Resume af overenskomstforhandlingerne 2013
Læs resumeer i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen.:
Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne i perioden 3. december 2012 til og med 6. maj 2013. Siden opdateres ikke længere med daglige resumeer.
6. maj
Bestyrelsen for de praktiserende læger har enstemmigt besluttet at anbefale medlemmerne at aflevere ydernumrene og dermed afbryde samarbejdet med det offentlige for at blive helt private erhvervsdrivende. Afbrydelsen af samarbejdet skal i den kommende tid drøftes på regionale medlemsmøder på baggrund af den klare anbefaling fra bestyrelsen. Det kan man læse på Lægeforeningens hjemmeside, www.laeger.dk. Anbefalingen kommer efter, at regionerne har opsagt aftalen med de praktiserende læger, og at sundhedsministeren i fredags præsenterede et lovindgreb. Under den lov, som ministeren har præsenteret, kan vi ikke give vores patienter en ordentlig lægehjælp og service, siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger (PLO). Hvis de praktiserende læger afbryder deres samarbejdsaftaler med det offentlige, vil danskerne kunne komme til at betale for at gå til lægen pr. 1. september 2013, hvor overenskomsten udløber. Hos Danske Regioner er chefforhandler Jens Stenbæk overrasket over PLO’s opfordring, og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, forstår ikke, at PLO lægger op til at tage patienterne som gidsler, netop som regeringen har givet længere tid til at finde en forhandlingsløsning. Det fremgår af www.regioner.dk. Ifølge Berlingske er sundhedsminister Astrid Krag ligeledes forundret over, at PLO anbefaler medlemmerne at stoppe samarbejdet med det offentlige fra 1. september. Med det nye lovforslag vil vi nemlig videreføre de praktiserende lægers nuværende aftale helt frem til 1. september 2014, og det giver god tid til at forhandle en ny aftale på plads, uden at det berører borgerne, siger sundhedsministeren til Berlingske. Hun har svært ved at forestille sig, at de praktiserende læger vil følge PLO’s opfordring, men forsikrer samtidig, at danskerne fortsat kan få lægehjælp, hvis det skulle komme dertil.
For anden gang inden for få dage har regeringen grebet ind i en konflikt på det offentlige område. Først bremsede regeringen lærerkonflikten, og nu er det konflikten mellem regionerne og de praktiserende læger, der afsluttes med et regeringsindgreb. Forløbet omkring de to konflikter ligner til forveksling hinanden, mener formanden for Danmarks Lærerforening. Anders Bondo Christensen siger ifølge Berlingske Nyhedsbureau, at der på begge områder er tale om aftalt spil mellem regeringen og de offentlige arbejdsgivere. Efter et langt og resultatløst forhandlingsforløb mellem lægerne og regionerne er der stor risiko for, at regionerne nu får deres vilje i form af et helt ensidigt regeringsindgreb, som på alle måder tilgodeser regionernes krav. Resultatet har været givet på forhånd, fordi arbejdsgiverne har regeringen i ryggen og på forhånd var blevet stillet et indgreb i udsigt, konstaterer lærerformanden.
3. maj
Både KL (Kommunernes Landsforening) og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) godkendte torsdag det forlig, som blev indgået den 16. februar. Det skriver KL.dk. Forliget, som skulle være trådt i kraft 1. april, indeholder bl.a. en lønstigning på 0,5 procent, som nu vil blive udbetalt til de kommunalt ansatte. Forliget mellem KTO og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) er også godkendt af begge parter, med et større eller mindre ja fra alle medlemsorganisationerne. Det melder KTO på deres hjemmeside, kto.dk, hvor man også kan finde afstemningsresultaterne fra de forskellige organisationer.
I de sideløbende overenskomstforhandlinger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)har RLTN fredag morgen valgt at opsige aftalen med PLO. RLTN oplever, at PLO modarbejder målet om at sikre borgerne ensartet høj kvalitet, lægedækning i hele landet og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. De har derfor valgt at opsige overenskomstaftalen, udtaler Jens Stenbæk til Regioner.dk. På DR.dk kan man læse, at Sundhedsministeriet kom med et forslag til lovindgreb, få timer efter opsigelsen var offentliggjort. Lovforslaget skal bl.a. sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl, at lægernes åbningstider er fleksible og tilpasset familiernes behov, og at alle får behandling af ensartet høj kvalitet hos de praktiserende læger. Den gældende aftale mellem regionerne og PLO videreføres frem til 1. september 2014. Formand for PLO Henrik Dibbern udtaler til Jyllands-Posten.dk, at et lovforslag, der ligner de tidligere fremsatte krav fra RLTN, vil føre til, at patienterne fremover møder en lukket dør hos deres lægepraksis. Han understreger, at der i PLO’s bestyrelse er opbakning til en landsdækkende lukning som det rette våben at bruge, hvilket vil sige, at alle landets 2.100 lægehuse vil holde lukket samtidigt.
2. maj
Urafstemningen blandt BUPL's medlemmer om den nye overenskomst er nu afgjort. Pædagogerne stemte stort ja, men stemmeprocenten var lav, skriver bupl.dk. 90 procent af de afgivne stemmer var ja-stemmer, og det glæder formand Henning Pedersen. Formanden er dog mindre glad for den lave stemmedeltagelse blandt pædagogerne – kun 38 procent af medlemmerne har i år været ved stemmeurnerne. Henning Pedersen ser det som udtryk for, at overenskomstresultaterne ikke har været prangende. BUPL-formanden synes, at KL skal skrive sig bag ørerne, at pædagogerne har udvist stor ansvarlighed i forhold til at finde en løsning, også i smalle økonomiske tider. Men arbejdsgiverne må så til gengæld give noget andet, mener han. Med et overvældende flertal har også Socialpædagogernes medlemmer ansat i kommuner og regioner stemt ja til overenskomstaftalen 2013. Mere end 80 pct. af de afgivne krydser var sat ved ”ja”, skriver sl.dk. Socialpædagogernes formand Benny Andersen er glad for det markante ja og den store opbakning til resultatet.
65 procent af 3F'ere ansat i kommuner og regioner har stemt ja til overenskomstresultatet. Det skriver 3f.dk. Nærmere bestemt er det specialarbejdere, gartnere, omsorgsmedhjælpere og rengøringsassistenter, der har nikket ja til de forlig, der blev aftalt i slutningen af februar. På det kommunale område var stemmeprocenten 37. På de regionale 3F-arbejdspladser var den 41. Formanden for den offentlige gruppe i 3F, Ellen K. Lykkegård, er glad for resultatet. Hun tror ikke, at folk har stemt ja, mens de har klappet i hænderne. De har nøgternt vurderet, at forligene indeholdt, hvad der var muligt, siger hun. 3F's stemmeresultat skal torsdag eftermiddag (2. maj) koordineres med de øvrige forbunds resultater under forhandlingsfællesskabet KTO. Indtil videre har langt de fleste forbund under KTO sagt ja. Det gælder bl.a. FOA, hvor hele 87,3 procent af de kommunalt ansatte medlemmer og 83,1 procent af foreningens medlemmer i regionerne har stemt ja til de nye overenskomster. Hos FOA mener formand Dennis Kristensen, at forhandlingsvilkårene har været vanskelige med barske krav fra arbejdsgivernes side. Hvor resultatet i 2011 var smalt, er resultatet i år decideret magert, siger han på foa.dk. Hos HK’erne har 94,2 procent af de kommunale og regionale HK'ere sagt ja til den nye overenskomst, og stemmeprocenten var høj, oplyser HK/Kommunal i en pressemeddelelse. Her udtrykker foreningens formand, Bodil Otto, stor tilfredshed med, at hele 41,9 procent af de cirka 60.000 medlemmer deltog i urafstemningen.
OK13-forligene med regioner og kommuner har også været til afstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Resultatet af afstemningen blev, at 38,1 procent deltog. 87, 5 procent stemte ja, 6,9 procent stemte nej, og 5,6 procent stemte blankt. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen mener, at medlemmerne har vist stort ansvarlighed ved at stemme ja til en smal aftale. Det viser, at sygeplejersker gerne vil tage ansvar og finde løsninger, siger hun på dsr.dk.
Skolelederne er i oprørsstemning og vil ud af Danmarks Lærerforening efter konflikten, lyder det fra formand Anders Balle ifølge Epn.dk. DLF's ledelsessyn er en stor provokation for landets skoleledere, skrev Skolelederforeningens formand på sin Twitter-profil i tirsdags. Skolelederforeningen har holdt 13 dialogmøder med næsten 1.000 medlemmer landet rundt i den seneste uge med konflikten på dagsordenen. Lederne mener, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved deres kompetencer i løbet af konflikten. Og udsigten til, at skolelederne skal betale til lærernes strejkekasse, har fået mange skoleledere til at protestere. Ifølge P4 Radioavisen tirsdag kan skolelederne komme til at betale op mod 20.000 i konfliktkontingent for at fylde strejkekassen hos Danmarks Lærerforening.
Med 30 millioner lærere i ryggen udtrykker generalsekretæren for lærernes verdensorganisation Education International i et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt harme over den danske regerings indgriben i overenskomsten. Det skriver Folkeskolen.dk. "Sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne i et land, som er kendt for dets veletablerede social dialog-institutioner, er en tragedie", lyder det i brevet. Generalsekretæren beskylder regeringen for at ændre i praksis for overenskomstforhandlinger ved at tillade skoleledere at pålægge lærerne individuel arbejdstid og forberedelsestid uden forhandling og aftale.
Overenskomstforhandlingerne 2013 og lærerkonflikten blev berørt i en del af de taler, der blev holdt rundt omkring i landet i anledning af 1. maj. FOA-formand Dennis Kristensen krævede fx i sin 1. maj-tale, at regeringen begrænser de offentlige arbejdsgiveres brug af lockout, så kampen mellem arbejdsgiverne og de ansatte bliver mere jævnbyrdig. Det er nemlig en ulige kamp, når offentligt ansatte er i kamp med deres arbejdsgiver. En lockout rammer de ansatte på pengepungen, mens arbejdsgiverne typisk sparer penge på en konflikt. Og derfor skal den danske model nytænkes, sagde FOA-formanden ifølge Ekstrabladet.dk. FTF’s formand Bente Sorgenfrey var også på talerstolen i går, hvor hun opfordrede til samarbejde og fælles løsninger på landets problemer. Der er mere end nogensinde tidligere brug for at stå sammen, sagde hun, og det skal politikere og arbejdsgivere blive bedre til, lød det i FTF-formandens tale. Den kan læses på ftf.dk. I Aarhus var statsminister Helle Thorning-Schmidt voldsomt upopulær, da hun gik på talerstolen, især da hun kom ind på regeringens indgreb i forhold til lærernes overenskomst og kommunernes lockout. Det skriver Dagbladet Information.
Ifølge P1 Radioavisen i går morges er overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og De Praktiserende Læger endegyldigt brudt sammen. Det, der skiller regionerne og lægerne, er blandt andet uenighed om, hvem der skal have gavn af de produktivitetsstigninger, der sker på området – hvorvidt gevinsten skal tilfalde lægerne eller det offentlige. En anden knast, der skiller parterne, er spørgsmålet om, hvem der skal bestemme, hvor nye praktiserende læger åbner klinik. Danske Regioners chefforhandler Jens Stenbæk meddeler, at regionerne nu vil opfordre sundhedsministeren til at opsige overenskomsten med lægerne. Overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) foregår sideløbende med OK 13-forhandlingerne.
30. april
Socialrådgiverne har sagt ja til overenskomsten på det kommunale og regionale område. 92 procent stemte ved urafstemningen ja, mens kun 6,3 procent stemte nej. 1,7 procent stemte blankt. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er glad for, at så mange medlemmer har sagt ja til et smalt forlig. Hun ser det klare ja som udtryk for en krisebevidsthed blandt medlemmerne og en forståelse for, at overenskomstresultatet var det muliges kunst. Majbrit Berlau advarer dog samtidig imod at tro, at socialrådgiverne i mange år fremover vil acceptere reallønsnedgang. Ifølge formanden er stemmeprocenten lavere i år end tidligere, men lokalt på arbejdspladserne har der været en stigende interesse for at diskutere overenskomstresultatet. Det fremgår af Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. Af hjemmesiden fremgår det i øvrigt, at Majbrit Berlau er meget kritisk over for sidste uges regeringsindgreb, som hun mener favoriserer arbejdsgiverparten. Hun ser indgrebet som et frontalangreb på den lokale aftaleret.
Fra 1. august 2014 ser arbejdstidsreglerne for lærerne anderledes ud. I TV2 Nyhederne i går aftes kunne man høre, at Danmarks Lærerforening vil forsøge at lave lokale aftaler med kommunerne for at få genindført de netop afskaffede arbejdstidsregler. DL-formand Anders Bondo Christensen påpeger, at den nuværende aftale er vellidt i mange kommuner. KL har dog opfordret landets borgmestre til ikke at indgå lokale aftaler, hvor man afgiver den netop vundne ledelsesret. Dette er blevet understreget i et brev sendt til landets borgmestre i forbindelse med regeringsindgrebet. Flere kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune, overvejer dog at beholde de nuværende arbejdstidsregler, fremgår det af bl.a. Avisen.dk. Arbejdstidsaftalen har fungeret upåklageligt, og der er ingen grund til at ændre den, mener SF i Lyngby-Taarbæk.
Da regeringen og et stort flertal i Folketinget fredag den 26. april 2013 greb ind i lærerkonflikten, forhindrede de samtidig titusindvis af statsansatte i at stemme om deres overenskomst for de kommende to år. Heriblandt HK/Stats medlemmer, fremgår det af HK.dk/Stat. Med indgrebet i konflikten på undervisningsområdet gjorde Folketinget nemlig de aftaler, som de statsansattes organisationer indgik med finansministeren om OK13 tilbage i februar, til lov. I HK/Stat ærgrer faglig chef Tina Green sig over, at medlemmerne ikke får mulighed for at give deres mening om de indgåede aftaler til kende. Medlemmernes stillingtagen til de resultater, der er opnået på deres vegne, er vigtig for samarbejdet om udviklingen af gode løn- og arbejdsforhold på statens arbejdspladser, siger hun. Alle andre end organisationerne for de forskellige lærergrupper i staten var nået til enighed om løn- og arbejdsforhold for de kommende to år. Men uden aftaler på alle områder, var der ikke et endeligt CFU-forlig. Dermed blev den normale urafstemning om det generelle CFU-forlig og om de enkelte organisationsaftaler udskudt, og med lovindgrebet i fredags blev urafstemningen så helt aflyst. Formanden for CFU, Flemming Vinther, havde hellere set en aftale mellem parterne på undervisningsområdet end et lovindgreb. Han er dog ifølge en pressemeddelelse tilfreds med, at de aftaler, der er indgået ved OK13, er optaget uændret i lovforslaget og således kommer til at gælde frem til 2015.
Regeringsindgrebet og skolereformen medfører nye opgaver, og derfor er der behov for langt flere ledere, vurderer Skolelederforeningen. Ledelsesbyrden har været stigende de senere år, og det fortsætter, så vi vurderer, at landets skoler vil have brug for én ekstra leder hver, siger formand Anders Balle til Metroxpress. Dermed bliver der behov for 1300 nye ledere. Det betyder ekstra udgifter for kommunerne på 650 millioner kroner årligt. Ifølge KL kan man ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at skolerne hver behøver en ekstra leder. KL mener, at skolelederne allerede har de ressourcer, der skal til, og i øvrigt vil sammensætningen af de nye arbejdstidsregler frigive nye midler, som lederne kan drage nytte af, skriver Politiken.dk. Ifølge Jp.dk har lærerformand Anders Bondo Christensen hele tiden advaret om et stort bureaukrati, hvor den enkelte leder ikke har tid til at aftale arbejdstiden med hver enkelt lærer. Formand for Børne- og Skoleudvalget Erik A. Larsen tror ikke umiddelbart, at der bliver behov for flere lederkræfter på skolerne som følge af bortfaldet af lærernes arbejdstidsaftale, skriver DR.dk.
De nye magtforhold på landets skoler skaber så stor usikkerhed efter indgrebet, at regeringen vil bruge 12 millioner kroner på at sende skoleledere og lærernes tillidsrepræsentanter i parterapi. Pengene skal bruges til kurser i samarbejde og er en del af regeringsindgrebet, står der i en meddelelse fra Ritzaus Bureau. Nærmere bestemt skal pengene bruges på fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter med fokus på "udvikling af nye roller og dialog- og samarbejdsformer", fordi hovedfokus vil flytte sig fra forhandling af arbejdstidsaftaler. Af Ritzaus meddelelse fremgår det også, at Danmarks Lærerforening netop har besluttet, at medlemmer, der har haft arbejde og løn under lockouten, skal betale 420 kroner ekstra i kontingent om måneden de næste fire år - eller omkring 20.000 kroner. På Politiken.dk kan man læse, at de fire ugers lærerlockout har kostet lærerforeningen mindre end forventet, fordi cirka hver anden lærer ikke har efterspurgt lockoutlån. Lærerne kan dog søge konfliktlån helt op til 14 dage efter konfliktens ophør.
Regeringen har med sit indgreb forsøgt at finde et punkt mellem de to yderpunkter i konflikten, slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fast, da hun præsenterede aftalen. Men det er langt fra tilfældet, mener gruppeformand Per Clausen hos Enhedslisten, der opfatter indgrebet som det endelige bevis på, at regeringen og KL nøje har planlagt hele forløbet. Det skriver B.dk. Enhedslisten kræver nu at få aktindsigt i alle sager og alle akter, som vedrører behandlingen og forberedelsen af lovforslaget i de relevante ministerier og relevante kontakter til eksempelvis Kommunernes Landsforening. Det fremgår af Dknyt.dk.
29. april
Afslutningen på den lange lærerkonflikt er nu en realitet. Et bredt flertal i Folketinget vedtog fredag eftermiddag et lovindgreb i konflikten mellem Lærernes Centralorganisation på den ene side og Kommunernes Landsforening (KL) og Moderniseringsstyrelsen på den anden. Det fremgik af en lang række medier fredag eftermiddag. Den endelige afstemning i Folketinget skete kort efter kl. 16 fredag – 96 stemte for indgrebet og 13 imod (Enhedslisten og Liberal Alliance stod for nej-stemmerne). Mandag morgen er lærere og elever således tilbage på skolerne. Det kunne man høre i bl.a. TV2 Nyhederne. Ifølge KL.dk er chefforhandler Michael Ziegler godt tilfreds med, at ledelsesretten nu overgår til skolelederne. Men KL havde klart foretrukket deres egne mere enkle arbejdstidsbestemmelser, understreger han. Michael Ziegler mener også, at der med indgrebet kommer en meget lang og meget dyr udfasning af 60-årsreglen, som KL gerne havde været foruden. Ifølge Politiken.dk m.fl. var Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen stærkt utilfreds oven på nyheden om regeringens indgreb, idet han mener, at regeringen og KL har tromlet lærerne ned. Regeringens indgreb i lærerkonflikten tilgodeser i uhørt grad KL uden at tage hensyn til lærernes ønsker, mener han. Derfor påhviler der nu kommunerne et vigtigt ansvar, så kvaliteten i undervisningen ikke forsvinder, sagde lærerformanden på et pressemøde torsdag. Anders Bondo Christensen fastholder, at KL og regeringen har ført lærerne bag lyset, og at regeringens lovforslag er resultatet af aftalt spil. Han mener desuden, at kompensationen for at afskaffe seniorordningen (300 millioner kr. i alt) er alt for lille, og at tallene og beregningerne i lovindgrebet ikke holder. Det skrev bl.a. Information.dk.
OK13-forligene med regioner og kommuner har været til afstemning og godkendelse hos medlemmerne af Sundhedskartellets organisationer. 89,2 procent stemte ja til forligene og dermed er aftalerne i hus. Det kan man bl.a. læse på Sundhedskartellet.dk. 5,7 procent stemte nej, og 5,1 procent stemte blankt. Formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen, siger, at medlemmerne har vist stor ansvarlighed ved at stemme ja til en smal aftale. På den måde viser medlemmerne, at de er fleksible og løsningsorienterede, og det bør arbejdsgiverne skrive sig bag øret – ikke mindst i forhold til de næste overenskomstforhandlinger om to år, mener hun.
Mens Danmarks Lærerforening er stærkt utilfreds med regeringens indgreb i lærerkonflikten, er der blandede reaktioner fra resten af fagbevægelsen, skriver KL.dk. FOA betegner det som et fuldstændig ensidigt regeringsindgreb, og forbundsformand Dennis Kristensen frygter, at hans medlemmers arbejdstidsregler skal forringes ved de kommende overenskomstfornyelser. Han glæder sig dog over, at lærernes kommende lønforhøjelse holdes uden for reguleringsordningen, hvilket betyder, at det ikke er andre offentligt ansatte, der skal betale for lønstigninger til lærerne. Tilsvarende understreger LO’s formand, Harald Børsting, at det har været afgørende for LO, at indgrebet ikke finansieres gennem mindre regulering for SOSU-assistenterne, socialpædagogerne og andre offentligt ansatte. Formanden for pædagogernes forbund BUPL, Henning Pedersen, er tilfreds med, at de penge, som afsættes til et kompetenceløft af lærerne, også vil omfatte de pædagoger, der arbejder i folkeskolen. Han mener dog også, at indgrebet udelukkende imødekommer KL’s ønsker, fremgår det af BUPL.dk. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen ærgrer sig over, at parterne ikke har kunnet finde en løsning sammen, så det blev nødvendigt med et indgreb. Det fremgår af KL.dk. Formand for FTF Bente Sorgenfrey mener, at konflikten har været unødigt lang og uden reel forhandlingsvilje fra arbejdsgivernes side. Hun synes, det er ærgerligt, at indgrebet ikke bedre balancerer parternes krav, men primært tilgodeser KL og Finansministeriet. Det skriver FTF.dk. Ifølge HK.dk er formanden for HK/Kommunal Bodil Otto tilfreds med, at HK'erne og de øvrige offentligt ansatte ikke kommer til at betale for indgrebet i lærerkonflikten i form af lavere lønstigninger end aftalt. Hun havde dog foretrukket en forhandlingsløsning mellem parterne.
Det er en skam, at konflikten mellem lærerne og KL er blevet løst politisk, mener skoleledernes formand Anders Balle. Han peger på, at der venter en vigtig opgave med at genskabe lærernes glæde ved arbejdet. Det skriver bl.a. Århus Stiftstidende. Ser man bort fra ærgrelsen over, at konflikten blev løst politisk, er han dog ganske fortrøstningsfuld over indholdet i aftalen, som træder i kraft 1. august 2014. Den enkelte skoleleder får i fremtiden kontrollen over lærernes arbejdstid, og det betyder ifølge Skolelederforeningen mere fleksibilitet end tidligere. Skoleledernes formand siger samtidig ifølge DR.dk, at det er lærerne selv, der ender med at planlægge detaljerne i deres arbejdstid. Det er kun, når læreren kan gå hjem og arbejde, at der er brug for at definere lærerens samlede arbejdsopgaver, siger skolelederformanden. Ifølge en rundspørge foretaget af Berlingske, mens lockouten stadig kørte, vil en række skoleledere fremover skære i lærernes forberedelsestid til idræt og kreative fag som musik og sløjd. Det skriver Jp.dk. Derudover vil lærere, der har masser af undervisningserfaring eller styrer klasser med få elever, også få færre timer til at forberede sig. Og det er en nødvendig prioritering, lyder det fra Anders Balle. Lærerne er derimod bekymrede for, at skolelederne ønsker at skære i disse fag. I weekenden luftede Skolelederforeningen i øvrigt tanken om en ny fagforening, fremgår det af Politiken.dk. Som medlemmer af Danmarks Lærerforening har landets skoleledere stået i noget af et dilemma under lærerkonflikten. Og skolelederne kan nu komme til at skulle betale til lærernes strejkekasse, selvom de har stået på arbejdsgiversiden i konflikten. Formand Anders Balle er ikke i tvivl om, at der kommer en stor diskussion på baggrund af lockout-forløbet, og han er ikke afvisende over for at få ændret på det medlemskab, skolelederne har hos Danmarks Lærerforening.
Regeringens lovindgreb i lærerkonflikten er katastrofalt, mener Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan. Lovindgrebet er på ingen måde afbalanceret – det tager entydigt arbejdsgivernes parti, mener hun. Hun henviser bl.a. til, at regeringen har fjernet en enkelt, men afgørende detalje, nemlig månedsnormen. I stedet bliver der indført en årsnorm, og det betyder, at mange af Uddannelsesforbundets medlemmer fortsat vil være udsat for voldsom skævbelastning med massivt overarbejde i lange perioder uden kompensation, siger Hanne Pontoppidan på Uddannelsesforbundet.dk. Også hos Frie Skolers Lærerforening mener formand Uffe Rostrup, at der er tale om en aftale, som udelukkende tilgodeser arbejdsgivernes ønsker. Han mener, at aftalen er lige så dårlig og arbejdsgivervenlig som den aftale, gymnasielærernes forhandlere underskrev. Det fremgår af Fslnet.dk. Torsdag eftermiddag var hundredvis af lærere i Århus, Odense og København samlet til demonstrationer imod regeringens indgreb i konflikten. Det berettede bl.a. TV 2 Nyhederne torsdag aften.
25. april
Regeringen griber nu ind i lærerkonflikten. Det fremgår af en lang række medier i dag. Statsminister Helle Thorning-Schmidt, undervisningsminister Christine Antorini og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bekræftede indgrebet tidligere i dag på et pressemøde i Statsministeriet. Beskæftigelsesministeriet vil i dag fremstille lovforslaget i Folketinget, og regeringen lægger op til, at Folketinget hastebehandler det, så børn og unge kan komme i skole igen fra på mandag. Det skriver bl.a. bm.dk. Lovforslaget vil fratage lærerne deres arbejdstidsregler, men til gengæld kompensere dem væsentligt bedre, end KL havde lagt op til i overenskomstforhandlingerne, beretter bl.a. nyhedsbureauet Newspaq. De nye regler betyder, at lærerne bliver sidestillet med størstedelen af de statsansatte med hensyn til arbejdstid. Derudover bliver der som noget nyt indført særlige værnsregler, og den såkaldte 60-års-regel udfases gradvist, fremgår det af bm.dk. Lærerne får til gengæld lønstigninger på samlet set godt 300 millioner kroner, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen garanterer, at de ikke skal betales af andre offentlige medarbejdere, skriver bl.a. dknyt.dk. Regeringen afsætter samtidig 1 mia. kroner til et kompetenceløft af lærerne. Undervisningsminister Christine Antorini meddelte i går, at de skriftlige afgangsprøver bliver udskudt, hvilket blev bekræftet på pressemødet i dag. Regeringen garanterede samtidig, at de vil blive gennemført inden sommerferien. Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler tager imod regeringsindgrebet med blandede følelser, skriver Jp.dk. Lærerformanden håber, at regeringen har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad der giver eleverne den bedste skolegang. KL’s chefforhandler havde helst set en løsning ved forhandlingsbordet, men kan godt forstå, at samfundet har tabt tålmodigheden, udtaler han til TV 2 News.
Danmarks Lærerforening fik afslag fra Finansministeriet på aktindsigt i hovedparten af dokumenterne fra den arbejdsgruppe, der skulle forberede overenskomstforhandlingerne for de offentlige arbejdsgivere. Og afslaget er i overensstemmelse med offentlighedsloven, konkluderer Folketingets ombudsmand nu i en udtalelse. Det kan man læse på ombudsmanden.dk. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Ombudsmanden har foretaget en vurdering efter offentlighedslovens regler og konstaterer, at dokumenterne kan undtages efter reglerne om interne arbejdsdokumenter og efter de særlige regler om beskyttelse af det offentliges forhandlingsposition, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Men selv om ombudsmanden juridisk giver myndighederne ret, udtrykker han flere steder i sin udtalelse overraskelse over arbejdsgruppens fremgangsmåde. Ombudsmanden undrer sig over, at arbejdsgruppen blev opløst umiddelbart før overenskomstforhandlingernes start - i slutningen af 2012 - uden at afgive en rapport, selv om arbejdsgruppen netop havde til formål at forberede forhandlingerne.
De praktiserende læger kan se frem til en opsigelse af deres overenskomst, bekræfter regionernes formand, Bent Hansen, over for Dagens Medicin. Han vil ikke sige, hvornår det sker, men afviser, at opsigelsen kommer i forbindelse med indgrebet i lærerkonflikten eller forhandlingerne om vækstplanen. Hos de praktiserende læger havde formand Henrik Dibbern foretrukket en anden udgang på de sammenbrudte forhandlinger. Men der har ikke været vilje til forhandling fra regionernes side, og derfor kan vi lige så godt få opsigelsen overstået, siger han. Indtil videre har forhandlingerne ligget i RLTN, men nu er de rykket til Danske Regioners bestyrelse. Overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) foregår sideløbende med OK 13-forhandlingerne.
24. april
Når Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, og KL's chefforhandler Michael Ziegler i dag sætter sig til kaffebordet med Mette With Hagensen fra foreningen Skole og Forældre, vil lærerformanden ifølge Jp.dk medbringe de radikale lokalpolitikeres ide om at sætte konflikten på stand by. Forslaget blev bl.a. omtalt i Politiken i går. Anders Bondo Christensen mener, at et års udsættelse ville kunne give tid til at lade danske og udenlandske eksperter blive hørt i debatten om folkeskolen. Michael Ziegler advarer dog i en kommentar til TV2 Nyhederne om at udsætte lockouten. Der har nu været forhandlet i fire måneder, så der har jo været tid nok til forhandlinger, forklarer han. Ifølge Newspaq står begge parter tvivlende over for, hvorvidt der kommer noget ud af mødet i dag, der kan løse konflikten. Fra lockoutens begyndelse til i dag er to millioner lektioner i folkeskolen blevet aflyst, oplyser TV2 Finans/Online.
Skal medlemmerne af FOA fremover betale til en konfliktfond, og hvordan ruster man sig bedst muligt til de næste overenskomster, som formentlig bliver langt vanskeligere end hidtil? Det er blot nogle af de spørgsmål, som mere end 1300 tillidsvalgte i FOA skal forholde sig til, når de i dag er samlet til stormøde i Odense. Forbundsformand Dennis Kristensen har rejst forslaget om at genoptage indbetalingerne til FOA's konfliktfond, som har ligget stille i 20 år. Forslaget skal ses i lyset af den langstrakte lærer-lockout, og udsigten til at arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat fortsætter den aggressive linje, som de har ført i 2013. Det skriver Arbejderen.dk.
23. april
De offentligt ansatte medlemmer af ingeniørforeningen IDA har sagt ja til resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det statslige, kommunale og regionale område, skriver Ida.dk. 28,7 procent af de 8.500 offentligt ansatte medlemmer har afgivet deres stemme i forbindelse med den vejledende urafstemning. 64 procent af dem valgte at følge anbefalingen fra Ansattes Råd, AR, og stemte ja. Det er AR, der har været det politiske omdrejningspunkt for forhandlingerne, og efter medlemmernes anbefaling, har AR nu givet sin endelige godkendelse af overenskomstresultaterne 2013. Ifølge formanden for AR, Ellen Fænøe, har det øgede pres på den offentlige sektor været meget tydeligt, hvorfor man har måttet acceptere ret snævre økonomiske rammer. Hun understreger, at der vil blive gjort en ekstra indsats for at støtte medlemmerne i deres lokale lønforhandlinger. Resultaterne af OK13 er samlet på Ida.dk.
Tre ud af fire tillidsfolk på gymnasierne er blevet mødt med sparekrav fra ledelsen i kølvandet på årets overenskomstforhandlinger, viser en rundspørge fra Politiken Research. Mere end 85 procent af tillidsfolkene, der er blevet præsenteret for sparekrav, har ifølge Politikens undersøgelse fået forklaret af deres ledelser, at besparelserne er nødvendige for at finansiere de nye lønstigninger til gymnasielærerne. Det skriver Politiken i dag. Gymnasielærerne får som bekendt et større lønhop end andre offentligt ansatte, fordi de har opgivet deres centralt fastsatte arbejdstidsregler. Hos Gymnasieskolernes Lærerforening er formand Gorm Leschly rystet over de omfattende sparekrav. Han mener, at det er uprofessionelt af rektorerne og siger, at det lægger gift for den nye aftale. Han synes også, at det er ”helt ude i hampen” at melde sparekrav i en situation, hvor langt de fleste gymnasier kører med overskud. Ifølge Gorm Leschly burde der være rigeligt råd til overenskomsten. Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, understreger dog, at det er nødvendigt at gennemføre besparelserne. Mens overenskomsten slog fast, at lærerlønnen skal stige, blev der ikke samtidig tilført flere penge til gymnasierne, og derfor er det naturligt, at pengene nu skal findes andre steder på skolerne, mener han. Ude på gymnasierne vurderer tillidsfolkene, at der tilsammen skal laves besparelser for 150 millioner kroner alene på grund af lønstigningerne.
De praktiske aftaler om at sikre konfliktmidler for Frie Skolers Lærerforening (FSL) er nu på plads, og det betyder, at foreningen er garanteret økonomisk støtte og dermed kan konflikte lige så længe som de andre lærerorganisationer. Det siger foreningens formand, Uffe Rostrup, til Magasinet Frie Skoler. Støtten kommer fortrinsvis fra Danmarks Lærerforening, men også fra andre fagforeninger, fortæller han og understreger, at pengene er givet uden betingelser. De ændrer ikke ved foreningens strategi, som fortsat er at kæmpe videre for en fornuftig arbejdstidsaftale og for at tackle den særlige udfordring, som det midlertidige lønsystem udgør. Lærerne på de frie skoler risikerer nemlig – som den eneste lærergruppe – et stort lønsmæk, skriver Magasinet Frie Skoler. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 enedes FSL og Moderniseringsstyrelsen om et lønsystem og en række tillæg, som bl.a. sikrer lærerne på de frie skoler samme grundløn som lærerne i folkeskolen. Men lønsystemet og tillæggene er midlertidige og bortfalder den 1. maj, hvis ikke parterne finder et nyt system. Det var planen, at Moderniseringsstyrelsen og FSL ved dette års forhandlinger skulle udvikle et permanent lønsystem, men parterne nåede ikke at blive enige inden lockouten.
Sæt lærerkonflikten på standby i et år, og send skolereformen til en ny og grundigere høring. Sådan opfordrer en lang række radikale byrådsmedlemmer i et åbent brev den radikale folketingsgruppe. Det fremgår af Politiken i dag. Den radikale gruppeformand i Folketinget, Sofie Carsten Nielsen, afviser dog at gribe ind. Hun forstår godt frustrationen, men mener ikke, at det løser noget at udskyde problemet til næste år. Hun håber, at parterne selv finder hinanden, fordi det er den måde, arbejdsmarkedet er skruet sammen på.
22. april
Efterskolerne kan ikke vente længere på, at KL og DLF kommer til forhandlingsbordet, skrev bl.a. FyensStiftstidende.dk fredag. Derfor må Frie Skolers Lærerforening og Moderniseringsstyrelsen, der forhandler overenskomster for blandt andre efterskolelærerne, på banen, mener Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Han mener, at de manglende forhandlingsresultater udgør en alvorlig trussel mod elevernes fremtid. Skolernes økonomi er også presset – skoler, der sender elever hjem, mister ca. 50.000 kroner om ugen, fremgår det af FyensStiftstidende.dk. Hos Frie Skolers Lærerforening er formand Uffe Rostrup frustreret over at høre statsminister Helle Thorning-Schmidt sige, at nu skal den danske model virke – for det har den overhovedet ikke gjort, siger han til Epn.dk. Ifølge Licitationen – Byggeriets Dagblad får lockouten nu også konsekvenser på AMU-centrene. På baggrund af tre ugers aflysning af kurser og uddannelser forventer AMU Vest i Esbjerg at skride til afskedigelser af lærere og andre ansatte, når skolens bestyrelse samles i næste uge. Der er et driftstab på omkring en mio. kroner for hver uge konflikten varer, når det er fraregnet, hvad der spares i lærerlønninger, fortæller Torben Pedersen, direktør i AMU Vest. Han mener, at regeringen bør kompensere AMU-centrene, idet centrene uden sammenligning er de hårdest ramte, fordi der ikke er tjenestemandsansatte lærere til at redde lidt af kursusvirksomheden. Ifølge en opgørelse fra DLF har kommunerne sparet mere end én milliard kroner på KL’s lockout af lærerne, fremgår det af Jyllands-Posten.
Chefforhandlerne Anders Bondo Christensen fra DLF og Michael Ziegler fra KL har begge takket ja til at drikke kaffe hos forældreorganisationen Skole og Forældre, fremgår det af Politiken.dk i dag. Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, forventer, at mødet bliver onsdag i denne uge. Ifølge Mette With Hagensen ville det optimale være, hvis mødet mellem de stridende parter kunne føre til en løsning. Men hvis det ikke lykkes, bliver vi nødt til at kontakte regeringen direkte og bede om et indgreb, siger hun. I dag går lockouten af lærerne ind i sin fjerde uge, og ifølge TV2 Nyhederne viser en ny Megafon-måling, at 59 procent af forældrene til børn i skolealderen synes, at regeringen skal gribe ind i konflikten mellem lærerne og KL. Ifølge en meningsmåling, som Rambøll Analyse/Danmark har lavet for Jyllands-Posten, vil 6 ud af 10 danskere have regeringen til at gribe ind og afslutte lockouten. Samtidig er flertallet for en heldagsskole faldet, skriver jp.dk. 44,4 procent er nu for heldagsskolen, mens 46 procent er imod. Lærerformand Anders Bondo Christensen mener, at regeringen bærer ansvaret for, at heldagsskolen er blevet en del af konflikten, og at regeringen derfor må tage konsekvensen og gøre heldagsskolen frivillig for skolerne. Hos skolelederne efterlyser Skolelederforeningen et indgreb i konflikten, mens et stort mindretal af skolelederne ikke ønsker indgreb. Formentlig fordi de frygter, at et indgreb på KL’s betingelser vil gå ud over arbejdsklimaet på skolerne, skriver Berlingske.
Lars Løkke Rasmussen varslede allerede for syv år siden et skarpt opgør med Danmarks Lærerforening. I den aktuelle konflikt om lærernes arbejdstid tegner alt til, at det vil være Venstre, der skal bære et eventuelt indgreb i lærerkonflikten igennem i Folketinget. Det skriver Politiken i dag. Ifølge Politikens oplysninger er det ikke Venstres plan at ændre væsentligt i et eventuelt lovforslag fra regeringen om lærernes arbejdstid. Mens Dansk Folkeparti siden konfliktens første dag har efterlyst et politisk indgreb og har stået på lærernes side, har både de nuværende og tidligere regeringspartier hidtil afvist at spekulere i modeller for et indgreb i konflikten. Netop forholdet mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Folkeparti blev behandlet i en artikel i Politiken lørdag. Socialdemokraternes kulturordfører og MF'er Mogens Jensen har nemlig kritiseret lærerforeningen i et debatindlæg i Politiken, efter at Anders Bondo Christensen i fællesskab med den fynske DF-profil Alex Ahrendtsen bl.a. skrev en kronik i Politiken i februar om en fælles løsning mellem politikere, KL og lærerne. Lærerformanden understreger over for politiken.dk, at DLF er partipolitisk uafhængige og derfor arbejder med alle partier. Han opfatter det som ren lockout-propaganda, når Socialdemokraterne beskylder DLF for at gå hånd i hånd med Dansk Folkeparti.
På FOA Århus’ generalforsamling den 18. april besluttede deltagerne, at fagforeningen støtter de lokale lockoutede lærere med 100.000 kr. Fagforeningen ser en lige linje fra resultatet af lærernes kamp til OK-forhandlingerne i 2015. ”De lockoutede lærere er de første, som bliver udsat for, at regeringen vil finansiere sin politik ved at blande sig i overenskomstforhandlingerne”, lyder det i en udtalelse, der sammen med bevillingen, blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen.
19. april
Ifølge Jp.dk bliver GL-formand Gorm Leschly kritiseret for at have sat sin underskrift på OK13-aftalen. Næstformand i GL Annette Nordstrøm Hansen retter sammen med andre medlemmer af GL's hovedbestyrelse skarp kritik mod foreningens formand, efter at 85 pct. af GL's medlemmer stemte nej til aftalen. Ifølge næstformanden viser afstemningen klart, at medlemmerne havde foretrukket at stå sammen med de lockoutede folkeskolelærere. Hun forventer store udfordringer og intern modstand, når aftalen skal praktiseres ude på landets gymnasier til august, skriver Viborg-Folkeblad.dk. Gorm Leschly står ved den indgåede aftale. Og hos rektorforeningen mener formand Jens Boe Nielsen, at gymnasielærerne burde give Gorm Leschly kredit for at sikre dem en lønstigning på 6 procent. For aftaleretten var forsvundet uanset hvad, siger han, så ved at skrive under fik man da i det mindste noget for den. Rektorformanden er til gengæld ikke tilfreds med, at Gorm Leschly som svar på kritikken har anklaget rektorkredsen for at underminere aftalen.
Lærernes chefforhandler Anders Bondo Christensen har i en skriftlig bøn til samtlige medlemmer af Folketinget givet politikerne faktuelt forkerte informationer om unge lærere uden arbejde, skriver politiken.dk. I brevet skriver lærerformanden, at der er ”flere tusind arbejdsløse unge lærere”, men det er ikke korrekt, for ifølge Lærernes A-kasse er der lige nu 531 lærere på 30 år eller derunder, som er ledige. Anders Bondo Christensen erkender, at han har givet forkerte oplysninger.
Knap hver femte i S og SF´s kommunale bagland har nu skrevet under på en protest mod KL´s uforsonende linje i lærerkonflikten. Det skrev Berlingske Tidende på avisens hjemmeside i går. 205 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne og SF samt tre løsgængere har ifølge Berlingske Tidende skrevet under på, at deres repræsentanter i KL skal finde en forhandlingsløsning med lærerne.
Den 14. maj skal Arbejdsretten afgøre, om pædagoger på folkeskolerne er blevet sat til at udføre konfliktramt arbejde under lærerlockouten. Selv om konflikten kan være slut til den tid, er det vigtigt, hvad dommerne kommer frem til, mener BUPL's formand, Henning Pedersen. Der vil givet komme konflikter i fremtiden, mener han, og så vil denne sag danne præcedens. BUPL's krav var, at kommunerne skulle halvere antallet af børn, der måtte møde op, så pædagogerne i praksis havde ansvaret for det samme antal børn som normalt. Men KL har overladt det til de enkelte kommuner at indrette sig, og mange steder er pædagoger blevet sat til at passe hele klasser, selvom man før var to om ansvaret. Det er ifølge BUPL og Henning Pedersen konfliktramt arbejde, og man håber derfor at KL bliver idømt en bod.
18. april
Medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har ved en urafstemning taget stilling til OK13-resultatet. Det skriver GL i dag i en pressemeddelelse, man kan finde på gl.dk. 85 procent har stemt nej til OK13-resultatet, 10 procent har stemt ja, og 5 procent har stemt blankt. 10.887 medlemmer valgte at stemme, hvilket gav en stemmeprocent på 81,5 procent. GL’s afstemningsresultat indgår dog i det samlede resultat for AC. Det samlede resultat for akademikernes medlemsorganisationer er et samlet ja – 73,6 procent stemte ja, og 26,4 procent stemte nej. Dette resultat er offentliggjort i dag på ac.dk.
Bibliotekarerne har med et stort flertal stemt ja til OK13-resultatet, fremgår det af bf.dk. 84,7 procent stemte ja, mens 7,8 procent stemte nej til overenskomstresultaterne på det statslige overenskomstområde og på hele det kommunale og regionale område. 7,5 procent valgte at stemme blankt. Stemmeprocenten var på 40,7. Resultatet for forbundets statslige tjenestemænd afventer, hvad der sker med den igangværende konflikt på lærerområdet. De statslige undervisere er omfattet af CFU-forliget, der også gælder for Bibliotekarforbundets tjenestemænd.
Pædagoger, sygeplejersker og sosu'er kan komme til at betale op til 150 kroner om måneden af deres egen løn for lærerkonflikten, hvis den ender med, at lærerne får lønforhøjelse for at opgive deres arbejdstidsaftale. Det skriver Berlingske. Det kan betyde mindre løn til andre offentlige grupper på grund af den såkaldte reguleringsordning, der tager udgangspunkt i den gennemsnitlige lønudvikling på et område, fx det kommunale. FOA-formand Dennis Kristensen kalder det "dybt urimeligt", hvis hans medlemmer på den måde tvinges til at trække sorteper. Samme melding kommer ifølge Berlingske fra formanden for BUPL, Henning Pedersen.
Danmarks Lærerforening med Anders Bondo Christensen i spidsen har foreslået, at der bliver afsat en tidspulje til forberedelse af undervisningen, så lærerne får 2 minutters forberedelse pr. elev pr. lektion. Forslaget vil lade det være op til den enkelte skoleleder at afgøre, hvordan forberedelsen skal fordeles mellem lærerne, så der bliver taget hensyn til lærernes erfaring og hvilke fag, de underviser i. Men det forslag er lærerne nu villige til at forhandle om, skriver Politiken.dk. KL afviser dog at indlede forhandlinger om puljen til forberedelse. Chefforhandler Michael Ziegler mener, at selve puljebegrebet er udtryk for, at Lærernes Centralorganisation ikke vil afgive ledelsesretten til den lokale skoleleder. Det fremgår af Epn.dk i dag.
Danskerne støtter mindre og mindre op om både lærernes og kommunernes krav i den igangværende konflikt, viser en ny måling fra Ugebrevet A4. Siden weekenden er opbakningen til lærerne faldet, og dags dato mener kun 15 procent af danskerne, at et regeringsindgreb skal være til størst fordel for lærerne. 20 procent mener, at et indgreb skal være til størst fordel for KL, men KL oplever ligesom lærerne dalende opbakning til sine synspunkter. Et flertal ønsker dog et kompromis – 51 procent ønsker, at begge parter tilgodeses. Det fremgik af UgebrevetA4.dk i går. Nedgangen i folkelig medvind får dog ikke lærerforeningen til at lægge kursen om, oplyser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Forhandlingsleder for KL Michael Ziegler glæder sig over, at kommunerne får større opbakning end lærerne. Ifølge målingen ønsker en stigende andel af danskerne et regeringsindgreb nu og her – fra lockoutens begyndelse til nu er denne andel næsten fordoblet, fra 17 procent til 33 procent.
17. april
Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen har taget et usædvanligt skridt i konflikten om lærernes arbejdstid. Han har sendt et brev til alle Folketingets medlemmer, hvor han beskriver, hvad han mener, at politikerne bør overveje, hvis et flertal griber ind i konflikten om lærernes arbejdstid. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Anders Bondo Christensen skriver bl.a., at kommunerne bør kunne vælge mellem den nuværende aftale og en ny aftale, at der bør afsættes mindst to minutter til forberedelse pr. elev pr. lektion, og at lærerne bør have de samme varslingsbestemmelser som andre ansatte i kommunerne. Han ser helst, at politikerne vælger at afslutte konflikten ved at forlænge den nuværende arbejdstidsaftale. Hos KL undrer formand Erik Nielsen sig over, at Anders Bondo Christensen henvender sig til Folketinget i stedet for at forhandle med KL om at finde en løsning. Det fremgår af kl.dk. Ifølge Jyllands-Posten afviser De Radikales skoleordfører Lotte Rod enhver snak om et regeringsindgreb, og hun opfordrer Anders Bondo Christensen til at bruge tiden på forhandlinger frem for på at skrive breve til politikerne. Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann ser brevet som et klart brud på normerne og som én lang ønskeseddel.
På bl.a. Epn.dk kan man i dag læse, at FOA er klar til at åbne pengekassen, så lærerne kan få støtte under lockouten. Hvis det kommer dertil, at lærerne løber tør og kommer med en anmodning om økonomisk støtte, så skal vi diskutere det i FOA's hovedbestyrelse med samme positive indgangsvinkel, som vi havde i forhold til en sympatikonflikt, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Nordjyske Stiftstidende. Efter at have oplevet kravene til lærerne, frygter han, at hans medlemmer, hvoraf mange er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, risikerer hurtigt ændrede vagtplaner og nul betaling for aften- og weekendarbejde. Lærerformand Anders Bondo Christensen er glad for meldingen og vil ikke afvise, at lærerne kan finde på at bede om penge.
Ifølge DR P3 Nyhederne og TV Avisen i går vil seks ud af ti lockoutede lærere gerne have, at regeringen griber ind i konflikten, mens to ud af ti er direkte imod et regeringsindgreb. Det viser en ny måling foretaget af DR Nyheder. KL's chefforhandler Michael Ziegler ønsker også, at konflikten slutter snarest muligt, men han håber, at Danmarks Lærerforening kommer tilbage til forhandlingsbordet uden regeringens indblanding. Finansminister Bjarne Corydon ønsker heller ikke, at regeringen blander sig, og statsminister Helle Thorning-Schmidt afviste ligeledes et regeringsindgreb på sit ugentlige pressemøde.
16. april
I lockoutens nu tredje uge er det ikke kun 9.-og 10.-klassernes minimumstimetal, som bliver svært for skolerne at nå. Nu er datoen for deres afgangsprøver også i spil, erkender børne- og undervisningsminister Christine Antorini ifølge Politiken i dag. Som minister kan hun flytte tidspunktet for, hvornår de skriftlige prøver træder i kraft, så eleverne får den tid, der skal til. I Skolelederforeningen overvejer man nu også at flytte afgangselevernes mundtlige prøver en uge. Skolelederformand Anders Balle tror, at mange skoler vil rykke de mundtlige afgangsprøver, så eleverne kan få den ekstra uges undervisning. Det skal man finde ud af lokalt, siger han. KL’s chefforhandler kalder hele situationen ”meget kedelig”, men understreger, at det vigtige er, at alle kan komme videre i uddannelsessystemet. Han håber og forventer at få dispensation fra Undervisningsministeriet, så man ikke behøver at leve op til minimumstimetallet de steder, hvor det ikke kan lade sig gøre.
Otte uddannelsesinstitutioner nedlagde i går fra kl. 12-14 arbejdet i sympati med de lockoutramte lærere. Det fremgår af Jp.dk i dag. Gymnasielærernes og hf-lærernes arbejdsnedlæggelse skete i protest mod regeringen og for at sende et signal til landets politikere om, at overenskomstforhandlingerne er blevet grebet forkert an. Samtidig ønskede lærerne også at markere, at de ikke mener, at der har været reelle forhandlinger om gymnasielærernes nye overenskomster. Gymnasielærernes arbejdsnedlæggelse er overenskomststridig, og må derfor ikke foregå i overenskomstregi, skriver Gymnasieskolen.dk. Arbejdsnedlæggelsen er derfor planlagt lokalt og på trods af advarsler fra Gymnasieskolernes Lærerforening og skolernes tillidsrepræsentanter. Gymnasieskolernes Lærerforening oplyser til Jyllands-Posten, at konsekvenserne for gymnasielærerne umiddelbart vil blive, at lærerne bliver trukket i løn.
KL og Lærernes Centralorganisation kan sagtens forhandle, selvom der er lockout, siger KL's chefforhandler Michael Ziegler. Han er ikke stemt for LO-formand Harald Børstings forslag om at suspendere lockouten og er i tvivl om, hvorvidt det teknisk kan lade sig gøre. Det fremgår af Avisen.dk i dag. Der er intet i vejen for, at parterne kan forhandle, mens lockouten kører, og det vil også opretholde presset på begge parter for en hurtig løsning, siger han til Ritzau. Ziegler ser dog ikke umiddelbart, at der er grundlag for nye forhandlinger, før der kommer nye indrømmelser fra Lærernes Centralorganisation. Lærerformand Anders Bondo Christensen er derimod klar til at sætte lockouten i bero og vende tilbage til forhandlingsbordet.
Med et klart flertal har DM's medlemmer valgt at sige ja til overenskomstresultaterne for de offentligt ansatte, skriver dm.dk. 59 procent stemte ja, mens 28 procent vendte tommelfingeren nedad til overenskomstresultaterne på det offentlige område. De resterende 13 procent var blanke stemmer. DM's formand, Ingrid Stage, der selv anbefalede et ja, er glad for, at afgørelsen var så klar. Hun tror, at medlemmerne ikke har skelet til konflikten på lærerområdet, da de skulle sætte deres kryds. Medlemmerne har vurderet, at konflikten på folkeskolen er et helt særligt problem, hvor man ikke styrker lærerne ved at stemme nej, mener hun. Stemmeprocenten blev på 18,7, hvilket er en stigning på to procentpoint i forhold til de seneste overenskomstfornyelser i 2011.
Efter at KTO og Sundhedskartellet formelt har godkendt de generelle forlig med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Kommunernes Landsforening (KL) er lønsatserne som følge af forliget nu offentliggjort på ftf.dk. Forligene er dog p.t. under afstemning i de enkelte forbund, som hver i sær skal godkende dem. Først når den afstemning er slut, vil de nye satser blive gældende, såfremt medlemmerne stemmer ja.
15. april
KL og Danmarks Lærerforening beskylder gensidigt hinanden for at tage forældre og elever som gidsler i konflikten. Ifølge Epn.dk sendte formand for KL Erik Nielsen fredag et brev til formand for DLF Anders Bondo Christensen, hvor Erik Nielsen opfordrer lærernes formand til at komme tilbage til forhandlingsbordet. I brevet beskyldes Christensen for at tage eleverne og lærerne som gidsler. Et angreb, som Christensen sender direkte retur til KL. Hos DLF mener man, at brevet er et mediestunt, og lærerformanden kalder det "højst besynderligt", at det var via journalister, han første gang hørte om brevet. I et debatindlæg i Politiken lørdag skrev næstformand i KL Erik Fabrin, at Bondo Christensen bedre end nogen anden selv kan lukke konflikten ved at anerkende (som gymnasielærerne), at ledelsesretten ligger hos arbejdsgiveren. Næstformanden understreger, at KL ikke giver sig i konflikten om lærernes arbejdstid, og at det kun er et spørgsmål om tid, før de lockoutede lærere føler sig tvunget til at returnere til forhandlingsbordet. Hos DLF siger Christensen til Berlingske i dag, at konflikten aldrig skulle have været iværksat. Lærerformanden understreger, at han gerne vil forhandle, men det kræver, at der er en reel forhandlingsvilje fra KL. DLF har på sin side opfordret regeringen til at gribe ind, fordi konflikten er ødelæggende for folkeskolen.
"Nu skal lederen lede og fordele arbejdet. Gu' skal de da ej. Det bestemmer vi da." Sådan sagde Anders Bondo Christensen, formand for DLF, foran mere end 2.000 lockoutede lærere i København i fredags. Det fremgik af et klip på YouTube, som bl.a. blev omtalt i TV Avisen i går. Udtalelsen møder kritik fra bl.a. KL's chefforhandler, Michael Ziegler, som mener, at videoen afslører, at lærerforeningen ikke ønsker, at skolelederne skal bestemme i folkeskolen. Anders Bondo Christensen afviser kritikken med henvisning til, at dagligdagen på skolen bør foregå i samarbejde mellem ledere og lærere. Talen var ifølge lærerformanden et forsøg på få lærerne til at bevare gejsten og lysten til at tage ansvar for deres arbejde, også på den anden side af konflikten. Ifølge Fyens Stiftstidende søndag er formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, uenig med Bondo Christensen, når formanden for DLF siger, at lærerne bestemmer over undervisningen i folkeskolen. For på det overordnede plan har skolelederen ansvaret og bestemmer over undervisningen, slår Balle fast. Men han mener dog samtidig, at hvis man taler gennemførelse af selve undervisningen, så har den enkelte lærer ansvaret. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, vil ikke udtale sig om, hvorvidt han er enig med Bondo Christensen. Han opfatter udtalelsern som et udsagn om, at man ikke kan lede uden de ansatte, siger han på Fslnet.dk.
Gymnasielærerne står til massivt at afvise den aftale om arbejdstidsregler, som deres forhandlere har lavet med finansminister Bjarne Corydon, skrev Politiken i lørdags. I en rundspørge foretaget af Politiken Research blandt 158 tillidsfolk for gymnasielærerne, vurderer hele 96 procent, at lærerne på deres skole vil stemme nej til overenskomstaftalen med de nye regler. I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil formand Gorm Leschly ikke direkte kommentere rundspørgen, men siger, at han ikke bliver overrasket, hvis der er stort nejflertal blandt hans medlemmer. Ifølge Berlingske er gymnasielærerne så vrede på regeringen, at GL nu åbner en kampagne, hvor de beskylder regeringen for ”historieforvanskning” og for at have misbrugt gymnasielærerne som murbrækkere over for andre lærerorganisationer. Ifølge finansministeren er der indgået en aftale efter de principper, der gælder for at indgå overenskomstaftaler med gymnasielærerne. Gymnasielærerne og deres repræsentanter har selv frit valgt, hvordan de ønsker at lade sig repræsentere, og hvordan de ønsker at føre de forhandlinger, siger han til Politiken.
I P1 Radioavisen i fredags kunne man høre, at 1 million undervisningslektioner nu er blevet aflyst som konsekvens af lærerlockouten. Meget tyder på, at folkeskolens afgangselever ikke kan nå at få den undervisning, de har krav på, vurderer kommuner og skoler ifølge TV 2 Nyhederne i morges. Hvis eleverne kommer til at mangle to-tre ugers undervisning, når de starter på en ungdomsuddannelse, må uddannelsesstederne tage højde for, at alle elever mangler undervisning, mener KL's chefforhandler, Michael Ziegler. Ifølge en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2 Nyhederne blandt 1.015 danskere i weekenden, mener lidt over halvdelen, at konflikten bør stoppes med lov. 35 procent mener, at regeringen ikke skal blande sig, mens 13 procent svarer, at de ikke ved, om regeringen bør stoppe konflikten. I en anden måling, som YouGov har lavet for Metroxpress, mener mere end halvdelen af befolkningen (58 procent), at regeringen og KL havde lagt en drejebog for konflikten med lærerne. 21 procent mener ikke, at der er tale om aftalt spil, mens 21 procent har svaret ’ved ikke’. Ifølge P4 Radioavisen lørdag er forældre rundt om i landet nu så trætte af lærerlockouten, at de vil sagsøge kommunerne, fortæller foreningen Skole og Forældre, som i torsdags opfordrede regeringen til at stoppe konflikten mellem lærerne og kommunerne med et indgreb. Foreningen har fået henvendelser fra forældrene, som spørger, om de rent juridisk kan gøre noget, fx lægge sag an mod kommunen for ikke at opfylde deres undervisningspligt og tilsynspligt.
1,3 milliarder. Eller hvad der svarer til 3.400 skolepædagogstillinger. Det er, hvad Danmarks Lærerforenings forslag om to minutters forberedelse per elev vil koste kommunerne i merudgifter om året ifølge nye beregninger fra KL. Det fremgik af Politiken lørdag. KL's tal viser, at en gennemførelse af forslaget vil resultere i, at lærerne kommer til at undervise 42 timer mindre om året, og dermed vil kommunerne skulle ansætte omkring 2.800 nye lærere for at kunne levere samme antal undervisningstimer som i dag. Men hos Danmarks Lærerforening mener man, at KL's beregninger er helt forkerte.
12. april
40.000 mennesker var samlet til demonstration mod lærerlockouten i går. Det kan man bl.a. læse i Jyllands-Posten, på FTF.dk, DR.dk og Uddannelsesforbundet.dk. Blandt talerne var Dansk Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, Dennis Kristensen, formand for FOA, Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet og, ifølge Information.dk, Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen.
Anders Bondo Christensen har skrevet et debatindlæg i Politiken i dag, hvor han forklarer, hvorfor han opfordrer til et regeringsindgreb. Han ser ingen grund til at fortsætte det han kalder for et absurd teaterstykke, der har store konsekvenser for elever, forældre og ikke mindst folkeskolens fremtid. Bondo skriver, at DLF til det sidste har håbet og troet, at KL og regeringen ville besinde sig og påbegynde reelle forhandlinger, og at det er DLF undervejs har kommet med syv forslag til forhandlingsbordet. DLF har også accepteret KL's krav om, at det skal være op til skolelederne at bestemme over lærernes arbejdstid. Bondo håber derfor på, at regeringen vil bestræbe sig på at lave et balanceret indgreb, som begge parter kan være tjent med - et indgreb, der har fokus på, at det vil være muligt at levere undervisning af høj kvalitet.
Efter en klage fra Danmarks Lærerforening er ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i gang med at undersøge, om Finansministeriet har brudt loven ved at nægte foreningen indsigt i en række dokumenter om en analyse af lærernes arbejdstid. Ifølge Politiken.dk kigger ombudsmanden i øjeblikket på om 86 dokumenter kan betragtes som interne og undtaget fra aktindsigt, eller om de er blevet udvekslet mellem myndigheder og anvendt i andre sager og derfor bør udleveres. Han har i den forbindelse sendt et brev til Finansministeriet, hvor han spørger til, hvem der har brugt papirerne og til hvad. Anders Bondo Christensen udtaler til Politiken.dk, at KL (Kommunernes Landsforening), gennem arbejdet i Arbejdsgruppen om analyse af arbejdstid i folkeskolen og det almene gymnasium, har haft adgang til dokumenterne. Han oplyser om, at DLF for mere end et år siden søgte aktindsigt for første gang, men at arbejdsgruppen siden hen er lavet om til en selvstændig juridisk myndighed – noget Bondo mener, bliver bruget som begrundelse for, at DLF ikke kan få aktindsigt.
11. april
På et møde i Gymnasieskolernes Lærerforening er hovedbestyrelsen blevet enige om at give skolelærerne 10 millioner kroner i gave. Det fortæller gymnasielærernes formand Gorm Leschly til DR.dk. Frie Skolers Lærerforening får fem millioner kroner. Kriminalforsorgsforeningen, der har 65 lockoutede lærere, får en million kroner, mens Uddannelsesforbundet og DLF hver får en halv million til aktiviteter i forbindelse med lockouten. Oveni støtter gymnasielærerne med tre millioner til kampagner. Budskabet er ifølge Leschly, at gymnasielærerne også har oplevet et forløb, der har været meget negativt, og at de af den grund ønsker at udtrykke solidaritet med dem, der er lockoutet.
Politiken.dk har interviewet KL’s chefforhandler Michael Ziegler, om hvorfor KL har taget kampen op mod lærernes arbejdstidsregler. Ziegler forklarer, at der ligger et økonomisk rationale til grund for afgørelsen. Et rationale, der går ud på, at den danske befolkning nu er bevidst om, at landet befinder sig i en økonomisk krise, og at man er nødt til at forbedre velfærden med de penge, der er til rådighed, i stedet for bare at bruge flere og flere millioner fra statskassen. Ziegler mener dog ikke, det er et sparerationale. Han udtaler, at KL i forvejen var bevidst om risikoen for konflikt, men at vurderingen hele tiden har været, at de har en rimelig chance for at vinde. De seneste målinger, der viser opbakning til at ændre lærernes arbejdstidsregler har styrket Zieglers tro på denne chance.
Formændene for 11 fagforbund for offentligt ansatte har skrevet et fælles debatindlæg i gårsdagens Politiken. Forbundsformændene vil have regeringen til at lave et indgreb - nu. Formand for FTF Bente Sorgenfrey, en af forbundsformændene bag indlægget, mener, at man lige så godt kan stoppe konflikten nu, men godkender kun et balanceret regeringsindgreb, som den eneste mulighed. Hun frygter for den danske model, hvis politikerne vælger et ensidigt indgreb i konflikten. Finansminister Bjarne Corydon er kommet med en skriftlig kommentar, hvor han skriver, at det er urimeligt at diskutere et indgreb på nuværende tidspunkt pga. hensynet til den danske model. Sorgenfrey har ifølge DKnyt.dk også udtrykt undring over, om det overhovedet skal være lovligt for en stat at lockoute. Staten har en utømmelig pengetank – noget Sorgenfrey mener, gør det til en unfair kamp. DR.dk skriver, at Corydon ikke vil overveje om værktøjerne i den danske model skal ændres, så offentlige arbejdsgivere mister deres ret til lockoute offentligt ansatte. LO's formand Harald Børsting beder landets fagforbund om at holde igen med kritik af den danske model under den verserende lærerkonflikt. Han udtaler til DR.dk, at den danske model har fungeret ganske glimrende i et århundrede, og at den har bragt gode vilkår til både den offentlige og private sektor. Man skal derfor tænke sig om, før man smider en sådan model på møddingen, siger han.
10. april
Et stort flertal af Danmarks befolkning bakker op om kravet fra Kommunernes Landsforening (KL) om, at lærernes særlige seniorordning skal afskaffes. Ordningen går ud på, at lærerne har ret til 175 timers fri med fuld løn fra det skoleår, hvor de fylder 60 år. Berlingske har fået foretaget en Gallup-undersøgelse, der viser, at 57 procent er imod de ældre lærernes nedsatte arbejdstid. Formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Anders Bondo Christensen udtaler til Berlingske, at det kommer til at koste, hvis ordningen skal afskaffes. Alternativet til ordningen, mener Bondo, er, at man skal til at udmønte flere hundrede millioner i ekstraordinære lønstigninger til lærerne, sådan som gymnasielærerne fik i sin overenskomstaftale.
Ritzaus Bureau melder, at Finansministeriets departementschef David Hellemann er kommet med en udtalelse om den aftalte bonus mellem ministeriet og direktøren for Moderniseringsstyrelsen. I en pressemeddelelse siger departementschefen, at det maksimale niveau for resultataflønning i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er 15-20.000 kroner, og at beløbet på 250.000 kroner derfor er alt for højt. Han understreger, at der i vurderingen af resultatløn indgår 11 opgaveområder, hvoraf overenskomstforhandlingerne kun udgør et område.
Fagforeningerne Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danmarks Lærerforening (DLF) arrangerer en demonstration i morgen på Christiansborg Slotsplads. En række andre fagforeninger, bl.a. FOA, FTF, Politiforbundet og Dansk Socialrådgiverforening, anbefaler sine medlemmer at deltage. Demonstrationen bliver afholdt for at sende et signal til regeringen om, at den skal respektere den danske model. Sådan lyder det fra arrangørernes udtalelser til Arbejderen. Næstformand for DLF Dorte Lange forventer, at demonstrationen kan samle mindst 40.000 personer. Til Newspaq Arbejdsmarked udtaler hun, at hun håber, at flere og flere politikere både på Christiansborg og i kommunerne erkender, at de vil blive holdt ansvarligt for den forhåndsaftalte plan om lockout af lærerne, og at de på et tidspunkt vil blive straffet af vælgerne. Valg- og demokratiforsker Rune Stubager tvivler dog på, at demonstrationen vil flytte ret meget på politikernes holdning.
På Altinget.dk/sundhed kan man læse, at de sideløbende forhandlinger mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Danske Regioner er gået i stå. Der ventes, at en konflikt på området for alvor vil rulle i gang, hvis regionerne vælger at opsige den nuværende overenskomst. Derefter vil Sundhedsminister Astrid Krag skulle udstede en konfliktbekendtgørelse, der fastsætter taksterne for lægerne og sikrer, at patienterne kan gå til lægen uden at skulle betale. Fordi de praktiserende læger driver deres praksis som selvstændige virksomheder, kan regeringen ikke tvinge dem til at acceptere hverken konfliktbekendtgørelsen eller en mere permanent løsning på konflikten. Hvis lægerne afviser bekendtgørelsen, vil patienterne i første omgang skulle betale for besøg hos lægen, eller patienterne vil skulle benytte sig af såkaldte nødforanstaltninger. Dette scenarium kan tidligst udspille sig 1. august.
9. april
Finansminister Bjarne Corydon ønsker ifølge Ritzaus Bureau ikke at udtale sig om konflikten med de lockoutede lærere på det statslige område. Han mener ikke, det er nogen god idé at lade forhandlingen foregå i offentligheden, hvis den skal lykkes. Ifølge Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der er en af Finansministeriets modparter under forhandlingerne, udtaler til Ritzaus Bureau, at Corydon heller ikke ville forhandle ved forhandlingsbordet. Hun fortæller, at man fra lærernes side ikke har hørt fra Finansministeriet eller Moderniseringsstyrelsen, der står for overenskomstforhandlingerne, siden konfliktens begyndelse. Uddannelsesforbundet har derfor ingen tro på en løsning mellem parterne. Pontoppidan beder Folketinget overveje, hvor længe de vil tage børn, unge og voksne i Danmark som gidsler i den her konflikt.
På Jp.dk kunne man i går læse, at 58 procent af 672 spurgte skoleledere er enige i KL’s (Kommunernes Landsforening) krav om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Skolelederne er tidligere blevet beskyldt for at have holdt lavt profil, men det bliver afvist af Anders Balle, formand for Skolelederforeningen. Han udtaler, at foreningen hele tiden har støttet en større råderet over lærernes arbejdstid samt større fleksibilitet og styrket samarbejde, men at de samtidig ikke har ønsket at tage parti med nogen i sagen, da de skal få det til at fungere med begge parter efter endt konflikt. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, undrer sig over skoleledernes svar. Han mener, at skolelederne allerede i dag kunne sætte lærerne til at undervise mere og pege på, hvilke opgaver lærerne ikke skal løse, hvis det er det de ønsker.
Hvis regeringen kommer med et indgreb, der kører lærerne over, og gennemtrumfer KL’s krav om afskaffelse af alle rammer for lærernes arbejdstid, bliver det en katastrofe for folkeskolen. Det siger Anders Bondo Christensen til Jyllands-Posten. Der er flere, der mener, at et regeringsindgreb er lige rundt om hjørnet, men fordi parterne i konflikten, KL og DLF, stadig står langt fra hinanden, har regeringen ikke noget at tage udgangspunkt i ved et eventuelt lovindgreb. På den baggrund forudser lærerne, at regeringen kan finde på at tage udgangspunkt i den aftale, som Finansministeriet indgik med gymnasielærerne for et par uger siden, hvor arbejdstidsaftalen blev afskaffet. Aftalen går bl.a. ud på, at gymnasielærerne skal stemple ind og ud på skolen og elektronisk hjemmefra, hver gang de går i gang med en arbejdsrelateret opgave. Som kompensation for afskaffelsen af arbejdstidsaftalen har gymnasielærerne fået 30.000-70.000 kroner om året. Michael Ziegler, chefforhandler for KL, udtaler til Jyllands-Posten, at modellen er interessant, men at en eventuel økonomisk kompensation må komme fra andre steder end kommunekasserne.
Direktør i Moderniseringsstyrelsen, Niels Gotfredsen, står til at få en bonus på 25 procent af sin løn – noget der tilsvarer 250.000 kroner, hvis han opfylder styrelsens målsætning om, at frigøre ressourcer gennem ændringer i offentligt ansattes overenskomstaftaler. Det skriver Politiken.dk. Bonussen beregnes ud fra, hvor godt Niels Godtfredsen opfylder Moderniseringsstyrelsens mål, og ud fra en vurdering fra Finansministeriets departementschef David Hellemann. Bonussen kan udløses, hvis Gotfredsen eksempelvis har »håndteret en vanskelig sag optimalt«. En forsker med viden om resultatkontrakter vurderer, at netop overenskomstforhandlingerne i 2013 i særlig grad kan betragtes som en sådan »vanskelig sag«. Bonusordningen er en del af en direktørkontrakt indgået mellem Niels Gotfredsen og Finansministeriet.
8. april
Politiken.dk kom i weekenden med oplysninger om interne dokumenter fra finansministeriet, der bl.a. viser, at regeringen offensivt går mod løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte for at skaffe penge til statskassen. Et af dokumenterne henviser til en såkaldt resultatkontrakt, der er indgået mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, hvor der står, at OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden, om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken. Der står endvidere i kontrakten, at andet halvår af 2013 skal bruges på at identificere potentialer på udvalgte områder. Indholdet i dokumenterne vækker harme hos flere grupper af fagbevægelsen, fx BUPL, der frygter for, at deres faggruppe er den næste i rækken. Også hos HK/Stat er de ifølge Politiken.dk allerede begyndt at diskutere, hvad for en dagsorden de vil sætte til forhandlingerne i 2015. Finansminister Bjarne Corydon kalder det for konspirationsteorier, hvis man tror, at den igangværende konflikt er en forsmag på, hvad der venter alle andre grupper. Finansministeriets pligt er, ifølge Corydons udtalelser til Jp.dk, at sørge for at få så meget som muligt ud af de penge, der bliver brugt. Han afviser dermed, at der skulle være noget unaturligt i kontrakten.
Formand for DLF (Danmarks Lærerforening) Anders Bondo Christensen udtaler til Politiken.dk, at han ikke ser nogen grund til at mødes med KL (Kommunernes Landsforening), da de efter hans opfattelse har en strategi, der indebærer, at DLF skal acceptere det som Moderniseringsstyrelsen og KL har aftalt. Ifølge Jyllands-Posten opfordrer han derfor til et regeringsindgreb hurtigst muligt. I sin opfordring peger Bondo på fire punkter, hvor han mener, at regeringen bør imødekomme lærernes ønsker. Det drejer sig om muligheden for at lave en individuel arbejdstidsaftale mellem skolelederen og den enkelte lærer på skolen, om at sikre samme regler for eksempelvis overtidsbetaling som dem, der er gældende for andre offentlige faggrupper, om bevarelse af aldersreduktion for ældre lærere og om en sikring af en fælles forberedelsespulje på den enkelte skole. KL’s chefforhandler Michael Ziegler siger til avisen, at formålet med konflikten er, at den ene af parterne bliver mør, og at det derfor ikke vil være godt med et regeringsindgreb. Ifølge Ziegler bør konflikten løses inden for den danske model. For Bondo Christensen giver det ingen mening at henvise til den danske model, nu hvor dokumenter fra Finansministeriet er kommet frem i lyset. Dokumenter, der bl.a. viser, at der allerede den 18. oktober blev fastslået, at pengene til den kommende folkeskolereform skulle komme fra afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale.
På trods af beskyldningerne mod regeringen og KL for at have lagt en masterplan mod lærerne, afviser de fleste af Folketingets partier stadig indgreb i konflikten. Det skriver Politiken i dag. Politisk kommentator hos Ekstra Bladet, Hans Engell, mener det tyder på, at konflikten vil vare en til to uger mere. I en artikel på EkstraBladet.dk, kommer Engell med seks årsager til, at regeringen venter med at gribe ind. Han mener fx, at det er en vigtig faktor, at kommunerne sparer knap 50 millioner kroner hver dag konflikten pågår, og at regeringen ikke ønsker beskyldninger om at have slået den danske model ihjel. Samtidigt peger Engell også på, at regeringen skal have forhandlet deres reform for Folkeskolen på plads - men det bliver den ikke, før konflikten er slut.
Politiken.dk skriver, at Hanne Pontoppidan, Uffe Rostrup og Anders Bondo Christensen - formænd for henholdsvis Uddannelsesforbundet, Frie Skolers Lærerforening (FSL) og DLF, er enige om, at foreningerne må stå sammen og hjælpe hinanden under konflikten. De Frie Skolers Lærerforenings konfliktkasse er snart ved at løbe tom for penge. Christensen er dog overbevist om, at medlemmerne af DLF er indforstået med, at pengene muligvis skal komme fra deres konfliktkasse. Rostrup mener imidlertid ikke, at det bliver mangel på penge, der kommer til at sætte en stopper for konflikten. Han mener, at der nok kommer et regeringsindgreb på et tidspunkt, og at der uanset ikke er andre muligheder lige nu, hvor hverken KL eller staten vil snakke med FSL.
En meningsmåling, som Rambøll Analyse/Danmark har lavet for Jyllands-Posten viser, at et flertal af danskerne synes regeringen skal lade konflikten køre. Hele 73 procent siger ifølge undersøgelsen nej til et indgreb. Undersøgelsen blev gennemført kun 2-3 dage ind i konflikten, og eksperter vurderer, at flere vil ønske et regeringsindgreb om en uge eller to. I meningsmålingen svarer danskerne også på, hvem de mener, der bærer den største del af skylden for, at konflikten mellem lærerne og kommunerne ikke er blevet løst. Svarene viser, at flere placerer skylden hos KL end hos lærerne; 44 procent mener, at konflikten er kommunernes skyld, mens 31 procent mener, at det er lærernes skyld.
5. april
Forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) har ved et repræsentantskabsmøde godkendt overenskomstforligene, der er indgået med kommuner og regioner, men forhandlerne i KTO er bestemt ikke tilfredse. Det melder Ritzaus Bureau. Formand for FOA (en af fagforeningerne i KTO) Dennis Kristensen synes, det er en dum beslutning, der kan ende med, at alle bliver tabere ved et eventuelt lovindgreb. Til foa.dk udtaler han, at FOA undlod at stemme ved KTO-mødet, fordi han frygter en lønstigning hos lærerne, som vil føre til reallønstab for andre faggrupper. Godkendelsen af forligene betyder, at de enkelte forbund nu går i gang med deres urafstemninger, så de kan sende resultatet til KTO senest 2. maj. I en pressemeddelelse, som kan læses på kto.dk, står der, at KTO finder det bekymrende for den danske model, at regeringen forud for overenskomstforhandlinger kommer med en skolereform, hvor en stor del af finansieringen sker via forringelser af lærernes arbejdstidsaftale. KTO opfordrer fortsat KL til at gennemføre reelle forhandlinger.
Sundhedskartellet, som tidligere har udskudt deres stillingtagen til deres OK-forlig, har nu besluttet sig for at godkende forligene. Formand for Sundhedskartellet Grete Christensen udtaler til dsr.dk (Dansk Sygeplejeråd), at det ikke længere giver mening at suspendere godkendelsesproceduren, efter at lockouten er trådt i kraft. Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg kritiserer dog forhandlingerne og mener, at hele forhandlingsforløbet har sat dybe spor i den danske forhandlingsmodel, og der udestår efter Sundhedskartellets vurdering et stort stykke reparationsarbejde for alle parter.
En ny måling gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser, at flere danskere stoler på lærernes topforhandler Anders Bondo Christensen end på KL’s chefforhandler Michael Ziegler. Eksperter vurderer overfor ugebrevetA4.dk, at forhandlernes omdømme har stor betydning for, hvordan befolkning og politikere ser på konflikten – og på indholdet af det indgreb, som ventes fra regeringen. Den nye måling viser dog også ifølge ugebrevetA4.dk, at næsten hver tredje dansker ikke har forstået ret meget af, hvad konflikten går ud på.
På KL.dk (Kommunernes Landsforenings hjemmeside) kan man læse, at skolelederne er parate til de mange nye opgaver, der venter dem, hvis nye arbejdstidsregler indføres. Skolelederforeningens formand Anders Balle afviser lærernes frygt for, at det vil blive bureaukratisk og tidskrævende, og påpeger, at de største omvæltninger vil ske som følge af den kommende reform af folkeskolen. Ifølge formanden har omkring 80 procent af skolelederne i dag en diplomuddannelse i ledelse, som et resultat af, at KL siden 2007 har arbejdet intensivt på at opkvalificere samtlige offentlige ledere, hvilket underbygger hans tro på, at Skolelederforeningens medlemmer kan magte opgaven. Ifølge Kristeligt-Dagblad.dk vil skolelederne dog stadig være begrænset af kommunalbestyrelsens rammer og være afhængige af lærernes medvirken.
4. april
FOA-formand Dennis Kristensen vil ikke anbefale godkendelse af overenskomstaftaler, før der er sikkerhed for, at hans medlemmer ikke kommer til at afgive lønforhøjelser til lærerne. Det skriver Avisen.dk. Kristensen er bekymret over rygter om, at et regeringsindgreb vil indeholde den samme aftale, som for gymnasielærerne, der fik mere i løn. Han frygter, at en lignende aftale vil betyde en reallønsnedgang for de øvrige kommunalt ansatte. De 45 fagforeninger under KTO, som FOA er en del af, mødes i dag til ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at diskutere godkendelsen af overenskomsterne i kommuner og regioner. Ifølge Avisen.dk er den generelle holdning blandt fagforeningerne i KTO, at man skal stemme ja. På Arbejderen.dk kan man læse, at en eventuel beslutning om at anbefale medlemmerne at stemme ja, vil føre til at lærerne står alene i kampen mod KL. Formand for AC (Akademikernes Centralorganisation) Erik Jylling udtaler, at det må være op til hvert enkelt forbund om de vil varsle sympatikonflikt med lærerne eller ikke, nu hvor konflikten er brudt ud. Han mener således, at den tidligere KTO-erklæring om ikke at ’efterlade nogen på perronen’, er udgået.
Finansminister Bjarne Corydon erkender, at der har været en tæt koordinering mellem finansministeriet og KL i forbindelse med lærernes overenskomstforhandlinger, men afviser, at regeringen har indgået en aftale med KL om et regeringsindgreb i konflikten. Det oplyser Ritzaus Bureau. I et åbent samråd i går udtalte Corydon ifølge Politiken, at de offentlige arbejdsgivere - det vil sige KL, Danske Regioner og Finansministeriet - naturligvis taler sammen og koordinerer tæt både før, under og efter overenskomstforhandlinger.
Politisk analytiker Sigge Winther Nielsen skriver i Politiken i dag om fire benspænd for regeringen i lærerkonflikten, fx nævner han den forvirring der hersker blandt danskere, om hvad der egentlig foregår, og den måde Danmarks Lærerforening kommunikerer gennem sociale medier og har direkte kontakt med befolkningen. Ifølge Nielsen er det store spørgsmål på Christiansborg i dag langtfra om regeringen griber ind i lærerkonflikten, men hvordan og hvornår. Nielsen mener videre, at danskernes holdninger har brug for bearbejdning inden et regeringsindgreb. Han skriver, at man i Moderniseringsstyrelsen (under Finansministeriet) er spændte på, hvad der vil ske de næste par uger. Styrelsen har ifølge Nielsen forberedt sig på denne situation i over et år og han forklarer om en intern dialog i styrelsen om en såkaldt diademstrategi, hvor lærerne er det centrale knudepunkt. Diademstrategien går ud på, at hvis man kan få ændret lærernes arbejdstidsaftale, så burde det være nemmere at få fat i andre offentligt ansatte med gode overenskomster.
Den uro, der råder hos lokalpolitikere i SF og Socialdemokraterne omkring lærerkonflikten har spredt sig til Radikale Venstre. Information.dk skriver, at byrådsmedlem i Høje-Taastrup kommune, Michael Blem Clausen, er gået i gang med en underskriftskampagne blandt de radikale lokalpolitikere. Underskriftsindsamlingen opfordrer til en forhandlingsløsning og advarer mod et regeringsangreb i konflikten på KL’s side. Radikales medlem af byrådet i Gentofte, Marie-Louise Andreassen, bakker op om initiativet. Det samme gør viceborgmesteren i Skanderborg Tage Nielsen, der kalder det en grotesk situation. Han mener KL er ugenkendelige, og at de ikke har gjort det godt nok i forhandlingsforløbet. Omvendt mener byrådsmedlem for de radikale i Herning Johs. Poulsen, der tidligere har kritiseret KL’s lockout af lærerne, at løbet er kørt og at en underskriftskampagne ikke vil have nogen indvirkning på lockouten.
3. april
Ifølge Information.dk er 128 lokalpolitikere fra Socialdemokraterne og SF utilfredse med, at forhandlingerne mellem LC (Lærernes Centralorganisation) og KL (Kommunernes Landsforening) er endt i konflikt. Utilfredsheden er også stor blandt skoleledere, FTF og lærerne selv, der mener, at regeringen hurtigst muligt bør gribe ind i skolekonflikten. Det kan man læse på B.dk (Berlingske netavis). FTF.dk skriver, at organisationens forretningsudvalg i går kom med en fælles opfordring til arbejdsgiverne (regeringen og KL), om at vise vejen tilbage til forhandlingsbordet. FTF mener ikke, at det er for sent at finde en balanceret løsning, men i et interview med Bondo og Ziegler på DR.dk giver begge parter udtryk for, at de nok ikke bliver enige. En løsning ved forhandlingsbordet er, ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsens udtalelser til B.dk, kun en af tre mulige udgange på konflikten. En anden mulighed er, at der kan oprettes en opmandsinstitution, hvor en gruppe folkeskole- og arbejdstidseksperter ledet af en opmand godkendt af begge parter, skal udarbejde en ny arbejdstidsmodel, som både KL og DLF efterfølgende skal acceptere. Den tredje og mest sandsynlige udgang er et regeringsindgreb, hvor regeringen fremsætter et lovforslag, der dikterer lærernes arbejdstidsbestemmelser. Et eventuelt lovforslag skal vedtages i Folketinget inden det træder i kraft. Flemming Ibsen udtaler til Ritzaus Bureau, at et regeringsindgreb nok først kommer, efter at konflikten har fået lov til at løbe et par uger i respekt for den danske model. Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, siger til Avisen.dk, at regeringen lige så godt kan stoppe konflikten nu, som at vente 14 dage.
Danmarks Lærerforening (DLF) nåede lige inden påske at komme med et sidste udspil til en aftale med KL (Kommunernes Landsforening). Ifølge Berlingske Nyhedsbureau gik forslaget ud på at benytte sig af en mediator, som uden direkte indblanding skal få forhandlingerne til at fungere, og at samarbejde med internationale eksperter fra OECD, Canada og Finland for at kvalificere forhandlingerne. På BT.dk kunne man fredag læse, at forslaget hurtigt blev afvist af KL med den begrundelse, at forslaget dækker over det samme som de tidligere forslag, nemlig at arbejdstiden skal forhandles og aftales med lærernes fagforening - en model KL ifølge chefforhandler Michael Ziegler allerede har sagt nej til. Ziegler udtaler til KL.dk, at DLF med det nye forslag tilsidesætter den danske model. Formand for DLF Anders Bondo Christensen stiller sig uforstående til afvisningen. Han mener, at DLF tydeligt understreger villighed til at forhandle uden nogen form for forhåndsbetingelser, og at de ønsker forhandlinger med udgangspunkt i den internationale forskning. Forslaget var det sidste der kom på bordet mellem parterne inden lockouten af lærerne blev en realitet i går.
Carsten Høy Gemal, lektor i ledelse og styring på VIA University College, har skrevet en kronik på Information.dk. I kronikken skriver Gemal, at målet med regeringens folkeskolereform er at skabe en skole, der fungerer som en forretning, og som kan styres efter markedslignende principper. Skolelederen er direktøren for det hele og er ansvarlig for at levere en given vare til kunden (kommunen), som igen er leverandør af resultater til deres største kunde (undervisningsministeren). Gemal forsøger også at komme med et svar på mange af debattens ubesvarede spørgsmål - som fx hvorfor det er så vigtig at få gennemført en skolereform, og hvad reformen har med lærernes arbejdstid og overenskomst at gøre.
Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini forsikrer om, at konflikten ikke kommer til at forhindre elever i at få afgangseksamen, men kan godt forstå at eleverne er bekymret. Det skriver B.dk. Ministeren synes dog ikke, at tiden er inde til at spekulere i et regeringsangreb og mener, at det vigtigste nu er at være i en tæt dialog med skolerne. Regeringen skulle i dag afholde den første reelle forhandling om den kommende skolereform, men det møde blev ifølge politiken.dk aflyst allerede den 25. marts. DF’s kultur- og uddannelsesordfører Axel Ahrendtsen har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor mødet er aflyst, men udtrykker overfor politiken.dk, at han forestiller sig, at det er fordi regeringen har besluttet sig for et lovindgreb. Venstres undervisningsordfører, Karen Ellemann mener dog, at det er logisk, at politikerne ikke sidder i reelle forhandlinger, når der ikke er indgået en overenskomstaftale mellem lærerne og kommunerne. Kristeligt Dagblad skriver i dag, at statsminister Helle Thorning-Schmidt afholdt sit sædvanlige pressemøde i går, hvor hun afviste at tale om et regeringsindgreb. Statsministeren vil lade konflikten køre, og begrunder det med, at det er sådan den danske model fungerer. På B.dk kan man imidlertid læse, at 45 procent af danskerne mener, at der skal gribes ind over for lockouten senest efter to uger. Modsat mener 34 procent, at Folketinget slet ikke skal gribe ind. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har udført for Berlingske.
27. marts
I et indslag i TV-Avisen i går aftes udtaler formand for skolelederne Anders Balle, at lærerne og kommunerne stadig kan nå en løsning i overenskomstforhandlingerne, og han melder sig derfor på banen for at hjælpe. Han mener, at KL godt kan give sig lidt i striden om lærernes forberedelsestid. Også formand for Danske Skolelever Vera Rosenbeck samt næstformand for Skole og Forældre Finn Juel Larsen appellerer til, at parterne genoptager forhandlingerne. Lærerformand Anders Bondo Christensen tror ikke, at skolelederne har nøglen til enigheden, men han håber dog stadig på en aftale. Efter tirsdagens møde i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg vurderer han, at der stadig er mulighed for at nå en aftale, der kan sikre normal skolegang efter påske. Formanden har ingen masterplan her og nu, men vil gøre alt for at undgå konflikt, udtaler han til Berlingske Nyhedsbureau. Hos KL tror chefforhandler Michael Ziegler ikke på en aftale, inden lockouten træder i kraft, idet forhandlingerne er låst fast.
Finansminister Bjarne Corydon har efter de seneste forhandlingssammenbrud fremhævet gymnasielærernes overenskomstaftale som det gode eksempel på vellykkede forhandlinger. Men formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, forklarer nu, at han fik vredet armen om, da han i februar indgik overenskomstaftale med finansministeren. Det fremgik af TV 2 Nyhederne i går. Leschly siger, at det var utilfredsstillende at forhandle med en pistol for panden, hvor aftalen var det bedste af to onder i forhold til et regeringsindgreb. Han kalder forløbet en voldtægt af den danske model. Hos Akademikernes Centralorganisation pointerer formand Erik Jylling i Børsen, at forhandlingerne ikke kan sammenlignes. Ifølge formanden var AC kun villig til at opgive gymnasielærernes arbejdstidsregler og overlade magten til skolelederne, fordi de skulle give afkald på mindre end folkeskolelærerne. Fx var et af kravene fra Moderniseringsstyrelsen, at man indfører årsnorm, men det har gymnasielærerne i forvejen, så det var ikke noget stort afsavn, forklarer han.
Efter en overenskomstforhandling, hvor forligskvinde Mette Christensen helt usædvanligt måtte erklære forhandlingsmulighederne for udtømte længe inden deadline, kræver fagbevægelsen nu, at Forligsinstitutionen får flere kompetencer, så den fremover vil kunne tvinge parterne til at rykke sig i en forhandlingssituation, skriver Berlingske. Formand for FTF Bente Sorgenfrey er frustreret over, at den, der reelt sidder med magten, nemlig finansministeren, ikke kan kaldes ned i Forligsinstitutionen, som andre arbejdsgivere kan. Hun mener, at Forligsinstitutionen i relation til det offentlige har svære arbejdsvilkår. Magtforholdet i den offentlige sektor er ulige, fordi arbejdsgiverne også er lovgiverne og har en uudtømmelig pengekasse, påpeger hun over for Berlingske.
Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten har i dag bragt et åbent brev i form af en annonce fra de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, til minister for sundhed- og forebyggelse Astrid Krag. I brevet opfordres hun til at henstille til regionerne, at de vender tilbage til forhandlingsbordet. Det er nu snart fem måneder siden, at regionerne afbrød aftaleforhandlingerne med de praktiserende læger, og det skete, uden at regionerne havde ført reelle forhandlinger, skriver Henrik Dibbern i brevet. Det fremgår af P1 Radioavisen. Overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) foregår sideløbende med OK 13-forhandlingerne.
26. marts
Forhandlingerne mellem staten og Lærernes Centralorganisation brød endegyldigt sammen mandag eftermiddag. Parterne kunne ikke blive enige om administrationen af lærernes arbejdstid, hvilket også var tilfældet i forhandlingerne mellem landets folkeskolelærere og kommunerne. Dermed er en lockout af landets lærere, både statsansatte og kommunalt ansatte, en realitet efter påske, fremgik det af bl.a. TV2 Nyhederne i går. Det drejer sig om omkring 52.000 folkeskolelærere og omkring 17.000 lærere på fri- og efterskoler. Ifølge en opgørelse fra Uddannelsesministeriet til DR aflyses undervisningen for i alt 875.000 børn og voksne. Efter parterne forlod Forligsinstitutionen, kaldte formand Anders Bondo Christensen hele forløbet for absurd. I en pressemeddelelse fra Danmark Lærerforening siger Bondo Christensen, at han er rystet over den manglende forhandlingsvilje fra Finansministeriets side, og han understreger, at lærerne i høj grad har imødekommet arbejdsgivernes krav i forhandlingerne. I en pressemeddelelse udtrykker finansminister Bjarne Corydon, at han er meget ærgerlig over, at det ikke har været muligt at opnå en løsning ved forhandlingsbordet. Det var desværre ikke muligt at komme over den fundamentale knast om, hvorvidt skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole, står der i meddelelsen. Corydon henviser til de aftaler, der er indgået med AC og IDA om gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler, hvor man ifølge finansministeren fandt frem til afbalancerede resultater. Nu ligger bolden hos regeringen, der kan gribe ind politisk for at få lærere og elever tilbage i klasseværelserne, skriver Information.dk. Bjarne Corydon vil ifølge Ritzau efter mandagens sammenbrud ikke kommentere muligheden for et regeringsindgreb i konflikten.
Hos hovedorganisationen FTF mener formand Bente Sorgenfrey, at det er tydeligt, at lærerne har strakt sig langt i forsøget på at møde arbejdsgivernes krav. Desværre forgæves, konstaterer hun på ftf.dk. Bente Sorgenfrey finder det absurd, at finansministeren til stadighed fremhæver resultatet fra forhandlingerne med Gymnasieskolernes Lærerforening. Det var en aftale, som gymnasielærerne fik proppet ned i halsen, understreger Sorgenfrey på ftf.dk. I et blogindlæg, der kan læses på gymnasieskolen.dk, skriver næstformand i GL Annette Nordstrøm Hansen, at Corydon forsøger at legitimere KL´s manglende forhandlingsvilje med en henvisning til aftalen med gymnasielærerne. Men det er rent spin, mener hun. Der er ikke tale om et ”afbalanceret” resultat. Manøvremulighederne ved dette års overenskomstforhandlinger har også på GL-området været ikke-eksisterende, og derfor vendte et markant flertal af GL’s tillidsrepræsentanter også tommelfingeren nedad, da de fik forelagt det forlig, der var forhandlet igennem, skriver Nordstrøm Hansen i blogindlægget.
Det er usikkert, hvad der bliver af CFU-forliget, der omfatter de statsansatte HK’ere, skriver hk.dk oven på gårsdagens forhandlingssammenbrud. For nogle uger siden blev der lavet en fælles aftale for de statsansatte, men aftalen var afhængig af, at der blev enighed om lærernes arbejdstid. Nu eksisterer CFU-aftalen kun delvist – den er hverken bortfaldet eller vedtaget skriver hk.dk. Formanden for HK/Stat, Rita Bundgaard, er bekymret for, hvad den nye hårde stil og sammenbruddet vil betyde for de statsansatte HK’ere på længere sigt.
Ifølge P3 Nyhederne i morges kan det have store konsekvenser, når de 17.000 statsansatte lærere ikke skal undervise efter påskeferien som følge af gårsdagens sammenbrud i forhandlingerne. På fx landets SOSU- og produktionsskoler vil nogle elever ikke kunne tage deres afsluttende prøve på grund af lockouten. Derudover kan lockouten betyde, at udlændinge med midlertidig opholdstilladelse bliver udvist fra Danmark, da de skal bestå en danskprøve inden seks måneder for at få forlænget opholdstilladelsen.
25. marts
KL og Danmarks Lærerforening mødtes fredag eftermiddag i Forligsinstitutionen til forhandlinger om en ny overenskomst for lærerne i folkeskolen. I løbet af aftenen tog forhandlingerne en dramatisk drejning. Umiddelbart brød forhandlingerne sammen midt på aftenen, men mens kameraerne rullede diskuterede parterne videre og valgte at gå tilbage til forhandlingsbordet. Senere fredag aften beretter således bl.a. TV Avisen, at forhandlingerne er genoptaget efter et nyt udspil fra DLF-formand Anders Bondo Christensen. Udspillet bygger på den såkaldt finske model, og det indeholder ifølge Bondo Christensen det, som KL har efterlyst, nemlig at lærerne får samme vilkår som andre offentligt ansatte: en 37 timers arbejdsuge med normale varslingsbestemmelser, regler for merarbejde og fuld ledelsesret til skolelederen til at fordele arbejdet. Det fremgår af bl.a. Folkeskolen.dk. Men kort før midnat fredag meddeler Ritzau m.fl., at forhandlingerne om lærernes arbejdstid igen er brudt sammen. Hos KL mener chefforhandler Michael Ziegler ikke, at udspillet kan bruges, idet det ikke adresserer kernen i konflikten, nemlig nye arbejdstidsregler for lærerne, som ikke dikterer, hvad arbejdstiden anvendes til. Det skriver Politiken. Fredagens samtaler i Forligsinstitutionen endte uden resultat, og parterne har ikke aftalt nye møder.
I dag er Anders Bondo Christensen igen ved forhandlingsbordet, hvor han forhandler med finansminister Bjarne Corydon på vegne af de statsansatte lærere, der er ansat på privatskoler, erhvervsskoler og efterskoler. Forhandlingerne på skoleområdet mellem Lærernes Centralorganisation og CO10 på den ene side og Moderniseringsstyrelsen på den anden side bryder ud på eftermiddagen sammen. Efter forløbet af forhandlingerne ser forligsmanden ikke grundlag for at genindkalde parterne til fornyet forhandling, og der kan dermed heller ikke træffes bestemmelse i medfør af forligsmandsloven om udsættelse af konflikten, fremgår det af Forligsinstitutionens hjemmeside. Konflikten vil derfor kunne træde i kraft den 1. april 2013, skriver forligsinstitutionen.dk.
KL giver nu 'aktindsigt' i lærernes arbejdstid i en annoncekampagne, står der på KL’s hjemmeside. Fra i går kunne man finde annoncer i flere landsdækkende og regionale aviser, som ifølge KL har til formål faktuelt at forklare, hvorfor lærernes arbejdstidsregler spænder ben for en udvikling af folkeskolen. Chefforhandler i KL Michael Ziegler forklarer, at KL med annoncerne dels vil give elever og forældre en forklaring på, hvorfor der er varslet lockout for landets lærere, dels er annoncerne en reaktion på de tidligere kampagner fra Danmarks Lærerforening.
Flere fagforbund med offentligt ansatte har truet med sympatiaktioner for at støtte de konfliktramte lærere, men ifølge Jyllands-Posten tyder intet på, at sosu’er, pædagoger og sygeplejersker vil bevæge sig ud i sympatistrejker. Efter et møde i går i KTO var der enighed om moralsk opbakning til lærerne, men strejkevåbnet skal først besluttes i de enkelte forbund, og der er et varsel på fire uger, inden en eventuel sympatistrejke kan gå i gang. I stedet vil der være demonstrationer, møder og andre happenings.
FOA har indgået forlig med KL for tekniske serviceledere og -medarbejdere efter langvarige forhandlinger. Det skriver foa.dk. Forhandlingerne har trukket ud, fordi parterne ikke var enige om, hvorvidt uddannede svømmebadsassistenter skal skrives ind i overenskomsten og have deres egen grundløn. Sagen er nu endt med et kompromis, der giver svømmebadsassistenterne ret til et kvalifikationslønstillæg, som skal forhandles lokalt. Derudover får elever fra 21 til 24 år med det nye forlig hævet deres månedsløn med 270 kroner. Elever, der starter på uddannelse, efter de er fyldt 25, får 190 kroner ekstra om måneden. Begge dele er gældende fra 1. januar 2014. Desuden vil alle, der arbejder på overenskomsten, få samme pensionsprocent på 13,5 procent. Overenskomsten dækker godt 10.000 medlemmer og er den største inden for Teknik- og Servicesektoren.
22. marts
KL's formand Erik Nielsen gik i gårsdagens kronik i Berlingske i rette med påstandene om KL's retorik og deres fremgangsmåde i forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Uanset om regeringen havde fremlagt sit reform-udspil eller ej, så havde KL stået på kravet om at få moderniseret lærernes arbejdstidsregler, understreger han. I dagens Politiken understreger DLF's formand Anders Bondo Christensen i en kronik, at det er folkeskolen, der ender som den store taber, hvis en reform og arbejdstidsaftale bliver vedtaget uden om lærerne. Kvalitet i undervisningen må og skal være det bærende i en reform, og politikere både i Folketinget og på kommunalt niveau har et ansvar for at undgå en konflikt, skriver han. Ifølge Politiken er både KL og lærerne pessimistiske inden deres afgørende møde i Forligsinstitutionen i eftermiddag. Begge parter fastholder, at de har masser af mindre forslag med til forhandlingerne, men ingen af dem er villige til at give efter på hovedpunktet.
I bl.a. Dagbladet Information udtrykker DLF-formand Anders Bondo Christensen forundring over de argumenter, KL's formand, Erik Nielsen, fremlagde i sin tale på det politiske topmøde i Aalborg i går. Her kritiserede Erik Nielsen folkeskolen for at følge regler, der både er firkantede og voldsomt forældede, hvad angår forberedelsestid og tilrettelæggelse af undervisning. Men den arbejdstidsaftale, lærerne følger, har kun været gældende i tre år og er på ingen måde fra det forrige århundrede, mener DLF’s formand under henvisning til, at aftalen blev evalueret i efteråret, hvor både kommuner, lærere, ledere og de kommunale forvaltninger var positive. Også flere af KL's egne medlemmer var utilfredse med Erik Nielsens tale på topmødet, fremgår det af Politiken.dk. En rundspørge fra Politiken Research viser desuden, at 56 pct. af byrådsmedlemmerne for S og SF er utilfredse med KL's varslede lockout.
72 pct. af forældrene mener, at det er en god ide, at lærerne bruger mere tid med eleverne. Og 53 pct. mener, at det er en dårlig ide med centrale regler for lærernes arbejdstid. Sådan lyder resultaterne fra en rundspørge blandt 1.039 forældre til børn i 0.-10. klasse foretaget af YouGov for KL. Det fremgår af KL.dk. KL’s topforhandler Michael Ziegler glæder sig over, at forældrene bakker op om, at lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne.
Tusinder af mennesker var på gaden i en landsdækkende demonstration onsdag, fremgår det af bl.a. TV 2 Nyhederne. Demonstrationerne var indkaldt af undervisernes faglige organisationer både på det kommunale og statslige område i anledning af de varslede lockouter, skriver dsr.dk. På talerstolen var blandt andre DLF-formand Anders Bondo Christensen, som var meget glad for den brede opbakning. Forbund fra andre dele af fagbevægelsen var også mødt frem. Fx Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der understregede, at det ikke kun handler om lærernes arbejdstid, men om respekt for den danske aftalemodel. Der var demonstrationer i både København, Århus, Odense, Aalborg og på Bornholm. Ifølge Ritzau var godt og vel 20.000 mødt op i København alene.
21. marts
På politiken.dk uddyber lederskribent på Politiken Kristian Madsen, om forskellen på overenskomstforhandlingerne i offentlig og privat sektor, om anklager og magtmisbrug og utidig indblanding i overenskomstforhandlinger. Han skriver, at der også under forhandlingerne i 2008 var beskyldninger om indblanding i den danske model, men at anklagerne den gang kom fra VK-regeringen og KL (Kommunernes Landsforening), rettet mod S-SF, og ikke fra fagforeningerne, som de gør denne gang. Madsen belyser videre, hvordan forhandlingerne i den offentlige sektor er bundet af kommunernes økonomiske ramme – bl.a. som en funktion af lønudviklingen i det private. Derfor handler de offentlige forhandlinger ofte om det, der ikke direkte har med penge at gøre, fx seniorordninger, medarbejderindflydelse og arbejdstidsaftaler. Så hvis chefforhandler i KL, Michael Ziegler, skal give de kommunalt ansatte mere i løn, skal han reelt først hente pengene hos finansminister Bjarne Corydon. Og hvis Corydon vil effektivisere den offentlige sektor, er det ifølge Madsen Michael Ziegler, der skal levere resultatet ved overenskomstbordet.
Formand for Skolelederne, Anders Balle, vil ændre lærernes arbejdstidsaftale og have lærerne mere på skolen. Det skriver politiken.dk. Formanden vil gerne have en arbejdstidsaftale, som passer til regeringens reform af folkeskolen, hvor lærerne fx arbejder fra 8 til 15:30. Han mener dog, det bliver op ad bakke, fordi lærerne selv ønsker at bevare den nuværende arbejdstidsaftale. Skolelederne kommer med udspillet nu for at lægge pres på KL og Danmarks Lærerforening (DLF) inden parternes møde i forligsinstitutionen i morgen. På B.dk (Berlingskes netavis) kan man læse, at Anders Balle, sammen med resten af Skolelederne og Skolerådet, opfordrer regeringen til at indføre skolereformens nye tiltag i etaper.
BT.dk meddelte i går, at finansminister Bjarne Corydon har sendt en klage til Danmarks Radio over indslaget i 21 Søndag (se resume 18. marts). Indslaget handlede om Finansministeriets parløb med KL i tiden op til overenskomstforhandlingerne med DLF. Ifølge BT indeholder klagen fra Corydon beskyldninger om manipulation og faktuelle fejl. DR bliver også anklaget for at have misbrugt arbejdsmarkedsforskerne Flemming Ibsen og Henning Jørgensen, der udtaler sig i indslaget – en anklage, der bliver afvist af Flemming Ibsen. Redaktionschef for DR Nyheder, Sandy French, bekræfter at have modtaget en klage og siger til BT.dk, at hun står inde for, at indslaget i 21 Søndag er journalistisk i orden, og at det hverken er manipuleret eller fejlagtigt.
20. marts
På lægeforeningens hjemmeside, laeger.dk kan man læse, at Yngre Lægers repræsentantskab anbefaler et ja til OK resultatet. Repræsentantskabet er tilfreds med, at den økonomiske ramme i sin helhed er anvendt til løn- og pensionsforbedringer. Der lægges også vægt på, at det er lykkedes at afvise regionernes krav om forringelser af arbejdstidsreglerne.
19. marts
På dk.msn.com kan man læse, at staten sparer 1,6 milliarder kroner i lønudgifter pr måned, hvis forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) ender i konflikt. Det viser tal fra DLF. Ifølge afdelingsleder i KL, Lene Møller, kommer KL dog alligevel til at have udgifter i forbindelse med, at nogle af kommunerne skal give kompenserende undervisning for at nå det minimumstimeantal, som kommunerne har pligt til at udbyde. På politiken.dk fremhæver Møller, at KL altså ikke varsler konflikt for at få en bedre økonomi.
Formand for KL, Erik Nielsen, afviser beskyldningerne om, at KL og regeringen har lagt en ’masterplan’ om et regeringsindgreb, som udfald af forhandlingerne mellem KL og DLF. På denoffentligesektor.dk understreger Nielsen, at det er helt normal praksis for KL at mødes med regeringen omkring sager, der vedrører kommunerne. Nielsen udtaler videre, at det er afgørende, at KL bliver orienteret, og at de drøfter sagen med regeringen, når der er en reform på vej på KL’s område. Tidligere formand og nuværende næstformand for KL, Erik Fabrin, udtaler til Information, at de offentlige arbejdsgivere – herunder KL for kommunerne og regeringen for staten – altid har koordineret deres meldinger i overenskomstforløb, og at de forskellige fagforbund i øvrigt gør det samme. Det bekræfter formand for FTF, Bente Sorgenfrey, men hun understreger samtidig, at koordineringen er blevet stærkere på arbejdsgiversiden med årene, og at samarbejdet denne gang kommer til udtryk som et fælles mandat overfor alle undervisere, enten de er ansat i stat eller kommune. På BT.dk kan man læse, at Anders Bondo Christensen, formand for DLF, synes at en hemmelig aftale mellem KL og regeringen giver en meget god forklaring på det forløb, lærerne har været igennem. Bondo opfatter sagen som ødelæggende for forhandlingerne, og mener det vil være svært at få et fornuftigt resultat med de rammer, der er nu. KL’s direktør, Sine Sunesen, forklarede i gårsdagens udsendelse af DR2’s program Deadline, at KL i mange år har ønsket og forberedt, at arbejdstidsreglerne skulle ændres, og hun påpeger, at det ikke er regeringen, men Folketinget, der i sidste ende kan gribe ind.
Skolelederforeningens formand, Anders Balle, takker nej til hjælp fra forældre eller andre frivillige under en eventuel forestående lockout. Til BT.dk siger Balle, at sådanne initiativer i teorien kan være med til uønsket at forlænge en konflikt. Beslutningen er også taget på baggrund af, at skolelederne synes, at den danske model skal have lov til at leve, og det indebærer desværre også mulighed for lockout og konflikt.
I en støtteerklæring fra underviserne på læreruddannelserne ved Professionshøjskolen Metropol sendt til DLF påpeges der, at en fjernelse af arbejdstidsreglerne er gået ud over både arbejdsmiljø og kvalitet på uddannelsen. Tillidsrepræsentant ved læreruddannelserne, Jimmy Harder, udtaler til Folkeskolen.dk, at man hellere bør øge forberedelsestiden end at reducere den, hvis man vil styrke kvaliteten af undervisningen i folkeskolen. I støtteerklæringen rettes der en opfordring til Dansk Magisterforening, som er undervisernes fagforening, til samlet og aktivt at støtte lærerne i de afgørende forhandlinger for folkeskolen.
På lægeforeningen.dk kunne man i går læse, at Overlægeforeningen siger ja til den nye overenskomst, der blev forhandlet på plads sidst i februar. Efter halvanden times debat stemte 66 af repræsentantskabets medlemmer ja og 10 medlemmer stemte nej. Til trods for, at forliget indeholder flere kritisable forhold – bl.a. afskaffelsen af udetjenestehonorar og honorar for delvagt, mener Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, at resultatet var det bedst opnåelige under de nuværende omstændigheder. Mitchell er meget tilfreds med, at forliget indeholder en sikring af værneregler for natarbejde og fastholdelsen af hovedtjenestested, hvor halvdelen af den samlede tjeneste skal ligge i dagtimerne.
18. marts
På KL.dk kunne man i fredags læse, at Lærernes Centralorganisation (LC) har meddelt KL (Kommunernes Landsforening), at de ikke vil indgå en aftale om nødberedskab, hvis den varslede lockout bliver en realitet. Ifølge KL’s chefforhandler Michael Ziegler er det et brud på hovedaftalen mellem LC og KL. Han frygter, at alvorligt psykisk syge børn nu vil blive berørt af konflikten. KL har indkaldt LC til fællesmøde i dag, og de har bedt Arbejdsretten om at behandle en hastesag allerede på torsdag for at få fastslået, at lærerne har pligt til at indgå en aftale om nødberedskab. Dorte Lange, der er næstformand i DLF, udtaler dog til DR.dk, at lockoutvarslet mangler en plan for nødberedskab, som det er KL’s ansvar som arbejdsgiver at huske på. KL’s eneste mulighed er derfor ifølge Lange at kalde lockoutvarslet tilbage og sende et nyt, hvor de har taget hensyn til de grupper af svage børn, der er glemt i denne omgang.
Der er endnu ikke indgået forlig i forhandlingerne mellem KL og DLF (Danmarks Lærerforening), som undertiden forhandler i forligsinstitutionen. Parterne havde forberedt sig på at bruge hele weekenden i forligsinstitutionen, men afholdt kun et kort møde på 14 timer i fredags, før de gik hver til sit. Anders Bondo Christensen formand for DLF udtaler til Ritzaus Bureau, at han stadig tror på, at de kan få en aftale på plads inden en eventuel lockout af 50.000 folkeskolelærere den 1. april. Overfor epn.dk udtaler Michael Ziegler, at KL meget gerne vil undgå, at lockouten træder i kraft, men understreger at de også har et klart mål om, at der er noget der skal lykkes i forhold til arbejdstidsreglerne. DR.dk skriver, at lærernes hovedorganisation FTF, med formand Bente Sorgenfrey i spidsen, vil indbringe regeringen for ILO (FN’s internationale arbejdsorganisation), hvis overenskomstforhandlingerne ender med et ensidigt politisk indgreb. Sorgenfrey frygter nemlig, at regeringen har lavet aftaler med folketingets øvrige partier for at få en bred opbakning til et ensidigt politisk indgreb til fordel for arbejdsgiverne. Parterne skal mødes igen fredag 22. marts.
Ifølge DR.dk har regeringen og KL længe arbejdet på at forberede opgøret med lærernes arbejdstidsregler. DR-programmet 21Søndag, oplyste i går om, at der på et møde i regeringens økonomiudvalg i december 2011 blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, og KL. Arbejdsgruppens formål var, ifølge gruppens kommissorium, at forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, herunder at understøtte de fælles mål om en øget undervisningsandel af arbejdstiden i folkeskolen og gymnasiet. I november 2012 blev der afholdt et fortroligt møde i Finansministeriet med deltagelse af topfolk fra regeringen og KL, hvor dr.dk efterfølgende har fået fortalt fra centrale kilder, at der blandt deltagerne var enighed om, at der skal gøre op med lærernes arbejdstidsregler. Både Michael Ziegler chefforhandler i KL og finansminister Bjarne Corydon afviser overfor dr.dk, at regeringen har lovet KL et lovindgreb, hvis DLF og KL ikke bliver enige om en ny aftale. 21Søndags afsløring vækker bekymring hos flere fagforbund, bl.a. Politiforbundet, der via formand Peter Ibsen overfor dr.dk giver udtryk for, at afsløringen bekræfter det forløb, der tidligere er bemærket. Han mener, det er et meget kraftigt angreb på den danske model. Enhedslisten og Dansk Folkeparti reagerer på afsløringen med vrede mod Corydon, og Enhedslisten har ifølge Ritzaus Bureau bedt finansministeren om at komme med en forklaring på situationen i løbet af denne uge.
15. marts
Finansministeriet varslede lockout for 15.000 undervisere ansat i staten på samme tidspunkt som KL varslede lockout for folkeskolelærerne. Moderniseringsstyrelsen (styrelse under Finansministeriet) og LC (Lærernes Centralorganisation) afholder deres andet møde i forligsinstitutionen tirsdag næste uge, og hvis parterne ikke kommer til enighed betyder det, at undervisere på bl.a. friskoler, efterskoler, handelsskoler, forsvarets skoler og produktionsskoler lockoutes fra 1. april, med mindre forligskvinden Mette Christensen vælger at udskyde konflikten med 14 dage i første omgang. Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsfællesskab CFU, som LC er en del af, bekræfter overfor mandagmorgen.dk, at der ikke er et forlig om de 130.000 ansatte i staten, før alle grupper har fået en aftale forhandlet på plads – hvilket vil sige, at hele CFU-forliget reelt set ligger i Forligsinstitutionen. Han understreger, at CFU ikke har varslet konflikt, og at de heller ikke har planer om at gøre det. Hvis forligskvinden konstaterer et sammenbrud vil CFU sammen finde ud af, hvordan situationen skal håndteres.
På baggrund af regeringens indblanding i årets overenskomstforhandlinger har FOA (Fag og Arbejde) besluttet sig for at trække sig fra arbejdet med regeringens tillidsreform, under ledelse af Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager. FOA’s formand Dennis Kristensen udtaler til Ritzaus Bureau, at det i den aktuelle situation ikke længere giver mening at diskutere principper for tillid, når man mødes med mistillid i det daglige arbejde og i de aktuelle politiske udspil. Han peger på de aktuelle overenskomstforhandlinger og udspillet Vækstplan DK som eksempler på, at regeringen reelt ikke ønsker en tillidsdagsorden. Kristensen fastslår dog overfor Politiken.dk, at FOA fortsat vil forsøge at komme i dialog med regioner og kommuner om ’lokale’ tillidsreformer. Vestager siger i en kommentar til Ritzaus Bureau, at hun er forundret over, at FOA har valgt at melde sig ud af samarbejdet og på den måde sætte sig udenfor indflydelse. Hun udtaler videre, at hun har sat pris på bidragene fra FOA’s medlemmer. Reformen, som var en del af regeringsgrundlaget, skal sikre bedre samarbejde mellem de offentlige arbejdsgivere og de ansatte.
I de sideløbende overenskomstforhandlinger mellem Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) er der ifølge formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske udvalg, Jens Stenbæk, stadig ikke grundlag for forhandlinger. Ifølge Dagens.dk vurderer Regionerne at opsige overenskomsten og venter nu på, at Sundhedsministeriet og regeringen er klar til at lave en bekendtgørelse, som sikrer at Regionerne har mandat til at opsige overenskomsten. Henrik Dibbern, formand for PLO, er ikke overrasket, og forudser at regionerne kommer med en opsigelse i løbet af foråret.
14. marts
Flere fagforeninger, bl.a. FOA, BUPL, HK kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd (DSR), opfordrer deres medlemmer til at deltage i en stor fagforeningsdemonstration næste uge. Demonstrationen er organiseret af Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening (DM) og Danmarks Lærerforening (DLF). Ifølge en pressemeddelelse fra DLF ønsker foreningerne at sende et signal til regeringen om at respektere den danske model og stoppe indblandingen i overenskomstforhandlinger. En af formændene, der opfordrer sine medlemmer til demonstrationsdeltagelse, er Henning Pedersen, formand for BUPL. Han kalder regeringens indblanding for utidig og siger til avisen.dk, at ser det som et forsøg på at lægge pres på forhandlingerne. Dansk Sygeplejeråds formand Grethe Christensen er heller ikke tilfreds med regeringens indblanding. Til dsr.dk udtaler hun, at det for hende står mere og mere tydeligt, at regeringen har en klar dagsorden, som handler om at tromle hen over den danske model og medarbejderne. Formanden forklarer overbevisning med, at DSR har undervisere på SOSU-skolerne, der uden en eneste reel forhandling blev varslet lockout af Moderniseringsstyrelsen (under Finansministeriet). Annette Nordstrøm Hansen, der er næstformand i GL, som er en af medarrangørerne af demonstrationen, udtaler til Gymnasieskolen.dk, at en række organisationer har oplevet et meget atypisk overenskomstforløb i år. Endvidere ser hun en klar sammenkædning mellem overenskomsterne og finansieringen af regeringens vækstplan, hvor man indregner besparelser, som skal betales af de nye overenskomster, og at man dermed underkender den danske model.
Det store engagement og støtte til lærerne fra fagforeningerne kommer, efter at Uddannelsesminister Morten Østergaard har kritiseret DLF’s formand Anders Bondo Christensens advarsel til unge om ikke at uddanne sig til lærer. Tidligere har både Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager og Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini også udtalt sig om forhandlingerne mellem KL og DLF. Ritzaus Bureau har snakket med statsminister Helle Thorning-Schmidt, som afviser, at det er et problem, at regeringen siger sin mening, og at flere ministre offentligt er gået til angreb mod Anders Bondo Christensen. Hun synes det er på sin plads, at regeringen reagerer, hvis der er nogen, der opfordrer unge mennesker til ikke at blive skolelærere.
Et flertal i 3F's repræsentantskab anbefaler, at 3F'erne stemmer ja til de nye offentlige overenskomster, under betingelse af, at der ikke sker afgørende forandringer af de underskrevne forligstekster. De kommunale og regionale forlig er nemlig endnu ikke godkendt af forhandlingsfællesskabet KTO, og der kan således stadig ske ændringer. Formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K- Lykkegård, udtaler til 3f.dk, at det er et dårligt forlig, men at de i nuværende situation ikke ser noget andet alternativ end at anbefale et ja.
Undervisere på landet specialskoler er undtaget en eventuel lockout, men det er underviserne i folkeskolens specialklasser ikke. Det skriver TV2 Nyheder Online. KL skal derfor mødes med Lærernes Centralorganisation (LC) i dag for at diskutere oprettelsen af et nødberedskab til specialundervisning af de folkeskoleelever, der vil tage skade af, at undervisningen stoppes under en eventuel lockout. Afdelingschef i KL Lene Møller tænker, at KL sammen med LC vil lave en rammeaftale, som skal anvendes lokalt, så man på de enkelte skoler kan vurdere hvilke børn der har behov for et nødberedskab.
13. marts
Johnny Grynnerup er en af de folkeskolelærere, der benytter sig af seniorordningen, som KL (Kommunernes Landsforening) ønsker at afskaffe. Han opfatter KL’s udtalelser som et manipulerende bagholdsangreb og udtaler til ekstrabladet.dk, at ordningen ikke lægger op til, at de ældre lærere har fire ugers ekstra ferie om året, som KL fremstiller det. Fritimerne er nemlig fordelt over hele året, således at seniorlærerne i virkeligheden bare har omkring en time mindre om dagen. Grynnerup udtaler, at det er forkert at tro, at de ældre lærere arbejder mindre end andre mennesker, og understreger at det er en ordning DLF har forhandlet sig frem til med KL i 1993, og at de sådan set selv betaler for det. Chefforhandler for KL, Michael Ziegler, kan godt forstå, hvis nogle lærere føler sig udsat for et angreb, men siger, at der er brug for at frigøre nogle ressourcer, hvis folkeskolen skal forbedres, og at det er oplagt at kigge på seniorordningen, som han mener er meget lukrativ, sammenlignet med de ordninger der findes hos andre faggrupper. Ziegler mener, det er værd at bemærke, at lærerne der benytter sig af seniorordningen får fuld løn, selvom de arbejder mindre. Gordon Ørskov, der er formand for DLF’s overenskomstudvalg, udtaler til folkeskolen.dk, at de hellere vil beholde ordningen end at få lønstigninger.
Ifølge KL.dk ligger antallet af kvote 2 ansøgere til læreruddannelsen 14 procent under sidste års antal. Rektorerne på landets lærerseminarer giver Anders Bondo Christensen, formand for DLF (Danmarks Lærerforening), en stor del af skylden, fordi han har udtalt, at han ikke vil anbefale unge at uddanne sig til lærere. Rektor ved professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, siger til nyhederne på TV2.dk, at den måde Bondo taler om læreruddannelsen på er helt uacceptabel. Hermann mener, at uddannelsen bliver taget som gidsel i en faglig kamp mellem lærerne og KL. Uddannelsesminister Morten Østergaard støtter rektorerne, og mener Bondo bør tænkte på fremtiden til lærerfaget. Politiken skriver, at Anders Bondo Christensen afviser kritikken. Bondo forklarer, at formålet med udtalelsen – som i øvrigt var oplæsning fra en mail til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, sendt i november – ikke var at advare unge mod at søge ind på læreruddannelsen, men at fortælle regeringen, at folkeskolereformen kan blive så skadelig, at han i fremtiden ikke vil kunne anbefale de unge at læse til lærer.
På Dansk Magisterforenings (DM) hjemmeside, magister.dk, advarer DM’s formand Ingrid Stage om, at de dårlige arbejdsvilkår, som de ansatte oplever på Metropol, også kan ramme lærerne, hvis KL får gennemført deres krav om ny arbejdstidsaftale. Rektor ved Metropol mener dog, at problemerne er opstået i en overgangsfase og siger, at overgangen fra et system med fast forhandlede akkorder og normer for arbejdstid til et mere fleksibelt system, der bl.a. vægter undervisning, forskning og udvikling, medfører udfordringer.
12. marts
Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) er stadig ikke nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale efter afslutningen af deres tredje møde i forligsinstitutionen i går. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, er ifølge Ritzaus Bureau ikke er overrasket over, at de ikke blev enige. Ifølge B.dk (Berlingskes netavis) mener Bondo, at det er vigtigt at bruge tiden fornuftigt, så man kan finde en god løsning hellere end en hurtig løsning. På dr.dk kan man læse, at parterne skal mødes igen på fredag, og at de har fået opgaver fra forligskvinden Mette Christensen, som de hver især skal kigge på inden næste møde.
KL gik galt i byen, da de valgte at varsle lockout. Regeringen gik galt i byen, da den lancerede folkeskolereformen uden at have finansieringen klar. Men Danmarks Lærerforening går galt i byen, hvis de bliver ved med at afvise alle de forslag, som regeringen kommer med i sit reformudspil, og som omverdenen mener, det er værd at tage en debat om. Det skriver Politikens analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen på politiken.dk i dag. Ifølge Pedersen svæver folkeskolereformen lige nu mellem liv og død. Regeringen ønsker, at lærerne skal arbejde mere. Tiden til det skal tages fra andre opgaver, og Pedersen mener, at DLF her har en god mulighed for at slippe af med det han kalder bøvlede, bureaukratiske opgaver. Han undrer sig også over, at DLF afviser at diskutere utilstrækkeligheder i den nuværende arbejdstidsaftale.
Det seneste udspil fra KL om lærernes overenskomstaftale er, at KL ønsker at afskaffe den ordning der giver folkeskolelærere over 62 år 28 årlige fridage, alene på grund af sin alder. KL’s chefforhandler Michael Ziegler siger til Ritzaus Bureau, at de ældre lærere er en forkælet personalegruppe i kommunerne og synes ordningen er et godt eksempel på en af de særrettigheder, som DLF ønsker at fastholde. Han synes især det er tankevækkende, at lærere skal have mere seniorfrihed end fx ansatte i social- og sundhedssektoren. Ifølge formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg, Gordon Ørskov Madsen, er lærerne ikke villige til at opgive seniorfriheden. Madsen mener, at ordningen er med til at fastholde lærerne på arbejdsmarkedet, og gør at de kan klare deres job i længere tid uden at blive slidt op – en type ordning andre faggrupper i øvrigt også er meget interesseret i, ifølge Madsen.
Konflikten om lærernes arbejdstid vækker interesse både i Norge og Sverige, hvis man skal tro KL.dk. Landene har dog hvert sit interesseområde. I Norge er den danske lærerstrid grobund for inspiration for de norske arbejdsgivere, som længe har ønsket at tage et lignende oprør om lærernes arbejdstid i Norge, mens det i Sverige er lærerne, der følger med i den danske udvikling. De svenske lærere har nemlig i længere tid været interesseret i en arbejdstidsmodel, der minder om den, de danske lærere nu kæmper for at bevare.
11. marts
Chefforhandler i Kommunernes Landsforening (KL), Michael Ziegler, har som formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg modtaget et brev fra byrådet i sin hjemkommune. Det skriver Politiken.dk. I brevet, der også er sendt til Danmarks Lærerforening (DLF), står der, at byrådet i kommunen er betænkelig ved sammenbruddet i forhandlingerne mellem KL og DLF, og at de derfor opfordrer KL til at tilbagekalde sit lockoutvarsel. Ligeledes opfordrer de begge parter til omgående at indgå seriøse realitetsforhandlinger. KL og DLF mødtes kl. 10 i dag til et nyt møde i forligsinstitutionen for at forhandle videre om en ny overenskomst for lærerne. Forhandlingerne bliver ifølge Information.dk fulgt tæt af de øvrige fagbevægelser, bl.a. KTO og Sundhedskartellet, der har vist sympati overfor lærerne ved at udsætte godkendelse af deres egne overenskomstforlig.
Rektor ved Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, støtter op om KL’s krav i forhandlingerne med DLF ved at henvise til at Metropol fik afskaffet arbejdstidsaftalen for to år siden. På dr.dk kan man imidlertid læse, at skolen efterfølgende har fået et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der ifølge Arbejdstilsynet truer de ansattes helbred. Metropols arbejdsmiljørepræsentant, Nicolai Munksby, understreger overfor dr.dk, at der er en klar sammenhæng mellem afskaffelse af arbejdstidsaftalen og det forringede arbejdsmiljø. I tillæg til, at lærerne oplever et større tidspres mener han også, at det skaber utryghed, uvished og potentielle interne konflikter mellem kollegaer, når man i højere grad er overladt til sig selv og skal forhandle sin egen arbejdstid.
Connie Kruckow var formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Sundhedskartellet, da de sammen med FOA (Fag og Arbejde) mødes i forligsinstitutionen med KL og Danske Regioner. Hun fortæller i dag til Avisen.dk, at der ingen smutveje er, når man forhandler i forligsen. Forligskvinden Mette Christensen er efter Kruckows udtalelser at dømme, meget velforberedt og kalder typisk parterne ind hver for sig, hvorefter de kan drøfte fremsatte forslag. Kruckow fortæller også, at en del af taktikken i Forligsinstitutionen er, at man ikke holder pauser for at tænke nye tanker, og hvor man kan blive påvirket af resten af baglandet. Det kan derfor være en langsommelig forhandlingsproces, men at være isoleret på den måde kan være med til at bløde op omkring parternes uenigheder.
8. marts
I går aftes besluttede et samlet forhandlingsudvalg i Sundhedskartellet at udsætte godkendelsen af de nyligt indgåede forlig med regioner og kommuner, som omfatter 100.000 sundhedsansatte. Taget i betragtning med KTO’s beslutning tidligere i ugen om at udskyde deres stillingtagen til det samlede KTO-forlig, er det nu en samlet fagbevægelse på det offentlige område, som lægger pres på forhandlingerne. Det skriver Ritzaus Bureau. Ifølge dsr.dk (Dansk Sygeplejeråds hjemmeside) ønsker Sundhedskartellet, at se realitetsforhandlinger på undervisningsområdet før aftalerne bliver godkendt. Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, siger til dsr.dk, at beslutningen er taget fordi Sundhedskartellet ønsker at sende et klart signal om, at de værner om den danske aftalemodel – som Christensen mener, er under angreb. Hun understreger, at Sundhedskartellets beslutning ikke er en sympatikonflikt, men at beslutningen er truffet for at markere, at alle kartellets 11 organisationer står sammen med KTO om at forsvare aftalemodellen og lærerne i deres konfliktsituation. SAS' kabinepersonale i fagforeningen CAU bakker med en demonstration foran Forligsinstitutionen på mandag også op omkring lærerne. Formand for CAU, Helge Thuesen, udtaler til Ritzaus Bureau, at CAU selv har måttet stå model til indblanding fra regeringens side og at de derfor har valgt at støtte lærerne. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Dues kommentarer til Ritzaus Bureau får det ingen praktisk betydning for det videre forløb, at overenskomsterne er sat på standby.
Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening (FSL) har forhandlingsstrategien hos Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL) været nøje planlagt. Epn.dk skrev i går, at flere foreninger og forbund indenfor uddannelsesområdet føler, at de ikke er blevet hørt i forhandlingerne. Bl.a. mener Annette Nordstrøm Hansen, der er næstformand for Gymnasiernes Lærerforening, at regeringen over for KL og Moderniseringsstyrelsen (styrelse i Finansministeriet) har krævet, at deres krav trumfes igennem. Det er de enig i hos Uddannelsesforbundet, hvor formand Hanne Pontoppidan udtrykker en klar opfattelse af, at strategien er orkestreret af finansministeriet.
Farmakonomforeningen havde i går sit 4. forhandlingsmøde med Danmarks Apotekerforening. Det oplyser de på deres hjemmeside Farmakonom.dk. Parterne står stadig for langt fra hinanden til at indgå forlig og ifølge formand for Farmakonomforeningen, Susanne Engstrøm, er forventningerne til et resultat meget forskellige de to parter imellem. Engstrøm oplyser også, at forhandlingerne er præget af den uro, som er på de offentlige forhandlingsområder. Parterne er nu gået i tænkeboks og skal mødes igen den 8. april.
7. marts
Danmarks Lærerforening (DLF) planlægger at give lærerne skattefrie lån under en eventuel lockout, i stedet for at betale den traditionelle skattepligtige kompensation. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, siger til Jyllands-Posten, at foreningen har brug for at kunne forberede sig godt til en konflikt, og at det er derfor de benytter sig af denne ordning. Skatteminister Holger K. Nielsen vil nu undersøge reglerne for at tjekke om lånemodellen er skatteteknisk holdbar. KL.dk (Kommunernes Landsforenings hjemmeside)skriver, at DLF på nuværende tidspunkt har penge nok til en konflikt på ca. seks uger. Hvis foreningen dagligt udlåner et beløb på 800 kr. til hvert medlem, vil de ca. 43.000 lærere, der er omfattet af overenskomsten, kunne få mindsteløn udbetalt i 50 dage. Det vil sige, at DLF kan holde en lockout kørende frem til midten af juni, hvis de ikke når frem til en aftale med KL inden 1. april, hvor lockoutvarslet træder i kraft. Hvis konflikten ender i en lockout, vil lærerne også modtage økonomisk støtte fra Gymnasielærerne. Det blev der ifølge Ritzaus Bureau opnået enighed om i går aftes på et møde i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab. Pengene skal hentes fra GL's egen konfliktfond og beløbet vil være af en væsentlig størrelse, fastslår GL’s næstformand Annette Nordstrøm Hansen. Bondo Christensen udtaler til Berlingske, at han sætter pris på støtten fra GL - især det symbolske skulderklap.
189 repræsentanter anbefaler medlemmerne at stemme nej, 39 anbefaler medlemmerne at stemme ja og 17 repræsentanter har valgt hverken at anbefale et ja eller nej til den kommende urafstemning om overenskomstresultatet. Sådan lyder resultatet af repræsentantskabets afstemning på Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside GL.org. Næstformand Annette Nordstrøm Hansen siger til Gymnasieskolen.dk, at hun er glad for et massivt nej, og at GL nu kan lægge en vis grad af diskussionen væk og se fremadrettet på, hvad de kan gøre videre.
Dansk Magisterforening (DM) foreslår, at stillingstypen undervisningsassistent på universiteterne udfases. Det skriver dagbladet Information.dk. Forslaget kommer, efter at det ikke lykkedes AC (Akademikernes Centralorganisation) i deres forhandlinger med Finansministeriet at give de løstansatte undervisningsassistenter ret til hverken ferie, pension eller barsel. Dette til trods for gentagne opfordringer fra Rigsrevisionen om at skabe mindre bureaukratiske regler på området. DM vil nu gå i dialog med Uddannelsesministeriet om forslaget.
På Djøf.dk kan man læse, at der er opnået enighed mellem KL og de kommunale cheforganisationer om fornyelse af vilkårene for de administrative chefer i kommunerne. Forliget omfatter både kommunaldirektører, øvrige direktører og chefer i alle kommuner og indebærer bl.a. forhøjelse af pensionsprocenten og generelle lønstigninger på 1,97 procent sat indenfor rammen af KTO-forliget. Desuden skal parterne i perioden drøfte ansættelsesformer og fratrædelsesvilkår for kommunaldirektører og direktører i fælleskommunale selskaber med henblik på at foreslå nye regler, som kan dæmpe konfliktniveauet i vanskelige afskedigelsessager.
Ingeniørforeningen IDA har indgået forlig med RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) på det regionale område. Ifølge ok13.dk (IDA’s temaside om overenskomstforhandlingerne) er hovedelementerne i forliget bl.a. videreføring af reguleringsordningen på et selvstændigt regionalt beregningsgrundlag, forhøjelse af pensionsbidraget samt forsøgsordninger med plustid og individuel forhandlingsret.
6. marts
Danmarks Lærerforening (DLF) afholdt i går et møde for 2.200 tillidsrepræsentanter, hvor de bl.a. diskuterede foreningens forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL), og hvordan de skal agere under en eventuel lockout. Ifølge DR.dk blev formand Anders Bondo Christensen godt modtaget af mødets deltagere. Bondo Christensen siger til Ritzaus Bureau, at der er vilje blandt medlemmerne til at gøre alt, hvad der kan gøres, for at sikre, at lærerne stadig har gode forudsætninger for at gøre sit arbejde. Lærerne er bl.a. parate til at undervise 25 timer om ugen, men det forudsætter nytænkning af den måde skoledagen er indrettet på. Det understregede Bondo i sin tale til forsamlingen, ifølge avisen Berlingskes hjemmeside, b.dk. Han gjorde også opmærksom på, at lærerne har forskningen i ryggen, i forhold til, hvor vigtigt det er med ordentlige forberedelser til undervisning – fx har den internationalt anerkendte skoleforsker John Hattie entydigt sagt, at man får dårligere undervisning, hvis man ikke sørger for rum til forberedelse og efterbehandling. Mødet har, ifølge Berlingske Nyhedsbureau, givet Bondo ny styrke til at møde KL i de videre forhandlingsmøder i forligsinstitutionen, og det er der ifølge Bondo selv klart brug for.
I sin tale til tillidsrepræsentanterne i går sagde Anders Bondo Christensen, at han ikke vil anbefale unge at tage en uddannelse som folkeskolelærere, hvis en ny arbejdstidsaftale bliver gennemført, som KL ønsker det. Det skriver politiken.dk. Bondo mener, at KL’s forslag til en ny aftale ødelægger engagement og begejstring i folkeskolen og synes den er respektløs overfor lærernes indsats. Den største bekymring, både hos Bondo og lærerne, er, at den nye arbejdstidsaftale giver så lidt forberedelsestid, at undervisningen vil blive dårligere. Bondos udtalelse møder stor modstand fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium, som er det organ, der har ansvaret for selve læreruddannelsen. Formand for kollegiet, Erik Knudsen, siger til Politiken.dk, at han synes det er både uansvarligt og urimeligt at gøre unges uddannelsesvalg til gidsler i lærerforeningens faglige kamp. Den socialdemokratiske børne- og undervisningsordfører Troels Ravn undrer sig også over Bondos udtalelse. Han er af den opfatning, at reformen tager både lærere, elever, forældre og pædagoger alvorligt, og at den, udover at give et faglig løft, styrker trivsel i, og respekt for, lærernes arbejde. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini synes, at det et ok at have forskellige holdninger til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig, men siger til Information.dk, at Bondos advarsel til unge mod overhovedet at søge læreruddannelsen er ubegribelig.
Frie Skolers Lærerforening (FSL) har ifølge foreningens hjemmeside, fslnet.dk, behov for at mobilisere alle niveauer i foreningen i forbindelse med den tilspidsede situation om overenskomstforhandlingerne. FSL’s hovedbestyrelse har derfor indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag 25. marts, hvor de skal diskutere den aktuelle situation med en kommende lockout. Formand for foreningen, Uffe Rostrup forventer, at der til mødet bliver udarbejdet en udtalelse henvendt til de relevante parter. De statsansatte lærere havde deres første møde med Moderniseringsstyrelsen i forligsinstitutionen i går aftes.
5. marts
Der er tavshed fra KL (Kommunernes Landsforening) og LC (Lærernes Centralorganisation) efter deres første møde i forligsinstitutionen i går. Parterne er nemlig pålagt tavshedspligt af forligskvinden Mette Christensen, men chefforhandler for KL, Michael Ziegler, udtrykker alligevel overfor Ritzaus Bureau optimisme og håb om en løsning. DLF’s formand Anders Bondo Christensen, udtaler til B.dk (Berlingske netavis), at han aldrig tidligere har været med til, at forhandlingerne ender i forligsinstitutionen, men han er også meget optimistisk i forhold til at få landet en aftale. Til Politiken.dk siger han, at den kommende uge skal bruges til at arbejde videre inden næste møde, som er mandag om en uge. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsens indspark til BT.dk vil dette blive ét ud af mange møder.
Tal fra en analyse af lærernes arbejdstid, som KL har gennemført i skoleåret 2011/2012, viser, at den gennemsnitlige lærer underviser 21,8 lektioner om ugen og ikke 25, som DLF tidligere har påstået. Det kan man læse på Altinget.dk/uddannelse. Analysen viser også, at lærerne bruger ca. 40 procent af arbejdstiden på reel undervisning og ca. 60 procent på forberedelser, møder etc. Michael Ziegler vil gerne have tallene vendt om, således at lærerne tilbringer det meste af sin tid sammen med eleverne. Ziegler mener, at de nuværende arbejdsregler indeholder for meget automatik – noget der fører til dårlig prioritering af arbejdstid. Ifølge BT.dk er 64 procent af danskerne enige med KL. Det viser en måling som TNS-Gallup har lavet for Berlingske. Ziegler er glad for, at flertallet af befolkningen kan se formålet med det KL prøver på – at gøre skolen bedre ved at gøre reglerne mere fleksible. Han vil lade det være op til den enkelte skoleleder at planlægge hvordan arbejdsdagen gennemføres og fjerne den overenskomstregulerede arbejdstid.
DLF modtager støtte fra forhandlingsfællesskabet KTO, der ifølge ftf.dk kritiserer KL for at have en koordineret konfliktstrategi og manglende forhandlingsvilje. I deres pressemeddelelse på kto.dk står der, at KTO ser den fælles varsling om lockout af samtlige lærer på både KL’s, RLTN’s og statens områder som et angreb på den danske model. Organisationerne indenfor KTO har derfor valgt at udskyde deres stillingtagen til det samlede KTO-forlig, indtil der optages det, som de efterlyser som reelle forhandlinger mellem LC og KL. Lignende beslutning er ikke set før, skal man tro arbejdsmarkedsforsker Jesper Dues udtalelse til Politiken.dk, der dog ikke er bekymret for, at beslutningen kommer til at få konkrete konsekvenser for forhandlingerne. Formanden for 3F's offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård, der sidder i KTO's forhandlingsudvalg, siger til 3f.dk, at beslutningen om at vente er taget ud fra betragtningen om, at ingen skal efterlades på perronen, mens resten af toget kører. Michael Ziegler er på den anden side afslappet omkring KTO’s afgørelse og kan kun se den konsekvens, at forligets ikrafttrædelse bliver forsinket.
Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager udtalte i går til avisen Berlingske, at regeringen i udgangspunktet ikke ønsker at blande sig i lærernes forhandlinger med KL, men at man selvfølgelig kan have en holdning til situationen, på samme måde som lærerne har en holdning til regeringens reformudspil. På baggrund af Vestagers udtalelser og beskyldninger mod lærerne, offentliggjorde DLF i går et regeringsdokument om regeringens folkeskolereform. Ifølge Ekstra Bladet indeholder dokumentet oplysninger om, at reformen skal gennemføres ved hjælp af frigjorte ressourcer som følge af normalisering af lærernes arbejdstid. Med andre ord skal store dele af reformen betales med penge fra de nu sammenbrudte overenskomstforhandlinger mellem KL og LC. Poul Overlund-Sørensen, som sidder i det afgørende KL-udvalg, ærgrer sig over, at regeringens reform overhovedet er planlagt oveni forhandlingerne. Til Jyllands-Posten.dk siger han, at det snævre tidsmæssige forløb er med til at vanskeliggøre og mistænkeliggøre forhandlingerne. Margrethe Vestager møder modstand fra sit bagland, hvor mange ifølge Ekstra Bladet i tillæg til regeringens indblanding også kritiserer selve indholdet af skolereformen.
DJ (Dansk Journalistforbund) og Danske Regioner (RLTN) indledte i går forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten for fotografer, journalister og kommunikationsmedarbejdere ansat i regionerne. Ifølge Journalistforbundet.dk blev det første forhandlingsmøde bl.a. anvendt til parternes præsentation af respektive krav, og enkelte af kravene blev nærmere uddybet med henblik på, at et resultat kan opnås allerede til næste forhandlingsmøde, som er aftalt den 19. marts.
Det lykkedes Dansk Socialrådgiverforening fredag at komme i mål med et forlig med Danske Regioner. Det kan man læse på foreningens hjemmeside socialrdg.dk. Forliget betyder, at socialrådgiverne i regionerne kan se frem til lidt flere penge i pension og nye rammer for kompetenceudvikling. Det vil sige, at arbejdsgiveren, i forbindelse med at der bevilges videreuddannelse, også skal forholde sig til, hvordan det rent praktisk kan hænge sammen, så man får den fornødne tid.
4. marts
Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) havde deres første møde i forligsinstitutionen i fredags, hvor begge parter informerede forligskvinden om deres standpunkter. Det skriver epn.dk. Ritzaus Bureau meldte lørdag ud, at formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen natten til fredag arbejdede med at konkretisere de spørgsmål LC stillede KL lige inden sammenbruddet. Spørgsmålene er omskrevet til konkrete ændringsforslag - som tidligere efterlyst af KL’s chefforhandler Michael Ziegler. Forligskvinde Mette Christensen har indkaldt parterne til forhandlingsmøde i dag, og ifølge Politiken.dk er begge parter enige om, at det bliver nogle hårde forhandlinger, og at de nok ikke når til enighed allerede efter dagens møde. Ziegler har dog udvist en positiv indstilling til mødet overfor Dr.dk. Han begrunder positiviteten med at have modtaget brevet fra DLF med ændringsforslag til KL’s udspil om en ny arbejdstidsaftale.
Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager har udtalt sig til Berlingske Nyhedsbureau om overenskomstforhandlingerne mellem KL og LC. Vestager siger, at hun oplever, at lærerforeningen skaber myter om regeringens udspil til folkeskolereform. Hun har særligt bidt mærke i, at lærerne hævder, at regeringens plan vil skabe discountundervisning, hvilket hun er uenig i. Hun kan heller ikke se argumentet for, at man kan gøre skolen bedre ved at have samme forberedelsessystem, som man har nu. Ministeren udtaler endvidere, at hun ser det som vendt på hovedet, at lærerne mener, at den bedste måde at tilrettelægge undervisningen på er fra centralt hold. Ministerens udtalelser vækker harme hos Anders Bondo Christensen, formand for DLF, som siger til Ritzaus Bureau, at han synes det er uhørt med politisk indblanding i forhandlingerne. Situationen lærerne står i er ifølge Bondo i høj grad præget af regeringens planlagte folkeskolereform, og han opfatter derfor Vestagers indblanding som paradoksal. Ifølge Folkebladetlemvig.dk er flere politikere i Folketinget forargede over Vestagers kommentarer. Der bliver bl.a. draget paralleller til Corydons indblanding under forhandlingerne i SAS. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini er dog enig med Vestager og siger til MetroXpress.dk, at regeringens reform bygger på alt andet end discountundervisning.
1. marts
Kommunernes Landsforbund (KL) afholdt et pressemøde i går, hvor de varslede lockout over for LC (Lærernes Centralorganisation). Lockouten kommer som en følge af sammenbruddet i forhandlingerne mellem KL og LC og omfatter i alt ca. 52.000 lærere ansat i alle landets kommuner. KL’s formand Erik Nielsen siger til Denoffentligesektor.dk, at det er en meget alvorlig beslutning, men at de har set sig nød til at varsle lockout, da det er den eneste måde, som KL kan frigøre sig fra de arbejdsregler, som lærerne i dag arbejder under. Han siger endvidere, at KL er klar over, at de lammer dele af arbejdsmarkedet, når lærerne lockoutes. Det er på ingen måde et ønske-scenarie, oplyser Nielsen, men han ser det som altafgørende at ændre arbejdstidsreglerne, hvis det skal lykkes at udvikle og forbedre den danske folkeskole. KL har varslet forligsinstitutionen om situationen, som vil kalde begge parter ind til forhandlinger hos forligsmanden. Hvis parterne ikke når til enighed i forligsinstitutionen, vil lockouten træde i kraft fra 1. april. Forligsinstitutionen kan dog udsætte konflikten i 2 gange 14 dage. Dr.dk skriver, at der kan være udsigter til en langvarig konflikt – lærerne har nemlig 1,7 milliarder kroner i deres strejkekasse, noget der betyder, at de kan holde en konflikt kørende i optil 10 uger. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, har udtalt sig til Ritzaus Bureau om konflikten, og siger, at hvis lockouten bliver til virkelighed, vil regeringen, sammen med kommunerne iværksætte de nødvendige tiltag, så ingen elever bliver ’tabt på gulvet’.
Ritzaus Bureau skriver, at Anders Bondo Christensen, formand for DLF (Danmarks Lærerforening), ser KL’s lockout som en unødvendig optrapning af konflikten. Han mener stadig, at der er muligheder for at nå frem til et forlig og opfordrer endnu en gang KL om at komme tilbage til forhandlingsbordet. Opfordringen blev sendt via SMS til KL’s chefforhandler Michael Ziegler kort efter, at KL varslede lockout. Ziegler siger til MetroXpress.dk, at Bondo må komme med noget bedre end en sms, hvis KL skal gå med til at genoptage forhandlingerne inden sagen ender i forligsinstitutionen. Han fortæller, at KL gerne forhandler videre, men det skal ifølge Politiken.dk være ud fra KL’s eget oplæg, og kun hvis LC laver en liste, der specificerer, hvilke ændringer de har brug for i KL’s forslag til en ny arbejdstidsaftale. Anders Balle, formand for Skolelederne, opfordrer KL og LC til at vende tilbage til forhandlingerne. Han finder situationen meget beklagelig og udtaler til KL.dk, at Skolelederne hele tiden har peget på, at en forhandlingsløsning ville være meget bedre for alle parter og for folkeskolen.
På det statslige område har også Moderniseringsstyrelsen udsendt et lockoutvarsel. Det skriver styrelsen på deres hjemmeside, modst.dk. Ftf.dk (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) oplyser om, at finansministeriets lockoutvarsel vedrører undervisere på bl.a. professionsskoler, erhvervsakademier og sygeplejeskoler. Ritzaus Bureau meddeler, at formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er forundret over, at Moderniseringsstyrelsen har varslet konflikt på et tidspunkt, hvor der stadig var gang i forhandlingerne. Parterne havde planlagt næste forhandlingsmøde førstkommende mandag. Ifølge Rostrup er Moderniseringsstyrelsen kun interesseret i en ting, og det er at få gennemtrumfet et ideologisk projekt om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftale – noget han synes er dybt beklageligt. På dr.dk kan man læse, at Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, mener lockouten er en magtdemonstration, der er yderst skadelig og synes ikke det er ordentlig forhandlingsetik. Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, er heller ikke tilfreds, og på foreningens hjemmeside, socialrdg.dk, kalder hun finansministerens lockoutvarsel for respektløst. Finansminister Bjarne Corydon håber ifølge fm.dk (Finansministeriets hjemmeside) fortsat på en forhandlingsmæssig løsning.
Politiken.dk skriver at arbejdstidsaftalen, som ligger til grund for sammenbruddet i forhandlingerne mellem KL og LC, er koblet tæt sammen med den skolereform, som regeringen lancerede kort før forhandlingerne begyndte. Her fremgår nemlig et krav om, at lærerne skal undervise flere timer. KL ønsker, at arbejdstidsaftalen bliver fjernet og erstattet med en norm om, at lærerne arbejder 37 timer om ugen. Michael Ziegler udtaler dog, at KL ikke mener, at lærerne skal arbejde mere, end de gør nu, men at der må tages et opgør med de rigide regler, der gælder nu. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtaler til Ritzaus Bureau, at det planlagte løft af folkeskolen skal ske gennem flere og bedre timer og bedre uddannelse af lærerne, og at det derfor er brug for mere fleksible arbejdstidsregler.
17 timers forhandling førte natten til fredag til et forlig om en ny overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og TV 2. Det skriver journalisten.dk. Aftalen indebærer bl.a. en lønstigning på 2,2 procent over de næste to år, forhøjning af pensionsloftet, en ny seniorordning, og at den 31. december sløjfes som fridag.
28. februar
På epn.dk kan man læse, at KL’s chefforhandler Michael Ziegler, mener, at lærerne selv er skyld i, at forhandlingerne brød sammen. Ziegler er af den opfattelse, at LC (Lærernes Centralorganisation) og formanden for DLF (Danmarks Lærerforening) Anders Bondo Christensen, bevidst har trukket forhandlingerne ud ved at stille spørgsmål efter spørgsmål. Målet har været at trække forhandlingerne ud til efter, at der er indgået en politisk aftale om en folkeskolereform, mener han. Bondo Christensen udtaler overfor Epn.dk, at KL og DLF havde en klar aftale om, at lærerne skulle formulere sine krav til en kommende arbejdstidsaftale over for KL – hvilket de gjorde med 11 spørgsmål. Han mener derfor, at KL har brudt en klar forhandlingsaftale med LC. Bondo Christensen opfordrer stadig KL til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Det samme gør ifølge Folkeskolen.dk flere af landets borgmestre. Mange af dem mener nemlig, at omkostningerne ved en konflikt er for store for den enkelte skole. EkstraBladet.dk skriver, at KL’s bestyrelse skal mødes i dag for at beslutte, om der er grundlag for at fortsætte forhandlingerne om lærernes arbejdstid eller ikke, og på KL.dk kan man læse, at KL afholdt et pressemøde kl. 13, hvor de redegjorde for beslutningen om det videre forløb – hvilket nu har vist sig at være et lockout-varsel.
Ifølge Dagens.dk afholder lærere over hele landet en landsdækkende aktionsdag i dag. Protesten er organiseret med håb om at skabe opbakning til folkeskolen og gøre opmærksom på regeringens planer om at indføre tvungen heldagsskole. Skolelærerne har allerede opbakning fra gymnasielærerne og Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), udviser fuld forståelse for, at lærerne kræver at få at vide, hvordan deres arbejdstid skal se ud fremover. Hun advarer dem mod at sige ja til KL’s krav i forhandlingerne, af den grund, at en stor del af gymnasielærerne ifølge B.dk (Berlingske netavis) havde foretrukket at gå i konflikt, i stedet for at måtte acceptere den overenskomst, de indgik med finansminister Bjarne Corydon for få uger siden. Hvis konfliktscenariet bliver en realitet fører det ifølge Newspaq Arbejdsmarked til, at 60.000 folkeskolelærere vil blive lockoutet, og at 1.300 folkeskoler må lukke fra slutningen af april.
Efter 20 timers forhandlinger indgik Sundhedskartellet og KL i morges en ny 2årig aftale for medlemmer ansat i kommunerne. Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, siger til dsr.dk (Dansk Sygeplejeråds hjemmeside), at de har fået en række elementer med i denne aftale, som dels følger op på arbejde, der er sat i gang ved tidligere overenskomster og dels sætter retning for det arbejde de skal fortsætte de kommende år. Christensen er specielt tilfreds med, at der var enighed mellem parterne om, at der skal laves kliniske retningslinjer på yderlige tre områder udover de eksisterende retningslinjer, og at sundhedsprofessionelle med en kandidatgrad nu er overenskomstdækket. Farmakonomer, jordemødre og ledende psykomotoriske terapeuter, er også skrevet ind i overenskomsten. Der blev også aftalt at sætte et projekt i gang, der skal være med til at udvikle de kommunale kerneydelser til ældre og borgere med særlige behov.
Yngre Læger indgik også forlig i dag morges. Forliget blev indgået med Danske Regioner. Ifølge Laeger.dk er det et smalt forlig, der bl.a. byder på forhøjelse af pensionen på 0,55 procent for alle yngre læger og pensionsdækning af varslingstillæggene på 10 procent. Det lykkedes Yngre Læger at forhindre forringelser af vagtvilkårene. Aftalen indeholder således uændrede regler om vagthyppighed og fællesvagt. Videre skriver laeger.dk, at der er aftalt et projekt i perioden frem mod overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor Yngre Læger og Danske Regioner skal arbejde videre med bl.a. vagtvilkår, fællesvagter, udetjenestevilkår, arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø.
KL har, i tillæg til overenskomstaftalerne med Yngre Læger og Sundhedskartellet, også indgået en aftale med Bibliotekarforbundet om en ny overenskomst. Aftalen blev indgået i går aftes, og på Bibliotekarforbundet.dk kan man læse, at det lykkedes Bibliotekarforbundet at få anvendt de 0,25 procent, der fra de generelle forhandlinger var afsat til organisationsforhandlinger, til et ekstra tillæg til forbundets basisbibliotekarer samt et ekstra løntrin til mellemledere indplaceret på grundløn 36.
Også på det regionale område blev der indgået overenskomstaftale i går aftes – her mellem AC (Akademikernes Centralorganisation) og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, er tilfreds med aftalen og siger til BT.dk, at resultat skal ses i lyset af de forbedringer, de fik, samt de forringelser, de fik afværget. Han synes aftalen er god efter omstændighederne, og at den er på niveau med det private område og de andre overenskomstresultater på det offentlige område. Regioner.dk skriver, at Jens Stenbæk, formand for RLTN, glæder sig over, at de er nået frem til et resultat som er fremadsynet og som bl.a. fokuserer på at fremme mulighederne for mobilitet mellem regionerne og den private sektor.
27. februar
Forhandlingerne mellem KL (Kommunernes Landsforening) og LC (Lærernes Centralorganisation) om lærernes arbejdstidsaftale er brudt sammen. Dette oplyser bl.a. Politiken.dk i dag. Forhandlingerne startede i går kl. 13, og i nat, godt tolv timer senere, erklærede KL, ifølge Folkeskolen.dk, at forhandlingerne var brudt sammen. KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, synes sammenbruddet er dybt bekymrende og udtaler overfor KL.dk, at KL har opfordret DLF (Danmarks Lærerforbund) til at komme med konkrete bud på, hvilke supplerende regler, de mener, der er behov for i KL’s arbejdstidsmodel. Denne opfordring har DLF afvist, skal man tro KL.dk. Ziegler udtaler videre, at de ikke beder lærerne om at arbejde mere, men at KL ikke ønsker, at overenskomsten skal regulere, hvor meget tid lærerne kan bruge til bestemte arbejdsopgaver. DLF’s formand, Anders Bondo Christensen, oplyser til Folkeskolen.dk, at han er helt uforstående over, at KL erklærer sammenbrud. Han mener ikke DLF hverken har afvist nogen af KL’s krav, eller at de selv har stillet ultimative krav. Ifølge Folkeskolen.dk var DLF ved at få udredt spørgsmål, som KL havde bedt dem om at formulere, bl.a. om varslingsbestemmelser, og hvordan en lærer kan vide, hvornår en opgave begynder og slutter. Til Information.dk siger Bondo, at han hellere havde set, at KL havde skrevet til DLF, at de ikke kunne eller ville svare på spørgsmålene, i stedet får at ringe og oplyse om, at forhandlingerne var brudt sammen. Msn.com skriver, at Bondo på det kraftigste opfordrer KL til at komme på banen igen og genoptage forhandlingerne. Situationen tegner til konflikt ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der har svært ved at se en løsning – heller ikke i forligsinstitutionen, som ifølge ftf.dk kan udskyde en evt. konflikt i op til 2 x 14 dage. Han tror, at man måske allerede i morgen vil se et lockoutvarsel mod lærerne, skriver MetroXpress.dk.
26. februar
Overenskomstparterne RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og FAS (Foreningen af Speciallæger) har indgået forlig om overenskomst for overlæger. Et forlig, der ifølge Regioner.dk, imødekommer regionernes ønske om at udvide normalarbejdstiden. Formand for RLTN, Jens Stenbæk, siger til Regioner.dk, at forhandlingerne har været præget af gensidig respekt, og han er meget glad for, at FAS har vist vilje til at tage ansvar for at finde en fælles løsning. Den nye aftale indebærer bl.a., at overlæger skal kunne være på arbejde til kl. 23 for at tage imod akutte patienter, og at arbejdstiden kan fordeles mellem flere sygehuse, uden at der udbetales særlige honorarer. Aftalen sikrer desuden en forhøjelse af pensionsbidraget for alle overlæger og lægelige chefer. Læger.dk skriver, at Anja Mitchell, formand for FAS, mener, at det er lykkedes at finde et fornuftigt kompromis, som både sikrer overlægernes arbejdsmiljø, kvalitet og hensynet til effektiv drift af sygehusene.
På Uddannelsesforbundet.dk kan man læse, at KL (Kommunernes Landsforening) afviser DLF’s (Danmarks Lærerforbund) forslag om at benytte den samme arbejdstidsaftale som KL har indgået med BUPL. Michael Ziegler, chefforhandler for KL, begrunder afvisningen med, at pædagogernes aftale blot er en variation af den aftale skolelærerne har i dag og at den ikke skaber det ledelsesrum, som KL mener der bør være. Han mener også, at aftalen bibeholder en binding på, hvad arbejdstiden skal bruges til. Parterne mødes i dag til det afgørende forhandlingsmøde. Ifølge Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang vil KL efter alt at dømme varsle et lockout af skoler, så de om en måneds tid kan sende lærere og elever hjem – hvis parterne altså ikke når til et resultat inden. Han skriver, at der skal et mirakel til, hvis parterne skal nå en aftale i dag. Ifølge Ritzaus Bureau vil et forlig føre til, at samtlige nye aftaler om arbejdstid, der er forhandlet frem i 23 af landets kommuner, falder til jorden.
Det bliver lærerne, der via øget undervisningstid skal finansiere regeringens folkeskolereform. Det står ifølge Folkeskolen.dk klart, efter at børne- og undervisningsminister Christine Antorini har redegjort for økonomien i reformen. Ministeren siger, at en normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme. Folkeskolen.dk skriver, at den økonomiske del af regeringens Folkeskolereform yderligere bl.a. indebærer, at udgifter til fritidstilbud skal flyttes over i skolen, og at regelforenkling vil frigøre resurser på omkring 150-200 millioner kroner. Ifølge Antorini skal kommunalbestyrelserne og skolelederne have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. Ministeren skriver endvidere, at ansvaret for skoledagens udformning og lærernes arbejdstid skal løftes ud af lærerværelserne. Flere kommuner har overfor folkeskolen.dk fortalt, at de ikke kan finansiere det øgede timetal ved at skrue op for lærernes arbejdstid. Især kommuner, hvor lærerne allerede underviser meget og hvor timetallet er lavt, får svært ved at indfri det nye timetal. Formand for KL, Erik Nielsen, kræver, at hvis kommunerne pålægges nye forpligtelse, så skal pengene passe og ingen kommuner skal komme i alvorlig økonomisk klemme. I dag er der åbent samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om folkeskolereformens økonomi.
25. februar
På Folkeskolen.dk kan man læse, at BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) og KL (Kommunernes Landsforening) i deres overenskomstaftale har aftalt at udskyde forhandlingerne om pædagogernes arbejdstidsaftale til den nye skolereform er en realitet. Planen er ifølge Folkeskolen.dk, at forhandlingerne skal være afsluttet i god tid inden folkeskolereformen træder i kraft, og hvis parterne ikke når til enighed, så er de forpligtet til at overholde den arbejdstidsaftale, som allerede gælder.
Ifølge Ritzaus Bureau foreslog Anders Bondo Christensen, formand for DLF (Danmarks Lærerforening), ved det seneste forhandlingsmøde med KL, at DLF ligesom pædagogerne forlænger den nuværende arbejdstidsaftale til der ligger en skolereform klar. Forslaget blev dog ikke godt modtaget hos modparten. Chefforhandler for KL, Michael Ziegler, udtaler til Jyllands-Posten, at pædagogerne godt kan vente, men at lærerne ikke kan. Han understreger samtidig, at der en klar sammenhæng mellem reform og aftale, og til KL.dk siger han, at KL har et ønske om at komme af med den nuværende arbejdstidsaftale for lærerne, helt uafhængigt af om der gennemføres en folkeskolereform. DLF har efterfølgende foreslået, at lærerne benytter sig af den samme aftale som pædagogerne bruger for at regulere arbejdstiden. Modellen indebærer, at hver enkelt skolepædagog får afsat en pulje timer som grundlag til en række af de opgaver, der ligger på skolen i form af forældresamarbejde og sociale arrangementer. Bondo siger til Ritzaus Bureau, at der er håb forude, hvis lærere kan kopiere skolepædagogernes arbejdstidsaftale og få samme vilkår. Lærerne og kommunerne mødes igen i morgen til det afgørende slag, og ifølge Jyllands-Posten er der ikke umiddelbart tegn på, at parterne nærmer sig hinanden.
EkstraBladet.dk skrev i weekenden, at lærere landet over er ved at gøre sig klare til en eventuel lockout. Formanden for Hvidovre Lærerforening, Flemming Eibye Ernst, er en af mange kredsformænd, der er gået i gang med at indsamle mailadresser på landets 56.000 folkeskoleskolelærere, således at DLF hurtigt kan komme i kontakt med medlemmerne i tilfælde af en konflikt. Anders Bondo Christensen advarer på Politiken.dk kommunerne mod konflikt og ser uforstående på, at man skal kunne konflikte sig til en god arbejdstidsaftale. Han siger, at lærerne vil gøre alt, hvad de kan, for at løse opgaven, men at det i sidste ende er KL der står med ansvaret. Michael Ziegler, chefforhandler for KL, erkender at parterne står langt fra hinanden, men siger til BT.dk, at han slet ikke har drøftet konfliktscenarier. Han synes, man skal finde en løsning ved forhandlingsbordet.
Ved overenskomstforhandlingerne for 116.000 læger, sygeplejersker og andre ansatte i regionerne er der indgået forlig mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KTO (Kommunale Tjenestemænd) Sundhedskartellet, AC og FOA om de generelle vilkår for de næste to år. På Regioner.dk kan man læse, at forliget indebærer generelle lønstigninger på 1,10 procent i 2013 og 0,87 procent i 2014. Hertil kommer 0,25 procent til øvrige forbedringer, noget der giver en samlet ramme på 2,22 procent. Regionerne er kommet igennem med deres krav om, at lønudviklingen fremover skal udregnes separat i regioner og kommuner. Ifølge Fagbladet3f.dk betyder det, at hvor det førhen var en kobling af den regionale og kommunale lønudvikling, er det nu alene lønudviklingen i regionerne, der skal spejles op mod den private. Formand for RLTN, Jens Stenbæk, mener parterne har indgået et fornuftigt forlig. Han er også tilfreds med, at der er kommet en præcisering, der begrænser valg af ledere som tillidsrepræsentanter. Dennis Kristensen, formand for FOA, udtrykker overfor Dagens.dk bekymring over, at det smalle forlig indebærer en risiko for, at reallønnen kan komme i fare, hvis priserne stiger for meget. Denne bekymring deles af Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, der til B.dk (Berlingske netavis) udtaler, at den meget smalle aftale desværre ikke sikrer reallønnen. Hun mener det er tydeligt, at den økonomiske krise har sat fingeraftryk over hele linjen. Christensen er dog tilfreds med, at reguleringsordningen fastholdes, og at arbejdsgivernes meget vidtgående krav om ophævelse af beskyttelse af tillidsfolk er blevet opgivet under forhandlingerne. Fysio.dk skriver, at det også lykkedes for Sundhedskartellet at få sundhedsprofessionelle med en kandidatgrad skrevet ind i overenskomsten.
22. februar
I dag starter det afsluttende forhandlingsmøde mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KTO, Sundhedskartellet, AC og FOA. Efter et længerevarende forberedelsesarbejde på sekretariatsniveau genstår der kun enkelte punkter, som skal forhandles på plads. Det drejer sig bl.a. om de generelle lønstigninger og en præcisering af, at visse ledere med et stort budget- og personaleansvar ikke kan vælges som tillidsrepræsentanter. Jens Stenbæk, formand for RLTN, siger til Regioner.dk, at han føler sig sikker på, at de i dag vil nå frem til et forlig om de generelle ansættelsesvilkår, som er samfundsøkonomisk ansvarligt.
Der er indgået et forlig mellem KL (Kommunernes Landsforening) og HK/Kommunal. Aftalen kom på plads i går, efter, hvad der ifølge HK.dk/kommunal, har været langvarige og vanskelige forhandlinger. Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, betegner forliget som fornuftigt i en særdeles vanskelig situation. De vigtigste resultater er ifølge Otto, at HK/Kommunal fik luget ud i mange af de forringelser, som arbejdsgiverne præsenterede dem for undervejs i forhandlingerne samt, at de har aftalt mere i ATP-pension. Forliget er også betinget af, at der senere opnås aftale om en kompetencefond. Herudover lykkedes det HK/Kommunals forhandlere at få arbejdsgiverne med på helt at droppe den karensbestemmelse i Københavns Kommune, der har forhindret, at medarbejdere fik pension fra dag 1. Fremover får alle HK’erne nu fuld pension fra ansættelsen. Bodil Otto udtaler videre til HK/Kommunal, at det har været afgørende, at få en aftale om, at øget arbejdstid op til 42 timer i ugen kan aftales direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder.
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at 91 procent af de spurgte forældre er enig i, at der bør være en arbejdstidsaftale, der sikrer lærerne tid til forberedelse og forældresamarbejde. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF) siger til DLF.org, at regeringen bør lytte til forældrene og til forskningen, som viser, at det er kvaliteten i undervisningen og ikke absolut flere timer, der er afgørende for elevernes udbytte.
Politiken.dk skriver, at der stadig her få dage inden de afsluttende forhandlinger mellem KL og DLF er usikkerhed blandt lærerne om, hvordan det skal fungere med en arbejdsdag, hvor mængden af overarbejde skal vurderes af skolelederen, og hvor der ikke er noget maksimalt timeantal på arbejdsugen. DLF har modtaget et udkast til en arbejdstidsaftale fra KL, men Anders Bondo Christensen mener ikke, at udkastet forklarer godt nok, hvordan KL konkret forestiller sig, at en lærers arbejdsdag skal være. Forhandlingsleder for KL, Michael Ziegler, siger til Politiken.dk, at det for ham ikke giver mening at bede om et mere detaljeret papir, da KL’s hovedkrav netop er, at lærernes arbejdsdag ikke skal besluttes i detaljer af hverken arbejdsgiver eller fagforening men ude på skolerne. Han mener, at Bondo har fået præcise bud på, hvad KL forestiller sig skal være reglerne på arbejdstidsområdet og opfatter det som løgn, når Bondo går ud i medierne og giver et billede af, at der ligger en helt tom arbejdstidsaftale. Anders Bondo Christensen anerkender, at han har fået et tre siders udspil fra KL om arbejdstidsaftalen og afviser, at han har påstået, at der ikke har været konkrete forslag på bordet.
Gymnasieskolen har modtaget en mail fra Finansministeriet, på vegne af finansminister Bjarne Corydon, med en bekræftelse på, at muligheden for at indgå lokale aftaler stadig gælder med den nye overenskomst. Det skriver Gymnasieskolen.dk. Mailen kommer som en opfølgning på det brev gymnasierektorer fik tilsendt om muligheden for lokale aftaler (se resume fra 20. februar). Finansministeren forklarer i mailen, at formålet med den generelle bestemmelse i AC-overenskomsten om lokale aftaler – som gymnasielærerne nu bliver omfattet af – aldrig har været at indgå aftaler, der bestemmer, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, og dermed afskære ledelsen fra løbende at kunne prioritere fleksibelt og effektivt over lærerressourcerne. Formanden for GL (Gymnasieskolernes Lærerforening), Gorm Leschly, der syntes det oprindelige brev fra Moderniseringsstyrelsen såede tvivl om aftalen, er meget tilfreds med, at Finansministeriet anerkender, at der kan indgås lokale aftaler, som der står i AC-aftalen. Han mener, at hvis de lokale ledere og tillidsrepræsentanter kan blive enige om fornuftige aftaler, så skal de indgå dem.
Selvom der ikke er tale om nogen stor lønfest, er Anja Mitchell, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), tilfreds med den overenskomst, der sidst fredag blev indgået på statens område. Fagbladet Dagens Medicin skriver i dag, at tilfredsheden skyldes, at det lykkedes at bevare reguleringsordningen. Omkring 250 statsansatte læger er organiseret i FAS, og for dem betyder den nye aftale, at de slipper for en ellers planlagt lønnedgang, da lægerne i forbindelse med forhandlingerne er sluppet for at tilbagebetale de 0,8 procent, som deres løn er steget mere end for ansatte på det private arbejdsmarked. Der er endvidere aftalt til en lønstigning på ca. 1,1procent i 2014. Overenskomsten omfatter ligeledes 6-700 statsansatte yngre læger, og også formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, er tilfreds med overenskomsten, fordi det lykkes at bevare reguleringsordningen. Det ærgrer hende dog, at overenskomstperioden ikke er længere end to år. Hun mener, det ville være mere effektivt og omkostningsbevidst, hvis man havde anerkendt, at den økonomiske situation nok ikke ændrer sig så meget de næste fire år.
BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening) og KL har afsluttet deres forhandlinger om pædagogernes overenskomst, og er blevet enige om en forhøjelse af pensionen med 0,21 procent, så pædagoger nu sparer 13,98 procent af lønnen op. Formanden for BUPL, Henning Pedersen, udtaler til BUPL.dk, at den samlede økonomiske ramme, som de har forhandlet indenfor, ikke har givet de store muligheder og derfor har ført til, at de har valgt at bruge rammen på pensionsformål. Forliget indeholder bl.a. også aftaler om, at forhøje ATP-satsen fra sats F til sats A, og en lønstigning til de pædagogstuderende på 0,25 procent. Mandag den 25. februar skal BUPL og KL forhandle lederoverenskomsten på plads.
Der er også nået til enighed mellem FOA og KL om et overenskomstforlig på Sosu-området, der dækker over mere end 80.000 ansatte i omsorgs- og plejesektoren. Forliget indeholder ifølge Idag.dk aftaler om bl.a. bedre elevlønninger, bedre barselsregler for elever og bedre pensionsprocent. Forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, er tilfreds med, at de har skaffet penge til at forhøje pensionsindbetalingerne for ulempetillæg og vagtordninger, og kalder det et lille, men vigtigt skridt mod ligeløn i Danmark, da det næsten udelukkende er kvinder, der har natte- og weekendvagterne i kommunerne.
21. februar
Forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) brød sammen i går aftes. Det skriver Regioner.dk. Sammenbruddet skyldes, ifølge Avisen.dk, at Danske Regioner kræver, at ledere inden for sundhedssektoren ikke længere skal kunne vælges som tillidsrepræsentanter for deres grupper, sådan som de har kunnet siden overenskomsten i 1999. Sundhedskartellet kræver en kompensation for dette i overenskomsten, men den har parterne ikke kunnet blive enige om. Formand for RLTN, Jens Stenbæk, synes det er meget uforståeligt, at parterne ikke har kunnet opnå en fælles forståelse om at præcisere, at retten til at vælge tillidsrepræsentant ikke omfatter blandt andet ledende oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker. Han mener, det giver nogle rolleforvirringer, hvis lederen er både leder og tillidsrepræsentant. Til Politiken.dk siger Stenbæk, at Sundhedskartellet har krævet at få ekstraordinære penge til ledergruppen uden for rammen – noget han mener aldrig vil kunne forsvares over for alle andre ansatte i regionerne. Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, udtaler overfor Avisen.dk, at hun ikke ønsker at forholde sig til en eventuel konflikt endnu. Parterne mødes nemlig igen i morgen, denne gang med resten af lønmodtagernes repræsentanter i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FOA (Fag og Arbejde) og AC (Akademikernes Centralorganisation). Grete Christensen vurderer, at det vigtigste er at finde nogle løsninger på det store fælles område.
På FOA.dk kan man læse, at over 100 stemte for en anbefaling, mens omkring 15 stemte imod, da afdelingsformænd, sektorbestyrelser, faglige udvalg og hovedbestyrelse var samlet til strategimøde for at tage stilling til resultaterne i overenskomstforhandlingerne mellem FOA og KL (Kommunernes Landsforening). Nu er det op til FOA’s hovedbestyrelse at tage endeligt stilling til, om de vil anbefale et ja. FOA’s formand Dennis Kristensen lagde dog ikke skjul på, at resultatet ikke var, som han havde ønsket, men valgte under mødet at holde fokus på, at det lykkedes dem at sige nej til at afskaffe beskyttelsen af tillidsrepræsentanter, nej til udvidelsen af ledelsesretten og nej til arbejdsgivernes krav om, at folk skal kunne arbejde mere for mindre. Overenskomstresultatet indeholder blandt andet løn under barsel til alle elever, højere løn til særlige elevgrupper og bedre pension til ordinært ansatte.
Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, har modtaget et udspil fra KL om, hvordan de mener den nye arbejdstidsaftale skal fungere. Det skrev Folkeskolen.dk i går. I udspillet skitserer KL en årsnorm på 1924 arbejdstimer og skriver, at det er skolelederen, der ved skoleårets afslutning skal afgøre, om en lærer har haft merarbejde. Bondo Christensen mener, at essensen af forslaget er, at der ikke er noget loft for lærernes arbejdstid, og at lærerne, som han ser det, ikke har mulighed for at se om de har en 37 timers arbejdsuge, og at de ikke har mulighed for at opgøre arbejdstiden. Michael Ziegler, formand for KL’s løn og personaleudvalg, understreger overfor Folkeskolen.dk, at der i forslaget står, at ledelsen kan vælge at opgøre normen kortere. Hver periode skal være af mindst fire ugers varighed, så det er ikke nødvendigvis sådan, at det skal gøres op på et år. Til trods for udspillet efterlyser Bondo stadig konkrete svar på, hvordan KL mener, man planlægger et skoleår med en sådan aftale. Bondo ønsker, at den enkelte medarbejder skal have en tryghed for, at der er en arbejdstidsaftale, der regulerer det arbejde, man udfører. Forhandlingerne mellem KL og DLF (Danmarks Lærerforening) er forventet afsluttet tirsdag næste uge.
Ifølge Folkeskolen.dk ønsker regeringen, at de frie skoler får en aftale, som ligner gymnasielærernes. Hvis regeringen ikke ændrer holdning bliver der ingen aftale, lyder det fra formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup. Formanden mener, at gymnasielærernes aftale er noget bras, som vil føre til mere optælling og mere bureaukrati, og at hvis det er det eneste staten kan komme med i forhandlingerne, så vil FSL ikke have det. Næste forhandlingsmøde er den 25.februar, dagen inden DLF skal møde KL, og Rostrup siger til Folkeskolen.dk, at han har svært ved at tro, at de får en aftale på mandag.
Der er dukket op et uventet resultat af den nye overenskomst for staten, der blev indgået forrige fredag. Hvis man skal tro EkstraBladet.dk, bliver det de cirka 180.000 øvrige statsansatte, der betaler regningen for, at gymnasielærerne får mere i løn for at opgive deres arbejdstidsregler. Konkret stiger alle lærere på gymnasier mellem 1 og 6 procent i løn, ulige fordelt efter anciennitet. Hos 3F er de bekymret for, at så store lønstigninger til de over 10.000 gymnasielærere påvirker gennemsnittet synligt. Forhandlingssekretær på 3F’s statslige område, Hanne Gram, synes at man skal få regnet på tallene, således at man kan informere medlemmerne, inden de skal stemme om resultatet, om at de måske ikke får den lønstigning der står i aftalen. Formand og forhandler for AC, Erik Jylling, mener dog ikke, at der er noget at komme efter. Han udtaler, at det ikke kan komme som nogen overraskelse, at al lønudvikling påvirker reguleringsordningen. CFU er i øjeblikket ved at regne ud, hvad gymnasielærernes lønaftale kan betyde i kroner og ører for de øvrige statsansatte.
20. februar
Få dage efter, at aftalen for bl.a. lærere på gymnasieskolerne blev underskrevet, modtog landets gymnasierektorer et brev fra Moderniseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet, som understregede, at der ikke skal indgås lokale arbejdstidsaftaler. Dette kan man læse på Gymnasieskolen.dk. I brevet står der, at det er helt afgørende at lederne ikke indgår lokale aftaler eller andre former for bindende retningslinjer på skolerne. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener at man undervurderer den enkelte rektors dømmekraft, når man forsøger at styre ledelsen centralt, og kalder indholdet i brevet et halvt brud på en aftale. Han er af den opfattelse, at Moderniseringsstyrelsen burde have understreget over for rektorerne, at de med den nye aftale ikke længere er tvunget til at indgå lokale aftaler, men at det er op til dem selv. Gymnasieskolelærernes formand, Gorm Leschly, udtaler overfor gl.org (Gymnasieskolelærernes hjemmeside), at det er uacceptabelt, at arbejdsgiver nærmest pålægger lederne ikke at indgå fornuftige aftaler. Han siger videre, at man ikke kan styre med hård hånd og samtidig bede den enkelte skole om at finde den bedste løsning. Det glæder ham derfor, at brevet vækker undren på Christiansborg, hvor gruppeformand for Enhedslisten, Per Clausen, vil have finansminister Bjarne Corydon i Folketingssalen for at svare på spørgsmål om brevet. Per Clausen sagde til gymnasiesekolen.dk i går, at han gerne vil vide om finansministeren mener, det er rimeligt, at man giver lokale ledere begrænsninger i forhold til, hvad overenskomsten giver mulighed for, og om det virkelig er finansministerens opfattelse, at det er en dårlig idé at lave lokale aftaler. Arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Ulla Tørnæs, undrer sig også over, at brevet er sendt, og synes man skulle være gået efter en anden aftale, hvis Moderniseringsstyrelsen nu undsiger den aftale de selv har lavet.
Onsdag i sidste uge startede forhandlingerne mellem Dansk Journalistforbund (DJ) og Kommunernes Landsforening (KL). Faglig konsulent i DJ, Per Sørensen, fortæller i dag på Journalisten.dk, hvad der er DJ’s fire centrale krav til forhandlingerne: lige så mange penge til de kommunalt ansatte medlemmer, som de øvrige faggrupper nu har forhandlet sig frem til; flere trin på lønskalaen – og et trins oprykning fx hvert andet år; at flere medlemmer får løn efter DJ-overenskomst til ordentlig markedsværdi; samt garanti for fem-dagers arbejdsuge. Den 6. marts forhandler DJ og KL videre om fornyelse af overenskomsten for journalister og kommunikationsmedarbejdere, der er ansat i kommunerne.
FOA (Fag og Arbejde) holder i dag forhandlingsmøde med Moderniseringsstyrelsen. Formand for FOA, Ellen Fænøe, udmelder via sin Twitter-konto, at hun forventer, at der kan opnås forlig.
Skolelederne har ingen konkrete forslag til en ny arbejdstidsaftale, men deres formand, Anders Balle, synes, ifølge Folkeskolen.dk, at KL’s udspil er udmærket. Han ønsker dog, at det bliver en forhandlingsløsning frem for en konfrontationsløsning. KL ønsker at skrotte lærernes arbejdstidsaftale, og i stedet lade skolelederne og lærerne på den enkelte skole finde ud af, hvordan den enkeltes arbejdstid skal skrues sammen. Anders Balle tror på, at skolelederne godt kan få en sådan aftale til at fungere, men kun hvis den bliver til i tæt samarbejde med lærerne. Balle anerkender, at meget af det skolelederne ønsker godt kan lade sig gøre med den nuværende A08-aftale, men fremhæver, at der adskilles skarpt i aftalen mellem, hvornår der er undervisning, og hvornår der ikke er undervisning. Han understreger endvidere, at det skolelederne i virkeligheden ønsker, er en kulturændring på skolerne og han håber derfor på en aftale, der giver mere frihed og tættere fællesskab om gennemførelsen af undervisningen.
Formand for DM (Dansk Magisterforening), Ingrid Stage, udtalte i går til foreningens hjemmeside, dm.dk, at resultatet af forhandlingerne mellem AC (Akademikernes Centralorganisation) og KL er acceptabelt, omstændighederne taget i betragtning. Ifølge Stage har DM fra start været klar over, at den økonomiske ramme ville være meget smal og de valgte af den grund at satse på beskæftigelsesfremmende tiltag, som fx at igangsætte en jobrotation på arbejdsmarkedet for at hjælpe den store gruppe af ledige dimittender. Hun mener, at det mest perspektivrige og fremtidsrettede element i aftalen er udvidelse af overenskomstdækningen for akademikere i kommunerne, hvilket betyder, at en række kandidatuddannelser, der gennemføres med udgangspunkt i en professionsbacheloruddannelse, nu omfattes af AC-overenskomsten. Yderligere synes formanden det er værd at fremhæve, at der oprettes etårige introduktionsstillinger på overenskomstvilkår for at sætte gang i jobskabelsen.
DanskPsykologForening.dk skriver, at det vigtigste i aftalen mellem KL og AC for dem er, at pensionen hæves fra 17,5 % til 17,82 % pr. 1. januar 2014, at gammel løn afskaffes, at plustid (37 timer til 42 timer) gøres til et individuelt spørgsmål uden indblanding fra tillidsrepræsentant, og at introduktionsstillingerne bliver indført. Dansk Psykolog Forening har også sikret sig, at alle protokollat tekster bliver bevaret, og at konsulentaftalen nu er skrevet ind i selve overenskomsten, frem for at være en selvstændig aftale. Foreningen mangler stadig at indgå aftale på det regionale område.
19. februar
Avisen Information skriver om de forestående organisationsforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL). KL's krav er, at arbejdstidsaftalen afskaffes, så skolelederen og lærerne sammen finder ud af, hvordan undervisningen skal organiseres, men DLF ønsker at beholde den nuværende arbejdstidsaftale, som de mener, er en meget fleksibel aftale, hvor alt kan lade sig gøre, hvis viljen hos skoleleder og kommune er til stede. Ifølge Information er alle lokale arbejdstidsaftaler på landets skoler i øjeblikket opsagt, og lærerne har efter to måneder ved forhandlingsbordet endnu ikke fået svar på, hvordan kommunerne forestiller sig, at lærernes arbejdsdag skal se ud fremover. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, anklagede i sidst uge KL for ikke at have udarbejdet et skriftligt oplæg og er på ingen måde interesseret i at købe en dårlig aftale for lavere løn. KL's chefforhandler, Michael Ziegler, afviser, at de manglende planer og svar handler om taktik og er ikke af den opfattelse, at der er tale om et blankt stykke papir. Han mener, at KL har været meget tydelige i sit ønske om, hvad det er for et system, de vil have, og at de er opmærksomme på, at lærerne har efterspurgt svar på konsekvenserne. Ziegler udtaler videre, at det er svært at svare præcist på, hvad den nye aftale vil betyde, fordi KL har en plan om nogle arbejdstidsregler, som sætter ydre rammer, og at det vil være op til den enkelte skoleleder at udfylde dem – det vil derfor være forskellige udfald fra skole til skole og fra kommune til kommune. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen vurderer i Information, at konflikten om lærernes arbejdstid bliver OK-forløbets store drama. Ibsen ser to mulige udfald af forhandlingerne mellem KL og DLF; enten bøjer DLF af, og accepterer at de må give afkald på den nuværende arbejdstidsmodel, og lader det være op til skolelederne at bestemme fordelingen af timer, eller DLF vælger at gå ud i en konflikt, som de mest sandsynlig vil tabe.
På Altinget.dk kunne man i går læse, at der stadigvæk ikke er fundet en løsning på arbejdstidsstriden for lærerne på erhvervsskolerne. Formand for Uddannelsesforbundet og repræsentant for lærerne på erhvervsskolerne, Hanne Pontoppidan, fastslår, at lærerne vil holde fast i aftaleretten, selvom regeringen ønsker den afskaffet. Pontoppidan skal mødes med Moderniseringsstyrelsen i dag, for at forhandle på plads en arbejdstidsaftale og siger, at hun er villig til at diskutere, så længe en ny aftale sikrer kvaliteten i undervisningen og beholder et ordentligt arbejdsmiljø på institutionerne. Selvom hun ikke har set et udspil fra modparten endnu, er hun overhovedet ikke i tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen ønsker en aftale, der ligner gymnasielærernes. Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand tror heller ikke, at de øvrige lærere skal forvente at få tilbudt aftaler, der adskiller sig væsentligt fra gymnasielærernes. Ifølge Information ønsker Pontoppidan ikke at gå med til ekstra tillæg til gengæld for dårligere forberedt undervisning. Hun siger videre, at det ikke handler om at vinde, men om i fællesskab at sikre kvaliteten af undervisningen og et godt arbejdsmiljø på skolerne. Formanden vil ikke afvise overfor Altinget.dk, at det til sidst kan ende i konflikt, hvis ikke parterne bliver enige om en aftale, men understreger dog, at der stadigvæk er et stykke vej, før det i givet fald ender der.
I nat kom der en overenskomst på plads mellem KL og AC (Akademikernes Centralorganisation, som omfatter kommunalt ansatte DJØF-medlemmer (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) og de øvrige akademikere i kommunerne. Ifølge djoef.dk er hovedelementerne i aftalen som følger:
- Pensionsbidraget forhøjes med 0,32 % til i alt 17,82 % med virkning fra pr. 1. januar 2014.
- Der indgås aftale om introduktionsstillinger - svarende til aftalen på det statslige område, og der gives mulighed for at ansætte på særlige vilkår.
- Der er aftalt et projekt i perioden om mobilitets- og beskæftigelsesfremmende initiativer.
- Forsøgsordningen om individuel lønforhandling for special- og chefkonsulenter udvides til at gælde alle akademikere.
- Der er aftalt en forsøgsordning, hvor den enkelte ansatte kan indgå aftale om plustid, uden at der på arbejdspladsen er aftalt en iværksættelsesaftale.
- Det gamle lønsystem afskaffes pr. 1. januar 2014
- Overenskomstens dækningsområde udvides
- Det er aftalt at anbefale et projekt i perioden om akademikere og den sociale kapital – om akademikernes psykiske arbejdsmiljø.
I aftalen er der sat penge af til at få de ledige akademikere i arbejde, både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Ifølge Newspaq Arbejdsmarked er Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening for offentligt ansatte, meget tilfreds med, at forliget indeholder et beskæftigelsespolitisk element, og mener at det er en aftale, som udviser samfundsansvar for det store antal akademikere, som står udenfor arbejdsmarkedet.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er der tilfredshed med den aftale, der i weekenden blev indgået mellem KTO og KL. Formand Majbrit Berlau, utrykker overfor forbundets hjemmeside, socialrdg.dk, glæde over, at det lykkedes KTO at beholde reguleringsordningen, og at arbejdsgiverne ikke kom igennem med forringelser. Berlau synes det er bekymrende, at de generelle lønstigninger næppe er nok til at sikre reallønnen, men at resultatet, set i lyset af den økonomiske krise, bør betragtes som det muliges kunst. Dansk Socialrådgiverforenings specielle forhandlinger med KL starter 21. februar og forventes afsluttede inden udgangen af februar.
18. februar
Tidligt lørdag morgen kom der en udmelding fra Dennis Kristensen, formand for FOA (Fag og Arbejde), om at der var indgået en overenskomstaftale mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd) og KL (Kommunernes Landsforening). På information.dk kunne man imidlertid læse, at aftalen på daværende tidspunkt endnu ikke var underskrevet af parterne, hvilket den først blev lørdag eftermiddag. Aftalen gælder for de ca. 507.000 ansatte på det kommunale område, og ifølge KL-formand Michael Zieglers udtalelse til KL.dk, bærer aftalen præg af, at landet stadig er i krise. Det er derfor ikke fundet plads til store lønforbedringer eller lukrative ordninger. Aftalen indebærer således generelle lønstigninger på henholdsvis 0,70 pct. i 2013 og 1,21 pct. i 2014. Hertil kommer 0,25 pct., som kan bruges til løn- og pensionsforbedringer ved de særlige organisationsforhandlinger. Udover små lønstigninger indeholder aftalen ifølge Ziegler en række udviklingsmæssige aktiviteter, der har fokus på effektiv opgaveløsning, samt bredere rammer for de lokale samarbejdssystemer i kommunerne og de kommunale kerneopgaver. Der er bl.a. aftalt et partssamarbejde, hvis formål er, at styrke faglighed, kvalitet, tillid og et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med udvikling af kerneydelsen. Ziegler udtaler videre, at KL gerne ville have set flere markante ændringer og flere visioner i den nye overenskomstaftale, men at de absolut er tilfredse med det de kalder et samfundsøkonomisk ansvarligt resultat. Formand for KTO, Anders Bondo Christensen, udtrykker overfor KTO.dk, at det afgørende for dem var, at de fik afvist en række krav fra KL om deciderede forringelser, fx afskaffelse af beskyttelsen af suppleanter for tillidsrepræsentanter, ændringer af aldersgrænser for seniordage og færre rettigheder for de ansatte i forhold til 6. ferieuge. Bondo Christensen mener, at resultatet er det bedst mulig opnåelige i en vanskelige økonomisk situation, men synes bestemt ikke, at resultatet er prangende. Forliget mellem KL og KTO vil i de kommende uger blive fulgt op af aftaler mellem KL og de enkelte personaleorganisationer for de enkelte medarbejdergrupper, fx social- og sundhedsmedarbejdere, pædagoger, kontormedarbejdere og lærere i folkeskolen.
Ifølge lørdagens udgave af Politiken har KL hemmeligholdt en rapport, der evaluerer lærernes eksisterende arbejdstidsaftale fra 2008. Rapporten, som nu er offentliggjort, fastslår, at der både blandt lærerne og kommunerne er bred tilfredshed med aftalen, og at den har sat en positiv udvikling i gang. Det står i kontrast til KL's chefforhandler Michael Zieglers tidligere udtalelser om, at aftalen har alvorlige skavanker og er en begrænsning for udviklingen af folkeskolen. Ziegler mener dog ikke, at rapporten er interessant på nuværende tidspunkt, hvor KL sidder i overenskomstforhandlinger med Danmarks Lærerforening (DLF). På kl.dk forklarer han, at rapporten ikke siger noget om lærernes arbejdstidsaftale, som KL ikke vidste i forvejen, og at den derfor ikke har nogen nyhedsværdi. Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, mener det er uacceptabelt, at KL har tilbageholdt rapporten og udtrykker overfor Politiken, at det ligner et taktisk spil, hvor KL forsøger at tegne et billede af en aftale, som er et problem for skolen, selv om undersøgelsen viser noget andet. Bondo Christensen siger til Berlingske Nyhedsbureau, at han er glad for, at rapporten er kommet ud, da han mener, den er et vigtigt indspark i debatten om lærernes arbejdstid.
De fleste af de involverede fagforeninger, der er omfattet af overenskomstaftalen mellem KTO og KL, er tilfredse med resultatet. På 3f.dk kan man blandet andet læse, at formand for den offentlige gruppe, Ellen Lykkegård, er tilfreds med forliget i forhold til den økonomiske ramme. Hun fremhæver, at der er aftalt initiativer til at styrke kendskabet til overenskomstforhold for folk med anden etnisk baggrund - noget der vil gavne mange af mange af 3F's medlemmer, for eksempel inden for rengøringen. Ligeledes lyder det positivt fra Bodil Otto, formand for HK/Kommunal, som ifølge hk.dk betegner lønstigningerne som et hæderligt resultat og udviser stor tilfredshed med, at HKs forslag om en kommunal kompetencefond, der kan give medlemmerne et uddannelsesmæssigt løft, stadig er i spil ved de særlige forhandlinger mellem HK/Kommunal og KL, der starter den her uge. Formanden glæder sig samtidig over, at organisationerne på lønmodtagerside forstod at stå sammen i, hvad hun betegner som en solid defensiv rettet mod en række meget bastante arbejdsgiverkrav.
Formand for Sundhedskartellet, Grethe Christensen, siger til dsr.dk (Dansk Sygeplejeråds hjemmeside), at hun har fulgt forhandlingerne mellem KTO og KL tæt, fordi der i Sundhedskartellets afsluttende forhandlinger med KL vil være adskillige lighedspunkter med den nu indgående aftale. Hun er ikke sikker på, at resultatet om den forventede totale lønstigning på 1,91 % over de næste to år er nok til at opretholde reallønnen, men synes modsat, at det er positivt, at reguleringsordningen opretholdes. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds formand (BUPL), Henning Pedersen, tvivler også på, at aftalens økonomiske ramme er nok til at sikre reallønnen, men udtrykker overfor forbundets hjemmeside, bupl.dk, glæde over, at pædagoger, der bliver fyret på grund af nedskæringer, nu kan få op til 10.000 kroner til efteruddannelse via en tryghedspulje. Tryghedspuljen har siden den blev indført for to år siden kun omfattet LO-grupperne. En anden formand, der også tvivler på at de aftalte lønstigninger vil kunne matche de næste års prisstigninger, er Dennis Kristensen – formand for FOA. På foa.dk kan man læse, at formanden mener, at kommunerne har forsøget at bruge den økonomiske krise til at rulle både medarbejderrettigheder og organisationsindflydelse tilbage. Han ærgrer sig over, at kommunerne ikke kan se, at man netop under en økonomisk krise i fællesskab burde værne om den danske model og giver derfor forhandlingerne bundkarakter.
15. februar
På Børsen.dk kunne man i går læse, at formand for KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), Anders Bondo Christensen, ikke vil gå med til at svække forhold for tillidsmænd, når han i dag skal mødes til forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL). Bondo Christensen synes ikke det giver mening at fjerne de supplerende tillidsmænd og understreger, at det er vigtigt, at der er både supplerende og tillidsmænd, så de kan spare med hinanden, når der sker nedskæringer og fyringer. Udover emnet om tillidsmænd og suppleanter inkluderer dagens møde ifølge Berlingske.dk også forhandlinger om barselsregler, generelle lønstigninger, ferie og pension.
Flere af landets skoleledere forbereder sig på, at deres lærere havner i arbejdskonflikt, som en konsekvens af et manglende resultat i forhandlingerne mellem KL og DLF (Danmarks Lærerforening). Berlingske.dk offentliggjorde i dag resultater fra en ny undersøgelse foretaget af Berlingske Research, der viser, at 63 % ud af 208 spurgte skoleledere mener, at en konflikt er sandsynlig i løbet af de kommende måneder.
Cs.dk (hjemmeside for Centralforeningen for Stampersonel) skrev i går, at OK13-forhandlingerne er på vej ind i en afsluttende fase, når CS tirsdag i næste uge skal mødes med FPT (Forsvarets Personeltjeneste) for at forhandle på plads den specifikke aftale på forsvarets område. Den overordnede overenskomst på statens område, som blev underskrevet i sidst uge, indeholder parternes økonomiske ramme, så hvis der skal være noget at forhandle med – økonomisk set – skal parterne finde penge andre steder. Forventningerne er, at forhandlingerne er afsluttet når CS holder ekstraordinær konference den 28. februar.
På foa.dk har formand Dennis Kristensen i sin OK13-blog kommet med tre forskellige bud på, hvad kommunerne mener forhandlingerne mellem KTO og KL kan afsluttes med. Denne ene pakke, som formanden kalder for ’Goddag-og-farvel-pakken’, indebærer, at der bliver lavet aftaler om en række småemner, som ikke kræver, at kommunerne skal til lommerne ud over generelle lønstigninger og lidt til de enkelte organisationers forhandlinger samt forhøjelse af det, som kommunerne betaler til uddannelse af tillidsrepræsentanter. Pakke nummer to indeholder det samme som den første, men har i tillæg et punkt om mulighed for seniorer for at gå ned i tid - finansieret af pensionsopsparing, fortsættelse af tryghedspuljen fra 2011 med penge til uddannelse for afskedigede samt ændring af MED-systemet. Den tredje og sidste pakke er som pakke nummer to, plus forbedringer af det såkaldte sociale kapitel i overenskomsterne om vilkår for ekstraordinært beskæftigede, oprettelse af kompetencefonde finansieret af lønmodtagernes "overskydende" ATP-midler, fjernelse af "skal"-bestemmelser i MED-aftalen, forkortelse af MED-uddannelsen og fjernelse af suppleanter for de forskellige tillidsvalgte på arbejdspladserne. Formanden skriver, at hovedbestyrelsen i FOA har besluttet, at FOA godt kan indgå i forhandlinger om kompetencefonde, hvis fondene bliver opdelt, så forbundene får egne penge tilbage til uddannelse af egne medlemmer, noget han ser, at der kan være store perspektiver i.
I de sideløbende overenskomstforhandlinger mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Danske Regioner er der kommet nye tal på bordet, der siger, at flere praktiserende læger tjener mere end 2 mio. kr. om året. Chefforhandler for Danske Regioner, Jens Stenbæk, udtaler til DagensMedicin.dk, at disse tal understreger regionernes krav om bedre adgang til klinikkernes sundhedsdata – for at kunne se om de ydelser, der bliver betalt for er reelle. Formand for PLO, Henrik Dibbern, mener ikke, at lægerne tjener for meget, men at lægerne i snit tjener det samme som overlægerne på sygehusene. På lægeforeningens hjemmeside, læger.dk, kan man dog læse, at læger i virkeligheden tjener mindre end en ledende overlæge. Mere præcist har de praktiserende læger en årlig indtægt på i gennemsnit 1,065 mio. kr.
14. februar
Ifølge Denkorteavis.dk er Michael Ziegler, formand for Kommunernes Landforening (KL), forundret over, at formand for DLF (Danmarks Lærerforening), Anders Bondo Christensen, kritiserer KL for ikke at have udarbejdet et skriftligt oplæg, som beskriver, hvordan de vil lægge lærernes arbejdstid om. Ifølge Ziegler har KL brugt meget energi på undervejs i forhandlingerne at forklare lærernes forhandlere, hvordan en lærers arbejdsdag vil se ud i et nyt system uden arbejdstidsaftaler. Han udtaler videre, at det let kan blive misvisende at lave noget på skrift. Bondo Christensen siger til Avisen.dk, at DLF slet ikke ved, hvad KL vil og hvordan KL har tænkt at lave en seriøs planlægning af et skoleår med de tanker DLF har fået præsenteret. Skal man tro folkeskolen.dk, så frygter Bondo, at KL føler sig presset til at præsentere en plan, som tager udgangspunkt i aftalen for gymnasielærerne, fordi der hele vejen har været et tæt samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen, finansministeren og KL. En aftale som den er helt udelukket for folkeskolen, lyder det fra Bondo. Formanden er derfor pessimistisk i forhold til at nå den deadline, der er sat for en ny overenskomst ved udgangen af februar, hvorimod Ziegler stadig er positivt indstillet.
I København er der oprør mod regeringens folkeskolereform. Lærere og pædagoger i København og på Frederiksberg har indkaldt den øvrige københavnske fagbevægelse til demonstration til støtte for den danske model. Det skriver fagbladet Arbejderen i dag. Demonstrationen sker på baggrund af regeringens indblanding i overenskomstforhandlingerne. Faglig sekretær i BUPL-Hovedstaden, Nina Hemmingsen opfatter regeringens indblanding i form af deres udtalelser om, at lærernes arbejdstidsregler skal ændres, som en undergravning af de demokratiske forhandlinger og mener det betyder, at den danske model sættes ud af spil. Ifølge Hemmingsen er det derfor en sag, der vedrører hele fagbevægelsen.
13. februar
GL skulle ikke have været en del af AC’s overenskomstaftale med Finansministeriet. Dette udtaler næstformand for GL (Gymnasiernes Lærerforening), Annette Nordstrøm Hansen, til Gymnasieskolen.dk. Hun så hellere, at GL havde trukket sig fra forhandlingsløbet og risikeret en lockout, i stedet for at være en del af den nye aftale. Hansen tror ikke, at man ville få hverken mere eller mindre ud af en lockout-situation, men mener, at det handler om selvrespekt og fagbevægelsens troværdighed. Hun oplyser om, at GL’s medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor aftalen er blevet indgået. Ifølge fagbladet Arbejderen er det især aftalens indhold om arbejdstidens tilrettelæggelse som skaber delte holdninger i GL. I den nye aftale er det op til rektorerne på de enkelte gymnasier, at bestemme, hvordan de 37 ugentlige arbejdstimer skal bruges. Formanden for rektorerne, Jens Boe Nielsen, indrømmer overfor Information.dk, at den nye aftale kan føre til mere timetælleri, fordi hvert enkelt gymnasium skal tilrettelægge, hvordan læreren kan holde øje med sin arbejdstid, men afviser, at aftalen vil betyde, at lærerne skal undervise mere. Gymnasieskolen.dk skriver, at GL’s formand, Gorm Leschly, er af den opfattelse, at aftalen var det bedst mulige resultat i den givne situation, og at en lockout – som efter all sandsynlighed ville have været resultatet, hvis GL havde forladt forhandlingerne – ville have ført til en markant dårligere aftale. Han opfatter Finansministeriets forhandlingsstil som hård og arrogant og udtaler, at det har været nogle svære forhandlinger.
Arbejderen.dk melder i dag, at formændene for fem fagforeninger i Aarhus-området – FOA, Lærerforeningen, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), Dansk Sygeplejeråd og Dansk Socialrådgiverforening – er kommet med en fælles udtalelse, hvor de opfordrer lønmodtagerne til at stå sammen mod arbejdsgiverne, i det der opfattes som et forsøg på, at tvinge de ansatte i den offentlige sektor til at arbejde mere for færre penge. Mads Bilstrup, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening, ser et tydelig aftryk efter Regeringen på det statslige forlig fra sidst uge og udtrykker solidaritet med folkeskolelærerne i deres situation om den nye folkeskolereform. Han sammenligner lærernes situation med det utænkelige krav om, at socialrådgiverne næste gang skulle blive bedt om at finansiere en kontanthjælpsreform. Dansk Sygeplejeråd viser også solidaritet med lærerne, ifølge kredsformand Else Kayser. Mange af medlemmerne har reageret voldsomt både på arbejdsgivernes krav om indskrænkninger i de tillidsvalgtes rettigheder og hele samarbejds-systemet, og de ’angreb’ lærerne møder.
12. februar
Formand for HK Kommunal, Bodil Otto, udtaler til avisen.dk, at grunden til, at de forlod forhandlingerne med KL (Kommunernes Landsforening) i fredags, er KL’s krav om, at færre tillidsvalgte skal være beskyttet mod fyring. Kravet er under forhandlingerne blevet udlagt som en decideret afskaffelse af suppleant-rollen, oplyser både HK og FOA. Dennis Kristensen, formand for FOA (Fag og Arbejde), opfatter kravet som et frontalt angreb på det, der er rygraden i fagbevægelsen – nemlig den lokale repræsentation på arbejdspladsen. Avisen.dk skriver videre, at Michael Ziegler, der er leder af forhandlingerne for KL, mener, at antallet af beskyttede medarbejdere har taget overhånd. Specielt hvis man sammenligner med det private område mener han, at der er for mange beskyttede. Han afviser, at kravet handler om at svække de faglige organisationers indflydelse på arbejdspladserne og understreger, at det for KL handler om, at de ikke ser nogen god mening i, at suppleanter, som KL mener i realiteten er inaktive, skal være beskyttet mod afskedigelse. Parterne har planlagt det afsluttende møde 15. februar, men de parallelt løbende forhandlinger kan stadig påvirke processen.
Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), afviser, at gymnasielærerne - på trods af afstemningsresultatet i GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) - kan komme ud af aftalen, som fredag morgen blev indgået mellem Finansministeriet og AC. Dette skrev Gymnasieskolen.dk i fredags. GL har en såkaldt forhandlingsaftale med AC, som betyder, at de ikke kan træde ud af aftalen om en ny overenskomst. GL’s hovedbestyrelse vil i næste uge tage kontakt til AC for at forsøge at træde ud af aftalen, men den mulighed bliver altså allerede afvist af Jylling, som oplyser om, at finansminister Bjarne Corydon i øvrigt også ville skulle give grønt lys for, at GL kan komme ud af aftalen.
På læger.dk (Lægeforeningens hjemmeside) kan man læse, at det seneste møde mellem Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) var konstruktivt, men at der stadig er langt til en aftale. Formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, udtaler, at afstanden mellem parterne er stor, men at forhandlingerne samtidig bærer præg af, at begge parter gør et seriøst arbejde for at se, om det er muligt at nå et forlig. Hun synes, regionerne stiller store krav, men at de dog også lytter til Overlægeforeningens ønsker. De største uenigheder mellem parterne er vilkårene for overlægers tjeneste og vagt i aften- og nattetimerne samt seniorbestemmelserne. Næste forhandlingsmøde er den 25. februar.
11. februar
Med 105 stemmer imod og 91 for, har GL’s repræsentantskab (Gymnasieskolernes Lærerforening) stemt nej til overenskomstresultatet mellem AC og Finansministeriet. Medlemmerne af GL's hovedbestyrelse havde inden mødet med repræsentantskabet heller ikke kunnet blive enige om en samlet anbefaling - syv stemte for, seks imod. Dette udmeldte Gymnasieskolen.dk i fredags. Afstemningens resultat faldt på baggrund af, at flertallet mener, der er tale om en uacceptabel aftale, selvom man sådan set stod med det bedste mulige resultat under de givne omstændigheder. Både repræsentantskabet og hovedbestyrelsen var fortørnet over finansministerens fremgangsmåde under hele forhandlingsforløbet – som ifølge GL nærmest kan kaldes et diktat og et opgør med den danske aftale model og forhandlingstraditioner. Hvad der nu kommer til at ske, er endnu uvist, men GL's hovedbestyrelse er med afstemningsresultatet af repræsentantskabet blevet pålagt at overveje nye forhandlingsmuligheder.
Formand for DLF (Danmarks Lærerforening) og forhandlingsfællesskabet KTO, Anders Bondo Christensen, udtalte til Ritzaus Bureau inden weekenden, at DLF og KL (Kommunernes Landsforening) stadig står langt fra hinanden i forhold til at nå et forlig. Bondo Christensen har siden midt december forsøgt at få et skriftligt oplæg fra KL, som beskriver, hvordan de konkret ønsker at ændre lærernes arbejdstid, men har endnu ikke modtaget noget på tryk. DLF har opfattet, at KL ønsker mere ledelsesret, at lærerne bruger mere tid på skolerne, og at undervisningen skal passe ind i den nye skolereform, noget DLF har prøvet at komme med bud på - blandt andet er skolelærerne parate til at undervise 25 timer om ugen. Formand for overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen, er af den opfattelse, at GL i sin nye overenskomst med finansministeriet har solgt aftaleretten for penge. Madsen udtrykker overfor folkeskolen.dk, at det samme ikke kommer til at ske i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstid og understreger, at der uden en arbejdstidsaftale vil være frit frem for arbejdsgiverne at lade det være op til lærerne at finansiere den nye folkeskolereform ved at løbe stærkere.
På jv.dk (Jyske-Vestkysten) kan man læse, at den faglige organisation for jurister og økonomer (Djøf) er godt tilfreds med det resultat, der er kommet ud af overenskomstforhandlingerne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Formand for Djøf Overenskomstforening, Lars Qvistgaard, udtrykker blandt andet glæde over, at reguleringsordningen er bevaret, og at der er taget initiativ til at fremme beskæftigelsen i form af introduktionsstillinger. 3f.dk meddeler, at også 3F er tilfreds med resultatet, som blandt andet indeholder en ny SU-aftale, som bygger mere på tillid og medarbejderinddragelse. 3F er kommet igennem med, at man skal diskutere forholdet mellem ordinære ansatte og ekstraordinære ansatte, helt ned på den enkelte arbejdsplads for den enkelte personalegruppe. Ifølge Hanne Gram, forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe, skal der nu laves en vejledning, hvor problemet tages op. Gennem den nye aftale er det endvidere for første gang slået fast, at de ansatte i Folkekirken også bliver omfattet af samarbejdsaftalen. Finansminister Bjarne Corydon giver overfor Berlingske Nyhedsbureau udtryk for, at aftalen er dybt økonomisk ansvarlig og synes det er stærkt, at man i en krisetid kan løse problemer på en dansk måde. CS (Centralforeningen for Stampersonel) skriver på sin hjemmeside, cs.dk, at aftalen gerne skulle have været noget bedre for deres medlemmer, men at den er acceptabel. De mener dog, at aftalen på grund af den svære økonomiske situation burde strække sig over mere end to år.
I overenskomstforhandlingerne mellem KL og FOA (Fag og Arbejde) er der strid om deltidsansattes ret til at gå på fuldtid når muligheden opstår. På foa.dk udtrykker forbundets formand, Dennis Kristensen, at det ligner sort humor, når KL vil nægte deltidsansatte at gå op i tid og samtidig forlange, at fuldtidsansatte skal arbejde mere til normal timeløn. Parterne er også uenige om aldersgrænsen for at få seniordage, hvor FOA kræver, at det skal være fra det 58. år, mens KL mener, at aldersgrænsen skal sættes op i takt med, at pensionsalderen stiger. Næste forhandlingsmøde er den 18. februar.
I tillæg til forhandlingerne med FOA er KL også i forhandlinger med Sundhedskartellet omkring særlige krav på det kommunale område. Ifølge sundehdskartellet.dk, mener formand Grete Christensen, at der er stor afstand mellem parterne og at det vil kræve hårdt arbejde, hvis de skal finde løsninger at samles om. Hun oplever dog, at KL lytter til kravene, hvilket er noget hun opfatter som positivt. Med til forhandlingerne har Sundhedskartellet blandt andet en række krav om professions- og kompetenceudvikling, ny løn- og stillingsstruktur og gode rammer for tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Kravet om 12 ugers øremærket betalt barsel til mænd forventes ikke opfyldt i forhandlingerne for kommuner og regioner, efter at kravet faldt til jorden ved de afsluttede overenskomstforhandlinger på statens område. Avisen.dk skriver, at finansminister Bjarne Corydon som politiker går ind for forslaget, men at han som arbejdsgiver er negativt indstillet over for at udvide retten til betalt barsel for knap 250.000 mænd ansat i det offentlige. Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, der sidder med i hele forløbet, er forundret over den principielle modstand, når regeringen officielt siger, at det er noget, de går ind for. Overvejelserne om øremærket barsel til fædre ligger nu til videre behandling i et regeringsudvalg (omtalt i resume fra 8. februar).
I en kronik på Politiken.dk er DLF og Dansk Folkeparti (DF) kommet med et fælles forslag til en ny vej for folkeskolen. Forslaget anbefaler en åben skole med tilbud til alle elever, med undervisning fra 8 til 14, og hvor lærerne underviser 25 timer om ugen. Initiativet til det nye samarbejde kommer fra DF’s undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, efter at have læst DLF’s udspil til skolereformen. Ahrendtsen mener, at en skolereform ikke må tvinges igennem, hverken fra regeringens eller KL’s side, men påpeger, at lærerne godt ved, at de skal levere for at gøre KL og regeringen helhjertede. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, siger, at det har været nogle gode drøftelser og peger på, at enigheden samarbejdets vigtigste budskaber, som er, at en reform skal baseres på viden og tankerne om en åben skole.
8. februar
Der er i dag indgået forlig på det statslige område mellem Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen og CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) for en toårig periode. Det kan man bl.a. læse på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside (Modst.dk). Den centrale rammeaftale for CFU dækker overenskomster for godt og vel 180.000 statsansatte. Hovedpunkterne i aftalen er:
- Lønudviklingsramme på 0 % i 2013 og 1,1 % i 2014
- Generelle lønstigninger på 1,62 % over to år med en generel lønforhøjelse på 0,8 % i 2013
- Videreføring af Reguleringsordningen
- En pakke der fokuserer på tillid og samarbejde (herunder en ny forenklet samarbejdsaftale)
- Enighed om at styrke og målrette kompetenceudvikling
Finansminister Bjarne Corydon udtrykker tilfredshed med aftalen, der ifølge ham vil hjælpe landets økonomi og konkurrenceevne. Flemming Vinther, formand for CFU, er knap så henrykt over aftalen. Han havde gerne set en større lønstigning, men mener, at de samfundsøkonomiske vilkår dikterer et smalt forligt. I CFU’s pressemeddelelse siger Vinther, at det er vigtig med attraktive arbejdspladser, der er præget af tillid og samarbejde, samt at den enkelte medarbejder er sikret via kompetenceudvikling. Han udtaler også, at velfungerende lokalt samarbejde er afgørende for, at der stadig er et solidt fundament for faglighed, kvalitet, trivsel og effektivitet på de statslige arbejdspladser.
Også AC (Akademikernes Centralorganisation) har indgået forlig med Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen. Aftalen med AC indeholder bl.a. en ny overenskomst om gymnasie- og erhvervsskolelærerenes arbejdstid og løn. På Gl.org (Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside) kan man læse, at den nye arbejdstidsaftale betyder en årsnorm på 1924 timer inkl. ferie og helligdage, og dermed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Skolerne er forpligtet til at etablere løbende registrering af arbejdstiden, og der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler. Derudover er der indført en ny tillægsstruktur, der er anciennitetsbestemt. Aftalen med AC indeholder også introduktionsstillinger, der skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for ledige og dimittender, samt give bedre muligheder for at inkludere professionsbachelorer med kandidatgrad på AC-overenskomst. Formand for AC, Erik Jylling, udtaler i en pressemeddelelse på AC.dk glæde over, at det lykkedes at nå et resultat på gymnasie- og erhvervsskoleområdet. Derudover betragter han både CFU-forliget og AC-forliget som acceptabelt, de økonomiske omstændigheder taget i betragtning, men absolut ikke prangende. Finansminister Bjarne Corydon udtrykker overfor Ritzau tilfredshed med, at have ”normaliseret” gymnasielærernes arbejdstid, som ifølge ham er, hvad Danmark har brug for i den nuværende situation.
På Avisen.dk kan man i dag læse, at den nu aftalte arbejdstid for gymnasielærere bekymrer en del af landets rektorer. Fem ud af seks, som Avisen.dk har talt med, mener, at det vil medfører fyringer og i virkeligheden dækker over en skjult sparreøvelse. I rektorforeningen er man ikke så pessimistiske. Forslaget handler ikke om at skære ned på antallet af lærere, siger formand Jens Boe Nielsen.
De sideløbende overenskomstforhandlinger mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og regionerne, som har pågået i månedsvis uden egentlige resultater, er ødelæggende for parternes fremtidige samarbejde. Det er begge parter enige om, skriver magasinet Dagens Medicin. PLO-formand Henrik Dibbern udtaler, at regionerne, efterhånden som forhandlingerne trækker ud, bliver mere betragtet som en modstander og modpart, end en samarbejdspartner. Han har svært ved at gennemskue, hvad strategien er fra RLTN’s side, og er træt af, at regionerne ikke melder klart ud, om de vil opsige overenskomsten eller ikke. Jens Stenbæk, formand for RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn), mener, at situationen er ulidelig for de implicerede, og for borgere og patienter og efterlyser en ny forhandlingsmodel, men er alligevel pessimistisk når det gælder at få landet en ny overenskomst.
I Magisterbladet kan man i dag læse, at Regeringen har nedsat et udvalg for at undersøge og afdække de økonomiske konsekvenser af sit eget forslag fra 2005 om øremærket barsel til fædre. Nedsættelsen af udvalget, som består af ministerier, arbejdsmarkedets parter og diverse organisationer, møder undren hos Erik Jylling, formand for AC, som mener, at der allerede er indhentet masser af viden og erfaring, blandt andet fra diverse eksperter i Norden og fra Lønkommissionens arbejde - som er faktuelt oplistet i partiernes beslutningsforslag fra 2006. Videre kritiserer Jylling regeringens timing og mistænker den for at være et udtryk for, at man er bange for at tage endelig stilling. Ligestillingsekspert og lektor ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, deler undringen, og synes at både udvælgelsen af udvalgets medlemmer og tidsfristen for arbejdet virker uprofessionelt. Både LO, FTF og AC påpeger på vegne af landets fagforeninger samstemmende, at de - allerede inden udvalgsarbejdet starter - er fast besluttet på at holde regeringen fast på sit løfte. Udvalget skal afslutte sit arbejde med en rapport i sommeren 2013.
7. februar
På Avisen.dk kan man i dag læse, at formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, der repræsenterer erhvervsskolelærerne i overenskomstforhandlingerne med Finansministeriet, stiller sig uforstående overfor de krav, der bliver stillet af modparten. Finansministeren ønsker, at skoleledelsen skal have frie hænder til at fordele arbejdstiden mellem undervisning og forberedelse, men erhvervsskolernes nuværende overenskomst giver allerede mulighed for, at den enkelte skole lokalt forhandler forberedelsestiden. Pontoppidan mener derfor, at lærere på erhvervsskoler og gymnasier er ofre for et ideologisk ridt, hvor regeringen ikke engang kan forklare, hvorfor de mener, at der skal være ledelsesret over al lærerarbejdstid. Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), kan heller ikke se meningen med kravene fra Finansministeriet og har indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i eftermiddag for at diskutere situationen. Både GL og Uddannelsesforbundet forbereder nu deres medlemmer på konflikt, melder Berlingske.
De første overordnede forhandlinger for de ansatte i regionerne i går gav intet resultat, skriver foa.dk. De største uenigheder ligger omkring forhold for tillidsvalgte, hvor arbejdsgiverne vil af med beskyttelsen af suppleanter for tillidsrepræsentanterne og andre tillidsvalgte, mens FOA (Fag og Arbejde) på sin side ønsker at forbedre beskyttelsen af de tillidsvalgte. Det var denne uenighed, der gjorde, at der heller ikke kunne laves aftaler om andre emner, som ligestilling, tryghed m.v. Alle emner er derfor udskudt til den sidste forhandling, der er aftalt til den 22. februar. Formand for FOA, Dennis Kristensen, udtaler, at parterne forlod hinanden i god ro og orden, og at han fornemmer, at regionerne virker indstillet på at finde en løsning.
6. februar
BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) og KL (Kommunernes Landsforening) mødtes i går til forhandlinger, men uden resultater i form af aftaler eller delforlig. Det skriver BUPL.dk. Dermed går parternes krav videre til den afsluttende forhandling den 21. februar. Henning Pedersen, formand for BUPL, udtrykker til trods for det frugteløse møde optimisme med hensyn til at nå et resultat senere på måneden. Det hele afhænger dog af de overordnede forhandlinger mellem KL og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).
På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside (DSR.dk) kan man læse, at der er god økonomi i at give mere barsel til mænd. Økonomiprofessor Nina Smith udtalte i går til Information, at det vil være samfundsmæssigt rentabelt, hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, og det er DSR og Sundhedskartellet enige i. Derfor stiller man krav om øremærket barsel til fædre ved OK13. Næstformand i DSR, Dorte Steenberg, siger, at emnet er vigtigt for den generelle ligestilling i samfundet, og hun understreger samtidig, at forslaget ikke skal tvinge nogen på barsel.
En begrænsning af natarbejde er et centralt krav for Overlægeforeningen under de igangværende forhandlinger med Regionernes Lønnings- Takstnævn (RLTN). Til Laeger.dk udtaler Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen, at det er dokumenteret, at natarbejdet slider på medarbejdernes helbred. På den anden side af forhandlingsbordet har RLTN et krav om, at overlægerne skal tage flere vagter, og at disse skal strække sig over flere timer. Det kan derfor blive svært for parterne at finde hinanden, selvom Overlægeforeningen har erklæret sig parat til at forlænge normalarbejdstiden ved at inddrage timer afsat til aftenvagt til gengæld for reducering i natarbejdet.
5. februar
Ifølge tænketanken Cevea bygger diskussionen omkring lærernes undervisningstid i de igangværende overenskomstforhandlinger mellem KL (Kommunernes Landsforening) og Danmarks Lærerforening (DLF) på myter. Det skriver Politiken.dk. i dag. Analysechef i Cevea, Jens Jonathan Steen, oplyser, at danske lærere har flere undervisningstimer end deres kollegaer i eksempelvis Finland, Frankrig, Korea og Japan. Den udbredte opfattelse af, at danske lærere ikke underviser særlig meget, passer altså ikke, hvis man skal tro Ceveas opgørelse, der bygger på tal fra OECD. Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, er enig med Cevea og glæder sig over, at også andre end DLF laver analyser og sætter sig ind i fakta. Han udtaler, at virkeligheden er langt mere nuanceret end det forsimplede billede, som mange politikere ønsker at tegne. Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, mener ikke, at myter præger folkeskoledebatten og understreger, at det fortsat er vigtigt at diskutere lærernes undervisningstid for at gøre en god folkeskole bedre.
4. februar
Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlingsselskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) mødtes til forhandlinger i fredags. På bupl.dk (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds hjemmeside) kan man læse, at parterne kun nåede at diskutere to krav, nemlig spørgsmålet om beskyttelse af suppleanter for tillidsrepræsentanter og sagen om den 6. ferieuge, hvor KL ønsker varsling overfor arbejdsgiveren på lige linje med ferieuger i øvrigt. På hk.dk understreger formand for HK/Kommunal, Bodil Otto, der sidder med i KTO’s forhandlingsudvalg, at spørgsmålet om beskyttelse af tillidsvalgte er et udtryk for en helt reel uoverensstemmelse, og at parterne derfor valgte at gå hver til sit, efter bare 42 minutters møde. Henning Pedersen, formand for BUPL – som også er en del af KTO – forsikrer om, at forhandlingerne ikke er brudt sammen, og at det stadig vil blive forberedt ting frem til næste forhandlingsmøde den 15. februar, hvor parterne vil gå ind i de afsluttende forhandlinger. Henrik Gammelholm, der er juridisk konsulent i HK/Kommunal, siger til medlemsmagasinet Kommunalbladet, at HK/Kommunal er parate til at yde sine medlemmer fuld lønkompensation, hvis parterne ikke skulle blive enige og der bliver snak om en konflikt.
Det er ikke en jævn vej til ny overenskomst i forhandlingerne mellem Finansministeriet og forhandlingsfællesskabet CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg). Dette udtrykker Rita Bundgaard, formand for HK/Stat, som er en del af CFU, til Avisen.dk. Finansminister Bjarne Corydon ønsker nemlig at spare penge på overtidsbetaling og kræver, at alle overenskomstansatte i staten opgør deres arbejdstid over et kvartal, i stedet for som nu over en måned - (se resume fra 1. februar om delaftale mellem Finansministeriet og AC om samme tema.) På den måde kan staten lade medarbejderne arbejde ekstra i perioder mod at afspadsere senere, når arbejdspresset er mindre. Bundgaard kan sagtens se problemet i, at staten bruger knap 1,3 milliarder kroner årligt på overarbejde, men er totalt uforstående overfor, at det skal løses ved nærmest at fjerne betalingen for overtid. Hun tilføjer, at bemandingen ikke er skruet sammen efter spidsbelastninger, hvor de ansatte kan afspadsere i månederne efter travle perioder, fordi de ikke har noget at lave. Hun mener derfor, at overtidsbetalingen i stedet bør bruges til at ansætte flere, så afspadseringen kan klares indenfor den måned, der er reglen nu.
HK/Kommunal har i de igangværende overenskomstforhandlinger et krav om delpension, som går ud på, at arbejdstageren kan forlade arbejdsmarkedet gradvis uden at mærke det ret meget økonomisk. Ifølge Kommunalbladet er arbejdsgiverne, der ønsker en mere bureaukratisk løsning, ikke indstillet på dette, selvom pensionsselskaberne er det. Bodil Otto, formand for HK/Kommunal, synes, at arbejdsgiverne skal blandes udenom, og at det skal være et anliggende mellem den enkelte pensionsopsparer og pensionsselskabet, hvordan og hvornår man skal bruge sine opsparede midler.
1. februar
Første delaftale mellem finansministeriet og AC blev forhandlet hjem i torsdags. Det drejer sig om rammer for arbejdstid og stillingsstruktur for undervisere på professionshøjskoleområdet. Det skriver Dansk Magisterforening (DM) på sin hjemmeside (dm.dk). Aftalen betyder, at den nuværende kvartalsnorm afløses af en årsnorm. Formand for DM, Ingrid Stage, der har forhandlet aftalen, udtaler, at det har været afgørende for DM, at professionshøjskolerne bliver forpligtede til at sikre en løbende registrering af arbejdstiden, og at der ikke ændres i adgangen til at lave lokalaftaler eller at få udbetalt merarbejde. Underviserne på professionshøjskolerne får også en ny stillingsstruktur med et ekstra karrieretrin (en docentstilling), og derudover er det ifølge Ingrid Stage lykkedes at få pæne tillægsforhøjelser til underviserne til trods for den generelt smalle økonomiske ramme ved OK13.
Forud for dagens forhandlingsmøde mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og KL (Kommunernes Landsforening) skriver formand for FOA og medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, Dennis Kristensen, i sin OK-dagbog på FOA.dk, at han ikke har de store forhåbninger til denne forhandlingsrunde. På dagens møde skal KL’s krav om fjernelse af beskyttelse af suppleanter for tillidsvalgte diskuteres. Dennis Kristensen mener, at kommunerne med dette krav forsøger at sikre sig lettere ret til at fyre i en tid, hvor der ifølge ham virkelig er brug for beskyttelse af eksempelvis suppleanter til tillidsrepræsentanter. Derfor afslutter Dennis Kristensen opgivende sit indlæg med at konstatere, at forhandlingsmødet formentlig blot kommer til at indeholde kaffedrikkeri og en konstatering af endnu flere uenigheder. Henning Pedersen, formand for BUPL og ligeledes medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, er heller ikke positiv med hensyn til dagens forhandlingsmøde. Til BUPL’s hjemmeside (BUPL.dk) siger han, at det bliver en kamp for at afvise KL’s forringelser. Henning Pedersen kalder kravet om at ophæve beskyttelse af suppleanter for uacceptabelt. Alligevel nævner han muligheden for, at KTO under forhandlingen vil imødekomme nogle af KL’s krav, hvis man til gengæld får eksempelvis udvidet tryghedsbestemmelser eller kompetenceudvikling.
En undersøgelse blandt 1.598 FOA-medlemmer viser, at 80 % af de adspurgte anser sikring af realløn for det vigtigste emne ved overenskomstforhandlingerne. Formand for FOA, Dennis Kristensen, udtaler på FOA.dk, at forbundet vil lægge sig i selen for at sikre medlemmernes realløn, og at man derfor stiller krav om et særligt løft til de lavtlønnede. Han vil dog ikke garantere en bevarelse af medlemmernes realløn.
Under KL’s såkaldte skolerigsdag, der ender i dag, har der ifølge Politiken været pæne og forsonelige taler i salen, mens man på gangene og i korridorerne taler om en uundgåelig konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening (DLF) om folkeskolelærernes arbejdstidsregler. Ingen af parterne er parate til at rykke sig fra de nuværende krav, og KL satser tilsyneladende på et lovindgreb.
Onsdag eftermiddag mødtes Regionerne og Sundhedskartellet til de første egentlig forhandlinger, hvilket ifølge DSR.dk ikke førte til egentlige aftaler eller delforlig. Formand for Sundhedskartellet, Grete Christensen, meddelte efter mødet, at hun har lagt vægt på, at få ændret stillingsstrukturen for sundhedsfagligt personale med en akademisk master- eller kandidatgrad samt skabe en bedre sammenhæng mellem løn og faglighed for disse grupper.
31. januar
Kommunernes Landsforening (KL) har lavet en undersøgelse i samarbejde med Rambøll, der viser, at 68 % af lærerne bruger mest tid på traditionelle undervisningsformer, mens kun 4 % har ugentlige forløb, hvor eleverne kommer ud af skolen. Det kunne man læse i gårsdagens udgave af Politiken. KL’s formand, Erik Nielsen, mener, at undervisningen bør være mere undersøgende, kreativ og aktiv. Han tilføjer, at der er behov for flere praktiske forløb for at gøre undervisningen mere motiverende for eleverne, men at det ikke absolut behøver at være lærernes opgave. Han ser de nye aktivitetstimer, som regeringen har præsenteret i sit udspil til en folkeskolereform, som et godt sted at starte, og at pædagogerne her har mulighed for at bringe lærernes undervisning ud i virkeligheden. Formand for BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), Henning Pedersen, er enig med Nielsen og siger, at samarbejde mellem lærere og pædagoger er med til at motivere eleverne, fordi pædagogerne arbejder mere praktisk. Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, deler også Nielsens holdning til en mere aktiv undervisningsform og er af den opfatning, at folkeskolen har formået at isolere sig selv uden at forstå det omkringliggende samfund – en isolation Rosenbeck mener, at man skal væk fra. KL’s formand møder også støtte fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, som ønsker, at man fremover skal tænke undervisningen mere sammenhængende.
På bupl.dk kunne man i går læse, at Herlev Kommune ønsker at afprøve nogle af regeringens reformtanker, og at de derfor, i deres oplæg til budget for 2013, foreslår at forlænge elevernes skoledag, samt at indføre såkaldte aktivitetstimer. Kommunen har indgået en arbejdstidsaftale med den lokale lærerforening for at finansiere øvelsen, noget som kommunen vinder 1,5 millioner kroner ved. Herlev kommune har også besluttet at skære 3,5 millioner i pædagogernes normeringer og ledelsestid i SFO’erne, noget der betyder, at der skal spares mellem 8 og 9 pædagoger. Sagen falder ikke i god jord hos formand for BUPL, Henning Pedersen, som frygter, at pædagoger landet over vil blive fyret, i stedet for at blive brugt, hvis ’Herlev-modellen’ bliver en realitet. Han kalder det for en principiel sag, og understreger, at BUPL for alt i verden vil undgå sådanne situationer. Pedersen mener, at regeringen er nød for at sende penge med ud til kommunerne, for ikke at risikere flere sager som denne.
Avisen.dk skriver i dag, at finansminister Bjarne Corydon har besluttet at droppe kravet om, at tjenestemænd i forsvaret og kriminalforsorgen skal gå senere på pension. Dette sker forud for dagens forhandlingsmøde mellem Finansministeriet og forhandlerne for de statsansatte. Ifølge avisen.dk forsøger finansministeren dermed at udvise imødekommenhed i et håb om at undgå et sammenbrud i forhandlingerne. Corydon står dog stadig godt fast på sine to øvrige hovedkrav; mere undervisningstid fra lærere på gymnasier og friskoler samt afskaffelse af reguleringsordningen.
30. januar
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og FOA har natten til den 29. januar indgået det første delforlig om arbejdstidsregler i ambulancetjenesten. Det skriver Regioner.dk. Formand for RLTN, Jens Stenbæk, udtrykker tilfredshed med forliget, som efter hans mening sikrer den såvel frie ledelsesrammer som et godt arbejdsmiljø. Derudover fremhæver Jens Stenbæk, at delforliget giver fremdrift i overenskomstforhandlingerne. Delforliget er indgået under forudsætning af, at der opnås et samlet forlig mellem FOA og RLTN. På FOA.dk kan man læse, at den nye aftale betyder, at ambulanceredderne kan få tilrettelagt op til 87 døgnvagter om året, og at den effektive arbejdstid pr. 24-timers vagt højest kan være 12 timer. Hvis arbejdstiden overskrider de 12 timer, honoreres yderligere arbejde med dobbelt takst eller afspadsering. Reiner Burgwald, formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA, forventer, at den nye aftale er så fordelagtigt, at det vil medføre, at regionerne igen vil byde på ambulancekørslen.
På KL.dk kan man i dag læse om internetsiden meretidsammen.dk, som er oprettet af Kommunernes Landsforening (KL). Her fremstiller KL deres syn på udfordringer og løsninger for folkeskolen. I forbindelse med lanceringen af siden siger KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, til KL.dk, at den store udfordring er lærernes arbejdstidsaftale, som ifølge ham er for firkantet. Michael Ziegler vil i stedet have skolelederne til at beslutte, hvad arbejdstiden skal bruges på, sådan som det ifølge ham foregår på alle andre arbejdspladser. Derudover understreger han, at lærerne ikke skal arbejde mere end tidligere – de skal blot bruge mere tid på undervisning.
På FOA.dk kunne man i går læse, at KL har stillet FOA i udsigt, at deres medlemmer kan få 0,25 procent i lønstigning. Dermed lægger KL op til en lavere lønstigning end ved sidste overenskomstforhandling i 2011, hvor der blev givet 0,30 procent. Formand for FOA, Dennis Kristensen, siger, at det er FOA’s mål at lønstigning skal være på 0,30 procent lige som sidst, men at det kan blive svært, da andre faggrupper arbejder for generelle lønstigninger til alle.
I går kunne man i BT læse, at DSB’s stewards og stewardesser får en årsløn på 475.000 kroner. Oplysningerne stammer fra DSB, der ifølge EPN.dk forsøger at spinne den offentlige opinion omkring overenskomstforhandlingerne med Dansk Jernbaneforbund. EPN.dk skriver, at en nyuddannet salgsmedarbejder har en grundløn på 292.000 kr., mens en medarbejder med mere end 15 års anciennitet kan stige til 384.000 kr. om året. Dertil kommer genetillæg.
29. januar
På jv.dk (Jyske-Vestkysten) kunne man i går læse, at ledelsen i DSB lægger skylden over på sine egne ansatte for, at salgsvognene i toget ikke løber rundt. Udmeldingen om, at det er lønnen til togpersonalet, der er årsag til DSB’s underskud de seneste år, bliver opfattet som ren taktik og ansvarsfraskrivelse hos Dansk Jernbaneforbund, som mener det er ledelsens egen skyld. Forbundet kom i mandags med en pressemeddelelse som svar på kritikken fra DSB’s ledelse. Forbundet skriver i meddelelsen, at der er noget galt, hvis DSB’s forretningskoncepter og ledelse ikke kan få et simpelt servicekoncept i en servicevirksomhed til at fungere, og tilføjer, at det sjældent er nederst i hierarkiet man skal lede efter de alvorligste defekter. Derudover skriver business.dk, at Dansk Jernbaneforbund ikke ønsker at forhandle løn gennem pressen, men at de påpeger, at medarbejderne har vist vilje til at løfte DSB ud af sin nuværende situation.
I overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK/Kommunal, stiller KL nu krav om, at den 6. ferieuge reelt ikke skal kunne udbetales og ønsker også at bestemme, hvornår feriedagene skal afholdes. Formand for HK/Kommunal, Bodil Otto, siger til hk.dk, at hendes opfattelse er, at kravet har en økonomisk begrundelse, hvor det handler om at minimere beløb, der går til udbetaling af 6. ferieuge. Kommunerne har ifølge Otto allerede en mulighed for at kunne planlægge økonomien ved at kræve, at den ansatte senest til oktober skal give besked om den ekstra ferieuge ønskes udbetalt eller ikke. Otto synes, at ordningen om den 6. ferieuge er fleksibel og moderne, og at den giver medarbejderne anledning til selv at vælge, om de har brug for ferie eller penge.
En opgørelse fra 3F viser, at kun hver anden pedel er ansat pga. kvalifikationer i mange af landets kommuner. Resten af de ansatte er placeret i løntilskud, fleksjob, seniorjob eller andre sociale ordninger. Derfor kræver KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) ved de igangværende overenskomster, at der indføres en kvote på, hvor mange ansatte med særlige forhold, der må sendes ud på hver enkelt kommunal arbejdsplads. Formand for 3Fs offentlige gruppe og KTO-forhandler ved de kommunale overenskomster, Ellen K. Lykkegaard, mener, at faget bliver brugt som en ’social parkeringsplads’ og udtaler overfor avisen.dk, at denne type ansættelser er en trussel mod fagligheden i tekniske servicefag, som pedel, vicevært og varmemester.
Dr.dk melder i dag, at regionerne i forbindelse med de igangværende overenskomster kræver, at ældre overlæger skal tage aften- og nattevagter på samme vilkår som de yngre læger. Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Jens Stenbæk, mener det er urimeligt, at overlæger, der er fyldt 61 år, ikke pålægges vagter pga. det han selv kalder forældede seniorrettigheder. Stenbæks udtalelse vækker misnøje hos Overlægeforeningen, der synes det er underligt, at regionerne forsøger at tvinge ældre overlæger på vagt. Formand Anja Mitchell påpeger, at overlægerne allerede er gået med til at hæve aldersgrænsen fra 61 til 62 år fra 2015 og, at der er masser af yngre læger at trække på.
28. januar
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, lover kommunerne, at de skal få dækket alle ekstra udgifter til seniorjob. Dette kunne man læse i lørdagens udgave af Jyllands-Posten. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil antallet af seniorjob alene i årets første seks måneder nå op på 4.000, hvilket står i modsætning til de tidligere beregnede 1.080 seniorjob for hele 2013. Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører fra Liberal Alliance, mener det er absurd, at man anno 2013 har krav på et job, fordi man har en bestemt alder. Han er således enig med formand for KL’s løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler, om at ordningen bør reduceres eller afskaffes.
På information.dk kunne man inden weekenden læse, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini, uden at diskutere sagen med Folketingets øvrige partier, har lanceret et 30 millioner kroner dyrt forsøg, der skal slå fast, om modersmålsundervisning virker. Ministerens fremgangsmåde er, ifølge den konservative undervisningsordfører Mai Henriksen, et brud med den tillid, der bør være tilstede, når der skal forhandles folkeskolereform. Hos Danmarks Lærerforening (DLF) mener man, at partierne bør blive enige om forsøget, der efter planen skal starte efter sommerferien. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, understreger, at forsøget er af stor vigtighed, fordi folkeskolen har et særligt problem i forhold til, at de tosprogede elever ikke klarer sig godt nok.
25. januar
Avisen.dk skrev i går, at DLF vil sende 700 lærere på et kursus, der skal styrke dem i diskussionen om lærernes arbejdstid. Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF, udtaler i den forbindelse, at KL har kørt en hård kampagne, og derigennem skabt en forkert offentlig opfattelse af lærerne og deres arbejdstid. Kurset skal ruste lærerne til at gå i rette med forestillingen om den dovne og bagstræberiske lærer.
Uddannelsesforbundet har på baggrund af arbejdsgivernes krav til overenskomstforhandlingerne indkaldt til ekstraordinær kongres den 21. marts. Her vil man ifølge formand, Hanne Pontoppidan, forberede medlemmerne på konflikt, hvilket hun mener, er et meget sandsynligt udfald. Det skriver uddannelsesforbundet.dk. Hanne Pontoppidan pointerer dog, at Uddannelsesforbundet fortsat vil forsøge at nå til enighed med arbejdsgiverene ved forhandlingerne, og derudover advarer hun arbejdsgiverne om at satse på at få sin vilje igennem med et lovindgreb. Det vil få alvorlige konsekvenser for undervisningens kvalitet, siger Hanne Pontoppidan. Uddannelsesforbundet har cirka 11.000 medlemmer, der arbejder som lærere, ledere, vejledere og konsulenter i almene og erhvervsrettede uddannelser på en række forskellige institutioner heriblandt; AMU-centre, jobcentre, private virksomheder, sprogcentre, ministerier og mm.
I en video på DSR.dk siger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, at arbejdsgiverne ikke vil få gavn af at skære i bevillingerne til efter- og videreuddannelse. Hun mener, at efter- og videreuddannelsesniveauet har været afgørende for høj produktivitet og kvalitet i sundhedssektoren. Yderligere udtaler Grete Christensen, at hun vil forsøge at få en diskussion med arbejdsgiverne om specialuddannede og akademiske sygeplejersker.
I de sideløbende overenskomstforhandlinger mellem regionerne og de praktiserende læger er allergibehandling blevet et vigtigt emne. På Politiken.dk kunne man i går læse, at regionerne ønsker at afhjælpe de lange ventelister hos speciallægerne ved at få den almindelige praksis til at behandle allergipatienterne, og det vel at mærke uden ekstra betaling til de praktiserende læger. Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, udtaler, at han får svært ved at overtale sine medlemmer til at gå med til en sådan aftale, og at regionerne i så fald må melde ud, hvilke opgaver og patientgrupper lægerne skal fraprioritere.
24. januar
Næstformand for BUPL, Ulla Nygaard, siger til fagbladet Arbejderen, at BUPL vil afvise enhver form for forringelse af tillidsrepræsentanternes vilkår i deres overenskomstforhandlinger med KL. Nygaard mener nemlig, at arbejdsgiverne ønsker, at det skal blive lettere fremover at gennemføre strukturændringer og forringelse i den offentlige sektor uden så meget ballade. KL vil have, at antallet af tillidsfolk skal reduceres, at det skal være billigere og nemmere at fyre dem, og at niveauet for godtgørelser til tillidsrepræsentanter ved fyringer skal reduceres. På grund af sammenlægninger af institutioner er der, ifølge formanden, allerede sket et stort fald i antallet af tillidsvalgte på pædagogernes område. Ulla Nygaard vil derfor ikke være med til yderligere forringelser. Hun kan godt se, at det er et defensivt krav, at man vil forsvare de vilkår, man har i forvejen, men udtrykker, at selv et defensivt krav er et offensivt krav.
Det gavner hverken regeringen eller de statsansatte, hvis parterne ikke kan blive enige om OK13. Derfor forventer Centralforeningen for Stampersonel (CS), at regeringen og de faglige organisationer bliver enige om en ny overenskomst inden for den planlagte tidsramme. Dette udtalte formand for CS, Jesper K. Hansen, til foreningens hjemmeside, cs.dk, i går. Ifølge tidsplanen for forhandlingerne, skal Finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) nå en forhåndsaftale for overenskomstens overordnede rammer inden midten af februar. Herefter skal CS forhandle direkte med Forsvarets Personeltjeneste om forholdene for de ansatte i forsvaret, men hvis Finansministeren og CFU ikke bliver enige, ender forhandlingerne i Forligsinstitutionen.
23. januar
I går kunne man på DLF.org (hjemmeside for Danmarks Lærerforening) læse, at den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008 er en stor succes. Mange kommuner er i øjeblikket i gang med at forhandle nye aftaler på plads: Heriblandt Herlev, hvor man har en ny arbejdstidsordning på plads, der betyder flere undervisnings- og aktivitetstimer. Det viser ifølge DLF og formand Anders Bondo Christensen, at regeringens ønsker til en folkeskolereform sagtens kan løses med den nuværende arbejdstidsaftale, og at det derfor ikke er nødvendigt at afskaffe den under overenskomstforhandlingerne med KL.
På det statslige område forhandler de enkelte organisationer mod sædvane allerede nu
overenskomster på de enkelte fagområder. Det skriver Avisen.dk. Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der er hovedorganisation for de statslige arbejdstagere, begrunder dette valg med henvisning til en relativ stor risiko for konflikt som følge af spørgsmålet om lærernes arbejdstid. De enkelte forbund skal derfor kunne gå til forligsinstitutionen med et foreløbigt forhandlingsresultat. Flemming Vinther pointerer, at konflikt fortsat ikke er et mål, men et middel for CFU.
I fagbladet Elektrikeren kan man i dag læse, at seniorjobs er gratis for kommunerne. På baggrund af oplysninger fra A-kassernes Samvirke og LO fastslår Elektrikeren, at kommunerne fuldt ud får dækket deres udgifter til seniorjobs. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har KL stillet krav om begrænsninger af seniorjobordningen, som ifølge chefforhandler Michael Ziegler betyder, at kommunerne taber penge og må afskedige ordinært ansatte.
Åremålsaftaler på såvel det statslige som det kommunale område er under pres. Det kunne man i går læse på Djøf’s OK-blog. KL stiller krav om forringelser af den såkaldte
fastprismodel for afskedigelse af åremålsansatte, mens finansministeriet ønsker en aftale, hvor de åremålsansatte selv forhandler uden ydre rammer. Djøf er imod begge forslag, som man mener, vil betyde større risiko og forværrede vilkår for især åremålsansatte chefer.
Til HK/Kommunals hjemmeside, HK.dk/kommunal, udtalte formand, Bodil Otto, i går, at HK/Kommunal vil kæmpe for muligheden for delpension for seniorer på nedsat tid. Pensionsopsparingen skal dermed finansiere en gradvis og fleksibel tilbagetrækning. Pensionsselskaberne er positive overfor forslaget, mens arbejdsgiverne ønsker en model, der ifølge Bodil Otto er mere bureaukratisk.
22. januar
Danske Regioner og KL har et overenskomstkrav om at reducere omfanget af beskyttede medarbejdere. Kravet argumenteres med, at mere kompetente medarbejdere må fyres pga. de tillidsvalgtes beskyttelse. Dette synes formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, er noget vrøvl, og hun mener, at argumentet er baseret på taktik. Formanden udtaler videre til forbundets hjemmeside, kost.dk, at det kræver dialog mellem medarbejdere og ledelse, hvis man skal sikre ro, stabilitet og udvikling på arbejdspladsen. Kost & Ernæringsforbundets tillidsvalgte skal have en ekstra sikring mod afskedigelse, fordi der kan opstå situationer, hvor parterne er uenige. Hvis beskyttelsen fjernes for nogle af medarbejdernes tillidsvalgte, vil det ifølge Parry bidrage til at underminere samarbejdet – noget som på længere sigt kan føre til flere konflikter på arbejdspladsen.
KL har sendt et internt brev til alle landets borgmestre, hvor de fortæller, at det ikke er ønskeligt, at folkeskolereformen fører til, at nogle kommuner kommer i alvorlig økonomisk klemme. Desværre tyder forhandlingerne endnu ikke på flere penge til kommunerne. KL skriver videre i brevet, at de vil lade folkeskoleforligskredsen forhandle med regeringen, inden økonomiforhandlingerne går i gang. Karen Ellemann, Venstres forhandler i forligskredsen, siger til folkeskolen.dk, at reformen er afhængig af resultatet af overenskomstforhandlingerne, og at der på nuværende tidspunkt ikke er lagt op til en økonomisk kompensation fra regeringens side. Forligskredsen har indtil videre afholdt to møder omkring den nye reform.
Enhedslisten og Liberal Alliance er ikke en del af forligskredsen, og har derfor dannet en alternativ folkeskoleforligskreds. Dette kunne man i går læse på altinget.dk’s uddannelsesside. Kredsen, der består af Rosa Lund og Merete Riisager, børne- og undervisningsordførere for henholdsvis Enhedslisten og Liberal Alliance, har holdt sit første møde med formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, om folkeskolens fremtid. Til mødet var der enighed om, at det er bedst at lade skolerne bestemme selv. Grunden til det er, at der ikke findes forskningsmæssigt belæg for, at heldagsskolen virker. Under mødet kom Bondo med en opfordring til politikerne om at undersøge, hvor udgifterne til den danske folkeskole, udover den halvdel der går til lærerlønninger, bliver af. Formanden foreslår en analytisk sammenligning af det danske og finske skolesystem, da det finske ligner det danske med den samme timenorm, samme klassekvotient og med lignende størrelse og standard på skolerne.
Dagbladet Information skriver i dag, at flere repræsentanter for pædagogernes fagforening, BUPL, frygter, at de penge, der er afsat til efteruddannelse, i hovedpart vil gå til lærerne. Regeringen har afsat en milliard kroner til efteruddannelse, og set i sammenhæng med deres ønske om, at al undervisning i folkeskolen inden 2020 skal varetages af lærere med linjefagsniveau, er pædagogerne bange for, at der ikke er penge tilbage til deres efteruddannelse. Regeringens mål med folkeskolereformen er blandt andet, at pædagogerne bliver mere integreret i skoledagen, og at lærere og pædagoger sammen skal stå for undervisning i såkaldte ’aktivitetstimer’. Formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff, siger til Information, at kommunerne ikke selv har mulighed for at stå for økonomien til efteruddannelse, og at det derfor er brug for, at regeringen prioriterer pædagogerne, når efteruddannelsesmidlerne skal fordeles. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, forsikrer pædagogerne om, at lærerne deler deres bekymring og har interesse i at sikre, at der sker et kompetenceløft i forbindelse med skolereformen. Ifølge børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), ønsker regeringen, at der både skal være midler til efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger, men at regeringen ikke kan bestemme, hvordan kommunerne prioriterer deres egne efteruddannelsesmidler.
Der bliver stadig holdt øje med både Uddannelsesministeriet og Finansministeriet, efter at Rigsrevisionen i efteråret kritiserede universiteterne for ikke at overholde reglerne for eksterne lektorer og undervisningsassistenters ansættelse. Rigsrevisionen udtrykte i et notat, at Finansministeriet har ansvar for at skabe tidssvarende regler og vilkår igennem de centrale aftaler. Rigsrevisor Lone Strøm mener, at Finansministeriet bør arbejde hen mod en mere fleksibel ordning, da de nuværende regler påfører universiteterne væsentlige administrationsomkostninger. Finansminister Bjarne Corydon har erkendt behovet for en forenkling af administrationen, men er af den opfatning, at ændringer af regelsættene på flere områder forudsætter et forhandlingsmæssigt resultat med personaleorganisationerne. Ingrid Stage, formand for Danmarks Magisterforening (DM), stiller sig uforstående overfor, at Finansministeren forsøger at lægge ansvaret over på organisationerne, og udtrykker overfor Altinget.dk, at kravet om at få gjort noget ved forholdene for eksterne lektorer har stået højt på DM’s liste i mere end 20 år. DM ønsker at lukke sagen om de løst ansatte ved universiteterne ved de igangværende overenskomstforhandlinger og håber, opmærksomheden fra Rigsrevisionen kan sætte skub i processen.
Presswire.dk har i dag meldt ud, at direktør for konsulentfirmaet Signal Arkitekter, Gitte Andersen, er kommet med et indspil i forbindelse med skolereformen. Direktøren, der sidder med i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis gruppe for Ny Nordisk Skole, mener, at bedre udnyttelse af skolernes rum vil styrke interaktionen og samværet mellem elever og lærer, og at det vil forbedre indlæringen hos eleverne markant. Signal Arkitekter er et firma, der arbejder strategisk med indretning af undervisningsrum, så som skoler, ungdomsuddannelser og universiteter. Firmaet har gennemført undersøgelser, der analyserer pladsudnyttelsen i skoler over hele landet. Resultaterne viser, at 50 % af lokalerne i den danske folkeskole står tomme i løbet af dagen. Mere konkret anvendes klasseværelser kun i 70 % af tiden. Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er positivt indstillet til at anvende indretning som et strategisk element til at forbedre undervisningen og tager gerne skolernes indretning med i trepartsdrøftelser.
21. januar
I forhandlingerne med KL har KTO fokus på at skabe tryghed i jobbet og sikre medarbejderne medindflydelse. De blev mødt med nogle hårde krav fra KL, som handler om, at færre tillidsrepræsentanter skal være omfattet af den særlige beskyttelse, og at ordningerne for seniorerne skal forringes. Ifølge HK/Kommunal's medlemsmagasin, Kommunebladet, var det disse uenigheder, der førte til, at parterne valgte at nedsætte syv arbejdsgrupper, som skal komme med en række tekniske udredninger inden næste planlagte møde den 1. februar. Grupperne blev delt op i følgende emner: Tryghed og opsigelse, Seniorordninger, TR og MED-udvalg, Social kapital, Tillidsreform, Ligeløn/ligestilling og Åremålsansættelser.
Hvis man skal tro programmet Orientering på P1/dr.dk, så er flere OK-forhandlingsområder på forliskurs. I torsdags informerede journalist Jacob Munch om, at det blandt andet er kravet om ændringer i lærernes arbejdstid, et krav som gælder for undervisere i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, der truer med at sende forhandlinger i Forligsinstitutionen. Danmarks Lærerforening (DLF) forhandler med KL, og Gymnasiernes Lærerforening (GL) forhandler med Finansministeriet, noget der fører til, at der er hårde forhandlinger både på det kommunale og det statslige område. GL publicerede i forrige uge på sin hjemmeside om konflikt og konfliktvejledning for medlemmerne, og flere i de faglige organisationer forbereder sig på konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Selvom det er KL og Regionerne, der forhandler på henholdsvis det kommunale og regionale område på arbejdsgiversiden, har de tæt kontakt med finansminister Bjarne Corydon, og der bliver næppe sagt ja til en aftale uden at Corydon har givet grønt lys. Traditionen er, at finansministeren indgår et forlig med en lønramme som de andre områder kopierer. Det er således det statslige område, der lægger linjen for de aftaler, der indgås på de øvrige områder. Munch orienterer videre om, at det er første gang Finansministeriet har prioriteret sine krav. Bjarne Corydons hovedkrav, i tillæg til ændringer i lærernes arbejdstid, er afskaffelse af reguleringsordningen og kravet om, at visse tjenestemænd skal arbejde til folkepensionsalderen. Det sidste krav møder stor modstand hos de ansatte i fængsler og i forsvaret, og er endnu en indikator på at forhandlingerne kan ende hos forligsmanden. Den uofficielle deadline for forhandlingerne på det statslige område er den 8. februar og på det kommunale område skal de være afsluttet den 15. februar.
Lærerne modtager opbakning fra Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, mht. den omdiskuterede folkeskolereform. Overfor B.dk udtrykker ordføreren, at han mener, at det er vigtigt, at lærerne ikke bliver trynet, når de jo er villige til at undervise mere. Ahrendtsen frygter, at man vil ende op med halvhjertede lærere efter overenskomsten, hvis der ikke bliver lyttet til DLF, og han opfordrer derfor de stridende parter til at tage et ekstra grundigt kig på lærernes udspil ’Sammen gør vi en god skole bedre’. Bondo Christensen er glad for opbakningen, men er samtidig af den opfatning, at reformen med fordel kunne være forhandlet på et andet tidspunkt end lige nu, hvor DLF sidder i forhandlinger med KL. Michael Ziegler, KL’s chefforhandler, siger dog, at kravene om ændring af lærernes arbejdstidsaftale ikke har noget at gøre med folkeskolereformen, og at KL ville være kommet med de samme krav uafhængig af den kommende reform.
18. januar
Forligspartierne på skoleområdet var i går indkaldt til møde om den kommende folkeskolereform. Her erkendte undervisningsminister Christine Antorini ifølge Ritzau, at de igangværende overenskomstforhandlinger om lærernes arbejdstid udgør en ubekendt faktor i forhold til både finansiering og tilrettelæggelse. Hun mener, at reformen kræver mere undervisningstid fra lærerne, og hun understregede, at der ikke er ressourcer til at ansætte flere lærere. Da reformen er afhængig af et overenskomstresultat, kalder ordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, regeringens finansiering for ”voodoo-økonomi”, men han stiller sig alligevel tilfreds med indholdet. Pga. det tætte forhold mellem overenskomst og reform vil de politiske partier foreløbig forhandle i et adstadigt tempo, og reformen vil først blive færdiggjort, når man kender resultatet af overenskomstforhandlingerne. Det skriver Altinget.dk.
I en video på DSR.dk udtaler formand for Sundhedskartellet og DSR (Dansk Sygeplejeråd), Grete Christensen, at hun er uforstående overfor kommunernes og regionernes krav om større kontrol med tilrettelæggelsen af medarbejdernes arbejdstid. Ifølge Grete Christensen viser alle erfaringer nemlig, at effektivitet og engagement stiger, når medarbejderne får lov til selv at planlægge deres arbejdsliv.
I magasinet Socialpædagogen giver formand og medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, Benny Andersen, udtryk for, at såvel KL som regionerne er gået til de første forhandlingsmøder med en efter hans mening mere pragmatisk tilgang, end dén som står nedfældet i deres officielle krav.
Især på ét område står Socialpædagogerne og KL dog langt fra hindanden. I en anden artikel i Socialpædagogen kan man i dag læse, at Kommunerne afviser et krav om overenskomstdækning for plejefamilier. Ifølge Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, skal plejefamilierne ikke have en overenskomst, da de skal indgå i en ikke-professionel relation med de anbragte børn. Pernille Christoffersen, næstformand for Socialpædagogerne, mener ikke at denne argumentation er holdbar: Hun fremhæver i stedet, at en overenskomst kan sikre tryghed, tillid og ordnede vilkår for plejefamilierne. På Socialpædagogernes nyligt afholdte kongres afviste socialminister Karen Hækkerup at blande sig i diskussionen om overenskomster for plejefamilier.
En ny undersøgelse blandt praktiserende læger i Region Midtjylland viser, at hver fjerde læge i dette område føler sig udbrændt, og mange overvejer at forlade praksissen pga. arbejdsbyrden, skriver Jyllands-Posten i dag. I øjeblikket er de sideløbende overenskomstforhandlinger mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) gået i hårdknude bl.a. pga. uenigheder om arbejdstid. Formand for PLO, Henrik Dibbern, tager undersøgelsen som et signal til modparten (RLTN – Regionernes Lønnings- og Takstnævn) om, at man ikke kan rationalisere yderligere i de private lægepraksisser, da der ikke er tale om produktionsvirksomheder. Den konklusion er chefforhandler for RLTN, Jens Stenbæk, uenig i: Han fremhæver at de praktiserende læger ofte er meget villige til at arbejde ekstra, hvis de til gengæld får et ekstra honorar.
17. januar
Flere kommuner udtrykker nervøsitet for økonomien og mener, at regeringen bør tilføre kommunerne flere midler, hvis de når i mål med deres reform af folkeskolen. Dette skriver dagbladet Information. Reformen skal efter planen delvis finansieres gennem overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening (DLF), mere præcist gennem ændring af lærernes arbejdstidsaftale. Børne- og Undervisningsminister, Christine Antorini siger til Lorry.dk, at hun har forståelse for, at kommunerne er optaget af, hvad det kommer til at betyde for dem rent økonomisk i sidste ende, men understreger, at forhandlingerne dog lige er startet. Regeringen har endnu ikke offentliggjort den samlede finansiering af reformudspillet, men en ny opgørelse fra DLF, baseret på materiale fra UNI-C og Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at beløbet kan komme op på 1,2 milliarder kroner. Et beløb, som Anders Bondo Christensen, formand for DFL, mener man ikke kan finde gennem ændring i arbejdstidsaftalen. Hvis en ny overenskomst skal kunne bidrage med så store millionbeløb, vil det ifølge Bondo gå ud over kvaliteten i undervisningen, fordi det eneste sted man vil kunne hente den type midler er i lærernes forberedelsestid. Bondo frygter derfor, at kommunerne vil stå i en svær situation.
På regioner.dk kunne man i går læse, at parterne på det regionale område, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Sundhedskartellet, FOA, AC og KTO, som led i forberedelsen af overenskomstforhandlingerne har nedsat arbejdsgrupper om de tværgående krav. På det grundlag, har parterne truffet beslutningen om, at der ikke er behov for afholdelse af det planlagte politiske forhandlingsmøde den 18. januar, men at mødet i stedet rykkes til den 6. februar.
16. januar
I dag overtager Jens Stenbæk, Venstre-mand og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, posten som formand for den skandaleramte og politianmeldte bestyrelse i pensionsselskabet PenSam. Det skrev Berlingske i går. I bestyrelsen skal Jens Stenbæk samarbejde tæt med næstformanden, Dennis Kristensen, der også er formand for FOA, der repræsenterer over halvdelen af PenSam’s indbetalere. De to har i forvejen et indgående kendskab til hinanden, da de sidder på hver sin side af bordet i de aktuelle overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Berlingske kan dog allerede i dag berette, at den nykonstituerede bestyrelse har valgt at lægge sig ud med FOA, da man har forkastet et forslag fra Dennis Kristensen om friere pensionsvalg. FOA vil i stedet tage kravet op under overenskomstforhandlingerne, men her er KL på forhånd afvisende. Administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe udtaler, at et friere pensionsvalg er en dårlig idé, da det vil være ødelæggende for det danske pensionssystem.
I et indlæg i dagens udgave af Politiken skriver formand for FOA, Dennis Kristensen, at finansminister Bjarne Corydon snakker sort, når han argumenterer for en afskaffelse af reguleringsordningen, der binder de offentligt ansattes løn til udviklingen på det private arbejdsmarked. Dennis Kristensen mener ikke, at det hænger sammen, når finansministeren henviser til at alle må bidrage mere i en krisetid. Reguleringsordningen giver nemlig kun de offentligt ansatte 80 % af de private lønstigninger, og derudover har det offentlige område inden for de seneste år bidraget væsentligt mere til den årlige produktivitetsvækst. Dennis Kristensen mener, at reguleringsordningen er essentiel, da den sikrer en parallel lønudvikling, som betyder, at det offentlige område ikke halter bagefter og evt. bliver sårbart ift. eksempelvis korruption.
Programmet Detektor gennemgik i går i samarbejde med MetroXpress Moderniseringsstyrelsens beregninger af den ugentlige arbejdstid for gymnasielærere anvendt på undervisning, som ifølge finansministeren i gennemsnit blot er 9 timer om ugen. Finansministeren har ud fra dette tal argumenterede for en afskaffelse af arbejdstidsaftalen for gymnasielærerne, hvilket skal give mere undervisning. I beregningsgrundlaget er der dog ikke regnet med et undervisningsbegreb, hvor eksempelvis tid til lektiecafé og vejledning tæller med. Hvis disse aktiviteter medregnes som undervisningstid, så underviser en dansk gymnasielærer i gennemsnit 13,5 timer om ugen.
I et videointerview på DSR’s (Dansk Sygeplejeråd) hjemmeside siger formand, Grete Kristensen, at hun ved overenskomstforhandlingerne først og fremmest vil kæmpe for at bevare medlemmernes købekraft igennem lønnen. Hun vil derudover holde fokus på at bevare reguleringsordningen og få en udvidelse af pensionsordningen. Grete Kristensen understreger i interviewet, at hun ikke kan garantere, at disse krav bliver opfyldt under de nuværende smalle økonomiske rammer.
15. januar
Dansk Psykolog Forenings (DP) hjemmeside, dp.dk, melder i dag, at både KL og Staten har krav om, at faste tillæg og særbestemmelser skal udgå af psykologernes overenskomster. Kommunerne har blandt andet stillet krav om, at de vil fjerne tillæg for autorisation, PPR-tillæg (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), støttepsykologtillæg samt en bemærkning fra overenskomsten, der handler om arbejdstilrettelæggelse når en opnåelse af autorisation er en forudsætning for arbejdet. Statens ønske handler om at genforhandle udrykkertillægget i forsvaret, det vil sige det tillæg, psykologer modtager når de indgår i grupper, der rykker ud i krigsområder. Det tegner til, at DP skal kæmpe hårdt for at bevare psykologernes rettigheder. Kampen forgår via AC, hvor foreningen har fokus på at bevare reguleringsordningen, så de offentlig ansattes lønninger sikres at følge de private lønninger. DP holder også fast i, at den økonomiske krise ikke løses alene ved, at alle går ned i løn.
RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) har stort set de samme krav til Yngre Læger (YL) som de har til Foreningen for Speciallæger (FAS). Dette kunne man i går læse i Ugeskrift for læger. Kravene, der handler om arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse og lokal løndannelse betyder samlet set, at RLTN ønsker at afskaffe de tidligere indgåede aftaler med YL og FAS. Afskaffelse af disse aftaler vil føre til, at lægerne fremover skal arbejde mere uden at få mere i løn. Formand for RLTN, Jens Stenbæk, mener, at der på overlægeområdet er særlig brug for at udvide normalarbejdstiden. Regionerne ønsker også at ’modernisere’ forhandlingsretten, således at lokal løn kan forhandles direkte med den enkelte læge. Stenbæk forklarer, at kravene samlet set omhandler fleksibilitet og, at nogle af de begrænsninger som findes i forhold til arbejdstilrettelæggelsen af den grund bør saneres. YL spørger til, hvad det er for en fleksibilitet regionerne ønsker. Formand for YL, Lisbeth Lintz, mener lægerne allerede er fleksible nok, fordi de gennem den nuværende overenskomst møder på arbejde, når de bliver bedt om det. YL har derfor valgt at koncentrere deres krav omkring vagtforhold og arbejdsvilkår. FAS er enig med YL om, at der allerede eksisterer fleksibilitet i arbejdsaftalerne. Anja Mitchell, formand for FAS, tror kravet om fleksibilitet bunder i et pengekrav, hvor regionerne ønsker, at overlægerne bliver billigere at sætte i vagt på forskellige tidspunkter. At der er snak om et pengekrav bliver afvist af Stenbæk, der gør opmærksom på, at en sådan type fleksibilitet er så dyr at købe sig til i den nuværende overenskomst, at regionerne ikke har råd til at gøre det. YL og FAS prøver at koordinere deres indsats for at støtte hinanden bedst muligt, i hvad der ser ud til at blive en hård overenskomstforhandling. Der er dog indgået en aftale mellem FAS og RLTN om, at forhandlingerne skal finde sted i ’god tone’, og at parterne skal prøve at lytte til hinanden og forstå hinandens motiver. Forhandlingerne på det regionale område forventes afsluttet 28. februar.
Uddannelsesredaktør i Politiken, Jacob Fuglsang skriver i dag, at kampen om skolens fremtid foregår omgivet af røgslør, hvor aktører siger et og gør noget andet. Overenskomstforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening foregår nemlig med god stemning parterne imellem, så længe der ikke tales om den meget omdiskuterede arbejdstidsaftale. Kommunernes ønske til en ny aftale indeholder blandt andet krav om flere arbejdstimer til lærerne. Fuglsang mener, at de forskellige udmeldinger fra DLF tyder på, at foreningen har svært ved at blive enig med sig selv om de ønsker at undervise mere, eller ikke. De sidste kommentarer viser dog, at lærerne gerne vil arbejde mere, hvis arbejdstidsaftalen fortsætter. Foreningen vil derfor hellere snakke om fremtidens skole med regeringen end om arbejdstidsregler med kommunerne. Dette er ikke det eneste punkt, hvor DLF’s udspil har været tvetydige, for selvom overskriften efter lærerforeningens ekstraordinære kongres sidst uge oplyste om, at lærerne ikke ønsker konflikt, er meldingen fra skoler og kommuner, at lokale tillidsmænd flere steder forbereder kollegaerne på strejke. Hos KL tyder de officielle udtalelser på, at de ikke tænker på at lockoute lærerne, men har dog uden for referat ikke lagt skjul på, at lockout er en ret sandsynlig udgang på forhandlingerne. Fra nu af handler debatten helt klart om at være klar på forandring.
14. januar
Frie Skolers Lærerforening (FSL) afholdt torsdag i sidste uge det første af i alt fem orienteringsmøder om overenskomstforhandlingerne. Ifølge foreningens egen hjemmeside, fsl.dk, er det den højspændte situation om lærernes arbejdstidsaftale, der fik næsten 200 tillidsfolk fra hele Danmark til at samles til mødet i København. Formand for FSL, Uffe Rostrup udtaler, at der er en risiko for konflikt, selvom det helt klart er ønskeligt med en løsning på arbejdsgivernes krav om afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale. Rostrup sammenfattede overfor forsamlingen, at tillidsrepræsentanterne vil komme til at skulle slås for deres forhandlingsret på skolerne, hvis KL kommer igennem med deres krav. Flere af tillidsrepræsentanterne, der deltog på mødet, mener, at en afskaffelse af arbejdstidsaftalen vil lægge endnu mere præs på lærerne og at det vil skabe splid og konkurrence lærerne imellem og fører til en masse diskussion om hvilke fag, der kræver mest tid. Uffe Rostrup sagde efter mødet, at der blandt de fremmødte var en åbenlys opbakning til, at udfordringen af lærernes arbejdstid tages alvorligt. Han understregede også tydeligheden i mødedeltagernes forargelse over, at en socialdemokratisk ledet regering går efter at afskaffe forhandlingsretten for en stor gruppe af offentligt ansatte.
Tidligere kontorchef i KL, Jonatan Schloss, har i en kronik i KL’s medlemsmagasin Danske Kommuner givet udtryk for, at KL ifølge hans opfattelse har aftalt et forløb med lockout af lærerne og efterfølgende regeringsindgreb. Dette bliver afvist af KL’s topforhandler Michael Ziegler, der kalder Schloss kronik for spekulationer. Ziegler udtaler til folkeskolen.dk, at der ikke er snak om en konflikt, så længe parterne er i en proces, hvor de stadig snakker om det indholdsmæssige og prøver at finde en løsning. Dorte Lange, som er næstformand i Danmarks Lærerforening, mener det hele handler om at KL ønsker at gøre den offentlige sektor billigere. Et ønske der bliver pakket ind i, at de vil lave bedre folkeskoler. Hun understreger dog, at DFL med udspillet ’Sammen gør vi en god skole bedre’ kommer parterne i møde, og at lærerne derigennem viser, at de er klare til at samarbejde.
På altingets uddannelsesside kunne man i fredags læse, at DLF bakker op om regeringens ønske om obligatorisk og bredere valgfagsundervisning allerede fra 7. klasse. Formand for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, ser intet problem i, at eksempelvis musikere, gymnasielærere og andre fagfolk fremover kan undervise i folkeskolen. Lærerforeningen er stadig kritiske overfor regeringens ide om en obligatorisk heldagsskole med mindre fritid, men er ikke afvisende for en åben skole med flere tilbud til eleverne. Bondo mener, at skolelederne fremover skal benytte sig af, at der ved ansættelser kan gives dispensation fra kravet om læreruddannelsen til folk med særlige kvalifikationer. Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemanns syn på sagen er, at det skal være op til de enkelte skoleledere, hvem de vil hyre som undervisere, men at det er en selvfølge, at undervisere der kommer udefra skal have pædagogiske og didaktiske evner. Hun synes dog ikke, at regeringen skal stille krav om specifikke kvalifikationsstandarder. Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, tager afstand herfra og fremlægger, at man som minimum bør sørge for, at valgfagslærerne er kvalificerede, for eksempel ved at skabe et kursus for dem, der ikke er uddannet skolelærere.
11. januar
På FOA.dk kunne man i går læse, at FOA og KL har holdt et forhandlingsmøde om dagplejernes og pædagogmedhjælpernes overenskomster. Jakob Sølvhøj, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, udtalte efterfølgende, at FOA vil gå efter bedre uddannelsesmuligheder for dagplejerne og pædagogmedhjælperne, men at arbejdsgiveren (KL) ikke umiddelbart var imødekommende overfor dette krav.
Danske Regioner mener, at prisen for ydelserne til den almene lægepraksis er for høje, og at de seneste års effektiviseringer af arbejdsgangene bør betyde flere patientbehandlinger og ikke flere fridage til lægerne. Det skriver magasinet Dagens Medicin. Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, er ikke enig. Han siger, at lægerne i gennemsnit arbejder næsten 47 timer om ugen, og at effektivitetsforbedringerne er blevet brugt til at ansætte hjælpepersonale. Jens Stenbæk, chefforhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), vil gerne lave en aftale med PLO om midler, der kan frigøres som følge af effektiviseringer, men Henrik Dibbern afslår dette med henvisning til, at de praktiserende læger ikke kan effektivisere mere. Forhandlingerne mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kører sideløbende med de egentlige overenskomstforhandlinger og fortsætter i øjeblikket på et administrativt plan efter i første omgang at være strandede.
Via Twitter meddeler Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA (Ingeniørforening), i dag, at de lokale lønforhandlinger for ingeniører i det offentlige ikke fungerer, hvilket hun vil have drøftet under overenskomstforhandlingerne.
Til Fagbladet 3F udtaler Ellen K. Lykkegård, formand for 3F’s offentlige gruppe, at hendes vigtigste prioriteter under overenskomstforhandlingerne på det statslige område bliver en bevarelse af reguleringsordningen og øget kompetenceudvikling. Derudover giver Lykkegård udtryk for, at hun ikke håber, at diskussionerne om gymnasielærernes arbejdstid kommer til at stå i vejen for et centralt CFU-forlig (Centralorganisationernes Fællesudvalg). 3F’s offentlige gruppe omfatter ca. 9.000 medlemmer.
10. januar
Anders Bondo Christensen, formand for DLF, modtog under lærernes kongres i tirsdags en mail fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Mailen førte til, at der blev aftalt et møde mellem DLF og Antorini den 17. januar for at diskutere lærernes udspil. Mailen blev godt modtaget hos lærerne, som oplevede det som en sejr, og Bondo Christensen siger han ser frem til at diskutere skole med ministeren. Han udtrykker samtidig overfor Arbejderen, at han håber regeringen vil indse, at den skal lade være med at blande sig i lærernes overenskomstforhandlinger. DLF har fået meget opbakning omkring deres udspil, både fra dansk og nordisk fagbevægelse. Blandt andet har Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS), ved formand Anders Rusk, sendt en udtalelse til den danske regering hvor de giver udtryk for, at de finder det dybt problematisk, at regeringen blander folkeskolereformen sammen med resultatet af overenskomstforhandlingerne, og at det helt klart er i strid mod den nordiske kollektive aftalemodel. Udover NLS har lærerforeningen også fået opbakning fra LO, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Magisterforening og BUPL.
9. januar
Dagens planlagte forhandlinger mellem KTO og KL er aflyst og udsat til 1. februar. Ifølge HK.dk/kommunal skyldes det, at man afventer resultater og udredninger fra syv tekniske arbejdsgrupper. Bodil Otto, formand for HK/kommunal og medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, udtaler, at aflysningen på den baggrund er udramatisk og fornuftig.
I går afholdt Danmarks Læreforening (DLF) en ekstraordinær kongres. Berlingske skriver i dag, at formand, Anders Bondo Christensen, her fremlagde og fik opbakning til en række forslag til en reform af foleskolen, der bl.a. skal sikre flere undervisningstimer gennem sammenhængende lektioner uden frikvarterer og en forstærket social indsats. Undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde i går til TV2 Nyhederne, at hun generelt forholder sig positiv overfor DLF’s forslag, men at regeringen fortsat ønsker en markant øget undervisningstid og et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket hun ikke mener DLF’s udspil imødekommer. På kongressen fastslog Anders Bondo Christensen, ifølge Folkeskolen.dk, at lærerne ikke ønsker, at overenskomstforhandlingerne skal ende i konflikt.
I programmet P1 Morgen kunne man i går høre flere oppositionspolitikker fremføre deres utilfredshed med, at regeringen endnu ikke har indbudt til forhandlinger om en reform af folkeskolen. Samtidig udtrykker både Lars Barfoed (K) og Karen Ellemann (V), at de vil kende finansieringsgrundlaget, og dermed overenskomstresultatet omkring lærernes arbejdstid, før end reformen kan forhandles på plads. Anders Bondo Christensen ønsker til gengæld at få folkeskolereformen vedtaget, før end der forhandles om lærernes arbejdstid. Det udtalte han til Berlingske i går.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Moderniseringsstyrelsen mødtes i går for at præsentere deres respektive krav. Det skriver GL.org. Moderniseringsstyrelsens hovedkrav er som forventet en ophævelse af de gældende bestemmelser om arbejdstiden, samt en fjernelse af den såkaldte 60-årsregel, der sikrer ældre medarbejdere mulighed for færre arbejdstimer og kompensation herfor. På den baggrund udtaler GL’s formand. Gorm Leschly, at det kan blive yderst svært at nå til enighed under forhandlingerne. Han understreger, at gymnasielærerne kræver en afgrænsning af deres arbejde.
Det er uanstændigt – sådan siger Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, om Moderniseringsstyrelsen krav om at fremrykke den aftalte ændring af pligtig afgangsalder fra 60 til 62 år til 2014 i stedet for 2019. Han synes kravet er urimeligt, da den nuværende aftale blev indgået i ved de seneste overenskomstforhandlinger, og at de ansatte derfor skal have en chance for at omstille sig.
8. januar
Danmarks Lærerforening (DLF) holder en ekstraordinær generalforsamling i dag, hvor formand Anders Bondo Christensen vil præsentere et omfattende modsvar til regeringens planlagte folkeskolereform. På Information.dk kan man læse om DLF’s udspil, der har fået titlen Sammen gør vi en god skole bedre. Hovedbudskabet i dette udspil er, at målene i regeringens reform godt kan indfries uafhængigt af overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og DLF. Bondo Christensen ønsker blandt andet at komme med forslag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhængende skoledag. Lærerne ønsker også, at beslutninger og planer skal lægges ud på den enkelte skole. Bondo siger til dr.dk, at man er nød til at tage udgangspunkt i de elever og forældre, der er tilknyttet den enkelte skole, som kan lave handlingsplanerne og følge op på, om målene nås. Når det gælder debatten om lærernes efteruddannelse, foreslår lærerne trepartsforhandlinger mellem fagforeningen, staten og kommunerne, efter inspiration fra Norge. Mens formand for KL’s løn og personaleudvalg, Michael Ziegler, er afvisende overfor udspillet og mener det har ’karakter af røgslør’, kalder børne- og undervisningsminister Christine Antorini forslaget for en udstrakt hånd og inviterer gerne KL og DLF til et samarbejde om, hvordan man kan sikre en løbende faglig opkvalificering.
7. januar
Det er en uheldig holdningsændring, at Michael Ziegler nu går ind for afskaffelse af reguleringsordningen (se resume fra 4. januar). Dette udtrykker formand for BUPL, Henning Pedersen til organisationens hjemmeside bupl.dk. Hvis det offentlige kommer i en situation hvor lønningerne i det private igen begynder at stige, og det offentlige ikke kan følge med, frygter Pedersen, at man risikerer et ’andenrangs arbejdsmarked’. Formanden mener dog, at meningsændringen er forståelig, da en afskaffelse af ordningen kan komme til at betyde at det offentlige sparer penge. Dennis Kristensen, formand for FOA, deler Pedersens bekymring og synes det er både usympatisk og farlig at droppe den parallelle lønudvikling. Afskaffelsen betyder, ifølge Kristensens udtalelse til foa.dk, at der bliver lagt op til et A-arbejdsmarked, det private, og et B-arbejdsmarked, den offentlige sektor. Han henviser på denkorteavis.dk til tal fra Danmarks Statistik, der tyder på, at den gennemsnitlige produktivitetsstigning over de seneste ti år er 1,3 procent højere i offentlig sektor end i det private og at finansministerens seneste udtalelse om at man ikke kan se produktivitetsudviklingen i lønnen, forekommer ham som bizar.
4. januar
Chefforhandler for KL, Michael Ziegler, erklærede i går overfor Berlingske, at KL lige som Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen ønsker en afskaffelse af reguleringsordningen. Ziegler udtaler, at lønstigninger ikke bør tildeles automatisk, men bør være et resultat af mere effektiv opgaveløsning. Reguleringsordningen har ifølge Berlingske givet de offentligt ansatte en ekstra lønstigning på 18 pct. siden 1989. Det vil sandsynligvis betyde løntilbagegang for især lavtlønsgrupper som SOSU’er, der primært er ansat i det offentlige. Lønmodtagernes hovedforhandlere på såvel det kommunale som det statslige område afviser da også kravet om at fjerne reguleringsordningen. Anders Bondo Christensen, chefforhandler for KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) fremhæver, at ordningen er medvirkende til, at det offentlige kan konkurrere med det private arbejdsmarked om løn og medarbejdere, og chefforhandler for CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), Flemming Vinther, siger, at han fortsat ikke vil indgå en aftale uden reguleringsordningen.
Magasinet Socialpædagogen beretter, at en række organisationer i KTO alligevel vil forhandle løn samlet. Det drejer sig om AC, FTF-K og flere OAO-organisationer (dog ikke FOA og 3F), som vil stille krav om generelle procentuelle lønstigninger. I magasinet udtrykker formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, ærgrelse over, at det ikke lykkedes at blive enig om et generelt KTO-krav, hvor lavtlønsgrupperne bliver tilgodeset. Til gengæld glæder han sig over, at de enkelte forbund ikke kommer til at stå alene ved forhandlingerne, da han mener, at det ville have svækket deres forhandlingsposition yderligere.
En ny undersøgelse fra Analyseinstituttet Wilke om danskernes syn på lønudviklingen præsenteres i dag på Avisen.dk. Her erklærer 59 pct., at de mener, at det er nødvendigt med løntilbageholdenhed, men ikke løntilbagegang, mens 19 pct. mener, at det er nødvendigt med et lavere lønniveau. Flere ekspert udtaler, at resultaterne viser, at den offentlige opinion er præget af krisebevidsthed, og at dette vil få en afgørende indflydelse på de nuværende såvel som kommende overenskomstforhandlinger.
Information skriver i dag, at kandidatuddannede med professionsbachelor ikke indplaceres på samme løntrin som øvrige akademikere. DJØF har nu stillet et generelt overenskomstkrav til OK13 om at få overenskomstdækket alle akademikere uanset baggrund på samme vilkår. Bert Asbild, Næstformand i Sundhedskartellet, tilkendegiver til gengæld overfor Information, at han ikke tror, at lønnen er det afgørende for kandidaterne med professionsbaggrund.
Kommunerne vil kompenseres af staten, for det øgede antal seniorjobs, som de ifølge loven skal tilbyde borgere over 55 år, der mister deres dagpenge. Det skriver Politiken. Nye tal fra AK-Samvirke viser, at hele 7.300 personer er berettiget til et seniorjob, hvilket er et væsentligt flere end regeringen har beregnet. Michael Ziegler udtaler, at regeringen må gøre noget for enten at begrænse eller afskaffe seniorjobordningen, som ifølge KL er alt for dyr. En indskrænkelse af rettighederne til seniorjobs er også et KL-krav ved de forestående overenskomstforhandlinger.
3. januar
Flere kommuner er i fuld gang med at forhandle nye arbejdstidsaftaler med lærerne, selvom KL ønsker at droppe de nuværende regler. Sådan lyder det fra Folkeskolen.dk. Forhandlingerne tyder på, at der er interesse for at indgå lokale aftaler. Det er en udvikling, der bliver godt modtaget hos Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF, som også tager det som udtryk for, at der er opbakning til A08 som en aftalemulighed. A08 er en aftale som bygger på en fælles forståelse om at skabe bedre rammer for undervisningen og for udviklingen af folkeskolen som attraktiv arbejdsplads. Madsen understreger, at man ikke kan sætte alting i bero, fordi KL og lærernes organisation skal til at forhandle arbejdstid og mener man bliver nødt til at fortsætte med at lave de justeringer, der er behov for. En eventuel ny arbejdstidsaftale mellem KL og lærernes organisationer vil under alle omstændigheder ikke træde i kraft før skoleåret 2014/2015. Det kommende skoleår skal derfor planlægges efter de gældende regler.
Danske Regioner kritiserer lægernes efteruddannelseskurser i udlandet. Næstformand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Anders Kühnau, udtaler til Politiken, at han ser flere problemer med lægernes efteruddannelsesordning. Han mener ikke regionerne har nok indflydelse på hvad lægerne kommer på kursus i, og heller ikke hvilke kurser der bliver godkendt til støtte fra Efteruddannelsesfonden, som finansieres i sin helhed af RLTN. I 2012 betalte regionerne 48 millioner kroner til efteruddannelse af praktiserende læger. Det er netop derfor Kühnau efterlyser, at Danske Regioner får mulighed til at se begrundelserne for godkendelsen af et kursus, for at sikre, at deltagelse på kurserne ikke bliver valgt, fordi det er et eksotisk sted. Bestyrelsesformanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, er delvist imødekommende over for regionerne og regner med, at kravet om mere indsigt i kursernes godkendelse nemt kan opfyldes af PLO. Dibbern vil dog ikke være med til at give regionerne indflydelse på det faglige indhold i kurserne, da dette er en lægevidenskabelig beslutning. Han afviser også, at der er tale om ferie med tilskud og lægger vægt på, at det ofte er billigere at lave kurser i udlandet. RLTN og PLO har været i overenskomstforhandlinger siden september 2012.
2. januar
Regeringens plan om en ‘Ny Nordisk Skole’ indeholder blandt andet et punkt om længere skoledag for elever i folkeskolen, og i den forbindelse også forlængelse og omstrukturering af lærernes arbejdstid. Jyllands-Posten har i den sammenhæng fået foretaget en meningsmåling, og publicerede i en artikel den 23. december resultaterne, der viser at 58 % af danskerne mener det er en god idé at de mindste elever skal gå i skole fra 8-14 og de største fra 8-15.30. Mette With Hagensen, formand for forældrenes forening, Skole og Forældre, er ikke overrasket over opbakningen til en længere skoledag og har indtryk af, at begejstringen skyldes at en længere skoledag letter overgangen fra daginstitution til skole. Danmarks Lærerforening er kritiske over for regeringens udspil. De mener at en længere skoledag ikke skal gøres obligatorisk og foreningens formand Anders Bondo Christensen forventer at befolkningens skepsis vil vokse.
I forbindelse med reformen ’Ny Nordisk Skole’ har regeringen fremlagt et krav om, at eleverne fra 2020 udelukkende skal undervises af lærere med linjefagskompetencer og har foreløbig sat af en milliard kroner til efteruddannelse af lærere. Berlingske har snakket med Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, som synes det virker ‘illusorisk’ at nå målet med det beløb, og mener at en milliard kroner kun vil nå til ti efteruddannelsestimer per lærer om året frem til 2020. Bondo opfordrer derfor regeringen til at bruge Norge som inspirationskilde, hvor de gennem trepartsforhandlinger er nået til enighed om en model, hvor alle parter har indvilget i at bruge flere penge på efteruddannelse. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) udtaler, at beløbet ifølge ministeriets udregninger skal være nok til at nå målet og mener at lærerformanden tegner et skræmmebillede. DF’s børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen er enig med Antorini, og har kommet med et udspil om, at lærerne selv må spæde til hvis de vil have flere penge end regeringen har sat af og at en mulighed kunne være at lærerne enten selv betaler for deres frokost eller at de bruger deres fritid og ferie på efteruddannelse, så de ikke får løn for det, som de gør nu. I Norge bruger man mere end dobbelt så mange penge på efteruddannelse, som regeringen planlægger. Dette oplyser Professor Jens Rasmussen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
Helle Thorning-Schmidt gav i sin nytårstale udtryk for hvor vigtig lærernes rolle er for at den kommende folkeskolereform skal lykkes. Anders Bondo Christensen melder til Berlingske, at han har savnet fokus på lærerne i debatten og vil fastholde regeringen på statsministerens kommentar i håb om en dialog omkring flere undervisningstimer versus kvalitet i undervisningen. Thorning-Schmidt valgte også at bruge sin tale til at opfordre landets unge til at tage en uddannelse. LO er glade for det valgte fokus på uddannelse, men næstformand Lizette Risgaard udtrykker overfor tv2.dk, at opfordringen ikke giver mening med mindre regeringen sørger for at der faktisk er praktikpladser til alle, så de kan fuldføre deres uddannelse.
21. december
KL har ikke kun krav til lærerne om ændrede arbejdstider. Kommunerne vil også gerne ændre på aftalen med lærerne om aldersreduktion og aldersgrænsen for seniordage. Chefforhandler Michael Ziegler siger i dag til Folkeskolen.dk, at han synes, at ordningerne er for dyre og forfordeler lærerne frem for andre kommunale ansatte, der ikke har disse aftaler. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er uenig og ønsker at ordningerne skal fortsætte som hidtil.
I radioprogrammet Orientering på P1 argumenterede flere eksperter i kommunikation i går for, at overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid i vid udstrækning afgøres af den offentlige opinion. Her fører KL foreløbig kampen med opbakning fra 65 pct. af befolkningen, og ifølge Søs Marie Serup, kommunikationsekspert, har lærerne været for længe om at tage kampen op med modhistorier. I går afviste Michael Ziegler i øvrigt overfor Jydske Vestkysten flere fremtrædende borgmestres kritik af KL’s fremgangsmetoder i spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Ziegler udtalte, at KL blot har fremlagt krav og ikke truet med lockout. Om emnet lærernes arbejdstid sagde Anders Bondo Christensen i går til bladet Folkeskolen, at han mener, at folkeskolereformen skal vedtages, før end der aftales regler om arbejdstid.
Også på det statslige område har underviseres arbejdstid høj prioritet. Ifølge Fslnet.dk (Frie Skolers Lærerforening) har Finansministeren arrangeret forhandlingsforløbet således, at han vil diskutere dette spørgsmål med bl.a. formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, før end de øvrige forhandlinger kan fortsætte.
Perspektivet for de sammenbrudte forhandlinger mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) tog i går en drejning, da regionerne valgte at opsige den nuværende aftale med virkning fra 1. april 2013. Det skriver bl.a. magasinet Sjællandske. Chefforhandler for RLTN, Jens Stenbæk, understregede dog at han regner med, at forhandlingerne kan genoptages efter nytår.
På Ing.dk (Ingeniøren) kunne man i går læse, at formand for Ingeniørforeningen (IDA), Ellen Fænøe, kræver en obligatorisk lederuddannelse for offentlige chefer ved de kommende overenskomstforhandlinger. Baggrunden for dette krav er en undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget, der viser, at hver tredje af IDA’s medlemmer ikke får støtte fra deres leder.
20. december
Flere borgmestre meddeler sig nu på banen i sagen om folkeskolelærernes arbejdstid. De kontante udmeldinger fra Kommunernes Landsforening, KL, til lærerne forud for overenskomsterne, møder nu skarp kritik. Flere borgmestre, som Berlingske har talt med, kalder tonen både ’vanvittig’ og ’oldnordisk’, berettede Berlingske nyhedsbureau i går. Blandt kritikerne er borgmestrene i Hjørring, Skanderborg, Skive og Odder kommuner. Borgmester fra Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), mener, at det er ’vanvittigt’, når arbejdsgiverne meget tidligt i forhandlingsforløbet sender det signal, at man er klar til at lockoute. Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, er ikke overrasket over meldingerne fra borgmestrene, idet han mener, at der er et godt samarbejde med kommunerne om den nuværende arbejdstidsaftale. Den megen tumult om lærernes arbejdstidsaftale får nu Anders Bondo Christensen til at indkalde til en ekstraordinær kongres Danmark Lærerforening. Det er ikke bare regeringens reformudspil på skoleområdet og regeringens udmeldinger om de kommende overenskomstforhandlinger, der har skabt uroen, men også DLF’s eget udspil, der bl.a. indeholder forslag om, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen, indrømmer lærerformanden. Det fremgør af artikel på altinget.dk fra i går.
Fremtrædende kommunale SF’ere blander sig nu i de igangværende overenskomstforhandlinger med krav om, at især sosu-personale skal tilgodeses i de nye overenskomster. Ninna Thomsen, der er Sundheds- og Omsorgsborgmester i København og Thomas Medom, Sundheds- og Omsorgsrådmand i Aarhus fortæller til FOA, at de finder det uretfærdigt, at omkring 150.000 sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejere får mindre i løn, end der gives i fag med tilsvarende uddannelseslængder.
AC kommenterede i går på deres hjemmeside det første politiske forhandlingsmøde med finansminister Bjarne Corydon. Mødet blev afholdt med henblik på en kort præsentation af kravene, der blev udvekslet og præsenteret den 17. december. Finansministeriet fremhævede tre centrale krav: En ’normalisering’ af undervisernes arbejdstid, en afskaffelse af reguleringsordningen og øget fleksibilitet bl.a. i den lokale løndannelse. AC’s formand, Erik Jylling, gjorde det under mødet klart, at AC ikke indgår en aftale, der ikke indeholder en reguleringsordning. I forhold til arbejdstidsspørgsmålet pegede han desuden på, at partssystemet ikke kun er en barrierer, men også giver legitimitet og sikrer balancer mellem parternes interesser. Endvidere fremhævede han AC’s krav om, at alle akademiske kandidater skal omfattes af AC-overenskomsten.
19. december
I mandags blev der udvekslet krav mellem de centrale organisationer på det statslige område. De generelle krav mellem CFU, AC og Moderniseringsstyrelsen kan læses i sin helhed her:
- CFU’s krav til Moderniseringsstyrelsen
- Moderniseringsstyrelsens krav til CFU
- AC’s krav til Moderniseringsstyrelsen
- Moderniseringsstyrelsens krav til AC
AC er, i tillæg til de fælles krav fra CFU, der omfatter 184.000 gymnasielærere, soldater, politibetjente og andre statsansatte, kommet med en liste over krav som de på egen hånd vil forhandle med Moderniseringsstyrelsen. Listen omfatter blandt andet krav vedrørende tjenestemænd i staten og organisationsspecifikke krav på tjenestemandsområdet. Til hkkf.dk siger Flemming Vinther, formand for OAO-stat, HKKF og chefforhandler for CFU, at CFU’s væsentligste krav er at sikre reallønnen bedst muligt og at videreføre reguleringsordningen. De statsansatte har i tillæg et ønske om at få opdateret vilkårene for tillidsrepræsentanter i staten. På den anden side af bordet er finansministerens hovedkrav en ’normalisering’ af lærernes arbejdstidsregler. Udover dette stiller finansministeren blandt andet også krav til skærpelser på tjenestemandsområdet og forenkling af reglerne for det lokale samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Sådan lyder det fra Bjarne Corydon i Finansministeriets pressemeddelelse udgivet i forbindelse med kravudvekslingen.
Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er til Gymnasieskolen.dk kommet med en reaktion på finansminister Bjarne Corydons udspil om en ’normalisering’ af lærernes arbejdstid. Leschly siger, at foreningen er indstillet på at modernisere overenskomsten, så længe der stadig er mulighed for at fortsætte de forandringsprocesser der allerede er sat i gang. Videre udtrykker han, at GL er indstillet på, at lærerne kan være mere på skolen, men siger, at det vil kræve en afgrænsning af arbejdet på samme måde som andre lønmodtagere har en grænse på 37 timer om ugen. Han efterlyser i den sammenhæng, at der bliver stillet ordentlige arbejdspladser til rådighed og henviser her til en undersøgelse foretaget af Gymnasieskolen, der viser at hele 67 % af de adspurgte lærere mangler plads og ro til at arbejde på skolen. Corydon på sin side mener, at det er nødvendig med en ’normalisering’ af arbejdstiden for at kunne foretage et løft af uddannelsessystemet i Danmark, og at den nuværende aftale ikke svarer til virkeligheden. Dette skriver Information. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der står over for lignende krav fra KL, udtaler over for folkeskolen.dk, at han savner en diskussion om netop, hvorfor lærerne har den aftale de har og forstår dårligt, hvorfor man i Finansministeriet vælger at sætte folkeskolelærerne i samme bås som gymnasielærere, professionshøjskoleundervisere og andre lærergrupper.
Det bliver svært at acceptere en overenskomst der ikke indeholder en videreførelse af reguleringsordningen, som er en effektiv mekanisme der sikrer, at det offentlige ikke bliver lønførende i forhold til det private. Sådan lyder det fra CFU’s formand Flemming Vinther i anledning de statslige kravudvekslinger til de kommende overenskomstforhandlinger. Vinther giver overfor Information udtryk for, at CFU er forberedt på at kæmpe hårdt for at sikre reallønnen og bevare reguleringsordningen. Dansk Sygeplejeråd, der på statens område har medlemmer ansat blandt andet på landets professionshøjskoler, SOSUskoler og inden for kriminalforsorgen, udtrykker via formand Grete Christensen en opfattelse af, at finansministeren er kommet med meget skrappe krav. Formanden er uenig i kravet om, at reguleringsordningen skal afskaffes, og mener, at den nuværende ordning skal opretholdes. Ifølge finansminister Bjarne Corydon er tiden løbet fra en sådan ordning. Ministeren mener det er naturligt, at man i stedet taler om løn i sammenhæng med produktivitet, på samme måde som man allerede gør i det private. Børsen har spurgt arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, om mulige resultater af en eventuel afskaffelse af reguleringsordningen; han er ikke i tvivl om, at det er de offentligt ansatte der på længere sigt vil være taberne, hvis ordningen afskaffes.
Parterne sidder i hvert sit hjørne når det gælder spørgsmålet om, hvem der skal forhandle løntillæg ude på arbejdspladserne. Moderniseringsstyrelsen vil nemlig have indført mulighed for, at der lokalt kan indgås aftale om, at personlige tillæg forhandles direkte mellem leder og medarbejder, mens HK/Stat mener, at medarbejderen skal have ret til en lønforventningssamtale forud for lønforhandlingerne mellem tillidsrepræsentant og ledelse. Rita Bundgaard, formand for HK/Stat siger til hk.dk, at lønsamtaler før forhandlingerne allerede fungerer godt på nogle af statens store arbejdspladser. Hun ser gerne, at dette værktøj udbredes til alle, et værktøj der kan bidrage til en tiltrængt større tillid og tilfredshed med lønsystemet.
17. december
I dag udveksles der krav mellem de centrale organisationer på det statslige område. Flemming Vinther, formand for CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), der er de statsansattes forhandlingsfællesskab, siger til Newspaq, at han forventer usædvanlig hårde forhandlinger med Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Vinther understreger i den sammenhæng, at konflikt ikke er et mål, men et middel, der kan blive nødvendigt. CFU’s vigtigste mål er ifølge Vinther at bevare reallønnen samt sikre tryghed og kompetenceudvikling. På Politiforbundets hjemmeside forudser formand Peter Ibsen (også formand for CO10 og næstformand i CFU), at der fra arbejdsgiverside vil blive stillet krav om ændringer i arbejdstiden og afskaffelse af reguleringsordningen.
Ét af hovedkravene fra arbejdsgiversiden forventes at være et ønske om ændring af gymnasielærernes arbejdstidsaftale, der skal sikre flere undervisningstimer. På P1 Morgen kunne man i dag konstatere, at regeringen også i dette spørgsmål har oppositionens opbakning, mens Enhedslisten er alene om at være imod. Formand for Rektorforeningen, Jens Boe Nielsen bakkede i Berlingske allerede fredag op om Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsens krav, hvor han på baggrund af egne oplevelser og en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut konstaterede, at lærerne bruger for meget tid på at tælle timer, og at der er for lidt rum til ledelse. Ifølge en rapport fra Rigsrevisionen bruger gymnasielærerne kun gennemsnitlig ni timer om ugen på at undervise, hvilket er det laveste niveau i hele OECD. I et indlæg på B.dk lørdag betonede Jens Boe Nielsen sammen med Danske Erhvervsskoler – Lederne, Michael Kaas Andersen, at de ønsker ungdomsuddannelsernes arbejdstidsbestemmelser ændret til en rammeaftale, men gymnasielærernes formand, Gorm Leschley, melder, at han ikke er med på at fjerne de nuværende arbejdstidsregler.
Også formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, regner med at blive mødt med et krav om ændringer i den nuværende arbejdstidsaftale. Til Magasinet Frie Skoler udtaler Rostrup, at han gerne vil forhandle arbejdstid, men at han går ind for en central aftalemodel. Han mener, at KL’s forslag på det kommunale område vil betyde mere bureaukrati, når arbejdstiden skal besluttes lokalt.
På Politiken.dk kan man i dag læse, at en undersøgelse lavet af de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at lidt over halvdelen af alle privatpraktiserende læger over 60 år vil gå på pension eller opsige deres praksis, hvis regionerne får opfyldt deres krav om effektiviseringer. Da cirka en tredjedel af alle landets læger er over 60 år, vil dette ifølge Henrik Dibbern, formand for PLO, have store konsekvenser for især yderområderne. Jens Stenbæk, chefforhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), mener, at PLO med deres undersøgelse forsøger at føre skræmmekampagne. Han fremhæver bl.a., at sygeplejersker kan udføre nogle af lægernes opgaver og dermed frigøre lægerne til at foretage flere patientbehandlinger. Men Henrik Dibbern fastholder, at de praktiserende læger ikke vil påtage sig ekstraopgaver uden at få mere i lønningsposen.
Michael Ziegler, chefforhandler for KL, sagde i går til Jyllands-Posten, at seniorjobordningen risikerer at presse kommunerne ud i fyringer af ordinært beskæftigede. De næste år forventes det, at flere vil benytte sig af deres ret til et seniorjob, og da kommunerne skal overholde en stram økonomisk ramme, vil det ifølge Ziegler betyde, at man bliver nødt til at askedige andre medarbejdere. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener dog, at der burde være plads til såvel ordinært beskæftigede som folk på seniorjobordning i kommunerne. Til Ritzau udtaler formand for HK, Kim Simonsen, at han heller ikke frygter for et kæmpe boom i antallet af seniorjobs, mens Mona Striib, næstformand i FOA og OAO/LO, deler Zieglers bekymringer.
14. december
FOA og den del af forbundet 3F, der har offentligt ansatte som medlemmer, er blevet enige om at gå sammen, når der skal forhandles overordnede overenskomstkrav for deres medlemmer i kommunerne. Dette skriver foa.dk. Ifølge Fagbladet 3F blev beslutningen taget på baggrund af, at KTO ikke har kunnet blive enige om et fælles lønkrav fra de kommunalt ansatte. FOA-formand Dennis Kristensen er meget glad for, at 3F og FOA kan sætte samlede styrker ind for at sikre, at de lavtlønnede bevarer deres købekraft og siger de vil gå langt for, at kravet kan opfyldes. En delegation med formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen Lykkegård og Dennis Kristensen har i dag været til forhandlingsmøde med KL, hvor de har præsenteret kravene. Den nye samarbejdsgruppe vil i tillæg til generelle lønstigninger forhandle emner som tryghed i ansættelsen, kompetenceudvikling, pension og seniorforhold.
Folkeskolen.dk kunne i går meddele, at formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, har sendt et brev til Annette Vilhelmsen, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager. I brevet skriver Bondo, at DLF meget gerne vil samarbejde om og bidrage til en reform, der styrker elevernes udbytte af undervisningen, men ikke hvis lærerne bliver overkørt ved de kommende overenskomstforhandlinger for på den måde at finansiere en obligatorisk heldagsskole. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fremlagde i sidste uge regeringens udspil til en ny reform af den danske folkeskole. En reform, der rent finansieringsmæssigt er kedet sammen med resultatet af forhandlingerne med både skolelærerne og pædagogerne og som forudsætter, at KL og lærerne bliver enige om, at lærerne skal undervise mere og bruge mindre tid på forberedelse. Altinget.dk. har i den forbindelse fået foretaget en måling, udført af A&B Analyse. Resultaterne viser, at 50 procent af landets befolkning synes det er i orden, at politikerne forsøger at påvirke overenskomstforhandlingerne mellem KL og lærerne, hvorimod 42 procent mener det modsatte - at politikerne ikke bør blande sig.
Kravene om lærernes arbejdstid har spredt sig til landets gymnasier og erhvervsskoler, der bliver mødt med hårde krav fra finansminister Bjarne Corydon (S). Finansministeren udtrykker overfor Berlingske, at han ønsker et markant opgør med arbejdstidsreglerne ved de kommende overenskomstforhandlinger og at det fremover skal være op til ledelsen på den enkelte skole at afgøre hvor meget tid lærerne bruger på henholdsvis undervisning og forberedelse. Forslaget får opbakning fra rektorerne på landets gymnasier. Gymnasielærerne skal ikke absolut arbejde mere, men de skal løse opgaven bedre, lyder det fra formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen. Gymnasielærernes formand, Gorm Leschley, mener det lyder ufornuftigt at fjerne arbejdstidsbestemmelserne og håber på at kunne forklare Finansministeriet hvordan en moderne undervisning foregår således, at de kan finde nogle fornuftige løsninger.
13. december
Forbundssekretær for Dansk El-Forbund (DEF), Allan Steenberg Andersen, udtalte i går til fagbladet Elektrikeren, at han har krav om store forbedringer på de bløde områder i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. Et af kravene handler om sociale klausuler, som skal fungere som sikring mod social dumping, blandt andet gennem kædeansvar/bestilleransvar. Et andet vigtigt krav for DEF er forbedrede muligheder for kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder. Andersen forventer dog, at reguleringsordningen vil blive en af knasterne under forhandlingerne. Arbejdsgiverne ser den gerne afskaffet, så de får mulighed for at gennemføre en mere differentieret lønpolitik. En afskaffelse af ordningen vil føre til, at der skal forhandles løn hvert år, og at arbejdsgiverne vil kunne sætte folk ned i løn. Ordningen sikrer i det mindste, at der er tale om en regulering af lønnen. På det statslige område har DEF et krav om at omdefinere institutionsbegrebet, grundet de senere års mange omlægninger som har ført til, at mange arbejdsgivere forsøger at skære ned i antallet af medarbejderrepræsentanter.
Det er helt nødvendigt, at regionerne og kommunerne viser vilje til at nå frem til et resultat, men en overenskomst uden forbedringer til medarbejderne vil ikke kunne accepteres. Det udtaler Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), til dknyt.dk. Formanden er parat til at finde gode løsninger men mener, der er brug for mere dialog end nogensinde når Sundhedskartellet skal i forhandlinger i januar. Topforhandler for Danske Regioner, Jens Steenbæk (V) meddeler, at Regionerne i tillæg til deres krav om mere rum til ledelse og mindre til medindflydelse, har tænkt sig at gøre op med ordningen om deltidsansættelse af sygeplejersker på sygehusene, og at de fremover som udgangspunkt ønsker kun at slå fuldtidsstillinger op. Steenbæk oplever enighed mellem parterne på dette område, men DSR’s næstformand, Dorte Steenberg mener der er mange gode grunde til deltidskulturen og siger hun vil slås for at bevare muligheden. Grethe Christensen udtrykker overfor etf.dk, at hun ikke vil understøtte regionernes kvalitetsdagsorden – tværtimod.
Ugeskrift for læger skrev i går, at regionerne med overskriften ’Mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og mindre honorarer’, signalerer, at overlægerne skal arbejde mere om aftenen og natten, og at de ikke skal have de tillæg for det, som de får nu. Målet er at styrke kvalitet og effektivitet på sygehusene. Formand for Overlægforeningen, Anja Mitchell, er enig i målet, men siger, at der er forskelle på hvilke midler, der er foreslået for at nå derhen. Hun giver i øvrigt udtryk for, at det er vigtigt, at overlægernes kompetencer bliver udnyttet optimalt, og at deres indflydelse på arbejdstilrettelæggelse bliver bevaret og udbygget, af den enkle grund, at det er overlægerne, der bedst ved, hvordan opgaverne bedst løses. Overlægeforeningens vigtigste omdrejningspunkter i overenskomstforhandlinger med Danske Regioner er således beskyttelse af natten og indflydelse.
HK i Østjylland er vred over, at Kommunernes Landsforening vil pille ved beskyttelsen af tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser. Dette melder P4 Østjylland. Formand for HK Kommunal Østjylland, Hans Henrik Hansen, er ikke begejstret for, at KL i forbindelse med overenskomstforhandlingerne kræver, at sikkerheden for nogle af tillidshvervene. KL ønsker især beskyttelsen af suppleanter til tillidsrepræsentanter ændret. Hansen mener det er en dårlig idé at røre ved deres beskyttelse, og at det er et fagligt system, som der er opnået rigtig mange gode resultater med. Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, synes ikke det er nødvendigt, at en suppleant skal være beskyttet.
12. december
I går afholdt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg en lukket høring om muligheden for at gøre folkeskoler til selvejede institutioner. Politiken skriver, at spørgsmålet rejses på baggrund af en udmelding fra Danmarks Lærerforenings (DLF’s) formand, Anders Bondo Christensen, der for nylig annoncerede, at han nu ser positivt på muligheden for selveje, da det kan fjerne bureaukratiske omkostninger og frigøre midler til lærerne samt undervisning. Dette ønske og høringen falder sammen med den aktuelle reform af folkeskolen og debatten om lærernes arbejdstidsregler. Mens flere politikere har taget positivt imod DLF’s forslag, afvises det af KL, der ønsker at bevare kontrollen med skolerne, men gerne vil ændre på lærernes arbejdstidsaftale. Undervisningsminister Christine Antorini holdt i går et partnerskabsmøde med repræsentanter for folkeskolens interessenter. Blandt mødedeltagerne var Anders Bondo Christensen, der til trods for, at han hverken fik uddybende detaljer om regeringens udspil eller en reaktion på lærernes egne forslag, var godt tilfreds med mødet og udsigterne til at blive inddraget i den videre proces, skrev Politiken.
I debatten om lærernes arbejdstid hersker der uenighed mellem på den ene side KL og undervisningsministeren og på den anden side DLF om den faktiske tid anvendt på undervisning. Programmet Detektor på P1 forsøgte i går at skabe klarhed over, om lærerne underviser 16 timer, som KL har regnet sig frem til, eller om DLF har ret, når Anders Bondo Christensen siger, at der ugentligt bliver undervist i 25 timer. KL og undervisningsministeriets beregninger bygger ifølge Detektor på 35 skolers årsskemaer, og herudfra har man fraregnet frikvarterer, og når derfor frem til en gennemsnitlig undervisningstid på 16 timer om ugen. I dette regnestykke er der ikke medtalt undervisning uden for klasselokalet som eksempelvis lejrskole, it-vejledning, skolebibliotek mm. Disse aktiviteter indgår til gengæld i beregningerne hos DLF, hvor man fastholder, at lærerne arbejder 25 timer om ugen, hvilket er den maksimale undervisningstid i den nuværende arbejdstidsaftale. Frikvarterer og pauser er også en del af dette regnestykke, da lærerne også mener, at det tæller i undervisningsregnskabet. Hvis man trækker frikvarterer og pauser fra, estimerer Detektor, at undervisningstiden udgør cirka 20 timer om ugen. Programmet konkluderer, at de anvendte tal i sidste ende afgøres af en fortolkning af begrebet ”undervisning”.
I går blev to internationale undersøgelser af danske skoleelever på 4. klassetrin offentliggjort. De viser bl.a., at eleverne nu klarer sig bedre end hidtil, og at den samlede undervisningstid ikke er afgørende for deres færdigheder. Det skriver bl.a. DR.dk, som citerer Anders Bondo Christensen for, at han vil bruge undersøgelsesresultaterne under de forestående overenskomstforhandlinger med KL. Christine Antorini medgiver i dag overfor Berlingske, at lærernes uddannelse har en central betydning ift. elevernes kundskaber, men hun hævder fortsat, at der er behov for mere undervisningstid.
Sideløbende med OK-forhandlingerne på det offentlige område forhandler Regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om forholdene for landets privatpraktiserende læger. Parterne i disse forhandlinger står i øjeblikket langt fra hinanden, hvilket bl.a. skyldes regionernes ønske om at overtage driften af lægevagten. Det skriver Ugeskrift for Læger i dag. Her kan man også læse, at en undersøgelse viser, at et flertal af de praktiserende læger siger, at de vil forlade deres praksis, hvis regionerne overtager styringen med vagterne. Regler for lægevagter er dog ikke de eneste knaster i forhandlingerne. PLO-formand Henrik Dibbern skriver i dag i et debatindlæg i Information, at den af Rigsrevisionen udarbejdede rapport, der påpeger behovet for, at regionerne får større kontrol med de praktiserende læger, er unuanceret, og udarbejdet i tæt samarbejde med regionerne, mens PLO er blevet holdt udenfor. Henrik Dibbern vil derfor ikke efterkomme RLTN’s krav om at afgive medindflydelse og styring, da han mener, at den nuværende ordning er velfungerende. Næstformand for RLTN, Anders Kühnau, fremlagde i går i Jyllands-Posten regionernes syn på sagen. Der er ifølge ham blot tale om, at regionerne vil forenkle praksis, tjekke lægernes regninger, og kræve penge tilbage, når de er forkerte. Med hensyn til spørgsmålet om lægeregninger har Dibbern til gengæld et forslag: I et indlæg på Altinget.dk anbefalede han i går regionerne at lave en SMS-tjeneste, der efter behandling oplyser forbrugerne om deres regning.
Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, tilkendegav i går overfor Politiken, at hun ønsker lovgivning om ligeløn. Selv om der tidligere er opnået resultater i de offentlige overenskomster, mener Ingrid Stage, at der bør gribes til lovgivning for at mindske de kønsbestemte lønforskelle, som arbejdsgiversiden efter hendes opfattelse ikke har viljen til at gøre noget ved.
11. december
Kravene fra arbejdsgiversiden indeholder ikke væsentlige overraskelser. Dette siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig, til dm.dk. Han mener dog det er værd at bemærke, at Kommunernes Landsforening (KL) ønsker at afskaffe de årlige lønforhandlinger og, at arbejdsgiveren skal kunne lave individuelle aftaler med den enkelte ansatte om højere arbejdstid.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er under folkeligt og politisk pres ved at skulle forhandle overenskomst, lyder det fra Børsen. Bondo er kommet med et konstruktivt forslag til en mere sammenhængende undervisningsdag, hvor lektioner og pauser bliver mere flydende, og læreren er mere til stede og underviser flere timer. Dette udspil bliver mødt med den kolde skulder af kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, der kalder forslaget et optisk bedrag, fordi forslaget efter hans mening ikke reelt indeholder flere undervisningstimer. Bondo Christensens udspil kan dog muligvis føre til, at folkeskolereformen stiller nye krav til andre end folkeskolelærerne.
10. december
Undervisningsminister Christine Antorini (S) udtalte fredag til Socialdemokraten.dk, at regeringens plan er at tilføje 500 mio. kr. om året til folkeskolen, og at det derfor er en misforståelse, hvis man tror, at reformen skal finansieres via ændringer i lærernes arbejdstidsaftale. På Christiansborg er folkeskolens parter i dag indkaldt til møde hos undervisningsministeren, der sammen med de fleste andre politikere har taget positivt imod lærernes eget forslag til folkeskolereform. Det skrev Politiken lørdag. Michael Ziegler, chefforhandler for KL, fastholder til gengæld, at lærerne forsøger sig med optisk bedrag. Han tilkendegiver i dag overfor Information, at KL ønsker, at lærernes arbejdstidsaftale bliver lavet om til et blankt papir, således at det er skolelederen, der bestemmer, hvordan tiden skal anvendes. Da den nuværende aftale blev indgået i 2008, fik den ifølge Information mange rosende ord af Ziegler. Men nu benævner Ziegler arbejdstidsaftalen som et grundlæggende problem, der ikke har formået at effektivisere folkeskolen. Til samme avis udtaler Ziegler endvidere, at han ikke kan forestille sig et kompromis om arbejdstidsaftalen.
Danmarks Lærerforening (DLF) kommer formentlig til at stå relativt isoleret i kampen om lærernes arbejdstidsregler, hvis det skulle komme til en konflikt. Det skrev Politiken søndag. Avisen har talt med en anonym topforhandler for LO-grupperne, der udelukker sympatistrejker fra lavtlønsgrupperne. Anders Bondo Christensen, formand for DLF, udtaler da også, at han er forberedt på, at lærerne måske skal kæmpe alene. I samme artikel fremhæver Sigge Winther, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, at regeringens og KL’s mål er at isolere lærerforeningen, og på den måde presse dem til at ændre overenskomsten. Hvis det lykkes, er der ifølge Sigge Winther udsigt til, at denne taktik også vil blive anvendt mod andre faggrupper.
Politiken spurgte fredag Michael Ziegler, om KL’s hårde udspil til overenskomstforhandlingerne skal ses som et ideologisk opgør med fagbevægelsen. Det afviste Ziegler med henvisning til, at KL i disse år er presset til at omstille, forandre og effektivisere, således at det bliver nemmere at lede. Han mener, at det er i det lys, at man skal se KL’s krav om bl.a. indskrænkelse af beskyttelsen af tillidsvalgte.
Vi skal sikre, at vi beholder den gode ordning vi har for seniorerne. Det var formand for HK-Kommunal Bodil Ottos kommentar til HK-Kommunal.dk fredag, da hun blev spurgt om hendes holdning til KL’s krav om at beskære den nuværende seniorordning. Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforening og medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, udtalte fredag til SL.dk, at han også er bekymret over KL’s meget skrappe overenskomstkrav. Benny Andersen finder især forslaget om, at ledere og medarbejdere kan aftale overarbejde uden merbetaling, betænkeligt. Han mener ikke, at KL’s indstilling bidrager til at skabe det fornødne engagement, som det offentlige ifølge ham har brug for i en krisetid.
I Ugeskrift for Læger fremhæves det, at RLTN’s krav til Overlægeforeningen især koncentrerer sig om mere fleksibel arbejdstid og sænkning af særlige tillæg. Fra Overlægeforeningen lyder meldingen fra formand Anja Mitchell, at man vil gå ind i forhandlingerne uden korslagte arme og med bevidstheden om, at den økonomiske ramme er smal. Men hun minder også om, at regionernes egne tal viser, at overlægerne er en væsentlig del af den øgede behandlingsfrekvens på landets sygehuse.
7. december
I går udvekslede parterne på det kommunale og regionale område overenskomstkrav. De centrale organisationers generelle krav kan ses i sin fulde længde her:
Arbejdsgiverorganisationerne:
- KL’s krav til aftale med KTO
- KL’s krav til aftale med Sundhedskartellet
- RLTN’s krav til aftale med KTO
- RLTN’s krav til aftale med Sundhedskartellet
- RLTN’s krav til aftale med FOA
- RLTN’s krav til aftale med AC
Lønmodtagerorganisationerne:
- KTO’s krav til aftale med KL
- KTO’s krav til aftale med RLTN
- Sundhedskartellets krav til aftale med KL
- Sundhedskartellets krav til aftale med RLTN
- AC’s krav til aftale med FOA
FOA har endnu ikke tilgængeliggjort deres krav til RLTN. I dag mødes KL og KTO til de første centrale overenskomstforhandlinger.
Chefforhandler for KL, Michael Ziegler, pointerede i går på KL.dk, at kommunernes overordnede mål for forhandlingerne er at fjerne barrierer for forandring og kvalitetsudvikling. Regionernes pejlemærker i forhandlingerne er en styrkelse af behandlingskvaliteten og øget produktion. På regioner.dk fremhæves det, at man især vil kigge på arbejdstidsregler. På lønmodtagersiden udtalte Grete Christensen, forhandler for Sundhedskartellet, til Avisen.dk, at hun godt er klar over, at økonomien er stram. Derfor vil Sundhedskartellet også forsøge at fokusere på blødere områder – eksempelvis indflydelse på egen arbejdstid og faglig udvikling.
Mange forhandlere i lønmodtagerorganisationerne har både i går og i dag givet udtryk for, at de mener, at KL’s krav er meget voldsomme. Henning Pedersen, formand for BUPL og medlem af KTO’s forhandlingsudvalg, er på BUPL.dk citeret for, at han især er forundret over ønsket om at begrænse MED-systemet og beskyttelsen af tillidsvalgte, hvilket han mener, er en gammeldags tilgang. Medarbejderindflydelse og -beskyttelse skaber ifølge Bodil Otto, formand for HK-Kommunal, tryghed på arbejdspladsen, og det bør derfor være i arbejdsgivernes interesse ikke at beskære de tillidsvalgtes rettigheder, udtalte hun på HK.dk. Michael Ziegler begrundede overfor Ritzau KL’s krav om indskrænkelse af tillidsvalgtes rettigheder med, at flere end hver niende medarbejder er beskyttet mod fyringer, og at det derfor ofte betyder, at man må afskedige en mere kvalificeret medarbejder. Dennis Kristensen, formand for FOA/OAO, er heller ikke positiv overfor KL’s krav. På FOA’s hjemmeside betegnede han i går KL’s udspil som historisk barske, og han understreger, at der er lang vej til enighed. Han fremhæver bl.a. spørgsmålet om seniordage, som KL gerne vil indskrænke, som et område, hvor det bliver svært at få enderne til at mødes. Til ugebrevet A4 sagde Dennis Kristensen endvidere, at han tror, at forhandlingerne for KL munder ud i en konflikt med lærerne og muligvis andre grupper.
På det statslige område er der endnu ikke udvekslet krav, men Flemming Vinther, formand for forhandlingsfællesskabet CFU, understregede, at de forestående forhandlinger bliver ekstraordinært svære, men hans udgangspunkt er ikke konflikt. Den 17. december vil der blive udvekslet krav på det statslige område. Ifølge Bodil Otto er også regioners krav meget hårde. Det er især ønsket om, at ledelsen i højere grad skal kunne tilrettelægge arbejdstiden for de ansatte, som hun er utilfreds med. Til HK-Kommunal.dk udtaler hun i dag, at regionerne hellere skulle fokusere på kompetenceudvikling. Hos Yngre Læger siger formand Lisbeth Lintz til Ugeskrift for Læger, at hun er særligt bekymret for RLTN’s krav om strammere styring med arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse.
På FOA.dk kunne man i går læse, at KL imødekom KTO’s fælles krav om bevarelse af lønreguleringsordningen. Til gengæld afviste Michael Ziegler FOA’s særskilte krav om større lønstigninger til lavtlønsgrupperne, da han mener forslaget vil medføre en skævdeling mellem faggrupperne. Dennis Kristensen erkendte overfor Politiken, at den manglende enighed i KTO om et fælles lønkrav, vil gøre det sværere for lønmodtagerne, når de ikke er samlet ved ét bord. Formand for KTO’s forhandlingsudvalg, Anders Bondo Christensen, siger i dag til Avisen.dk, at det private arbejdsmarked sætter rammerne for lønningerne i det offentlige, og at der derfor kun er udsigt til små lønstigninger. På FTF.dk kan man i dag læse, at den generelle lønudvikling ifølge vismændenes og regeringens beregninger ikke kan følge inflationen og prisudviklingen. Der er derfor udsigt til et samlet reallønsfald for de offentligt ansatte. I Radioavisen på P1 meddelte Grete Christensen i går, at Sundhedskartellets vigtigste krav netop er at bevare reallønnen, men det mener chefforhandleren for modparten RLTN, Jens Stenbæk, er en meget høj ambition. Michael Ziegler pointerede overfor Ritzau også, at de økonomiske rammer for de offentlige forhandlinger set fra KL’s perspektiv er overordentlig smalle, da lønudviklingen på det private område har været afdæmpet.
Såvel oppositionen, Danmark Lærerforening (DLF) og Skolelederforeningen gav i går udtryk for, at de ønsker uddybende forklaringer fra regeringen på, hvordan de vil finansiere en folkeskolereform, herunder hvor mange penge en ændring af lærernes arbejdstid skal bidrage med. Det skrev Ritzau. DLF fremførte i går sin egne forslag til en skolereform. Lærerne vil bl.a. afskaffe den traditionelle timeinddeling på 45 minutter og det efterfølgende frikvarter. I stedet skal eleverne som udgangspunkt undervises i fem sammenhængende timer, hvilket giver 25 timers ugentlig undervisning. Michael Ziegler karakteriserer i dag på KL.dk lærernes oplæg til strukturering af undervisningstiden som optisk bedrag. Han siger, at DLF får det til at se ud som om lærerne vil undervise mere, men i realiteten vil eleverne ikke få mere undervisning. Politisk kommentator Henrik Qvortrup fremhæver på TV2, at lærernes egne forslag til en reform stiller dem i et mere positivt lys i den offentlige opinion, og dermed får de også en bedre forhandlingsposition. Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, udtalte i dag til Altinget.dk, at den nuværende arbejdstidsaftale ikke er hellig for lærerne, men at de er gangske godt tilfredse med den. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) glæder sig over, at der nu bliver taget et opgør med lærernes arbejdstidsaftale. Efter eget udsagn er det et ønske, som han selv forsøgte at komme igennem med tilbage i 2008, men det strandede pga. manglende krisebevidsthed.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger efter det første møde med forligspartierne i dag, at hun regner med at en skolereform kan vedtages inden sommerferien. Til Ritzau understreger hun endnu en gang, at det efter hendes mening er en god idé, hvis lærerne bruger lidt mere af deres arbejdstid på undervisning. At regeringen i udspillet til folkeskolereform kalkulerer med ændringer i en overenskomst om arbejdstid, får fortsat flere fagforeningsfolk til at reagere stærkt. Til Børsen.dk siger Grete Christensen i dag, at regeringens krav om ændring af lærernes arbejdstid er respektløs indbland i overenskomstforhandlingerne, mens Henning Pedersen kalder det fuldstændig uhørt. Henning Pedersen frygter, at regeringen vil anvende samme tilgang mod andre faggrupper i fremtiden. På KTO’s repræsentantskabsmøde den 5. december skulle Anders Bondo Christensen ifølge Information have opfordret medlemsorganisationerne til at stå sammen om ikke at acceptere regeringens indblanding i overenskomstforhandlinger.
Urimeligt og utidssvarende – sådan betegner Jens Stenbæk i dagens udgave af BT overlægernes nuværende timetillæg for arbejde uden for den normale arbejdstid. Overlægerne får et tillæg på 470 kr. i timen, og de bliver også betalt for timer, hvor de ikke reelt arbejder. Stenbæk mener derfor, at det er nødvendigt at beskære tillægget, så det nærmer sig andre lægegruppers tillæg, og sygehusene kan omstille sig til en virkelighed, hvor der er lige så travlt om natten som om dagen. Jens Stenbæk er i øjeblikket også optaget af de sideløbende forhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som foreløbig er endt i en hårdknude. Jyllands-Posten beretter i dag, at regionerne har opbakning fra både Rigsrevisionen og regeringen til deres krav om mere kontrol med lægerne, der forsøger at forsvare deres ret til at føre privat og liberal praksis. Den nuværende aftale udløber 1. april 2013, og den vil ikke automatisk blive fornyet. Jyllands-Posten skriver endvidere, at fejl i regningerne fra de praktiserende hvert år koster regionerne cirka 50 millioner kr., og Jens Stenbæk mener, at der bag dette beløb gemmer sig endnu flere fejl og snyd, som ikke bliver opdaget. Derfor ønsker han en øget kontrol. Formand for PLO, Henrik Dibbern, erklærer sig parat til at medvirke til forenklinger, men er meget utilfreds med Jens Stenbæks fremfærd i sagen. Til TV2 Nyhederne udtaler han, at Stenbæk er gået til pressen med sagen for at lægge ekstra pres på PLO i forhold til de strandede overenskomstforhandlinger.
6. december
I dag er dagen, hvor KL og KTO udveksler krav, og det samme gør RTLN med henholdsvis Sundhedskartellet, KTO, AC og FOA. Udover historien om, at KTO møder op uden fælles lønkrav (se gårdsdagens resumé) gentager og uddyber KL på deres hjemmeside deres krav om at begrænse lønudviklingen og mere fleksibilitet i arbejdstidsreglerne. I Ugeskrift for læger uddyber forhandlingsleder i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Jens Stenbæk, Danske Regioners arbejdstidskrav, i det han fremfører, at overlægerne har et lønniveau, hvor der kan forventes en højere arbejdstidsfleksibilitet end den, der gør sig gældende i dag. Regionerne stiller således krav om, at overlæger skal kunne sættes til at udføre planlagte behandlinger og undersøgelser efter kl. 18 uden nuværende vagttillæg, og at også weekendtillæg sløjfes.
Ellers vedrører mange af gårdsdagens indlæg i medierne fortsat forhold vedrørende lærernes arbejdstid og sammenhængen mellem folkeskolereformen og overenskomstforhandlingerne. Danmarks Lærerforeningens (DLF’s) formand, Anders Bondo Christensen, fremfører i en artikel i Dagbladet Information, at det er første gang i historien at en regering har fremlagt et udspil til en reform, hvor det forventes, at en faggruppe bidrager med så stor en del af finansieringen. Yderligere fremfører han, at det er en underlig måde at kvitterer for, at folkeskolen ifølge Bondo de sidste tre år har bidraget med 2,5 milliarder kroner, i det at 10 procent af lærerne er blevet fyret i perioden. På lederplads i samme avis fastslås det, at DLF står med en rigtig dårlig sag, fordi de i offentligheden fremstår som uvillige til at forligte sig på at løfte kvaliteten i folkeskolen, men at lærerforeningen alligevel kan være fortørnede, fordi S og SF under valgkampen lovede at strø milliarder ud over folkeskolen. I Politikken kalder lederskribenten Bondo’s version af den danske model for en blindgyde, og gør opmærksom på, at der ikke var nogen i fagbevægelsen, der råbte om utidig indblanding, da S-SF foreslog en ekstra lønpulje på 5 milliarder under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008. I Berlingske Tidende kaldes det et nybrud, at en regering fremlægger en reform, der økonomisk set kun hænger sammen, hvis en bestemt faggruppes overenskomstresultat indretter sig derefter, og vel at mærke uden at faggruppen på forhånd er taget i ed. Men samtidig fremføres det, at lærerne let kan komme til at stå helt alene i en konflikt.
Også relateret til uenighederne om lærernes arbejdstid diskuteres i to artikler muligheden for konklift. I går i Børsen fremføres muligheden for at en skolekonflikt kan lamme landet i maj, hvis regeringens hårde kurs overfor lærerne fører til sympatikonflikter. I samme artikel fremfører kommunernes chefforhandler Michael Ziegler, at KL’s absolut højest prioriterede krav er at få afskaffet den særlige arbejdstidsaftale for lærerne. I Ugebrevet A4 diskuterer forhandlere og arbejdsmarkedsforskere muligheden for konflikt. Bl.a. spår FOA-formand Dennis Kristensen, at forhandlingerne ender i konflikt. Desuden fremfører han, at tryghed pga. nedskæringerne vil være et meget vigtigt emne for hans medlemmer. Michael Ziegler peger også i denne artikel på lærerens arbejdstid som hovedkrav, men nævner også begrænsninger i tillidsrepræsentant beskyttelsen og i seniordagene som væsentlige emner. Bodil Otto, der er chefforhandler for HK/Kommunal, fremfører, at KL forsøger at bruge krisen til at presse citronen.
5. december
Ifølge en ny Gallup-undersøgelse ser 73 % af folkeskoleelevernes forældre positivt på regeringens folkeskolereform, herunder øget undervisningstid. Det skriver Berlingske Tidende. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF), udtaler til Ritzaus Bureau, at regeringens ønske om at flytte timer fra lærernes forberedelse til undervisning er meningsløst, da det vil give undervisningen dårligere kvalitet. Derudover er han forbløffet over, at regeringen har koblet deres reformudspil direkte til overenskomstforhandlingerne. Presset på lærerne betyder ifølge Anders Bondo Christensen, at DLF bliver nødt til at inddrage deres hovedorganisation, FTF, i forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale. Det skriver Børsen.dk. Bente Sorgenfrey, der er Formand for FTF, betegner regeringens krav om at ændrede arbejdstidsregler for lærerne som en bombe i overenskomstsystemet. Hun mener, at regeringen tilsidesætter den danske model, og har derfor bedt om et krisemøde mellem de tre hovedorganisationer (LO, FTF og AC) og regeringen.
Til kritikken af regeringens udspil om ændring af lærernes arbejdstidsaftale udtalte Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går til Politiken, at en overenskomst ikke skal stå i vejen for en bedre folkeskole. Statsministeren ville på pressemødet ikke kommentere på DLF’s bekymring for yderligere politisk indblanding i form af et lovindgreb i tilfælde af konflikt. Hvis spørgsmålet om lærernes arbejdstid ender med konflikt skal DLF ikke regne med støtte fra LO og HK, skriver Berlingske Tidende. Ifølge avisens kilder vil LO og HK ikke iværksætte sympatistrejker for lærerne.
I forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger melder Danske Regioner, at de ønsker at beskære overlægernes tillæg for arbejde uden for den normale arbejdstid. Det rapporterer DR Nyheder. Formanden for Regionernes Forhandlingsudvalg, Jens Stenbæk (V), fremhæver, at andre lægegrupper modtager et langt lavere procentvist tillæg for deres overtidsarbejde, og at overlægernes tillæg derfor må begrænses. Anja Mitchel, Formand for Overlægeforeningen siger, at overlægerne gerne vil diskutere deres arbejdstidsregler, men ikke er parate til at gå ned i løn.
Berlingske Tidende skriver i dag, at forhandlingsfællesskabet KTO er i intern lønstrid. Akademikerne (AC) ønsker generelle lønstigninger, og dermed fortsættelse af den nuværende lønfordeling, mens LO vil give større lønstigninger til lavtlønnede grupper. Uenigheden om lønkrav sætter ifølge Dennis Kristensen, formand for FOA, spørgsmålstegn ved nytten af et forhandlingsfællesskab. På dagens repræsentantskabsmøde i KTO kunne man ifølge FOA.dk ikke opnå enighed om fælles lønkrav, og derfor vil hovedforbundene (LO/OAO, AC og FTF-K) selvstændigt forhandle løn med KL. Dennis Kristensen er stærkt utilfreds med, at der ikke er opbakning til LO/OAO’s udspil til lønkrav, som han mener, er solidarisk og nødvendigt i en tid med økonomisk krise og prisstigninger, der især rammer de lavtlønnede. På AC.dk tilkendegiver formanden for AC Erik Jylling, at LO-gruppernes krav ikke kan imødekommes, da der i forvejen er risiko for reallønsfald for akademikerne, der med Dennis Kristensens forslag ville risikere yderligere lønnedgang. Ifølge notat fra KTO.dk vedtog repræsentantskab i KTO dog på øvrige områder fælles generelle overenskomstkrav til de kommunale og regionale forhandlinger. Disse krav vil blive offentliggjort i morgen den 6. december, når KTO udveksler overenskomstkrav med KL og RTLN (Regionernes Takst og Lønnings- og Takstnævn).
4. december
Regeringen præsenterede i dag sit udspil til en reform af folkeskolen, som bl.a. skal give eleverne 800 flere undervisningstimer i løbet af deres skoletid. Det skriver Politiken.dk. Der er afsat 4 mia. kr. til den nye reform frem mod 2020 og ca. 1 mia. kr. skal gå til kompetenceløft og efteruddannelse af lærere og pædagoger. På det efterfølgende pressemøde sagde undervisningsminister Christine Antorini ifølge Dr.dk, at lærerne i fremover gennemsnitligt skal undervise i 18 timer om ugen mod de nuværende 16 timer. I forbindelse med dagens præsentation udtalte statsminister Helle Thorning Schmidt, at regeringen støtter KL i ønsket om en mere fleksibel arbejdstidsaftale med lærerne, skriver Folkeskolen.dk. Ifølge DR P4 synes oppositionen generelt godt om regeringens udspil.
Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen siger til Ekstra Bladet, at han regner med at få en invitation af regeringen til drøftelse af det fremlagte reformudspil. DLF har tidligere udtrykt kritik over manglende inddragelse i dele af dialogen mellem KL og regeringen om reformen og klaget til ombudsmanden over manglende agtindsigt i møder, som DLF ikke har været inviteret med til. . Folkeskolen.dk skriver, at statsministeren på dagens pressemøde gav udtryk for, at der havde været masser af dialog med lærerne i reformplanlægningsforløbet. Anders Bondo Christensen er heller ikke tilfreds med undervisningsministerens udregning af lærernes arbejdstid til 16 ugentlige timer. Han siger til Berlingske, at han gentagende gange har underrettet ministeren om, at der bliver undervist i 25 timer om ugen.
Michael Ziegler, Chefforhandler for KL, udtaler til P1, at han har svært ved at forestille sig en overenskomstaftale, der ikke involverer en ændring af lærerenes arbejdstidsaftale, men han vil endnu ikke kommentere på udsigterne til en eventuel konflikt.
Ifølge Politiken frygter pædagogerne, socialrådgiverne, specialarbejderne i 3F og hovedorganisationen FTF samme behandling af regeringens sparekniv som folkeskolelærerne nu risikerer gennem den nye folkeskolereform. Pædagogernes formand, Henning Pedersen mener, at regeringen med reformudspillet blander sig utidigt i de kommende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, deler bekymringen og synes det ligner en reform, hvor man på forhånd indkalkulerer et overenskomstresultat, som ikke er faldet på plads. Undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger dog, at det er KL – ikke regeringen – der forhandler med lærerne, og, at KL blot har fremlagt deres krav.
En meningsmåling foretaget af Epinion på vegne af DR Nyheder viser, at 41 procent af personer i beskæftigelse vil være villige til at gå ned i løn for at redde deres job. Danskernes frygt for at miste deres job er større end ønsket om en lønstigning i det nye år, det er derfor svækkede fagforeninger, som går til forhandlingerne. Formand for FOA, Dennis Kristensen, synes ikke, at dette er det bedste udgangspunkt for en overenskomstforhandling, og siger, at deres krav vil være anderledes denne gang. Kristensen siger, at tryghed i jobbet vil fylde rigtig meget i de kommende forhandlinger, men, at de selvfølgelig gerne ønsker at bevare købekraften.
3. december
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) siger til Politiken, at det ikke nytter noget, at eleverne i vidt omfang undervises i fag, som læreren ikke er uddannet til at undervise i. Derfor vil der over seks år blive afsat en milliard kroner ekstra til efteruddannelse af lærere, således, at skolerne kan indfri regeringens krav i den nye folkeskolereform om altid at benytte faguddannede lærere i alle lektioner og på alle klassetrin. Reformen skal formentlig finansieres gennem lærernes overenskomster. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har selv efterlyst mere efteruddannelse til lærerne, men er ikke imponeret over beløbet og kalder det endnu et eksempel på, at regeringen kommer med et udspil uden at have snakket med Lærerforeningen først. Lærernes formand siger også, at tingene ikke hænger sammen, hvis regeringen tror, at lærerne vil uddanne sig i fritiden samtidig med, at de skal undervise mere, for at finansiere skolereformen.
Hvis man skal tro formanden for de praktiserede læger i Nordjylland, Kaj Bernth, bliver lægernes situation i landsdelens konsultationer mere presset i det nye år. Dette skriver dr.dk. Den mulig øgede arbejdsmængde skyldes loven om nye kriterier for patientvurdering, som skal tredjebehandles den 19. december og træder allerede i kraft 1. januar 2013. Da loven bliver gennemført under tidspres, har Region Nordjylland endnu ikke nået at forhandle med de praktiserende læger om, hvordan den skal forvaltes i praksis. Region Nordjylland mener dog ikke, at flertallet af lægerne vil få en større arbejdsbyrde. Regionerne og de praktiserende læger ligger i øjeblikket i overenskomstforhandlinger, som skal være afsluttet i april 2013. Disse er ikke en del af de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område, OK 2013, men kan potentielt påvirke forløbet heraf.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked starter i denne uge. Dermed indleder KL forhandlinger om løn- og ansættelsesforhold for 507.000 medarbejdere i kommunerne. Kravene til overenskomstforhandlingerne udveksles den 6. december på det kommunale og det regionale område og den 17. december på det statslige område. Mens de statslige arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet og de store forhandlingsfællesskaber på lønmodtagersiden – primært Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) - ikke har spillet ud med debatoplæg og målsætninger, har både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner gjort det.
KL spillede i oktober ud med debatoplæg med til debatoplæg ’Plads til ledelse og forandring – kvalitet og effektivitet på kommunale arbejdspladser’. Heri foreslår KL bl.a.:
- Den kommunale lønudvikling må ikke komme til at lægge over den private lønudvikling.
- Tilpasning af en række ansættelsesvilkår (fx ferie, løn under barsel, fravær på barnets sygedage, omsorgsdage, løn under sygdom, seniordage).
- Lokale Medindflydelsesudvalg (lokale MED-udvalg) skal styrkes ved en forenkling af de centralt fastsatte MED-regler.
- Antallet af medarbejdere med TR-beskyttelse reduceres.
- Folkeskolerne frigøres for særlige arbejdstidsregler, forhandlet med DLF.
- Arbejdstidsregler skal være de samme for personer, der arbejder med samme opgaver.
- Krav om fuld tid afvises, men der skal tages fælles initiativer vedr. deltidskulturen og afvigelser for 37 timers arbejdsugen skal være lettere.
- Antallet af overenskomster reduceres og reglerne gøres mere fleksible.
- En del af OK-midlerne skal reservers kompetenceudvikling, men medarbejdere skal selv kunne investere i deres kompetenceudvikling.
- Regler om årlige lønforhandlinger ophæves for at frisætte løndannelsen.
- Arbejdsmiljøet er meget detailreguleret, så yderligere krav på arbejdsmiljøområdet skal afvises.
- Mulighederne for at tilpasse arbejdsstyrken skal bevares, så krav om længere opsigelsesvarsler og højere fratrædelsesgodtgørelser afvises.
Danske Regioner offentliggjorde i november deres målsætninger. Danske Regioner vil ved OK-13 have et særligt fokus på arbejdstidsregler. Deres målsætninger ved OK-13 vil være at aftale arbejdstidsregler, der fremmer en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse med fokus på:
- At den rette og tilstrækkelige faglige ekspertise er til stede på det for patienten rette tidspunkt og sted, og kan tilpasses optimal udnyttelse af bygninger og udstyr.
- At der ledelsesmæssigt kan foretages nødvendige omlægninger og tilpasninger af tilstedeværelsen inden for eksisterende økonomiske rammer.
- Styrke det lokale ledelsesrum, herunder fremme lokal løndannelse som ledelsesværktøj.
- Inden for den aftalte økonomiske ramme at prioritere generelle procentvise lønstigninger og pensionsforbedringer samt arbejde for en selvstændig regional lønudviklingsprofil (eventuelt via reguleringsordningen).
- Arbejde for fælles regler og tværgående, langsigtede løsninger.
- Sikre at kompetenceudvikling er et lokalt anliggende og have fokus på organisatorisk kompetenceudvikling med udgangspunkt i kerneopgaven.