Resume af overenskomstforhandlingerne 2025

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra december 2024. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor.


Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne 2025

Gå direkte til den relevante måned:

20. januar
Donald Trumps trusler om tariffer og ønske om at købe Grønland kan spille ind ved lønforhandlingerne, men det helt afgørende for forhandlingerne er stadig dansk økonomis tilstand. ’Det er klart, at arbejdsgiverne får styrket noget af deres bekymring i forhold til at få lagt et forsigtighedsprincip ind i forhandlingerne. Claus Jensen kan så læne sig op ad, at dansk økonomi er virkelig stærk’, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Det skriver Børsen 20. januar. 

De afsluttende forhandlinger mellem ansatte og arbejdsgivere i finanssektoren skydes i gang i dag. Det sker på baggrundstæppet af en sektor, som de to seneste regnskabsår har præsteret rekordoverskud, men hvor usikkerheden om fremtiden har været stigende de seneste mange måneder. Parterne skriver som optakt til forhandlingerne, at kompetenceudvikling bliver et kerneområde. Ligeledes bliver bedre muligheder for at fastholde og tiltrække medarbejdere og fleksibilitet omkring forskellige livssituationer centrale. Endelig bliver lønnen – som altid – et centralt tema. Det skriver Børsen 20. januar.

19. januar
Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund foregår via Internettet, og det er første gang, det sker, blandt to parter på det danske arbejdsmarked. ”Vi mener det, når vi siger, at vi er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Det skal selvfølgelig også gælde overenskomstforhandlingerne,” siger Troels Blicher Danielsen, der som administrerende direktør i TEKNIQ repræsenterer arbejdsgiversiden i forhandlingerne. Det skriver BygTek 19. januar.

16. januar
Torsdag kom overenskomstsæsonen op i fuldt gear, da byggeriets parter for første gang satte sig til forhandlingsbordet i Dansk Industri med målet at nå en ny og balanceret aftale for løn- og arbejdsvilkår for den vigtige branche. Markedsvilkårene er dog svære at spå om i en tid præget af daglige ”spændende nyheder”, som DI’s vicedirektør Christoffer Thomas Skov udtrykte det i sin velkomst ved pressemødet sammen forhandlingslederne fra 3F Byggegruppen. Inflationen er atter under kontrol, og det går på mange områder godt for dansk økonomi. Men der er uforudsigelighed på mange fronter. Han henviste til, at det tyske og svenske marked er under pres, mens USA’s kommende præsident, Donald Trump, har varslet toldmure. ”Mange virksomheder klarer sig godt, men der er også virksomheder, som har det svært. Og det gælder også i byggebranchen. Samlet set er det et uroligt, uforudsigeligt og omskifteligt landskab, hvor vi skal ramme en balanceret aftale,” fortsatte han. Det skriver DI 16. januar.

Flere hundrede ansatte i byggeriet var mødt op til demonstration på Rådhuspladsen forud for startskuddet på de overenskomstforhandlinger, der har betydning for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Én ting går igen blandt fremmødte på Rådhuspladsen – de ønsker sig kædeansvar. Det skriver Licitation 16. januar.

14. januar
Stik mod forventningen lyder den foreløbige vurdering fra EU-Domstolen, at det omdiskuterede mindstelønsdirektiv helt skal annulleres. Det er nemlig i strid med EU's traktat, som fastslår, at EU-Kommissionen ikke må lovgive om lønforhold, lyder det. Heller ikke selv om direktivet ikke ville få nogen praktisk betydning i Danmark. Dermed har Danmark vundet første halvleg i slaget om mindstelønsdirektivet, som nu afventer sin endelige skæbne, når domstolen inden sommerferien ventes at komme med sin endelige afgørelse. Det skriver Altinget 14. januar.

EU's generaladvokat er tirsdag kommet med en foreløbig anbefaling til, hvad domstolen bør beslutte i det danske søgsmål mod mindstelønsdirektivet: Han anbefaler, at Danmark får ret, og at hele direktivet annulleres. Det er en kæmpe sejr for den danske model, siger beskæftigelsesministeren, som havde forventet en "mere mudret" udtalelse. Det skriver A4 Overenskomst 14. januar.

10. januar
Fagbevægelsen kræver betydelige lønstigninger, arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd. »De, der er ansat i industrien, har været med til at levere alle de fantastisk flotte resultater, danske industrivirksomheder er kommet med i de sidste to år, så jeg mener, at vi er lidt bagud,« siger chefforhandler Claus Jensen fra Dansk Metal til DR. Han går efter lønstigninger, der ikke bare sikrer reallønsfremgang, men også retter op på efterslæbet fra de store inflationsår 2022 og 2023. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl samme sted svarer, at der er god grund til at holde igen. »Jeg tror sjældent i vores levetid, at vi har set så mange kæmpe usikkerhedsmomenter og en verden, der er så omtumlet, som den er lige nu,« advarer Sandahl. Det skriver Weekendavisen 10. januar.

9. januar
I næste uge begynder overenskomstforhandlingerne inden for byggeriet. Parterne står langt fra hinanden, men risikoen for storkonflikt er lav, lyder vurderingen. Flere temaer risikerer således at udløse gnister i forhandlingerne mellem henholdsvis DI på arbejdsgiverside og 3F Byggegruppen, som forhandler overenskomster for omkring 80.000 ansatte i byggebranchen. Det gælder for det første forholdene for udenlandske medarbejdere på byggepladserne. Et andet tema, som 3F's Byggegruppe vil bringe til forhandlingsbordet, er løn under sygdom. Her går fagforeningen efter at hæve satserne, så de kommer tættere på fuld løn under sygdom, og vilkårene dermed i højere grad ligner dem, der gælder for funktionærer. DI har til gengæld et hedt ønske om at få mere fleksibilitet ind i overenskomsterne, når det gælder tilrettelæggelse af arbejdstiden. Et andet, tilbagevendende stridspunkt i forhandlingerne er fagbevægelsens krav om kædeansvar. Her mener 3F, at ansvaret for eksempelvis at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bør hvile på hovedentreprenøren, så denne ikke kan tørre ansvaret af på sine underleverandører. Det skriver Licitation 9. januar.

6. januar
Lønmodtagerne kan se mange gode grunde til, at lønnen skal stige i industrien. Mens arbejdsgiverne ser sorte skyer i horisonten, der gør, at det ikke kan komme så mange flere kroner i lønposen. Som sådan var alt, som det plejer, mandag ved startskuddet til årets slagsmål om nye overenskomster for det private arbejdsmarked, den såkaldte OK25. Fagforeningerne og arbejdsgiverne i industrien holdt mandag pressemøde for at markere, at de nu sætter sig til forhandlingsbordet. ”Dem, der er ansat i industrien, har været med til at levere alle da fantastisk flotte resultater, danske industrivirksomheder er kommet med i de sidste to år, så jeg mener, at vi er lidt bagud,” siger lønmodtagernes chefforhandler, Claus Jensen. ”Jeg tror sjældent i vores levetid, at vi har set så mange kæmpe usikkerhedsmomenter og en verden, der er så omtumlet, som den er lige nu,” skyder Lars Sandahl, direktør i Dansk Industri, tilbage. Det skriver DR 6. januar.

Samme dag som overenskomstforhandlinger på det private område starter, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at de samlede lønstigninger på DA-området var på 4,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til samme kvartal året før. Ifølge Arbejdernes Landsbank kan de stigende lønninger og den dermed øgede købekraft være med til at trække privatforbruget op i 2025. “Privatforbruget står for omtrent halvdelen af den økonomiske aktivitet herhjemme, så det er noget, der kan smitte bredt af i økonomien,” er vurderingen fra Jeppe Juul Borre, der også peger på, at beskæftigelsen er rekordhøj og stadig stigende. “Der er dog også ting, som taler imod et spirende privatforbrug: Først og fremmest er det langtfra alle danskere, som har oplevet den indkomstfremgang, som dagens tal viser. Og samtidig sidder inflationschokket fra 2022 stadig i maven på os, og det er altså foreløbigt med til at holde forbrugertilliden i ave og privatforbruget i kort snor,” skriver Jeppe Juul Borre. Det skriver Børsen 6. januar.

Fleksibilitet kan blive et af de store temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger. Og det kan blive udfordrende for parterne at nå frem til en aftale. Det vurderer Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. ”Der er et ønske fra lønmodtagernes side om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det er fleksibilitet for de bredere grupper af lønmodtagere, som ser ind i et langt arbejdsliv, og som har forsørgelsesforpligtelser over for børn og ældre familiemedlemmer,” siger hun. Samtidig er arbejdsgiverne optaget af, at manglen på arbejdskraft ikke må stige. Og de vil ifølge Nana Wesley Hansen have meget svært ved at gå med til noget, der vil forringe arbejdsudbuddet væsentligt. Det skriver Fagbladet3F 6. januar.

Mere i løn hver måned? Mere fritid? Måske en større fritvalgskonto, så man selv kan vælge? Det er nogle af de goder, de private lønmodtagere rækker ud efter i årets runde af overenskomstforhandlinger, den såkaldte OK25. For det kan godt være, at de seneste år har budt på nogle af de største lønstigninger i Danmark i flere årtier. Men hvis lønmodtagerne skal stilles tilfredse, skal der endnu mere i lønposen – og mere end priserne for tiden stiger med. Det er budskabet fra fagbevægelsen forud for det såkaldte OK25-forløb, der sparkes i gang mandag. ”Det er nu, vi skal have reallønsfremgang (lønstigninger, der er højere end inflationen, red.),” siger en af fagforeningscheferne, Kim Jung Olsen fra HK Privat. Det skriver DR 6. januar.

5. januar
Når der mandag sparkes gang i overenskomstforhandlinger på industriens område - og sidenhen for tusindvis af andre lønmodtagere i det private - sker det på et anderledes bagtæppe end i 2023. Inflationen er modsat ved de seneste forhandlinger på et lavere niveau, beskæftigelsen er høj, ledigheden lav, og der ventes vækst i dansk økonomi, påpeger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. ”Vi kigger ind i nogle overenskomstforhandlinger, som finder sted i en stabil økonomisk kontekst. Inflationen er banket tilbage til et niveau, som vi har set tidligere. Vi har en høj beskæftigelse og en relativt stabil økonomisk vækst,” siger hun. Også Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, forudser en noget mindre konfliktrisiko denne gang end ved overenskomstforhandlingerne i 2023. Det skriver Avisen Danmark 5. januar.

4. januar
Når der mandag sparkes gang i overenskomstforhandlinger på industriens område - og sidenhen for tusindvis af andre lønmodtagere i det private - sker det på et anderledes bagtæppe end i 2023. Inflationen er - modsat ved de seneste forhandlinger - på et lavere niveau, beskæftigelsen er høj, ledigheden lav, og der ventes vækst i dansk økonomi, påpeger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. ”Vi kigger ind i nogle overenskomstforhandlinger, som finder sted i en stabil økonomisk kontekst. Inflationen er banket tilbage til et niveau, som vi har set tidligere. Vi har en høj beskæftigelse og en relativt stabil økonomisk vækst,” siger hun. Det skriver Kristeligt-Dagblad 4. januar.

3. januar
Den 6. januar starter forhandlingerne om nye overenskomster. De fleste 3F'ere, dem som er privat ansat, skal have nye aftaler om løn, pension, fritvalg, overarbejde, uddannelse og så videre. Her kan du læse, hvad formændene for de fem grupper i 3F, som skal have fornyet overenskomster, tager med til forhandlingsbordet. Mads Andersen, formand 3F Industri: Fra at styrke vilkårene for børnefamilier ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen til bedre ordninger for seniorer. Claus von Elling, formand 3F Byggegruppen: Vi skal stoppe den forråelse af byggebranchen, som vi har set, hvor udenlandske kollegaer bliver udnyttet til at undergrave vores arbejdsmarked. Vi skal sikre bedre orlovsbestemmelser - det er ikke rimeligt, at sygdom skal ramme pengepungen. Vi skal sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid. Vores medlemmer skal have tid og kræfter til at tumle med børnene, gå til fodbold eller skrue på motorcyklen. Jan Villadsen, formand 3F Transport: Både i transport og logistik er der et stort ønske om at få mere indflydelse på sin egen arbejdstid. Og så fylder uddannelse i AI og ny teknologi meget. Allan Busk, formand 3F's Grønne Gruppe: Løn og pension står højt på listen. Og så er der mange, som gerne vil have et større anciennitetstillæg, så de stiger mere i løn, når de har været mange år i samme job. John Frederiksen, Formand 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR): Rigtig mange oplever ikke at få nok timer, både når det kommer til rengøring og til hotel og restauration. Mange af vores medlemmer vil gerne have flere timer, så de kan leve af det. Her er det afgørende at få afskaffet nultimerskontrakter. Det skriver Fagbladet3F 3. januar.

16. december
Den 16. januar 2025 starter overenskomstforhandlingerne på 3F’s byggeområde. Endnu engang skal vi forhandle med Dansk Industri (DI) og det er vigtigt, at vi lægger pres på arbejdsgiverne, så vi sikrer en overenskomst, vi kan leve af i de kommende år. Stigende priser i samfundet, udvidelse af arbejdstiden og massiv social dumping er noget der rammer hele byggebranchen og som vi alle mærker. Samtidig er overskuddet hos mestrene og entreprenørerne stødt stigende, og økonomien i samfundet er bundsolid. Vi skal have sat en stopper for nedslidning, arbejdskriminalitet og social dumping. Derfor opfordrer 3F fagforeninger fra hele landet alle bygningsarbejdere til at møde op torsdag den 16. januar 2025 foran Dansk Industri, kl. 10.00, Rådhuspladsen, H. C. Andersens Boulevard, 1553 København V. Det skriver 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening 16. december.

11. december
Efter ni medlemsmøder, en tr-konference og gennemgang af 138 forslag fra de lokale fagforeninger er næstformand Thomas Enghausen og FOA klar til at forhandle nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det kommer til at handle om alt fra højere løn til bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, når der efter nytår skal forhandles om nye private overenskomster. Det skriver fagbladetfoa.dk 11. december.

10. december
Novo ændrer spillepladen for danskernes løn. En håndfuld superstjernevirksomheder med Novo Nordisk i front har løftet dansk økonomi til nye højder. Men langt fra alle virksomheder kan mønstre samme produktivitet. De store forskelle udfordrer den traditionelle logik bag den centralt aftalte lønudvikling. En usædvanlig stor del af den produktivitetsvækst, som normalt bruges til at finde det gyldne snit, er nemlig koncentreret i en lille håndfuld virksomheder i medicinalindustrien. "Ikke alle virksomheder er Novo. Så der vil ligge en diskussion på overenskomstbordet om, hvor lønsnittet skal ligge, når der opstår større og større spredning mellem forskellige brancher," siger arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen. Det skriver MM 10. december.

F&P Arbejdsgiver forventer "svære og hårde" overenskomstforhandlinger. Tirsdag mødes F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet til et opstartsmøde som første skridt i overenskomstforhandlingerne. Det skriver Finanswatch 10. december.

Hvor meget mere arbejdsgiverne skal betale de ansatte i den næste overenskomstperiode bliver delvist afgjort ved de overenskomstforhandlinger, der officielt starter i januar 2025 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. “Det handler om løn, økonomi og penge. Fagbevægelsen har også en dagsorden om bedre trivsel for de ansatte ved de her forhandlinger, men bundlinjen er, og sådan er det stort set altid, at få forhandlet lønnen så højt op som muligt,” siger Nana Wesley Hansen og fortsætter: “Arbejdsgiverne har så en anden dagsorden, hvor ønsket er at holde lønstigninger nede i et niveau, så det ikke svækker konkurrenceevnen, og så er der også et ønske blandt arbejdsgiverne om mere fleksibilitet, der kan lette administrationen af overenskomsten.” Det skriver Børsen 9. december.

6. december
Udover løn bliver pension og mere fleksibilitet hovedtemaer, når 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal have nye overenskomster i foråret 2025. Det skriver Gitte Redder i en kommentar på A4 Overenskomst 6. december.

4. december
Til næste års overenskomstforhandlinger vurderer Søren Kaj Andersen, at spørgsmålet om løn vanen tro vil fylde meget - her spøger tidligere tiders inflation stadig: “Det er helt givet at løn er et vigtigt emne. Der er grundlæggende enighed om, at reallønnen er blevet genoprettet,” siger Søren Kaj Andersen.“Men der er på den anden side også en periode fra 2022 og frem, hvor man ikke rigtig fik nogen reallønsfremgang oveni, som man plejer at få. Så der er på lønmodtagersiden nogle tanker om, at man stadig skylder lidt,” tilføjer han. Et andet emne, som bliver centralt for OK25, handler om pension, lyder det fra Søren Kaj Andersen. “Pension er blevet sat i tale af Claus Jensen (formand for Dansk Metal, red.) i medierne. Han sidder og forhandler gennembrudsforliget, så det må vi tillægge en vis betydning,” udtaler lektoren. Det skriver piopio.dk 4. december.

Aldrig før har HK Handel modtaget så mange ønsker fra medlemmerne op til overenskomstforhandlingerne. 17.079 for at være helt præcis. ”Det viser, hvor meget de her overenskomstforhandlinger betyder for medlemmerne. Jeg er stolt over, at vores medlemmer gider at engagere sig, for det er deres løn- og arbejdsvilkår, det handler om,” siger Mette Høgh, formand HK Handel. Antallet af ønsker er tæt på en tredobling af den hidtidige rekord. Den blev sat ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2023. Her blev der indsendt 6.021 ønsker fra medlemmerne. Det skriver HK 3. december.

2. december
Teknisk Landsforbund: Lønnen skal være i orden. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, opleves der, blandt Teknisk Landsforbunds medlemmer, en frustration over, at lønningerne ikke følger med inflationen. “Det kommer ikke som nogen overraskelse for os, at medlemmerne har det her ønske meget højt på listen - og det er også meget forståeligt. Det handler jo ikke om, at man bare vil have mere for at få mere, men om at få privatøkonomien til at følge med og hænge sammen med den økonomiske virkelighed,” siger Bodil Sejer, der er regionsformand for TL Syddanmark. Det skriver Teknisk Landsforbund 2. december.

1. december
Den danske model vakler, men Claus Jensen har en plan. Organisationsgraden nærmer sig et kritisk lavpunkt. Højere pension og mere fleksibilitet i arbejdslivet er grundpiller i den løsning, der skal sikre fundamentet under den danske model. "Årets forhandlinger bygger jo på de ønsker, der er kommet ind fra vores medlemmer. Og jeg tror da helt bestemt, at de også er påvirket af den debat, der kører i samfundet generelt. Work-life balance er kommet højere på dagsordenen, det er der ingen tvivl om," siger Claus Jensen forud for vinterens overenskomstforhandlinger for 600.000 privat ansatte. Det skriver Mandag Morgen 1. december.