Resume af overenskomstforhandlingerne 2025

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra december 2024. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor.


Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne 2025

Gå direkte til den relevante måned:

21. februar
HK Handel og Dansk Erhverv har indgået ny overenskomst for 180.000 butiksansatte. Mindstelønnen stiger med 1.723 kroner om måneden i løbet af de tre år, som overenskomsten varer. Arbejdsgivernes indbetaling til pension og fritvalgskonto stiger også i løbet af de tre år. I år stiger indbetalinger til pensionen med en procent, og i både 2026 og 2027 ryger der en ekstra procent oven i fritvalgskontoen. ”Jeg er meget tilfreds med, at vi er lykkedes med at lande en god og solid aftale. Lønstigninger har været et stort ønske fra mine medlemmer, så jeg er rigtig glad for, at vi gennem overenskomsten sikrer dem flere penge,” siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel. Det skriver DR.dk 21. februar.

20. februar
Finans Danmark og Finansforbundet har torsdag indgået en ny treårig overenskomst for 46.000 finansansatte. Den indeholder et nyt lønsystem med en lønstigning på 2,4 procent det første år. Lønrammen stiger årligt 2,5 procent i de to sidste år. Det giver en samlet lønstigning på 7,4 procent i perioden. Desuden har parterne ønsket et mere bæredygtigt arbejdsliv i aftalen. Blandt andet vil der være fuld løn til medarbejdere, der går til fertilitetsbehandling. ”Finanssektorens nye overenskomst er økonomisk ansvarlig og giver mere fleksibilitet til gavn for både virksomheder og medarbejdere,” siger Morten Schønning Madsen, der er direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver. Det skriver Avisen Danmark 20. februar.

18. februar
Da industriens topforhandlere for nylig landede en ny overenskomstaftale på industriens område, blev den danske model rost til skyerne. Men samtidig er der bred enighed om, at den danske model er under pres fra flere fronter. Og hvis CO-Industri-formand Claus Jensen skal pege på én ting i den nye industrioverenskomst, der styrker den danske model, er det aftalen om et nyt vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter. Vederlaget kan nemlig gøre noget ved en af de største trusler mod modellen - den faldende organisationsgrad i fagbevægelsen. Claus Jensen tror dog ikke, at vederlaget til arbejdsmiljørepræsentanter er nok til at afværge truslen helt. Det er et problem, der først og fremmest skal løses ude i forbundene, mener metalformanden: "Fagbevægelsen skal være langt mere opsøgende, langt mere udadvendt, langt mere pågående i forhold til at forklare danskerne, hvad det betyder at vi har den arbejdsmarkedsmodel, vi har. Hvorfor er vi det eneste land i verden, som kun på ét år og otte måneder har tjent faldet i reallønnen tilbage? Det er en helt fantastisk præstation," siger Claus Jensen. Det skriver A4 Overenskomst 18. februar

A4 Uddannelse sætter fokus på forbedringerne på uddannelsesområdet i forbindelse med overenskomstaftalen på industriens område. Konkret betyder forbedringerne, at:

  • Lærlinge, elever og praktikanter vil fra i år få flere penge på lommen. Deres løn stiger nemlig med fire procent i 2025. I 2026 stiger den yderligere 3,5 procent og det samme sker i 2027. Det skriver A4 Uddannelse.
  • Ved OK23 blev der indført en mulighed for at udpege en uddannelsesrepræsentant på virksomheder for at styrke den lokale uddannelsesindsats.
  • I dag kan en opsagt medarbejder få fem ugers efter- og videreuddannelse. Den nye overenskomstaftale forbedrer den mulighed ved at udvide den til at gælde op til to uger efter fratrædelse.

    Det skriver A4 Uddannelse 18. februar

14. februar
Kampgejsten er tændt, og gåpåmodet er i top, når HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver i dag begynder at forhandle landsoverenskomsten for butik. Overenskomsten omfatter over 180.000 ansatte i landets dagligvare- og specialvarebutikker, og forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for de butiksansattes fagforening HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. "Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang", siger Mette Høgh i en pressemeddelelse. Det skriver Dagens.dk 14. februar.

Hidtil har skifteholdsarbejdere været dårligere stillet, når de skal optjene bonus i efterlønsordningen. Det retter den nye overenskomst i industrien op på. Den nye aftale om overenskomst i industrien retter op på skævhed for ansatte på skiftehold. Indtil nu har skifteholdsarbejdere ikke optjent fuld efterlønspræmie. Søndag blev der indgået forlig i industrien. Og den nye overenskomst vil rette op på en skævhed, som blandt andet har gjort det svært for ansatte på skiftehold at optjene fuld skattefri præmie i efterlønsordningen. Det skriver Fagbladet3F 14. februar.

Kritik af ny overenskomst er forfejlet, de unge svigtes ikke. I en kronik i Børsen den 11. februar konkluderer Peter Bøgh Kjærulff, at industriens overenskomst “overser centrale emner for de yngre generationer”. Den konklusion er ikke bare forfejlet. Den viser også en manglende forståelse for, hvordan overenskomster bliver til. Lad os tage fakta først: De yngre generationer har fået markante forbedringer i den nye overenskomstaftale. Lønnen til lærlinge stiger mere end for nogen andre - det er dem, der får de største lønstigninger overhovedet. Forældre får mulighed for at bruge Fritvalgskontoen til barns tredje sygedag. Og de nye omsorgsdage til bedsteforældre vil også hjælpe pressede børnefamilier. Det er alt sammen forbedringer, som har stor betydning for netop de unge, som Peter Bøgh Kjærulff hævder, at vi overser. I modsætning til, hvad han påstår, så er overenskomsten ikke lavet i et vakuum. Lønmodtagernes forhandlere Claus Jensen og Mads Andersen har taget forslag med til DI, som kommer direkte fra medlemmerne. Udfordringen er ikke, at de unge ikke vil være med, men at fastholde dem i fællesskabet Over 500 forslag er blevet indsamlet, og på møder i hele landet har de været i dialog med næsten 1200 tillidsrepræsentanter, som har givet deres input. Det skriver Kasper Palm, forhandlingschef, Dansk Metal i et debatindlæg i Børsen 14. februar.

13. februar
Enigheden om gennembrudsforliget i søndags sendte forhandlingerne mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund ind i den afgørende fase. I disse timer forhandles der på livet løs mellem de to forhandlingsteams fra TEKNIQ og Dansk El-Forbund. Alt imens begge sider gennemgår og skriver protokollater blandt andet ud fra det gennembrudsforlig, der i søndags blev fremlagt efter forhandlinger mellem Dansk Industri og CO-Industri. Det skriver TEKNIQ 13. februar.

12. februar
Overenskomstaftalen på industriens område er et eksempel på, hvordan effekterne af afskaffelsen af store bededag vil blive neutraliseret over tid, mener mangeårig Cepos-direktør Martin Ågerup. Overvismand Carl-Johan Dalgaard er enig. ”Det store fokus på øget fritid i overenskomstforhandlingerne er en illustration af den mekanisme, som vi må forvente gradvist vil føre til, at lønmodtagerne ad egen vej får kompenseret sig selv for tabet af store bededag som fridag," siger Martin Ågerup til A4 Aktuelt. Det skriver A4 Aktuelt12. februar.

11. februar
Ny overenskomst giver mulighed for mere forældreorlov og at holde fri ved barnets tredje sygedag. Dansk Industri afviser, at det strider mod arbejdsgivernes budskab om, at der er mangel på arbejdskraft. Vicedirektør i Dansk Industri Christoffer Thomas Skov - som sad med ved forhandlingerne om fornyelsen af overenskomsten - afviser, at den nye overenskomst strider mod budskabet om mangel på arbejdskraft. »Arbejdsudbuddet kommer ikke til at gå tilbage med denne her aftale. Det er vores klare overbevisning. Manglen på arbejdskraft er stadig højt på vores dagsorden, og det er afgørende for vores vækst at skaffe nok arbejdskraft. Når vi laver en overenskomst, prøver vi at finde nogle balancerede løsninger, hvor mennesker trives,« siger han. Det er vel ikke holdbart for den danske økonomi, hvis den gennemsnitlige arbejdstid bliver ved med at falde? »Det tror vi ikke på, den kommer til at gøre med denne her aftale. Det er rigtigt, vi har givet medarbejderne flere muligheder i fritvalgsordningen, men det betyder ikke nødvendigvis, at arbejdstiden falder. Men det er klart, hvis den gennemsnitlige arbejdstid falder, må vi finde nogle andre skruer at stille på. Det kan være at se på reformer af tilbagetrækningsalderen eksempelvis,« siger han. Det skriver Berlingske 11. februar.

Dele af industriforliget, som blev præsenteret søndag, bliver formentlig kopieret i de øvrige aftaler om nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det gælder eksempelvis højere pension og flere penge på fritvalgskontoen. Det siger Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOs) ved Københavns Universitet. Men også de lønstigninger, som industriens parter er blevet enige om, sætter niveauet for lønstigninger på de øvrige områder. ”Det forlig, der er lavet, signalerer stabilitet, og at dansk økonomi er stærk. Der ligger nogle lønstigninger på mindstebetalingssatsen, som giver et signal om, at det ikke er en kriseoverenskomst,” siger Søren Kaj Andersen. Overenskomsterne på industriens område er mindstelønsoverenskomster. Det betyder, at overenskomsten fastsætter en laveste grænse for lønnen, mens den enkelte medarbejders løn forhandles lokalt i virksomheden. Det skriver Midtjyllands Avis 11. februar.

CO-industri godkender overenskomst. ”Lige nu er verden i opbrud, og der er stor usikkerhed. Tiden er til, at arbejdsmarkedets parter står sammen og sikrer stabilitet. Vi har lavet en god aftale, som giver lønmodtagerne flere penge i lønposen, så reallønnen kan stige, og vi får nye rettigheder til at holde fri sammen med familien,” sagde formanden for CO-industri, Claus Jensen. Det skriver Metal Supply 11. februar.

10. februar
En række nye rettigheder til familiefrihed vil øge papirbyrden. Sådan er det, hvis man vil være en moderne arbejdsplads, siger DI's administrerende direktør, Lars Sandahl. Ifølge topforhandleren fjerner industriforliget dog langt mere papirarbejde, end det skaber. Mere i pension, flere procenter på fritvalgskontoen, nye rettigheder til at holde fri for børnefamilier, vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter, mere løn under sygdom. De tilkæmpede fordele for lønmodtagerne, der efter søndagens aftale kan blive en del af industriens to store overenskomster, er tydelige og mange. Ifølge DI's topforhandlere er gevinsten for virksomhederne, at der er luget kraftigt ud i det administrative bøvl for virksomhederne, som DI har gjort til en mærkesag at bekæmpe og DI har lagt "stor vægt på under forhandlingerne," som viceadministrerende direktør Kim Graugaard formulerede det. Udover to børneomsorgsdage til bedsteforældre - "ret til at afholde to dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed samt yderligere 5 dages frihed om året i forbindelse med at ledsage nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. Yderligere fravær kan omstændighederne aftales mellem medarbejderen og virksomheden". Det er frihed, der afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra fritvalgskontoen. Ikke verdens mest mundrette tilføjelse til en industrioverenskomst, der for fag- og ufaglærte inklusive alle protokollater og bilag fylder 269 sider. Og arbejdsgivernes topforhandler, den administrerende direktør i Dansk Industri, erkender også over for A4 Overenskomst, at de nye frihedsrettigheder vil give mere papirarbejde, men fremhæver dog, at der forenkles og fjernes flere regler, end der tilføjes. Det skriver A4 Overenskomst 10. februar.

9. februar
Flere penge ind på kontoen og bedre muligheder for at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen for eksempelvis bedsteforældre, der som en nyskabelse får ret til børnebørnsomsorgsdage. Sådan lyder overskrifterne på det industriforlig om løn- og arbejdsvilkår, som arbejdsgivere og lønmodtagere indgik søndag for de kommende tre år. »Vi har lavet en god aftale, som giver lønmodtagerne flere penge i lønposen, så reallønnen kan stige, og vi får nye rettigheder til at holde fri sammen med familien«, sagde Claus Jensen. Industriarbejderne kan se frem til at få 1 procent mere i pension i år. Fremover vil der blive betalt 13 procent af lønnen ind på pension, arbejdsgiverne betaler de 11 procent. I 2026 og 2027 bliver indbetalingerne til fritvalgsordningen hævet med 1 procent hvert år, så der i 2027 vil blive betalt 11 procent af lønnen ind på fritvalgskontoen fra 2027. Pengene kan enten udbetales som løn, pension, frihed eller omsorgsdage. Mindstelønnen hæves med 10,75 kroner over tre år, så den i 2027 er på næsten 147 kroner i timen. Det skriver Politiken 9. februar.

Tre procent på henholdsvis pension og fritvalg over de næste tre og år en række familiefrihedsrettigheder er hovedpunkterne i nysmedet overenskomstaftale for 230.000 industriansatte. Det skriver A4 Overenskomst 9. februar.

Med den 3-årige overenskomst, som netop er indgået mellem CO-Industri og Dansk Industri, er der udsigt til 2 % mere på fritvalgskontoen, og som noget nyt bliver mulighederne for brug af fritvalgsmidlerne åbnet betydeligt op. Der bliver således ret til barnets 3. sygedag, ret til omsorgsdage til børnebørn og ret til fri, hvis man har brug for eksempelvis at tage med nære pårørende på hospitalet. Det skriver HK 9. februar.

Den nye aftale om en overenskomst for de 230.000 ansatte i industrien i Danmark kompenserer på en måde på den usikkerhed, som har præget den første tid med Donald Trump som amerikansk præsident. Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra en ekspert, efter det søndag eftermiddag blev offentliggjort, at den nye overenskomstaftale mellem Dansk Industri og fagforbundsalliancen CO-industri kommer til at have en løbetid på tre år i stedet for to. »At aftalen gælder for tre år, var sådan set det, som mange havde forventet, før Trump begyndte at rasle med toldsablen. Da troede vi ligesom, at der var kommet så meget usikkerhed i den globale økonomi og i særdeleshed med vores største eksportmarked, at parterne måske ville nøjes med en tage en to-årig aftale, så man relativt hurtigt kunne genforhandle og tilpasse sig en ny situation,« siger arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds - og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Det skriver BT 9. februar.

7. februar
Løn, løn og løn er altid overskriften på de private overenskomstforhandlinger. Det vil det også være, når et dugfriskt industriforlig i Vinterferien forlader forhandlingsbordet og præsenteres i Industriens Hus. Med ved OK25 har et andet tema løbet som en ubehagelig understrøm i forhandlingerne: Helbredstilstanden på den højtbeskattede danske model. Det forkætrede europæiske mindstelønsdirektiv og dets aftrækkermekanisme på 80 procent har forstærket emnet helt op på dagsordenen, men har i virkeligheden mest fungeret som fremkaldervæske på det bekymrende billede, der tegner sig af arbejdsmarkedsmodellen: Andelen af lønmodtagerne, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening, marcherer taktfast nedad og passerer snart halvvejen. Det har skadelig indvirkning på overenskomstdækningen, der i er forvejen er under strukturelt pres. Og derfor var der dele af fagbevægelsen, hvor man - mens jubelbrølene lød fra alle arbejdsmarkedets parter - bag lukkede døre bandede og svovlede, da EU-generaladvokaten gav Danmark ret i, at mindstelønsdirektivet bør annulleres. Det skriver A4 Overenskomst 7. februar.

4. februar
Strejke afblæst: FAF og Producentforeningen lander aftale om ny overenskomst. Film- og TV-arbejderforeningen (FAF) satte mandag 3. februar Producentforeningen stolen for døren: Hvis man ikke kunne komme frem til en ny overenskomstaftale på fiktionsområdet, ville FAF-medarbejdere blive trukket ud af produktionsflowet allerede senere på måneden. Ifølge Mediawatch er de to parter – som ellers stod langt fra hinanden i de langstrakte forhandlinger – nået til enighed om en ny aftale. Det oplyser Producentforeningens direktør, Anna Porse Nielsen, til mediet. »Producentforeningen og FAF har i går (3. februar, red.) indgået aftale om en ny fiktionsoverenskomst. Indtil den endelige aftale er på plads, har begge parter tavshedspligt, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer,« skriver hun. Det skriver KulturMonitor tirsdag 4. februar.

3. februar
Krav til overenskomst: Mere tid til børn og familie. Stilladsarbejder Michael Meldgaard Schmidts tre børn tilbringer 10 timer i skole, SFO og børnehave om dagen. Netop ønsket om mere fleksibilitet og bedre mulighed for at kombinere arbejds- og familieliv er et krav fra fagbevægelsen i de overenskomstforhandlinger, der lige nu er i gang på det private arbejdsmarked. Det siger formanden for 3F's byggegruppe, Claus von Elling, der forhandler overenskomst på byggeriets område. Det skriver DR.dk 3. februar.

Lønforhandlingerne mellem Producentforeningen og Film- og tv-arbejderforeningen FAF overgik i november sidste år til Forligsinstitutionen. Siden har der været stille, men nu forvarsler FAF-ledelsen konflikt i en medlemsinformation. ”På trods af, at FAF har arbejdet intensivt for, at filmarbejderne i år og i de næste par år får en fair og retfærdig lønstigning, vil Producentforeningen stadig ikke bevæge sig væsentligt lige på lønspørgsmålet,” skriver FAF til medlemmerne søndag efter filmbranchens store Robert-fest. ”Vi hverken kan eller vil acceptere, at lønnen ikke følger udgifterne. Specielt efter flere svære år vil det være fuldstændig uacceptabelt,” skriver ledelsen i medlemsinformationen og tilføjer: ”Og det er Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, fuldstændigt enige i. Det er således med FH’s støtte, at vi sammen trækker en tydelig streg i sandet over for Producentforeningen.” Det skriver EKKO 3. februar.

31. januar
TV-succeser, der dokumenterer grov svindel, underbetaling og farligt arbejdsmiljø i byggebranchen, øger presset på både DI og 3F's Byggegruppe, vurderer faglig kommentator Gitte Redder. At Dansk Industri (DI) bliver nødt til at tage sagerne alvorligt blev tydeligt på pressemødet i Industriens Hus, da forhandlingerne startede 16. januar. Her gik mange af journalisternes spørgsmål netop på, hvor udbredte de grove sager om arbejdskriminalitet og udnyttelse er blandt DI's medlemmer i byggebranchen. DI's vicedirektør, Christoffer Thomas Skov, udtalte bemærkelsesværdigt, at han blev ligeså vred, når han så dokumentarerne, som de gør i 3F. Det skriver A4 31. januar.

En lokalaftale på Matas’ hovedlager giver fleksible mødetider for de ansatte til stor glæde for Jesper Bredgaard og hans kollegaer. Alt for mange har svært ved at få enderne til at hænge sammen i hverdagen, siger 3F Transport.  Formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, glæder sig over, at ”nogle arbejdsgivere går forrest, for at de ansatte kan få enderne til at hænge sammen i hverdagen”. ”Men desværre halter det stadigvæk for alt for mange arbejdsgivere, må vi erkende.” Netop nu forhandler 3F Transport overenskomst for 50.000 lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere mm. Og her er især en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv ”et hovedtema”, forklarer han. Det skriver Fagbladet3F 31. januar.

92 pct. af medarbejderne i demokratiske virksomheder arbejder i virksomheder med overenskomstdækning målt ved en ny overenskomst-indikator, mod 74 pct. i øvrige private virksomheder. Det viser en opgørelse, AE har foretaget i samarbejde med Demokratisk Erhverv. Demokratiske virksomheder er f.eks. andelsselskaber, foreningsejede, forbrugerejede eller medarbejderejede virksomheder. Det skriver AE på baggrund af en analyse 31. januar.

30. januar
Torsdag mødes Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver til de første partsforhandlinger om en ny overenskomst for 13.500 medarbejdere i sektoren. Noget tyder på, at lønstigninger kommer til at være omdrejningspunktet, når Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver torsdag mødes til de første partsforhandlinger om en ny overenskomst for 13.500 medarbejdere i forsikrings- og pensionssektoren. Det skriver Finanswatch 30. januar.

Industrien vil også have work-life-balance. Det er produktionsdanmark, der skaber værditilvæksten i Danmark, og den honoreres klassisk med kolde kontanter. Mere i løn og reallønsudvikling er vanen tro et hovedkrav ved OK25, men denne gang er trivsel også på dagsordenen. Det skriver Nana Wesley Hansen, Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen i en kronik i Børsen 30. januar.

23. januar
Forhandlingerne skudt i gang på VVS-området. Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er i dag skudt i gang. Det sker på et baggrundstæppe af globale usikkerheder, som kan få betydelige konsekvenser for erhvervslivet, pointerer TEKNIQ, mens Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal fremhæver, at dansk økonomi og økonomien i VVS-branchen er i verdensklasse og er i stand til at modstå eventuelle kriser. Det skriver TEKNIQ 23. januar.

21. januar
Nu starter Fødevareforbundet NNF’s forhandlinger med DI. Jim Jensen, næstformand og chefforhandler i Fødevareforbundet NNF, lægger ikke skjul på, hvad målet for forhandlingerne er: ”Vi går ind til forhandlingerne med ét klokkeklart fokus: At sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Og derfor er målet for os at indgå selvstændige forlig på alle områder.” Det skriver Fødevareforbundet NNF 21. januar. 

20. januar
Donald Trumps trusler om tariffer og ønske om at købe Grønland kan spille ind ved lønforhandlingerne, men det helt afgørende for forhandlingerne er stadig dansk økonomis tilstand. ’Det er klart, at arbejdsgiverne får styrket noget af deres bekymring i forhold til at få lagt et forsigtighedsprincip ind i forhandlingerne. Claus Jensen kan så læne sig op ad, at dansk økonomi er virkelig stærk’, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Det skriver Børsen 20. januar. 

De afsluttende forhandlinger mellem ansatte og arbejdsgivere i finanssektoren skydes i gang i dag. Det sker på baggrundstæppet af en sektor, som de to seneste regnskabsår har præsteret rekordoverskud, men hvor usikkerheden om fremtiden har været stigende de seneste mange måneder. Parterne skriver som optakt til forhandlingerne, at kompetenceudvikling bliver et kerneområde. Ligeledes bliver bedre muligheder for at fastholde og tiltrække medarbejdere og fleksibilitet omkring forskellige livssituationer centrale. Endelig bliver lønnen – som altid – et centralt tema. Det skriver Børsen 20. januar.

19. januar
Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund foregår via Internettet, og det er første gang, det sker, blandt to parter på det danske arbejdsmarked. ”Vi mener det, når vi siger, at vi er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Det skal selvfølgelig også gælde overenskomstforhandlingerne,” siger Troels Blicher Danielsen, der som administrerende direktør i TEKNIQ repræsenterer arbejdsgiversiden i forhandlingerne. Det skriver BygTek 19. januar.

16. januar
Torsdag kom overenskomstsæsonen op i fuldt gear, da byggeriets parter for første gang satte sig til forhandlingsbordet i Dansk Industri med målet at nå en ny og balanceret aftale for løn- og arbejdsvilkår for den vigtige branche. Markedsvilkårene er dog svære at spå om i en tid præget af daglige ”spændende nyheder”, som DI’s vicedirektør Christoffer Thomas Skov udtrykte det i sin velkomst ved pressemødet sammen forhandlingslederne fra 3F Byggegruppen. Inflationen er atter under kontrol, og det går på mange områder godt for dansk økonomi. Men der er uforudsigelighed på mange fronter. Han henviste til, at det tyske og svenske marked er under pres, mens USA’s kommende præsident, Donald Trump, har varslet toldmure. ”Mange virksomheder klarer sig godt, men der er også virksomheder, som har det svært. Og det gælder også i byggebranchen. Samlet set er det et uroligt, uforudsigeligt og omskifteligt landskab, hvor vi skal ramme en balanceret aftale,” fortsatte han. Det skriver DI 16. januar.

Flere hundrede ansatte i byggeriet var mødt op til demonstration på Rådhuspladsen forud for startskuddet på de overenskomstforhandlinger, der har betydning for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Én ting går igen blandt fremmødte på Rådhuspladsen – de ønsker sig kædeansvar. Det skriver Licitation 16. januar.

14. januar
Stik mod forventningen lyder den foreløbige vurdering fra EU-Domstolen, at det omdiskuterede mindstelønsdirektiv helt skal annulleres. Det er nemlig i strid med EU's traktat, som fastslår, at EU-Kommissionen ikke må lovgive om lønforhold, lyder det. Heller ikke selv om direktivet ikke ville få nogen praktisk betydning i Danmark. Dermed har Danmark vundet første halvleg i slaget om mindstelønsdirektivet, som nu afventer sin endelige skæbne, når domstolen inden sommerferien ventes at komme med sin endelige afgørelse. Det skriver Altinget 14. januar.

EU's generaladvokat er tirsdag kommet med en foreløbig anbefaling til, hvad domstolen bør beslutte i det danske søgsmål mod mindstelønsdirektivet: Han anbefaler, at Danmark får ret, og at hele direktivet annulleres. Det er en kæmpe sejr for den danske model, siger beskæftigelsesministeren, som havde forventet en "mere mudret" udtalelse. Det skriver A4 Overenskomst 14. januar.

10. januar
Fagbevægelsen kræver betydelige lønstigninger, arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd. »De, der er ansat i industrien, har været med til at levere alle de fantastisk flotte resultater, danske industrivirksomheder er kommet med i de sidste to år, så jeg mener, at vi er lidt bagud,« siger chefforhandler Claus Jensen fra Dansk Metal til DR. Han går efter lønstigninger, der ikke bare sikrer reallønsfremgang, men også retter op på efterslæbet fra de store inflationsår 2022 og 2023. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl samme sted svarer, at der er god grund til at holde igen. »Jeg tror sjældent i vores levetid, at vi har set så mange kæmpe usikkerhedsmomenter og en verden, der er så omtumlet, som den er lige nu,« advarer Sandahl. Det skriver Weekendavisen 10. januar.

9. januar
I næste uge begynder overenskomstforhandlingerne inden for byggeriet. Parterne står langt fra hinanden, men risikoen for storkonflikt er lav, lyder vurderingen. Flere temaer risikerer således at udløse gnister i forhandlingerne mellem henholdsvis DI på arbejdsgiverside og 3F Byggegruppen, som forhandler overenskomster for omkring 80.000 ansatte i byggebranchen. Det gælder for det første forholdene for udenlandske medarbejdere på byggepladserne. Et andet tema, som 3F's Byggegruppe vil bringe til forhandlingsbordet, er løn under sygdom. Her går fagforeningen efter at hæve satserne, så de kommer tættere på fuld løn under sygdom, og vilkårene dermed i højere grad ligner dem, der gælder for funktionærer. DI har til gengæld et hedt ønske om at få mere fleksibilitet ind i overenskomsterne, når det gælder tilrettelæggelse af arbejdstiden. Et andet, tilbagevendende stridspunkt i forhandlingerne er fagbevægelsens krav om kædeansvar. Her mener 3F, at ansvaret for eksempelvis at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bør hvile på hovedentreprenøren, så denne ikke kan tørre ansvaret af på sine underleverandører. Det skriver Licitation 9. januar.

6. januar
Lønmodtagerne kan se mange gode grunde til, at lønnen skal stige i industrien. Mens arbejdsgiverne ser sorte skyer i horisonten, der gør, at det ikke kan komme så mange flere kroner i lønposen. Som sådan var alt, som det plejer, mandag ved startskuddet til årets slagsmål om nye overenskomster for det private arbejdsmarked, den såkaldte OK25. Fagforeningerne og arbejdsgiverne i industrien holdt mandag pressemøde for at markere, at de nu sætter sig til forhandlingsbordet. ”Dem, der er ansat i industrien, har været med til at levere alle da fantastisk flotte resultater, danske industrivirksomheder er kommet med i de sidste to år, så jeg mener, at vi er lidt bagud,” siger lønmodtagernes chefforhandler, Claus Jensen. ”Jeg tror sjældent i vores levetid, at vi har set så mange kæmpe usikkerhedsmomenter og en verden, der er så omtumlet, som den er lige nu,” skyder Lars Sandahl, direktør i Dansk Industri, tilbage. Det skriver DR 6. januar.

Samme dag som overenskomstforhandlinger på det private område starter, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at de samlede lønstigninger på DA-området var på 4,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til samme kvartal året før. Ifølge Arbejdernes Landsbank kan de stigende lønninger og den dermed øgede købekraft være med til at trække privatforbruget op i 2025. “Privatforbruget står for omtrent halvdelen af den økonomiske aktivitet herhjemme, så det er noget, der kan smitte bredt af i økonomien,” er vurderingen fra Jeppe Juul Borre, der også peger på, at beskæftigelsen er rekordhøj og stadig stigende. “Der er dog også ting, som taler imod et spirende privatforbrug: Først og fremmest er det langtfra alle danskere, som har oplevet den indkomstfremgang, som dagens tal viser. Og samtidig sidder inflationschokket fra 2022 stadig i maven på os, og det er altså foreløbigt med til at holde forbrugertilliden i ave og privatforbruget i kort snor,” skriver Jeppe Juul Borre. Det skriver Børsen 6. januar.

Fleksibilitet kan blive et af de store temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger. Og det kan blive udfordrende for parterne at nå frem til en aftale. Det vurderer Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. ”Der er et ønske fra lønmodtagernes side om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det er fleksibilitet for de bredere grupper af lønmodtagere, som ser ind i et langt arbejdsliv, og som har forsørgelsesforpligtelser over for børn og ældre familiemedlemmer,” siger hun. Samtidig er arbejdsgiverne optaget af, at manglen på arbejdskraft ikke må stige. Og de vil ifølge Nana Wesley Hansen have meget svært ved at gå med til noget, der vil forringe arbejdsudbuddet væsentligt. Det skriver Fagbladet3F 6. januar.

Mere i løn hver måned? Mere fritid? Måske en større fritvalgskonto, så man selv kan vælge? Det er nogle af de goder, de private lønmodtagere rækker ud efter i årets runde af overenskomstforhandlinger, den såkaldte OK25. For det kan godt være, at de seneste år har budt på nogle af de største lønstigninger i Danmark i flere årtier. Men hvis lønmodtagerne skal stilles tilfredse, skal der endnu mere i lønposen – og mere end priserne for tiden stiger med. Det er budskabet fra fagbevægelsen forud for det såkaldte OK25-forløb, der sparkes i gang mandag. ”Det er nu, vi skal have reallønsfremgang (lønstigninger, der er højere end inflationen, red.),” siger en af fagforeningscheferne, Kim Jung Olsen fra HK Privat. Det skriver DR 6. januar.

5. januar
Når der mandag sparkes gang i overenskomstforhandlinger på industriens område - og sidenhen for tusindvis af andre lønmodtagere i det private - sker det på et anderledes bagtæppe end i 2023. Inflationen er modsat ved de seneste forhandlinger på et lavere niveau, beskæftigelsen er høj, ledigheden lav, og der ventes vækst i dansk økonomi, påpeger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. ”Vi kigger ind i nogle overenskomstforhandlinger, som finder sted i en stabil økonomisk kontekst. Inflationen er banket tilbage til et niveau, som vi har set tidligere. Vi har en høj beskæftigelse og en relativt stabil økonomisk vækst,” siger hun. Også Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, forudser en noget mindre konfliktrisiko denne gang end ved overenskomstforhandlingerne i 2023. Det skriver Avisen Danmark 5. januar.

4. januar
Når der mandag sparkes gang i overenskomstforhandlinger på industriens område - og sidenhen for tusindvis af andre lønmodtagere i det private - sker det på et anderledes bagtæppe end i 2023. Inflationen er - modsat ved de seneste forhandlinger - på et lavere niveau, beskæftigelsen er høj, ledigheden lav, og der ventes vækst i dansk økonomi, påpeger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. ”Vi kigger ind i nogle overenskomstforhandlinger, som finder sted i en stabil økonomisk kontekst. Inflationen er banket tilbage til et niveau, som vi har set tidligere. Vi har en høj beskæftigelse og en relativt stabil økonomisk vækst,” siger hun. Det skriver Kristeligt-Dagblad 4. januar.

3. januar
Den 6. januar starter forhandlingerne om nye overenskomster. De fleste 3F'ere, dem som er privat ansat, skal have nye aftaler om løn, pension, fritvalg, overarbejde, uddannelse og så videre. Her kan du læse, hvad formændene for de fem grupper i 3F, som skal have fornyet overenskomster, tager med til forhandlingsbordet. Mads Andersen, formand 3F Industri: Fra at styrke vilkårene for børnefamilier ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen til bedre ordninger for seniorer. Claus von Elling, formand 3F Byggegruppen: Vi skal stoppe den forråelse af byggebranchen, som vi har set, hvor udenlandske kollegaer bliver udnyttet til at undergrave vores arbejdsmarked. Vi skal sikre bedre orlovsbestemmelser - det er ikke rimeligt, at sygdom skal ramme pengepungen. Vi skal sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid. Vores medlemmer skal have tid og kræfter til at tumle med børnene, gå til fodbold eller skrue på motorcyklen. Jan Villadsen, formand 3F Transport: Både i transport og logistik er der et stort ønske om at få mere indflydelse på sin egen arbejdstid. Og så fylder uddannelse i AI og ny teknologi meget. Allan Busk, formand 3F's Grønne Gruppe: Løn og pension står højt på listen. Og så er der mange, som gerne vil have et større anciennitetstillæg, så de stiger mere i løn, når de har været mange år i samme job. John Frederiksen, Formand 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR): Rigtig mange oplever ikke at få nok timer, både når det kommer til rengøring og til hotel og restauration. Mange af vores medlemmer vil gerne have flere timer, så de kan leve af det. Her er det afgørende at få afskaffet nultimerskontrakter. Det skriver Fagbladet3F 3. januar.

16. december
Den 16. januar 2025 starter overenskomstforhandlingerne på 3F’s byggeområde. Endnu engang skal vi forhandle med Dansk Industri (DI) og det er vigtigt, at vi lægger pres på arbejdsgiverne, så vi sikrer en overenskomst, vi kan leve af i de kommende år. Stigende priser i samfundet, udvidelse af arbejdstiden og massiv social dumping er noget der rammer hele byggebranchen og som vi alle mærker. Samtidig er overskuddet hos mestrene og entreprenørerne stødt stigende, og økonomien i samfundet er bundsolid. Vi skal have sat en stopper for nedslidning, arbejdskriminalitet og social dumping. Derfor opfordrer 3F fagforeninger fra hele landet alle bygningsarbejdere til at møde op torsdag den 16. januar 2025 foran Dansk Industri, kl. 10.00, Rådhuspladsen, H. C. Andersens Boulevard, 1553 København V. Det skriver 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening 16. december.

11. december
Efter ni medlemsmøder, en tr-konference og gennemgang af 138 forslag fra de lokale fagforeninger er næstformand Thomas Enghausen og FOA klar til at forhandle nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det kommer til at handle om alt fra højere løn til bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, når der efter nytår skal forhandles om nye private overenskomster. Det skriver fagbladetfoa.dk 11. december.

10. december
Novo ændrer spillepladen for danskernes løn. En håndfuld superstjernevirksomheder med Novo Nordisk i front har løftet dansk økonomi til nye højder. Men langt fra alle virksomheder kan mønstre samme produktivitet. De store forskelle udfordrer den traditionelle logik bag den centralt aftalte lønudvikling. En usædvanlig stor del af den produktivitetsvækst, som normalt bruges til at finde det gyldne snit, er nemlig koncentreret i en lille håndfuld virksomheder i medicinalindustrien. "Ikke alle virksomheder er Novo. Så der vil ligge en diskussion på overenskomstbordet om, hvor lønsnittet skal ligge, når der opstår større og større spredning mellem forskellige brancher," siger arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen. Det skriver MM 10. december.

F&P Arbejdsgiver forventer "svære og hårde" overenskomstforhandlinger. Tirsdag mødes F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet til et opstartsmøde som første skridt i overenskomstforhandlingerne. Det skriver Finanswatch 10. december.

Hvor meget mere arbejdsgiverne skal betale de ansatte i den næste overenskomstperiode bliver delvist afgjort ved de overenskomstforhandlinger, der officielt starter i januar 2025 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. “Det handler om løn, økonomi og penge. Fagbevægelsen har også en dagsorden om bedre trivsel for de ansatte ved de her forhandlinger, men bundlinjen er, og sådan er det stort set altid, at få forhandlet lønnen så højt op som muligt,” siger Nana Wesley Hansen og fortsætter: “Arbejdsgiverne har så en anden dagsorden, hvor ønsket er at holde lønstigninger nede i et niveau, så det ikke svækker konkurrenceevnen, og så er der også et ønske blandt arbejdsgiverne om mere fleksibilitet, der kan lette administrationen af overenskomsten.” Det skriver Børsen 9. december.

6. december
Udover løn bliver pension og mere fleksibilitet hovedtemaer, når 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal have nye overenskomster i foråret 2025. Det skriver Gitte Redder i en kommentar på A4 Overenskomst 6. december.

4. december
Til næste års overenskomstforhandlinger vurderer Søren Kaj Andersen, at spørgsmålet om løn vanen tro vil fylde meget - her spøger tidligere tiders inflation stadig: “Det er helt givet at løn er et vigtigt emne. Der er grundlæggende enighed om, at reallønnen er blevet genoprettet,” siger Søren Kaj Andersen.“Men der er på den anden side også en periode fra 2022 og frem, hvor man ikke rigtig fik nogen reallønsfremgang oveni, som man plejer at få. Så der er på lønmodtagersiden nogle tanker om, at man stadig skylder lidt,” tilføjer han. Et andet emne, som bliver centralt for OK25, handler om pension, lyder det fra Søren Kaj Andersen. “Pension er blevet sat i tale af Claus Jensen (formand for Dansk Metal, red.) i medierne. Han sidder og forhandler gennembrudsforliget, så det må vi tillægge en vis betydning,” udtaler lektoren. Det skriver piopio.dk 4. december.

Aldrig før har HK Handel modtaget så mange ønsker fra medlemmerne op til overenskomstforhandlingerne. 17.079 for at være helt præcis. ”Det viser, hvor meget de her overenskomstforhandlinger betyder for medlemmerne. Jeg er stolt over, at vores medlemmer gider at engagere sig, for det er deres løn- og arbejdsvilkår, det handler om,” siger Mette Høgh, formand HK Handel. Antallet af ønsker er tæt på en tredobling af den hidtidige rekord. Den blev sat ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2023. Her blev der indsendt 6.021 ønsker fra medlemmerne. Det skriver HK 3. december.

2. december
Teknisk Landsforbund: Lønnen skal være i orden. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, opleves der, blandt Teknisk Landsforbunds medlemmer, en frustration over, at lønningerne ikke følger med inflationen. “Det kommer ikke som nogen overraskelse for os, at medlemmerne har det her ønske meget højt på listen - og det er også meget forståeligt. Det handler jo ikke om, at man bare vil have mere for at få mere, men om at få privatøkonomien til at følge med og hænge sammen med den økonomiske virkelighed,” siger Bodil Sejer, der er regionsformand for TL Syddanmark. Det skriver Teknisk Landsforbund 2. december.

1. december
Den danske model vakler, men Claus Jensen har en plan. Organisationsgraden nærmer sig et kritisk lavpunkt. Højere pension og mere fleksibilitet i arbejdslivet er grundpiller i den løsning, der skal sikre fundamentet under den danske model. "Årets forhandlinger bygger jo på de ønsker, der er kommet ind fra vores medlemmer. Og jeg tror da helt bestemt, at de også er påvirket af den debat, der kører i samfundet generelt. Work-life balance er kommet højere på dagsordenen, det er der ingen tvivl om," siger Claus Jensen forud for vinterens overenskomstforhandlinger for 600.000 privat ansatte. Det skriver Mandag Morgen 1. december.