den nye opsparingskonto til kommunalt ansatte giver mere fleksibilitet, men risikerer at give bagslag i vagtplanerne. Det er Michael Ziegler, hovedforhandler på vegne af kommunerne, opmærksom på: "Jeg forstår godt bekymringen. Der skal man være meget opmærksom på, at den model, vi har lavet på det kommunale område, er mere forsigtig end den statslige. Dels er det færre ting, der kan ‘indsættes’ på kontoen, nemlig kun overarbejde og sjette ferieuge. Derudover er det lederstyret. Det har været afgørende for os, så der er snor i det," siger han. Det skriver A4 Overenskomst 2. april.

25. marts
3F København anbefaler at stemme JA til OK24 på det offentlige område: ”Forslaget leverer det, vi satte som mål, før forhandlingerne gik i gang – at få hævet lønnen for de dårligst lønnede!”. Det skriver 3F Københavns bestyrelse i Arbejderen 25. marts.

22. marts
Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse: Ja til en overenskomst med høj værdi, der lægger spor ud for fremtiden. Resultatet indfrier mange af de krav, kongressen havde stillet, sikrer en historisk høj værdi til medlemmerne og åbner flere døre til fremtiden. Det skriver Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i Folkeskolen 22. marts.

18. marts
HK Stats bestyrelse godkender OK24 og anbefaler et ja. Lønnen stiger. Pensionen stiger. De statsansatte får mere fleksibilitet. Og der er oveni et særligt lønløft til elever og de lavestlønnede. Det er nogle af elementerne i den nye overenskomst, som HK Stats forbundssektorbestyrelse mandag den 18. marts har godkendt og sendt til urafstemning. Det skriver HK Stat 18. marts. 

Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse anbefaler at stemme ja til OK24-forlig i staten. Allerede i februar blev der indgået et forlig for alle statslige medarbejdere. I forliget er det aftalt en ramme på 8,8 procent over de næste to år. Hovedparten udbetales som generelle lønstigninger, og allerede fra april i år stiger lønnen med 5,89 procent. Det er især den store lønstigning allerede fra næste måned, der får 11 medlemmer af hovedbestyrelsen til at anbefale et ja til OK24-resultatet. Det skriver Uddannelsesforbundet 18. marts. 

15. marts
Akademikerne: Stærke barselsresultater ved OK24 bør smitte af på de private arbejdspladser. "En ting er at øremærke barsel til fædrene, men hvis ikke lønnen følger med, risikerer vi, at fædrene bliver nødt til at fravælge barslen af økonomiske årsager," skriver Akademikernes formand Lisbeth Lintz i A4 Overenskomst 15. marts.

14. marts
Ja-anbefaling fra 3F's hovedbestyrelse til de indgåede overenskomstaftaler på det offentlige og grønne område. ”Der er tale om fire dygtigt forhandlede og perspektivrige overenskomstaftaler. De betyder både kontante lønforbedringer og andre arbejdslivsgoder for vores medlemmer samt bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne,” siger forbundsformand Henning Overgaard. Det skriver Ritzau 14. marts. 

Mere i løn og pension og projekter, der skal give styrket ledelse, er blandt resultaterne for lederne fra årets overenskomstforhandlinger. Også de offentligt ansatte ledere på FOAs områder i kommuner og regioner har fået nye overenskomster i forbindelse med OK24-forhandlingerne, og dem er man tilfredse med i FOA: ”Vores resultater for lederne afspejler det gode overenskomstforløb, vi generelt har haft. På social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område har vi ligeledes haft trepartsmidler til at hæve de lavest lønnede ledere. Det har været væsentligt, at vi har kunnet tilbyde lederne på de områder en højere løn,” siger Joan Lindskov, som er fagpolitisk ordfører for lederne i FOA. Det skriver Fagbladet FOA 14. marts.

13. marts
Ny overenskomst på plads for statens HK’ere. Lønnen stiger. Pensionen stiger. De statsansatte får mere fleksibilitet. Og der er oveni et særligt lønløft til elever og de lavestlønnede. Det er nogle af HK Stats resultater i OK24, hvis altså medlemmerne siger ja. Det skriver HK 13. marts.

12. marts
Pædagoger og ledere på kommunale overenskomster bør stemme ja til det overenskomstresultat, som BUPL's forhandlere har opnået. Sådan lyder opfordringen fra en enig hovedbestyrelse i BUPL. Hovedbestyrelsen var rigtig godt tilfreds med det samlede resultat, fortæller BUPL's formand Elisa Rimpler: ”Det er også et historisk godt resultat, hvor vi ikke har set en bedre ramme og en hurtigere lønstigning før.” Allerede pr. 1. april i år stiger lønnen således med 4 procent for alle pædagoger og ledere på kommunal overenskomst. Rammen er i alt på 8,8 procent, men oveni det skal lægges lønløftet fra trepartsaftalen , som vil betyde et lønløft på 1.800 kroner om måneden før skat for en fuldtidsansat pædagog inklusive pension og feriegodtgørelse. Samlet betyder det, at gennemsnitslønnen for en fuldtidsansat pædagog vil være 5.000 kroner om måneden højere (inklusive pension og særlig feriegodtgørelse), når overenskomsten udløber om to år. Det skriver BUBL 12. marts.

Der er optakt til en hård kamp om de 9,7 millioner kroner, som OK24-aftalen på statens område satte af til ansatte i særligt udsatte funktioner i Kriminalforsorgen. Flere forbund, der repræsenterer det ikke-uniformerede personale - for eksempel lærere, pædagoger og socialrådgivere - er nemlig bekymrede for, at de penge alene vil komme fængselsbetjente og andet uniformeret personale tilgode: "Jeg kan være rigtig nervøs for, at man igen tilgodeser betjentene. Og de arbejder jo også i udsatte situationer. Men i min optik har de jo bare fået ved trepartsforhandlingerne," siger Kriminalforsorgsforeningens fungerende formand Susan Helbert. Det skriver A4 Overenskomst 12. marts.

Regionalt ansatte lærere får også efteruddannelse i overenskomstforlig mellem Lærernes Centralorganisation og Danske Regioner. Det samlede forlig indeholder bl.a. generelle lønstigninger på 6,5 pct., et nyt anciennitetstrin til regionale konsulenter og et forhøjet tillæg til lærere i regionerne. ”Vi står med en god aftale, der giver medlemmerne markante lønstigninger allerede i år. Samtidig sikrer vi med aftalen et nyt 4-årstrin til de regionale konsulenter og lærerne i regionerne får forhøjet deres faste tillæg. Og endelig indtræder vi i den regionale kompetencefond", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation. Det skriver Folkeskolen 12. marts.

7. marts
Overenskomst på plads for socialrådgivere i staten: ”Med det generelle forlig har vi sikret pæne lønstigninger til alle socialrådgivere, og med denne aftale med staten er vi kommet igennem med højere pension og et målrettet ekstra løft af socialrådgiverne på basisløntrin 2. Det er tiltrængt og en hårdt tilkæmpet sejr for os, for arbejdsgiverne i staten har ikke tradition for at gå med til målrettede løft. Derfor er jeg tilfreds med det samlede resultat,” siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening 7. marts. 

6. marts
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster. ”Jeg er meget, meget stolt af det resultat, vi har forhandlet hjem til vores medlemmer. Alle FOAs faggrupper kan se frem til reallønsfremgang, vi løfter de lavest lønnede grupper, vi sikrer bedre uddannelsesmuligheder for en lang række af vores medlemmer, og jeg kunne blive ved. Det her er et historisk godt resultat,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA. Det skriver FOA 6. marts. 

Lønløft til sosu'er på døgnområdet kaldes ”historisk”. Der er en stor gevinst at hente for sosu’er, der arbejder nat og weekender i ny aftale om overenskomster. Og nogle vil over de næste to år få en lønstigning på hele 17 procent. Formanden for FOA, Mona Striib, er særdeles godt tilfreds med de vilkår, som FOA har fået forhandlet hjem i forhold til arbejdstid på døgnområdet i kommunerne. Det skriver Sundhedsmonitor 6. marts.

Vismændene peger i ny rapport på et problem ved de ens lønstigninger i de offentlige overenskomster. Der er ikke ret stor forskel på de lønstigninger, som er blevet aftalt i forbindelse med de overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte, der er afsluttet for nylig. Det kan være et problem for rekrutteringen af medarbejdere blandt de personalegrupper, som der er særlig mangel på, mener Det Økonomiske Råds formandskab - i daglig tale vismændene. Det skriver Helsingør Dagblad 6. marts.

5. marts
Forretningsudvalget i LFS anbefaler et nej til OK24. ”Vi er ikke enige i fortællingen om, at det er en historisk god aftale. Tvært imod. Lønstigningerne tager ikke højde for det enorme reallønstab, lønmodtagerne har lidt på baggrund af inflationskrisen, og der er ingen sikkerhed imod den forventede stigning i inflationen i de kommende år, ” siger formand i forretningsudvalget i LFS, Kirsten Gunvor Løth, som peger på især fire overordnede grunde til, at hun ikke kan anbefale at stemme ja. Det skriver Landsforeningen for Socialpædagoger 5. marts.

Vismænd: Offentlige lønstigninger løser ikke personalemangel. Der er ikke ret stor forskel på de lønstigninger, som er blevet aftalt i forbindelse med de overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte, der er afsluttet for nylig. Det kan være et problem for rekrutteringen af medarbejdere blandt de personalegrupper, som der er særlig mangel på, mener Det Økonomiske Råds formandskab - i daglig tale vismændene. Det skriver Avisen Danmark 5. marts.

4. marts
Nye forlig på sosu-området i kommunerne. Højere løn fra både organisationsmidler og trepartsmidler, en ny arbejdstidsaftale, et nyt lønforløb, et lavtlønsprojekt, der hæver voksenelever og ikke-uddannede og to nye områder, der er blevet overenskomstdækket. Det er blandt nogle af de resultater, som FOA har forhandlet hjem for medlemmerne på social- og sundhedsområdet i landets kommuner. ”I og med at vi har treparten sammen med vores organisationsmidler, så har vi nogle faggrupper, der kommer til at stige i løn, så de virkelig kan mærke det,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. Det skriver Fagbladet FOA 4. marts.

1. marts
Ny læreroverenskomst klar: 150 mio. årligt til efteruddannelse. Fredag har Lærernes Centraloganisation og KL skrevet under på et forlig om en ny læreroverenskomst. Ud over de centralt aftalte forbedringer af løn, barselsorlov med videre, som er aftalt for alle kommunalt ansatte, betyder dagens aftale, at der for første gang vil være efteruddannelse med i lærernes overenskomst. "De penge kunne godt have været brugt til andre ting, for eksempel ekstra fridage eller løn. Men det er en prioritering fra vores side", understreger en træt, men tilfreds lærerformand Gordon Ørskov Madsen og peger på, at det er helt almindeligt ved overenskomstforhandlinger, at en del af rammen går til andet end løn. Det skriver Folkeskolen 1. marts. 

Michael Ziegler ser "mange gode temaer", men fremhæver især mere frihed uden mindre arbejdsudbud som en sejr ved OK24. Michael Ziegler glæder særligt sig over den nye mulighed for at pulje overarbejdstimer sammen til maksimalt 15 dages fri. Ønsket om mere fleksibilitet og frihed var klart meldt ud fra lønmodtagersiden, men var direkte modstridende med arbejdsgiversidens store mål: øget arbejdsudbud. "Vi er jo bekymrede for det her med en egentlig fritvalgsmodel, hvor man kan købe sig til mere frihed. Der synes jeg, at det er en god løsning, vi har landet i den her opsparingsmodel, hvor det er frihed, man allerede har ret til, man kan spare op". Det skriver A4 Overenskomst 1. marts.

28. februar
41.000 akademikere omfattende alt fra fysioterapeuter til jurister i kommunerne indgik onsdag et forlig om en ny overenskomst med en økonomisk ramme på 8,8 procent. Den økonomiske ramme er den samme som i de øvrige forlig, der er kommet på plads i løbet af de seneste uger. Allerede i løbet af i år stiger de kommunale lønninger, til april med 4 procent og til oktober med godt 1,7 procent, så lønnen i alt stiger med 5,76 procent i år. »Det har været min topprioritet at levere et resultatet, som medlemmerne konkret kan mærke på lønnen. Det får de nu med en samlet forbedring over to år på forventet 6,53 procent og 2,22 procentpoint pensionsforbedring, som efter eget valg kan veksles til løn«, siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, i en pressemeddelelse. Det skriver Politiken 28. februar.

Efter OK24 ser sygeplejerske-formand en ny spillebane for ligelønskampen. På trods af mærkbare lønstigninger til sygeplejersker, der tager ekstra vagter på skæve tidspunkter, er der endnu langt til de 5.000 kroner mere på grundlønnen, de strejkede for i 2021. Det er stadig et mål, men kampen skal kæmpes på anden vis nu, siger DSR-formand efter overenskomstforhandlingerne: ”Vi har ligget fastlåst i et lønhieraki i 50 år, men med trepartsaftalen begynder vi at have en lønudvikling, hvor de enkelte faggrupper ikke følges ad. Og fra 2026 er der afsat en milliard til lokal lønudvikling, hvor vi vil forsøge at hente noget hjem til de kommunale sygeplejersker, som ikke fik del i trepartsforhandlingerne. Så der kommer nogle midler oveni, som jeg ser frem til at følge. Det er den bane, vi spiller på nu,” siger Dorthe Boe Danbjørg. Det skriver Altinget 28. februar. 

26. februar
Aftale mellem RLTN og Akademikerne sikrer markante lønforhøjelser allerede fra april til ansatte i regionerne. De 36.000 ansatte akademikere i regionerne, herunder bl.a. læger, farmaceuter, hospitalsfysikere, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og administrativt ansatte, har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8%. ”Vores højest prioriterede krav til OK24 var løn. Vi sikrer nu en reallønsfremgang inden for perioden, og det er jeg glad for,” siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Det skriver Ritzau 26. februar. 

Ny overenskomst: Sygeplejersker kan få op til 6.200 kroner mere om måneden. Der kommer flest ekstra penge i lønningsposen til sygeplejersker, der tager skæve vagter: ”En sygeplejerske, der går i vagt 300 timer om året, det svarer til cirka 40 vagter årligt, og har fire års anciennitet, stiger med 6.200 kroner om måneden når vi lægger overenskomst og trepart sammen,” siger Regionernes topforhandler Heino Knudsen. For sygeplejersker uden skæve vagter stiger lønnen med 4.400 kroner om måneden. Sygeplejerskernes formand Dorthe Boe Danbjørg forklarer, at Dansk Sygeplejeråd har haft stor fokus på lønstigninger: ”Vi har prioriteret lønudvikling i starten af forløbet, vi har prioriteret de erfarne, og så har vi for flere grupper prioriteret pension”. Det skriver DR.dk 26. februar.

Ny opsparingskonto i overenskomstaftaler er et gennembrud for offentligt ansattes fleksibilitet. Med OK24-aftalerne vil offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten få mulighed for at samle fridage til en længere periode. Ordningen viser dermed et element af en livsfaseoverenskomst, lyder vurderingen fra Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS og Janne Gleerup, lektor ved Roskilde Universitet. Det skriver A4 Aktuelt 26. februar.

23. februar
Anders Bondo om OK-forhandlingerne: Lønstigningerne er et spil for galleriet. Det er noget helt andet end arbejdsgivernes og lønmodtagernes bud på lønstigninger, der reelt afgør lønudviklingen i den offentlige sektor. Efter lange forhandlinger, der strakte sig langt ud over den afsatte tidsramme, endte resultatet af overenskomstforhandlingerne på statens område på 8,8 procent. Det har imidlertid næppe været her, at det store sværdslag stod. Uanset tallet på den indgåede aftale, vil lønudviklingen i den offentlige sektor også i den kommende periode være bundet op på lønudviklingen i den private sektor. Det skriver forhenværende formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen i Altinget 23. februar.

21. februar
Beregning fra økonomer: Ny overenskomst risikerer at gøre offentligt ansatte fattigere. ”Selvom det er nogle store lønstigninger, man vil få i år og næste år, så vil det ikke helt være nok. Man vil stadig være i en situation, hvor man ikke helt kan købe det samme, som man kunne ved indgangen af 2021, hvor de helt store inflationsstigninger startede,” siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank. Det skriver DR.dk 21. februar.

Pædagoger har udsigt til pæne lønforhøjelser de kommende år. Den nye overenskomst har en økonomisk ramme på 8,8 procent, men derudover er pædagogerne en af de faggrupper, som får penge fra trepartsforhandlingerne mellem regeringen og fagbevægelsen. For en pædagog på fuld tid udløser trepartsaftalen samlede lønstigninger på 1.800 kroner mere om måneden de kommende to år. Dertil kommer lønstigninger fra overenskomsten, som lander på 3.320 kroner om måneden. For en pædagog på fuld tid betyder det, at månedslønnen (inklusiv pension) stiger fra 39.200 kroner i dag til 44.310 kroner den 1. januar 2026, viser tal fra pædagogernes fagforening BUPL. Det svarer til en lønstigning på 5.110 kroner svarende til 13 procent. Det skriver DR 21. februar.

20. februar
Efter intense forhandlinger lykkedes det tirsdag at lande en toårig overenskomstaftale for de ansatte i landets regioner. Udsigten til mærkbar reallønsfremgang for FOAs medlemmer glæder forbundsformand, Mona Striib. ”Vi lander et godt forlig efter nogle intense forhandlinger. Da jeg gik ind, stod en ting øverst på min liste: Løn, løn, løn. Jeg er tilfreds, fordi FOAs medlemmer vil få en lønstigning, de kan mærke. Det er afgørende. Samtidig går vi ud af forhandlingerne med nogle gode resultater på vigtige områder som natarbejde, arbejdsmiljø, barsel-rettigheder og styrkelse af den danske model,” siger Mona Striib. Den samlede ramme for den nye aftale er på 8,8 procent over to år. Rammen blev denne gang fastlåst af statens forlig. De generelle lønstigninger ligger i perioden på 6,5 procent inklusive den såkaldte reguleringsordning. Et gennemsnitligt FOA-medlem ansat på fuldtid i regionerne kan som følge af overenskomstforliget forvente en samlet månedlig lønstigning på cirka 2.400 kroner før skat i overenskomstperioden. Derudover sikrer forliget yderligere 2 procent til såkaldte organisationspuljer, som de enkelte faggrupper nu kan forhandle om til forskellige formål. Det konverteres til løn, hvis der ikke kan opnås aftale om andet, så det dermed lægges ovenpå de 6,5 procent. Det skriver FOA 20. februar.

I omegnen af 100.000 sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsnet har fået aftale om deres løn for de kommende to år. Dermed er endnu en brik faldet på plads i forårets forhandlinger om nye overenskomster for op mod 800.000 offentligt ansatte. Den økonomiske ramme er på 8,8 procent, hvor 6,53 procent falder som generelle lønstigninger, og den største del af lønstigningen kommer til april med en yderligere lønstigning på 1,76 procent i oktober. »Vi har fået forhandlet os frem til en hurtig udmøntning af rammen, som betyder, at ansatte på det regionale område får en lønstigning allerede 1. april på 4 procent«, siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Det er samme model, som de ansatte i kommunerne og staten har fulgt. Der er afsat 2 procent til de enkelte faglige organisationer, som de kan forhandle.»Derfor er jeg godt tilfreds med resultatet. Jeg er også tilfreds med, at vi har fået sat fokus på natarbejde, og jeg ser frem til den videre dialog med arbejdsgiverne om, hvordan vi skaber attraktive arbejdspladser i regionerne. Det vidner for mig om, at regionerne godt kan se, at det er forudsætningen for at løse arbejdskraftudfordringerne«, siger Dorthe Boe Danbjørg. Sygeplejerskerne og sosu-personalet har også udsigt til at få et lønhop, som de sikrede sig ved trepartsforhandlingerne. »Vi er godt tilfredse med resultatet, som kan sikre nogle stigninger på 4-5.000 kroner om måneden«, siger topforhandler Mona Striib, forbundsformand i FOA på et pressemøde. Det skriver Politiken 20. februar.

Nye overenskomstaftaler er i hus for staten, kommuner og regioner. Lønmodtagernes forhandlere er tilfredse, selvom de ikke fik presset den økonomiske ramme op. For sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og andre ansatte i regionerne var der tirsdag middag god grund til at spidse ører. Efter flere dages forhandlinger kunne topfolk for arbejdsgivere og lønmodtagere træde frem foran rullende tv-kameraer og præsentere en toårig aftale om løn og vilkår for de ansatte. Aftalen har en såkaldt økonomisk ramme på 8,8 procent - et godt stykke fra lønmodtagernes krav om en ramme på mindst 10 procent. Alligevel var forhandlerne tilfredse. ”Vi siger ja til en aftale, når vi er tilfredse med den. Vi har fået en rigtig god aftale med mange gode elementer,” sagde topforhandler i Forhandlingsfællesskabet Mona Strimer der også er forbundsformand i fagforbundet FOA. Aftalen lægger sig op ad de tilsvarende allerede indgåede aftaler for ansatte i staten og kommunerne. For de ansatte i regionerne bliver det til generelle lønstigninger på cirka 6,53 procent. Den største portion kommer allerede 1. april i år, hvor lønningerne vil stige 4,0 procent. Næste regulering kommer i oktober. Det skriver Ritzau 20. februar.

Tirsdag morgen landede en aftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om en ny overenskomst for landets regionalt ansatte medarbejdere. Det er en virkelig god aftale, fortæller Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han forhandler for socialpædagoger på det regionale område, som blandt andet arbejder på højt specialiserede botilbud, psykiatriske afdelinger og sikrede institutioner. Det skriver Ritzau 20. februar.

Sygeplejerske om ny overenskomst: Vi får ikke nok til at løse rekrutteringsproblemer. ”Jeg er meget bekymret for, at vi ikke kan få kollegaer, for der kommer simpelthen ingen ansøgere, og vi kan ikke fastholde og rekruttere, så længe lønnen er så dårlig, som den er,” siger Marianne Priskorn. Med overenskomsten er der ellers lagt op til lønstigninger på fire procent allerede til april, men det er alt for lidt, mener Marianne Priskorn. ”Der vil være en reallønsfremgang lige nu og her, og eftersom størstedelen bliver udmøntet i starten af overenskomstperioden, så er det klart en fordel. Men det er småtterier. For mig bliver det måske 5-600 kroner mere om måneden.” Ud over den nye overenskomst kan sygeplejerskerne, sosu-medarbejdere og andre udvalgte faggrupper se frem til ekstra penge fra trepartsforhandlingerne mellem regeringen og de offentligt ansatte. Her er der 2,3 milliarder kroner til udvalgte grupper i regionerne. Penge skal gå til dem, der arbejder fuldtid og tager skæve vagter. Men den ekstra pose penge er ikke en tilstrækkelig stor gulerod til at få besat de ledige stillinger på hospitalerne, mener Marianne Priskorn. Hun vurderer, at sygeplejerskerne har et løn-efterslæb på 5.000 kroner mere om måneden, hvis man sammenligner med andre offentligt ansatte. ”Hvis vi skal i nærheden af 5.000 kroner mere om måneden, så er det stadig ikke nok, og vi har altså nogle kæmpemæssige udfordringer med af fastholde og rekruttere sygeplejersker.” Det skriver DR.dk 20. februar.

Lørdag landede så overenskomsten for de omkring 500.000 kommunalt ansatte. Og her er der skruet gevaldigt op for et tiltag, som kan bidrage til at modvirke en eventuel konflikt. Overenskomstforliget for det kommunale område endte med en samlet økonomisk ramme på 8,8 procents lønstigninger over en toårig periode. To procent af dét var afsat til såkaldte organisationsmidler - og det er historisk højt. Midlerne, som alle faglige organisationer får del i, går ikke nødvendigvis til lønstigninger, men organisationerne kan - i forhandlingerne med KL ved 'de små borde' - for eksempel vælge at tilgodese enkelte faggrupper under deres paraply, prioritere ekstra seniordage eller at omsætte dem til bedre arbejdsvilkår. På den måde kan fagorganisationerne tilgodese medlemmer, der ikke fik et lønløft ved trepartsaftalen, siger eksperter. Det skriver Information 20. februar.

Det netop indgåede overenskomstforlig på statens område indeholder en lavtlønspulje på 11 millioner kroner. Puljen frigives den 1. april 2025, og skal, som navnet antyder, bruges til lønforhøjelser til de lavestlønnede grupper i staten - vel at mærke de faggrupper, der ikke blev tilgodeset ved trepartsforhandlingerne. Puljen svarer til 0,01 procent af lønsummen pr. 31. marts 2024 - det vil sige lønsummen, inden nye lønstigninger på statens område træder i kraft - og den fordeles mellem organisationerne og forhandles i forbindelse med organisationsforhandlinger ved OK24. I bilag til CFU-forliget kan man læse om den nærmere afgrænsning af personalegrupper og principper for udmøntning af lavtlønspuljen. Blandt de fag, der får gavn af lavtlønspuljen nævnes: gartnere og gartneriarbejdere, rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ufaglært kontor- og IT personale. Det skriver Arbejderen 20. februar.

19. februar
Både FOA og KL er tilfredse med den overenskomst, der lørdag blev indgået på det kommunale område, og som sikrer et gennemsnitligt FOA-medlem en månedlig lønstigning på 2.300 kroner. ”Vi fik landet et godt resultat. Jeg ville gerne have været højere oppe i rammen, men det er en toårig aftale, hvor vi sikrer reallønsfremgang. Når jeg står med et godt forlig på KL’s område, og vi fra trepartsforhandlingerne (mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, red.) har sikret os, at alle organisationer under FOA har to ekstra procent, de kan lægge oveni, så breder smilet sig da fra øre til øre,” siger Mona Striib, formand for FOA. Det skriver Information 19. februar.

18. februar
Ny overenskomst i kommuner uden store overraskelser - det private styrer stadig lønnen i det offentlige. Som på statens område har de 500.000 kommunalt ansatte nu udsigt til en reallønsfremgang i de næste to år og bedre muligheder for at opspare overarbejde. OK24 blev dog især en markering af, at den private sektor styrer lønudviklingen i det offentlige, og at forhandlingen om kronerne i ligeså høj sker mellem fagforeningerne. Det skriver Altinget 18. februar.

Lønløft i kommunal overenskomstaftale kan være et skridt på vejen til at fastholde medarbejdere i velfærdsfagene ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor ved FAOS, Mikkel Mailand: ”Der er nogle pæne lønstigninger her, som kan være med til at sikre fastholdelse,” siger han. Han nævner samtidig den frihedsopsparingsordning, som er en del af aftalen, og som gør det muligt for de kommunalt ansatte at opspare lønnet frihed til senere brug. ”Det kan også være med til at sikre fastholdelse, fordi det kan sikre nogle pauser i arbejdslivet,” siger han. Det skriver DR.dk 18. februar. 

KL’s chefforhandler Michael Ziegler glæder sig over, at det lykkedes at lande en overenskomstaftale, der både er økonomisk ansvarlig og sikrer attraktive kommunale arbejdspladser. ”Den model, vi er nået frem til, er mere forsigtig end den, man er blevet enige om på statens område på det punkt, at vi har nogle andre rammer for, hvor meget der kan spares op. Det skal jo passe med driften, og det er et vigtigt hensyn, at det her også skal hænge sammen med, at vagtplanlægningen kan gå op. Hvis vi havde valgt en mindre forsigtig model, kunne vi godt skabe nogle problemer, som i virkeligheden ville give folk endnu mere travlt. Her giver vi bare folk mulighed for at samle noget frihed, de allerede har ret til,” siger Michael Ziegler. Det skriver Danske Kommuner 18. februar.

17. februar
Hovedpunkterne i OK-forlig på kommunens område:

  • Arbejdsgivere og ansatte i kommuner er enige om overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år. Det går både til højere løn og andre tiltag.
  • De generelle lønstigninger lander i aftalen på 6,51 procent inklusive reguleringsordningen.
  • Der er aftalt en særlig hurtig udmøntning, hvor 4 procent bliver udbetalt 1. april 2024.
  • Oveni kommer midler til organisationsforhandlingerne på 2 procent.
  • Der er fastsat en særlig ordning, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes lønninger. Der sættes penge af til de lavestlønnede i kommunerne.
  • Som noget nyt danner forliget ramme om en opsparingsmodel, hvor der er mulighed for at opspare lønnet frihed til senere brug.
  • Der er aftalt tre uger ekstra med løn under barsel til far eller medmor samt en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse via en aftalemæssig omlægning af store bededagstillægget.

Det skriver DR.dk 17. februar.

BUPL’s formand Elisa Rimpler om den nye overenskomst: ”Det er et godt resultat, også når vi kigger på det historisk. Det er en virkelig god aftale. Men det skulle den også være, fordi købekraften har været mindre på grund af inflationen,” siger Elisa Rimpler. Hun fremhæver også, at aftalen indeholder en forhandling i løbet af de to år, overenskomsten varer, så man har snor i, om den private og offentlige lønudvikling følges ad. Det skriver BUPL 17. februar.

Bred tilfredshed med 'markant lønløft' i ny overenskomstaftale. Ansatte i kommunerne står til at få lønstigninger, der glæder flere fagforeninger. ”Vi landede et godt forlig. Jeg er blandt andet tilfreds, fordi FOA's medlemmer nu vil opleve, at deres løn bliver mere værd, og at de får flere penge mellem hænderne,” udtaler FOA-formand Mona Striib i en pressemeddelelse. Det skriver DR.dk 17. februar. 

14. februar
Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere (VIP) og de teknisk-administrative medarbejdere i administrationen (AC-TAP), er ikke videre imponeret over den samlede ramme, der kom ud af overenskomstforhandlingerne. Han havde især gerne set en højere lønstigning til statens ansatte. ”Der var meldinger om, at det ville blive svært at holde reallønnen. I det lys er det et godt resultat, at der blev plads til reallønsstigning. Men vi får ikke hentet det reallønstab, vi har haft som følge af inflationen de seneste år. Og vi er sakket voldsomt bagud i forhold til løndannelsen i den private sektor,” siger han. Hvordan den kommende efterregulering i forhold til de private lønninger, herunder den føromtalte ekstraordinære lønforhandling, vil udmønte sig på statslige lønninger, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, mener Olav W. Bertelsen, der dog glæder sig over, at pensionsbidraget bliver forhøjet med 0,97 procent i flere overenskomster. Det skriver Ålborgs universitetsavis Omnibus 14. februar.

Ved årets overenskomstforhandlinger fik de statsligt ansatte, hvad der kunne ligne en lille, men nok er en stor sejr: et nyt lønindeks. Var det sket i 2016, kunne det have betydet 3,5 milliarder mere i årlig løn, viser analyse. Men faktisk er ændringen med stor sandsynlighed flere milliarder kroner værd. »Det er et meget vigtigt resultat for fagbevægelsen, potentielt det største resultat,« siger Niels Storm Knigge, som er ledende økonom hos tænketanken Kraka, der har lavet en analyse af de to lønindeks. At der overhovedet er en forskel, skyldes blandt andet, at det implicitte lønindeks ikke på samme måde som det standardberegnede indeks tager højde for ændringer i medarbejdersammensætningen. Det skriver Information 14. februar.

Efter overenskomstforhandlingerne skal fagbosserne have talegaverne i brug. Der kan være en udfordring, vurderer forsker, som dog ser lav risiko for konflikt. Det var ikke, hvad fagbevægelsen havde drømt om, da der søndag blev præsenteret en overenskomstaftale for de statsligt ansatte. Da kravene blev udvekslet i december, var målet en lønstigning på over 10 procent for de omkring 850.000 offentligt ansatte. Men på det statslige område måtte man tage til takke med 8,8 procent. Det skriver Avisen Danmark 14. februar.

13. februar
Spørgsmålet om løn fylder altid, og det kommer det også til denne gang. Særligt fordi overenskomsten for de statsansatte, der faldt på plads søndag, har en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år. ”Men det statslige forlig giver jo ikke svarene på alle spørgsmålene, for det kommunale arbejdsmarked er væsentligt forskelligt fra det statslige,” siger Michael Ziegler. Hans fokus bliver især at sikre flere hænder. ”Rekruttering og det at kunne få den arbejdskraft vi har brug for er allerøverst på KL's dagsorden,” siger han. Det skriver DR 13. februar.

Den største pulje til organisationsforhandlinger i 37 år, et nyt teknisk løngreb, et plaster til oversete politibetjente og et glimtende fravær af de meget omtalte arbejdsmiljøproblemer for statens akademikere. Her er fire elementer fra statens overenskomstforlig, der er gået under radaren. Det nye greb handler om, at de statslige ansatte fremover skal placeres på et andet indeks i Danmarks Statistik. Det har lønmodtagerne længe forsøgt at få gennemført, da det er ud fra dette indeks, at reguleringsordningen - der sikrer, at de offentligt ansattes lønudvikling følger udviklingen i det private - er baseret. Det pressede arbejdsmiljø i især ministeriernes departementer har fyldt rigtig meget for forbund som Djøf og DM op til OK24. Derfor glimter manglen på tiltag rettet mod de pressede arbejdsforhold. "Det er jo et nederlag for Akademikerne i den forstand, at man ikke har kunnet nå til enighed. Men der er blevet forhandlet om det. Men man har simpelthen ikke kunnet blive enige om de rigtige redskaber i forhold til at strikke noget sammen, der kunne give mening i overenskomst-regi," siger Mikkel Mailand. Det skriver A4 Overenskomst 13. februar.

12. februar
Når der tirsdag indledes afsluttende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i kommuner og regioner, vil formand for fagforeningerne i Forhandlingsfællesskabet Mona Striib lade sig inspirere af aftalen på statens område. Det gælder særligt den model for opsparing af frihed, som giver statens medarbejdere mulighed for at spare afspadsering og særlige feriedage op til senere brug. ”Jeg synes, der er et nybrud i deres opsparingsmodel. Den ser interessant ud,” siger Mona Striib. Lønrammen på det statslige område plejer at udstikke rammerne for kommunerne og regionerne. ”Vi går altid efter at få et så godt resultat som muligt. Men vi ved godt, at den overordnede ramme bliver den samme som ligger på statens område. Det er en betonmur, som vi ikke kommer uden om,” siger Mona Striib. Det skriver Vejle Amts Folkeblad 12. februar.

På pressemødet fortalte formand i HK Stat og chefforhandler for statens ansatte Rita Bundgaard, at hun er tilfreds med aftalen. Blandt andet fordi statslige ansatte nu kommer til at følge lønudviklingen på det private marked bedre. »Det er vigtigt for os, at vi hele tiden følger den private lønudvikling. Det tror vi på, at vi kommer til at gøre endnu bedre nu,« sagde hun. Detaljerne i den nye model skal dog granskes yderligere for at se, om det reelt ændrer den reguleringsordning, som hidtil har sikret en parallel lønudvikling i den private sektor og den offentlige sektor. »Det fremgår også af aftalen, at man skifter til et nyt lønindeks. Aftalen indebærer desuden, at hvis der er en positiv eller negativ manko til lønningerne i den private sektor i slutningen af overenskomstperioden, så skal der være ekstra forhandling i slutningen af perioden,« siger Thomas Bernt Henriksen. Det skriver Berlingske 12. februar.

11. februar
Søndag landede forhandlingen om en ny overenskomstaftale for statens ansatte. Gennem lange og intensive døgn har parterne forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år. ”Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet. Når resultatet lander der, hænger det sammen med, at Det Økonomiske Råd har nedjusteret deres forventninger til lønudviklingen på det private område,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA. Det skriver FOA 11. februar.

Hovedpunkterne i OK-forlig på statens område:

  • Den økonomiske ramme er på 8,8 procent. Langt størstedelen af pengene kommer i april 2024. Her udbetales de seks procent, mens det i i april 2025 er 2,60 og 0,20 i november 2025
  • I forliget er parterne blevet enige om en opsparingsordning, der giver øget valgfrihed mellem løn og pension. Konkret betyder det, at den valgfrie del af pensionsbidraget hæves, så man kan vælge at få mere løn udbetalt her og nu
  • Derudover er man blevet enige om muligheden for at opspare afspadsering og særlige feriedage - dog maksimalt 15 dage i alt. Denne del af aftalen træder i kraft 1. april 2025
  • Lønretten til far/medmor øges med tre uger i fraværsperioden efter den tiende uge efter fødslen. Også adoptanter får tre ugers ekstra barsel
  • 50 millioner kroner afsættes til medarbejdere, "der varetager udsatte funktioner i staten"
  • 11 millioner kroner afsættes til en lavtlønspulje

 Det skriver A4 Aktuelt 11. februar. 

Søndag er en ny overenskomst for 190.000 offentligt ansatte landet. Den giver en lønstigning på 8,8 procent over to år. Finansminister Nicolai Wammen kalder det en stor og ansvarlig stigning. Der er tale om en stigning i reallønnen på cirka 3,5 procent, pointerer Wammen ad flere omgange. ”Rigtig mange er blevet ramt af, at vi har haft en høj inflation. Det gode ved denne nyhed er, at man ikke kommer til at miste købekraften på grund af sin løn”, siger han om reallønsstigningen. Det skriver Avisen Danmark 11. februar. 

Rammen blev ved Wammens grænse, men formænd for CFU og AC gentog igen og igen budskabet om en god aftale. Det blev ikke til to-cifrede lønstigninger ved OK24 på statens område. Men reallønsstigning på 3,5 procent, mere fleksibilitet, lavtlønspulje samt 50 millioner kroner til statsansatte i udsatte funktioner - for eksempel politibetjente - vejer rigeligt op, lød det på pressemøde søndag eftermiddag. Alt i alt er det en god aftale, selvom den tog flere dage end forventet at lande, fortalte chefforhandleren for CFU-fællesskabet Rita Bundgaard. Samme vurdering havde Akademikernes Lisbeth Lintz. Hun fremhævede blandt andet, at man med et "teknisk greb" har sikret, at lønstigningerne i det offentlige i højere grad kommer til at matche den private lønudvikling fremover. Det skriver A4 Overenskomst 11. februar. 

9. februar
Forhandlingerne i Finansministeriet trækker ud og betyder, at kommunerne afsluttende forhandlinger ikke kan starte fredag som planlagt.  Trods intense forhandlinger de seneste dage er der endnu ikke kommet hvid røg fra Finansministeriet i forhandlingerne med de statsansatte om nye overenskomster for godt 190.000 medarbejdere. Forhandlingsklimaet mellem finansminister Nicolai Wammen (S) og fagforeningerne forhandlingsfællesskab CFU skulle ellers ifølge Altingets oplysninger være godt, og det er da også sparsomme oplysninger om uenighederne, der er sluppet ud. Meget tyder dog på, at det især er lønrammen og den såkaldte reguleringsordning, som er svær for de to parter at blive enige om. Det skriver Altinget 9. februar.

6. februar
Overenskomstforhandlinger for statsansatte er i slutspurt. Men svære spørgsmål om løn og fleksibilitet spøger. Forhandlingerne mellem finansminister Nicolai Wammen (S) på den ene side og de statsansatte på den anden blev indledt i december. Her var Nicolai Wammen klar i spyttet om, hvor dyre lønstigningerne må blive for staten. Han ser et loft på 8,8 procent i den økonomiske ramme. Omvendt har de faglige organisationer haft et krav om tocifrede lønstigninger over de næste to år. Det er da også blandt andet den økonomiske ramme, som fortsat diskuteres ved forhandlingsbordet, fortæller Rita Bundgaard. Mandag morgen gentog hun over for TV 2 News kravet om, at lønstigningerne bliver større end det, finansministeren har lagt op til. Også andre spørgsmål om eksempelvis fleksibilitet og arbejdstidskrav er på bordet. Forhandlingerne fortsætter indtil parterne kan enes om en aftale. Det skriver BT/Ritzau den 6. februar.

5. februar
Bente Sorgenfrey, fhv. næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation: OK-forhandlingerne skal bevise, at den danske model lever og stadig kan levere resultater efter trepartsaftalen i december. ”Lige nu udmønter aftalepartnerne treparten om løn, men derudover er der fokus på pension, det fleksible arbejdsliv og meget mere. Når de så i mål? Det kan kun tiden vise, men jeg ved, at begge sider af bordet vil gøre alt, hvad de kan, for at bevise, at den danske aftalemodel lever og stadig kan levere resultater til gavn for både arbejdsgivere, lønmodtagere og samfund”. Det skriver Bente Sorgenfrey i Altinget 5. februar. 

Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”. Et centralt krav ved de aktuelle OK-forhandlinger handler om ekstra penge til de ufaglærte på sosu-området, pædagogmedhjælpere, husassistenter, køkkenmedhjælpere, rengøringsansatte og serviceassistenter. Det skriver Fagbladet FOA 5. februar. 

Fire fagforeninger: De gule fagforeninger er et problem for lønmodtagerne og fagbevægelsen. Der er kommet for mange discountfagforeninger, som ikke kan rådgive deres medlemmer godt nok. Fagforeningen skal kende miljøet, overenskomsten og arbejdspladserne for at kunne skræddersy den nødvendige hjælp. Det skriver Dansk Journalistforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet & Malerforbundet i Altinget 5. februar. 

2. februar
For formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er det afgørende, at de offentligt ansatte ikke halter efter det private arbejdsmarkeds lønudvikling, at lønefterslæbet fra en tid med stor inflation indhentes, og at der bliver en passende sum penge til Lærerforeningens særlige ønsker til denne overenskomst, både hvad angår løn og andre arbejdsforhold. Folkeskolen har bedt Gordon Ørskov Madsen give en status på overenskomstforhandlingerne, som nu har været i gang i over en måned. "Det går godt. Men hidtil har vi jo også brugt tiden på at positionere os og forklare vores krav. Vi har jo netop heller ikke talt om rammen endnu", forklarer han. Det skriver Folkeskolen 2. februar. 

1. februar
KL ved, det kan koste øretæver, men for dem er målet det vigtigste - at sikre rammerne om kommunernes kernevelfærd. Nu, hvor overenskomstforhandlingerne er i fuld gang, tør KL’s chefforhandler Michael Ziegler godt sætte lidt flere ord på, hvad der er vigtigst for KL, og hvordan han egentlig ser på fagbevægelsens krav til lønstigninger ovenpå en historisk trepartsaftale, der sikrer lønløft til blandt andet sosu’er og pædagoger: ’Jeg har hørt nogle tal, som jeg ikke tror er realistiske’, konstaterer han om lønspørgsmålet, inden den anden part i KL’s politiske forhandlerteam Steffen Jensen (S) supplerer: ’Selvfølgelig skal der være en lønudvikling, men måske ikke så meget som de (fagbevægelsen, red.) forventer’. Det skriver Danske Kommuner 1. februar. 

30. januar
Offentlige parter afviser Metalformands kritik af lønkomité. Claus Jensen kalder Lønstrukturkomitéens arbejde for spild af tid. Men den kritik er offentlige arbejdsgivere og formænd ikke enige i: “Arbejdet i Lønstrukturkomitéen er ført direkte videre i trepartsaftalen, som har ført til, at vi har et forpligtende partssamarbejde, om den fremtidige bæredygtige løndannelse, som vi skal gennemføre her i denne overenskomstperiode,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, med henvisning til, at SVM-regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter i starten af december kunne præsentere en aftale om det ekstraordinære lønløft på 6,8 milliarder kroner. Det skriver A4 Overenskomst 30. januar. 

26. januar
Trepartsaftalen siger, at de kommunale og regionale forhandlinger skal afsluttes i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden sammenkæder de forskellige organisationers aftaler i ét samlet mæglingsforslag, som sendes til afstemning samlet. Det betyder, at selv om næsten alle de cirka 50.000 medlemmer af Lærerforeningen stemmer nej, kan et flertal blandt de øvrige organisationers medlemmer vedtage mæglingsforslaget og dermed også en ny overenskomst for lærerne. Sammenkædningen betyder også, at for eksempel lærerne ikke kan komme i konflikt alene. Lærerforeningen har udover et krav om at genoprette reallønnen efter inflationen også et krav om yderligere lønstigninger. Andre krav handler blandt andet om kompetenceudvikling på af­talte vilkår og om en national lærerstartordning. Det skriver Folkeskolen 26. januar.

25. januar
Højere lederløn er et af BUPL’s vigtigste mål ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Og så vil Lederforeningen have bedre balance i ledernes arbejdstid. I øjeblikket arbejder over halvdelen af lederne i fritiden for at nå deres opgaver. ”Det er en anerkendelse af, at det kræver dygtige ledere, hvis vi skal have de kvalitetsinstitutioner som alle ønsker. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med et mærkbart lønløft til lederne, hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde dygtige ledere,” siger Eva Munck Immertreu, formand for lederforeningen i BUPL. Det skriver BUPL 25. januar.

BUPL: Vi arbejder i skrivende stund i overenskomstforhandlingerne på, at der bliver flere karriereveje for pædagoger, og at der bliver bedre tid og plads til at løfte fagligheden på arbejdspladsen, fordi vi ved, at det er afgørende for at gøre pædagogprofessionen mere attraktiv. I sidste ende handler det om det gode børneliv. Om at sikre pædagoger nok til, at vi i hverdagen kan skabe de bedst mulige betingelser for børns og unges udvikling og trivsel. Det kræver høj faglighed. Derfor skal der skrues på alle håndtag. Det skriver Kommunen 25. januar. 

24. januar
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening om OK24: ”Lønstigninger står øverst på listerne over de krav, som jeg i den seneste tid har afleveret til arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og staten, for socialrådgiverne fortjener ganske enkelt mere i løn. Men vi stiller naturligvis også krav om et bedre arbejdsmiljø, f.eks. ved at give nyuddannede ret til gode intro- og mentorordninger,” siger Signe Færch. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening 24. januar. 

HK Kommunal forbereder sig på flere mulige udfald af de igangværende forhandlinger. Forhandlingerne kredser mest af alt om emner som den fremtidige lønudvikling, fleksibilitet i arbejdslivet, kompetenceudvikling, tillidsrepræsentanternes vilkår og arbejdsmiljø. På begge sider af bordet holder parterne imidlertid kortene tæt til kroppen. Endnu er der ikke indikationer på, om forhandlerne kan nå hinanden i et forlig. Det skriver HK 24. januar. 

23. januar
Den danske model har det godt, men én udvikling kalder Claus Jensen "pissefarlig". Han frygter nemlig, at der er sket et skred i politikernes respekt for de røde linjer. "Den danske model bygger på mere end 100 års udvikling med hundredvis af overenskomster, tusindvis af faglige voldgifter og titusindvis af arbejdsretsager. Det har tilsammen skabt den terrorbalance, vi har i dag mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, og så kommer der så nogle politikere med store sjoskesko på og vader lige ind i det hele," siger Claus Jensen. Det skriver A4 Overenskomst 23. januar.

22. januar
Formanden for Frie Skolers Lærerforening: ”Vi stiller krav om, at lønnen stiger med et tocifret procenttal. Både for at kompensere for de seneste års reallønstilbagegang og for at matche de lønstigninger, der blev aftalt på det private område”, siger Monica Lendal Jørgensen. Finansminister Nicolai Wammen (S) afviste straks lønmodtagernes krav. Han svarede, at der maksimalt kan blive tale om stigninger på 8,8 procent, men det bekymrer ikke Monica Lendal Jørgensen: ”Det er forventeligt. Og det fortæller bare, at det bliver i det spænd, forhandlingerne foregår”, siger hun. Det skriver Magasinet Frie Skoler 22. januar.

Løn og bedre barsel fylder på de grønne 3F’eres ønskeliste: ”Vores medlemmer ønsker først og fremmest højere løn og pension samt forbedret barsel, og det vil være vores hovedkrav i forhandlingerne. Vi vil kæmpe til det yderste af neglene for at få en aftale, som medlemmerne i Den Grønne Gruppe kan se sig selv i,” siger gruppeformand, Allan Busk. Det skriver Fagbladet 3F 22. januar. 

21. januar
Løn, fleksibilitet og sammenkædning: Her er tre ting, du skal vide om OK24. Der er ifølge Nana Wesley Hansen ingen tvivl om, at trepartsaftalen er et væsentligt bagtæppe for forhandlingerne. Men ifølge hende er det afgørende at slå fast, at der også er andre forhold, der er centrale for OK24. ”Det første prioriterede krav er sikringen af reallønsudviklingen for alle. Et andet krav er, at der skal være puljer til de forskellige organisationer,” siger hun. Derudover har de offentlige arbejdsgivere (og regeringen) et ønske om at skabe mere fleksibilitet på det offentlige arbejdsmarked. Den sidste vigtige udløber af trepartsaftalen fra december, som spiller ind på OK24, er sammenkædningen på det regionale og kommunale område inden for FH’s område. Sammenkædningen betyder, at alle fagforbunds forhandlingsresultater skal samles i ét mæglingsforslag. Det skal til urafstemning blandt de offentligt ansattes organisationer. Sammenkædningen er ikke noget, de offentligt ansatte lønmodtagere er vilde med, understreger Nana Wesley Hansen. Det skriver Information 22. januar.

18. januar
OK24: HK forbereder sig på flere scenarier. De seneste ugers tætpakkede møderække om den kommende overenskomst er ifølge HK Kommunals formand, Lene Roed, foregået i en god og konstruktiv tone. Der er imidlertid - indtil videre - langt fra tale om noget gennembrud i forhandlingerne. Løn og fleksibilitet er blandt de emner, der diskuteres mellem parterne. HK Kommunal og de øvrige organisationer krydser stadig klinger med arbejdsgiverne i KL og i Danske Regioner om at lande et forhandlet overenskomstforlig. Det skriver HK 18. januar. 

15. januar
Akademikerne, der repræsenterer ca. 39.000 akademikere i kommunerne, vil ved OK24 sikre reallønnen, der de seneste år er massivt udhulet på grund af høj inflation. Akademikerne går desuden til forhandlingerne med krav, der skal sætte skub i udviklingen for et mere fleksibelt arbejdsliv. Vores medlemmer i den offentlige sektor ligger hele 21 pct bag deres kolleger i tilsvarende job på det private arbejdsmarked. Og det er som den eneste grupper. Det viste lønstrukturkomiteen. Det sammenholdt med, at vi har et massivt reallønsefterslæb gør, at vi går til forhandlingerne med et krav om som minimum at sikre reallønnen. Det gør vi velvidende, at der er tale om store lønstigninger, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Akademikerne ønsker også for alvor, at samtalen om fremtidens arbejdsmarked startes op. Flere og flere udtrykker ønsker om et mere fleksibelt arbejdsliv. Et første skridt kunne være en ny opsparingskonto, der giver den enkelte mulighed for i højere grad selv at planlægge hele sit arbejdsliv. Det skriver Akademikerne i en pressemeddelelse via Ritzau 15. januar.

11. januar
Trods heftig mødeaktivitet er der endnu ikke sket afgørende gennembrud på de afgørende OK24-spørgsmål om løn, kompetenceudvikling eller fleksibilitet. ”I Forhandlingsfællesskabet går vi efter at sikre vores medlemmer en markant lønudvikling ved OK24. For inflationen har i den grad udhulet blandt andre HK’ernes realløn. Vi må og skal sikre købekraften i en tid, hvor priserne er steget voldsomt.” Sådan siger HK Kommunals formand, Lene Roed, om det absolutte hovedkrav, hun og de andre topforhandlere i Forhandlingsfællesskabet har fremlagt for arbejdsgivere på den tætpakkede række af møder, der har netop har fundet sted. Lønkravet fra Forhandlingsfællesskabet gælder både de i alt omkring 480.000 kommunale medarbejdere, der har arbejdsgiverne i KL som modpart, og de omkring 140.000 ansatte i regionerne, hvis modpart er Danske Regioner. Det skriver HK 11. januar.

10. januar
Nu er kampen for 14.500 regionalt ansatte FOA-medlemmer - heriblandt ambulancemedarbejdere, neurofysiologiassistenter og portører - for alvor gået i gang. Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår fylder på lige fod med løn, siger forbundsformand Mona Striib. Flere ufaglærte skal have en faglært uddannelse. Højere løn - ikke mindst til de lavestlønnede. Og så skal vilkårene forbedres for dem, der ønsker at gå fra deltid til fuldtid. Sådan lyder tre af de centrale krav, FOA præsenterede, da forhandlingerne om nye overenskomster med Danske Regioner for alvor gik i gang onsdag. Det skriver Fagbladet FOA 10. januar.

4. januar
Nana Wesley Hansen peger på, at inflationen i Danmark får stor betydning for forhandlingerne. ''Først og fremmest er det løn. Den høje inflation, vi så i 2022 og starten af 2023, gjorde, at priserne på alt fra madvarer til tøj steg. Det gør i sidste ende lønnen mindre værd. Inflationen er faldet noget siden da, men de offentlige lønmodtagere har oplevet at få udhulet deres købekraft. Derfor er løn det vigtigste tema i årets forhandlinger,” siger hun. Fleksibilitet i arbejdstiden er også et stort tema for lønmodtagerne, mener hun. ''Mere indflydelse på egen arbejdstid og arbejdstilrettelæggelsen vil også fylde i forhandlingerne. Den stigende pensionsalder gør, at vi skal arbejde længere, og hvordan skal det hænge sammen med den arbejdsintensitet, der er på arbejdspladserne.” ''Arbejdsgiverne har på den anden side stort fokus på, at arbejdsudbuddet ikke må blive forringet,” siger Nana Wesley Hansen. Det skriver Gymnasieskolen 4. januar.

3. januar
Vilkårene for kommunale chefer og direktører skal være gode, men ikke urimelige, lyder det fra KL, der vil indføre en mere rimelig model for et såkaldt gyldent håndtryk. Derfor stiller KL til overenskomstforhandlingerne krav om, at de lukrative fratrædelsesgodtgørelser skal justeres. Helt konkret lyder det i kravet, at fratrædelsesgodtgørelse om kontraktansættelse af chefer og direktører tilpasses til regionernes og statens regler. I både regioner og staten har man en såkaldt trappemodel, hvor størrelsen på fratrædelsesgodtgørelsen afgøres af, hvor længe en chef eller en direktør har været ansat. Det skriver DanskeKommuner 3. januar.

28. december
Hvis politikerne tror, at trepartsforhandlingernes resultat løser problemerne med manglende arbejdskraft, kan de godt tro om igen. Det er afgørende vigtigt, at lønnen svarer til den indsats og det ansvar, man har, når man går på arbejde, men skal vi tiltrække de kommende generationer til velfærdsuddannelserne og fremtidssikre arbejdskraften, kan lønnen ikke stå alene. Lad mig gøre det helt klart: Løn er vigtigt. Men løn er ikke det eneste, der giver et arbejdsliv mening, langt fra. Uanset hvor jeg kigger hen på vores velfærdsarbejdsmarked, ser jeg områder og fag, hvor kompetencer og fagligheder er blevet udhulet gennem en årrække. Uanset om du er fysioterapeut, lærer, pædagog eller fængselsbetjent, så har alle medarbejdere været udsat for massive besparelser gennem en årrække. Det skriver Sanne Jensen, formand for Danske Fysioterapeuter, i en kronik i Helsingør Dagblad 28. december.

26. december
Det er flot, det lykkedes at indgå en trepartsaftale om et lønløft i den offentlige sektor. Flot at de offentligt ansatte og deres organisationer fik lagt et så stort pres på Christiansborg, så der kom ekstra penge på bordet, som er nye rigtige penge, der ikke delvist finansieres af alle offentligt ansatte. Men trepartsaftalen om at løfte lønnen for nogle offentligt ansatte knirker på et punkt – uligeløn, skriver Dennis Kristensen i et debatindlæg i Solidaritet 26. december.

20. december
I et egetræsbeklædt lokale på Rigshospitalet møder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen nogle af de sygeplejersker, som den nye trepartsaftale vedrører. De tvivler på, at løn vil få flere til at arbejde på grund af det hårde arbejdsmiljø. Men ifølge ministeren hænger løn og arbejdsmiljø sammen. "At I vil have os alle sammen på fuldtid. Det, synes jeg personligt, er fuldkommen hul i hovedet." Ordene kommer fra en ung, kvindelig sygeplejerske klædt i blå og hvid uniform, der taler til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). "Jeg har prøvet at være på fuldtid for mange år siden. Jeg har ikke børn, jeg har ikke familie. Nu er jeg på 32 timer, og jeg er aldrig syg, og det er jeg ikke, fordi jeg har mulighed for at komme mig igen, for det er så tungt med vagtbyrden," siger hun. Det skriver A4 Arbejdsmiljø 20. december.

19. december
En to-cifret økonomisk ramme til at forbedre reallønnen står allerøverst på ønskelisten, når mere end 500.000 kommunalt og regionalt ansatte skal have fornyet deres overenskomst ved OK24. Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner slår til gengæld på en økonomisk ansvarlig lønramme, der kan tåle, at den private lønudvikling bliver lavere end forventet de næste to år. Men også andre helt centrale krav i form af begyndelsen til en fritvalgskonto og en skævdelingspulje, der tilgodeser lavtlønnede, så dagens lys fredag, da Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib, og kommunerners topforhandler, Michael Ziegler, holdt pressemøde om de netop udvekslede kravsbreve. Det skriver A4 Overenskomst 19. december.

18. december
For Akademikerne har trepartsaftalen ikke ændret på de krav, vi kommer med til OK24. Og vores fokus er også stadig det samme. Hvis ikke vi i fællesskab – arbejdsgiver og arbejdstager - opnår nogle markante resultater, så risikerer vi et regulært brain-drain fra den offentlige sektor.  Derfor er det løn, fleksibilitet og ordentlige arbejdsvilkår, der har vores fokus denne gang. Lønstrukturkomiteen viste, at akademikerne som den eneste gruppe kan opnå et gevaldigt lønhop ved at skifte til et tilsvarende job i den private sektor. Nærmere bestemt 20 procent. Det handler ikke om, at det offentlige skal være lønførende, men forskellen må heller ikke blive så stor, som den er nu. Slet ikke, når det private efterhånden også så rigeligt kan konkurrere med det offentlige på andre vilkår. Det skriver Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz Christensen, i Altinget 18. december.

Det bliver svært for de ansatte i staten at hente tocifrede lønstigninger hjem de næste to år.  I hvert fald hvis man skal tro den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen, der fredag udvekslede krav med fagbevægelsen som startskud til overenskomstforhandlingerne. "Den klare vurdering er, at ser man de næste to år under ét, så forventer vi på baggrund af udviklingen i den private sektor en økonomisk udvikling på 8,8 procent samlet set. Så det er loftet set fra mit perspektiv som finansminister", sagde Nicolai Wammen og understregede, at ministeriet frem mod 2025 forventer en lavere vækst og lavere inflation i de næste to år. Det skriver Altinget 18. december.

Lønmodtagerne sigter efter lønstigninger på mindst 11 procent over to år, fastslog forhandlingsleder Mona Striib, da parterne på det kommunale arbejdsmarked fredag udvekslede krav. KL-chefforhandler Michael Ziegler var mere påpasselig med at røbe arbejdsgivernes udgangspunkt. Det skriver NB Kommune 18. december.

15. december
Christian Liebing, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, om de kommende OK24-forhandlinger: ”Vi er optaget af, at vi ikke aftaler noget, som reducerer enten arbejdstiden eller arbejdsudbuddet. For der er mange, store og vanskelige opgaver, der skal løses i staten. De går ikke væk af, at arbejdstiden bliver mindre,” siger Christian Liebing. Det skriver HK Stat 15. december. 

Forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte har til formiddag enstemmigt vedtaget de fælles overenskomstkrav. "Vi går ind i overenskomstforhandlingerne efter en periode med høj inflation, der har medført et betydeligt reallønstab for alle. Det sætter spillepladen for OK-24, hvor vi vil have forbedret reallønnen i den kommende periode. Vi har desuden set, hvordan der på det private arbejdsmarked er indgået toårige forlig med tocifrede økonomiske rammer. Derfor forventer vi naturligvis en betydelig økonomisk forhandlingsramme ved OK-24", siger Mona Striib forud for kravudvekslingen med KL kl. 13, hvor hun kortvarigt mødes med arbejdsgivernes topforhandler Michael Ziegler i KL-huset i København. Det skriver Folkeskolen 15. december.

Arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer indenfor det offentlige område har fredag udvekslet krav til de kommende overenskomstforhandlinger, som dermed markerer indledningen på OK24. I Dansk Sygeplejeråd har medlemmerne udtrykt et klart ønske om bedre løn, efter at manges indkomst i den seneste overenskomstperiode har været udfordret af den høje inflation. Krav om arbejdstid og vilkår har også høj prioritet hos DSR’s medlemmer. Derfor stiller DSR en række krav, der handler om forbedringer af arbejdstidsaftalerne. Forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg siger: ”Vores medlemmer er optaget af løn og arbejdsvilkår, og de har store forventninger til OK24, og det har jeg også. Efter at vi har set, at de privatansatte opnåede gode lønstigninger ved OK23, forventer jeg derfor en forhandlingsramme på det offentlige område, hvor der er plads til generelle procentuelle lønstigninger og organisationspuljer, som vi reelt kan gøre en forskel for vores medlemmer med.” Det skriver DSR 15. december.

14. december

Det statslige forhandlingsfællesskab CFU fremhæver inflation, OK23 og trepartsaftalen i sit krav om, at 190.000 statsansatte skal have forbedret reallønnen ved OK24. Det står allerøverst på den liste af 67 krav til OK24, som det statslige forhandlingsfællesskab CFU torsdag eftermiddag har sendt til modparten i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i Finansministeriet. ”For CFU er det afgørende, at vi opnår et resultat, som er mærkbart, og som tydeligt kan ses på de statsligt ansattes lønsedler. Lønudviklingen i staten skal samlet følge den private lønudvikling. Det er afgørende for at de statslige arbejdspladser også i fremtiden er attraktive," siger de statsansattes topforhandler, Rita Bundgaard, i en pressemeddelelse. CFU lægger vægt på, at de 190.000 medarbejdere i den statslige sektor har lidt et stort reallønstab, og at man nu forhandler på et bagtæppe af en solid økonomi og et prangende OK23-resultat. Det skriver A4 Overenskomst 14. december.

Med aftalen om et ekstra lønløft til nogle grupper offentligt ansatte går forhandlingerne om overenskomster for hundredtusindvis af offentligt ansatte i gang. Ubetalt overarbejde bliver et tema. Akademikere vil ikke længere finde sig i at arbejde over uden at få kompensation for det ekstra arbejde. Jurister, økonomer, ingeniører og andre akademikere vil ikke længere ringes op af deres arbejdsgiver sent om aftenen, i weekender eller på ferier og uden beregning stå til rådighed for ministerier og styrelser. I dag står der i overenskomsten for akademikere, at der kun kompenseres for merarbejde i særlige situationer. I fremtiden vil hovedorganisationen Akademikerne (AC) have langt bedre mulighed for at få betaling eller afspadsering for merarbejde. Og derfor møder de op til overenskomstforhandlingerne med netop det krav. Det skriver Politiken 14. december.

13. december
Fredag udveksles der krav mellem repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere på det kommunale arbejdsmarked. Over de næste måneder forhandles der om en ny overenskomst med virkning fra 1. april 2024. HK Kommunal har udtaget OK-krav på baggrund af mere end 3.000 input fra medlemmer, arbejdspladsklubber og lokalafdelinger. Nu har Forhandlingsfællesskabet koordineret tilsvarende krav fra fagforeninger med tilsammen mere end 600.000 medlemmer blandt ansatte i kommuner og regioner. Disse krav bliver i morgen overleveret til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der repræsenterer de regionale arbejdsgivere. Lene Roed, HK Kommunals formand, har ved flere lejligheder slået fast, at markante lønstigninger og udvikling af reallønnen bliver centrale krav ved OK24. Det skriver HK.dk 13. december.

12. december
De offentligt ansattes fagforbund og arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner skal snart udveksle krav til OK24 med hinanden. Men en helt ny brik er sat i spil og lurer allerede – den nyligt indgåede trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Selv om parterne er enige om indholdet af trepartsaftalen, er resultatet faktisk ikke faldet endeligt på plads. Trepartsaftalen kommer nemlig til at indgå som et element i forhandlingerne om nye offentlige overenskomster og er derfor først gældende, når de er vedtaget i løbet af foråret. Det skriver Arbejderen 12. december.

11. december
Trepartsaftalen komplicerer forhandlingerne denne gang. De to ting er flettet sammen, og det vil også være svært for medlemmer at adskille dem, når de skal stemme om resultatet, vurderer Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS, Københavns Universitet. - De to ting er flettet sammen, og det vil også være svært for medlemmer at adskille dem, når de skal stemme om resultatet, siger hun. Nogle har fået del i de ekstraordinære lønkroner, men vil ikke synes, at det er nok, eller at modydelsen er for høj. Andre føler sig forbigået. - Det øger selvfølgelig konfliktrisikoen. Men når det er sagt, så er der samtidig en stor vilje blandt parterne til, at det skal lykkes at lande noget, som medlemmerne vil stemme ja til, fordi det lykkedes at lande trepartsaftalen, siger lektoren. Dertil kommer, at fagbevægelsen som en del af trepartsaftalen gik med til, at resultaterne denne gang kædes sammen. Det betyder, at det er det samlede flertal, der afgør, om forliget bliver godkendt, når medlemmerne af fagforeningerne skal stemme om resultatet. Det skriver JV.dk 11. december.

8. december
Sygeplejersker på ambulatorier og dagafsnit må fremover forvente, at de også skal tage weekendvagter på sygehusets sengeafsnit. Med mandagens trepartsaftale tages der nemlig fat om en af de helt store udfordringer på sygehusene: at vagtarbejde i weekender og på skæve tidspunkter er ujævnt fordelt mellem de ansatte, og at de pågældende stillinger er svære at få besat. Det skriver Børsen 8. december.

Lønløft splittede både regering og fagbevægelse - men en lille gruppe embedsmænd skabte et afgørende gennembrud. Der var smil over hele linjen, da forhandlerne for fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner mandag præsenterede en historisk aftale om et lønløft til udvalgte offentligt ansatte. Bag scenen var der imidlertid i månedsvis foregået en intens armlægning ikke blot over bordet, men også internt i både regeringen og fagbevægelsen. Det viser A4 Overenskomsts rekonstruktion af forløbet, der baserer sig på en lang række kilder med førstehåndskendskab til forhandlingerne. Det skriver A4 Overenskomst 8. december.

7. december
Når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område begynder i næste uge, er der kun en spinkel sandsynlighed for, at det ender med strejke. Allerede inden parterne udveksler krav om fredagen, har fagforeningerne i FH-familien accepteret, at der skal stemmes under ét på det kommunale og regionale område. Det vil i praksis indebære, at en gentagelse af overenskomstforløbet fra 2021, hvor sygeplejerskerne gik solo og konfliktede, synes illusorisk. Når resultaterne kædes sammen, bliver det noget nær umuligt for selv det mest utilfredse fagforbund at ty til strejkeretten, der er det ultimative kampvåben. Protestens røst vil drukne til betydningsløshed i det store hav af forventede jasigere i den øvrige fagbevægelse. Det skriver Weekendavisen 7. december.

Trepartsaftalen om lønløft indeholder en række opsigtsvækkende nybrud, der på den korte bane ændrer fundamentalt på spillereglerne ved OK24 og på længere sigt kan forandre den danske model i det offentlige. Det skriver A4 Overenskomst 7. december.

Markante lønstigninger til alle statsansatte og en særlig organisationspulje med penge fra overenskomsten, som HK Stat selv kan prioritere til medlemmerne. Det er afgørende for OK24, siger Rita Bundgaard. Det skriver HK 7. december.

6. december
Den nye trepartsaftale handler ikke kun om et ekstraordinært lønløft. Den handler også om rekruttering, fastholdelse og fleksibilitet. Da regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne mandag morgen gav hinanden hånden på den nye trepartsaftale, der sikrer udvalgte grupper af offentligt ansatte et ekstraordinært lønløft, gav forhandlerne også hånd på, at lønforhøjelserne ikke er gratis. Det skriver FOA 6. december, hvor de gennemgår modydelserne i trepartsaftalen.

4. december
Den nye trepartsaftale skal gøre det mere attraktivt at arbejde i vagt på skæve tidspunkter og få flere til at arbejde fuldtid for sygeplejersker, sosu'er, jordemødre, pædagoger, socialpædagoger og fængselsbetjente. Parterne er blevet enige om, at udmøntningen af miliarderne skal bidrage til at opfylde fem målsætninger:

  • Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
  • Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
  • Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
  • Understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuld tid
  • Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden
  • A4 Overenskomst giver dig her et overblik over aftalen vigtigste elementer.

Aftalens måske mest overraskende element er, at det fulde beløb indfases fire år tidligere end forventet. Lønløftet på knap syv milliarder kroner skulle i regeringens oprindelig udspil være fuldt indfaset i 2030, men i aftalen fremgår det, at pengene allerede skal være fuldt indfaset i 2026.

1,9 milliarder til at øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen

Her afsættes løbende flere penge fra 2024, og fuldt indfaset afsættes der 1,9 milliarder kroner fra 2026. Heraf 1,75 milliarder kroner i kommunerne og 0,15 milliarder kroner i regionerne. Størstedelen af midlerne skal bruges til at rekruttere flere til faget tidligere i arbejdslivet ved at give et varigt løft af lønniveauet for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ansat i kommunerne og regionerne. En delmængde af lønmidlerne udmøntes gennem et anciennitetstillæg, som træder i kraft efter tidligst fire års beskæftigelse i den kommunale eller regionale sundheds- og ældrepleje.

1,9 milliarder skal understøtte trygge rammer for børn, unge og sårbare borgere

Der afsættes ligeledes 1,9 milliarder kroner til et varigt lønløft til det pædagogiske og socialpædagogiske område, der arbejder med børn, unge eller udsatte borgere. Størstedelen af midlerne skal bruges til det varige lønløft. Derudover skal det være mere attraktivt at deltage i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid, og der prioriteres 0,315 milliarder kroner til det formål i 2026.

1,86 milliarder skal tilskynde sundhedspersonale til at arbejde i sygehuse og på vagt

Der afsættes 1,86 milliarder kroner fra 2026, som skal forbedre fastholdelsen på sygehusene og brede vagtbyrden ud. Alle midler udmøntes i regionerne. Størstedelen af miderne - en milliard kroner - skal bruges til at få flere til at tage skæve vagter om natten og i weekenderne. Aftaleparterne er enige om at 0,7 milliarder kroner skal bruges til at oprette et anciennitetstillæg til sygeplejersker og jordemødre, som træder i kraft efter tidligst fire års beskæftigelse på et regionalt hospital.

1,1 milliarder skal sikre et mere fleksibelt offentligt arbejdsmarked

Godt og vel 1,1 milliard kroner skal bruges på at understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuldtid. Det betyder, at man vil øge brugen af lokal løndannelse markant. Langt de fleste af midlerne - en milliard kroner - skal bruges på øget lokal løndannelse.

0,24 milliarder til bedre arbejdsmiljø i velfærdsfagene

Til og med 2026 afsættes 240 millioner kroner, der blandt andet skal forbedre arbejdsmiljøet, så flere seniorer har mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og flere ønsker at arbejde fuldt.

Ekstraordinært lønløft i kriminalforsorgen

Aftaleparterne er således enige om at prioritere 30 millioner kroner per 1. april 2024 til at løfte lønniveauet varigt for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente ansat i kriminalforsorgen. Lønløftet udmøntes i form af et ikke-pensionsgivende basisløntillæg og fordeles decentralt. Aftaleparterne vil samtidig regulere den ordning med seniorbonus og seniordage, som i dag gælder på området. Det skriver A4 Overenskomst 4. december.

Trepartsaftale om lønløft i det offentlige er på plads. Pengene skulle række til en lønstigning til de udvalgte grupper på gennemsnitligt 2500 kroner om måneden til 200.000 medarbejdere. Ifølge DR og Børsen vil der med aftalen faktisk blive brugt 6,8 milliarder kroner, men det forventes, at over halvdelen kommer tilbage i skat. Statskassens pris for lønløftet bliver derfor i sidste ende tre milliarder. DR kan fortælle, at der går 1,9 milliarder kroner til sundheds- og ældreplejen, og et tilsvarende beløb skal gå til det, DR beskriver som at få sundhedspersonale til at "arbejde på sygehuse og i vagt". 1,6 milliarder går til uddannelse af flere pædagoger, mens lidt over en milliard går til at få flere offentligt ansatte på fuld tid. DR påpeger desuden, at det først skal afklares ved de kommende overenskomstforhandlinger, præcis hvilke offentligt ansatte i grupperne, der får et lønløft, og hvor meget de enkelte får. Det er specielt, at regeringen på den måde blander sig i løndannelsen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange lagt vægt på vigtigheden i at skaffe flere hænder i den offentlige sektor. Det skriver Berlingske 4. januar.